Ref erat Udv alge t for Bør n og Ung e's mø de Ons dag den Kl. 15: 00 udv algs vær else 3

Transkript

1 Ref erat Udv alge t for Bør n og Ung e's mø de Ons dag den Kl. 15: 00 udv algs vær else 3 Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Finn Olse n, S ven d Ros ager, Jep pe Otto sen, Mas oum Mor adi, Han ne Klit

2 Afbu d: Curt Søre nsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Forslag til Masterplan 2009 for Tankefuld Fastsættelse af Dialogmøder i Besigtigelsesture til skoler og daginstitutioner Børn og Unge - udmøntning af rammebesparelse Vedtægt for styrelsen af Svendborg kommunes folkeskoler- Bilagsdelen Kvalitesrapport og udviklingstilsyn på dagtilbudsområdet Projekt Mad og måltidskultur Meddelelser...10

3 Udvalget for Børn og Unge s møde den Godkendelse af dagsorden 09/496 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Punkt 6 udgår. Under punkt 9 udgår fastsatte orientering fra Curt Sørensen p.g.a. afbud. Godkendt. Curt Sørenesen (A) var fraværende. 2. Forslag til Masterplan 2009 for Tankefuld 08/48459 Beslutningstema: Planafdelingen Kommunen har med byudviklingsprojektet Tankefuld igangsat det største byudviklingsinitiativ i Svendborgs historie. Ved at placere størstedelen af kommunens kommende byudvikling i et samlet område i byens vestlige udkant, er det ambitionen at skabe en helt ny bydel, som kan være med til at styrke Svendborg som et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Sagsfremstilling: Masterplanen for Tankefuld beskriver den overordnede vision for projektet og definerer det nærmere grundlag, hvorpå udviklingen af den nye landskabsby skal foregå. Forslaget til Masterplan for Tankefuld er udarbejdet på grundlag vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen fra marts 2008, hvor vinderne NORD Arkitekter, Holscher Arkitekter og Ove Arup & Partners blev kåret. I det sidste halve år er vinderforslaget blevet kritisk gennemgået og suppleret med kommunale projektgruppers forslag og synspunkter inden for veje og trafik, byggeri og energiforsyning, fritid og kultur, sundhed og bevægelse, boliger og boformer, landskab, natur og miljø, børn og unge, erhverv og turisme. Den overordnede vision for Tankefuld er at skabe en attraktiv landskabsby, som udvikles, således at de bymæssige funktioner flettes sammen med de landskabelige kvaliteter og beriger hinanden med oplevelser og brugsværdier. Tankefuld udvikles over en periode på år, og vil, når den er fuld udbygget, rumme indbyggere, arbejdspladser, offentlige institutioner og mange rekreative tilbud. Masterplanen fastlægger en værdibaseret byudvikling, der bygger på 4 værdier: det mangfoldige landskab, det gode liv, sundhed og 1

4 Udvalget for Børn og Unge s møde den bæredygtighed og læring og udvikling. Værdier der alle er relateret til Svendborg Kommunens øvrige værdier. Masterplanen fokuserer på de forhold, der skal planlægges fra starten og som er svære at gøre om: disponering af områdets trafikale struktur, placering og udformning af nye byområder i området, fastlæggelse af bebyggelsestætheder, beskyttelse af landskabet ved friholdelse af fremtidigt byggeri, placering og udformning af nye rekreative arealer, fastlægge principper for forsyning med offentlig service og styrkelse af sammenhængen mellem den nye bydel og omgivelserne. Af særlig interesse for Miljø og Teknik indeholder masterplanen konkrete rammer for energikrav (minimum energiklasse 1) og energiforsyning baseret på vadvarende energi. Masterplanen kan ikke stå alene. For at muliggøre gennemførelse af projektet skal Masterplanen suppleres med diverse detailplaner: kvalitetsprogrammer, lokalplaner, designmanualer og bæredygtighedsplaner. Disse mere detaljerede planer skal tage udgangspunkt i Masterplanen, ligesom Masterplanen skal afvejes og konkretiseres i forhold til regionens og statens planer, der har indflydelse på projektet. Kommunen vil i februar måned 2009 udsende forslaget til Masterplan for Tankefuld i offentlig høring, og dermed sikre sig, at borgere, foreninger og virksomheder får lejlighed til at studere forslaget og give deres mening til kende. Eventuelle bemærkninger og alternative forslag vil blive vurderet og forelagt byrådet, så de kan behandles, inden Masterplanen kan vedtages endeligt, formentlig i april Økonomiske konsekvenser: Når Masterplanen, kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen (for den første etape) er gennemført i 2009 er grundlaget skabt for den fysiske byudvikling med byggemodning og salg af byggegrunde. Den kommunale del af byudviklingen skal ske efter "hvile i sig selv" princippet, dvs. at investeringer i jordkøb og byggemodning skal modsvares af indtægter fra grundsalg. Det forventes at størstedelen af byudviklingen i Tankefuld finansieres og gennemføres af private investorer og bygherrer. Lovgrundlag: Masterplanen er en frivillig og ikke lovpligtig planlægning, som vil danne grundlag for kommune- og lokalplanlægningen i området i en årrække fremover. Indstilling: Planafdelingen indstiller, at forslag til Masterplan 2009 for Tankefuld fremsendes til Udvalget for Miljø og Teknik til udtalelse samt oversendelse til Økonomiudvalget med anbefaling, masterplanen udsendes i offentlig høring fra den 2. februar 2009 til den 2. marts 2009, herunder med afholdelse af to borgermøder. 2

5 Udvalget for Børn og Unge s møde den Bilag: Åben - Masterplan 2009 Tankefuld Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstilling følges. I udviklingen og planlægning af Tankefuld, skal sundhed indtænkes i alle politiske og administrative beslutninger. Medhat Khattab: Tankefuldprojektet bør etableres som en røgfri bydel. Beslutning i Socialudvalget den : Indstilling følges. Tilgængelighed skal indgå i Tankefuldprojektet. Der skal være en mangfoldighed i boligudbuddet, herunder også for grupper på det sociale område. Det bør være en aktiv bydel, herunder kan en ny lystbådehavn indtænkes. Medhat Khattab (I): Tankefuldprojektet bør etableres som en røgfri bydel. Enhverv bør være miljøvenlig. Et Multikulturhus i Tankefuld for alle etniske grupper i Svendborg, incl. de danske. Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Indstilles. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Fremsendes til Økonomiudvalget med anbefaling. Medhat Khattab ønsker, prioritering af miljøvenligt erhverv. Jesper Kiel ønsker, at der med henvisning til CO2-målsætningen stilles krav om, at alt byggeri, som minimum skal opføres efter passivhusstandard, samtidig med, at der åbnes op for, at der kan stilles yderligere krav i de områder der bebygges i de sidste faser. Endvidere ønsker han ikke, at der bygges nyt rådhus i Tankefuld. Jens Munk stemmer imod Tankefuld projektet. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles til offentlig høring. Curt Sørensen (A) var fraværende. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Der ønskes i planlægningen fokuseret på, at elever i Tankefuldområdet er sikret adgang til folkeskoler i nærmiljøet. Curt Sørensen (A) var fraværende. 3. Fastsættelse af Dialogmøder i /132 3

6 Udvalget for Børn og Unge s møde den Beslutningstema: Fastsættelse af datoer for Dialogmøder mellem Udvalget for Børn og Unge og repræsentanter for skolebestyrelser og forældrebestyrelser i dagtilbud. Sagsfremstilling: Dialogmøder mellem repræsentanter for skolebestyrelserne, skolelederne og Udvalget for Børn og Unge afholdes på følgende datoer og tidspunkter: Onsdag den kl Torsdag den kl Torsdag den kl Onsdag den kl Dialogmøder mellem repræsentanter for forældrebestyrelser i kommunale og selvejende dagtilbud, lederne og Udvalget for Børn og Unge afholdes på følgende datoer og tidspunkter: Torsdag den kl Torsdag den kl Indstilling: Det indstilles, at de foreslåede datoer godkendes. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Curt Sørensen (A) var fraværende. 4. Besigtigelsesture til skoler og daginstitutioner 09/1496 Beslutningstema: Udvælgelse af temaer for besigtelsesture i Sagsfremstilling: Der har i 2007 og 2008 været gennemført en række tematiserede besigtigelsesture til skoler og institutioner inden for Børn og Ungeområdet. I 2009 gennemføres en tilsvarende række ture, dog begrænset fra kl til 16.00, inden for hvilket tidsrum 3 skoler/institutioner besøges. Der er udarbejdet oplæg til datoer for 4 ture i 2009, men det skal besluttes, hvilke temaer der skal indgå. Senest på mødet vil foreligge en oversigt over tidligere temaer og idéer til Oplæg til datoer for besigtigelsesture 2009: onsdag d. 18. marts, onsdag d. 6. maj, onsdag d. 2. september og onsdag d. 25. november. Alle dage kl Indstilling: 4

7 Udvalget for Børn og Unge s møde den Det indstilles, at udvalget drøfter og prioriterer mulige temaer for besigtigelsesture Bilag: Åben - Temaer Åben - Besigtigede og ikke besigtigede institutioner Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Følgende 4 temaer anvendes i udvalgets besigtigelsesture i 2009: 1. Tværfagligt og forebyggende samarbejde - videnspædagogprojektet 2. Læreplaner og dokumentation (dagplejen) 3. Fritidshjem og klubber 4. Integration Administrationen udarbejder konkrete forslag til destinationer. Curt Sørensen (A) var fraværende. 5. Børn og Unge - udmøntning af rammebesparelse /38266 Beslutningstema: Udmøntning af rammebesparelsen i budget Sagsfremstilling: Ved budgetlægningen for blev der beluttet en rammebesparelse på 0,5% i 2009 og 1,0% i på udvalgets område. Det svarer til 1,956 mio. kr. i 2009 og 3,912 mio. kr. i De konkrete forslag til udmøntning af rammebesparelsen for har nu været i høring. Der er indkommet 41 høringssvar. Høringssvarene er vedlagt sammen med beskrivelserne af besparelsesforslagene. Desuden vedlægges forligspartiernes forslag til finansiering af rammebesparelsen Indstilling: Det indstilles, at udvalget godkender forligspartiernes forslag til udmøntning af rammebesparelserne for Bilag: 5

8 Udvalget for Børn og Unge s møde den Åben - Alle indkommende høringssvar til Børn og Unge inkl. forside Åben - BU rammebesparelser beskrivelse Åben - BU - Rammebesparelse Åben - Forslag til udmøntning af rammebesparelsen for Børn og Unge Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles af et flertal bestående af: Jeppe Ottosen (V), Svend Rosager (V), Lise-Lotte Tilsted (V) og Finn Olsen (R). Sagen begæres behandlet i Byrådet af Masoum Moradi (F) og Hanne Klit (A). Curt Sørensen (A) var fraværende. 6. Vedtægt for styrelsen af Svendborg kommunes folkeskoler- Bilagsdelen 08/41244 Beslutningstema: Godkendelse af ændringer i vedtægt for Styrelsen af Svendborg kommunes folkeskoler. Sagsfremstilling: På Byrådsmødet den 25. juni 2007 blev Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes Folkeskoler godkendt. Forud for godkendelsen havde en arbejdsgruppe bestående af 2 skoleledere og en konsulent fra Distriktsteamet været igennem en arbejdsproces, der førte frem til den vedtægt, der nu er gældende. Vedtægten har før den endelige beslutning i Byrådet været til høring på skolerne, i Øhavets Lærerkreds og i MED- systemet, hvor det især blev fremhævet, at styrelsesvedtægten ikke bør godkendes inden bilagene er udarbejdet. Det blev ligeledes påpeget, at der er et misforhold mellem 14 og 22 vedrørende dialogmøder og ad hoc møder med skolebestyrelsesformændene og hele skolebestyrelsen. Den 6.juni 2007 indstiller Udvalget for Børn og Unge Styrelsesvedtægten til videre beslutning i økonomiudvalget og i Byrådet med den ændring, at formuleringen i 22 ændres til stk.1. Der etableres et dialogforum Stk.2. Udvalget for Børn og Unge indkalder årligt til et distriktsopdelt dialogmøde omkring Kvalitetsrapporten samt et fælles dialogmøde Stk.3 Udvalget for børn og Unge kan ad hoc indkalde til møder med enkelte skolebestyrelser. Vedtægt for styrelsen af Svendborg kommunes folkeskoler skal ændres så den er i overensstemmelse med gældende praksis. Bilagsdelen er blevet udarbejdet i løbet af 2008 og er blevet til i et samarbejde mellem en distriktschef, en skoleleder og en pæd. adm. konsulent fra Distriktsteamet. Bilagsdelen er yderligere blevet kvalificeret på en temadag med alle skolelederne i efteråret Tids- og handleplan for høringsfasen: 21. januar Sagen behandles i Udvalget for Børn og Unge januar marts Høringsperiode hos relevante høringsparter: Skolebestyrelser, Sektor-MED og Øhavets Lærerkreds 6

9 Udvalget for Børn og Unge s møde den marts marts Høringssvarene bearbejdes og sammenskrives 2009 Udvalget for Børn og Unge indstiller ændringerne i 1. april 2009 vedtægt for Styrelsen af Svendborg kommunes folkeskoler til godkendelse i Byrådet. Lovgrundlag: Lov om Folkeskolen 40 og 41. Vejledning nr. 167 af 8. november 1999 Indstilling: Det indstilles, at de indskrevne ændringer,- skrevet med rødt- i Vedtægtens 1, 14 og 22 sendes i høring (bilag 1) bilagsmaterialet for Vedtægt for styrelsen af Svendborg kommunes folkeskoler sendes i høring (bilag 2) tids- og handleplan for høringsfasen godkendes Bilag: Åben - Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes Folkeskoler Åben - Bilag til Styrelsesvedtægten Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Punktet udgået. Curt Sørensen (A) var fraværende. 7. Kvalitesrapport og udviklingstilsyn på dagtilbudsområdet 08/12534 Beslutningstema: Orientering om præcisering af lovgivningskrav i forbindelse med Kvalitetsrapport og udviklingstilsyn på dagtilbudsområdet. Sagsfremstilling: I forlængelse af sagsfremstillingen til udvalgets møde d. 3. december 2008, skal det hermed præciseres, hvilke krav der stilles fra lovgivningens side til udmøntning af lovens bestemmelser vedrørende udarbejdelse og politisk behandling af de pædagogiske læreplaner. Ligeledes skal det her præciseres, hvordan de pædagogiske læreplaner i Svendborg Kommune anvendes som udgangspunkt for den tilsynsforpligtelse der ligeledes er beskrevet i Dagtilbudsloven, og som i Svendborg kommune betegnes Udviklingstilsyn. Kravene til de pædagogiske læreplaner i dagtilbud er i Dagtilbudsloven beskrevet nøje hvad angår hvilket indhold der skal være beskrevet. Dagtilbuddet skal beskrive mål for børnenes læring indenfor seks centralt fastsatte temaer, beskrive relevante metoder og aktiviteter der iværksættes for at nå målene samt hvordan læreplanen evalueres. 7

10 Udvalget for Børn og Unge s møde den Derudover skal beskrives mål metoder og aktiviteter i forhold til arbejdet med børn med særlige behov. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at godkende den pædagogiske læreplan. Når den pædagogiske læreplan er godkendt, skal Kommunalbestyrelsen først godkende den igen, hvis den nyudvikles eller revideres væsentligt. Kommunalbestyrelsen skal dog årligt drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, for på den måde at sikre sig, at dagtilbuddet til stadighed lever op til de krav, der er stillet i lovgivningen. Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse overfor dagtilbud retter sig både mod det indholdsmæssige i dagtilbuddene, samt på hvilken måde opgaverne udføres i dagtilbuddene. Det har derfor været oplagt, at dialogen i forbindelse med udviklingstilsynet tager udgangspunkt i dagtilbuddets egen beskrivelse af indhold og praksis, der står i den pædagogiske læreplan. Effektuering af beslutning vedrørende Udviklingstilsyn d. 3. december 2008: I det grundskrift vedrørende Udviklingstilsyn der blev behandlet på udvalgets møde d. 3. december, er det beskrevet, at der hvert andet år foreligger en nyrevideret pædagogisk læreplan bestående af en basisplan og en udviklingsplan fra dagtilbuddet. Den vil indgå i dialogen ved udviklingstilsynet og blive fremstillet og behandlet politisk samlet for alle dagtilbud som en Kvalitetsrapport i lighed med skolernes Kvalitetsrapporter. Det mellemliggende år er det beskrevet, at dagtilbuddet afleverer en midtvejsevaluering af dagtilbuddets Udviklingsplan. Her vil det fremgå, hvordan arbejdet mod målene skrider frem. I den forbindelse vil Distriktsteamet kontrollere, om dagtilbuddet holder sig indenfor de rammer og mål der bl.a. er udstukket i forbindelse med Kvalitetsrapporten. Distriktsteamet vil fremsende en rapport vedrørende denne kontrol til Byrådet med en indstilling om temaer, der skønnes at være relevante at drøfte med baggrund i den årlige evaluering af de pædagogiske læreplaner. Som lovgivningen ser ud nu, er det ikke muligt at den pædagogiske læreplan kun fremstilles til politisk behandling en gang hvert andet år. Velfærdsministeriet har netop udsendt materiale, der beskriver en mulighed for på forsøgsbasis at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler, der er på området. Jævnfør udvalgets beslutning d. 3. december 2008 indsender Distriktsteamet ansøgning til Velfærdsministeriet om fritagelse for, at de pædagogiske læreplaner skal drøftes hvert år i Byrådet, og at opgaven med at gennemføre denne kontrol og drøftelse kan delegeres til Distriktsteamet hvert andet år. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 5 og Retssikkerhedslovens 16. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. 8

11 Udvalget for Børn og Unge s møde den Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. Curt Sørensen (A) var fraværende. 8. Projekt Mad og måltidskultur 07/53613 Beslutningstema: Projekt mad og måltidskultur Sagsfremstilling: Projektet mad og måltidskultur blev med et budget på kr. forankret i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i forbindelse med budget I starten af 2008 blev der oprettet en projektgruppe, der skulle beskrive projektet. I foråret 2008 afholdt projektgruppen et cafémøde, hvor indbudte fra skoler, skolebestyrelser, daginstitutioner, forældrebestyrelser og dagplejen kom med inspiration til konkrete aktiviteter i projektet. På inspirationscafeen blev der drøftet forskellige forslag til aktiviteter, samt udtrykt stort ønske om, at der blev udarbejdet en overordnet mad- og måltidspolitik. Projektgruppen har efterfølgende arbejdet videre med, at beskrive aktiviteter i projektet, heriblandt en uddannelse i mad og måltidskultur til alle dagplejere i Svendborg Kommune. På Sundheds- og forebyggelsesmødet i juni 2008 blev der orienteret om projektets udvikling og der var en positiv stemning for at uddanne dagplejerne. Forebyggelsessekretariatet og dagplejen er nu i gang med at beskrive uddannelsen i detaljer. Dette arbejde forventes færdigt i januar Sideløbende med udarbejdelsen af ovenstående proces er et lovforslag om at indføre et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner pr. 1/ vedtaget i november Grundet denne ventede lovændring af dagtilbudsloven har det været en administrativ beslutning at afvente udfaldet for at kunne kvalificere indholdet af mad- og måltidskultur projektet til det nye lovkrav. Desuden vil Fødevarestyrelsen i foråret 2009 udsende anbefalinger, som skal følges for at sikre madens kvalitet. Disse anbefalinger er afgørende for, hvordan opgaven løses. Arbejdet med mad- og måltidspolitikken tænkes forankret i Forebyggelsessekretariatet. Udarbejdelsen af mad- og måltidspolitikken sker i et tæt samarbejde med Børn og Unge området, og forventes igangsat i foråret

12 Udvalget for Børn og Unge s møde den Opgaven med at udmønte loven om et sundt måltid i alle daginstitutioner pr. 1. januar 2010 ligger hos Børn og Unge området. B & U ser det som en omfattende og meget ressourcekrævende opgave. Det er mellem B & U og Social og Sundhed drøftet, om de midler der ikke anvendes til uddannelse af dagplejerne, samt udarbejdelsen af mad- og måltidspolitikken, kunne reserveres til B & U til løsningen af opgaven med at tilrettelægge og implementere et sundt måltid i daginstitutionerne. Økonomiske konsekvenser: Udgiften til dagplejernes uddannelse er endnu ikke fastlagt, men forventes at være omkring kr. (ca. 220 personer). De midler, der ikke anvendes til uddannelse af dagplejerne og udarbejdelse af mad- og måltidspolitik, reserveres til Børn og Unge området. Indstilling: Administrationen indstiller, at beskrivelsen af dagplejernes uddannelse færdiggøres og iværksættes derefter udarbejdelsen af mad- og måltidspolitikken iværksættes projektet i sin tidligere form afsluttes de resterende projektmidler reserveres foreløbigt til evt. brug på B & U området, til opstart og løsning af opgaven med at indføre et sundt måltid i daginstitutionerne fra 1/ Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Indstillingen følges. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Curt Sørensen (A) var fraværende. 9. Meddelelser 09/495 Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmerne: Curt Sørensen om undervisningsassistenter i folkeskolen Direktøren: 10

13 Udvalget for Børn og Unge s møde den Status vedr. organisationsændring i Børn og Unge Der har i 4. kvartal af 2008 været i alt 9 indberetninger om magtanvendelse fra institutioner under Afdelingen for Specialinstitutioner. I to tilfælde er der efterspurgt yderligere oplysninger fra institutionerne, men alle indberetninger om fysisk magtanvendelse er godkendt som lovlig fysisk magtanvendelse i henhold til Bek. 893 af 9. juli 2007 om magtanvendelse over for børn og unge, jf. 2. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Orientering om undervisningsassistenter udgået p.g.a. afbud fra Curt Sørensen. Orienteringen taget til efterretning. Curt Sørensen (A) var fraværende. 11

14 Udvalget for Børn og Unge s møde den Underskriftsblad: Lise-Lotte Tilsted Finn Olsen Svend Rosager Jeppe Ottosen Masoum Moradi Curt Sørensen Hanne Klit 12

15 Bilag: 2.1. Masterplan 2009 Tankefuld Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 21. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

16 Foreløbig version d Svendborg Kommune FORSLAG TIL TANKEFULD MASTERPLAN 2009

17 forslag til Tankefuld Masterplan 2009 Udarbejdet af Svendborg Kommune, NORD arkitekter og Holscher arkitekter december 2008 Yderligere oplysninger: Poul Hjere Mathiesen arkitekt, projektleder Tankefuld Svendborg Kommune, Kultur og Planlægning Ramsherred 5, 5700 Svendborg t: e: w: 2

18 INDHOLD Forord På vej mod en ny landskabsby Tankefulds værdier Mål og succeskriterier Tankefuld strukturplan Indsatser i Tankefuld Landskab, natur og miljø Kultur, idræt og sundhed Børn og unge Gæster og turisme Boliger, boformer og byliv Erhverv og arbejdspladser Bæredygtighed, energi og forsyning Etapedeling Bebyggelsesprincipper Delområde B Delområde F Organisation og partnerskaber Økonomi i Projektet TANKEFULD MASTERPLAN 3

19 VÆRDIGRUNDLAG I TANKEFULD DET MANGFOLDIGE LANDSKAB DET GODE LIV SUNDHED OG BÆREDYGTIGHED LÆRING OG UDVIKLING 4

20 Svendborg Sund set fra Egense Ås FORORD Svendborg kommune har med byudviklingsprojektet Tankefuld igangsat den største byudviklingssatsning i Svendborgs historie. Ved at placere størstedelen af kommunens kommende byudvikling i et samlet område, er det ambitionen at skabe en helt ny bydel, som kan styrke Svendborg, som et attraktivt sted at bo, arbejde og besøge. Den overordnede vision for Tankefuld er at skabe en attraktiv landskabsby, som udvikles med respekt for og i sammenhæng med de store landskabelige kvaliteter i Svendborg bys vestlige udkant. Landskabsbyen i Tankefuld er derfor en by, der bygger på landskabets præmisser og hvor landskabet og de bymæssige funktioner flettes sammen og beriger hinanden i deres oplevelseskvaliteter og brugsværdier. Den nye landskabsby er opkaldt efter den 300 år gamle skov Tankefuld, der ligger ved kysten mellem Kogtved og Rantzausminde. Navnet peger tilbage i tiden, giver mindelser om områdets rige historie og associerer til romantikkens idylliske syn på landskabet. Samtidig peger navnet frem i tiden, idet det beskriver den ånd, det nye byområde skal bygges i. Via kvalitative tiltag og kreativ tænkning skal Tankefuld udvikles til en landskabsby, der danner rammen om det gode liv i fremtidens Svendborg og opfylder det moderne menneskes behov for sammenhæng og helhed i tilværelsen. Tankefuld udvikles over en periode på år og vil, når den er fuldt udbygget, rumme boliger samt arbejdspladser, offentlige institutioner og et væld af rekreative tilbud. Tankefuld bliver den daglige base for beboere og en unik destination for besøgende udefra. Masterplanen for Tankefuld beskriver den overordnede vision for projektet og definerer det grundlag hvorpå udviklingen af den nye landskabsby skal baseres. Masterplanen træder i kraft i 2009 og vil derefter være det styrende redskab for områdets udvikling. TANKEFULD MASTERPLAN 5

21 I TANKEFULD ER DER ALDRIG MERE END 300 M TIL LANDSKABET EN NY LANDSKABSBY I SVENDBORG 6 BAGGRUND Svendborg Kommune er i rivende udvikling. Med sammenlægningen af den gamle Svendborg kommune med de gamle kommuner Gudme og Egebjerg, er der skabt en ny og stærk enhed i den sydfynske region. Svendborg er i vækst. Den forventede boligtilvækst er ifølge prognoserne ca. 200 nye boliger om året. Denne udvikling kan ikke imødekommes indenfor den eksisterende bygrænse, hvorfor der er behov for en udvidelse af byen. Svendborg har derfor udpeget området vest for byen, som et samlet fokusområde for byudvikling i de næste år. Området omfatter et areal på ca. 830 ha nord for Rantzausminde, og kaldes som helhed for Tankefuld. Svendborg rykker tættere på resten af Danmark. I 2009 åbner den sidste del af motorvejsstrækningen mellem Svendborg og Odense, hvorved Svendborg bliver koblet på det nationale motorvejsnet. Odense vil fra da af være 20 minutters bilkørsel væk, ligesom både Århus og København vil være mindre end 2 timer væk.svendborg rykker med andre ord tættere på resten af landet og byen vil af den grund styrke sin position som bosætningskommune i den fynske region, ligesom det vil blive endnu mere attraktivt at etablere virksomhed i Svendborg. Tankefuld kobles direkte på den nye motorvej og vil af den grund være et attraktivt bosted for folk, der har behov for at pendle ud af eller til kommunen. Svendborg tør tænker nyt. Som den første danske by, er Svendborg netop blevet optaget i Cittaslow-netværket. Cittaslow er et netværk af byer med TANKEFULD MASTERPLAN mindre end indbyggere, som deler erfaringer om og optimerer mulighederne for en række områder fra slowfood over bæredygtig udvikling og beskyttelse af omgivelserne til at sikre rammer for det gode liv. Cittalow blev startet i Italien, men har i dag medlemmer i det meste af verden. Cittaslow er ikke skabt til at udvikle nye byområder, men bygger i højere grad på ønsket om at udvikle og bevare bestående byområder med eksisterende kvaliteter. Det er derfor en særlig udfordring at koble Cittaslow-konceptet på Tankefuld projektet, og derved skabe en ny bydel med udgangspunkt i Cittaslow. Hvis Svendborg skal udvikle sig som Cittaslow-by er det dog oplagt at benytte lejligheden til at formulere en helt ny måde at skabe by på, og derfor tages udfordringen op. Tankefuld skal være verdens første nybyggede Cittaslow-by. Svendborg har klare værdier. Sammenlægningen af Svendborg kommune med de forhenværende Gudme Kommune og Egebjerg Kommune har skabt et behov for en ny vision for kommunens udvikling. Kommunens nye planstrategi Strategi Svendborg 08 er første led i den proces, idet den beskriver visionen for kommunens samlede udvikling i fremtiden. Planstrategien udpeger tre overordnede kommunale værdier: Det maritime liv, Det kreative liv og Det sunde liv og beskriver via en række temaer, hvorledes værdierne konkret skal bringes i spil. Da Tankefuld spiller en meget væsentlig rolle i Svendborgs udvikling, er det essentielt at planstrategiens visioner spiller en aktiv rolle i udviklingen af den nye bydel. Visionen for Tankefuld bygger derfor på planstrategiens vision for hele Svendborg kommune. Svendborg rummer en enestående natur. Svendborgs beliggenhed ved det sydfynske øhav sikrer adgangen til et unikt maritimt landskab, der rummer store oplevelsesmæssige kvaliteter og uanede rekreative udfoldesesmuligheder. På land præges Svendborg af det smukke Herregårdslandskab, der med sit let kuperede terræn, store marker og gamle skove er en smuk eksponent for det danske kulturlandskab, der er skabt gennem århundredes landbrug. Rundt om i kommunen findes der en lang række attraktive naturområder, med Egebjerg bakker som det største. Kort sagt er der meget natur af høj kvalitet omkring Svendborg. Det er i og omkring disse fantastiske landskaber, den nye bydel i Tankefuld skal bygges og landskabet spiller derfor en helt afgørende rolle for udviklingen af den nye landskabsby. Visionen for den nye landskabsby Svendborg Kommune ønsker at samle størstedelen af kommunens byudvikling i ét område, i modsætning til den lokale knopskydning, man oplever i andre byer. Ved at samle byudviklingen skabes der basis for en helhedsorienteret tilgang, hvor der kan laves en koordineret indsats for kommunens samlede bytilvækst. Svendborg Kommune har valgt at placere byudviklingsområdet umiddelbart vest for den eksisterende by. Her er der nærhed til både by, hav og den kommende motorvej, ligesom området i sig selv rummer store naturgivne og kulturhistoriske kvaliteter, der kan berige den nye bydel. Landskabsbyen Tankefuld skal være et af de foretrukne boligområder på Sydfyn for alle, der sætter stor pris på den sydfynske natur, nærheden til vandet og det tætte samliv med den levende by Svendborg. Her skal synergierne mellem landskabet og de bymæssige funktioner bringes i spil på nye og spændende måder.

22 AALBORG BRÆNDESKOV EGEBJERG BAKKER ØRBÆKVEJ GRØN KILE ODENSEVEJ ÅRHUS FÅBORGVEJ NYBORGVEJ SVENDBORG KØBENHAVN GRØN KILE TANKEFULD ODENSE SVENDBORG SVENDBORG SUND Det nationale motorvejsnet Grøn forbindelse fra Egebjerg Bakker og Brændeskov til Svendborgsund Tankefuld skal som led i en samlet strategi for udviklingen af Svendborg Kommune og det sydfynske øhav sikre mulighederne for at udvikle en enestående landskabelig bystruktur, hvor bebyggelse og landskab flettes ind i hinanden. De eksisterende landskabelige kvaliteter bevares og der skabes nye rekreative udfoldelsesmuligheder til glæde for de kommende beboere i området og ikke mindst Svendborgs øvrige beboere. Tankefuld skal være en bæredygtig bydel, der udvikler, afprøver og implementerer bæredygtige løsninger på alle niveauer. Målet er at Tankefuld i fuldt udbygget tilstand bliver en CO2-neutral bydel, der kan fungere som eksempel for andre byområder. Dette kræver en aktiv og målrettet indsats fra første færd og en aktiv deltagelse fra alle involverede. Bæredygtige initiativer skal fremmes ligesom der skal skabes rum til eksperimenter og nytænkning. Udviklingen af Tankefuld skal derved styrke Svendborgs identitet, som en attraktiv, kvalitetsbevidst og fremtidsorienteret kommune, der vægter livskvalitet højt og tør tænke nyt. Et projekt i udvikling Tankefuldprojektet har allerede været længe undervejs. Der er lavet talrige forundersøgelser om området og den kommende byudvikling. I løbet af 2007/2008 blev der afholdt en arkitektkonkurrence. Arkitektkonkurrencen havde til formål at afdække områdets potentialer for byudvikling og finde frem til et godt bud på en samlet plan for området. Efterfølgende har kommunen nedsat otte arbejdsgrupper, der har arbejdet videre med en række fokusområder i det vindende forslag. Resultatet af det hidtidige arbejde er den masterplan der hermed foreligger. Men arbejdet slutter ikke her. Realiseringen af visionen for den nye bydel kræver en engageret og kvalitetsbevidst kommune- og lokalplanlægning i de kommende år. Den kræver en aktiv inddragelse af borgere, foreninger, investorer, grundejere og andre der ønsker at tage del i udviklingen af Tankefuld. Den kræver dannelse af partnerskaber, der kan drive en kvalitativ udvikling fremad og sikre etableringen af en god infrastruktur. og en sund landskabsudvikling. Den kræver en god portion politisk vilje og modet til at gå nye veje i byudviklingen. MASTERPLANEN SOM REDSKAB Masterplanen skal sikre, at de overordnede visioner, som det reviderede konkurrenceforslag for Tankefuldområdet indeholder og Svendborg Kommunes arbejdsgrupper har suppleret med, kan realiseres. Masterplanen er således et strategisk værktøj, der i de kommende år sikrer en ambitiøs, visionær og realistisk byudvikling i Tankefuld, og som kan facilitere en etapevis udvikling, der er robust overfor fremtidens ukendte behov og muligheder. Masterplanen beskriver de eksisterende værdier, der skal bibeholdes og bruges som grundlag for byudviklingen. Derudover fastlægger masterplanen det landskabelige hovedgreb, infrastrukturen, lokale cittaslow-elementer, sociale, miljømæssige og økonomisk bæredygtige tiltag, bolig- og boformer samt erhvervsudviklingsstrategier. Masterplanen redegør også for en række succeskriterier, der skal opfyldes for at sikre de overordnede mål med byudviklingen. Masterplanen fastlægger desuden retningslinjer for etapevis byudvikling af Tankefuld, stiller forslag til organisationer og partnerskaber, samt beskriver de økonomiske forudsætninger for en realisering af planen. Masterplanen er tiltænkt rollen, som det primære værktøj for de politikere, embedsmænd, byplanlæggere, arkitekter, investorer og grundejerforeninger, der skal deltage i udviklingen af Tankefuld., I forhold til udviklingen af de fysiske omgivelser retter Masterplanen et særligt fokus på de dele af planen, der skal planlægges fra starten og som er vanskelige at gøre om: bevaring og udviklingen af Tankefulds værdifulde naturområder hensynet til de eksisterende bebyggede områder og kulturhistoriske værdier disponering af områdets trafikale struktur placering og udformning af nye bymiljøer i området placering og udformning af nye rekreative arealer placering af forskellige funktioner i området styrkelse af sammenhængen til omivelserne placering af forskellige funktioner i området styrkelse af sammenhængen til omivelserne TANKEFULD MASTERPLAN 7

23 Det er ikke vanskeligt at træffe beslutninger, når man kender sine værdier - R. Disney TANKEFULDS VÆRDIER MASTERPLANEN KAN IKKE STÅ ALENE For at muliggøre en gennemførelse af projektet, skal Masterplanen suppleres med diverse detailplaner; kvalitetsprogrammer, lokalplaner, udviklingsplaner, plejeplaner mv.,disse supplerende planer skal fastlægge de konkrete lokale tiltag i området. Detailplanerne skal medvirke til at inspirere og stille krav til de kommende aktører i området, så det sikres at de enkelte projekter, udvikles som berigende dele af en samlet helhed. Kvalitetsblade og designmanualer kan medvirke til at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret bydel, der udvikles over en årrække, ved beskrive rammerne for anvendelse af delelementer og strategier for sammensætning af disse. Der skal stilles krav til bevaring, beplantning, infrastruktur, bebyggelse, byrumsinventar, energiforsyning samt sociale og kulturelle tiltag, for at sikre en robust og tålmodig strategi, der bl.a. muliggør et højt og ensartet kvalitetsniveau for hele bydelen, selvom den byudvikles gennem flere årtier. På samme måde skal Masterplanen forholde sig til de af kommunens, regionen og statens planer, der har indflydelse på projektet. Byudviklingen i Tankefuld har til formål at sikre og udbygge områdets iboende kvaliteter og derved skabe rammerne for det gode liv. For at kunne definere indholdet i det gode liv i Tankefuld må de værdier der prioriteres i den nye bydel defineres. Det er hensigten at basere udviklingen af Tankefuld på et værdibaseret grundlag, der modsvarer kommunens overordnede værdier. Masterplanen bygger på fire værdibaserede temaer, der samlet set repræsenterer og understøtter visionen for Tankefuld: Et mangfoldigt landskab Det gode liv Sundhed og bæredygtighed Læring og udvikling Disse værdier ligger til grund for den tålmodige og robuste udvikling af Tankefuld, som er essentiel for at sikre bydelens fremtidige kvalitet. I det følgende udfoldes hver enkelt værdi. Et mangfoldigt landskab Landskabet er Svendborgs store naturgivne ressource og byens borgere og potentielle tilflyttere må i høj grad forventes bl.a. at være tiltrukket af byens landskabelige kvaliteter, de smukke vidtstrakte kyststrækninger samt de muligheder byens skala giver, for et liv i nær kontakt til naturen. Derfor er bevaringen og styrkelsen af de landskabelige værdier essentielt for udviklingen af Tankefuld. De væsentligste bevaringsværdige elementer i området er Egense Ås, de eksisterende skovområder i Tankefulds østlige del samt de mange fredede naturområder. Derudover styrkes de sydfynske karakteristika i form af hegn og vandløb, våde områder og vandhuller, der i fremtiden skal bevares som lokale biotoper, der fastholder og styrker områdets biodiversitet. Tankefuld rummer et bynært landskab som et særdeles attraktivt for byens borgere, nuværende som kommende. Et væsentligt aspekt i udviklingen af Tankefuld er derfor tilgængeligheden til landskabet, som kun vanskeligt kan tilgodeses for borgere i Svendborgs vestlige bydel, hvis Tankefuld udvikles som en tæt villaby klods op af de eksisterende villaområder. Etableringen af en god tilgængelighed til landskabet er derfor et grundlæggende krav i landskabsudviklingen i Tankefuld. Udviklingsstrategien for Tankefuld tager udgangspunkt i tre strukturerende landskabelige hovedgreb: bevaring og fremhævelse af Egense Ås bevaring af de eksisterende skove i området etablering af en landskabsring, der tager udgangspunkt i eksisterende fredskov og etableres som en sammenhængende landskabskorridor imellem Svendborgs vestby og hele vejen rundt om Tankefuld Landskabet er i Tankefuld forudsætningen for at udvikle en landskabsby, der ikke opererer med landskab og bebyggelse som adskilte elementer, men pri- 8 TANKEFULD MASTERPLAN

24 Svendborg Sund set fra Lehnskov Strand oriterer integrationen af by og kulturlandskab, som et kvalitativt træk. Landskabet skal være allestedsnærværende i landskabsbyen, det er netop det der er den store kvalitet.. Landskabet i Tankefuld skal være robust og mangfoldigt. Hvor det på den ene side skal rumme beskyttelse af særlig værdifulde biotoper, naturtyper, dyre- og plantearter, og samtidig med at landskabet er tilgængeligt i andre og tilstødende zoner, hvor der anlægges stier og gives udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Som led i byudviklingsstrategien for Tankefuld er det en overordnet målsætning, når bydelen er fuldt udbygget: at de eksisterende naturkvaliteter er bevarede ar den biologiske mangfoldighed i området er øget at der er udviklet et sammenhængende netværk af bynære landskaber at bydelen rummer nye rekreative tilbud der supplerer kommunens eksisterende rekreative tilbud at der er skabt en god balance mellem by og landskab at alle dele af landskabet er let tilgængelige Det gode liv Tankefuld skal være byudvikling med udsyn og omtanke og skabe rammer for det gode liv. Siden Svendborg i marts 2008 blev medlem af det internationale netværk Cittaslow har byen været optaget af, at udnytte byens og egnens muligheder og udvikle nye kvalitetsløsninger. I bydelen Tankefuld skal livets leves fuldt og helt i respekt for naturen, miljøet og fremtidige generationers muligheder. Landskabsbyen skal give indbydende og kreative rammer for det gode liv, men indholdet skaber beboerne selv. Det gode liv understøtter menneskelighed, balance og omtanke og bruger teknologien kreativt til at løse fremtidiens udfordringer med respekt for Svendborgs lokale særpræg, traditioner og historie. Cittaslow bygger på et værdisæt, der handler om livskvalitet og det gode liv. Medlemskabet stiller en række krav til de byer, der er godkendt i netværket, hvorfor det også er utænkeligt at udvikle en samlet ny bydel uden at tage hensyn en række af disse krav. Det er væsentligt for den etapevise udvikling af Tankefuld, at bydelene til enhver tid fremstår som attraktive og afsluttede enheder, der kan opfylde borgernes krav til livskvalitet. Som led i byudviklingsstrategien for Tankefuld er det en overordnet målsætning, når bydelen er fuldt udbygget: opfylder alle dele af cittaslowcharteret lever op til kommunens overodnede værdisæt er eksponent for det gode liv i Svendborg er en by som folk flytter til og ikke fra Sundhed og bæredygtighed Svendborg har som et af byens tværfaglige temaer valgt at fokusere på befolkningens sundhed. Målsætningen om trivsel for alle aldersgrupper er kommunens sundhedsideal, og det er visionen i Tankefuld at styrke mulighederne for et aktivt friluftsliv samt adgangen til sunde fødevarer og et godt arbejdsmiljø. Derudover skal mulighederne for oplysning og læring om sundhed styrkes, bl.a. i de offentlige institutioner. Svendborg er allerede i dag kendt for en række attraktive idrætsfaciliteter, herunder bl.a. idrætscentre og højskoler og maritime tilbud. De officielle idrætsfaciliteter er beliggende i idrætsanlægget mellem Svendborg Vest og Tankefuld, hvorfor kommende idrætsfaciliteter i Tankefuld skal sikre mulighederne for den uorganiserede kropsudfoldelse, herunder de selvforvaltede og selvorganiserende idrætsgrene. Tankefuld indeholder allerede i dag mangfoldige muligheder for fysisk aktivitet og kan med fordel tilføres tilgængelige friluftsfaciliteter, bl.a. i Landskabsringen og i de offentlige institutioner, der etableres i området. Disse faciliteter udgør et væsentligt supplement til Øhavsstien, som allerede løber igennem området og understøtter visionen om en landskabs- og ikke en tæt byudvikling i området. Fyrtårnsprojekter, i form af lokalt forankrede kulturelle og sociale tilbud kan, som led i en overordnet strategi, medvirke til at understøtte sundheden ved at inspirere og motivere bydelens borgere til selvorganiserede sociale og kulturelle aktiviteter, der medvirker til at styrke en sund livsstil og generere fællesskaber i og på tværs af bydelens delområder. TANKEFULD MASTERPLAN 9

25 TANKEFULD ER EKSPONENT FOR EN SUND LEVEVIS TANKEFULD ER CO2 NEUTRAL TANKEFULD ER OPFØRT VHA. MILJØVENLIGE TEKNOLOGIER TANKEFULDS INFRASTRUKTUR FREMMER BÆREDYGTIG TRANSPORT TANKEFULD ER UDVIKLET I ÅBEN DIALOG MED ALLE INTERESSENTER TANKEFULD ER UDVIKLET PÅ ET SUNDT ØKONOMISK GRUNDLAG 10 Bæredygtighed er det, som skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov - Brundtland Kommisionen Sundhed handler i høj grad også om bæredygtighed. Det handler om at tage hensyn til alle dele af miljøet omkring os, så vi ikke kun fokuserer indad på vores egen sundhed, men også tager ansvar for klodens sundhed. Tankefuld skal derfor udvikles på et bæredygtigt grundlag, hvor økonomisk, sociokulturel og miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd. Tankefuld skal udvikles til en bydel, der til enhver tid er et foregangseksempel indenfor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, således forstået, at de valg vi foretager undervejs bliver analyseret og vurderet med henblik på at kommende generationer som minimum sikres de samme muligheder for et attraktivt liv i Svendborg, som befolkningen har i dag. Social bæredygtighed sikrer væsentlige menneskelige rettigheder, som medindflydelse, medejerskab, tolerance og muligheder for at opbygge fællesskaber på tværs af bl.a. sociale, kulturelle og religiøse barrierer. Miljømæssig bæredygtighed sikrer ressourcebevidst udvikling og forbrug, som medvirker til at fremme mangfoldighed i fremtiden, herunder biodiversitet, klima, holdbart forbrug af naturressourcer og en fremtid, hvor jordens befolkning har tilsvarende eller bedre muligheder for kvalitativt liv end befolkningen i dag. TANKEFULD MASTERPLAN Økonomisk bæredygtighed er væsentlig for udviklingen af en bæredygtig bydel, idet det især i udkantsområder, hvor befolkningstætheden er lav, er afgørende at de bæredygtige tiltag vælges, så de til rådighed værende ressourcer investeres optimalt, med henblik på at fremme fremtidens udviklings- og vækstmuligheder. Som led i byudviklingsstrategien for Tankefuld er det en overordnet målsætning, når bydelen er fuldt udbygget, at bydelen er eksponent for en sund levevis at bydelen er CO2 neutral at bydelen er udviklet og opført på en miljøvenlig måde og udelukkende benytter miljøvenlige teknologier at infrastrukturen fremmer bæredygtige transportformer at bydelen er udviklet i en åben dialog med alle interessenter at bydelen er udviklet på et sundt økonomisk grundlag Læring og udvikling Tankefuld er på mange måder noget helt nyt og anderledes. Det er en af de største byudviklingssatsninger nogensinde i Danmark, set i forhold til størrelsen på byen den udspringer af. Det er første forsøg på at udvikle en stor ny bydel med udgangspunkt i Cittaslow-tanken. Det er en landskabsby, hvor landskabet og byen integreres i en samlet hel hed, fremfor at adskilles. Tankefuld er et eksperimenterende byudviklingsprojekt, hvor der i mange henseender ikke er foregangseksempler at læne sig op ad. Tankefuld skal være denne rolle bevidst og derfor defineres som en nytænkende byudvikling, der prøver grænser af og sætter nye dagsordener for byudvikling i Danmark. Tankefuld skal være en lærende bydel, som via eksperimenter og forsøg bygger sin egen viden op og bruger den aktivt i udviklingen. Åbenhed, dialog og vidensdeling er derfor centrale dyder for alle der deltager i udviklingen. Som led i byudviklingsstrategien for Tankefuld er den overordnede målsætning, for bydelen når den er fuldt udbygget, at den er udviklet via åbne og lærende processer at den er udviklet succesiv under løbende vidensopsamling og evaluering at den benytter og er fortrolig med moderne teknologier at den er eksponent for eksperimenterende og nytænkende byudvikling at den er et foregangseksempel for andre Cittaslowbyer

26 I 2016 INDEHOLDER TANKEFULD 1000 NYE BOLIGER, 2 NYE INSTITU- TIONER, 20 NYE ERHVERVSVIRKSOMHEDER, 18 KM. LANDSKABSSTIER, 100 HA OFFENTLIG SKOV SAMT EN OFFENTLIG STRANDPARK I 2030 ER TANKEFULD EN LANDSKABSBY MED 2800 BOLIGER, 5 INSTI- TUTIONER, EN FOLKESKOLE, ET BIBLIOTEK OG 50 VIRKSOMHEDER - Tankefulds bølgede landskaber MÅL OG SUCCESKRITERIER Med udviklingen af Tankefuld, er det målet at sikre kommunens fremtidige mulighed for at tilbyde borgere og potentielle tilflyttere attraktive bosætningsmuligheder, arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og fritidstilbud. Tankefuld skal derfor være en bydel, hvor identitet, trivsel og kvalitet er de primære mål. For at opnå ovenstående er det væsentligt at masterplanen beskriver rammerne for en udvikling, der har fokus på trivsel og kvalitet, hvorfor projektet for Tankefuld skal: sikre at udviklingen af området sker i sammenspil med områdets eksisterende kvaliteter respektere og synliggøre områdets værdifulde og karakteristiske landskabelige og kulturhistoriske værdier udvikle en landskabsby, hvor et landskabeligt hovedgreb er strukturerende for udviklingen sikre borgere og besøgende tilgængelighed, tryghed og nærhed til landskabet etablere byggede miljøer, der sikrer en skånsom kobling af bebyggelse og landskab og skaber klare lokale identiteter fremme borgernes, samfundets og miljøets sundhed til enhver tid være (et foregangseksempel) en eksemplarisk bydel indenfor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed styrke bydelens mangfoldige tilbud i forhold til boligformer, arbejdspladser og, biodiversitet, friluftsliv. indsamle og vurdere resultater successivt, så den etapevise byudvikling løbende optimeres i forhold til erfaringer, teknologi og samfundsmæssige udvikling (robust). Sikre at infrastrukturen fremmer tilgængelighed og ressourcebesparende transportformer I Tankefuld i 2016 er: 1000 nye boliger opført 3 præmierede byggerier er blevet en attraktion Danmarks nyeste og mest vidtgående lokale energiselskab etableret 20 nye grøn værdi -virksomheder etableret Tankefuldskolen (indskolingsafsnit) indviet 2 nye skovbørnehaver etableret Stavgangsmesterskaber afholdt ved Egense Ås 18 km. nye cykel og vandrestier etableret 100 ha sammenhængende publikumsskov skabt Stor Gasolin gendannelseskoncert på vandscenen Danmarks første Sund Strand ved Svendborg Sund TANKEFULD MASTERPLAN 11

27 N TANKEFULD STRUKTURPLAN EN MODERNE LANDSKABSBY Tankefuld skal være en moderne landskabsby, hvor de bymæssige funktioner smelter sammen med landskabet i en velbalanceret enhed. Tankefuld rummer i dag en lang række landskaber med store kvaliteter. Her findes landskaber i alle skalaer fra det sydfynske øhav, det fynske herregårdslandskab og Fyns eneste tilbageværende ås, til små vådområder, smalle beplantningshegn og solitære træer. Her findes også en varieret flora og en rig fauna. Landskabet er i høj grad kendetegnet ved en righoldig sammensætning af kvaliteter i forskellige skalaer. Dette enestående landskab er grundlaget for visionen om landskabsbyen i Tankefuld. I Tankefuld handler det ikke om at bygge en by på bar mark, men om at bygge byen op i samhørighed med de landskabelige kvaliteter og potentialer i området. Landskabet i Tankefuld skal leve videre og udvikles til at blive en allestedsnærværende og tilgængelig del af den ny bydel. Visionen for landskabsbyen er, at landskabet er et centralt element i byen. Landskabet skal optræde i balance med de bymæssige funktioner, der understøtter moderne beboelsesformer, attraktive arbejdspladser og gode offentlige tilbud. Masterplanens strukturplan tager derfor udgangspunkt i landskabet, som den grundlæggende ramme for skabelsen af den nye landskabsby. 12 TANKEFULD MASTERPLAN Helhedsplan 1:15.000

28 I don t divide architecture, landscape and gardening; to me they are one - Luis Barragan Svendborg Sund set fra Egense Ås Tre store landskaber Strukturplanen for byudviklingen i Tankefuld er bygget op omkring tre store landskaber: Egense Ås, Skovbåndet og Landskabsringen. De tre store landskaber rummer hver deres særlige kvaliteter og vil hver især kunne tilbyde unikke landskabelige oplevelser i den nye landskabsby. Tilsammen skaber de en enestående landskabelig struktur, der strækker sig igennem hele Tankefuld og derved sikre den landskabelige sammenhæng til omgivelserne. De tre store landskaber vil derved også sikrer sammenhængen mellem den eksisterende by og det åbne land samt forbindelse mellem Herregårdslandskabet mod nord og Det Sydfynske Øhav mod syd. Et væld af små landskaber Ud over de tre store landskaber, findes der en lang række mindre landskaber i området: vandløb, moser, enge, vandhuller, levende hegn, solitære træer, mindre beplantninger m.v. Disse landskaber er små i skala, men rummer ikke desto mindre store kvaliteter. Det er derfor også hensigten at bevare og udvikle de små landskaber i videst mulige omfang, og lade dem være aktive medspillere i udviklingen af den nye bydel. Alle fredninger i området respekteres naturligvis, ligesom der tages hensyn til bevaringsværdige og andre særligt udpegede dele af landskabet. Målet for landskabsudviklingen i Tankefuld er, at sikre de vigtigste eksisterende landskabelige kvaliteter, bygge videre på disse og derved fremme den landskabelige mangfoldighed i området. Tankefuld bliver derfor en bydel der tilbyder en enestående mangfoldighed af landskabelige oplevelser og udfoldelsesmuligheder til glæde for beboere og gæster i området. SYV FORSKELLIGE BYMILJØER På baggrund af den landskabelige struktur og de øvrige eksisterende forhold i området, placeres der syv nye bebyggelsesområder. De nye bebyggelsesområder placeres i forskellige landskabelige sammenhænge og bygges op omkring de lokale landskabelige forhold. Kvaliteten og mulighederne i de lokale landskaber varierer fra område til område og derfor bevares og udvikles landskaberne i de enkelte bebyggelsesområder forskelligt. De syv bebyggelsesområder får derved hver deres indhold og udformning. Nogle bliver tæt bebyggede, andre spredt bebyggede. I sidste ende vil hvert af bebyggelsesområderne fremstå som lokale bymiljøer med en særegen identitet og Tankefuld vil rumme et varieret udbud af boliger, arbejdspladser og fælles funktioner. EN VELFUNGERENDE TRAFIKSTRUKTUR Tankefuld skal være en sammenhængende enhed. Dette skal alle dele af infrastrukturen i området understøtte. Den trafikale infrastruktur sikrer, at alle dele af Tankefuld bliver gjort tilgængelige med færrest mulige gener for omgivelserne. Trafikstrukturen sikrer en god balance mellem de forskellige trafikformer, hvor de mere miljøvenlige trafikformer prioriteres. Gang- og cykelstier samt kollektive trafikformer prioriteres højt i Tankefuld og målet er at hver husstand derved kan klare sig med én bil. Privatbilismen skal selvfølgelig også være velfungerende i Tankefuld, og der anlægges derfor en ny vejstruktur i området, der hurtigt og effektivt forbinder området med Svendborg C og den nye motorvej mod Odense. UDVIKLING I SAMMENHÆNG MED EKSISTERENDE FORHOLD Udover de store landskaber findes der en række andre eksisterende forhold i området, der skal tages særligt hensyn til i den videre udvikling. Der findes flere kulturhistoriske levn i området, ligesom en lang række af de lokale bygninger, anlæg og bymiljøer rummer fine kvaliteter. Flere af de eksisterende offentlige funktioner i området kan bidrage positivt til områdets udvikling, ligesom den eksisterende, historiske vejstruktur rummer kvaliteter som bør komme den nye bydel til gavn. Tankefuld udvikles således på et sted med store eksisterende kvaliteter på mange niveauer og en rig historie. Dette er en stor ressource, som der skal kigges nøje på, når Tankefuld udvikles og bebygges. Masterplanen for Tankefuld bygger derfor på ønsket om at skabe en moderne by med stærke rødder i stedet og dets historie. På de følgende sider forklares planens overordnede struktur. Dette gøres ved at gennemgå de overordnede fysiske elementer, der har betydning for strukturplanens udformning. TANKEFULD MASTERPLAN 13

29 I Tankefuld tages der udgangspunkt i landskabet, når byudvikling planlægges SOFIELUND EGENSE ÅS BROERNE EGENE POVLINELUND TANKEFULD ET MANGFOLDIGT LANDSKAB Landskabet store kvaliteter er udgangspunktet for udviklingen af landskabsbyen i Tankefuld. Disse kvaliteter skal bevares og udvikles i det omfang, de er forenelige med landskabsbyen, og der skal tilføres nye bynære landskaber med brugs- og oplevelsesmæssige kvaliteter. I udviklingen af Tankefulds landskaber vægtes følgende: bevaring og udvikling af de eksisterende landskabelige kvaliteter etablering af nye rekreative tilbud, der øger områdets landskabelige brugsog oplevelsesværdi samt understøtter en sund og bæredygtig levevis nye rekreative tilbud der supplerer kommunens eksisterende rekreative tilbud Det eksisterende landskab Tankefuld opleves i dag samlet set som et varieret landskab med et væld af forskellige landskabstyper. Egense Ås er det mest markante landskabelige element, og den deler området op i to dele. Nord for Åsen møder man Herregårdslandskabet omkring Hvidkilde Gods. Herregårdslandskabet er præget af store marker opdelt af levende hegn. Terrænet er let bølget og rummer enkelte små vådområder. Syd for Åsen møder man det kytsnære landskab nær Svendborg Sund. Her er skalaen mindre end nord for åsen og landskabet er mere varieret. Her findes et væld af forskellige store og små landskaber: ældre skove, vandløb, moser, enge og ikke mindst stranden ved Tankefuld skoven. Egense Ås er det mest markante landskabstræk i området i dag. Åsen rejser op over landskabet i et langstrakt, øst vest gående forløb. Egense Ås er den eneste tilbageværende ås på Fyn og et helt særligt geologisk fænomen. Egense Ås rummer store rekreative potentialer. Hér kan man nyde udsigten over Svendborg Sund mod syd og Herregårdslandskabet omkring Hvidkilde Gods mod nord. I dag er Åsen svært tilgængelig, da den er fysisk opdelt af hegn og beplantninger. Den opleves derfor som en utilgængelig barriere som deler området i to adskilte dele. I fremtiden skal Egense Ås åbnes op og gøres tilgængelig, så den fremstår om et rekreativt centrum i området. Åsen skal fremstå som et råt landskab, hvor vinden og vejret mærkes. Her skal fokuseres på de naturrelaterede aktiviteter til fods ligesom den store udsigt skal kunne nydes så ugeneret som muligt. Skovbåndet binder Tankefulds eksisterende lunde sammen i et langt bælte, der snor sig igennem området fra sydvest til nordøst. Lundene rummer store rekreative kvaliteter og er en vigtig del af områdets historie. Lundene benyttes i dag ikke i stort omfang, men rummer store rekreative potentialer. Lundene bevares derfor i den udstrækning, de har i dag, men behandles, så de bliver endnu mere attraktive rekreative arealer end i dag. Der anlægges bl.a. en ny skovsti, der binder alle skovene sammen og gøre dem tilgængelige hver især. Skovbåndet bliver et langstrakt skovbælte mellem det eksisterende Svendborg og den nye landskabsby, en bynær rekreativ zone hvor man kan gå, løbe, cykle, ride, følge med i årstidernes skifte og nyde den rige flora og fauna. 14 TANKEFULD MASTERPLAN

30 N Succeskriterier I 2016 er: Stavgangsmesterskaber afholdt ved Egense Ås 100 ha sammenhængende publikumsskov skabt LANDSKABSKORRIDOR TIL SVENDBORG SVENDBORG LANDSKABSKORRIDOR TIL SVENDBORG RANTZAUSMINDE STRAND Landskabsringen er det nye store landskab i Tankefuld. Landskabsringen er et cirkulært forløb, der forbinder alle områdets væsentligste landskaber og bliver et allestedsnærværende rekreativt element. Landskabsringen binder derved byen og dens beboere sammen i et mangfoldigt forløb af forskellige landskabelige oplevelse og understøtter derved ideen om en by i tæt kontakt med landskabet en landskabsby. Landskabet og nærheden dertil er Tankefulds særkende og det der binder byen sammen. Der etableres en sammenhængende ring af landskaber omkring Tankefuld. Den er et stykke sammenhængende natur, der lever sit eget liv og skifter karakter dag efter dag og årstid efter årstid. Landskabsplan 1: TANKEFULD MASTERPLAN 15

31 Tankefuld indeholder i gennemsnit mindst 15 boliger pr. HA i landskabsbyerne - DET URBANE TANKEFULD Tankefuld skal undergå en transformation, fra i dag at være et åbent landskab med få bebyggelser, til at være et urbaniseret landskab med mange bebyggelser. I udviklingen af det urbane Tankefuld vægtes følgende: bevaring og udvikling af de eksisterende bymæssige kvaliteter etablering af bymiljøer, der understøtter bæredygtighed og en sund levevis udvikling af nye boligtilbud og boformer, der supplerer kommunens eksisterende udbud implementering af eksperimenterende og miljøvenligt byggeri skabelsen af attraktive arbejdspladser, der understøtter Tankefulds værdisæt Fra landskab og by til landskabsby Tankefuld er i dag et forholdsvis åbent landskab. Den nordlige del af område er primært præget af landbrug, mens den sydlige del rummer et fåtal af beboelsesejendomme og en række skove. Området lever i dag en lidt hengemt tilværelse i udkanten af Svendborg. Området støder op til en række eksisterende byområder, der ligger i mere eller mindre direkte sammenhæng med Svendborg By. De tilstødende områder henvender sig ikke i nævneværdig grad ud mod området. De fleste vender enten ryggen til eller afgrænses fra området af en vej, et hegn eller en beplantning. Overordnet fremstår grænsen mellem byen og landskab tilfældig og betinget af lokale forhold. Fra byens knopskydning ud i det åbne landskab til integration af byen og de bynære landskaber Spørgsmålet er hvordan den fremtidige udvikling af Svendborg skal finde sted. Der kan argumenteres for at udvide Svendborg udad ved at tilføre et nyt lag udenpå det eksisterende. På den måde komprimeres byen i en samlet bymæssig form og kanten mod landskabet kan strammes op. Problemet ved denne tilgang er den ikke tager hensyn til at Tankefulds mange landskabelige kvaliteter bedst kan komme byen til gode, hvis byen når ud til landskabet. De bynære landskaber er meget eftertragtede ressourcer og byer i vækst må derfor nødvendigvis indtænke de bynære landskaber og deres sammenhæng med byen i deres udviklingsplaner. Landskabsbyen i Tankefuld er Svendborg svar på denne problematik. I Landskabsbyen er det målet at integrere de bynære landskaber med byen, så kontakten mellem de to bliver så stor som mulig. De eksisterende bebyggelser De eksisterende bebyggelser i området, består hovedsagligt at tre typer: Landbrugsejendomme, beboelsesejendomme (parcelhus eller villaer) samt enkelte bygninger til offentlige formål (idrætshal, produktionsskole, kirke). Der påtænkes derfor ikke større indgriben i de eksisterende bebyggelser. 16 TANKEFULD MASTERPLAN

32 N I 2016 er: Succeskriterier 1000 nye boliger opført/ heraf 3 præmierede Et lokalt grønt energiselskab etableret 20 nye grøn værdi -virksomheder etableret Tankefuldskolen (indskolingsafsnit) indviet 2 nye skovbørnehaver etableret Stor Gasolin gendannelseskoncert på vandscenen Danmarks første Sund Strand ved Svendborg De nye bebyggelsesområder Imellem de store landskaber afgrænses syv lokale bebyggelsesområder. Disse syv områder skal rumme størstedelen af de fremtidige bebyggelser i Tankefuld og skal fremstå som syv lokale bymiljøer med hver deres identitet. De syv bebyggelsesområder har allerede hver deres særlige karakteristika hvad angår eksisterende landskabelige kvaliteter, placering i forhold til omgivelserne samt eksisterende bygninger og anlæg. Det er disse individuelle karakteristika, der skal bygges videre på. Målt på omkredsen af de nye bebyggelsesområder skabes der minimum 15 nye kilometers direkte adgang til landskabet. De syv bebyggelsesområder vil understøtte visionen for Tankefuld på forskellig vis og derved medvirke til at skabe en mangfoldig landskabsby med klare lokale kvaliteter. De syv bebyggelsesområder vil med de fremtidige beboeres og brugeres hjælp få hver deres rigtige navn, men indtil videre kaldes de for overskuelighedens skyld for område A til G. Bebyggelsesplan 1: TANKEFULD MASTERPLAN 17

33 18 TANKEFULD MASTERPLAN Egense Kirkevej

34 N I 2016 er: Succeskriterier 18 km. nye cykel og vandrestier etableret ressourceforbruget reduceret CO2-udledningen minimeret støjgener minimerede behovet for bilisme reduceret kørselsafstande reduceret trygge og sikre forbindelser etableret cyklisme og offentlig transport øget god anlægs og driftøkonomi implementeret vejenes potentiale som sociale rum udnyttet EN VELFUNGERENDE TRAFIKSTRUKTUR De overordnede mål for trafik i Tankefuld er at nedsætte det samlede behov for trafikarbejde og desuden at strukturere en infrastruktur med vægt på tilgængelighed som den vigtigste prioritet frem for fremkommelighed. Disse mål medvirker til at prioritere de overordnede mål for Tankefuld - det mangfoldige landskab, det gode liv og herunder bæredygtighed, sundhed og læring. Infrastrukturens forhold til landskab og bebyggelse medvirker til at sikre trafikanterne tryghed, sikre adgangsforhold og mangfoldige oplevelser. Trafikstrukturen skal udvikles i sammenhæng med landskab og bebyggelse og medvirke til at iscenesætte lokale bebyggelser og landskabelige kendetegn med en mangfoldighed af stedsspecifikke oplevelser. Landskabsvejen Lokale forbindelsesveje Nye cykelstier Gangstier (hvid farve) Bebyggelsesplan 1: TANKEFULD MASTERPLAN 19

35 Samkør-plads ved motorvejen Landskabsringen Erhverv/handel Kernen Svendborg Hallerne Station Vest Rantzausminde Tankefuld Skov og Strand Eksisterende trafikstruktur Den eksisterende vejstruktur i området består et en række landeveje af ældre dato. De er generelt smalle og ikke i særlig høj standart. Det vil være forbundet med store indgreb at bringe dem til standart hvor de kan klare de forventede trafiktal i fremtiden og det skønnes derfor ikke relevant fortsat at benytte de eksisterende veje som gennemkørende bilforbindelser. Vejene rummer dog så store oplevelsesmæssige kvaliteter, at de fortsat bør spille en rolle i bydelen. Vejene vil derfor i et vist omfang overgår til at fungere som gennemkørende forbindelser for cyklister og evt. kollektiv trafik. Udover de ældre veje, findes en enkelt væsentlig stiforbindelse i området, nemlig den forholdsvis nyetablerede Øhavssti. Øhavsstien løber midt igennem området og forbinder Hvidkilde Gods i nord med Kogtved i syd. Den er en del af det regionale stinetværk på Sydfyn og skal som sådan naturligvis bevares i fremtiden. Fremtidig vejstruktur Tankefuld skal betjenes af et tidssvarende og veldimensioneret vejsystem, der kan klare fremtidens trafikmængde i området. Der anlægges derfor et nyt vejsystem centralt i området. Dette nye vejsystem har flere formål. Den skal fungere som trafikvej til det fremtidige byområde i Tankefuld fungere som det interne trafikale bindeled mellem de enkelte bebyggelser i området sikre en forbindelse mellem Tankefuld og Svendborg centrum, som medfører færrest mulige gener for de mellemliggende bydele aflaste en del af de eksisterende veje i den vestlige del af Svendborg By, herunder Rantzausmindevej evt. indgå som del af fremtidig vejforbindelse til Fåborg i den nordlige del af området evt. at skabe forbindelse til en fremtidig havneterminal ved Rantzausminde Landskabsvejen er Tankefulds nye overordnede trafikvej. Den vil løbe fra Ringnord/mortorvejen i nord til Dyrekredsen i syd. Landskabsvejen vil betjene alle Tankefulds bydele, nye som eksisterende. Landskabsvejen suppleres af lokale veje i form af fordelingsveje og boligveje, som etableres i et klart hierarki og med hastigheder, der sikrer brugerne tryghed, tilgængelighed og oplevelser. Parkering Områdets parkering kan groft deles op i to typer: fælles parkeringspladser ved de større destinationer i området og privat parkering i boligområderne. De fælles parkeringspladser placeres så de mest attraktive destinationer i området let kan nås i bil: f.eks. ved Kernen /Egense Ås i midten af området, ved Tankefuld strandpark ved Landskabsringen/ Rantzausminde skole. Derudover etablees en række fælles parkeringspladser ved infrastrukturelle knudepunkter, så muligheden for at skifte mellem trafikformerne forbedres: Ved station Vest etableres bil- og cykelparkering, mens der ved motorvejen etableres en samkørselsplads til pendlere. I forbindelse med de fælles parkeringspladser åbnes der mulighed for særlige pladser til elbiler. Parkering i boligområderne placeres primært på matriklen, men der anlægges dog et antal gæsteparkeringspladser på udvalgte steder i hver bebyggelse. I forbindelse med offentlige institutioner, erhverv og handel etableres der gerne parkering i konstruktion, f.eks. i kælder. 20 TANKEFULD MASTERPLAN

36 ERHVERV SVENDBORG- HALLERNE VESTRE SKOLE TANKEFULD SKOLE (NY) STATION VEST SVENDBORG MIDTBY SVEND- RANTZAUS- MINDE SKOLE TANKEFULD SKOV/ STRAND HAVNEN TANKEFULD Cykelstier I Tankefuld skal der bygges videre på den udbredte danske cykelkultur og beboerne skal inviteres til at anvende cykelstierne, som adgangsvej til arbejdspladser, skoler, institutioner, handel og byliv, togforbindelse til Odense, sportsfaciliteter samt åsen, skoven og landskabsringen omkring Tankefuld. Cykelstierne skal sikre effektive ruter, trygge færdselsforhold for alle aldersgrupper og oplevelsesrige strækninger, der iscenesætter Tankefuld som en spændende by med store bymæssige og landskabelige kvaliteter. De eksisterende landeveje benyttes som cykelruter og suppleres af en række nye forbindelser der effektivt og trygt sikrer den kortest mulige afstand og rejsetid mellem områdets forskellige dele. De nye cykelstier placeres fortrinsvis så de løber ind igennem de kommende boligområder. Stier Stier i Tankefuld skal motivere til at foretage de korte distancer til fods, bl.a. ved at skabe gode forbindelser mellem lokale destinationer. Der skal anlægges trygge stier i forbindelse med skole og institutioner, så børn og unge i videst mulige omfang selv transportere sig i dagligdagen. Rekreative stier, ridestier, motionsstier, etc. Udover de effektive og trygge lokale stiforbindelser anlægges en række oplevelsesrige ruter, der kan motivere befolkningen i Tankefuld og det vestlige Svendborg til at dyrke motion. Der anlægges tre nye hovedruter: I landskabsringen etableres en motionsrute på knap 9 kilomenter hele veje rundt i ringen. På Egense Ås etableres en vandrerute langs med åsen. I skovbåndet etableres en skovsti der forbinder de eksisterende skove i området. Disse ruter suppleres med rekreative stier, der forbinder delområder til hinanden og til åsen, skoven, landskabsringen, den nye standpark ved sundet og det regionale netværk af vandrestier, som Øhavsstien med sine 220 km allerede tilhører. Kollektiv trafik Tankefuld skal forsynes med kollektiv transport, der kan sikre et offentligt alternativ til privatbilismen. Når Tankefuld er fuldt udbygget skal den kollektive transport sikre tilgængeligheden mellem centrale faciliteter i Tankefuld, togstationen, havnen og Svendborg midtby. Om dette skal finde sted ved konventionel busdrift eller om der skal kigge på andre former for kollektiv trafik skal undersøges. Det kan dog ikke forventes at området betjenes fuldt før det er fuldt udbygget. Som et særligt offentligt tilbud i Tankefuld etableres der stationer for delebiler. Der placeres en station centralt i området samt i det nordlige område. Derudover etableres separate ridestier, så området kan gøres attraktivt for hestesport. Der kan evt. anlægges særlige ruter til mountainbiking, terrænløb og andre former for sport. TANKEFULD MASTERPLAN 21

37 Eksisterende bebyggelser, veje og anlæg = ca. 80 ha Åsen = 44 ha Eksisterende skove = 156 ha Landskabsringen (ex. skove og ås) = 179 ha Andre bevarede landskaber = 45 ha DE SAMLEDE AREALUDLÆG Kortet viser de samlede arealudlæg I Tankefuld. Landskabelige områder udgør over 450 ha, altså langt over halvdelen af det samlede areal I området. Nye bebyggelsesområder udgør knap 300 ha, altså lidt mere end en tredjedel af området. Nye overordnede veje = 30 ha 22 TANKEFULD MASTERPLAN Egense Kirke Bebyggelsesområder = 297 ha

38 Åsen = 44 ha Eksisterende skove = 156 ha Landskabsringen (ex. skove og ås) = 179 ha Andre bevarede grønne områder = ca. 45 ha Eksisterende bebyggelser, veje og anlæg = ca. 80 ha Bebyggelsesområder = 297 ha Heraf: Bolig: 205 ha Erhverv/Detailhandel: 40 ha Off. formål: 20 ha Overordnede lokalveje og div. anlæg: 32 ha Udlæg til landskbsvejen = 30 ha TANKEFULD Indholdsplan 1: MASTERPLAN 23

39 Eksempel på arealbehov og grundstørrelser Gns. arealbehov pr. boligkategori Samlet arealbehov: 205 ha Gns. grundstørrelse pr. boligkategori Ved et samlet antal på 2800 boliger, knap 14 boliger/ha og en fordeling mellem boligkategorier på 60% åben-lav, 30% tæt-lav og 10% etagebyggeri. Åben-lav: 950 m2 pr. bolig Åben-lav: 805 m2 grund pr. bolig (950 m2-10% vejareal og 5% fælles friarealer) ved boliger Tæt-lav: 450 m2 pr. bolig 60% Åben-lav: 1680 enheder bebyggelsesareal 30% Tæt-lav: 840 enheder minus vejareal 10% Etage: 280 enheder og fælles friarealer Tæt-lav: 315 m2 pr. bolig 450m2-10% vejareal og 20% fælles friarealer Åben-lav: 950 m2 x 1680 enheder: 159 ha Etage: 300 m2 pr. bolig Tæt-lav: 450 m2 x 840 enheder: 38 ha Etage: 300 m2 x 280 enheder: 8 ha Etage: 180 m2 pr. bolig 300m2-10% vejareal og 30% fælles friarealer LANDSKABSBYENS BEBYGGELSESTÆTHEDER Tankefuld er som helhed ikke tænkt som en tæt by. Ikke efter danske forhold og slet ikke efter internationale forhold. Der er i denne masterplan lagt op til at de 830 ha skal rumme fra 2500 op til 3000 boliger, altså ikke over 4 boliger pr. ha for området samlet set. Dette er et lavt tal, og forklaringen på skal ses udfra to primære forhold: 1. Hvis landskabet skal bevare sine kvaliteter og der skal tages hensyn til fredninger og andre landskabelige ønsker til området, må der nødvendigvis reserveres store arealer til dette, og dermed bebygges mindre areal. 2. Det forventes at boligmarkedet på Sydfyn vil efterspørge flest åbne og lave boligtyper (villaer, parcelhuse m.v.) og kun mindre mængder boliger i tæt bebyggede områder (etageboliger og tæt-lav boliger). Derfor må der udlægges forholdsvis meget areal til åbne og lave bebyggelser, hvorved den samlede tæthed falder til et lavt niveau. Det første af de to forhold skyldes jo det grundlæggende valg af landskabet som det styrende element i landskabsbyen og vil være vanskelig at ændre i den videre udvikling uden helt at ændre værdigrundlaget for projektet. Det andet forhold kan imidlertid godt ændre sig. Det er ikke usandsynligt at boligpræferencerne i området vil ændre sig i løbet af de næste år. Der er dog på nuværende tidspunkt intet grundlag for at udtale sig om dette. I masterplanen er der arbejdet med en fordelingsnøgle på 60 % åben-lav boliger, 30 % tæt-lav boliger og 10 % etageboliger. Denne fordelingsnøgle kan justeres løbende i udviklingsprocessen alt efter kommunens og markedets muligheder og ønsker. Der kan også skrues på en række andre faktorer der har afgørende betydningen for bebyggelsestætheden i området: bebyggelsesprocenter, grundstørrelser, fællesarealer og parkering i boligområderne og tætheden i de kommende erhvervsbebyggelser i området. Der er med andre ord basis for at træffe en lang række valg løbende i udviklingen af den nye by. Tætheden i bebyggelsesområderne Kigger vi udelukkende på de arealer der udlagt til boligbebyggelser, ligger den gennemsnitlige tæthed på ca. 14 boliger pr. ha. Tætheden i bebyggelsesområderne varieres fra område til område og internt I hvert enkelt område. Intentionen er at skabe variation i tæthederne, så områderne bliver varierede og udformes forskelligt alt efter omgivelserne. De landskabelige kvaliteter skal understøttes i det byggede miljø Og der skal derfor bygges tæt og højt hvor landskabet kan bære det og åben og lavt, hvor det passer sig bedre ind i helheden. Det nordlige område bliver det tætteste. Her er den landskabelige skala stor og området kan bære en mere kompakt byudvikling. Dette område ligger også i god tilknytning til både byen og motorvejen. Tætheden falder generelt mod syd og mod vest, således at det sydvestligste område også bliver det mest ekstensivt bebyggede.. 24 TANKEFULD MASTERPLAN

40 OMRÅDE F > 104 HA Erhverv og boliger Arealudlæg boliger (12-14 boliger/ ha) ha erhverv og handel Div tekniske anlæg Én børneinstitution Standard Danske forstæder gennemsnit 8-12 boliger/ ha Bæredygtigt Tankefuld boliger/ ha ha bynært landskab OMRÅDE D > 43 HA Boliger boliger (12-15 boliger/ ha) Én børneinstitution OMRÅDE C > 28 HA Boliger boliger (10-14 boliger/ ha) ET VARIERET INDHOLD Der skal være et varieret indhold i Tankefulds byggede miljøer. Området skal rumme et mangfoldigt boligudbud, der både byder på forskellige boligtyper og ejerformer samt på forskellige typer arkitektur og boligmiljøer. De fem bebyggelsesområder omkring landskabsringen udlægges primært til boliger, men kan også rumme institutioner og enkelte arbejdspladser i tilknytning til boligerne. Det nordlige område vil rumme en blanding af bolig og erhverv. Målet er at alle boligtyper er repræsenteret i alle boligområder, så der skabes en blanding af boligtyper og dermed beboere i alle områderne. OMRÅDE G > 14 HA Offentlige formål Offentlige institutioner Servicefunktioner Uddannelsestilbud Kulturhus/ Multihal Områdets erhvervsbebyggelser placeres primært i det nordlige område, tæt ved både motorvej og Svendborg C. Der påtænkes ikke at placere industrivirksomheder i Tankefuld. Tanken er at Tankefuld skal rumme videnbaserede erhverv, OMRÅDE A > 30 HA Boliger I områdets centrale bebyggelse placeres Tankefulds store offentlige funktioner: Visionen er at skabe et læringscentrum hvor børn, unge og voksne i alle aldre kan mødes og uddanne sig. Målet er at opføre en ny skole, 2 nye børneinstitutioner, et nyt gymnasium, et kulturhus og et bibliotek på dette sted. Disse funktioner kan evt. suppleres af andre mere private eller servicerelaterede funktioner: et lægehus, en tandlæge, et marked, en restaurant eller lign. Kortet viser Masterplanens forslag til indholdet i de enkelte bebyggelsesområder. OMRÅDE C > 25 ha Boliger boliger (8-12 boliger/ ha) OMRÅDE B > 52 HA Boliger boliger (12-14 boliger/ ha) Én børneinstitution boliger (12-15 boliger/ ha) Én børneinstitution Funktionsplan 1: TANKEFULD MASTERPLAN 25

41 LANDSKAB, NATUR OG MILJØ KULTUR IDTRÆT OG SUNDHED BØRN OG UNGE GÆSTER OG TURISTER BOLIGER OG BOFORMER ERHVERV OG ARBEJDSPLADSER BYGGERI, ENERGI OG FORSYNING 26

42 Det åbne herregårdslandskab INDSATSER I TANKEFULD Efter arkitektkonkurrencens afslutning er en række arbejdsgrupper på tværs af Svendborg Kommunes forvaltninger nedsat, med henblik på fagligt at kvalificere konkurrenceresultatet for byudvikling i Tankefuld. Arbejdsgrupperne har tidligt i forløbet kommenteret de aspekter af konkurrencen, som stod svagt i forhold til kommunens politikker og insatsområder, hvorefter forslaget som en del af masterplanarbejdet er blevet rettet til i forhold til disse kommentarer. Derudover har arbejdsgrupperne hver især leveret indput til de udvalgte indsatsområder, så masterplanen for hvert tema beskriver en vision for, hvad hvert enkelt indsatsområde skal bidrage med i landskabsbyen Tankefuld, hvad der er målsætningen, hvilke værdier der er væsentlige i netop Tankefuld og for Svendborg, og hvilken strategi der skal følges for at opfylde visionen. TANKEFULD MASTERPLAN 27

43 Erhvervslandskab - testfelter - eksempelprojekter - udstilling - Produktionslandskab Miljølandskab - opsamling af vand - rensning af vand - genbrug af vand - Sport- og sundhedslandskab - Svendborg hallerne - Landsstævnepladsen - Fodboldbaner - Tennisbaner - - kvalitetsprodukter - lokale produkter - forsøg med nye produkter og produktionsformer - Sofielund Egense Ås Broerne Egebjerg Mose Engene 1 Lokale kvalitetsfødevarer Povlinelund LANDSKAB, NATUR OG MILJØ Tankefuldskoven Hobbylandskab - Hobbylandbrug - dyrehold - nyttehaver - naturlegeplads - Læringslandskab - Udstilling om Tankefuld - Udstilling om bæredygtighed - Skole og bibliotek - Den Fynske Have - Samling af fynske planter og træer - Udstilling om det fynske landskab - Strandpark - badestrand - havbad - bådebroer - søsport - friluftsbad - Dyrehave - fynsk vildt - fynske landbrugsdyr - fugle Idér til tematisering af Tankefulds landskaber VISION I Tankefuld skal landskabet og naturen fortsat spille hovedrollen. Byudviklingen tager vidtstrakte hensyn for at beskytte og forbedre de eksisterende natur- og landskabskvaliteter, supplerer området med nye rekreative landskaber og øger generelt tilgængeligheden til natur og landskab væsentligt i forhold til i dag. I Tankefuld øges mulighederne for friluftsliv, som udgangspunkt for en god og sund livsstil, ved at gøre det mangfoldige landskab tilgængeligt fra både nye og eksisterende bydele i Svendborg. Landskabet indrettes ikke efter et romantisk natursyn med et statisk og uforanderligt naturindhold, men som et dynamisk landskab i fortsat udvikling. Målsætningen for udviklingen af landskabet samt natur- og miljøindsatsen i Tankefuld er: at alle boliger og virksomheder højst får 300 m til landskabet/naturen at både de nære og de fjernere landskaber bliver meget tilgængelige for nye beboere i Tankefuld og for Svendborgs øvrige borgere at natur og miljøtilstanden forbedres, ved at have fokus på effektiv beskyttelse af eksisterende biotoper og supplere med nye levesteder for dyr og planter. at etablere nødvendige afværge- og kompensationsforanstaltninger, for sikre truede dyrearters overlevelse og udvikling i området at sikre nye og bedre adgangsforhold til vandet og skovene at formidle viden om lokale naturforhold at skabe økologiske forbindelseslinjer og spredningskorridorer for dyr og planter at skabe sammenhæng mellem Tankefuld og kommunens overordnede grønne struktur at gøre Tankefuld-landskaberne til en integreret del af en fremtidig nationalpark i Det Sydfynske Øhav Eksisterende værdifulde landskaber Det karakteriske og værdifulde Sydfynske landskab tillægges stor værdi, og de mange landskabsrum i småskala, udnyttes og bevares, og bliver ofte fremhævet af regionens besøgende og gæster. Den lidt større skala understreges ved i fremtiden at synliggøre Egense As og så vidt muligt fremhæve udsigten over Svendborg Sund derfra. Derfor udvises forsigtighed med nyplantning af skovmassiver, der forhindrer udkig over vandet. De forholdsvis mange mindre vandhuller, våde områder og vandløb, som i dag findes i området bør fritlægges, og synligheden understreges. Kyststrækningen ved Tankefuldskoven er enestående med udsigten over sundet til Tåsinge og til den smukke kyst på begge sider. Stranden nedenfor Tankefuldskoven kan udvikles, så den udnyttes bedre end i dag, ved f.eks. at skabe faciliteter for sejlads, kajakroning, fiskeri, surfing, badning og leg. Der kan f.eks. anlægges et nyt broanlæg for sådanne fritidsaktiviteter. Øhavsstien er allerede anlagt igennem hele området og derfor velegnet til at arbejde videre med, f.eks. ved at tilknytte nye oplevelser og opholdspladser. 28 TANKEFULD MASTERPLAN

44 Udsigt over Egense Ås Beværingsværdigt stendige Naturbeskyttede områder skal respekteres (åsen, udpegede biologiske interesseområder, enkeltræs-fredninger, fredede stendiger samt herregårdsejerlaugsdiger), og udnyttes som aktiver i bydelsplanlægningen og landskabsudviklingen. Eksisterende skov og hegn fremstår i dag som attraktive rumdelere. Skovene kobles sammen i et rekreativt landskab landskabsringen, så den samlede kvalitet øges. Hegnene bevares og fremhæves Landbrugsarealer i landskabsringen overgår grdvis med udbygningen af området til rekreation, skovbrug, hobbylandbrug og mindre kvalitetsorienterede produktioner (vindyrkning, oksekødsproduktion på græsningslandskaber). Der kan suppleres med nye biotoper i landskabsringen i form af mikrolandskaber - nye søer, hegn, frugthaver, våde enge mv. Der skal udarbejdes principper for stier - trafikstier, rekreative stier, lokale stier, trampestier, rekreativ/natursti langs landskabsringen. Hvor de vigtigste trafikstier er stierne mod skolerne, idrætshallerne, Svendborg vest (stationen) og byen. Mens andre stier leder ned til sundet og stranden. Endelig skal der i forbindelse med stisystmet skabes aktivitetssteder, hotspots, udsigter, stillesteder, handicapvenlige aktiviteter, kulturhistorie, ungdomsområder med højt aktivitetsniveau, skove, vådområderne, sundet.. STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER Standen Stranden ved Tankefuld skal opgraderes, med vægt på en forbedring af sandstranden gennem sandtilførsel, etablering af en badeanstalt (Helgoland) og et slæbested for småbåde, isætningsbroer for kajakker etc. Adgangsforhold og parkeringsmuligheder forbedres i forhold til i dag. Cirkusplads Etablering af offentligt grønt område tiltænkt anvendt som byens cirkusplads bør indtænkes i Tankefulds landskabsområde( min. 3 ha ). Skov Skovrejsning foretages med omtanke og kun, hvis der er behov for dem til særlige aktiviteter. I modsat fald kan arealerne i den grønne landskabsring sagtens gøres smukke og interessante på anden vis, bl.a. ved tilskyndelse til alternative dyrkningsformer i landbruget ud fra Cittaslow konceptet om kvalitet frem for kvantitet. Eks. særligt kødkvæg, vinmarker, genbanker for særlige vækster mv. Stisystemer Stisystemer skal udgøre et reelt alternativ, så beboerne lader bilen stå. De sikres med gode asfalterede, belyste og sneryddede stier, der forbinder væsentlige destinationer, f.eks. station, skoler og arbejdspladser med boligområder. De rekreative stier i den grønne ring kan med fordel etableres, så de giver mulighed for nye aktiviteter i området, som rulleskøjteløb, mountainbiking, geo-catching, ridning mv. MASTERPLANEN SUPPLERES MED En funktions- og landskabsplan skal projekteres for de rekreative landskaber Det skal analyseres, hvem der skal anlægge/ drive landskabsringen Partnerskaber, der varetager drift og vedligehold af rekreative og naturbeskyttede landskaber skal iværksættes Der peges på muligheden for at Egense forsamlingshus og arealerne udenom kan være en fremtidig mulighed for at udgøre et naturcenter. TANKEFULD MASTERPLAN 29

45 Tankefulds mangfoldige kultur og idrætstilbud er til glæde for alle i Svendborg KULTUR, IDRÆT OG SUNDHED VISION Visionen for kultur, idræt og sundhed i Tankefuld er, at Tankefuldområdet skal være et attraktivt oplevelsessted med udfordringer for både krop og sjæl og med plads til fordybelse. Tankefuld skal igennem de kommende år udvikles, så der er god tilgængelighed til mangfoldige landskaber, der byder på forskellige aktiviteter og steder, hvor Svendborgs borgere har mulighed for at dyrke og styrke individuelle interesser. Områdets tilbud kan af forskellige grupper af interessenter og interessefællesskaber udvikles over tid, så Tankefuld, når den er fuldt udbygget rummer de vidt forskellige tilbud, der skal til for at skabe livskvalitet i for mennesker i alle livets faser. Den overordnede målsætning for kultur, idræt og sundhed i Tankefuld er: Nyskabende byudvikling med livskvalitet, unikke oplevelser, kunst, kreativitet og en levende kommunikation. Tankefuld kendetegnes ved aktiv borgerdialog. Borgerne er aktive medspillere i alle aktiviteter, borgerne skaber selv kreative tiltag mv. Oplevelser for krop og sjæl gennem et aktivt liv i leg og bevægelse for alle aldersgrupper, individuelt og i nære fællesskaber. Der er plads til afslapning, nydelse, energiopladning og stille eftertænksomhed. Nærhed til naturen ved at der sikres og skabes en rig hverdagsnatur, der kan opleves ved alle årstider. Høj grad af tilgængelighed og gode publikumsfaciliteter skal understøtte brug af og ophold i naturen. I Tankefuld kan man komme tættere på naturens små og store kræfter, plantevæksten, dyrelivet, vandet, vejret, de lange vidder og den høje himmel. Sammenhængende strukturer sikrer en fælles identitet, der samler bydelens beboere både fysisk, mentalt og socialt. Den skal være så fleksibel, at den giver plads til forskellige individualiteter. En overordnet idé om bydelens identitet kan tage udgangspunkt i landskabskarakteren og et begreb om Tankefuld, forstået som mangfoldige måder at tænke på. Det kan komme til udtryk i både den store og den lille skala og blive tematiseret i de enkelte delområder. Mangfoldighed i betydningen af, at der er faciliteter for kultur og idræt, som kan tilgodese en bred målgruppe både traditionelt orienterede og moderne mennesker og familier. Tankefuld vil dermed kunne tiltrække og appellere til alle livsstilsgrupper, som er nævnt i den sydfynske bosætningsstrategi: de lokale, de opsøgende, de kreative/kunstneriske, de frie/ selvkørende og de karriereorienterede. Hver gruppe med egne specifikke behov og ønsker til kunst, kultur, fritidsaktiviteter og idræt. Eksisterende kultur, idræt og sundhed i Tankefuld og Svendborg Svendborg har et rigt kultur- og idrætsliv, der er oplagt at bygge videre på. Svendborgs primære kulturliv skal fortsat være koncentreret omkring bykernen, for at kunne nyde godt af dynamikken i midtbyen. Den organiserede sport og idræt vil med de nye Svendborghaller få rigtig gode betingelser i Svendborg, hvor de er placeret mellem Tankefuld og Svendborg by. Tankefuld skal derfor overordnet set udvikles med fokus på det selvforvaltende og selvskabende element, såvel kulturelt som idrætsligt den refleksive kropsudfoldelse og det uorganiserede skal gives optimale betingelser for at udvikle sig. Bevægelse og sundhed er allerede i konkurrencen tænkt ind i området, men skal sikres i den videre udvikling af området. Når der bygges skoler og institutioner, bør de således være nyskabende foregangseksempler for branchen, ved at kombinere den viden vi har om bevægelse og læringsstile, så vi naturligt udvikler et særligt byggeri til områdets bevægelseskontekst. Tankefuld skal udvikles i overensstemmelse med Svendborg Kommunes overordnede politikker indenfor områderne kultur, idræt og sundhed. Nybyggede kvarterer kan nemt udvikles, så de opfylder kommunens målsætning om sine borgeres trivsel hele livet igennem. STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER Tankefuld skal gennemgå en nyskabende byudvikling, hvorfor det er oplagt fra starten at sikre bydelens muligheder for at være digitalt på forkant og indføre digital kunst eller New media art. Digital bydel I Tankefuld bør derfor fra starten etableres de bedst mulige og så vidt muligt fremtidssikrede digitale opkoblingsmuligheder, så beboerne har mulighed for eksempelvis at kommunikere via et intranet, der bliver områdets fælles digitale forsamlingshus. På intranettet kan alle lægge oplysninger om begivenheder og sociale sammenkomster, madklubber, spontane rulleskøjte- eller løbeture, læsegrupper kun fantasien sætter grænser. Vi forudser desuden et udlevet postvæsen, idet post og regninger i fremtiden fremsendes digitalt og kun pakker leveres til området, hvis ikke de kan distribueres på anden vis i fremtiden. Bydelen kan ligeledes suppleres kulturelt med et multimediehus for digitalkunst i billeder og lyd både professionel og brugerdreven kunst, skiftende kunst og der kan være værksteder, hvor kunstnere og borgere kan arbejde med nye kunstformer. Til lands Til lands etableres stier, pladser, byrum og parker, der kan rumme det by- og friluftsliv, som er karakteristisk for landskabsbyen Tankefuld. Som eksempler på aktiviteter og anlæg der samler og inspirerer til motion, beværelse eller fordybelse og refleksion foreslås: Løbe- og gå stier, ridestier Motionstorv med udendørs styrketræning, bordtennis Chi Gong og Tai Chi områder Parker med stier og plads til hundeluftning, boldspil, eksempelvis basketball kurve, udendørs skak og backgammon, picnic steder og bænke, hvor man kan slå sig ned. Anlægge en minigolf bane så brugerne tages gennem området eller et offentligt 30 TANKEFULD MASTERPLAN

46 - Hiking - Shelters - Udkigsposter - Klatring - Picnic Svendborg hallerne - Landsstævnepladsen - Fodboldbaner - Tennisbaner Skole - Bibliotek - Intelligent legeplads - Madens Hus - Tankefuld kulturhus Motionsstier - Mouintainbiking - Ridestier Hobbylandbrug - Nyttehaver Sejlsport - Svømning / badning - Dykning - Solbadning - Strandsport - - Idér til indhold i Tankefulds landskaber i relation til kultur, idræt og sundhed fodboldgolf anlæg eller et område til parcour, områder til petanque En kæledyrskirkegård Til vands Tankefuld skal desuden appellere til børns og unges leg. Sanserne skal stimuleres, vanerne udfordres og fantasien sættes i svingninger. Legen skal understøttes i dens mange afskygninger for begge køn og forskellige aldersgrupper: Nye legeredskaber, hvor natur og nye digitale muligheder spiller sammen Have(r) designet specielt til børn og unge og børnefamilien: Bogstaveligt i børnehøjde og med labyrinter, huler, vand, årstidens planter og dyr og en øko-nyttehave Til vands er det oplagt og i overensstemmelse med Citta slow tanken at lade vandløbende i området føre mod Svendborg Sund og langs stisystemer og løbe- / ridestier. Det vil gøre området attraktivt, at det rummer vandløb og søer, der er forbundet. Derudover forbedres stranden langs Tankefuldskoven, så den suppleres med nye muligheder for aktivitet, såsom: beach- / strandvolley, fodbold, håndbold m.m. kajakstation med udlejning, kursusafvikling, kajakpolo m.m. traditionelle vand- og badeaktiviteter som havbad, vinterbadning, dykning, udspring, windsurfing/ kitesurfing afslapning og solbadning tænkebænke, kunstbænke strandskulpturområde/-festival caféområde picnic steder Fyrtårne Intelligent legeunivers Etablering af et intelligent legeunivers, der forener natur og kunst og inspirerer og motiverer børn og unge til fysisk aktivitet i fritiden. Gerne udsmykket af børn og unge selv evt. udviklet i samarbejde med børn og unge. Det kan forenes med en ny skole placering centralt og gerne i kuperet terræn. Multihus Etablering af et samlingssted for borgerne. Det 3. sted. Det intelligente værested. Huset rummer et mindre bibliotek/skolebibliotek, som skabes i samarbejde med Svendborg Bibliotek og skolen. Heri integreres et kreativt kulturrum for børn og unge med aktiviteter til leg, læring og samvær. Huset indrettes i dialog med borgerne (alle aldre) og kunstnere. Erfaringer fra andre lande fortæller, at når man skaber nye bydele vil netop et multihus med bibliotek og kulturaktiviteter skabe sammenhæng og fællesskab. I dette multihus Tankestationen kan udfoldes CittaSlow filosofien, ligesom kommunens historie, aktuelle kulturbegivenheder, det gode liv og fremtidens muligheder kan iscenesættes sammen med borgerne. Huset vil ikke være stort, men fleksibelt og til brug for møder, kulturarrangementer, studiebrug for alle. Plads til, at de unge kan hænge ud samtidig med, der er legefaciliteter ude og inde for børn. Borgerne skal være med til at skabe og passe huset. Huset er åbent fra morgen til sen aften og placeres i bykernen. Madens Hus Etablering af et moderne forsamlingshus, hvor der er fokus på sund mad og aktiviteter for alle generationer. Der er mulighed for at kokkerere for mange mennesker (fx undervisning i sund madlavning for børnehavebørn, for familier, ældre mfl.), der er mulighed for at mange kan spise sammen (fx madklubber for børnefamilier og ældre), der er etableret økologiske haver, så man kan opleve råvarerne fra jord til bord (fx skolehaver, små køkkenhaver, drivhuse mm.), og der er mulighed for at lave en masse andre aktiviteter i huset (musik, foredrag, spilleaftener, festlokale, musikøvelokaler mm.). Huset ligger centralt placeret ved eller som en del af skolen. MASTERPLANEN SUPPLERES MED En strategi for implementeringen af de foreslåede fyrtårne og øvrige facilitetskrævende aktiviteter i Tankefuld Det skal analyseres, hvem der skal anlægge/ drive faciliteterne Det skal undersøges om der kan indgås partnerskaber, der støtter anlæg/ grundkøb og drift TANKEFULD MASTERPLAN 31

47 Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Dagpasningstilbud (med børneenheder) i kombination med skole, multihal og evt. gymnasium AMU Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Svendborg Erhvervsskole Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Dagpasningstilbud (med børneenheder) i kombination med skole, multihal og evt. gymnasium AMU Svendborg Erhvervsskole 4 Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Rantzausminde Skole Rantzausminde Efterskole Rantzausminde Børnehave Idér til placering af institutioner til børn og unge 1 : BØRN OG UNGE Nyt dagpasningstilbud Ny skole Eksisterende dagpasningstilbud Eksisterende skole Dagpasningstilbud med xx børneenheder. Rantzausminde Skole Rantzausminde Efterskole Rantzausminde Børnehave VISION I Tankefuld skal der udvikles gode rammer for børn og unges liv. Både landskabet og byområderne skal være robuste overfor børns leg og opfordre de unge til fysisk aktivitet, så de udvikler en sund livsstil. Det er oplagt at styrke mulighederne at børn og unge kan tilbydes oplevelser i og vejledning om naturen i et boligområde som Tankefuld, hvor deres respekt for landskabelige kvaliteter kan styrkes, så også fremtidige generationer tager vare på naturen. Undervisningsinstitutioner og fritidstilbud Dagpasningstilbud med xx børneenheder. 1 : i Tankefuld skal baseres på vores viden om leg og læringsmiljøer, så eleverne tilbydes de bedst mulige forudsætninger for at udvikle sig. Eksisterende børne- og unge-tilbud i Svendborg I Tankefuld tager vi udgangspunkt i kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik for og øvrige politikker, der har indflydelse på børn og unges liv (sundhedspolitikken, bevægelsespolitikken, idrætspolitikken, handicappolitikken og arkitekturpolitikken). Allerede i dag har kommunen iværksat projektet sund mad og bevægelse, som med fordel kan implementeres i Tankefuld. I forbindelse med kommunens udnævnelse til Cittaslow-by udvikles projektet Cittaslow i børnehøjde som har fokus på kvalitet i kulturen for, og af børn og unge fra de 0-18 årige, og med et særligt tilbud om talentudvikling for de unge op til 25 år. Børne- og ungeperspektivet skal indtænkes på mange fronter: i byplanen, fastlæggelse af værdierne for områdets udvikling, i indretning af boligområderne og især i udformningen af anlæg, tilbud og institutioner for børn og unge. Målsætningen er i Tankefuld, at tilgodese børn og unge ved at: Supplere udbuddet til børn og unge i Svendborg (og på Sydfyn) med nye spændende landskabsoplevelser tæt ved Svendborg by og Svendborg Sund Skabe nye udendørs oplevelser for børn og unge og tilbud om aktiv brug af landskabet og naturen Opbygge gode lærings- og udviklingsmiljøer for de 0-18 årige baseret på lokale tilbud om pasning, skolegang og fritidstilbud. Muliggøre at alle boliger, institutioner og skoler får direkte kontakt til landskabet og attraktive byrum Sikre muligheden for eksperimenter og nyskabende løsninger så boligerne udgør gode rammer for familielivet og med attraktive tilbud til børn og unge Omsætte kommunens Citta Slow-værdier og indsatsområderne sundhed og kreativitet i nye tilbud og rammer om børne- og ungelivet. Udvikle de fysiske rammer i boligområderne, så de rummer tilbud om aktiv deltagelse for børn og unge STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER I Tankefuld skal børn og unge tilgodeses, ved at sætte fokus på en række indsatsområder: Særlige landskabstilbud for børn og unge En sammenhængende rekreativ struktur Boliger og boligområder, der tilgodeser børn og unge Et trygt og sikkert net af gang og cykelstier Daginstitutioner og fritidspasningsmuligheder En lokal skole Fælleshuse Særlige landskabstilbud for børn og unge Børn og unge samt ældre mennesker er dem der har den største tilknytning og gør mest brug af nærområdets muligheder. Det er derfor væsentligt at en stor del af de mange motions- og oplevelsestilbud, der udvikles i Tankefulds landskaber rettes helt eller delvist mod børn og unge, så deres fritid bliver et aktivt og involveret friluftsliv. En sammenhængende rekreativ struktur Styrken ved Tankefulds landskabsudvikling er den helhed, der udgøres af Egense Ås, landskabsringen med skovene, strandparken og de nærrekreative områder i boli- 32 TANKEFULD MASTERPLAN

48 gområderne. Alle delområder og vigtige destinationer for børn og unge skal forbindes med et attraktivt stisystem, så de får gavn af landskabets potentiale for at de på egen hånd kan bevæge sig rundt imellem de mange tilbud. Boliger og boligområder, der tilgodeser børn og unge Landskabsboligerne i Tankefuld skal appellere til børn og unge. Enten som familieboliger eller som bedsteforældre-boliger, hvor begge typer rummer mulighed for oplevelser og sansninger, som området byder på. Der findes ikke en særlig børnearkitektur, men byggeriernes program og udformning skal svare på de udfordringer, der stilles for at skabe gode rammer også for de yngre generationers dagligliv. Et trygt og sikkert net af gang og cykelstier Der planlægges i Tankefuld for et finmasket net af cykel- og gangstier, som vil gøre det muligt for børn og unge at cykle til og fra skole og fritidstilbud og ind til Svendborg på sikre stier. Der vil i hele planlægningen blive lagt vægt på mangfoldige motionstilbud i dagligdagen. Daginstitutioner og fritidspasningsmuligheder I boligområderne planlægges for daginstitutioner i nærmiljøerne. Disse servicetilbud skal både opleves som en bokvalitet for områdets familier og som liv- og aktivitetsskabende elementer i landskabsbyen. Det giver liv i dagtimerne og beboerne kan bruge institutionerne som en del af det sociale liv og få bekendtskaber med naboer igennem daginstituitonernes forældrekredse. Fælleshuse Når målet er et sammenhængende uddannelsestilbud fra 6-20 år kunne det også overvejes at placere afdelinger af ungdomsuddannelserne (f.eks. særlig gymnasieretning, afdeling af teknisk skole, handelsskole mv.) i Tankefuldområdet. Indretningen af Tankefuld-områdets fælleshuse og fælles opholdsarealer vil også naturligt blive rettet mod børn og unge, så der skabes en mangfoldighed af mødesteder ude og inde og på tværs af generationer. MASTERPLANEN SUPPLERES MED Der skal udvikles en plan for børne og ungeaktiviteter i landskab og fællesarealer i bebyggede områder Der skal udvikles en strategi for en evt. kombination af skole og institutionermed øvrige offentlige/ kollektive formål Institutioner skal evalueres, så vi opnår læring og kan udvikle programmer for efterfølgende projekter En lokal skole Når Tankefuld er fuldt udbygget er der underlag for egen skole i området. Hvornår skolen bygges afhænger af i hvilken hast behovet udvikler sig, og om hvordan samspillet med Rantzausminde og Vestre skole vil blive. Det vil være oplagt at gøre den kommende skole til en tema-skole med særlige tilbud og kompetencer indenfor landskab og natur, som lægger op ad Tankefulds værdier og særpræg. TANKEFULD MASTERPLAN 33

49 Erhvervsområdet - Udstilling - Konferencer - Firmanetværk Produktionslandskab - Gårdferie - Kvalitetsfødevarer - Landskabsringen - Rekreative faciliteter - Sport og motion - Lokale naturoplevelser - Sport og events - Multiarena - Landsstævnepladsen - Opvisningsbaner - Konferencer - Overnatningsmuligheder - Sofielund Egense Ås - Vandringer - Udsigt - Geologi Øhavsstien Egense Ås - Det regionale stinet - Vandreferie - Natur- og kulturhistorie - Broerne Egebjerg Mose Engene 5 Povlinelund Tankefuldskoven GÆSTER OG TURISTER Hobbylandskab - Lokal produktion og salg af kvalitetsfødevarer - Minilandbrugsferie Kultur i Kernen - Udstilling om Tankefuld - Udstilling om bæredygtighed - Madkulturhus / restaurant - Marked med kvalitetsfødevarer Idéer til faciliteter for gæster og turister Den Fynske Have - Samling af fynske planter og træer - Udstilling om det fynske landskab - Strandpark - badestrand - havbad - bådebroer - søsport - friluftsbad - strandscene - Den Fynske Dyrehave - fynsk vildt - fynske landbrugsdyr - VISION Gæstfrihed vil være en overordnet værdi for turisme i Tankefuld. Som Landskabsby bliver Tankefuld et attraktivt sted at bo, arbejde og udfolde sig og derfor også at besøge. Gæstfrihed i Tankefuld betyder, at turister og besøgende modtages som gæster. På individniveau betyder GÆSTFRIHED, at Tankefuld er kendt for det gode værtskab og den åbne, venlige imødekommenhed overfor gæsten. På offentligt niveau betyder GÆSTRFRIHED, at der skabes attraktive rammer for besøgendes orientering, ophold, udfoldelse og oplevelse i området. Eksisterende kvaliteter ved turismen i Svendborg Svendborg og det sydfynske område er kendt som et attraktivt sted at bo og besøge. Svendborg Kommune er samtidig blevet medlem af det internationale Citttaslow-netværk. I turistmæssigt øjemed kan der blandt Sydfyns kvaliteter og image fremhæves de kulinariske styrker, et pulserende og inspirerende kulturliv, et godt indkøbsmiljø, natur og herligheder i og omkring Øhavet samt gode tilkørselsforhold. Styrkelse af disse kvaliteter i Tankefuld-projektet vil være med til at styrke det generelle positive image af Sydfyn. GÆSTFRIHED At leve i en Cittaslow betyder, at man søger at imødekomme og prioritere kravet om det gode liv og den gode bolig til fordel for de fastboende, samtidig med at man erkender at åbenhed mod den globale verden og stoltheden over at tilhøre et bestemt lokalsamfund ikke behøver at være modsætninger. Det betyder også at have vidende og oplyste medborgere, som er parate til at udvise ægte gæstfrihed over for de tilrejsende. Fra dansk oversættelse af Slow-filosofien v/ Helle Juul Kristensen: Målet for gæster og turister i Tankefuld er at: Tankefuld giver de bedst mulige rammer for, at gæsten føler sig godt tilpas, kan opleve livskvalitet, sætte farten ned og koncentrere sig om Tankefuld, Svendborg og Sydfyns smag, farve og duft. Besøgssteder i Tankefuld er kendetegnet ved miljømæssig bæredygtighed og er til glæde for og benyttes af både beboere og af gæster. Tankefuld har gennem hele udbygningsperioden en opmærksomhedsværdi for folk udefra, og gæster i området modtages som mulige tilflyttere. Tankefuld vil udbygget indeholde rige oplevelsesmuligheder i form arkitektoniske perler, attraktioner, seværdigheder, unikke spisesteder, museer/udstillinger, overnatningsmuligheder og lign. Gæster i Tankefuld vil gerne komme her igen og bliver ambassadører for både Tankefuld. Svendborg, Sydfyn og Øhavet. Gennem en koordineret brandingindsats er der oplagte muligheder i at tiltrække folk udefra til området - først som turister og senere som interesserede tilflyttere. En del af Øhavsstien går gennem Tankefuld-området. Derudover er marinaen i Rantzausminde og badestranden ved Lehnskov Strand besøgsdestinationer, hvis turistmæssige attraktion kan styrkes. Ved at værne om og forstærke kulturlandskabelige karakteristika og kulturhistoriske spor i området kan den levende historie udfoldes og være med til at styrke identiteten i Tankefuld-området. Nye turistmæssige initiativer i Tankefuld skal koordineres med øvrige innovative byudviklingsprojekter i Svendborg-området: 11CityDesign, Cittaslow, Havnens udvikling, Frederiksøen osv. 34 TANKEFULD MASTERPLAN

50 STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER Tankefuld vil ikke kunne udgøre en selvstændig turistattraktion, men vil som en ny bydel i Svendborg kunne supplere og underbygge Svendborgs image som et godt sted at bo og besøge. Den frie adgang til landskaberne og kysten, muligheden for ved selvsyn at udforske det store byudviklingsprojekt Tankefuld og muligheden for at benytte den rekreative infrastruktur (gang- og cykelstier) vil gøre området tiltrækkende for turister Attraktioner i Tankefuld knytter sig til landskabsbyen, som unikt bydelskoncept og tager udgangspunkt stedets eksisterende og forstærkede landskabskvaliteter. Naturadgang og aktiviteter Landskabsringen og stranden giver mulighed for leg og læring om natur og oplevelse af årstidernes skifte og forskelligt vejrlig. Der kan udvikles steder med hver sin identitet: stillerum, blomsterrum, legerum, sportsrum. Faciliteter, der indbyder til sundhed De mange stier i området vil give tilbud om bevægelse, både fysisk og mentalt. Pavilloner for uorganiseret idræt samt Indsigts-pladser. God infrastruktur for bløde trafikanter, i form af ride-, cykle- og vandrestier. Herunder også udfordrende ruter for gangbesværede: rullestole, rollatorer, barnevogne osv. Opholds- og udfoldelsesmuligheder ved ny badestrand, Tankefuldskoven og offentlig adgang til Landskabsringen. Kulturfaciliteter Skulpturelle frugtplantager dyrkningsæstetik/grønsagsmarker. Landart. Midlertidige kunstinstallationer samt landskabsskulpturelle indslag. Udstillingspavilloner. Multihus i Tankefuld-kernen/centrum. Samlingssted for beboere og besøgssted for turister/gæster. Vejboder, markedspladser og butikker med lokale produkter. Spisesteder og caféer med lokale produkter. Ferieboliger I områdets nordøstlige hjørne, som er tæt på det planlagte Multihal-projekt, vil der være gode muligheder for at indtænke en væsentlig overnatningskapacitet, til brug for overnattende gæster til de planlagte aktiviteter og erhvervsarrangementer ved Sportscentret. Dette vil naturligvis også kunne anvendes i turistmæssige henseende. MASTERPLANEN SUPPLERES MED En strategi for turisme i Tankefuld En samlet plan for områdets attraktioner TANKEFULD MASTERPLAN 35

51 BOLIGER OG BOFORMER 36 VISION I Tankefuld vil vi inspirere til et spændende og varieret fremtidigt boligbyggeri, som livgivende ramme for et oplevelsesrigt dagligliv. Nye boliger og boligformer i Tankefuld skal udvikles og skabes gennem dialog mellem bygherrer, Svendborg Kommune og fremtidens beboere. Kommunens grundlag for at bidrage til denne udvikling er følgende lokalt begrundede mål og værdier. Boligudbygningen i Tankefuld skal have som mål at: Supplere boligudbuddet i Svendborg (og på Sydfyn) med nye spændende boliger tæt ved Svendborg by og Svendborg Sund. Muliggøre at alle boliger får direkte kontakt til landskabet, naturen og adgang til fantastiske uderum Skabe god sammenhæng til de eksisterende boligejendomme i området Give plads til eksperimenter og nyskabende boligløsninger. Her vil vi bidrage til boligudviklingen i Danmark med en helt ny boligtype: landskabsboligen. Hente inspiration i kommunens Citta Slow-værdier og værdierne om sundhed og kreativitet og forsøge at omsætte dem i nye boligkvaliteter for Tankefuld. Indtænke erhverv og hjemmearbejdspladser i og i tilknytning til boligen Udvikle et byliv i boligområderne med tilbud om aktiv medleven og oplevelser baseret på landskabet og områdernes mangfoldighed. Fremme bæredygtigt byggeri og bæredygtig drift af boligerne med inddragelse af lokale producenter og samarbejdspartnere Sikre et varieret boligudbud og blanding af boligformerne i alle områder i samarbejde med forskellige lokale bygherrer og med inspiration fra indog udland. TANKEFULD MASTERPLAN Tilstræbe god arkitektur, skønhed og kvalitetsløsninger set i forlængelse af kommunens Arkitekturpolitik Skabe stilhed og rum for fordybelse i boligområderne som et særligt tilbud i landskabsbyen Eksisterende boligværdier i Svendborg I Tankefulds boligudvikling bygger vi videre på kommunens aktuelle positive befolkningstilvækst på 1,3 % om året. Det vil være realistisk, at forvente en boligvækst i de kommende år på gennemsnitligt 100 nye boliger om året i Tankefuld-området og ca. 100 boliger yderligere opført i kommunens øvrige udviklingsområder. Som det nævnes i Bosætningsstrategi for Sydfyn*) vurderes Svendborg by og kysterne ved Det Sydfynske Øhav meget højt som et attraktivt fremtidigt bosætningsområde. Landskabsbyen Tankefuld er et initiativ og en direkte forlængelse af denne tankegang med henvendelse til familier og seniorer på hele Fyn (og Sjælland) om et godt tilbud om moderne og kvalitetsfuld bosætning i et spændende område. Svendborg har i 2008 vedtaget en Arkitekturpolitik for kommunen. I denne politik sættes fokus på værdi og livskvalitet, hvor kommunen skal værne om og understøtte Svendborgs unikke by- og landskabskvaliteter. Dette skal være en ledetråd i udviklingen af Tankefuld. Nye bebyggelser skal udformes med fokus på høj arkitektonisk, sundhedsmæssig og byggeteknisk kvalitet på alle niveauer. Svendborg er i 2008 blevet udnævnt til Danmarks første Citta Slow by. Politikere og ansatte i kommune, borgere, foreninger og erhvervsliv er ved at tage dette begreb til sig og blive inspireret til en ny eftertænksomhed og ny praksis på mange forskellige måder. For bylivet i Tankefuld og det nye boligbyggeri skal Citta Slow-tankegangen også udvikles, så udviklingen af de nye løsninger får vitaminer og kraft af dette livskvalitetsbegreb. I Svendborg bygges fremtiden op på bl.a. værdierne bæredygtighed, sundhed og kreativitet. Bæredygtige boliger og miljøvenligt byggeri skal være grundlæggende principper for boligudbygningen og bylivet i Tankefuld. Det skal tilstræbes at nedbringe ressourceforbruget over en bred kam i de nye byomåder i Tankefuld. Det gælder både etablering af en bæredygtig energiforsyning og indtænkning af klima, lys, læ og anvendelse af god solorientering og naturlig ventilation i boligerne. Der er en stor udfordring i at få Svendborgs mangesidede arbejde med befolkningens sundhed ind i Tankefuld-projektet. Mest oplagt er den enestående mulighed for at få frisk luft og motion i landskabsbyen ved at indrette stisystemerne, så de kommer alle bydelens boligområder til gavn og motiverer til bevægelse i naturen. Svendborg er kendt som de kreatives by med en høj andel af kreative personer og virksomheder i forhold til byens størrelse. Tankefuld vil kunne tilbyde nye bolig-, erhvervs- og landskabsmiljøer til denne gruppe og give det spillerum for kreative løsninger som efterspørges. De kreative virksomheder er små og ofte netværksbaserede og kan ofte uden problemer integreres i boligen eller i boligområderne og berige disse med nye oplevelser og udviklingsmiljøer. STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER Tankefuld skal være en moderne bydel i landskabet i kanten af Svendborg by. På den ene side skal området tilbyde attraktive og nyskabende boligrammer med frisk luft, fri bevægelse og fuglefløjt og på den anden side skal bydelen være bymæssigt, kulturelt og erhvervsmæssigt sammenhængende med Svendborg.

52 Derfor foreslår vi en række nye tiltag, som skal være med til at udvikle landskabsbyen til en spændende ramme for et moderne dagligliv for mennesker, når den er fuldt udbygget om måske 25 år. Særlige fokusområder i Tankefulds boligudvikling Mangfoldighed I boligområderne skal der være en mangfoldighed af boformer og boligtypologier. Der skal være en arkitektonisk og udtryksmæssig mangfoldighed og individuel tilpasset bygningsmasse i en fælles landskabsramme. Der skal være en blanding af villaer, parcelhuse, række- og klyngehuse og etagehuse i alle bydele. En fordeling på 60 %/ 30 %/ 10 % på åben-lav, tætlav og etagebyggeri skal tilstræbes for området som helhed. I de enkelte bydel skal alle bebyggelsestyper være repræsenteret, men forholdet mellem typerne skal varierer med de rumlige udfordringer i landskabet. Mangfoldigheden skal også gælde for ejertyper (ejer/ lejer/ andel/ bofællesskaber), hvor der skal tilstræbes en blanding også i områderne. Højder på boligbebyggelsen Der skal være en blanding af 1-1½, 2-2½ og 3+ etager i bygningshøjden. I nogle områder skal der af landskabelige grunde kun tillades 1-1½ etage, mens der i andre bydele med fordel kan opføres huse med flere etager og derved tilføje andre boligkvaliteter (udsigter og altaner). I det nordlige område kan der bygges i flere etager på velvalgte stede i bygaden. Det vil give en flot udsigt over Herregårdslandskabet, øhavet og Svendborg bys tage. Byggetætheder Princippet i landskabsbyen skal være at bygge forholdsvis tæt i de mindre boligområder, men til gengæld tilbyde alle boliger nærhed til det store landskab. I boligenklaverne vil der i gennemsnit være 15 boliger/ha. Vejledende: For åben/lav For tæt/lav For etagehuse bol/ha bol/ha bol/ha Bæredygtige boligområder og miljøvenligt boligbyggeri Varme- og energiforsyningen til boligområderne skal tilrettelægges således, at der opnås optimal ressourceudnyttelse og mindst mulig miljøbelastning. Der skal stilles høje krav til boligernes energieffektivitet og kræves de laveste energiklasser. De eksisterende boliger i området Den eksisterende bebyggelse i området består af 2 små landsbyer Egense og Skovsbo samt en spredt bebyggelse langs vejene Hellegårdsvej, og Skovsbovej og Tankefuldvej. Dette ses som en kvalitet i området, som mange nye udstykninger ikke har. I Tankefuld er der ikke store gårde med ekspanderende dyrehold, hvorved der ikke forventes problemer mellem ny bebyggelse og landbrugsdrift. I den fremtidige byudvikling vil den eksisterende boligbebyggelse blive respekteret og forblive som boliger som i dag. Det vil være hensigtsmæssigt at udnytte de nedlagte gårde, som boligtilbud til de som ønsker mere plads og mulighed for hobby dyrehold. Der tilstræbes generelt tilbageholdenhed MASTERPLANEN SUPPLERES MED Markedsanalyser Eksempler fra ind- og udland Kvalitetsprogram TANKEFULD MASTERPLAN 37

53 Mangfoldighed er bl.a. resultatet af mange menneskers forslellige boligdrømme over 100 år - fortsat fra forrige side 38 TANKEFULD MASTERPLAN

54 med at udstykke eksisterende ejendomme i mindre parceller for at fastholde ejendomme i området med større haver og jordtilliggender for at supplere de noget tættere nybyggeri. Hvor nye og eksisterende boligbebyggelse støder sammen skal der tages hensyn til det bestående og ikke påføre unødig nye gener. Ligesom nybyggeriet skal tilpasses de eksisterende bebyggelse, hvor det er muligt. Landskabsboligen Alle bygherrer vil blive udfordret til at tænke landskabet ind i udformningen af boligbebyggelserne, og der vil stillet krav i lokalplanlægningen og kvalitetsprogrammerne til en overbevisende behandling af kontakten til landskabet i den enkelte bolig. Det drejer sig i høj grad om orienteringen mod og udnyttelse af solen/ dagslyset og orienteringen mod og tolkningen af nærlandskabet. Herunder uderum/terrasser og altaner, udsigter og nærhed til stier og udendørs opholdspladser. Kvalitetsprogram for Tankefuld For at udvikle en unik bydel, hvor arkitektur, byrum og natur smelter sammen og bibringer de fremtidige beboere en oplevelsesrig hverdag skal der udarbejdes et kvalitetsprogram for Tankefuld, som kan sikre et gennemgående fælles kvalitetsniveau i bebyggelse, beplantning og anlægsarbejder. Kvalitetsprogrammet definerer et fælles sæt mål og nærmere intentioner for landskabsbyens fysiske rammer. Kvalitetsprogrammet skal være brugbart for de arkitekter, investorer, bygherrer og grundejerforeninger, der skal udvikle og fremtidssikre Tankefuld-bydelen. Kvalitetsprogrammet giver input til de fremtidige lokalplaner og sætter ord og billeder på de ønskede kvaliteter i den nye bydel. Arkitektkonkurrencer og kvalitetsudbud i særlige områder Der skal i forbindelse med udbud og salg af byggejord afholdes arkitektkonkurrencer og anvendes udbudsformer ved jordsalg, der fremmer vægtningen af kvalitet og eksperimentelle løsninger. Dette er især vigtigt ved bebyggelse i særlig udfordrende landskabsområder og hvor der ønskes nytænkende svar på vanskelige og spændende problemstillinger. Bokvaliteter i Tankefuld Nye faciliteter i by- og boligområderne Til forskel fra de små parcelhusvænger i den almindelige forstadsbebyggelse rummer byudviklingen i Tankefuld (bl.a. via sin volumen og langsigtethed) mulighed for at indtænke og realisere en række fællesfaciliteter for beboerne, der giver områderne gode muligheder for et fælles liv. Ny lokal skole, daginstitutioner Et livskabende element i by- og boligområderne er børnenes skole og pasningstilbud. Disse institutioner kan være bærende i områdets fælles sociale og kulturelle liv. Der vil når Tankefuld er fuldt udbygget være grundlag for en lokal folkeskole med 2-3 spor og daginstitutioner ude i boligenklaverne. Arbejdspladser i boligen og i boligområderne og mindre butikker Tankefuld er mere end en boligby. Der gives muligheder og grundlag for at placere mindre servicevirksomheder og butikker til områdets betjening, arbejdspladser integreret i boliger og evt. etablering af fælles kontorfaciliteter for mindre hjemmevirksomheder. Der vil derfor være et liv i dagtimerne som er mere omfattende end i forstadsbebyggelsen, hvor alle voksne er på arbejde om dagen. Fælleshuse, fælles opholdsarealer I alle boligenklaver skal der indtænkes etablering af fælleshuse/lokaler til beboeraktiviteter i området. Fælleshusene skal suppleres af gode fælles opholdsarealer som mødesteder for leg, samvær og fester. Evt. bofælleskaber vil ofte derudover have sine egne fælleslokaler/fælles opholdsarealer. Fritids og kulturtilbud Med så mange børn og voksne i området vil der opstå nye foreninger, der vil gå sammen om at dyrke fælles fritidsinteresser. Kommunens rolle er her at gå ind og støtte opbygningen af faciliteter til disse foreninger, gerne i samspil med eksisterende foreninger i Svendborg. De kan naturligt være underlag for at få etableret et afdelingsbibliotek og fælles kulturhus i området. Lige som der vil blive ansporet til anden kulturel aktivitet i området. Sammenhængende rekreativ struktur En meget vigtig bokvalitet i Tankefuld-området er nærheden til og brugen af landskabet. Bevægelsesstier og pladser skal etableres og designes, så friluftslivets infrastruktur og aktiviteter udformes med øje for det brugsmæssige, rumlige og de visuelle forhold i det naturgivne miljø. TANKEFULD MASTERPLAN 39

55 7 ERHVERV OG ARBEJDSPLADSER VISION I Tankefuld vil vi inspirere til virkeliggørelse af spændende og varierede fremtidige erhvervsmiljøer, som udnytter nærheden til natur og landskab og er forenet med boligmiljøer, og hvor virksomhedens medarbejdere kan leve et sundt og godt liv, hvor de rekreative tilbud kan udnyttes som supplement til og/eller gerne integreret som en del af virksomhedens mission og kerneydelse. Erhvervsmulighederne skal brandes så udviklings- og innovationsstærke virksomheder tiltrækkes til området. Målsætningen for erhvervsudvikling i Tankefuld er, at: supplere Svendborgs erhvervsområder med grønne og polykrome områder for virksomheder, der søger et alternativ til en placering i de tætte by- og havnemiljøer eller i monokrome erhvervsområder med tungere industri. udvikle og tilbyde et identitetsskabende erhvervsområde, hvor kreative og videntunge virksomheder i deres markedsføring og rekruttering kan dyrke de særlige kvaliteter ved beliggenheden i Tankefuld - den friske luft, roen, naturen og landskabet. inspirere virksomheder med værdierne i Citta Slow, som udgangspunkt for virksomhedernes nærmiljø og relationer - evt. i relation til oplevelsesøkonomien. skabe udfordrende rammer for offentlige og private virksomheder inden for sundhed(behandling, wellness, hospice, privathospital, forebyggelse), uddannelse og innovation/forskning. inspirere producenter til at etablere forsøgsområder for nye landbrugsrelateredeproduktioner brande området ved at kræve bæredygtigt og grønt erhvervsbyggeri understøtte mulighederne for nye sammenhænge mellem bolig- fritids- og erhvervsmiljøer, fra fuld integration mellem arbejdsplads og hjem til forsøg med glidende overgange fra arbejdslivets bygninger til bolig- og fritidslivets rum. Kvaliteter for erhverv og arbejdspladser Svendborg kan udnytte byens positive brand som bosætningskommune i sin erhvervsstrategi, idet attraktive bosætningsmuligheder og tiltrækning af virksomheder hænger uløseligt sammen. Desuden vil den nye motorvej til Odense, og dermed det nationale motorvejsnet, nedsætte pendlertiden fra resten af regionen. Det øger også Svendborgs muligheder for at tiltrække videnskabende virksomheder, der tiltrækkes af de landskabelige værdier og ikke er afhængige af en strategisk placering midt i de infrastrukturelle knudepunkter. Deltagelse i spirende erhvervsklynger Svendborg har allerede nu et netværk af erhvervsvirksomheder i området (G9), som kan bidrage med deres erfaringer i det videre arbejde. Eksisterende kreative erhverv, sundhed- og idrætsvirksomheder, uddannelses- og handelsvirksomheder kan styrkes ved at etablere klyngedannelser, hvor virksomhederne kan gavne eksisterende styrkepositioner. Derudover findes der et uudfordret potentiale indenfor nødhjælpsindustrien, hvor to verdensomspændende virksomheder allerede i dag har slået sig ned i Svendborg. STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER I Tankefuld skabes et attraktivt fysisk miljø for videns- og værdiintensive virksomheder, hvor landskabet, infrastrukturen og værdierne i området bidrager positivt til virksomhedens brand. Svendborg ønsker at understøtte dette ved at stille krav til arkitektonisk kvalitet, minimering af ressourceforbruget, de fysiske omgivelser og måske endda til virksomhedernes sociale ansvarlighed. Svendborg kan f.eks. tilslutte erhvervsområdet i delområde F til FN-s Global Compact hvilket vil bidrage positivt til virksomhedernes branding og til Tankefulds og Svendborgs identitet, som en bæredygtig og ansvarlig by. I Tankefuld satser Svendborg på klynger af virksomheder indenfor Sundhed Sport Administration og styring Iværksættere Service og landbrug Sundhed Som eksempel på en ny klynge er sundhedsområdet, der indeholder alt fra alternativ naturmedicin til en afdeling af Svendborg Sygehus/OUH. Den gode beliggenhed skaber gode forudsætninger for etablering af sundhedscentre og lægehuse. Klyngen kan ligeledes indeholde pleje og omsorgsvirksomheder, sociale institutioner, hospice og genoptræning. Sport TeamDanmark har en stærk organisation og struktur, samt har et stærkt økonomisk fundament, kombineret med Svendborgs stærke idræts- og 40 TANKEFULD MASTERPLAN

56 kulturliv. Hvis de rette rammer og betingelser skabes kan det føre til nye klynger indenfor sport og wellness-området, hvilket oplagt bør ligge i forbindelse med det eksisterende idrætsanlæg på Ryttervej. Administration og styring Tankefuld kan desuden brande sig i forhold til organisationer og servicevirksomheder, der ønsker at etablere nye hovedsæder, i præsentable og nyskabende lokaliseringer. Med henblik på at flytte administration til området er det oplagt at bygge kommunens nye rådhus i Tankefuld, så den 500 mand store administration samles, evt. i forbindelse med private kontorvirksomheder, der vil kunne udnytte og dele hinandens fællesfaciliteter (kantine, showrooms, receptioner mv.). Iværksættere Med henblik på at tiltrække iværksættere til området, arbejder kommunen på at etablere en organisation og nogle økonomiske partnerskaber, der kan etablere et iværksætterhus i grænsen mellem Tankefuld og det eksisterende erhvervsområde. Det skal give iværksættere mulighed for at dele omkostningstunge fællesfaciliteter, som kantine, mødelokaler og kontorer, når de ønsker at afprøve eller producere deres ideer og produkter. Det er nemlig nemmere at flytte en mindre virksomhed med et udviklingspotentiale til området, end en stor, tung virksomhed med mange ansatte, der skal skaffe job til familiemedlemmer, flytte børnene mv. Målgruppen her er enkeltmandsvirksomheder ingeniører, arkitekter, konsulenter m.v., der ønsker at forene arbejde og familieliv i attraktive og optimale rammer. Klyngen skal tegnes og bygges, så bygningerne hver for sig tydeligt fremstår som privatbolig men samlet set udgør en klynge af driftige mindre virksomheder. Service og landbrug Detailhandel skal indtænkes i den overordnede planlægning af Tankefuld, så Svendborgs et-centerstrategi fastholdes med en stærk og naturlig bymidte, et stærkt handelsmiljø og kulturelle trækplastre. Der tillades ikke deciderede butikscentre og store detailhandelsforretninger. Der skal i planlægningen for Tankefuld gives plads til mindre dagligvareforretninger til lokal forsyning. De få spredtliggende gårde i Tankefuldområdet kan videreføres med skånsomme produktioner (begrænset dyrehold og planteavl). Der skal gives ny muligheder for småskalaproduktioner, som æbleplantager, vinmarker, mv. Derudover tillades lokal fødevareproduktion og salg af gode lokalt producerede fødevarer og madoplevelser. Tankefuld kan blive et hesteparadis, hvor rideskoler og stutterier, arealer til ridesport kan videreudvikles til også at omfatte f.eks. et center for skader (dyreklinik) avlscentre, samt andre afledte erhverv. De gode ridemuligheder i skovene og landskaberne gør denne erhvervsaktivitet naturligt hjemmehørende og i godt samspil med boligmiljøerne. MASTERPLANEN SUPPLERES MED Markedsanalyser Strategi for erhvervsudvikling i Tankefuld Der skal skabes rammer for en klynge af større huse i et attraktivt område, hvor små en- og tomandsvirksomheder kan etablere sig i et område, der fremstår attraktivt med et decideret boligindtryk. TANKEFULD MASTERPLAN 41

57 MILJØMÆSSIG SOCIAL & KULTUREL ØKONOMISK Bæredygtighed i Tankefuld BÆREDYGTIGHED, ENERGI OG FORSYNING VISION Intentionen med Tankefuld er at skabe en bydel, hvor bæredygtighed er en integreret del af af områdets udvikling på flere niveauer miljømæssigt, økonomisk og sociokulturelt. Bæredygtigheden skal gennemtrænge hvert trin i designprocessen omfattende bydels- og lokalplanlægningen, nytænkning i bæredygtig infrastruktur og energiforsyning byggende på vedvarende energi og til høje energistandarder for fremtidigt byggeri. Byggeri, energi og forsyning i Tankefuld skal have som mål: at bidrage til byområdets langsigtede mål om CO2 neutralitet at alt nyt byggeri opfylder høje standarder, der nedbringer energiforbruget at området udlægges til lavenergibebyggelse med mulighed for fælles varmeforsyning fra vedvarende energikilder at solvarme finder udbredt anvendelse såvel i individuelle som i fælles solvarmeanlæg at regnvand fra boligområder og veje i videst mulig omfang skal nedsives eller afledes til naturbassiner og vandløb på fællesarealer I Svendborg Kommunes planstrategi fra 2008 understreges, at kommunen vil arbejde for en miljø-, energi og CO2-mæssig bæredygtig udvikling, der skal sikre at Svendborg på lang sigt bliver CO2-neutral. Kommuneplanen skal have som mål at begrænse energiforbruget og udledning af drivhusgasser mest muligt fra offentlig transport og privat transport, boliger, virksomheder, landbrug og offentlige institutioner. Svendborg Kommune vil tage nye initiativer til at oprette en klima- og energipatrulje, som kan hjælpe borgere og virksomheder med at spare på energien og støtte private og offentlige organisationer, der vil udvikle viden og teknologier i forbindelse med tilpasning til klimaændringer og overgang til anvendelse af vedvarende energi. Den kommunale energispareplan skal sikre en besparelse på 12-20% af energiforbruget i alle kommunale bygninger og virksomheder STRATEGI OG UDVALGTE EKSEMPLER Kollektiv varmeforsyning Tankefuldområdet skal rent varmeforsyningsmæssigt udlægges til et område forbeholdt for lavenergibebyggelse, med mulighed for fælles varmeforsyning fra vedvarende energikilder. Det vil sige supplerende varmeforsyning fra Svendborg Fjernvarme og Naturgas udelukkes på forhånd. Varmeforsyning fra Naturgasanlæg og Svendborg Fjernvarme udelukkes på forhånd, alene ud fra den grundlæggende forudsætning at de i meget høj grad er baseret på fossile brændsler (Naturgassen 100 % og Fjernvarmen 44%) og vil være det mange år endnu, og at de derfor ikke kan komme på tale i et område, der skal være CO2-neutralt. Det vil derfor ikke være relevant, at foretage hverken samfundsøkonomiske eller miljømæssige konsekvensberegninger for disse to energiforsyningsformer. Vedvarende energianlæg Der skal derfor i Masterplanen som grundlag for kommuneplanen udlægges udlægges arealer til mulige fælles vedvarende energi anlæg (VE-anlæg) i de enkelte områder i Tankefuld. Der skabes derved rummelighed for senere, når kommuneplanen er vedtaget med samme indhold, at gøre det muligt for et eventuelt forsyningsselskab, at etablere en energiforsyning baseret på vedvarende energi for hele eller dele af de enkelte etaper i Tankefuldområdet. Energikilder Der skal ikke i Masterplanen tages konkret stilling til hvilke brændsler eller energikilder den enkelte energiforsyning skal baseres på, kun at det skal være baseret på VE. Det bemærkes at der herved også skal skabes mulighed for at etablere energiforsyning baseret på brændselsceller (brint eller andre 42 TANKEFULD MASTERPLAN

58 8 brændsler, der produceres på VE grundlag), geotermisk energi, vindenergi mv. idet det ikke nødvendigvis forudsættes at denne energi produceres indenfor Tankefuldområdets geografiske begrænsning. Nye forsyningsselskaber Mulighederne for at etablere forsyningsselskaber, der også omfatter finansiering og drift mv. (ESCO selskaber) skal undersøges. Generelt krav om solenergi Det anbefales, at der overalt i Tankefuldprojektet, som en del af varmeforsyningsplanlægningen, som nu flere Tyske byer har besluttet, forudsættes eller varsles i kommuneplanen, at der i de efterfølgende lokalplaner generelt vil blive stillet krav om, at alle bygninger skal forsynes med solvarme, enten i form af individuelle anlæg eller fællesanlæg eller begge dele herunder også mulighed for solceller. I denne forbindelse er det utrolig vigtigt at der stilles krav i lokalplanerne om at alle solvarmeanlæg skal integreres i byggeriet. Generelt energikrav til fremtidigt byggeri Der bør med henvisning til CO2 målsætningen og med hjemmel i planlovens 15, stk 22, stilles krav om at al byggeri i området, som minimum skal opføres svarende til energiklasse 1 (35 kwh/m2/år). I enkelte områder skal der være mulighed for at stille yderligere krav om etablering af passivhuse, uden nettotilførsel af energi. Bæredygtig design Masterplanen skal give rammer for opstilling af bæredygtighedskrav til bygningsdesign og valg af materialer og til håndteringen af vand og spildevand. Masterplanen og den efterfølgende kommuneplan skal give rammer for at der senere via lokalplanlægningen kan stilles konkrete krav til både design, valg af materialer og håndtering af regnvand og spildevand og affald. Afledning af regnvand Masterplanen skal stille principielle krav om at regnvand fra alle nye boligområder, undtagen fra etageejendomme, skal nedsives på egen grund. Befæstede arealer skal begrænses til kørebanearealer og regnvand skal i Tankefuldområdet afledes til naturbassiner der anlægges så intet regnvand på fællesarealer og private friarealer skal pumpes. Bæredygtig transport Masterplanen tilskynder kommunen til at undersøge mulighederne for at etablere både individuel og kollektiv transport baseret på vedvarende energiformer. Planen bør indeholde incitamenter for bæredygtig transport eksempelvis i form særligt attraktive p-pladser, opladepladsen mv. MASTERPLANEN SUPPLERES MED Strategi for bæredygtig udvikling i Tankefuld Eksempler fra ind- og udland TANKEFULD MASTERPLAN 43

59 TANKEFULD - de første år(/de indledende øvelser) 2008 Masterplan Jordkøb 2009 Kommuneplan Første lokalplaner 2010 Byggemodning, de første byggerier Tankefuld - aldrig færdig, men altid undervejs Byggeaktivitet Projekter realiseres Ny kommuneplan Revision af masterplan boliger opført 20 nye virksomheder startet LANDSKAB INFRASTRUKTUR BEBYGGELSE ETAPEDELING Den ideelle verden I den ideelle verden skulle Tankefuld bygges helt færdig før nogle beboere og virksomheder flyttede ind. Al infrastruktur skulle være på plads, veje og stier etableret, områdets skole og daginstitutioner være bygget og indviet, små lokale butikker åbnet, landskaberne gjort tilgængelige, de vedvarende energianlæg sat i drift og alle organisationer (grundejerforeninger, grønne driftsselskaber mv.) være etableret. Det ville således være ideelt at de store investeringer i veje, byggemodning, etablering af de offentlige og private servicefunktioner blev etableret og fuldført tidligt i udviklingsprocessen. Men dette er desværre ikke økonomisk og praktisk muligt. Kommunen, eventuelle udviklingsselskaber og investorer må nøje vurdere markedet for byggegrunde til boliger og erhverv, udviklingen i underlaget for offentlig og privat service og muligheden for løbende at finansiere landskabsudviklingen. Den nødvendige etapedeling Tankefuld må derfor udvikles etapevis, med så stor omtanke som muligt. Alene den store volumen (byudvikling over år) nødvendiggør en etapedeling i udbygning af Tankefuld-området. Et andet forhold er statens overvågning af kommunernes forbrug af nye arealer til byudvikling. I kommuneplanen må der kun udlægges nyt areal til bolig- og erhvervsudvikling, der svarer til behovet i en 12-årig periode. Kommuneplanen åbner dog mulighed for at operere med en perspektivdel for byudviklingen over en længere årrække. Nærværende Masterplan 2009 for Tankefuld er Svendborg Kommunes perspektivplan for den langsigtede udvikling af bydelen Landskabsudvikling og byudvikling går hånd i hånd I Tankefuld kan byudviklingen og landskabsudviklingen ikke skilles af. Målet for Tankefuld er en ny type by (landskabsbyen), hvor byggeri og landskab er ligeværdige elementer i den samlede udvikling. Det nye i denne filosofi og tankegang er, at byudviklingen ikke skal vente på at det grønne (ofte sparsomme eller helt fraværende fælles opholdsarealer) tager år om at vokse op, og at naturen fra starten tænkes ind i byudviklingen og ikke som sædvanligt at naturen ligger et andet sted, hvor nye beboere skal flytte sig (ofte langt) for at komme til naturoplevelser. Udviklingen skal løbende evalueres, så erfaringerne fra de første etaper bruges til at skærpe planlægning af de sidste etaper. I første omgang er det dog nødvendigt at give et bud på den samlede udvikling. Planens overordnede etapevise udvikling er derfor beskrevet nedenfor i forhold til tre temaer: Landskabets etapevise udvikling Vejstrukturens etapevise udbygning Bebyggelsesområdernes etapevise udbygning 44 TANKEFULD MASTERPLAN

60 TANKEFULD - de første år(/de indledende øvelser) Skovbåndet Rekreative stier Vandløb og søer Stranden ved Svendborg Sund Åsen Landskabsringen Rekreative stier Vandløb og søer Stranden ved Svendborg Sund Tankefuld om 30 år Om 30 år er Tankefuld fuldt udbygget og landskabet har fået lov til at udvikle sig i takt med tilgangen af nye beboere. Der er bygget boliger og der bor mennesker i Tankefuld. I området er der en bred sammensætning af beboere. Unge og ældre bor i harmoni og trygge rammer. Partnerskabet mellem grundejere, kommunen, foreninger og investorer, der blev grundlagt i starten af projektet, har været en af hjørnestenene i udviklingen af området. Det har gjort det muligt at få en klar helhed i området, så de bære dygtige udviklingsmuligheder er blevet udført til fulde. Der er via lokal community building lavet en række foreninger og netværk i Svendborg og Tankefuld, som er med ti l at udvikle og skabe nye projekter i lokalområdet. Det er især den store landskabsring omkring Tankefuld bebyggelsen, der er en stor attraktion. Her er der helt særlige naturoplevelser skabt via lokale beplantningssammensætninger og planter fra andre dele af verden, som har skabt unikke glimt af natur og dyreliv. Tankefuld er virkelig blevet til noget særligt I starten arbejdede beboerne i andre byer som f.eks. Odense, men ligeså lagsomt begyndte der at opstå nye forretningsområder, som ikke længere krævede storbyens faciliteter. De digitale muligheder har medført, at beboerne arbejder mere hjemme, og dermed er Tankefuld også tilført liv og aktivitet i løbet af dagen. Små kreative virksomheder er skudt op som paddehatte og folk kan bo i Tankefuld, og samtidigt have hele verden som arbejdsplads. Børnene, der vokser op i området begynder nu at påvirke den kontekst de lever i og etablere fællesskaber på baggrund af den måde de levede på som børn. Noget de ikke kan få og opleve i storbyen. Boligerne i Tankefuld er blevet sommerhus, bolig og arbejdsplads i et - helt i ånd med Cittaslow. Citat fra konkurrenceforslag 1. etape 2. etape 3 etape 1. etape 2. etape 3 etape 1. etape 1. etape 2. etape 2. etape 3. etape 4. etape 3 etape 1. etape 2. etape 3. etape 4. etape etape 2. etape 2. etape 3. etape 34. etape 1. etape 2. etape 3 etape 1. etape 2. etape 3 etape Landskabets etapevise udvikling Landskabets udvikling vil overordnet ske parallelt med bebyggelsesområderne. Der startes Skovbåndet og den østlige del af Landskabsringen. Derved udvikles de landskaber der ligger nærmest byen først, til glæde for de nuværende beboere. I anden etape inkluderes Egense Ås i den samlede landskabsstruktur, mens den vestlige del af Landskabsringen udvikles i tredje og sidste etape. Denne opdeling i etaper er udtryk for en generel tilgang, der er vejledende. I praksis kan der for eksempel sagtens udvikles projekter i Landskabsringens vestlige del allerede i første etape, hvis det skønnes relevant. Landskabsprojekter tager ofte lang tid at udvikle, og derfor skal man ikke nødvendigvis vente til en given etape med at gå i gang. Vejstrukturens etapevise udbygning Vejstrukturen udvikles i tre overordnede etaper. Første etape indeholder forlængelsen af Johannes Jørgensens vej samt den nordligste del af Landskabsvejen ved Ring Nord. De to veje skal føde det nordlige område, som udbygges som det første i Tankefuld. De to veje forbindes i første omgang internt i det nordlige område. I anden etape anlægges Landskabsvejen mellem Johannes Jørgensens vejs forlængelse og Dyrekredsen i Rantzausminde. Herved etableres hovedforbindelsen ned igennem Tankefuld. I tredje etape etableres Landskabsvejen mellem Johannes Jørgensens vejs forlængelse og Ring Nord. De lokale fordelingsveje der skal føde de enkelte bebyggelsesområder i planen etableres løbende igennem etape 2 og 3, alt efter behov. I tilfælde af en evt. ny Fåborgvej i fremtiden, vil Landskabsvejen mellem Johannes Jørgensens vejs forlængelse og Ring Nord blive en del af hovedvejen til Fåborg og vejstykket skal derfor forberedes på dette. Bebyggelsesområdernes etapevise udbygning Udviklingen af de syv bebyggelsesområder i planen vil overordnet ske fra nord-øst mod sydøst og videre mod syd-vest. Det nordlige område nærmest Motorvejen bliver udviklet som det første. Området vil både rumme boliger, erhverv og handel og vil derfor ikke nødvendigvis være fuldt udbygget inden der tages hul på de næste etaper. Man må generelt forvente et overlap i udviklingen af de enkelte områder, da det i praksis kan være vanskeligt at færdigbygge et område inden der tages hul på det næste. Efter det nordlige område tages der i anden etape hul på de områder der ligger øst for landskabsvejen, mens tredje etape rummer de bebyggelsesområder der ligger vest for Landskabsvejen. Det centrale område, Kernen, udbygges løbende i etape 2 og 3, alt efter behovet for de offentlige institutioner, der skal placeres der. TANKEFULD MASTERPLAN 45

61 Område A Område C F F F D G E D G E D E Hegn - orientering Terrænvariation C B A Landsby - identitet Hegn - opdeling C B A G C B A 2 BEBYGGELSESPRINCIPPER Strukturen i alle syv bebyggelsesområder tager udgangspunkt i landskabet, som det strukturerende element. For hver af de syvbebyggelsesområder er der derfor lavet et eksempel på hvordan en læsning af landskabet på de enkelte steder kan omsættes til en bebyggelsesstruktur. Her ses de fem eksempler for områderne A, C, D, E og G. Områderne B og F er mere detaljeret beskrevet på de følgende sider. De fem eksempler gennemgås her i hver sin kolonne, der viser tre forskellige informationslag: - en karrakteristik af landskabet, - et bud på trafikstrukturen - et eksempel en bebyggelsesstruktur Grafikken kan også læses horisontalt, hvorved områdernes indbyrdes forskelligheder kommer til udtryk. Landskabet er præget af en række lange beplantningshegn, der løber øst-vest. Terrænnet varierer igennem området og lægger derved op til forskellige bebyggelsesprincipper. Området grænser om til Åsen og Landskabsringen. Den nordlige del ligger højt i landskabet, mens terrænnet falder jævnt mod syd. Landskabets struktur er præget af Egenses lille skala, som der via hegn bygges videre på. Hegnene placeres på tværs af byggefeltet og skaber forbindelse hertil. Området fødes trafikalt af Tankefuldvej, der skærer sig lige ned igennem området. De lige fordelingsveje følger beplantningshegnene, mens boligvejene og stierne placeres efter terrænnet. Området fødes trafikalt af Højensvej/Skovsbovej. De lokale boligvej udformes så de mimer landsbyens stikveje. Stierne placeres dels på kanten af bebyggelsen, dels i den gamle jernbanetracé. 46 TANKEFULD MASTERPLAN Områdets bebyggelser struktureres ifht. landskabet. På de flade dele af terrænet, placeres primært åben lav bebyggelse, mens de mere kompakte og høje bebyggelser - med mulighed for udkig over landskabet - placeres i de kuperede dele af terrænnet. Områdets bebyggelser spiller direkte op mod Egense på den ene side mens den åbner sig op mod landskabsringe på den anden.

62 Område D Område E Område G F F F D E D E D E G G G Hegn - orientering Udsigt & adgang C B A Hegn/diger - opdeler og orienterer Netværk af lokale biotoper Bebyggelser i organiske forløb C B A Åsen - skaber rum Vej, p-plads og landskab flettes Solitære bygninger C B A Området grænser om til Åsen til den ene side og Landskabsringen til den anden. De eksisterende beplantningshegn er markante og peger mod nord ud i Herregårdslandskabet og skaber derved mulighed for en flot udsigt fra området. Området grænser om til Åsen til den ene side og Landskabsringen til den anden. De eksisterende beplantningshegn deler området op og orienterer sig i forskellige retninger. Terrænnet er let kuperet. Der etableres en række lokale biotoper i de lavliggende dele af terrænnet. Området omkranses af åsen mod øst, nord og vest. Den eksisterende allé afgrænser rummer mod syd/vest. Terrænnet er let kuperet. Der etableres en klar afgrænsning af bebyggelsesfeltet, der omsluttes af landskab på alle sider. Området fødes trafikalt af Landskabsvejen. De lokale boligvej placeres parallelt med hegnene. Stierne placeres dels på kanten af bebyggelsen, mod åsen og mod Landskabsringen. Området fødes trafikalt af Landskabsboulevarden. De lokale boligveje udformes i organiske forløb, der snor sig omkring biotoperne. Stierne placeres på kanten af bebyggelsen, og langs de eksisterende hegn. Området fødes trafikalt af Landskabsboulevarden. I den indre del af området integreres veje, stier og parkering med landskabet. Bebyggelsen strukureres af beplantningshegnene. De enkelte bygninger forskydes indbyrdes i plan og i højden, så der skabes udsigt fra den enkelte bolig. Bebyggelserne udlægges i organsiek forløb, der snor sig om biotoperne og skaber intime fællearealer mellem bebyggelserne. Bygninger placeres som solitære bygningskroppe så der skabes en åben og varieret bebyggelsesstruktur TANKEFULD MASTERPLAN 47

63 Nordligt bånd Område B F D G E Hegn skaber geometriske rum Bebyggelsesbånd placeres ifht. terræn Bygninger på plateauer C B A Højt plateau Tætte bebyggelser Sydligt bånd Området grænser op mod Landskabsringen mod syd og ligger på et terræn, der hælder svagt ned mod sundet. De eksisterende hegn er markante og opdeler området i en række geometrisk formede rum. Hegnene bevares. De få eksisterende vådområder bevares ligeledes. Lavt plateau OMRÅDE B Området fødes trafikalt af Landskabsboulevarden. En fordelingsvej leder ind i den centrale del af området og boligvejene kobles på denne. Stierne skaber forbindelse igennem området. Bygninger placeres dels i to samlede bånd, der snor sig igennem området og dels som større volumener, der placeres så de fremhæver terrænnets form og hvor der er særliget gunstige forhold for f.eks. udsigt. De to bånde opdeles i plateauer hvorpå bygningerne placeres. Område B ligger i Tankefulds syd-vestlige del og grænser op til Landskabsringen og Kernen. Landskabets karakter Overordnet er området placeret op ad Landskabsringen, og har derfor en indbygget kvalitetet i kraft af dette grønne bånd som forstærker oplevelsen af at bo i landskabet. Til hverdag vil man, når man bevæger sig i området blive mindet om dette, mens bevæger sig ind og ud af området. Område B ligger syd for Åsen, er orienteret imod sundet og har de kvaliteter det indbefatter. Man kan mod øst gå direkte ned til vandet i den grønne korridor, der leder ned til det gamle Tankefuld. Samtidigt kan mod nord-vest bevæge sig op på åsen og kigge ud over vandet. I den nordlige del af området er der mulighed for udsigt ud over vandet mod syd. Den eksisterende landsbybebyggelse danner ryg mod nord. I den sydlige del er der et fladere område, der orienterer sig mod landskabsringen. Her findes en række markante og flotte hegn på grunden, som fortæller historien om et kulturlandskabs udvikling. Der er særlige områder, hvor der er markante terræn spring og et fald på 3-5 m inden for en kort afstand. Skalamæssigt giver denne forskydelse imellem den sydlige og nordlige del, en mulighed for at lave bebyggelse, som kan udnytte udsigten mod syd ved en forskydelse i snit på 4-5 m. Bebyggelsens overordnede struktur Bebyggelsen er opdelt i to markante dele. Det nordlige bånd danner en kontur imod den centrale del af Tankefuld, mens det sydlige bånd er orienteret ud i mod landskabsringen. Båndene brydes begge af den nordsyd gående ringvej. Begge bebyggelser indeholder landskabelige karakterer fra stedet. Hovedmotivet i landskabet er plateauet, der fra den store skala bringes ned i mindre skaler i bebyggelsen. Mod nord dannes der et kontinuert forløb, som bugter sig henover områdets nordlige plateau. Båndet starter i det nord-vestlige hjørne og løber helt ned i det syd-østlige hjørne. Båndets dynamik og retning igennem landskabet understøttes af en række hegn, som opdeler de plateauer, der skabes i den lille skala på de bebyggede områder. Mod syd ud imod landskabsringen er der placeret et kontinuert bånd af bebyggede platauer. Landsskabsringen trækkes i kiler ind i bebyggelsen, og giver en landskabelig nærhed og kvalitet til de enkelte boliger i båndet. Eksisterende hegn optages i de bebyggede zoner og danner en vifte ud imod landskabsringen. Der fastholdes en grad af styring i kraft af det ortogonale system, der er hentet fra fra de oprindelige hegn på grunden. Dette ortogonale system er særligt for det eksisterende hegn og definerer tidligere og eksisterende ejerskaber i området. 48 TANKEFULD MASTERPLAN

64 De 4 landskaber Området indeholder 4 forskellige landskabstyper. 1. Landskabsringen, som er stor i skala og indeholder vild natur og landskabsoplevelser der orienterer sig til hele Tankefuld. 2. Landskabskiler som bryder bebyggelserne og bringer landskabsringen tættere på bebyggelsen. Denne zone er mere privat en landskabsringen og giver muligheder for beboerne til selv at være med til at præge deres lokalmiljø og derigennem danne fællesskaber. 3. Landskabet inde i bebyggelsen. Denne zone er af mere urban karakter og kan indeholde funktioner som kræver hårde overflader og midlertidige overdækninger. Denne zone giver beboerne mulighed for at skabe faciliteter de kan være fælles om og som giver Tankefuld en særlig karakter Det helt nære landskab ved boligerne som i den mindste skala optager kulturlandskabets karakteristika og tilfører nye elementer i kraft af plateauer, hegn og den arkitektur som interagerer med landskabet. Funktioner i området Der er i området en række funktioner som gør Tankefuld til noget særligt. Der skal være funktioner, der tiltaler mange forskellige brugergrupper fra børn til ældre. Alle skal kunne føle at Tankefuld er noget særligt. Funktionerne bygger på de intentioner, der er i Cittaslow principperne, og handler om at danne en god ramme om det nære i hverdagslivet. Funktioner som børnehaver, fælles hjemmearbejdspladser, markedsplads og fælles funktioner på udearealerne lægger op til, at folk i Tankefuld kommer hinanden ved og er med til at gøre Tankefuld til et attraktivt sted at bo fra starten. Kapacitet Der er stor fleksibilitet i områdets mulighed for at leve op til forskellige tætheder af bebyggelse. Især skaber områdets terrænfald og gode udsigtsmuligheder ud over skoven og vandet, muligheder for at bygge tæt og stadig skabe meget attraktive boliger. Skitsen indeholder 240 åben/lav-, 106 tæt/lav-, og 64 etage-boliger hvilket i alt giver 644 boligenheder i området. Der kan desuden indtænkes erhverv og andre funktioner, som vil være med til at give området særlige kvaliteter. Der er i skitsen taget udgangspunkt i de ejerforhold, der er på grundene så udbygningen kan ske over tid og alt efter markedsbehov. TANKEFULD MASTERPLAN 49

65 Blik fra Landskabsringen i syd op i mod bebyggelsen 50 TANKEFULD MASTERPLAN

66 Modelfoto. Udsnit af område B. Terrænet bearbejdes, så der etableres en række lokale plateauer. Boligbebyggelserne placeres på og omkring plateauerne, der danner fælles uderum for beboerne. N Blik fra børnehaven, der ligger inde i område B. Fra taget ser man ned på markedspladsen og de urbaniserede fælles landskabsrum Plan over område B i 1:4000 TANKEFULD MASTERPLAN 51

67 OMRÅDE F PRINCIPPER, DIAGRAMMER, TEKST O 52 TANKEFULD MASTERPLAN

68 G ILLUSTRATIONER TILFØJES I LØBET AF DECEMBER TANKEFULD MASTERPLAN 53

69 ORGANISATION OG PARTNERSKABER Gennemførelse af så stort og komplekst udviklingsprojekt, som Tankefuld er, kræver en god organisation, dialog med interessenterne i projektet og indgåelse af offentlige/private partnerskaber om udvikling og realisering af etaperne i planen. Realisering af tankefuld-projektet: Kommunens organisation Rådgivere i projektet Dialog med lodsejere og beboere i området Dannelse af udviklingsselskab Konkrete partnerskaber om by- og landskabsudvikling Grundejerforeninger, lokale forsyningsselskaber og naturforeninger Svendborg kommune By- og landskabsudviklingen i Tankefuld er en så stor og kompleks opgave, at den kræver sin egen særligt opbyggede organisation, der sikrer en tværgående og koordineret indsats for at de mange bidrag til løsningen kan koordineres, og de forskelligartede behov og forventninger kan afstemmes og gøres til brugbare handlinger. Tankefuld har sin egen projektorganisation i kommunen Projektledelse Jan Carlsson Planchef i Planafdelingen Poul Mathiesen Projektleder, arkitekt Politisk styregruppe Administrativ styregruppe Lars Erik Hornemann Borgmester Morten S. Petersen Udvalgsformand for Plan- og Kulturudvalget Flemming Madsen Udvalgsformanden for Teknik og Miljø Erik Meldgård Bendorf Kommunaldirektør Mogens Pedersen Direktør for Kultur og Planlægning Kjeld Bussborg Johannesen Direktør for Teknik og Miljø Jan Carlsson Planchef i Planafdelingen Erik Stouman Veje og og byggemodning Erik Appel Byggeri Helge Padegaard Erhverv Kommunale projektgrupper Der er nedsat kommunale arbejdsgrupper, der skal kvalificere og kvalitetssikre masterplanen. Plan Poul Mathiesen Jan Rødland Klaus Johannesen Alex Tolstrup Dorit Fruergaard Jens Henning Jensen Boliger, boformer og byliv Marianne Christiansen Grethe Thomsen Erik Krahn Trafik og infrastruktur Erik Stoumann Kresten Andersen Bente Hansen Steen Ladefoged Kommunikation Thomas Gaarde Madsen Helle Juul Kristensen Søs Grütmeyer Birgitte Roslev Erhvervs og arbejdspladser Helge Padegaard Jesper J. Petersen Landskab, natur og miljø Mogens Christiansen Peter Møller Henriette Mørch Jette Stokholm Dennis Thomsen Mads Holmgaard Børn og unge Flemming Høj Petersen Kaj Hørberg Fie Lademann Søren Lindhardtsen Elisabeth Anthonsen Bæredygtigt byggeri og forsyning Erik Appel Gry Tully Jørgen Kildegaard John Lønberg Kultur, idræt og sundhed Lili Jensen Mette Machon Balle Birgitte Skriver Per Nielsen Anne Bertram Gitte Minor Jan Rødland Projektmedarbejder, arkitekt Peter Larsen Kultur- og fritid Birgit Lindbjerg Børn og unge Marianne Horstmann Sundhed og forebyggelse 54 TANKEFULD MASTERPLAN

70 Rådgivere Projektets hovedrådgivere har været NORD Arkitekter og Holscher Arkitekter. Projektleder, NORD Lars Jensen Partner, NORD Morten Gregersen Partner, Holscher Arkitekter Mikkel Nordberg Projektmedarbejdere, Holscher Lars Maarbjerg Helene Skytte Olesen Dette team suppleret med ingeniørfimaet Arup og RTKL vandt arkitektkonkurrencen omkring udviklingen af Tankefuld-området i marts NORD/Holsher har siden udarbejdet trafikplan for Tankefuld-området og har været ene rådgiver omkring Masterplan Der er endvidere lavet aftale med NORD/Holsher om udarbejdelse af bydelsskitse for Tankefulds nordlige område og rådgivning omkring udarbejdelse af den første lokalplan. Carl Bro har været kommunens rådgiver angående VVM for det overordnede vejnet i Tankefuld. Til udvikling og realisering af projektets videre etaper vælger kommunen og dens samarbejdspartnere de rådgivere, som inden for projektets værdier og forudsætninger viser sig bedst til at løse opgaverne. Dialog med beboere og lodsejere Tankefuld-projektet kan efter kommunens mening ikke udvikles og gennemføres uden en løbende dialog med lodsejere og beboere i området. Under hele forberedelsen af projektet har der været en god dialog og en stor interesse fra lokalområdet i at deltage med meninger og forslag. Der lægges i by- og landskabsudviklingen op til det gode naboskab mellem ny og gammel bebyggelse. Interessekonflikter kan ikke helt undgås, men kommunen er indstillet på at føre en god og anerkendende dialog. Fordelene for de eksisterende beboere vil være nye naboskaber, øget adgang til landskaberne, udbygget stinet, nye servicetilbud i området og måske en generel værdistigning på ejendomme i området. Ulemperne kan være uro og byggerod i opstartsperioderne, nye bebyggelser, der ændrer landskabet og generelt større aktivitetsniveau i området, De private lodsejere, der ejer jord til by- og landskabsudviklingen, er meget vigtige samarbejdspartnere i projektet. Masterplanen og senere kommuneplanen fastlægger nye byggefelter, hvor der kan foregå byggeri. Når den nødvendige kommune- og lokalplanlægning er gennemført kan lodsejerne vælge selv at byggemodne og sælge byggegrunde, sælge jorden til private byggeinvestorer eller til udviklingsselskaber eller kommunen. Kommunen ser gerne og forventer, at private vil stå for størsteparten af byudviklingen. Derfor er det vigtigt at lodsejerne og udviklerne tidligt forstår kommunens grundlag og planlægningsværdier, så projekterne kan udvikles i en god samarbejdstone. Det gælder for eksempel ved byggeri langs landskabsringen, hvor det er hensigten at byggeprojekterne skal medfinansiere en landskabsudvikling i det tilstødende område. Dannelse af udviklingsselskab Kommunen arbejder på at danne et udviklingsselskab, der kan stå for den videre gennemførelse af Tankefuld-projektets etaper. Opgaven i et sådant selskab skal være at stå for udvikling, markedsføring og finansiering enkeltetaper i byudviklingen. Herunder jordkøb, byggemodning, grundsalg og indgåelse af aftaler med grundejerforeninger og grønne forsynings- og driftselskaber. Kommunen har haft kontakt til interesserede parter i et sådant udviklingsselskab. Endelig aftale er ikke indgået i december 2008, hvor kommunen afventer modtagelsen af masterplanen, inden der indgås konkrete og bindende aftaler. Kommunen er også stadig åben for nye idéer og henvendelser om indgåelse af partnerskabsaftaler om byudviklingen i området. Konkrete partnerskaber om by- og landskabsudvikling Udover ambitionen om at danne et større udviklingsselskab som anført ovenfor er kommunen meget interesseret i at indgå en række konkrete partnerskaber om vigtige delprojekter i Tankefuld. Det kan være realisering af vejstrækninger i det nye byområde, etablering af institutioner og skole, enkelt byggerier som bydelsbibliotek/kulturhus, stianlæg og udendørsfaciliteter og landskabsprojekter. I projektets første periode har kommunen især brug for grønne partnere til at medudvikle og medfinansiere landskabsprojekter for at starte opbygningen af den omfattende og sammenhængende landskabsplan (Åsen, skovene, vandløbene og søerne, stinettet, landskabsringen og strandområdet). Landskabsprojekter vil som hovedregel blive finansieret og gennemført bed hjælp af tre hovedbidragsydere: fra grundejerne til de nye byggegrunde, tilskud fra kommunen og staten og endelig støtte fra fonde og puljer. I de enkelte projekter aftales fordelingen af ansvar og økonomisk medvirken. Grundejerforeninger, lokale forsyningsselskaber og naturforeninger I Tankefuld har de nye beboere brug for nye fællesskaber, der kan drive og udvikle de nye faciliteter(lokal energiforsyning, fælles opholdsarealer, naturprojekter mv.) Der vil også være behov for fællesskaber, hvor naboskabet og brugen af områdets tilbud kan organiseres og drives. I udviklingen af de enkelte by- og landskabsetaper vil der blive taget initiativ til fra kommunen og bygherres side, at sådanne organisationer kan igangsættes. Disse organisationer vil kunne udgøre rygraden i områdets community-building eller på dansk nærdemokrati. TANKEFULD MASTERPLAN 55

71 ØKONOMI I TANKEFULD-PROJEKTET Som i lignende store byudviklingsprojekter i Danmark er der en omfattende økonomi involveret i gennemførelse af så volumenmæssigt stort og så langvarigt by- og landskabsuviklingsprojekt som Tankefuld. Den kommunale økonomi Der er økonomi involveret i alle faser af et byudviklingsprojekt med vægt på udgifter(investeringer) i de indledende faser og (forhåbentlig) tilsvarende indtægter (salg af færdige byggegrunde, nye skatteindtægter, bloktilskud og øget omsætning i Svendborg-området fra nytilflytterne. Kommunens direkte engagement i selve byudviklingen skal hvile i sig selv. Forstået på den måde at der hvor kommunen selv går ind og byudvikler skal opkøb af jord og udgifter til byggemodning modsvares af indtægter ved grundsalg på samme økonomiske niveau( hvile i sig selv-princippet ). Kommunens direkte udlæg/investeringer og indtægter fra grundsalg over en årrække vil fremgå af kommunens regnskaber. De afledte udgifter/indtægter ved en tilflytning af beboere og virksomheder er vanskeligere at opgøre. Men det er en grundlæggende præmis, at øget tilflytning og nye investeringer i et område har en forventet positiv påvirkning af den kommunale økonomi. 56 TANKEFULD MASTERPLAN

72 Den private bygge- og byudviklingsforretning Der er en hel branche, der lever af at udvikle, producere og sælge byggegrunde, boliger og erhvervsbyggeri. Tankefuld-visionen og planlægningen for området skal for at få succes være udformet således, at markedet finder projektet interessant. Slutkunderne skal efterspørge byggegrunde/boliger og erhvervsgrude i området i området og udviklerne/de udførende skal have tiltro til en fornuftig forretning. Det er hensigten med dannelse af udviklingsselskab og partnerskaber med de private at sikre sig at deres markedskendskab bliver en del af udviklingen af Tankefuld. Det er målet at tilføre de private initiativtageres kompetencer for at få den samlede byudvikling til at lykkes. Kommunen/offentligheden vil ikke få/have interesse i af få direkte kendskab til de private aktøres økonomiske incitamenter til at indgå i byudviklingen, men vil blot have interesse i at Tankefuld-projektets mål og værdier og mere detaljerede planlægning bliver overholdt. Finansiering af de store fælles udgifter til infrastruktur og projekter i Tankerfuld I løbet af 2009 skal der opstilles en forretningsplan for investeringer i den nødvendige infrastruktur i Tankefuld. Der skal fastslås en række principper for finansieringen af den fælles infrastruktur og samspillet mellem kommune, lodsejerne i området og de private parter, der vil indgå i udviklingen af området. Forretningsplanen skal indeholde bestemmelser om: Det overordnede vejnet Pålæg af vejbidrag til det overordnede vejnet på ejendomme i området, der får mulighed for at gennemføre byudvikling. Lokal energiforsyning Eventuelle aftaler med de store energiforsyningsselskaber om at indgå i lokalt energiforsyningsselskab i Tankefuld byggende på vedvarende energikilder. Byggemodning Fastlæggelse af bidrag fra byggemodningen til landskabsudviklingen og fællesfaciliteter for Tankefuld. Forsyning med daginstitutioner og skole Kommunal analyse af den fremtidige institutionsforsyning i området og plan for gennemførelse Undersøge muligheden for etablering af privat daginstitutioner i området, og genneførelse af byggeri til skole/afdelingsbibliotek/kulturhus som OPP Landskabsudvikling Fastlægge grundlaget for indgåelse af grønne partnerskaber mellem Svendborg Kommune og eksterne partnere omkring gennemførelse af de store landskabsprojekter(skovene, rekreative stier, søer og vandløb, strandparken, Åsen og Landskabsringen). TANKEFULD MASTERPLAN 57

73 forslag til Tankefuld Masterplan 2009 Udarbejdet af Svendborg Kommune, NORD arkitekter og Holscher arkitekter december 2008 Yderligere oplysninger: Poul Hjere Mathiesen arkitekt, projektleder Tankefuld Svendborg Kommune, Kultur og Planlægning Ramsherred 5, 5700 Svendborg t: e: w: Svendborg Kommune

74 Bilag: 4.1. Temaer Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 21. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13907/09

75 Oversigt over tidligere besigtigelsesture og mulige fremtidige temaer Besigtigelsesture Nybygninger Lundby Skole Sundhøjskolen Byskolen 4-kløveren Gudme Skole Vestre Skole Søvang (+Bulderby) Tidligere amtsinstitutioner Stendyssehaven Byhaveskolen Børnehusene Kolibrien Hjortøhus (døgninstitution 3-18 år) Alternative tilbud Gl. Nyby Kernen Værkstedsklassen Vester Skerninge Juulgården Selvejende/private Ollerup Friskole Ida Holsts Skole Oure Friskole (incl. frokost) Kilen Børnehave Ovinehøj Besigtigelsesture 2008 Interkulturelle problematikker Børnegården Byparken Hømarkskolen Østre Skole Rummelighed Sct. Michaels skole Skovlinden Stenstrup Skole Overgange Område midtbyen - Regnbuen - Børnely Skårup Skole Område Østerland - Bakkehuset - Skårup børnehave og vuggestue

76 Idrætsprofil/Sund mad og bevægelse Kirkeby Børnehus Rantzausminde Skole Vesterlunden - Ryttergården - Kernehuset Mulige temaer 2009 Eksempler på besøgssteder er angivet i parentes. 1. Tværfaglighed/forebyggende arbejde Det kan hurtigt blive for sent, videnspædagog-projektet (Nordkaperen) 2. Læreplaner/dokumentation (Dagplejen) 3. Naturtema (Gl. Nyby Naturbørnehave, Globussen, Skårup Skovmølle, Lærkereden) 4. På vej mod en ny skole forberedelser til byggeriet (Nordre og Thurø) 5. Fritidshjem og klubber (Holbølsminde, Knasten, Juniorklubben i Stenstrup) 6. Rådgivning og vejledning af unge og familier (Familiecenteret og Mødrehuset, Rådgivningshuset, Ungdomsrådgivningen) 7. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (CSV) 8. Integration (Væksthuset, Nøddeknækkeren, Paraplyen)

77 Bilag: 4.2. Besigtigede og ikke besigtigede institutioner Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 21. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13865/09

78 Liste over alle instititutioner Børn og Unge Distrikt Nord Distrikt Vest Distrikt Syd Distrikt Øst Afdelingen for specialinstitioner Børnebiksen Område Vesterlunden: Børneøen Tåsinge: Børnebyøster: BUC Børn og Unge Centret: Byparken Vuggestue Kastanjen Lundby Børnehave Børnehuset Stendyssehaven Børnegården Byparken Kildebækken Solsikken Humlebien Hjortøhus Kernehuset Sundhøj Børnehus Lærkereden Hyblerne Nordkaperen: Ryttergården/Globussen Gl. Nyby Naturbørnehave Paraplyen Barndomshjemmet Holbølsminde Børnehus Skovlinden Vindeby Børnehave Poppellunden Holbølsminde Klub Thurø Børnehave RFC Svendborg Jægermarken Rantzausminde BH. Område Byen: Rådgivnings-og Familiecentret: Nordenvinden Mariehønen/Filippahuset 4-Kløveren Østerland: Familiecentret og Mødrehuset Pyramiden Ollerup Børnehus Børnely Bakkehuset Rådgivningshuset Ungernes Hus Børnely Fritidshjem Oure Børnehave Ungdomsrådgivning Vestre Skole Regnbuen Skårup Børnehave Mariasøstrenes Børnehus Rantzausminde Skole Vejstrup Børnehave Ørbækvej 47-53: Bymarkskolen Ovinehøj: Byhaveskolen Norddalen: V,Skerninge Skole Afdeling Papegøjen Tved Børnehave Kolibrien Eventyrhuset Juulgården Heldagsskole Afdeling Pilehuset Børnehuset Gudme Børnehave Belvedere Børnehave Skårup Skole Hus 53 Børnehuset Løkken Børnecentret Enghaven Thurø Skole Sct. Michael Skole Centerklasse på Sundhøjskole Kilen Børnehave Byskolen Tved Skole Centerklasse på Østre Skole Troldehøj Østre Skole Hesselager Skole CSV SydØstFyn Kirkeby Børnehus Sundhøjskolen Jægermarken Lundby Skole Nordre Skole Gl. Nyby Heldagsskole Hømarkskolen Besøgt alternative tilbud i øvrigt Stenstrup Skole Kernen Gudbjerg Skole Værkstedsklassen, V.SK. Kirkeby Skole Gudme Skole Besøgte private skoler Ollerup friskole Dagplejen Nord Dagplejen Vest Dagplejen Syd Dagplejen Øst Ida Holst Oure Friskole

79 Bilag: 5.1. Alle indkommende høringssvar til Børn og Unge inkl. forside Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 21. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1435/09

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148

149 Bilag: 5.2. BU rammebesparelser beskrivelse Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 21. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

150 BUDGET UDVALG FOR BØRN OG UNGE RAMMEBESPARELSER Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Dagtilbudsområdet: kr Åbningstid på 50 t Udvidet åbning - private Privat pasning u/24 uger Madordning/bloktilskud Komb. off./privatpasning Dagplejetilsyn Vikardækning Harmonisering, decentral Dagpleje vikardækning I alt = udgift, - = indtægt 1: Åbningstid udover 50 timer Resume: Den udvidede åbningstid udover 50 timer fjernes. Sagsfremstilling: I dag har de fleste institutioner en åbningstid på 50 timer, dog er der 17 institutioner med en åbningstid udover 50 timer. (4 inst. med 54 timer, 3 inst. med 51 timer, 10 inst. med 51,5 timer). Såfremt alle institutioner fremover får en ensartet åbningstid på 50 timer vil det betyde en besparelse på kr. ( kr. netto). Såfremt en alternativ åbningstid på 52 timer ugentligt for nævnte institutioner ønskes vil det give en besparelse på kr. Påvirkning på andre områder: En åbningstid på 50 timer vil for nogle forældre betyde en serviceforringelse og måske betyde at de står med et pasningsproblem der ligger udover åbningstiden. NB: Budgetforlig 2008: Behovet om fleksible åbningstider undersøges. Undersøgelsen er p.t. ikke iværksat. Personalemæssige konsekvenser: Der må forventes en reduktion af personalet på cirka 3 medarbejdere. 2: Udvidet åbningstid private dagtilbud Resume: Den udvidede åbningstid udover 50 timer på private dagtilbud fjernes. Sagsfremstilling: Jf. Dagtilbudslovens 36 stk. 2 er driftstilskuddet til private dagtilbud beregnet ud fra kommunens gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn. I Svendborg Kommune har to private dagtilbud en udvidet åbningstid. I forbindelse med godkendelse som privat dagtilbud har de to private dagtilbud fået tilført et øget driftstilskud, hvilket efterfølgende har vist sig, ikke er korrekt. Acadre sagsnr. 08/38266 Side 1 af 6

151 BUDGET Afsnit: UDVALG FOR BØRN OG UNGE Side: RAMMEBESPARELSER Oprettet: Rev.: Med henvisning til Vejledning til Dagtilbudsloven Kapitel 12.4 skal der tages højde for privatinstitutionens åbningstid. Kommunen kan således nedsætte tilskuddet i forhold til privatinstitutioner med deltidspladser eller begrænset åbningstid med videre. Ved ændring af udbetaling af driftstilskud til private dagtilbud med øget åbningstid vil der opnås en årlig besparelse på kr. i 2008-priser. Påvirkning på andre områder: Personalemæssige konsekvenser: 3: Privat pasning under 24 uger Resume: Tilskud til privat pasning under 24 uger bortfalder. Sagsfremstilling: Ved Dagtilbudslovens ikrafttræden 1. august 2007 blev kommunerne kompenseret via Lov og cirkulæreprogrammet for de økonomiske konsekvenser af loven. Således fik Svendborg kommune kr. i tilskud til privat pasning under 24 uger som kommunen kan beslutte at yde tilskud til. Udvalget for Børn og Unge besluttede den at yde tilskud. Der har ikke været ansøgninger til privat pasning under 24 uger, hvorfor puljen foreslås nedlagt og indgå som besparelse. Påvirkning på andre områder: Personalemæssige konsekvenser: 4: Madordning Resume: Forældrebetalte madordninger med tilskud nedlægges. Sagsfremstilling: Ved Dagtilbudslovens ikrafttræden 1. august 2007 blev kommunerne kompenseret via Lov og cirkulæreprogrammet for de økonomiske konsekvenser af loven. Til forældrebetalte madordninger kan kommunen beslutte at give fripladstilskud. Til dette har Svendborg kommune fået kr. i bloktilskud. Udvalget for Børn og Unge besluttede den at yde tilskud. Der er p.t. ingen kommunale daginstitutioner med forældrebetalte madordninger. Tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen til madordninger har derfor ikke været bragt i anvendelse, hvorfor puljen foreslås nedlagt og indgå som besparelse. Påvirkning på andre områder: Personalemæssige konsekvenser: Acadre sagsnr. 08/38266 Side 2 af 6

152 BUDGET UDVALG FOR BØRN OG UNGE RAMMEBESPARELSER Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: : Kombination af dagtilbud og privat pasning Resume: Tilskud til privat pasning i kombination med et dagtilbud. Sagsfremstilling: Ved Dagtilbudslovens ikrafttræden 1. august 2007 blev kommunerne kompenseret via Lov og cirkulæreprogrammet for de økonomiske konsekvenser af loven. Kommunen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning i kombination med et dagtilbud. Kombinationstilskuddet gives ud fra en konkret vurdering af forældrenes pasningsbehov og må samlet set ikke overstige det, der svarer til en fuldtidsplads. Svendborg kommune har modtaget kr. i bloktilskud som udvalget tidligere har besluttet at indgå i de langsigtede løsninger vedr. udvidet åbningstid, men beløbet ikke er fordelt. Påvirkning på andre områder: Personalemæssige konsekvenser: 6: Dagplejetilsyn Resume: Nedlæggelse af en tilsynsstilling. Sagsfremstilling: Ved en nednormering af dagplejen med 72 pladser kan der nedlægges en tilsynsstilling på 37 timer svarende til en årsløn på kr. (netto kr.) Påvirkning på andre områder: Personalemæssige konsekvenser: Der er en vakant stilling (30 timer). For at opnå besparelsen på de sidste 7 timer skal der enten igangsættes en afskedigelse eller en nednormering af det eksisterende personale. 7: Vikardækning Resume: Dagtilbudenes 100 % vikardækning reduceres. Sagsfremstilling: I budgetforliget for 2008 blev der afsat 3 mio.kr. til kvalitets- og normeringsforbedring primært til dækning af udgifter i forbindelse med langtidssygdom og barsel. Puljen på 3 mio. kr. blev fordelt med 1,5 mio. kr. til udvidelse af lønsummen samt 1,5 mio. kr. til vikarpulje, heraf 0,3 mio. kr. til dagplejen. Vikarpuljen er således afsat med 1,2 mio. kr. netto som foreslås nedlagt. Acadre sagsnr. 08/38266 Side 3 af 6

153 BUDGET Afsnit: UDVALG FOR BØRN OG UNGE Side: RAMMEBESPARELSER Oprettet: Rev.: I henhold til den indgåede Principaftale på dagtilbudsområdet dækkes vikarudgifterne 100 % udover 14 dage til sygdom og barsel. Besparelsen vil indebære, at daginstitutionerne vil sidestilles med de øvrige kommunale institutioner som ikke har 100 % dækning men dækning via sygedagpengerefusion. Det skal bemærkes, at Principaftalen udløber pr. 31. december Påvirkning på andre områder: Implementering drøftes med de faglige organisationer i h.t. indgået principaftale Personalemæssige konsekvenser: Påvirker institutionens samlede personale idet vikar skal afholdes indenfor lønsummen. 8: Harmonisering Resume: Dagtilbudenes ekstra midler i forbindelse med harmoniseringen fjernes. Sagsfremstilling: I budgetforliget for 2008 blev der afsat 3 mio.kr. til kvalitets- og normeringsforbedring primært til dækning af udgifter i forbindelse med langtidssygdom og barsel. Puljen på 3 mio. kr. blev fordelt med 1,5 mio. kr. til udvidelse af lønsummen samt 1,5 mio. kr. til vikarpulje, heraf 0,3 mio. kr. til dagplejen. I henhold til den indgåede Principaftale på dagtilbudsområdet er indarbejdet 1,850 mio. kr. (netto 1,5 mio. kr.) til ekstra timer til børnene. Det skal bemærkes, at Principaftalen udløber pr. 31. december Påvirkning på andre områder: Implementering drøftes med de faglige organisationer i h.t. indgået principaftale. Personalemæssige konsekvenser: Der må forventes en reduktion af personalet på cirka 6 medarbejdere. 9: Dagplejens vikardækning Resume: Dagplejens vikardækning reduceres. Sagsfremstilling: I budgetforliget for 2008 blev der afsat 3 mio.kr. til kvalitets- og normeringsforbedring primært til dækning af udgifter i forbindelse med langtidssygdom og barsel. Puljen på 3 mio. kr. blev fordelt med 1,5 mio. kr. til udvidelse af lønsummen samt 1,5 mio. kr. til vikarpulje, heraf 0,3 mio. kr. til dagplejen. I henhold til den godkendte resursetildelingsmodel på dagplejeområdet dækkes udgifterne til langtidssygdom af dagplejens budget. Påvirkning på andre områder: Ingen bemærkninger. Acadre sagsnr. 08/38266 Side 4 af 6

154 BUDGET UDVALG FOR BØRN OG UNGE RAMMEBESPARELSER PPR: Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: kr Psykolog Puljetimer Specialpædagoger I alt = udgift, - = indtægt 1: Psykolog Resume: Reducering med 1 psykologstilling Sagsfremstilling: Det foreslås, at nedlægge en psykologstilling på 37 timer til en årsløn på kr., hvoraf kr. indgår som besparelse og kr. indgår i en lønpulje til køb af ekstern psykologhjælp. Påvirkning på andre områder: I forhold til psykologfaglig indsats i PPR er der aktuelt en ventetid på 2-4 mdr. Når der nedskæres med kr., som en del af en psykologstilling, vil ventetiden forøges yderligere, i nogen tilfælde op til 6 måneder. Når PPR ikke får muligheder for at opslå psykologstillingen, da mangler PPR psykologfaglig viden ifm. betjening for børn/unge med Autismespektrum forstyrrelse; både i forhold til børn som er normaltbegavede og ift. børn som har generelle indlæringsvanskeligheder. Dvs. gældende for førskolebørn og for skolebørn på Specialskolen Byhaveskolen, Centerklasserne på Sundhøjskolen og enkeltintegrerede elever. Personalemæssige konsekvenser: Ingen pt. på grund af vakant stilling. 2: Puljetimer Resume: Lønsummen til puljetimer fjernes. Sagsfremstilling: Det samlede budget til puljetimer er på i alt 0,4 mio. kr. i Det foreslås, at fjerne puljen. For 2009 er der allerede disponeret 10 timer i perioden 1. januar til 30. juni 2009, således at besparelsen bliver på kr. Påvirkning på andre områder: Når lønsummen til alle puljetimer til børn i daginstitutioner fjernes, betyder det, at lederne i daginstitutionerne ikke længere kan ansøge om et begrænset antal pædagogtimer til støtte til et barn med særlige behov. Acadre sagsnr. 08/38266 Side 5 af 6

155 BUDGET UDVALG FOR BØRN OG UNGE RAMMEBESPARELSER Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Dvs. at daginstitutionens personale selv fremover skal varetage denne opgave. Personalemæssige konsekvenser: Intet at bemærke. 3: Specialpædagoger Resume: Reducering af lønsummen til specialpædagoger. Sagsfremstilling: Det samlede budget til specialpædagoger er på i alt 6,7 mio. kr. i Det foreslås, at reducere lønsummen med 0,3 mio. kr., hvilket svarer til ca. 0,8 stilling Påvirkning på andre områder: Nedsættelse af lønsummen og dermed antal timer til specialpædagogerne resulterer i færre bevilgede støttetimer til børnene. I forhold til specialpædagogisk indsats fra specialpædagoger i PPR er der aktuelt en ventetid. Når lønsummen nedsættes og dermed antallet af timer til specialpædagogerne, da vil ventetiden for specialpædagogisk bistand til førskolebørn forøges. Dette betyder, at førskolebørn i daginstitutioner, som har behov for en særlig indsats, må vente yderligere en tid inden støttebehovet kan opfyldes. Personalemæssige konsekvenser: Ingen p.t. på grund af vakant stilling. Acadre sagsnr. 08/38266 Side 6 af 6

156 Bilag: 5.3. BU - Rammebesparelse Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 21. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

157 08/38266 Børn og Unge Notat udarbejdet den 13. oktober 2008, Revideret 24. november 2008 Forslag til udmøntning af rammebesparelser Område Forslag Bemærkninger B 2009 B BU budget Samlet red.krav Skole Dagtilbud Udvidet åbningstid udover 50 timer Fjernes Brutto kr Udvidet åbningstid udover 50 timer - private dagtilbud Privat pasning under 24 uger (bloktilskud) Madordning (bloktilskud til friplads) Kombination af dagtilbud og privat pasning (bloktilskud) Dagplejetilsyn (72 pladser) Vikardækning Budgetforlig 3 mio. kr. Harmonisering Budgetforlig 3 mio. kr. Dagplejen Budgetforlig 3 mio. kr. Fjernes (NB tilretning iht. lovgivning) Fjernes Fjernes Fjernes pæd. stilling nedlægges Vikarpulje på brutto 1,6 mio. kr. Decentrale midler Brutto 1,85 mio. kr. Vikarmidler Brutto 0,3 mio. kr PPR Psykolog Stilling nedlægges Rest til pulje Puljetimer Samlet pulje fjernes Specialpædagoger Lønsum reduceres Specialinst. Optimering af rammeaftalen mer/- mindre

158 Bilag: 5.4. Forslag til udmøntning af rammebesparelsen for Børn og Unge Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 21. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9666/09

159 Forslag til udmøntning af rammebesparelser på Børn og Unge området (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) Oprindeligt spare krav kr 1.956,00 kr 3.912,00 kr 3.912,00 kr 3.912,00 Reduceret jf. valggruppen kr 1.100,00 kr 2.200,00 kr - kr - (Reduktion af rammebesparelsen som følge af ikke effektueret drift af Svendborghallerne) Netto sparekrav herefter kr 856,00 kr 1.712,00 kr 3.912,00 kr 3.912,00 Udvidet åbningstid private dagtilbud (lovgivning) kr 116,00 kr 116,00 kr 116,00 kr 116,00 Privat pasning under 24 uger kr 94,00 kr 94,00 kr 94,00 kr 94,00 Madordning - friplads kr 115,00 kr 115,00 kr 115,00 kr 115,00 Kombination af dagtilbud og privat pasning kr 115,00 kr 115,00 kr 115,00 kr 115,00 Dagplejetilsyn (færre dagplejere) kr 310,00 kr 310,00 kr 310,00 kr 310,00 Reduktion i puljetimer kr 106,00 kr 400,00 kr 400,00 kr 400,00 1) Specialpædagoger (stilling vakant) kr - kr 300,00 kr 300,00 kr 300,00 2) Reduktion i vikardækning kr - kr 1.500,00 kr 1.500,00 3) Udvidet åbningstid kr - kr 262,00 kr 765,00 kr 765,00 4) Harmonisering (budgetforlig) kr 197,00 kr 197,00 5) Udmøntet besparelse i alt kr 856,00 kr 1.712,00 kr 3.912,00 kr 3.912,00 Ad 1-3 Det er en forudsætning for udmøntningen i , at disse sparekrav tages op igen i forbindelse med budgetforhandlingerne. Arbejdet med en ny administrativ struktur er igangsat med henblik på bedre udnyttelse af ressourcer. Ad 4 Det er en forudsætning for udmøntningen at der gennemføres en analyse af behovet for udvidet åbningstid som beskrevet i udbygningsplanerne på dagpasningsområdet. Analysens resultat og konklussion foreligger inden budgetforhandlingerne for Det er ligeledes en forudsætning, at sparekrav i forbindelse med udvidet åbningstid tages op igen i forbindelse med budgetforhanlingerne. Ad 5) Det er en forudsætning for udmøntningen i , at disse sparekrav tages op igen i forbindelse med budgetforhandlingerne. Ad 3 og 5) De indgåede principaftaler med de faglige organisationer udløber 31/12-10

160 Bilag: 6.1. Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes Folkeskoler Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 21. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1163/09

161 Bilag 1. Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes Folkeskoler December 2008

162 Nærværende vedtægt er struktureret således, at den indledes med Den Sammenhængende Børn og Ungepolitik for Svendborg Kommune Derefter følger Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes Folkeskoler. Dette materiale kaldes bilag 1. Bilag 2 består af de samlede bilag 1-18 til Vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen jf. kapitel 8 i Vejledning om udarbejdelse af Vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Side 2 af 14

163 Sammenhængende Børn og Ungepolitik for Svendborg Kommune Baggrund og formål I 2004 vedtog Folketinget en ny anbringelsesreform, der blandt andet stiller krav til kommunerne om at udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik, der er lovfæstet i Servicelovens 4 har som formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Underudvalget for Børn og Unge i Svendborg Kommune har med udgangspunkt i kommunens overordnede vision og værdier samt Sammenlægningsudvalgets oplæg om et Bedre børneliv (udarbejdet i januar 2006) formuleret en vision for Svendborg Kommune, der skal udgøre fundamentet i Svendborg Kommunes sammenhængende Børn og Ungepolitik Visionen er det politiske grundlag for hvilke værdier og styrende principper, der skal danne baggrund for alle indsatser og for mødet med barnet og den unge. Visionen og værdierne udgør således den overordnede ramme for udformning af delpolitikker og handlinger. Handlingerne og sammenhængen i politikken der skal beskrive og omsætte værdierne til gavn for kommunens børn, unge og deres familier er illustreret nedenfor gennem paraplyen som danner den overordnede ramme. Strukturen herunder viser de enkelte indsatsområder for delpolitikkerne. Som en del af den sammenhængende Børn og Ungepolitik skal kommunen i henhold til Servicelovens 58b fastsætte kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen over for børn og unge med behov for særlig støtte. Dette sker gennem beskrivelse af målsætninger, indsatser og fremgangsmåder inden for 5 temaer: Tidlig indsats Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge (under udarbejdelse) Systematisk inddragelse af familie og netværk (under udarbejdelse) Opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser (under udarbejdelse) Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år(under udarbejdelse). Side 3 af 14

164 Målgruppe Den sammenhængende Børn og Ungepolitik omfatter alle børn og unge mellem 0 og 18 år, men har et særligt fokus på de børn og unge der har et væsentligt behov for særlig støtte, herunder også børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Herudover består målgruppen af unge mellem 18 og 23 år med behov for efterværnsindsatser som opfølgning på foranstaltninger efter Servicelovens bestemmelser. I denne politiks sammenhæng benævnes den samlede gruppe af børn og unge som henholdsvis gruppen i optimal udvikling og gruppen med særlige behov. Gruppen med særlige behov dækker fra børn og unge med midlertidig risiko for udviklingsproblemer til børn og unge med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade. Opfølgning og revision Hvert 4. år følges op på den samlede politik. Dette sker i forlængelse af kommunalvalg, hvor der gennemføres en grundig revision af den samlede politik. Hvert 2. år revideres alle kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen. Side 4 af 14

165 Visionen hvad vil vi gøre i Svendborg Kommune? Svendborg Kommunes Sammenhængende børn og ungepolitik sikrer sammenhæng mellem det almene tilbud og tilbudene til børn og unge med særlige behov. Derved sikres en helhed og sammenhæng i børn og unges liv. Målet er at flest muligt børn og unge kan rummes i de almene tilbud og færrest mulige har brug for et specialiseret tilbud. Den overordnede børn og ungepolitik skal sikre en ensartet tilgang og sammenhæng i indsatsen for børn og unge i Svendborg Kommune. Udmøntningen af den sammenhængende børn og ungepolitik skal tydeliggøres i udarbejdelsen af en række delpolitikker samt kommunens øvrige strategiske og politiske målsætninger. Helhed i opgaveløsningen sikres gennem udbredt grad af tværfagligt samarbejde i hele kommunen. Borgeren i centrum kommer bl.a. til udtryk i, at vi i nødvendigt omfang former individuelle indsatser i forhold til børn og unge med særlige behov. Læring og udvikling står centralt i vort arbejde som politikere og embedsmænd gennem konstant fokus på dette, vil vi understøtte børn og unges udvikling. Trivsel bliver synlig gennem flest muligt velfungerende børn og unge. Side 5 af 14

166 Visionen - tegnet som et fremtidsbillede i 2012: Børn og unge der er vokset op i Svendborg Kommune vil i 2012 sige: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til og dét vil jeg føre ud i livet! Tallene for læring og uddannelse taler sit tydelige sprog stigende frem mod 2012: Børn og unges læring og kompetenceudvikling er over landsgennemsnittet Den tidlige indsats og rummeligheden i normalsystemet er markant forøget 97% af de unge på en årgang har en erhvervs- eller ungdomsuddannelse Siden 2006 er der løbende anvendt flere midler til forebyggelse i arbejdet med børn og unge med særlige behov disse midler er bl.a. overført fra budgetter der tidligere blev anvendt til anbringelser Børn og Unge med særlige behov har i forhold til egen læring og udvikling stor succes Der gives mere godt børneliv for pengene, fordi der i videst muligt omfang tages udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og stærke sider I 2012 ser medarbejderne tilbage på Svendborg Kommunes værdier og siger: I mit arbejde med børn og unge tager jeg udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer Jeg oplever helhed og sammenhæng i en opgaveløsning, der er effektiv og økonomiske forsvarlig Mine faglige kompetencer er opdaterede Jeg oplever, at være værdsat og anerkendt i mit arbejde med børn og unge og ser dette som en vigtig del af min arbejdsglæde og trivsel I 2012 fungerer børn og ungearbejdet i Svendborg Kommune tværfagligt og projektorienteret: en form, hvor organisering, ledelse og driftsansvar som hovedregel følger børn og unges behov for og/eller mulighed for udvikling; Forvaltningskommunen er afløst af den opgaveorienterede kommune Side 6 af 14

167 Alle familier og børn siger, at de har kendskab til den tværfaglige gruppe og dens funktion Familier, der har fået hjælp, føler sig hjulpet har nydt godt af en tidlig indsats, af overskuelige kvalitetsstandarder og af tydelige fagligheder i velfungerende teams. I 2012 er det for alvor lykkedes at få mange voksne ansatte, frivillige og borgere til at lade fælles værdier komme til udtryk i et tydeligt og kreativt møde med børn, unge og deres forældre I 2012 siger 90% af børn og unge i Svendborg kommune, at de har kendskab til det sunde liv og træffer sunde valg, og oplever følelsen af helhed og sammenhæng i eget og familiens liv. Børn og unge oplever livskvalitet og selvværd gennem nærhed, omsorg og tid fra forældre og kammerater. Børn og unge har dagligt mulighed for at få et sundt måltid mad i deres inst./skole. Mere end 60% af børn og forældre går eller cykler dagligt til inst/skole. Børn og unge får mindst 1 times motion dagligt. Børn og unge kender søvnens betydning og bruger denne viden. I 2012 melder bl.a. tilflytterne tilbage: Børn og Ungepolitikken har virket og givet goodwill! langt ud over kommunens grænser; bosætningen er steget markant. Børn og unge oplever en glidende overgang mellem de forskellige faser i børn og ungelivet baseret på tryghed, udfordringer og anerkendelse Forældre, tilflyttere og opinionsdannere kan i 2012 summere op og konkludere, at børn og ungeområdet i Svendborg Kommune er præget både af nærhed og globalisering, af tryghed og udsyn og at dette er et stort aktiv for Svendborg Kommune Side 7 af 14

168 Værdier og styrende principper - for alle indsatser og for mødet med barnet og den unge I Svendborg har vi fokus på børn med særlige behov, og det er vores højeste mål at bevare dette fokus, med udgangspunkt i børnenes hverdag, gennem normalsystemet. Et anerkendende børnesyn og et tydeligt forældreansvar med fokus på barnets kompetencer og potentialer; der samarbejdes altid med respekt for forældrene og forældreansvaret; kommunen opfatter sin indsats som supplerende, i forhold til den øvrige del af barnets liv. børn med særlige behov skal være mønsterbrydere Stærke kompetencer i et bedre børneliv selvværd og selvtillid kunne reflektere over egen og andres situation sociale og faglige kompetencer samt respekt for andre finde vej og træffe egne valg i et dynamisk samfund Sammenhængende løsninger i normalsystemet og i nærmiljøet for at dække den enkeltes behov, gives differentierede tilbud alle indsatser er fagligt kvalificerede fokus på læring og ikke pasning samarbejde i hele spektret af miljøer familie, institutioner, fritid, organisationer, netværk m.m. stærkere inddragelse af normalsystemet i løsninger et sammenhængende system med fokus på tidlig indsats Kompetente og tydelige voksne, der er i stand til at omsætte fælles værdier i praksis bygger på en tværfaglig basis, vi arbejder uden berøringsangst, er modige og handlingsorienterede alle kender deres roller, og kan samarbejde med respekt for hinandens faglighed Der skal arbejdes professionelt og dermed personuafhængigt Værdibaseret og professionel ledelse ansvarlighed og effektiv i forhold til opgaver, mål og økonomi være åbne og lydhøre overfor nye tanker, idéer og tiltag at påtage sig ledelse: o både ved selvstændig ledelsesudøvelse o og ved at tage beslutninger på grundlag af argumenter og informationer fra medarbejdere og videnkilder o værdibaseret og ikke så afhængigt af personer Side 8 af 14

169 Justeringer, løbende resultatopgørelse og bedste praksis de faglige miljøer opererer i dialog med det politiske lederskab, handlingsplaner og udvikling af nye, alternative indsatser der viser trinnene frem mod 2012-billedet erfaringer og resultater dokumenteres og evalueres - de bedste resultater sætter dagsordenen for vores fremadrettede arbejde. Grafisk fremstilling 2006 Overordnet sammenhængende Børn og Ungepolitik for Svendborg Kommune Målgruppe Vision Fremtidsbillede Værdier og styrende principper 2007 Indsatsen for børn og unge med særlige behov Børn og unges sundhed Børn og unges fritids- og kulturliv Den tidlige indsats Fastholdelsen af de unge i erhvervs- og ungdomsuddannelser Tilsyn Dokumentation, evaluering og udvikling Side 9 af 14

170 Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler KAPITEL 1 Skolebestyrelsen - Sammensætning og valg. 1. Skolebestyrelsen ved hver skole består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Ved skoler med en specialklasserække skal forældrerepræsentationen fra denne udgøre mindst en af de syv forældrerepræsentanter. Stk. 2. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkeltpersoner. 2. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse af (Skolebestyrelsebekendtgørelsen), hvortil henvises. 3. Medarbejderne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har to stemmer. De 2 medarbejdere, der har fået flest og næst flest stemmer, er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter sammen fremgangsmåde. Ved flere end 2 kandidater skal afstemningen være skriftlig. Stk. 2. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Stk. 3. Valg i henhold til stk. 1 og stk. 2 gælder for et skoleår og finder sted inden skoleårets start. 4. På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer én af forældrerepræsentanterne som formand ved bunden flertalsvalg. 5. Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Stk. 2. Skolebestyrelse kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. Side 10 af 14

171 6. Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, deltager så vidt muligt stedfortræderen. 7. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelsen af punkter til dagsordenen. Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. 8. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal det meddeles formanden senest 6 dage før mødet afholdes. Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 9. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede. 10. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 11. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 12. Der føres referat over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsreferatet anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsreferatet skal godkendes på næstfølgende møde. Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført referatet og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Stk. 3. Skolens ledelse varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 4. Skolebestyrelsens korrespondance skal fremsendes gennem skolens ledelse. Side 11 af 14

172 13. Skolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Tilføjelse: 14. Der udbetales ikke diæter/vederlag for deltagelse i skolebestyrelsesarbejde. KAPITEL 2 Skolebestyrelses beføjelser 15. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder og inden for de mål og rammer, der er fastsat af Byrådet og som fremgår af bilag til denne vedtægt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen delegerer sine beføjelser i henhold til lov om folkeskolen til skolebestyrelserne bortset fra - Bevillingskompetence - Arbejdsgiverkompetence - Godkendelse af læseplaner - Godkendelse af ferieplaner KAPITEL 3 Pædagogisk Råd 16. Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen med undtagelse af timelønnede vikarer. Skolens ledelse er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Medarbejdere, der underviser på flere skoler, har dog kun mødepligt på én skole. Stk. 2. Rådet er rådgivende for skolens ledelse. Det skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. Stk. 3. Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder. Side 12 af 14

173 Mødeledelse 17. Rådet vælger selv sin mødeleder. Til at varetage mødelederens funktioner ved dennes forfald skal der vælges en stedfortræder. Stk. 2. Valget gælder for et skoleår. Mødevirksomhed 18. Det pædagogiske råd holder møde, når det ønskes af skolens leder. Skolens leder har altid ret til at få punkter optaget på dagsordenen. Stk. 1. Den valgte mødeleder eller en fjerdedel af rådets medlemmer kan altid forlange rådet indkaldt til møde med angivelse af punkter til dagsorden. Rådets møder afholdes som regel uden for undervisningstiden. Stk. 2. Skolens leder og mødelederen fastsætter tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne og fastsætter dagsordenen. Referat 19. Mødelederen eventuelt en valgt sekretær fører under mødet rådets referat. Mindretal kan forlange deres opfattelse tilføjet referatet og medsendt rådets udtalelser. Forretningsorden 20. Det pædagogiske råd fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. KAPITEL 4 Elevråd 21. Ved hver skole dannes et elevråd. Stk. 2. Eleverne afgør selv sammensætningen af og valg til elevrådet. KAPITEL 5 Fælles rådgivende organer 22. Der etableres et dialogforum Side 13 af 14

174 Ændring: Udvalget for Børn og Unge afholder min. 2 dialogmøder med deltagelse af skolebestyrelsesrepræsentanter og skoleleder. Stk. 3. Udvalget for Børn og Unge kan ad hoc indkalde til møder med enkelte skolebestyrelser. KAPITEL 6 23 Denne vedtægt træder i kraft den 28. april 2009 Ændringer af styrelsesvedtægten kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009 Side 14 af 14

175 Bilag: 6.2. Bilag til Styrelsesvedtægten Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 21. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9844/09

176 Bilagsdelen Indholdsfortegnelse: Bilag 1: Bestyrelse ved heldagsskoler side 2 Bilag 2: Skolernes struktur side 3 Bilag 3: Skoledistrikter side 5 Bilag 4: Frit skolevalg side 6 Bilag 5: Undervisningens organisering herunder Sejlads- og Kajakskolen, Svendborg Natur- og Miljøskole, Færdselsskolen side 8 Bilag 6: Ferieplan side 11 Bilag 7: Indskrivning og Klassedannelse side 12 Bilag 8: Resursetildeling- generelle bemærkninger side 13 Bilag 9: PPR og den specialpædagogiske indsats side 16 Bilag 10: Undervisning af etniske minoritetselever side 17 Bilag 11: Retningslinier for elevplaner side 18 Bilag 12: Kvalitetsrapport for Svendborg Kommunale skolevæsen side 20 Bilag 13: Principper for resursetildelingssmodel- SFO-Området 0.-3.kl. side 21 Bilag 14: Retningslinier for befordring af skoleelever i Svendborg Kommune side 23 Bilag 15: Skolebiblioteksordning side 24 Bilag 16: Læseplaner side 25 Bilag 17: Overenskomst indgået med dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder side 26 Bilag 18: Ikrafttrædelsesbestemmelser og ændringsbestemmelser side 27 1

177 Bilag 1 Bestyrelse ved heldagsskoler Der nedsættes en bestyrelse for hver heldagsskole bestående af: Distriktschefen Chef for familieafdelingen Chef for PPR Én skolebestyrelsesformand (valgt af og blandt folkeskolernes bestyrelsesformænd) Forældrerådsformanden To medarbejderrepræsentanter Skolelederen deltager som skolebestyrelsens sekretær uden stemmeret. Heldagsskolebestyrelsen fastsætter selv forretningsorden og vælger formand. Medarbejderrepræsentanterne er ikke valgbare til formandsposten. Skolebestyrelsens beføjelser delegeres af Børn- og Ungeudvalget. Heldagsskolebestyrelsen tillægges følgende beføjelser: Fører tilsyn med skolens virksomhed Indstiller til Børn- og Ungeudvalget eventuelle ændringer af målgruppe og visitationsprocedure. Fastsætter principper for undervisningens ordning. Fastsætter principper for heldagsskolens timefordeling. Godkender skolens budget efter indstilling fra skolelederen Afgiver indstilling ved etablering af udviklings- og forsøgsvirksomhed. 2

178 Bilag 2 Skolernes struktur Kommunen er opdelt i 4 overordnede distrikter, hvor skoler, daginstitutioner og dagpleje samarbejder med det formål at sikre helhed og sammenhæng i børnenes udvikling. Skolerne er struktureret således: Distrikt Skole Kl.trin Specifikke opgaver kl. 10. klasse samt skoler med specialklasserække Nord Byhaveskolen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelse og autisme Vest Bymarkskolen Syd Byskolen Sundhøjskolen,Thurø Skole Stenstrup Skole Syd Gl. Nyby Heldagsskole Børn med sociale og emotionelle vanskeligheder. Familien er inddraget i behandlingstilbudet Nord Gudbjerg Skole Idrætsskole Nord Gudme Skole Idrætsskole Øst Hesselager Skole Nord Hømarkskolen C, 2.C, 3.C, 4.C, Funktionskl., 5.c, C, 9. I, 10. I Elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Vest Juulgaarden heldagsskole Gudbjerg Skole Bh.kl.- 6.kl. Børn med sociale og emotionelle vanskeligheder. Familien er inddraget i behandlingstilbudet Nord Kirkeby Skole Syd Lundby Skole Idrætsskole Nord Nordre Skole I (0.,1.,3. kl.) Indskolingsgr. 6.D, 7.E, 9.C Vest Rantzausminde Skole - Idrætsskole Elever med bevægelsesvanskeligheder Øst Sct. Michaels Specialklasserække:5.C, Hesselager Skt. Michael Skole Skårup Skole, Østre Skole 3

179 Øst Nord Skole 6.C og 8.C Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Skårup Skole Idrætskontrolskole H-kl. 0.,1.,2.,5.kl. Elever med adfærds, kontakt og trivselsvanskeligheder Stenstrup Skole Idrætskontrolskole Syd Sundhøjskolen - Idrætsskole Øst Thurø Skole Idrætskontrolskole Øst Tved Skole Vest Vester Skerninge Skole Idrætsskole MI 1, MI 2. MI 4, MI 7,MI 8, MI 9, Hel.kl. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt ADHD Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelse og autisme AKT- klasse for klassetrin Værkstedsklasse for klassetrin Skole Tved Skole Kirkeby Skole Lundby Skole Bymarkskolen Vest Vestre Skole Idrætskontrolskole ,8.,9.I Læseklassen Elever med massive læse / stavevanskeligheder Syd Østre Skole F, 3.F, 6.F og 9.F Elever med tale, sprog, kommunikation og hørevanskeligheder. Nordre Skole, Rantzausminde, Vest. Skerninge Modtageklasserække. Regionsskoler for 10. klasse: Byskolen omfatter følgende skoledistrikter: Byskolen, Sundhøjskolen, Stenstrup Skole og Thurø Skole. Hømarkskolen omfatter følgende skoledistrikter: Hømarkskolen, Skårup Skole og Østre Skole Gudme Skole omfatter følgende skoledistrikter: Gudme Skole og Skt. Michael Skole Vestre Skole omfatter følgende skoledistrikter: Vestre Skole, Nordre Skole, Rantzausminde Skole og Vester Skerninge Skole. 4

180 Bilag 3 Skoledistrikter 5