2. Ved skrivelse af 28. juli 2009 opfordrede Coreper Europa-Parlamentet til at afgive udtalelse om forslaget senest den 17. december 2009.

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. september 2009 (05.0) (OR. en) 3504/09 Interinstitutionel sag: 2009/08 (CNS) COPEN 73 NOTE fra: formandskabet til: Gruppen vedrørende Samarbejde i Straffesager Tidl. dok. nr.: 2385/09 COPEN 445 Vedr.: Forslag til Rådets rammeafgørelse om overførsel af retsforfølgning i straffesager. Ved skrivelser modtaget af generalsekretariatet i juni og juli 2009 forelagde Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Litauen, Republikken Letland, Republikken Ungarn, Kongeriget Nederlandene, Republikken Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Kongeriget Sverige et initiativ med henblik på Rådets rammeafgørelse om overførsel af retsforfølgning i straffesager 2. Ved skrivelse af 28. juli 2009 opfordrede Coreper Europa-Parlamentet til at afgive udtalelse om forslaget senest den 7. december DK, IE, FR, MT, PL, SE og UK har taget parlamentarisk undersøgelsesforbehold med hensyn til forslaget, og UK tager også generelt undersøgelsesforbehold med hensyn til teksten. 4. Gruppen vedrørende Samarbejde i Straffesager gennemgik forslaget på mødet den september 2009 på grundlag af dok. 2385/09 COPEN 44. Teksten som ændret efter disse drøftelser findes i bilaget til denne note. Delegationernes specifikke bemærkninger fremgår af fodnoterne til de pågældende artikler. 3504/09 pms/aa/pp/

2 UDKAST TIL RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2009/ /RIA af om overførsel af retsforfølgning i straffesager RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 3, stk., litra a), og artikel 34, stk. 2, litra b), under henvisning til initiativ fra, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og ud fra følgende betragtninger: () Den Europæiske Union har sat sig det mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. (2) Ifølge Haagprogrammet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union 2 skal medlemsstaterne være særlig opmærksomme på mulighederne for at koncentrere retsforfølgningen i grænseoverskridende multilaterale sager i én medlemsstat med henblik på at øge retsforfølgningens effektivitet, samtidig med at der sikres en forsvarlig retspleje. (3) Eurojust blev oprettet for at fremme og forbedre koordineringen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder af efterforskning og retsforfølgning. 2 Udtalelse af EUT C 53 af , s /09 pms/aa/pp/ 2

3 (4) Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om jurisdiktion i straffesager søger at afhjælpe ulemperne ved, at flere medlemsstater har strafferetlig jurisdiktion til at føre straffesager om de samme faktiske omstændigheder, som vedrører den samme person. Ved den pågældende rammeafgørelse indføres en procedure for udveksling af oplysninger og direkte høringer for at forebygge overtrædelse af ne bis in idem-princippet. (5) Der er brug for videreudvikling af medlemsstaternes retlige samarbejde for at øge effektiviteten af efterforskningen og retsforfølgningen. Fælles regler i medlemsstaterne vedrørende overførsel af retsforfølgning er af afgørende betydning for at tackle grænseoverskridende kriminalitet. Sådanne fælles regler bidrager til at forebygge overtrædelse af ne bis in idem-princippet og er til støtte for arbejdet i Eurojust. Desuden bør der i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed være en fælles retlig ramme for overførsel af retsforfølgning mellem medlemsstaterne. (6) Tretten medlemsstater har ratificeret og gennemført den europæiske konvention af 5. maj 972 om overførsel af retsforfølgning i straffesager. De øvrige medlemsstater har ikke ratificeret denne konvention. Med det formål at give andre medlemsstater mulighed for at overføre retsforfølgning har nogle af dem benyttet sig af ordningen i den europæiske konvention af 20. april 959 om gensidig retshjælp i straffesager kombineret med konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater 2. Andre har benyttet sig af bilaterale aftaler eller uformelt samarbejde. (7) En aftale mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater om overførsel af retsforfølgning i straffesager blev undertegnet i 990. På grund af manglende ratificeringer er denne aftale imidlertid ikke trådt i kraft. (8) Følgelig har der ikke været anvendt en ensartet procedure for samarbejde mellem medlemsstaterne om overførsel af retsforfølgning. 2 Dok. 8535/09. EFT C 97 af , s /09 pms/aa/pp/ 3

4 (9) Der bør med denne rammeafgørelse indføres en fælles retlig ramme for overførsel af retsforfølgning i straffesager mellem medlemsstaterne. Foranstaltningerne i rammeafgørelsen bør tage sigte på at udvide samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder med et instrument, der øger effektiviteten i straffesager og fremmer en forsvarlig retspleje ved at indføre fælles regler om, på hvilke betingelser straffesager, der er indledt i én medlemsstat, kan overføres til en anden medlemsstat. (9a) Ved anvendelsen af denne rammeafgørelse bør en straffesag defineres i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale lovgivning, således at overførsel kan ske på forskellige stadier i sagen, både under forundersøgelsen og under selve retssagen. (0) Medlemsstaterne bør udpege de kompetente myndigheder på en måde, der fremmer princippet om direkte kontakter mellem disse myndigheder. () Ved anvendelsen af denne rammeafgørelse kan en medlemsstat opnå kompetence, hvor den pågældende kompetence tillægges medlemsstaten af en anden medlemsstat. (2) Der er blevet vedtaget flere rådsrammeafgørelser om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager med henblik på fuldbyrdelse af domme i andre medlemsstater, navnlig rammeafgørelse 2005/24/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union 2 samt rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner 3. Anvendelsen af denne rammeafgørelse bør supplere bestemmelserne i de pågældende rammeafgørelser og bør ikke fortolkes som værende til hinder for deres anvendelse. 2 3 EUT L 76 af , s. 6. EUT L 327 af , s. 27. EUT L 337 af , s /09 pms/aa/pp/ 4

5 (3) De mistænktes og ofrenes legitime interesser bør tages i betragtning ved anvendelse af denne rammeafgørelse. Intet i denne rammeafgørelse bør dog fortolkes på en sådan måde, at det anfægter de kompetente judicielle myndigheders kompetence til at afgøre, hvorvidt retsforfølgningen skal overføres. (3a) (...) Ofrenes rettigheder som omhandlet i rammeafgørelse 200/220/RIA af 5. marts 200 om ofres stilling i forbindelse med straffesager bør tages i betragtning ved anvendelse af denne rammeafgørelse. (3b) Denne rammeafgørelse bør ikke fortolkes på en sådan måde, at den forhindrer medlemsstaterne i at give ofrene mere vidtgående rettigheder ifølge national lovgivning. (4) Intet i denne rammeafgørelse bør fortolkes på en sådan måde, at det påvirker personers ret til at kræve at blive retsforfulgt i deres egen eller i en anden jurisdiktion, hvis de har en sådan ret ifølge national lovgivning. (5) De kompetente myndigheder bør tilskyndes til at høre hinanden, inden der anmodes om overførsel af retsforfølgning, og når det skønnes relevant med henblik på at fremme en problemløs og effektiv anvendelse af denne rammeafgørelse. (6) Når en retsforfølgning er overført i henhold til denne rammeafgørelse, bør den modtagende myndighed anvende national lovgivning og nationale procedurer. (7) Denne rammeafgørelse giver ikke retsgrundlag for at anholde personer med henblik på fysisk at overføre dem til en anden medlemsstat, så denne kan retsforfølge dem. NL har taget undersøgelsesforbehold. 3504/09 pms/aa/pp/ 5

6 (7a) Denne rammeafgørelse respekterer subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, eftersom den har til formål at tilnærme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, og dette formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor kræver en samordnet indsats på EU-plan. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (8) Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, der er anerkendt i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel VI. Intet i denne rammeafgørelse bør fortolkes som et forbud mod at nægte at samarbejde, hvis der er objektive grunde til at formode, at der er indledt retsforfølgning med det formål at straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den pågældendes situation kan blive skadet af en af disse grunde VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE: 3504/09 pms/aa/pp/ 6

7 KAPITEL GENERELLE BESTEMMELSER Artikel Mål og anvendelsesområde Denne rammeafgørelse har til formål at øge effektiviteten i straffesager og fremme en forsvarlig retspleje, herunder ofrenes og de mistænktes eller tiltaltes legitime interesser, inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at indføre fælles regler, der skal lette overførsel af retsforfølgning i straffesager mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Artikel 2 Grundlæggende rettigheder Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og principper, der er anerkendt i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union. Artikel 3 Definitioner I denne rammeafgørelse forstås ved: a) "strafbar handling": en handling, der er strafbar i henhold til national strafferet b) "overførende myndighed": en myndighed, der er kompetent til at anmode om overførsel af retsforfølgning og til at træffe enhver anden foranstaltning i medfør af denne rammeafgørelse Kapitelinddelingen er blevet ændret for bedre at afspejle retsaktens indhold. 3504/09 pms/aa/pp/ 7

8 c) "modtagende myndighed": en myndighed, der er kompetent til at modtage en anmodning om overførsel af retsforfølgning og til at afgøre, om den skal accepteres, samt til at træffe enhver anden foranstaltning i medfør af denne rammeafgørelse. Artikel 4 Udpegning af overførende og modtagende myndigheder. Hver medlemsstat udpeger de judicielle myndigheder, der efter dens nationale lovgivning er kompetente til at optræde som overførende myndighed og modtagende myndighed i henhold til denne rammeafgørelse Medlemsstaterne kan udpege ikke-judicielle myndigheder til at optræde som overførende myndighed og modtagende myndighed (...) 3, såfremt disse myndigheder i henhold til deres nationale ret og procedurer har kompetence til at træffe tilsvarende afgørelser i indenlandske retssager. 3. Hvis det er nødvendigt som følge af tilrettelæggelsen af deres interne system, kan de enkelte medlemsstater udpege en eller flere centrale myndigheder til at bistå de overførende eller modtagende myndigheder med den administrative fremsendelse og modtagelse af anmodninger. 4. Hver medlemsstat underretter Generalsekretariatet for Rådet om de myndigheder, de udpeger i henhold til stk., 2 og 3. Generalsekretariatet for Rådet stiller de modtagne oplysninger til rådighed for alle medlemsstater og Kommissionen. 2 3 FI var betænkelig ved den foreliggende affattelse af denne artikel, fordi de mener, at det bør være muligt at udpege to forskellige myndigheder til at modtage anmodningen og til at acceptere den. Andre delegationer kunne gå med til den nuværende affattelse. FR foreslog følgende affattelse af dette stykke: "Medlemsstaterne kan udpege ikke-judicielle myndigheder til at optræde som overførende myndighed og modtagende myndighed med hensyn til at træffe afgørelser i medfør af denne rammeafgørelse, såfremt disse myndigheder i henhold til deres nationale ret og procedurer har kompetence til at indlede en straffesag." ES kunne støtte dette forslag, medens IE, MT og UK var stærkt imod. AT foreslog denne udeladelse, fordi det allerede er nævnt i definitionerne af myndigheder i artikel /09 pms/aa/pp/ 8

9 Artikel 5 Kompetence 2 3 Med henblik på anvendelse af denne rammeafgørelse har en medlemsstat under de omstændigheder, der er nævnt i artikel 7, stk. 2, kompetence til at retsforfølge en strafbar handling, (...) som en anden medlemsstat har kompetence til at retsforfølge, i henhold til sin nationale lovgivning, forudsat at denne anden medlemsstat anmoder om overførsel [udgår] 5 Artikel 6 Afståelse fra retsforfølgning En medlemsstat, der i henhold til sin nationale lovgivning har kompetence til at retsforfølge en strafbar handling, kan med henblik på anvendelse af denne rammeafgørelse afstå fra eller frafalde retsforfølgning af en mistænkt eller tiltalt for at give mulighed for overførsel af retsforfølgningen af den pågældende strafbare handling til en anden medlemsstat Undersøgelsesforbehold fra AT, CY og FI. PL og DE ønsker at lade artiklen udgå. DE, FI og IE mener, at bestemmelsens anvendelsesområde er for bredt. IE satte spørgsmålstegn ved bestemmelsens retsgrundlag. UK foreslog at indsætte følgende nye stk. 3 og 4 i denne artikel og tilføje "jf. dog stk. 3..." i stk. : Stk. 3: "En medlemsstat kan i forbindelse med en strafbar handling begået uden for dens område beslutte, at den ikke vil anvende stk., eller at den kun vil anvende stykket på specifikke strafbare handlinger enten generelt eller under nærmere angivne omstændigheder." Stk. 4: "En medlemsstat, som er omfattet af stk. 3, underretter Generalsekretariatet for Rådet og de øvrige medlemsstater om de beslutninger, den træffer i henhold til stk. 3." FR foreslog at ændre affattelsen af dette stykke således: "Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder har jurisdiktion til i henhold til deres nationale lovgivning at retsforfølge en strafbar handling, når retsforfølgningen er blevet overført i medfør af denne rammeafgørelse." Formandskabet foreslår at tilføje en formulering om, at kompetencens rækkevidde er begrænset til de omstændigheder, der er nævnt i artikel 7, stk. 2, og til det forhold, at der fremsættes en anmodning. Kompetencen fastslås fortsat på det tidspunkt, hvor den strafbare handling begås, for at undgå konflikt med forbuddet mod strafferet med tilbagevirkende kraft. PL foreslog at tilføje følgende i slutningen af dette stykke: "medmindre overførsel af kompetence strider mod grundlæggende principper i national ret." Stk. 2 udgår på grund af de foreslåede ændringer i stk.. Stk. 2 var affattet således: "En kompetence, der udelukkende tillægges en medlemsstat i henhold til stk., kan kun udøves i medfør af en anmodning om overførsel af retsforfølgning." BE, FI og RO foreslog at ændre formuleringen til "i medfør af en accept af overførsel af retsforfølgning". DE var imod dette forslag. 3504/09 pms/aa/pp/ 9

10 KAPITEL 2 OVERFØRSEL AF RETSFORFØLGNING Artikel 7 Betingelser (...) for anmodning om overførsel af retsforfølgning 2. Når en person er mistænkt eller tiltalt 3 for at have begået en strafbar handling i henhold til lovgivningen i en medlemsstat, kan den overførende myndighed i den pågældende medlemsstat anmode den modtagende myndighed i en anden medlemsstat, som uanset artikel 5 har kompetence til at retsforfølge den strafbare handling, om at overtage retsforfølgningen, hvis dette vil fremme en effektiv og forsvarlig retspleje, (...) navnlig i en eller flere af følgende situationer: a) 4 hvis den strafbare handling helt eller delvis er begået på den anden medlemsstats område, eller hvis de fleste af følgerne eller en betragtelig del af den skade, den strafbare handling har forårsaget, er indtruffet på den anden medlemsstats område b) hvis den mistænkte eller tiltalte er statsborger 5 eller har sin sædvanlige bopæl i den anden medlemsstat c) 6 hvis en betragtelig del af det vigtigste bevismateriale befinder sig i den anden medlemsstat Undersøgelsesforbehold fra CZ, DE, IT, LV og SK. Formandskabet foreslår at opdele artiklen i to stykker, således at det første stykke indeholder en åben liste over de situationer, hvor begge medlemsstater allerede har jurisdiktion, og det andet stykke er begrænset og tilpasset til de situationer, hvor den modtagende myndigheds kompetence alene bygger på artikel 5. Den overførende myndighed kan anvende høringsproceduren i artikel 0, stk., i de tilfælde, hvor det ikke vides, om den modtagende myndighed allerede har kompetence til at retsforfølge, eller om kompetencen alene bygger på artikel 5. Undersøgelsesforbehold fra BE med hensyn til at nævne "tiltalt". SK mente, at dette litra burde opdeles i to forskellige litraer. Tilføjelse foreslået af DE. LV kunne støtte dette forslag, medens NL, EE, EL og FR var imod. PL, der blev støttet af NL og RO, mente, at dette litra bør udgå, da målene med det bedre vil kunne nås ved hjælp af andre retsakter om gensidig anerkendelse og gensidig retshjælp. FR og LV ønskede at bibeholde det. 3504/09 pms/aa/pp/ 0

11 d) hvis der verserer en retssag mod den mistænkte i den anden medlemsstat e) hvis der verserer en retssag i forbindelse med de samme eller beslægtede faktiske omstændigheder, som involverer andre personer, navnlig i forbindelse med den samme kriminelle organisation, i den anden medlemsstat f) hvis den mistænkte eller tiltalte afsoner eller skal afsone en frihedsstraf i den anden medlemsstat g) 2 [udgår] h) hvis offeret er statsborger 3 eller har sin sædvanlige bopæl i den anden medlemsstat, eller hvis overførsel af retsforfølgningen på anden måde vil være af væsentlig interesse for offeret Når en person er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling i henhold til lovgivningen i en medlemsstat, og den modtagende myndigheds kompetence alene bygger på artikel 5, kan den overførende myndighed anmode den modtagende myndighed om at overtage retsforfølgningen, hvis dette vil fremme en effektiv og forsvarlig retspleje, under mindst en eller flere af følgende omstændigheder: a) hvis de fleste af følgerne af den strafbare handling eller en betragtelig del af den skade, den strafbare handling har forårsaget, er indtruffet på den anden medlemsstats område b) hvis den mistænkte eller tiltalte er statsborger eller har sin sædvanlige bopæl i den anden medlemsstat c) hvis der verserer en retssag mod den mistænkte eller tiltalte i den anden medlemsstat d) hvis der verserer en retssag i forbindelse med de samme eller beslægtede faktiske omstændigheder, som involverer andre personer, navnlig i forbindelse med den samme kriminelle organisation, i den anden medlemsstat SK foreslog at tilføje "som følge af en endelig afgørelse skal afsone" for at præcisere, at dommen skal være afsagt, men EE og FR var imod dette. 2 FI talte for at genindsætte dette litra. 3 Tilføjelse foreslået af DE. NL og FR var imod. 4 Foreslået af NL og støttet af EE, EL og FR. 3504/09 pms/aa/pp/

12 e) hvis offeret er statsborger eller har sin sædvanlige bopæl i den anden medlemsstat, eller hvis overførsel af retsforfølgningen på anden måde vil være af væsentlig interesse for offeret. Artikel 8 Underretning af den mistænkte eller tiltalte Inden der anmodes om overførsel, skal den overførende myndighed, hvis det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med procedurerne i national ret, underrette den person, der er mistænkt eller tiltalt for den strafbare handling, om den påtænkte overførsel. Hvis den pågældende udtaler sig om overførslen, skal den overførende myndighed underrette den modtagende myndighed herom. Artikel 9 Offerets rettigheder 2 Inden der anmodes om overførsel, skal den overførende myndighed, hvis det er muligt 3 og i overensstemmelse med procedurerne i national ret, underrette offeret for den strafbare handling om den påtænkte overførsel. Hvis den pågældende udtaler sig om overførslen, skal den overførende myndighed underrette den modtagende myndighed herom CZ tog undersøgelsesforbehold og foreslog, at begrænse pligten til at underrette den mistænkte eller tiltalte med følgende formulering: "hvis det er hjemlet i national ret". DE foreslog at skærpe underretningspligten og gøre underretning obligatorisk, forudsat at det ikke griber forstyrrende ind i en igangværende efterforskning. CZ ville foretrække den tidligere affattelse af denne bestemmelse, som indeholdt en mere generisk henvisning til ofrenes rettigheder. EL mente, at der er behov for en mere eksplicit formulering. BE, EL og NL beklagede, at rammeaftalen ikke giver ofrene mere omfattende rettigheder. Formandskabet har foreslået en ny betragtning 3b. IE foreslog at tilføje "og, hvis det kan lade sig gøre". Forslag fra UK, der skal skabe større parallelitet mellem denne bestemmelse og artikel /09 pms/aa/pp/ 2

13 Artikel 0 Procedure for anmodning om overførsel af retsforfølgning. Inden den overførende myndighed anmoder om overførsel af retsforfølgning i overensstemmelse med artikel 7, kan 2 den underrette og høre den modtagende myndighed, især med hensyn til, om det er sandsynligt, at den modtagende myndighed vil påberåbe sig en af de i artikel 2 nævnte grunde til afslag. 2. En anmodning om overførsel fremsættes skriftligt ved brug af standardformularen i bilaget og ledsages af alle relevante oplysninger. Anmodningen fremsendes af den overførende myndighed direkte til den modtagende myndighed på en måde, der efterlader et skriftligt spor, og således, at den modtagende myndighed kan fastslå ægtheden heraf. Også alle andre officielle meddelelser fremsendes direkte mellem disse myndigheder. 3. Den modtagende myndighed kan 3, når som helst det skønnes relevant, anmode om alle supplerende oplysninger, som den finder nødvendige for at tage stilling til anmodningen. Den overførende myndighed efterkommer anmodningen hurtigst muligt. 4. Når den modtagende myndighed har accepteret (...) en overførsel af retsforfølgning 4, fremsender den overførende myndighed straks originalen eller en bekræftet genpart af straffesagens akter, relevante dele heraf eller tilsvarende dokumentation og alle andre relevante dokumenter. 5. [udgår] 6. [udgår] 7. Hvis den overførende myndighed ikke kender den modtagende myndighed, foretager den alle nødvendige forespørgsler, herunder gennem kontaktpunkterne i Det Europæiske Retlige Netværk, for at indhente kontaktoplysninger om den modtagende myndighed. Undersøgelsesforbehold fra CZ med hensyn til hele artiklen. 2 Komm., UK, BE og LU ville foretrække obligatorisk høring. NL foreslog at tilføje "hvis det er relevant". 3 NL foreslog at erstatte "kan" med "skal". 4 Forslag fra CZ. 3504/09 pms/aa/pp/ 3

14 8. Hvis den myndighed, der modtager anmodningen, ikke er den kompetente myndighed i henhold til artikel 4, videresender den ex officio anmodningen til den kompetente myndighed og underretter straks den overførende myndighed herom. Artikel 0a Underretning fra den overførende myndighed Den overførende myndighed underretter den modtagende myndighed om eventuelle proceshandlinger eller -foranstaltninger af betydning for retsforfølgningen, der er truffet i den overførende myndigheds medlemsstat efter fremsendelsen af anmodningen. Denne meddelelse ledsages af alle relevante dokumenter. Artikel 0b Tilbagetrækning af anmodningen Den overførende myndighed kan trække sin anmodning om overførsel tilbage på ethvert tidspunkt, indtil den modtagende myndighed har besluttet at acceptere overførslen i henhold til artikel 3, stk.. Artikel Betingelser for accept af overførsel 2. En anmodning om overførsel af retsforfølgning accepteres ikke, hvis den handling, der ligger til grund for anmodningen om overførsel, ikke udgør en strafbar handling i henhold til lovgivningen i den modtagende myndigheds medlemsstat. 2. En anmodning om overførsel af retsforfølgning accepteres desuden ikke, hvis der i henhold til den pågældende medlemsstats nationale lovgivning ikke kan indledes straffesag mod den mistænkte eller tiltalte vedrørende de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for anmodningen, herunder navnlig 3 : Undersøgelsesforbehold fra AT, CZ, DE og NL. AT og NL overvejer, om anmodningen også bør kunne trækkes tilbage, efter at den er blevet accepteret. CZ ville gerne supplere denne bestemmelse med en affattelse svarende til artikel 2 i 972-konventionen, som omhandler tilbagetrækning af en accept af overførsel. 2 Som følge af delegationernes bemærkninger vedrørende artikel i forbindelse med artikel 2, stk., foreslår formandskabet at slå de to artikler sammen og samtidig gøre artikel 2 tydeligere. 3 FR og ES ønskede at vende tilbage til den lukkede liste, men DE, PT og UK var imod. 3504/09 pms/aa/pp/ 4

15 a) hvis indledning af retsforfølgning vil føre til overtrædelse af ne bis in idem-princippet b) hvis den mistænkte på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for den strafbare handling c) hvis der ifølge den pågældende medlemsstats lovgivning gælder immuniteter eller privilegier, der gør det umuligt at anlægge sag d) hvis strafferetlig forfølgning er forældet i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat eller e) hvis den strafbare handling er omfattet af amnesti i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Artikel 2 Grunde til afslag. [udgår] a. (...) Den modtagende myndighed kan (...) efter høring afslå overførsel, hvis overførsel ikke anses for at fremme en effektiv og forsvarlig retspleje, jf. artikel 7. 2 [udgår] 3. [udgår] NL foreslog, at bestemmelsen skulle baseres på konsensus mellem den overførende og den modtagende myndighed, og blev støttet heri af BE og EE. AT, CZ, SK og UK var imod og fremførte, at en sådan bestemmelse ville kunne føre til endeløse diskussioner mellem myndighederne. 3504/09 pms/aa/pp/ 5

16 Artikel 3 Den modtagende myndigheds afgørelse. Når en anmodning om overførsel af retsforfølgning er modtaget, bestemmer den modtagende myndighed inden for den frist, som den overførende myndighed har angivet, eller, hvis der ikke er angivet nogen frist, hurtigst muligt, om en overførsel af retsforfølgning vil blive accepteret[, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at efterkomme anmodningen i henhold til national ret (...) 2.] 3 a. Hvis den modtagende myndighed ikke kan træffe afgørelse inden for den frist, som den overførende myndighed har fastsat, meddeler den straks den overførende myndighed grundene hertil og angiver, inden for hvilken frist den vil træffe afgørelse. 2. Den modtagende myndighed underretter straks den overførende myndighed om sin afgørelse på en måde, der efterlader et skriftligt spor. Hvis den modtagende myndighed træffer afgørelse om ikke at acceptere overførsel 4 i henhold til artikel eller om at afslå overførsel i henhold til artikel 2, skal den underrette den overførende myndighed om grundene til sin afgørelse. Artikel 4 Høring mellem den overførende og den modtagende myndighed Den overførende og den modtagende myndighed kan, når som helst det skønnes relevant, høre hinanden med henblik på at fremme en problemløs og effektiv anvendelse af denne rammeafgørelse, jf. dog artikel 0, stk., og artikel 2, stk. a CZ foreslog at tilføje følgende: "den overførende myndighed kan i den forbindelse angive en frist, hvis særlige forhold i en bestemt sag gør det påkrævet". AT og SK kunne støtte dette forslag. RO mente, at der burde være en specifik henvisning til tilfælde, hvor den pågældende er frihedsberøvet. En række delegationer og Komm. gik ind for den nuværende affattelse. Henvisningen til artikel 2 er udgået, fordi gennemgangen af grundene til afslag i den pågældende artikel allerede ligger i selve afgørelsen om, hvorvidt anmodningen skal accepteres. UK foreslog at lade sidste del af dette stykke udgå. Teksten er blevet ændret for at tage hensyn til ændringerne i artikel og /09 pms/aa/pp/ 6

17 Artikel 5 Samarbejde med Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk Den overførende og den modtagende myndighed kan på ethvert tidspunkt i proceduren anmode om bistand fra Eurojust eller Det Europæiske Retlige Netværk. Sådanne anmodninger om bistand kan bl.a. vedrøre vurderinger af, hvad der er effektiv og forsvarlig retspleje under sådanne høringer mellem myndighederne som omhandlet i artikel 2, stk. a. 2 [...] 3 Artikel 6 Virkninger i den overførende myndigheds medlemsstat 4. Senest ved modtagelsen af meddelelsen om, at den modtagende myndighed accepterer overførsel af retsforfølgning, skal retsforfølgningen vedrørende de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for anmodningen 5 om overførsel, i overensstemmelse med national ret, suspenderes eller indstilles i den overførende myndigheds medlemsstat, når der ses bort fra eventuelle nødvendige efterforskninger, for at yde retshjælp til den modtagende myndighed 6 og, når det er nødvendigt, opretholde de foreløbige foranstaltninger, som den overførende myndighed tidligere har truffet EE foreslog at ændre affattelsen for at styrke Eurojusts og Det Europæiske Retlige Netværks rolle i processen. Delegationen foreslog at erstatte "kan" med "skal, hvis det er relevant". Nogle delegationer var imod dette forslag. Tilføjelse som følge af ændringerne i artikel 2, stk. a. Kapitelinddelingen er blevet ændret for bedre at afspejle retsaktens indhold. CZ ville foretrække en affattelse svarende til artikel 2 i 972-konventionen. NL og DE mente, at henvisningen til "de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for anmodningen" var for bred. DE foreslog at tilføje følgende i slutningen af dette stykke: "eller til en anden medlemsstat". Foreslået af ES for at gøre det muligt for den overførende myndigheds medlemsstat at opretholde en eventuel varetægtsfængsling, så den mistænkte eller tiltalte kan overføres i overensstemmelse med f.eks. rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Denne tilføjelse kunne også gøre det muligt at sikre, at genstande, der er beslaglagt i den overførende myndigheds medlemsstat, forbliver i sikkerhed indtil retssagen. Formandskabet foreslår, at det i formularen tilføjes, at den overførende myndighed har pligt til at underrette den modtagende myndighed om alle foreløbige foranstaltninger. Formandskabet foreslår desuden at tilføje en betragtning om, at andre rammeafgørelser finder anvendelse på foreløbige foranstaltninger i forbindelse med overførsel af retsforfølgning. 3504/09 pms/aa/pp/ 7

18 2. (...) Hvis den modtagende myndighed beslutter at indstille retsforfølgningen som følge af de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for anmodningen, kan den overførende myndighed indlede eller genoptage retsforfølgningen [Den overførende myndighed kan ikke indlede eller genoptage en retsforfølgning, når den af den modtagende myndighed er blevet underrettet om en afgørelse truffet ved afslutningen af retsforfølgningen i den modtagende myndigheds medlemsstat, og hvis indledning eller genoptagelse af retsforfølgning (...) vil være en overtrædelse af ne bis in idem-princippet] Denne rammeafgørelse berører ikke ofres ret til at indlede en straffesag mod lovovertræderen, når dette er muligt i henhold til national ret. Artikel 7 Virkninger i den modtagende myndigheds medlemsstat. Det er lovgivningen i den modtagende myndigheds medlemsstat (...), der finder anvendelse på den overførte retsforfølgning AT foreslog også at nævne suspension af retsforfølgningen. Formålet med denne bestemmelse er imidlertid at tage højde for situationer, hvor sagen afgøres endeligt i den modtagende myndigheds medlemsstat. AT foreslog en krydshenvisning mellem stk. 3 og 2. Som følge af delegationernes bemærkninger foreslår formandskabet at erstatte dette stykke med en betragtning, der henviser til artikel 54 i Schengenkonventionen, så det undgås, at denne retsakt kommer til at indeholde en tekst, som kunne stride mod ne bis in idem-princippet som fastlagt på grundlag af konventionen. Der vil i formularen i bilag I blive tilføjet et ekstra punkt i feltet med nærmere oplysninger om offeret. Den overførende myndighed bør oplyse, om offeret er blevet underrettet om overførslen, og om lovgivningen i den overførende myndigheds medlemsstat tillader offeret at indlede en straffesag. En række medlemsstater støttede dette forslag, og kun BE tog undersøgelsesforbehold med hensyn til det. 3504/09 pms/aa/pp/ 8

19 2. Hvis det er foreneligt med lovgivningen i den modtagende myndigheds medlemsstat, skal ethvert skridt med henblik på retsforfølgning eller forberedelse af sagen i den overførende myndigheds medlemsstat, eller ethvert skridt, der afbryder eller suspenderer forældelsesfristen 2, have samme gyldighed i den anden medlemsstat, som hvis dette skridt var blevet gyldigt taget i denne stat eller af denne medlemsstats myndigheder [udgår] 4. Hvis retsforfølgningen afhænger af en klage i begge medlemsstater, har den klage, der er indbragt i den overførende myndigheds medlemsstat, også gyldighed i den medlemsstat, som retsforfølgningen er overført til Når kun loven i den modtagende myndigheds medlemsstat kræver, at der indgives en klage, eller at der indledes retsforfølgning på en anden måde, skal disse formaliteter gennemføres inden for de frister, der er fastsat i denne medlemsstats lovgivning. Den anden medlemsstat skal underrettes herom. Fristen begynder at løbe fra den dato, hvor den modtagende myndighed beslutter at acceptere overførslen af retsforfølgningen Undersøgelsesforbehold fra DE, CY, PT og IT. DE mente, at denne bestemmelse muligvis var inkonsekvent i forhold til artikel 2, stk., og i modstrid med forbuddet mod strafferet med tilbagevirkende kraft. ES foreslog følgende affattelse af dette stykke: "Ethvert skridt med henblik på retsforfølgning eller forberedelse af sagen i den overførende myndigheds medlemsstat eller ethvert skridt, der afbryder eller suspenderer forældelsesfristen, skal have samme gyldighed i den anden medlemsstat, som hvis dette skridt var blevet gyldigt taget i denne stat eller af denne medlemsstats myndigheder, forudsat at disse skridt ikke var uforenelige med grundlæggende retsprincipper i den modtagende myndigheds medlemsstat." BE og EL kunne støtte dette forslag, men DE og PT var imod. Dette stykke er udgået efter anmodning fra en række medlemsstater. NL foreslog, at affattelsen af dette stykke ændres, så det dækker situationer forud for accept af anmodningen. DE mener, at denne bestemmelse kunne give anledning til en situation, hvor en frist for at indlede retsforfølgning, som er udløbet i den overførende stat, kan begynde forfra i den modtagende medlemsstat, udelukkende fordi retsforfølgningen overføres. Der kunne imidlertid anlægges det synspunkt, at når fristerne er udløbet i den overførende stat, bliver der ingen retsforfølgning i den overførende stat, som vil kunne gøres til genstand for overførsel i henhold til denne rammeafgørelse. RO foreslog, at fristerne for indgivelse af klage skal begynde at løbe fra den dato, hvor offeret underrettes om formaliteterne vedrørende klagens indgivelse i den modtagende medlemsstat. 3504/09 pms/aa/pp/ 9

20 6. I den modtagende myndigheds medlemsstat skal den sanktion, der finder anvendelse på den strafbare handling, være den, der er fastsat i dens egen lovgivning, medmindre denne lovgivning bestemmer andet. Når kompetencen udelukkende er baseret på artikel 5, må den sanktion, der idømmes i den medlemsstat, som retsforfølgningen er overført til, ikke være strengere end den, der er fastsat i den overførende myndigheds medlemsstats lovgivning. [ ] 2 Artikel 8 Underretning fra den modtagende myndighed Den modtagende myndighed underretter skriftligt den overførende myndighed om, at retsforfølgningen er indstillet, eller om enhver afgørelse, der er truffet ved afslutningen af retsforfølgningen, herunder om, hvorvidt denne afgørelse udgør en hindring for yderligere retsforfølgning i henhold til lovgivningen i den modtagende myndigheds medlemsstat, eller om andre oplysninger af væsentlig værdi. Den fremsender, hvis det er muligt, en kopi af den skriftlige afgørelse. Artikel 9 3 Sprogordning. Formularen i bilaget og alle andre skriftlige oplysninger, der ledsager anmodningen, oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvortil de fremsendes, herunder også supplerende oplysninger, der fremsendes til den modtagende myndighed i henhold til artikel 0, stk. 3 og Undersøgelsesforbehold fra CY, DE, EE, EL, IT og PT. DE og NL foreslog at lade denne bestemmelse udgå. Kapitelinddelingen er blevet ændret for bedre at afspejle retsaktens indhold. Undersøgelsesforbehold fra DE. FR foreslog at lade henvisningen til artikel 0, stk. 4, udgå og tilføje følgende: "Den modtagende myndighed kan, når den har besluttet at acceptere en overførsel, anmode om en oversættelse af straffesagens akter og alle andre relevante dokumenter til et af dens officielle sprog." Hvis denne ændring foretages, bliver det imidlertid nødvendigt at ændre artikel 0, stk /09 pms/aa/pp/ 20

21 2. En medlemsstat kan i forbindelse med vedtagelsen af denne rammeafgørelse eller senere ved indgivelse af en erklæring til Generalsekretariatet for Rådet meddele, at den accepterer en oversættelse til et eller flere af EU-institutionernes andre officielle sprog. Generalsekretariatet stiller disse oplysninger til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen. Artikel 20 Omkostninger Omkostninger i forbindelse med anvendelsen af denne rammeafgørelse, bortset fra omkostninger, der udelukkende opstår på den anden medlemsstats område, afholdes af den modtagende myndigheds medlemsstat. DE og NL tog undersøgelsesforbehold med hensyn til denne artikel. Formandskabet foreslår følgende nye alternative affattelse: "Medlemsstaterne må ikke afkræve hinanden godtgørelse af omkostninger i forbindelse med anvendelsen af denne rammeafgørelse." 3504/09 pms/aa/pp/ 2

22 KAPITEL 4 AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 2 Forbindelse med andre aftaler og ordninger. I forbindelserne mellem medlemsstater, der er bundet af den europæiske konvention af 5. maj 972 om overførsel af retsforfølgning i straffesager, skal bestemmelserne i denne rammeafgørelse anvendes i stedet for de tilsvarende bestemmelser i konventionen fra den dato, der er nævnt i artikel 22, stk.. 2. Medlemsstaterne kan fortsat anvende gældende bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, for så vidt disse giver mulighed for at udvide denne rammeafgørelses mål eller bidrager til yderligere at forenkle eller lette overførslen af retsforfølgning. 3. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger efter denne rammeafgørelses ikrafttræden, for så vidt sådanne aftaler eller ordninger giver mulighed for at udvide denne rammeafgørelses bestemmelser og bidrager til yderligere at forenkle eller lette overførslen af retsforfølgning. 4. Medlemsstaterne meddeler senest den [ ] Rådet og Kommissionen, hvilke af de aftaler og ordninger, der er nævnt i stk. 2, de fortsat ønsker at anvende. Medlemsstaterne meddeler også Rådet og Kommissionen, hvilke aftaler eller ordninger som nævnt i stk. 3 der indgås, inden tre måneder efter undertegnelsen heraf. Artikel 22 Gennemførelse. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse senest den [ ]. 2. Medlemsstaterne meddeler Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret. 3504/09 pms/aa/pp/ 22

23 Artikel 22a Revision. Kommissionen udarbejder senest den XXXX en rapport på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne i henhold til artikel 22, stk På grundlag af denne rapport vurderer Rådet a) i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at overholde denne rammeafgørelse, samt b) anvendelsen af denne rammeafgørelse. Artikel 23 Ikrafttræden Denne rammeafgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand 3504/09 pms/aa/pp/ 23

24 BILAG FORMULAR TIL OVERFØRSEL AF RETSFORFØLGNING I STRAFFESAGER (nævnt i artikel 0 i rammeafgørelse 2009/ /RIA) Denne formular anvendes med henblik på underretning og høring om eventuel overførsel af retsforfølgning anmodning om overførsel af retsforfølgning Den overførende myndigheds medlemsstat: Den modtagende myndigheds medlemsstat: Overførende myndighed (eller anden myndighed, jf. artikel 4) - kontaktoplysninger: Navn: Adresse: Tlf. nr.: (landekode)(områdenummer) Fax nr.: (landekode)(områdenummer) Den eller de personer, der skal kontaktes: Navn: Funktion (titel/stilling): Sagsnummer: Tlf. nr.: (landekode)(områdenummer) Fax nr.: (landekode)(områdenummer) -adresse (hvis en sådan findes): 3504/09 pms/aa/pp/nlk/alp BILAG

25 Den modtagende myndighed, der er blevet hørt: Navn: Adresse: Der er ikke foretaget nogen høring. Den eller de personer, der er blevet kontaktet, hvis den modtagende myndighed er blevet hørt: Navn: Funktion (titel/stilling): Sagsnummer (hvis det kendes): Tlf. nr.: (landekode)(områdenummer) Fax nr.: (landekode)(områdenummer) -adresse (hvis en sådan findes): 3504/09 pms/aa/pp/nlk/alp 2 BILAG

26 Nærmere oplysninger om den eller de mistænkte: Navn: Nationalitet: Fødselsdato: Fødested: Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes): Adresse: Sprog, som den eller de pågældende forstår (hvis dette vides): Den mistænkte er blevet underrettet om den påtænkte overførsel. Den mistænkte har fremsat en udtalelse om den påtænkte overførsel. Den mistænktes udtalelse: 3504/09 pms/aa/pp/nlk/alp 3 BILAG

27 Beskrivelse af de faktiske omstændigheder i forbindelse med den eller de påståede strafbare handlinger (herunder hvor, hvornår og hvordan handlingen/handlingerne er begået): Arten og den retlige klassificering af den eller de påståede strafbare handlinger: Straffesagens akter eller en bekræftet genpart heraf er vedlagt. Relevante dele af straffesagens akter eller en bekræftet genpart heraf er vedlagt. En genpart af den relevante lov er vedlagt. En genpart af den relevante lov er ikke vedlagt. Udlægning af den gældende lov: 3504/09 pms/aa/pp/nlk/alp 4 BILAG

28 Kriterium/kriterier for anmodning om overførsel af retsforfølgning: den strafbare handling er helt eller delvis begået på den modtagende myndigheds medlemsstats område de fleste af følgerne eller en betragtelig del af den skade, den strafbare handling har forårsaget, er indtruffet på den modtagende myndigheds medlemsstats område den mistænkte har sin sædvanlige bopæl i den modtagende myndigheds medlemsstat en betragtelig del af det vigtigste bevismateriale befinder sig i den modtagende myndigheds medlemsstat der verserer en retssag mod den mistænkte i den modtagende myndigheds medlemsstat der verserer en retssag i forbindelse med de samme eller beslægtede faktiske omstændigheder, som involverer andre personer (navnlig i forbindelse med den samme kriminelle organisation), i den modtagende myndigheds medlemsstat den mistænkte afsoner eller skal afsone en frihedsstraf i den modtagende myndigheds medlemsstat fuldbyrdelse af dommen i den modtagende myndigheds medlemsstat vil sandsynligvis forbedre den domfældtes mulighed for resocialisering der er andre grunde til, at fuldbyrdelse af dommen i den modtagende myndigheds medlemsstat vil være mere hensigtsmæssig 3504/09 pms/aa/pp/nlk/alp 5 BILAG

29 Grundene anføres: offeret har sin sædvanlige bopæl i den modtagende myndigheds medlemsstat offeret har en anden væsentlig interesse i, at retsforfølgningen overføres Grundene anføres: Hvor langt er sagen kommet, herunder eventuelle proceshandlinger i den overførende myndigheds medlemsstat: Oplysninger om hidtidigt indsamlet bevismateriale: 3504/09 pms/aa/pp/nlk/alp 6 BILAG

30 Nærmere oplysninger om offeret/ofrene (hvis relevant): Navn: Nationalitet: Fødselsdato: Fødested: Personnummer eller socialsikringsnummer (hvis et sådant findes): Adresse: Sprog, som den eller de pågældende forstår (hvis dette vides): Andre oplysninger af interesse: Offeret er blevet underrettet om den påtænkte overførsel. Supplerende oplysninger: Andre relevante dokumenter er vedlagt, nemlig: Underskrift, dato og officielt stempel: 3504/09 pms/aa/pp/nlk/alp 7 BILAG