Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker"

Transkript

1 BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade 2015 VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro

2 Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade Bachelorprojektet er udarbejdet af: Camilla Kristensen Katrine Christensen Ina Lilbæk Vestergaard Vejleder: Vita Hagelskjær Adjunkt, ergoterapeut og kandidat i socialt arbejde Metodevejleder: Conny Geisler Rosenkilde Lektor, cand. mag i filosofi og kommunikation Afleveringsdato: 7. januar 2015 Antal tegn eksklusiv mellemrum: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College, i 7. semester, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret.

3 Læsevejledning Alle tre medlemmer af bachelorgruppen er medansvarlige for udformningen og indholdet af bachelorprojektet, og fordelingen af forfatteransvaret ses på bilag 1. Indholdsfortegnelsen giver et overblik over projektets indhold og de tilhørende bilag findes bagerst i projektet. De ergoterapeuter, der varetager gruppetræning, som indgår i bachelorprojektet, vil udover ergoterapeuter også benævnes som informanter, og når de anvendes som kilder, betegnes de A, B, C og D, for at anonymisere dem. I projektet omtales de steder, hvor vores informanter er ansat, som praksisstederne. De voksne borgere med erhvervet hjerneskade, der deltager i ergoterapeuternes gruppetræning, vil benævnes som borgergruppen, borgerne eller deltagerne. Gruppetræningen omtales også som træningen. Når vi nævner gruppen, er det et udtryk for deltagerne samlet som en gruppe, og ikke nødvendigvis selve gruppetræningen. De faktorer og handlinger vi beskriver, vil i vores projekt omtales som faktorerne. I afsnittet med begrebsafklaring gives en beskrivelse af de begreber, som vi benytter i vores problemformulering. De begreber, hvor det er relevant, uddyber vi i afsnittet den teoretiske referenceramme.

4 Forord Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker er vores afsluttende projekt på ergoterapeutuddannelsen, VIA University College i Holstebro. Vi har valgt titlen på projektet, da vi finder det interessant, hvordan borgergruppen kan drage fordel af de interaktioner, der opstår imellem dem, og derved styrke hinanden i en gruppetræning. I projektet undersøges, hvordan ergoterapeuter oplever gruppedynamikken i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning gruppedynamikken tillægges i forhold til at fremme læring og dermed forandring. Vi håber herved, at projektet kan bidrage med ny viden og inspirere ergoterapeuter og andre faggrupper, som varetager gruppetræning. Vi vil gerne takke vores informanter, for at deltage i vores interviews, og derved deres bidrag til vores projekt. Derudover vil vi gerne takke Anette Enemark og Birgitte Møller Stamp, som på modul 13 gav os inspiration til vores bachelorprojekt. Samt en tak til vores projektvejleder Vita Hagelskjær, som har bidraget med konstruktiv vejledning til projektet.

5 Resumé Titel Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker Problembaggrund Gruppetræning kan være velegnet som en del af et hjerneskaderehabiliteringsforløb, da der er mulighed for at arbejde med borgernes sociale funktionsevne. Vi har erfaret, at der er mangel på viden om det sociale, der opstår mellem deltagerne under en gruppetræning, for voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Gruppedynamik påvirker det sociale, der opstår mellem deltagerne i gruppen, og er med til at skabe et miljø, som kan have positiv indvirkning på deltagerne i gruppen. Problemformulering Hvordan oplever ergoterapeuter gruppedynamikken, i en ergoterapeutisk gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning tillægges gruppedynamikken i forhold til at fremme læring, og dermed forandring? Formål Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge, hvordan ergoterapeuterne oplever gruppedynamikken i deres gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, samt undersøge hvilken betydning gruppedynamikken har i forhold til at fremme læring og dermed forandring hos borgergruppen. Teoretisk referenceramme Vi har valgt at benytte Coles (2012) kapitel Understanding Group Dynamics fra bogen Group Dynamics in Occupational Therapy. Derudover har vi også valgt at benytte Schwartzbergs (2008) model for den funktionelle gruppe, herunder de adaptationsfremmende handlinger. Ud fra teorierne har vi fået kendskab til de faktorer vi undersøger. Metode Vores bachelorprojekt bygger på fire stramt strukturerede interviews af ergoterapeuter, der varetager gruppetræning som en del af et kommunalt rehabiliterings-

6 tilbud. I de fire interviews bliver der spurgt ind til ergoterapeuternes oplevelser og erfaringer med gruppetræning. Spørgsmålene tager afsæt i fem teoretiske temaer med fokus på gruppedynamik. Konklusion Ud fra vores undersøgelse konkluderer vi, at faktorerne og dermed gruppedynamikken, opleves i interaktionen mellem de deltagere, som deltager i en gruppetræning for voksne med erhvervet hjerneskade. Gruppedynamikken påvirkes af de individuelle deltageres adfærd og af gruppetræningens struktur og indhold. Det tyder på, at interaktionen og derved gruppedynamikken, er med til at skabe gode muligheder for læring og dermed også forandring hos deltagerne. Søgeord Gruppetræning, gruppedynamik, interaktion, ergoterapi, erhvervet hjerneskade, læring, forandring. Antal anslag: 2.388

7 Abstract Title Group dynamics - human interaction Background Group intervention can be suitable as part of rehabilitation of brain injury as it is possible to work with the social capacity of the clients. We have learned that there is a lack of knowledge concerning the social aspect of group intervention when it comes to adults with acquired brain injury. Group dynamics influence social interaction within the group and helps creating an environment with a positive effect on the members of the group. Problem How do occupational therapists view the group dynamics displayed in group intervention for adults with acquired brain injury and to what extent are group dynamics considered to promote learning and thus change? Purpose The purpose of this thesis is to examine how occupational therapists view group dynamics in their group intervention for adults with acquired brain injury, and examine the influence of group dynamics on learning and thereby change within the members of the group. Theoretical framework We have chosen to use Cole s chapter Understanding Group Dynamics from her book Group Dynamics in Occupational Therapy (2012). In addition to that we use Schwartzberg s The Functional Group Model (2008) including action in four different forms. From the theories we have gained knowledge about the factors we examine. Method This dissertation is founded on four strictly organised interviews with occupational therapists who use group intervention as part of rehabilitation. The four inter-

8 views explore the experiences of each therapist concerning group dynamics. The questions are based in five theoretical subjects focusing on group dynamics. Conclusion On our study we conclude that the factors and thus the group dynamics occur in the interaction in groups of adults with acquired brain injury doing group intervention. Group dynamics are influenced by the behaviour of individual members and of the structure of the group intervention. This indicates that interaction and thereby group dynamics, helps create good opportunities for learning and thus change among the members. Keywords Group intervention, group dynamics, interaction, occupational therapy, acquired brain injury, learning, change. Number of characters: 2.205

9 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Problemformulering Begrebsafklaring Gruppedynamik Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Ergoterapeutisk gruppetræning Formål Teoretisk referenceramme Den funktionelle gruppe Gruppedynamik Gruppekultur og normer Grupperoller Gruppeprocesser Yaloms 12 terapeutiske faktorer i gruppeprocessen Metode Vidensøgning Videnskabsteoretisk baggrund Design Dataindsamling Valg af informanter Kontakt til informanter Præsentation af informanter Udarbejdelse af interviewguide Interviewform Interviewsituationen Databearbejdning Transskribering Bearbejdning af empiri Kvalitet, validitet og reliabilitet Analyse Adaptationsfremmende handlinger... 31

10 5.1.1 Teoretisk diskussion af adaptationsfremmende handlinger Gruppekultur, normer og grupperoller Teoretisk diskussion af gruppekultur, normer og grupperoller Gruppeprocesser Teoretisk diskussion af gruppeprocesser Terapeutiske faktorer i gruppeprocessen Teoretisk diskussion af terapeutiske faktorer i gruppeprocessen Konklusion Metodekritik Perspektivering Referenceliste Bilagsoversigt Bilag 1: Forfatteransvar Bilag 2: Vidensøgning a: Patient, Intervention and Outcome (PIO) b: Checkliste 2: Randomiserede, kontrollerede undersøgelser Bilag 3: Interviewguide Bilag 4: Lydfiler og transskribering på USB Bilag 5: Kategorisering af ergoterapeuternes citater fra temaet de terapeutiske faktorer i gruppeprocessen... 77

11 1. Problembaggrund I Danmark er der en stigende interesse for rehabiliteringsbegrebet, og hvordan det anvendes i praksis, fra både borgere, fagfolk og politikere. Interessen er opstået, fordi der igennem forskning og udviklingsprojekter er fundet resultater, som viser både menneskelige og samfundsmæssige fordele, når der arbejdes ud fra rehabiliteringsprincipper (Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark, 2004). I hvidbogen om rehabilitering (2004 s. 16) defineres rehabilitering på følgende måde: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske/psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Definitionen ser på rehabilitering som en proces, der har en række vigtige fokuspunkter, som skaber en sammenhængende rehabiliteringsproces. I rehabiliteringsprocessen arbejdes der klientcenteret med fokus på, at inddrage borgerens aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og borgerens samlede livssituation. Processen kræver en koordinering af både de involverede offentlige sektorer og specialistydelser. Derudover kræver rehabiliteringsprocessen en tværfaglig og en tværsektoriel indsats, som foregår i teams, der samarbejder tæt med borgeren og pårørende. I dette samarbejde er der nogle fastlagte mål og tidsrammer, som er med til at sikre en sammenhæng, i rehabiliteringsprocessen. Det vægtes højt, at man arbejder med indsatser, som er vidensbaseret og er af høj kvalitet (Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark, 2004, s. 15). Hjerneskaderehabilitering er én type rehabilitering. Sundhedsstyrelsen har udgivet en medicinsk teknologivurdering for hjerneskaderehabilitering (MTV), som skaber rammerne for hjerneskaderehabilitering. Formålet med den medicinske Side 11 af 84

12 teknologivurdering er at samle og vurdere den viden, som foreligger omkring hjerneskaderehabilitering. Denne viden bidrager til de beslutninger, som tages på sundhedsområdet og derudover bidrager den til planlægningen af hjerneskaderehabilitering (Sundhedsstyrelsen, 2011b s. 8). I den medicinske teknologivurdering er der i begrænset omfang dokumenteret erfaringer, som beskriver, hvordan personer med hjerneskade indgår i rehabilitering i gruppesammenhænge. Det er begrænset, hvad der er identificeret af litteratur på området, der er derfor behov for mere forskning (Sundhedsstyrelsen, 2011b s. 26). Forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade beskriver vigtigheden, af at tage hensyn til de individuelle og ofte komplekse symptomkombinationer hos borgeren i tilrettelæggelsen af deres rehabiliteringsforløb (Sundhedsstyrelsen, 2011a s. 42). Hjerneskaderehabilitering involverer mange aktører og faggrupper i både sygehusvæsenet, almen praksis og kommunen. Med forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade ønsker Sundhedsstyrelsen, at beskrive en samlet tværfaglig, tværsektoriel og koordineret rehabiliteringsindsats for personer med erhvervet hjerneskade fra hjerneskaden opstår, til rehabiliteringsforløbet afsluttes (Sundhedsstyrelsen, 2011a s. 3). I 2007 trådte en ny kommunalreform i kraft i Danmark. Målet med den nye reform var at skabe et nyt Danmark, med mere klarhed omkring ansvarsfordelingen, hvor kommunerne skulle løse opgaverne med høj kvalitet så tæt på borgeren som muligt (Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2005). I hver region i Danmark er der udformet sundhedsaftaler (Sundhedsstyrelsen, 2014a). Hver region og de tilhørende kommuner, har i , udarbejdet sundhedsaftaler på seks obligatoriske indsatsområder: Indlæggelses- og udskrivningsforløb; træningsområdet; behandlingsredskaber og hjælpemidler; forebyggelse og sundhedsfremme; indsatsen for mennesker med sindslidelser og opfølgning på utilsigtede hændelser. Formålet med sundhedsaftalerne er, at bidrage til at sikre koordinerede og sammenhængende indsatser i et patientforløb, der går på tværs af almen praksis, kommuner og sygehuse. Der sigtes efter, at den en- Side 12 af 84

13 kelte patient og borger modtager en indsats af høj kvalitet (Sundhedsstyrelsen, 2014b). Hver region har udarbejdet lokalaftaler med hver af deres kommuner. I Region Midtjylland, har de blandt andet udover de obligatoriske indsatsområder, valgt også at have fokus på en række andre felter. Region Midtjylland har dermed en generel sundhedsaftale, lokale sundhedsaftaler i hver enkelt kommune, samt nogle frivillige sundhedsaftaler for udvalgte patientgrupper (Region Midtjylland, 2013b). Blandt de frivillige sundhedsaftaler er der i Region Midtjylland udarbejdet en politisk sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade (Region Midtjylland, 2012; Region Midtjylland, 2013a). Formålet med sundhedsaftalen er, at sikre sammenhængende forløb på tværs af sektorgrænserne, for patienter med erhvervet hjerneskade (Hjerneskadesamrådet, 2012). Ifølge Sundhedsstyrelsen indlægges der hvert år omkring voksne, med et akut hjernetraume eller apopleksi. Over mennesker i Danmark lever med en hjerneskade, heraf efter apopleksi og på grund af anden erhvervet hjerneskade (Hjerneskadeforeningen, u.å.b). Der kan være mange årsager til en erhvervet hjerneskade, her i blandt apopleksi, hjernesvulster og kranietraumer (Hjerneskadeforeningen, u.å.a). Alt afhængig af hjerneskadens placering og omfang, kan man opleve både motoriske og kognitive udfald. Disse udfald kan komme til udtryk ved psykosociale, psykiske og personlighedsmæssige forandringer. Over tid oplever mange borgere, at udfordringer inden for det psykosociale område, er en langt større udfordring end de motoriske problematikker. Problematikker inden for det psykosociale område kan medføre, at det er svært at indgå i og opretholde sociale relationer (Kristensen & Nielsen, 2011 s. 236; Socialstyrelsen, u.å.). Livet igennem har vi brug for social støtte. Det sociale i livet har stor betydning for livskvaliteten og de aktiviteter man udfører. Sociale relationer bliver især vigtige, hvis man får problemer med helbredet, eller hvis der opstår andre større udfordringer i livet (Renolen, 2011 s. 154). Den sociale støtte kan opnås på forskellige måder, både i og udenfor det Side 13 af 84

14 private. Man kan også få støtte af andre, der sidder i samme situation og har relevant viden og erfaring de kan dele ud af (Renolen, 2011). En gruppetræning er velegnet for borgere, der har behov for at erhverve sociale færdigheder, eller forbedre helbred, velvære og livskvalitet og for borgere, som har behov for at udvikle interaktionsevner (Kielhofner, 2010a s. 123). Grupper er en naturlig kontekst, hvor det er oplagt at arbejde med borgeres interpersonelle funktionsevne i, og grupper kan være en kilde til social støtte og feedback (Kielhofner, 2010a s. 122; Schwartzberg, 2008 s. 39). Vi har igennem vidensøgning erfaret, at der findes mange videnskabelige artikler, som omhandler undersøgelser foretaget i grupper. I disse har der været fokus på den træning de modtager, og ikke på selve gruppetræningen som intervention, og hvilken effekt det har på borgerne, der deltager i gruppen. Igennem vores vidensøgning har vi fundet en artikel, som undersøger forskellen på effekten af individuel træning, gruppetræning og en kombination af de to. Artiklen konkluderer, at gruppetræning har en positiv påvirkning på borgernes egen tilfredshed med deres udførelse af aktiviteter. Desuden konkluderer artiklen også, at effekten af de forskellige træningsformer, skal undersøges yderligere hvis der skal skabes evidens på området (Ownsworth, Fleming, Shum, Kuipers, & Strong, 2008). Birgitte Møller Stamp, autoriseret ergoterapeut, varetager gruppetræning i hendes daglige arbejde. Hun fortæller, at terapeuterne i deres praksis oplever, at der i gruppetræning opstår en god kemi og socialt samvær mellem gruppens deltagere. Birgitte påpeger, at de hverken arbejder systematisk med den gode kemi, det sociale samvær mellem gruppens deltagere eller med årsagerne til at kemien og det sociale opstår, fordi hun erfarer, at de på hendes arbejdsplads mangler viden indenfor området. Grupper skaber en dynamik, som påvirker adfærden i gruppen som helhed (Kielhofner, 2010a s. 126). Deltagelse i en gruppe kan skabe positive forandringer hos borgeren, dette sker igennem interaktion og relationer mellem deltagerne (Cole, 2012 s. 52). Derudover kan en gruppetræning fremme den enkelte borgers Side 14 af 84

15 self-efficacy, som har en positiv indvirkning på de andre deltagere og det bidrager til at forme det sociale miljø i gruppen (Bandura, 2001). Blandt andet derfor mener, Marilyn B. Cole, professor i ergoterapi, at det er vigtigt, at undersøge og forstå gruppedynamikken (Cole, 2012). Gruppedynamikken kan ifølge Cole blandt andet være faktorerne gruppeprocesser, gruppeudvikling, gruppekultur, normer, roller og deltagernes adfærd. Disse faktorer kan være vigtige at forstå i en praksis, hvor der arbejdes med ergoterapeutisk gruppetræning, da en forståelse vil være med til at skabe den mest hensigtsmæssige træning for gruppens deltagere (Cole, 2012 s. 29). 2. Problemformulering Hvordan oplever ergoterapeuter gruppedynamikken, i en ergoterapeutisk gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade, og hvilken betydning tillægges gruppedynamikken i forhold til at fremme læring, og dermed forandring? På hvilken måde opleves de adaptationsfremmende handlinger? Og tillader gruppens indhold og struktur disse handlinger? Hvordan opleves kulturen og normerne i gruppen, og hvordan observeres deltagernes roller? Hvordan opleves relationerne mellem gruppens deltagere, og bliver deltagerne opfordret til at reflektere over det, der sker i gruppetræningen? Hvordan opleves Yaloms terapeutiske faktorer? 2.1 Begrebsafklaring Gruppedynamik: Gruppedynamik kan defineres, som de omstændigheder, der har indflydelse på relationerne imellem deltagerne i gruppen og i sidste ende påvirker gruppens udfald. Gruppedynamik kan i en ergoterapeutisk gruppetræning ifølge Cole blandt andet være faktorerne, gruppekultur, normer, roller og Side 15 af 84

16 gruppeprocesser, og herunder de terapeutiske faktorer, som er tilstede i gruppeprocessen (Cole, 2012 s ). I følge Schwartzberg er en interaktion mellem deltagerne en del af gruppedynamikken (Schwartzberg, 2008 s. 85), og igennem handling i interaktionen kan der skabes positive forandringer hos deltagerne. Handlingerne kan være formålsrettet, selvinitieret, spontan eller gruppecentreret (Kielhofner, 2010a s. 126). De omtalte faktorer og handlinger bliver uddybet nærmere i den teoretiske referenceramme og bliver i projektet omtalt som faktorerne Voksne borgere med erhvervet hjerneskade: Borgere på 18 år eller derover, som på et tidspunkt i deres liv har fået en erhvervet hjerneskade, herunder voksne, som har været ramt af apopleksi, hjernesvulst eller kranietraume. De vil igennem projektet blive benævnt borgergruppen eller deltagerne Ergoterapeutisk gruppetræning: En samling af mennesker som deler et fælles formål, som kan blive opfyldt ved at gruppens deltagere interagerer med hinanden (Schwartzberg, 2008 s. 6). I projektet er vores krav, at det er en gruppetræning, som er ledet af mindst én ergoterapeut og gruppetræningen indgår i et kommunalt rehabiliteringsforløb. Det er en åben gruppetræning, hvor gruppen har løbende indtag af deltagere, det vil sige, at de kan modtage nye deltagere over tid. Gruppetræningens indhold er overvejende aktivitetsbaseret træning og/eller funktionsevnetræning, herunder også kognitiv træning. 2.2 Formål Vi finder det interessant at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever gruppedynamikken i en gruppetræning for borgergruppen. Vi har igennem vidensøgning erfaret, at der er manglende viden omkring emnet, dette har vi også oplevet i praksis. Blandt andet udtaler ergoterapeut Birgitte Møller Stamp, at der opstår interaktioner imellem deltagerne, men at der er manglende viden om, hvordan det kan benyttes konstruktivt i gruppetræningen. Vi kender derudover til bachelorprojektet Er du i fokus, som har fokuseret på hvordan ergoterapeuter kan sikre klientcentrering i en gruppetræning for borgere med en neurologisk lidelse (Bräu- Side 16 af 84

17 ner, Kristensen, Madsen, Rahbek, & Troelsen, 2014). På baggrund af det, finder vi det spændende at undersøge, hvordan deltagerne kan drage fordel af de interaktioner, der opstår imellem dem, og derved styrke hinanden i en gruppetræning. Vi arbejder ud fra en antagelse om, at faktorerne adaptationsfremmende handlinger, gruppekultur og normer, grupperoller, gruppeprocesser og terapeutiske faktorer i gruppeprocessen påvirker gruppedynamikken i en ergoterapeutisk gruppetræning. Derudover har vi også en antagelse om, at gruppedynamikken er med til at skabe et miljø, som fremmer positive forandringer hos deltagerne (Kielhofner, 2010a s. 126). Vi ser derfor gruppetræning som et betydningsfuldt bidrag til rehabiliteringen. Formålet med vores projekt, er at få et nuanceret billede af, hvordan ergoterapeuterne oplever gruppedynamikken i deres gruppetræning. Ved at afdække ergoterapeuternes subjektive oplevelser og erfaringer indenfor faktorerne opnår vi viden omkring, hvilken betydning gruppedynamikken har i forhold til at fremme læring og dermed forandring hos borgergruppen. Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter, som varetager gruppetræning af borgergruppen. Vores hensigt er, at projektet kan medvirke til, at ergoterapeuterne kan opnå større viden om gruppedynamikkens virkning i gruppetræningen og dermed skabe fokus på det, i deres arbejde. 3. Teoretisk referenceramme Den teoretiske referenceramme har den funktion, at den er grundlag for vores metode (Rienecker & Jørgensen, 2012 s. 269). Derfor redegør og begrunder vi i det følgende afsnit for vores valg af de teorier, som vi har fundet relevante at tage afsæt i til udformning af vores interviewguide. 3.1 Den funktionelle gruppe Vi har taget udgangspunkt i Schwartzbergs bog Groups Applying the Functional Group Model (2008) og i Kielhofners kapitel Modellen for den funktionelle gruppe i Ergoterapi i praksis (2010). Side 17 af 84

18 Vi har valgt at anvende modellen for den funktionelle gruppe, da den er udviklet med henblik på meningsfuld aktivitet og gruppedynamikken (Schwartzberg, 2008 s. 84). Den funktionelle gruppe er handlingsorienteret og ifølge Schwartzberg er der defineret fire typer handling, som fremmer tilpasning (Schwartzberg, 2008 s ). Kielhofner mener, at der igennem handling i interaktionen mellem deltagerne kan skabes forandringer hos deltagerne, og det kan påvirke den enkelte til at deltage positivt i gruppetræningen (Kielhofner, 2010a s. 126), derfor finder vi det relevant at benytte teorien om de adaptationsfremmende handlinger. Der kan forekomme fire adaptationsfremmende handlinger: - Formålsrettet handling er, når deltageren oplever gruppeaktiviteten som værende i overensstemmelse med deltagerens behov og mål. Når denne overensstemmelse opstår, kan deltagerne opnå læring. - Selvinitieret handling er når deltageren på eget initiativ bestræber sig på at blive en del af gruppen. Det kan ske når gruppens mål stemmer overens med deltagerens egne mål. - Spontan handling er adfærd, der spontant udspringer af gruppeprocessen, og bidrager til deltagernes erfaringslæring. Denne adfærd giver mulighed for at træne og forbedre perception, dømmekraft og beslutningstagning. Det bør den funktionelle gruppe støtte op om, ved at skabe en tryg og støttende kontekst. - Gruppecentreret handling tager hensyn til deltagernes behov og bidrager til en fælles opgave og et fælles mål. Det kræver, at deltagerne fungerer som deltager af en gruppe, og ikke som individuelle agerende. Det er lederens rolle at fremme handlingerne (Kielhofner, 2010a s ; Schwartzberg, 2008 s ). 3.2 Gruppedynamik Modellen for den funktionelle gruppe er blandt andet baseret på begrebet gruppedynamik (Kielhofner, 2010a s. 124; Schwartzberg, 2008 s. 84). Vi har valgt at benytte os af Coles (2012) kapitel Understanding Group Dynamics fra bogen Side 18 af 84

19 Group Dynamics in Occupational Therapy, for at få en større forståelse af begrebet gruppedynamik. De faktorer Cole blandt andet sætter i sammenhæng med gruppedynamik er gruppeudvikling, gruppekultur, normer, roller, deltagernes adfærd og gruppeprocesser, og herunder de terapeutiske faktorer, som er tilstede i gruppeprocessen (Cole, 2012 s ). Teorierne (Cole, 2012 s. 29; Kielhofner, 2010a s. 124) beskriver, at gruppeudviklingen har stor indflydelse på gruppedynamikken. Vi vælger ikke at fokusere på gruppeudviklingen (Cole, 2012 s. 34), da vi tager udgangspunkt i en åben gruppetræning, hvor gruppeudviklingen ofte bliver usammenhængende af nye deltageres indtræden i gruppen. Derudover vælger vi at se bort fra Coles afsnit om deltagernes adfærd, da dette primært henvender sig til grupper med specifikt fokus på deltagernes adfærdsproblemer (Cole, 2012 s. 45) Gruppekultur og normer Kultur definerer den måde gruppen interagerer på, og hvordan de får opfyldt gruppens formål. I en gruppe bliver kulturen tydelig i de normer og roller, der opstår i gruppen. Både lederen og deltagerne påvirker gruppekulturen. Normer er til stede i enhver gruppe, og de indeholder bestemte holdninger og standarter for adfærd, der er acceptable i gruppen (Cole, 2012 s. 40). Normer udvikler og ændrer sig afhængigt af gruppens udvikling eller som deltagere kommer og går. De udvikles i alle slags grupper, og de er en del af kulturen i enhver social eller terapeutisk gruppe (Cole, 2012 s. 40) Grupperoller Ifølge Cole (2012) er en grupperolle et adfærdsmønster eller en struktureret måde at opføre sig på i gruppen, som kan være både bevidst eller ubevidst. I en gruppe er der en række forskellige roller. Rollerne og deres funktioner vil altid være den samme, men deltagerne kan indtage og skifte roller som de vil. Der findes tre overordnede rolletyper. Den ene overordnede type er gruppeopbyggende og vedligeholdelsesroller, som er støttende roller, der er med til at få gruppen til at fungere sammen. Der er syv gruppeopbyggende og vedligeholdel- Side 19 af 84

20 sesroller: Den opmuntrende; den harmoniske; den der går på kompromis; den kommunikerende; observatør og kommentator; standardsætteren og medfølgeren (Cole, 2012 s. 44) Gruppeprocesser Gruppeprocessen omhandler relationerne imellem deltagerne i gruppen. Det er det der sker i gruppen, men det skal ikke forveksles med gruppens indhold. Gruppeprocessen ligger i det, der sker imellem og iblandt deltagerne (Cole, 2012 s. 30). Vi har valgt at tage udgangspunkt i to centrale begreber indenfor gruppeprocessen, relationer og refleksion. Vi finder begreberne relevante for den ergoterapeutiske gruppetræning, da det er to begreber, der er vigtige at få i spil, for at få et billede af, hvordan borgergruppen, drager fordel af at være i en gruppe. Ifølge Cole er der to dele i gruppeprocessen, den første del er en oplevelse af, at man modtager respons på noget man har gjort. Den anden del er en refleksion over, hvad der skete og hvorfor det skete. Det er en fordel, hvis miljøet i gruppen tillader refleksion, og det kan ofte være nødvendigt, at lederen af gruppen opfordrer til at reflektere (Cole, 2012 s. 30) Yaloms 12 terapeutiske faktorer i gruppeprocessen Irvin D. Yaloms 12 terapeutiske faktorer er tilstede i gruppeprocessen, og de kan forklare, hvordan interaktion i gruppeprocessen bliver fremmende for forandring (Cole, 2012 s. 31). - Interpersonel læring (input) opnås igennem deltagelse i gruppen, og ved at modtage feedback fra gruppen. Det opstår igennem interaktion med de andre deltagere i aktivitetsudførelsen. - Interpersonel læring (output) er, når deltagere lærer at udtrykke deres tanker og følelser, lærer at løse eventuelle uoverensstemmelser med andre og lærer at opbygge sociale færdigheder. - Gruppens sammenhængskraft er summen af den interaktion og de relationer, som er med til at forbinde deltagerne og terapeuten. Sammenhængskraft er en vigtig faktor, som har stor indflydelse på de øvrige faktorer. Side 20 af 84

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom Mange forskellige forløb giver udfordring i dokumentation og udveksling mellem kommune og sygehuse Dorthe Skou Lassen MedCom v MedCom kommune projekter sygehus-kommune/hjemmepleje j Kronikerplaner hjemmepleje-lægepraksis

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Ergoterapi fremmer ressourcerne hos forældre og lærere

Ergoterapi fremmer ressourcerne hos forældre og lærere Ergoterapi fremmer ressourcerne hos forældre og lærere Et kvalitativt bachelorprojekt til fremme af ressourcerne hos forældre og lærere til Børn og unge med erhvervet hjerneskade Mette Kjeldal og Susanne

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Kan du ikke bare tage dig sammen!

Kan du ikke bare tage dig sammen! Kan du ikke bare tage dig sammen! Et kvalitativt interview undersøgelse. Bachelorprojektet udarbejdet af: Bjørk Nyborg Eskildsen Vibeke Sandfeld Østergaard Faglig konsulent Vita Hagelskjær Adjunkt, ergoterapeut,

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Tværfaglige målsætninger i et rehabiliteringsforløb for et barn

Tværfaglige målsætninger i et rehabiliteringsforløb for et barn Tværfaglige målsætninger i et rehabiliteringsforløb for et barn Gå ikke foran mig, måske vil jeg ikke følge dig. Gå ikke bag ved mig, måske vil jeg ikke føre an. Gå ved siden af mig, og vær blot min ven

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

4.2 Teoretisk referenceramme ved analyse af pårørendeinterview... 24 4.3 Analyse metode... 24 4.4 Søgestrategi... 26 5.0 Metode fase 3... 27 5.

4.2 Teoretisk referenceramme ved analyse af pårørendeinterview... 24 4.3 Analyse metode... 24 4.4 Søgestrategi... 26 5.0 Metode fase 3... 27 5. Uddannelsessted: Professionshøjskolen University College Nordjylland Hold: E06v Titel: Ønsker og visioner for samarbejdet med pårørende i fremtidens rehabiliteringstilbud Søgeord: Neurorehabilitering,

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning

Forbedringsmodellen. En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Forbedringsmodellen En introduktion til et forbedringsværktøj og anvendelse af småskala-afprøvning Maria Staun, kvalitetskonsulent, Improvement Advisor, Sygehus Lillebælt Timeplan Inden kl. 1500 Inden

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere