EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument B6-0328/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Armin Laschet for Udenrigsudvalget om reformen af FN RE\ doc PE

2 B6-0328/2005 Europa-Parlamentets beslutning om reformen af FN Europa-Parlamentet, der henviser til sin beslutning af 29. januar 2004 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og De Forenede Nationer 1, der henviser til rapport af 1. december 2004 fra Højniveaupanelet om Trusler, Udfordringer og Forandringer med titlen "En mere sikker verden, vort fælles ansvar", der henviser til interimsrapporten om millenniumprojektet og handlingsplanen for gennemførelse af millenniumudviklingsmålene inden 2015, der henviser til rapport af 21. marts 2005 fra FN's generalsekretær med titlen "I større frihed: hen imod sikkerhed for mennesker, udvikling af samfundet og menneskerettigheder for alle", der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2, A. der henviser til, at Højniveaupanelets rapport (i det følgende betegnet RHP) indeholder mere end hundrede henstillinger om ændringer og påpeger nødvendigheden af at reformere FN for at leve op til udfordringer og trusler lige fra fattigdom, smitsomme sygdomme, miljøskader og vold mod civilbefolkningen til terrorisme, masseødelæggelsesvåben og atomspredning, der henviser til, at generalsekretærens rapport (i det følgende betegnet RSG) fremhæver og godkender de fleste af disse henstillinger, B. der henviser til, at RHP fremfører en ny vision for kollektiv sikkerhed og behandler alle større trusler mod den internationale fred og sikkerhed på verdensplan, C. der henviser til, at det efter generalsekretærens opfattelse, i forlængelse af RHP, er absolut påkrævet, at De Forenede Nationers politikker og institutioner ændres for at kunne imødegå de nye trusler og undgå en langsom nedbrydelse i lyset af en tiltagende uoverensstemmelse mellem staterne og ensidige tiltag fra deres side, D. der henviser til, at RHP klart anfører, at væbnet magtanvendelse, i det omfang det er nødvendigt, bør være den sidste udvej, hvilket skal gentages i en resolution fra FN's Sikkerhedsråd om principperne for væbnet magtanvendelse, og tilslutter sig helt klart den norm, der er ved at vinde indpas, og som går ud på, at der gælder et kollektivt internationalt ansvar for beskyttelse i tilfælde af folkedrab og andre former for omfattende drab, etnisk udrensning eller grove overtrædelser af internationale menneskerettighedsbestemmelser, som suveræne regeringer har vist sig ude af stand til eller uvillige til at hindre, E. der henviser til, at virkelig multilateralisme er det bedste værktøj til løsning af problemer 1 EUT C 96 E af , s. 79. PE /10 RE\ doc

3 og trusler mod det internationale samfund, forudsat at denne er baseret på veltilpassede institutioner og effektive beslutnings- og håndhævelsesprocedurer, F. der henviser til, at RSG understreger behovet for handling og øjeblikkelige reformer og forelægger en række konkrete foranstaltninger, der vil kunne vedtages af stats- og regeringscheferne inden september 2005, G. der henviser til, at EU-medlemsstaterne må tage teten i bestræbelserne på at sikre universel deltagelse i multilaterale konventioner, Kollektiv sikkerhed i det 21. århundrede: forebyggelse, erkendelse og delt ansvar 1. går varmt ind for RSG's konklusioner på baggrund af rapporten fra Højniveaupanelet og støtter uforbeholdent det underliggende ønske om at gennemføre en konsekvent og gennemgribende reform af De Forenede Nationer for at tilpasse organisationen til de nye realiteter på verdensplan og gøre den mere effektiv, retfærdig, tilpasset langsigtede mål og ansvarlig, når den skal skabe en kollektiv sikkerhed i det 21. århundrede; glæder sig navnlig over begge rapporters realistiske tilgang, idet de i modsætning til tidligere reformforslag på passende vis kombinerer visioner med praksisorienterede foranstaltninger; 2. opfordrer Rådet til helt og holdent at tilslutte sig Kofi Annans reformrapport og opfordrer det luxembourgske formandskab til at engagere sig i at nå frem til en afgørelse i Rådet om en fælles EU-holdning til konkrete FN-reformer; 3. er helt klart enig i, at fremskridt inden for udvikling, sikkerhed og menneskerettigheder må ske sideløbende, og at en reform af De Forenede Nationer ikke skal ses som et mål i sig selv, men snarere som den uomgængelige konsekvens af en dybtgående analyse af de politiske og sikkerhedsmæssige parametre og faktorer i en ny og usikker verdenssituation; anbefaler derfor en styrkelse af FN-systemet og -institutionerne, da de er de mest passende og eneste globale institutioner, der potentielt kan skabe og sikre kollektiv sikkerhed på en både legitim og effektiv måde; 4. er enig i Højniveaupanelets stringente afgrænsning af begrebet selvforsvar og af anvendelsen af våbenmagt samt "forpligtelsen til at beskytte" civilbefolkningen i overensstemmelse med FN-charterets ånd og ordlyd og er enig i, at en sådan definition ikke bør forhindre Sikkerhedsrådet i at handle præventivt - og endog mere proaktivt end hidtil - da det er det eneste legitime organ, der kan foretage en sådan handling; minder om, at der kun kan være tale om effektiv krisebeskyttelse, hvis FN har midlerne til hele tiden at overvåge og observere de etniske, sproglige eller religiøse spændinger, som kan formodes at udvikle sig til en krise; 5. gentager, at Sikkerhedsrådet, når det gælder anvendelsen af våbenmagt, altid bør tage hensyn til de fem legitimitetskriterier: truslens alvor, det egentlige formål, sidste udvej, forholdsmæssighed i anvendelsen af midler og hensyntagen til konsekvenserne; er enig i, at principperne for anvendelse af våbenmagt og godkendelsen heraf skal vedtages ved en resolution fra Sikkerhedsrådet; foreslår, at Sikkerhedsrådet får beføjelse til fra sag til sag at tage sig af en klart defineret situation i en begrænset periode og at uddelegere sine beføjelser under pagtens kapitel VII til en anerkendt regional organisation; RE\ doc 3/10 PE

4 6. støtter Højniveaupanelets forslag, som også blev bekræftet i generalsekretærens rapport, om at tildele Det Internationale Atomenergiagentur en mere fremtrædende rolle og stærkere virkemidler, herunder styrkelse af dets verifikationsbeføjelse, i kampen mod nuklear spredning og forebyggelse af brugen af atomvåben, biologiske og kemiske (ABC- )våben; støtter på det varmeste opfordringen til landene om at forpligte sig til fuldstændig overholdelse af alle artikler i traktaten om ikke-spredning af atomvåben, konventionen om biologiske og toksiske våben og konventionen om kemiske våben for yderligere at styrke de multilaterale rammer for ikke-spredning og nedrustning samt de særskilte forslag på dette område; 7. tilslutter sig forsyningssikringen af det nødvendige brændsel til udvikling af fredelige anvendelsesformål, f.eks. gennem en ordning, hvor IAEA fungerer som garant for forsyningen til civile brugere af nukleart materiale til markedspriser for stater, der frivilligt giver afkald på udvikling på nationalt plan af beriget uran og plutoniumudskilningsanlæg; 8. går ind for, at De Forenede Nationer skal udforme en strategi for terrorismebekæmpelse, der respekterer menneskerettighederne og retsstatsprincipperne, som inddrager civilsamfundet, og som er baseret på de fem søjler til bekæmpelse af anvendelsen af og støtten til terrorisme, nemlig afskæring af terrorister fra adgang til midler og materielle ressourcer, afskrækkelse af stater fra støtte til terrorisme, udvikling af statens kapacitet til bekæmpelse af terrorisme og forsvar for menneskerettigheder; 9. ser frem til, at FN's generalforsamling indgår en omfattende konvention om terrorisme på grundlag af klare og vedtagne definitioner, med respekt for menneskerettigheder og demokratiske frihedsrettigheder, der bl.a. indeholder en henvisning til definitionerne i hhv konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme og Sikkerhedsrådets resolution 1566, og som gentager, at handlinger omfattet af de 12 tidligere antiterrorkonventioner udgør terrorisme, sammen med en erklæring om, at de også er forbrydelser efter folkeretten; tilskynder ligeledes til et mere effektivt samarbejde på andre prioriterede områder som bekæmpelse af organiseret kriminalitet, handel med håndvåben og lette våben og en fuldstændig afskaffelse af personelminer; 10. er fuldstændig enig i, at de udviklede stater skal gå mere aktivt ind i fredsbevarende foranstaltninger på internationalt plan, og opfordrer derfor til en større indsats fra EUmedlemsstaternes side, så de væbnede styrker kan omdannes til enheder, der kan anvendes til fredsbevarende aktioner, og til at holde enheder på standby til FN-formål; føler sig forpligtet til at sikre en seriøs genoplivning af både konfliktforebyggelse og efterfølgende fredsopbygning ved at udstyre de fredsbevarende styrker med de rigtige mandater, tilstrækkelig kapacitet og passende uddannelse til at udføre de tildelte opgaver og undgå civile og humanitære kriser; er enig i forslaget om, at fredsbevarende aktioner, der gennemføres af regionale organisationer, bør godkendes af Sikkerhedsrådet; Frihed for nød: en fælles og afbalanceret vision for en fornyet FN- udviklingspolitik 11. benytter denne lejlighed til at opfordre alle involverede parter til at gøre deres yderste for at virkeliggøre millenniumudviklingsmålene; understreger, at udviklingsreformer og -mål som anført i millenniumudviklingsmålene må virkeliggøres i overensstemmelse med reformbestræbelser på områderne kollektiv sikkerhed og institutionelle reformer; er PE /10 RE\ doc

5 overbevist om, at kun en gennemgribende og afbalanceret reform af FN-systemet som helhed vil tilvejebringe en bedre balance mellem nord og syd inden for FN, hvilket igen vil højne accepten og legitimiteten af FN i medlemsstaternes øjne; 12. minder om, at tidligere tilsagn fra donorlande om finansiering af udviklingen bør gennemføres - navnlig for at opnå fremskridt i kampen mod HIV/AIDS, malaria og tuberkulose; bemærker i denne forbindelse, at FN's landehold bør styrkes, deres personale bør have behørig uddannelse og tilstrækkelige midler, og de bør arbejde nært sammen med internationale finansielle institutioner for at virkeliggøre disse mål; 13. påpeger nødvendigheden af yderligere støtte til videnskabelig forskning og udvikling for at sikre miljømæssig bæredygtighed, imødegå klimaændringer og udforme et verdensomspændende advarselssystem for alle naturkatastrofer og reagere på udviklingslandenes særlige behov inden for landbrug, naturressourcer og miljøforvaltning; 14. minder om, at et succesrigt partnerskab skal være baseret på en tovejsproces, hvori udviklingslandene skal styrke deres regeringsførelse, bekæmpe korruption og sikre størst mulige nationale ressourcer til støtte for nationale udviklingsstrategier, medens de udviklede lande må støtte disse bestræbelser gennem øget udviklingsbistand, bedre adgang til deres markeder og gældseftergivelse; 15. er enig i, at økonomisk og social udvikling og sikkerhed kombineret med respekt for menneskerettighederne er indbyrdes uløseligt forbundne faktorer; understreger, at risikoforebyggelse gennem udvikling kan udvirke en væsentlig reduktion af trusler af politisk, militær eller terroristmæssig art, som skyldes faktiske eller oplevede sociale uligheder, økonomisk uretfærdighed og miljømæssige forringelser; bifalder Højniveaupanelets konklusion om, at der ikke er noget hierarki af trusler, og at trusler af forskellig art ikke kan betragtes isoleret fra hinanden; gentager derfor, at sikkerhedsspørgsmål hænger nøje sammen med gennemførelsen og konsolideringen af millenniumudviklingsmålene; 16. tilslutter sig helt og holdent generalsekretærens krav på dette område og herunder kravene om: opstilling af en klar tidsplan for de udviklede landes virkeliggørelse af målet om at yde 0,7% af BNI i officiel udviklingsbistand, anerkendelse af Afrikas særlige behov, iværksættelse af en række hurtigtvirkende initiativer til at sikre omgående og væsentlig udvikling i retning af millenniumudviklingsmålene, herunder afskaffelse af brugerbetaling for grundlæggende sundhedsydelser og uddannelse; 17. bekræfter, at FN's beslutningstagende organer bør have kompetence til - og ansvaret for - både at definere fælles offentlige goder og standarder til beskyttelse og vedtagelse af bestemmelser for at bevare og forsvare disse offentlige goder, herunder fastsættelse af internationale regler til præcisering af forholdet mellem handel og udvikling med henblik på at sikre multilaterale miljøaftaler i forhold til handelsregler; Fornyede institutioner med henblik på større repræsentation og effektivitet 18. fastholder, at den nødvendige reform af De Forenede Nationer som helhed på ingen måde må begrænses eller overskygges af reformen af Sikkerhedsrådet og andre institutionelle spørgsmål alene, selv om en nytænkning omkring strukturer og arbejdsmetoder med RE\ doc 5/10 PE

6 henblik på bedre repræsentation og større troværdighed er af den allerstørste betydning; opfordrer medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at undgå, at eventuelle vanskeligheder i forbindelse med en aftale om Sikkerhedsrådets nye sammensætning kommer til at hindre reformen som helhed; 19. er overbevist om, at de centrale elementer, der skal være rettesnor for reformen af Sikkerhedsrådet, er en styrkelse af dets autoritet, alle geografiske områders sande repræsentative natur og legitimitet, effektivitet samt dets fremtrædende rolle i opretholdelsen af international fred og sikkerhed; er overbevist om behovet for at ændre Sikkerhedsrådets sammensætning på den sådan måde, at der tages højde for de ændrede forhold i det internationale system samt de nuværende geopolitiske omstændigheder ved at øge antallet af udviklingslande i Sikkerhedsrådet, sikre, at dets medlemmer er både villige og i stand til at handle, når situationen kræver det, og ved at tage mere effektive og gennemskuelige arbejdsmetoder i brug; mener, at Højniveaupanelets to forslag (model A og B) på passende vis tager højde for en sådan mere optimal repræsentation, selv om andre reformforslag også er mulige, og understreger, at en plads for EU i Sikkerhedsrådet fortsat er EU's mål, så snart de politiske, forfatningsmæssige og juridiske forudsætninger for en sådan plads er opfyldt; 20. bemærker forslaget om at udvide FN-Sikkerhedsrådets sammensætning ved at tilføje nye pladser for hvert regionalt område, herunder "Europa"; er af den opfattelse, at en passende løsning, som vil være forenelig med den europæiske forfatningstraktat, der giver Unionen status som juridisk person og en fremtidig europæiske udenrigsminister vil være at tildele EU en yderligere permanent plads; opfordrer medlemsstaterne til at overveje dette forslag seriøst for at øge Europas indflydelse i verden ved hjælp af en sammenhængende og effektiv fælles udenrigspolitik; 21. mener imidlertid, at nogle af de supplerende pladser til "Europa" under alle omstændigheder bør tildeles til EU som sådant uafhængigt af den valgte reformprocedure; opfordrer på den baggrund Rådet til at fastlægge en passende mekanisme til at udpege de EU-medlemsstater, der udøver deres mandat som EU-repræsentanter i snævert samarbejde med de øvrige EU-medlemsstater, Den Højtstående Repræsentant eller den kommende udenrigsminister, Kommissionen og Europa-Parlamentet, indtil forudsætningerne for et EU-sæde er opfyldt; 22. tilslutter sig fuldt ud RHP's forslag om at indføre en ordning for vejledende afstemning i Sikkerhedsrådet, hvor medlemmerne kan anmode om offentlig tilkendegivelse af holdninger til en foreslået aktion, hvor nej-stemmer ikke har vetovirkning, og den endelige afstemning ikke er juridisk bindende, men til gengæld skaber større åbenhed om veto-muligheden; 23. støtter uforbeholdent styrkelsen af beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i FNsystemet, som dog hidtil desværre ikke altid har skabt den ønskede virkning i form af resultater, og kræver øget økonomisk støtte fra alle medlemsstater til Menneskerettighedshøjkommissæren samt aktiv inddragelse af Højkommissæren i Sikkerhedsrådets arbejde og forhandlinger; støtter i den henseende forslaget om en årlig rapport fra Menneskerettighedshøjkommissæren, hvilket frembyder øget værdi i henseende til FN-henstillingers synlighed, og samtidig gør det muligt at evaluere en given PE /10 RE\ doc

7 stats grad af samarbejde med FN-mekanismerne; 24. støtter erstatningen af Menneskerettighedskommissionen med et mindre, permanent Menneskerettighedsråd, der vælges direkte af Generalforsamlingen - som ved valget af medlemmer til dette organ bør vælge lande, der respekterer menneskerettighederne mest pertentligt - med kvalificeret flertal, hvilket vil sikre dette råd større demokratisk legitimitet og politisk autoritet; støtter indføjelsen af en såkaldt "peer review" mekanisme i Menneskerettighedskommissionens arbejde, som giver mulighed for på regelmæssigt grundlag at underkaste hvert land en menneskerettighedsevaluering; støtter ideen med at sammenkæde adgangen til Menneskerettighedskommissionen med en forpligtelse for medlemsstaterne til at udstede en permanent opfordring til anvendelse af FNmekanismerne og -procedurerne; finder det af største vigtighed, at de uafhængige ngo'er i Menneskerettighedskommissionen styrkes, og at deres deltagelse kræver en reform af Ngo-Komitéen; 25. gentager sin uforbeholdne støtte til Den Internationale Straffedomstols arbejde og henstiller til alle FN-medlemsstater at samarbejde med den; glæder sig over, at der skal udpeges en særlig talsmand om terrorbekæmpelsesforanstaltningers forenelighed med internationale menneskerettighedsbestemmelser; anerkender Den Mellemfolkelige Domstols vigtige rolle og støtter overvejelserne om midler til styrkelse af denne domstols arbejde; 26. støtter helt og holdent Højnivaupanelets opfattelse af, at generalsekretærens rolle, dispositionsmargin og ansvarlighed bør øges, når det gælder fred og sikkerhed; understreger i den henseende nødvendigheden af at give generalsekretæren fyldestgørende handlefrihed, valgmuligheder og ressourcer til at tilrettelægge strukturen og de nærmere betingelser for arbejdet på en sådan måde, at FN-administrationen kan leve op til de primære målsætninger med reformen; 27. er foruroliget over anklagerne om, at FN's fredsbevarende styrker har gjort brug af seksuel og fysisk vold bl.a. i Den Demokratiske Republik Congo, Bosnien og Kosovo; fordømmer det forhold, at de skyldige i seksuel vold og voldtægt under de nuværende konflikter hverken er blevet stillet for retten eller straffet, og opfordrer FN til at afhjælpe problemerne for at sikre, at FN fortsætter i sin rolle som den førende forkæmper for menneskerettighederne i verden; 28. bifalder forslaget om at oprette en Fredsskabelseskommission og et støttekontor for fredsskabelse inden for FN-Sekretariatet og med deltagelse af internationale finansielle institutioner for at øge organisationens evne til at gøre en fortsat indsats inden for fredsskabelse efter konflikter, genoprette ro og orden i og genopbygge ødelagte nationer, hvor statsapparatet er ophørt med at eksistere; opfordrer til oprettelse af et civilt fredskorps ("hvidhjelme"), der kan udføre funktioner af ikke-militær art; er absolut enig i, at det er nødvendigt at sikre større beskyttelse af humanitære hjælpearbejdere og give dem sikker og uhindret adgang til sårbare befolkninger; understreger behovet for at stille yderligere ressourcer til rådighed for generalsekretærens mæglingsbeføjelser ("god forvaltningsskik") og støtter oprettelsen af en enhed til fremme af retsstatsprincippet og en demokratifond, der skal ledsage nationale bestræbelser på genetablering af retsstatslige forhold og demokrati; RE\ doc 7/10 PE

8 29. fastholder nødvendigheden af at revitalisere Generalforsamlingen ved at forbedre udformningen og reducere omfanget af dens dagsorden for hurtigt og effektivt at kunne behandle de væsentligste anliggender, der optager verden i dag, ved at nedskære antallet af medlemmer i dens udvalg og ved at målrette deres aktiviteter for således at forbedre organets resolutioner og dets troværdighed som helhed; opfordrer til indførelse af mekanismer i Generalforsamlingen, hvormed civilsamfundet inddrages systematisk; 30. kræver en opgradering af Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), en drastisk nedskæring i antallet af medlemmer og styrkelse af dets beslutningstagende beføjelser for at omdanne dette organ til en pendant til Sikkerhedsrådet i anliggender vedrørende økonomi, finanser, udvikling, bioteknologi, kommunikationssystemer, etiske spørgsmål samt trusler mod klimaet og biotoper; kræver indførelse af en tæt og permanent konsultationsmekanisme mellem et reformeret ECOSOC og Bretton Woodsinstitutionerne samt Verdenshandelsorganisationen (WTO) for således at sikre ECOSOC mulighed for effektivt at evaluere fremskridt i FN's udviklingsdagsorden og fungere som et forum på højt niveau for udviklingssamarbejde; kræver en bedre koordinering mellem de forskellige FN-organer under ECOSOC; støtter det foreslåede toårige forum på højt niveau for udviklingssamarbejde og oprettelse af et forretningsudvalg for ECOSOC; 31. finder dog, at generalsekretærens reformforslag på det socio-økonomiske område i det store og hele ligger langt under de faktiske behov for et organ, som samler de vigtigste udviklede lande og udviklingslande for at behandle den kritiske indbyrdes sammenhæng mellem handel, finanser, miljø, økonomisk og social udvikling; støtter fuldt ud som et første skridt RHP's forslag om at omdanne G20-Gruppen til en førende gruppe med regelmæssig deltagelse af IMF, Verdensbanken, WTO, Den Europæiske Union, FN's generalsekretær, formanden for ECOSOC og Højkommissæren for Menneskerettigheder; 32. foreslår, at det eksisterende, men henslumrende og forældede Formynderskabsråd omdannes til et råd for stater i opløsning, der på FN's vegne kunne være ansvarlig for koordinering af internationalt samarbejde, når det gælder stater i opløsning, og i bredere forstand for konfliktforebyggelse i sådanne stater; foreslår, at dette råd for stater i opløsning får mandat af Sikkerhedsrådet til på midlertidigt basis at forvalte befolkning og territorier, når de officielle statsstrukturer er brudt sammen eller vil ophøre med at eksistere; 33. kræver styrkelse af den internationale miljøforvaltning gennem opgradering af De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) til et specialiseret FN-agentur for miljøet, der har tilstrækkelige økonomiske, materielle og menneskelige ressourcer, universelt medlemskab, beføjelser til at sikre overholdelse af juridisk bindende multilaterale miljøaftaler indgået af regeringer, internationale økonomiske institutioner og multinationale foretagender, som fungerer som referenceorgan for videnskabelig, teknisk og juridisk ekspertise på miljøområdet; kræver en samordnet ny indsats for at sikre miljømæssig bæredygtighed og herunder behandling af klimaændringer samt spørgsmål vedrørende ørkendannelse, biologisk mangfoldighed og miljøflygtninge; 34. henleder opmærksomheden på, at UNEP og UNDP i november 2004 undertegnede et såkaldt aftalepapir, som tillader UNEP at yde lande, der anmoder herom, bistand med opbygning af kapacitet til overholdelse af miljøforpligtelser som en af de centrale søjler i PE /10 RE\ doc

9 en bæredygtig udvikling; støtter dette tiltag og tilslutter sig helt og holdent nødvendigheden af at sikre begge programmer tilstrækkelige ressourcer til at samarbejde effektivt; 35. understreger, at UNESCO er et af de centrale agenturer i FN-systemet med globalt ansvar for uddannelse, videnskab (herunder vand) og kultur (herunder kommunikation og medier); beklager, at medlemsstaterne næsten 60 år efter agenturets oprettelse stadig ikke har nogen central bestemmelse om UNESCO's finansiering over det overordnede budget; opfordrer medlemsstaterne til at forsyne UNESCO med flere budgetmidler både gennem generelle og ekstra budgetressourcer, således at det kan varetage sit vigtige mandat; opfordrer FN's generalsekretær til systematisk at trække på UNESCO's bidrag navnlig med hensyn til fattigdomsbekæmpelse og uddannelsespolitik samt med hensyn til beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke UNESCO's rolle på alle disse områder; 36. kræver, at der oprettes en Parlamentarisk Forsamling for De Forenede Nationer (UNPA) inden for FN-systemet, hvilket kunne øge organisationens demokratiske profil og dens interne demokratiske proces og gøre det muligt for civilsamfundet at blive direkte tilknyttet beslutningsprocessen; mener, at den Parlamentariske Forsamling skal have reel ret til information, deltagelse og kontrol og skal kunne vedtage henstillinger til FN's Generalforsamling; 37. foreslår som et første skridt, at der afholdes et parlamentarisk møde, inden stats- og regeringscheferne mødes i september 2005, som kunne supplere den 2. verdenskonference af parlamentsformænd den september 2005 i New York; er indstillet på at sende en delegation til disse parlamentariske begivenheder; støtter uforbeholdent oprettelsen af en Demokratifond, der skal fremme, oprette og styrke demokratiet på verdensplan, således som der opfordres til i generalsekretærens rapport; 38. opfordrer medlemsstaterne til at støtte og styrke FN's caucus for demokrati, der fremmer demokratiet blandt FN-medlemslandene og medvirker til at skabe demokratiske strukturer inden for FN-systemet ved at fungere som en rollemodel for demokratier, der er under opbygning, samtidig med at det hindrer ikke-demokratiske autoritære stater i at skaffe sig formandskabet i vigtige FN-organer og dermed bringe FN's troværdighed i fare; 39. glæder sig over generalsekretærens initiativ om tilrettelæggelse af en "traktatbegivenhed med indbydelse til universel deltagelse i Focus 2005: reaktioner på de globale udfordringer"; opfordrer medlemsstaterne til at støtte dette initiativ ved at undertegne, ratificere eller tiltræde de i Focus 2005 omhandlede traktater, som de ikke allerede deltager i; opfordrer også Rådet og Kommissionen til i deres forbindelser med tredjelande at fremme dette initiativ og bistå disse lande i deres bestræbelser med henblik på at undertegne, ratificere eller tiltræde disse traktater inden september 2005; 40. minder om det succesrige samarbejde mellem De Forenede Nationer og Den Europæiske Union under redningsoperationer og hjælpearbejde udført efter tsunami-katastrofen; glæder sig over generalsekretærens anbefaling, hvori De Forenede Nationer opfordres til at bygge på regionale organisationers succes og nærmere bestemt ved at udvikle stærke standarder til sikring af politisk stabilitet og beskyttelse af minoritetsgruppers, oprindelige folks og internt fordrevne personers rettigheder; glæder sig over anbefalingen om at give RE\ doc 9/10 PE

10 øget støtte til Afrika og Den Afrikanske Union; opfordrer til øget partnerskab mellem De Forenede Nationer og Den Europæiske Union ud fra den betragtning, at sidstnævnte er bedst egnet til sammen med andre lande eller regionale enheder at koordinere den faktiske gennemførelse af globale politiske tiltag, herunder Den Internationale Straffedomstol, Kyoto-protokollen eller det internationale forbud mod landminer; 41. gentager den opfattelse, at det på baggrund af EU-forfatningen er af afgørende betydning at strømline EU's diplomatiske repræsentation i FN for at forbedre forbindelserne mellem de to parter samt af hensyn til EU's indflydelse i international sammenhæng; tilskynder derfor Rådet og Kommissionen til aktivt at tilstræbe sammenlægning af deres respektive delegationer i en fælles ekstern EU-delegation i hvert af følgende FN-hovedkvarterer: New York, Genève, Wien og Nairobi; 42. opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til ufortøvet at give deres støtte til reformforslagene i generalsekretærens rapport efter Højniveaupanelets rapport, at gøre enhver indsats for at gennemføre disse reformer på det pågældende områder og at stille de dertil nødvendige midler til rådighed i samarbejde med EU-institutionerne; 43. opfordrer sit præsidium at give en ekspertgruppe til opgave at udfærdige en indledende perspektivplan med detaljeret beskrivelse af, hvordan den generelle reform af FNsystemet vil fungere både på baggrund af FN-pagten og EU-institutionernes syn herpå; 44. vedtager at indlede en række informationskampagner til orientering af den brede offentlighed i og uden for Europa om de historiske følgevirkninger af FN-reformen og dens konsekvenser for det europæiske institutionelle system; 45. pålægger sin formand at sende denne beslutning til EU's medlemsstater, Rådet og Kommissionen, FN's generalsekretær, formanden for FN's Sikkerhedsråd, formanden for FN's Generalforsamling, formanden for FN's ECOSOC, medlemmerne af Højniveaupanelet for FN-reformen samt EU's nationale parlamenter, USA's Kongres og Den Interparlamentariske Union og Europarådets Parlamentariske Forsamling. PE /10 RE\ doc