om spiseforstyrrelser
|
|
- Helena Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade om spiseforstyrrelser lmsnyt.dk
2 En tanke til dig Når du står med denne brochure i hånden, er det måske, fordi du selv eller en af dine nærmeste har en spiseforstyrrelse. Det betyder, at du har taget det første og måske allersværeste skridt: At erkende problemet eller besluttet at hjælpe en. Tillykke, du er allerede nået rigtig langt. LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har stor erfaring med spiseforstyrrelser og selvskade. Vi ved, hvor svært det kan være både for den syge og for de pårørende. Derfor gør vi, hvad vi kan for at imødekomme dem, vi kan hjælpe, ved at være let tilgængelige både geografisk og ved at have tilbud, der dækker mange forskellige behov. I denne brochure kan du finde information og gode råd om de fem spiseforstyrrelser anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning, ortoreksi og megareksi. Du kan også læse om nogle af de forhold, der kan være medvirkende til, at en spiseforstyrrelse udvikler sig. Hvis du er syg eller tæt på en, der er det, har du brug for mennesker, du kan stole på, og som forstår, hvad du taler om. Hvis du føler dig alene med dine problemer eller er i tvivl om, hvad du skal gøre, så ring til vores telefonrådgivning på eller læs mere om vores øvrige rådgivningstilbud på LMSNYT.dk. Vi glæder os til at høre fra dig. 3
3 Vær opmærksom på signalerne En spiseforstyrrelse kan vise sig ved en række forskellige signaler. De signaler, man især skal være opmærksom på, er følgende: Foretrækker at spise alene Ekstremt fokus på mad, vægt og udseende Urealistisk selvopfattelse Overdreven dyrkelse af motion, der er præget af tvang frem for lyst Tilbagetrukket liv Lavt selvværd Unaturligt forhold til mad Dårlig koncentration, humørsvingninger, rastløshed og søvnbesvær Mavepine, forstoppelse, hovedpine og svimmelhed i længere perioder Overvægt eller store udsving i vægten Vær opmærksom på andre samtidige sygdomme. Nogle vil opleve, at de foruden deres spiseforstyrrelse også kæmper med andre lidelser. Det kan eksempelvis være selvskade, depression, angst, personlighedsforstyrrelse, OCD, ADHD eller diabetes. 5
4 Hvad er en spiseforstyrrelse? Det er nærliggende at tro, at spiseforstyrrelser handler om mad. Men det gør de ikke kun. En spiseforstyrrelse er altid et tegn på svære følelsesmæssige problemer. Og det er dem, man skal bearbejde, hvis man skal ud af den frygtelige situation, en spiseforstyrrelse er. Maden er et tegn Et menneske, der er ramt af en spiseforstyrrelse, har som regel et ekstremt fokus på kost og vægt. Men forholdet til mad og vægt er blot et fysisk udtryk for den sorg, vrede, fortvivlelse og mangel på selvværd, som den enkelte bærer på. Og det er her, at man har brug for hjælp og omsorg. Alle kan blive ramt også drenge Op mod 5 % af unge piger udvikler en eller anden form for spiseforstyrrelse. Hertil kommer, at op mod 30 % af unge piger i Danmark har et så problematisk forhold til mad, krop, vægt og motion, at de er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Tallene er noget lavere for drenge og mænd, men dette betyder ikke, at det kun er piger og kvinder, der lider af spiseforstyrrelser. Antallet af mænd, der rammes af spiseforstyrrelser, anses for at være stigende, og især megareksi betragtes som en spiseforstyrrelse, der primært rammer mænd. Mænd rammes også hyppigt af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning. LMS anslår, at der i Danmark findes mennesker med en spiseforstyrrelse. Heraf lider af anoreksi, af bulimi og af tvangsoverspisning. Ca udviser risikoadfærd i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse. 7
5 Jeg har lært, at jeg er god nok, som den jeg er! Signe, 16 år, fik anoreksi som 12-årig. Jeg kender ikke mine biologiske forældre, fordi jeg blev efterladt på et børnehjem, da jeg var fire måneder gammel. Her boede jeg, indtil jeg som ca. etårig kom i plejefamilie, hvor jeg stadig bor. Mine plejeforældre, mine lærere, mine venner ja, stort set alle har altid rost mig for at være sød, dygtig, nem og flink. Uden egentlig selv at være helt klar over det, har jeg nok altid troet, at andre kun kunne lide mig, hvis jeg altid var den sødeste, dygtigste og nemmeste. Jeg har altid stillet store krav til mig selv. Alt skulle helst være perfekt, også min vægt. Som 11-årig begyndte jeg at tabe mig. Når jeg gik på vægten, skulle den altid ned, ligegyldigt hvor lidt jeg vejede. Bare veje lidt mindre end sidst. Til sidst holdt jeg helt op med at spise og drikke noget som helst. I dag har jeg lært, at mine plejeforældre og alle andre elsker mig for den, jeg er. Ikke for det, jeg præsterer i skolen eller andre steder. Jeg behøver ikke at yde mere eller ekstra for at blive accepteret eller holde af mig selv. Jo mere, jeg er begyndt at tro på mig selv, jo mindre fylder anoreksien. Anoreksi Mennesker, der lider af anoreksi, undlader ofte at spise af frygt for at tage på. De har et forvrænget kropsbillede og ser sig selv som tykke, selvom de reelt er alt for tynde. Vægten holdes nede ved at spise så lidt som muligt og ofte også gennem intens fysisk aktivitet. Mennesker, der lider af anoreksi, er perfektionistiske og stiller ofte urimelige krav til sig selv, som er umulige at leve op til. De er ofte selvudslettende, og i sammenhænge, hvor der er mange mennesker til stede, vil de være tilbagetrukne, stille og usynlige og forsøge at gøre alle andre tilpas. Det, som særligt kendetegner mennesker med anoreksi, er deres behov for kontrol. Ved at kontrollere følelser, mad, motion og vægt føler de, at de kan genvinde den kontrol, de savner i deres tilværelse. En stor del dør enten af underernæring, eller fordi de vælger at tage deres eget liv. Anoreksi er en af de mest dødelige sygdomme blandt unge piger. Tegn på anoreksi Der er forskellige tegn, som kan betyde, at en person lider af anoreksi. De mest almindelige er: Stort vægttab, som ikke skyldes anden sygdom Gentagne slankekure på trods af, at personen absolut ikke er overvægtig Negativ og forvrænget opfattelse af egen krop Urealistisk opfattelse af kropsvægten og dimensionerne. Tynd er aldrig tynd nok Spiser stadigt mindre, går på strenge diæter og opfinder forskellige madallergier, så vedkommende ikke kan spise særlige ting Frygt for situationer, hvor der skal spises. Disse bliver undgået mest muligt Optaget af mad, kogebøger og madlavning, men ikke selve spisningen, som undgås Læs mere om anoreksi på lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/anoreksi 8 9
6 Bulimi Kim, 29 år, fik bulimi som 14-årig. Min bulimi var en sygdom, der havde sat sig på mine tanker. Jeg følte altid, at jeg havde alt for mange fejl. Mit største ønske har altid været at være fejlfri, derfor lavede jeg strenge regler for mig selv. Hvis jeg lavede en fejl og ikke overholdt mine egne regler, følte jeg på en måde, at jeg måtte straffe mig selv, og så lavede jeg bare endnu mere strikse regler. Jeg sagde altid ja til alting, selvom jeg inderst inde slet ikke havde lyst til det. Jeg troede ikke, andre kunne lide mig, hvis jeg sagde nej. Så faktisk gjorde jeg aldrig noget, jeg selv kunne lide og havde lyst til. På en måde brugte jeg bulimien som et frirum, hvor jeg kunne rense mig selv for alle de fejl, jeg troede, jeg havde, og for alle de ting, jeg sagde ja til, men faktisk ikke ville. Nu har jeg lært at tænke sunde tanker. Jeg har lært at tænke positivt om mig selv. Og jeg har lært at følge mine egne behov og sige nej til ting, jeg ikke har lyst til. På den måde har jeg fået et meget bedre liv og har ikke brug for bulimien mere. Mennesker, der lider af bulimi, er ekstremt optaget af vægt og udseende og ønsker ofte at tabe sig. De lider under et lavt selvværd og vil som regel altid være på en eller anden form for slankekur eller diæt. Modsat mennesker med anoreksi oplever de episoder, hvor de mister kontrollen over maden og overspiser store mængder mad ofte i det skjulte. Episoderne efterfølges af forskellige former for udrensning for at undgå vægtstigning, fx ved at kaste op, dyrke overdreven motion eller tage afføringsmidler. Overspisningen giver ofte en umiddelbar lettelse, men bagefter følger skam og selvbebrejdelse over at miste kontrollen. Først når udrensningen har fundet sted, vil der opstå en form for ro og følelsesløshed. Mennesker med bulimi er oftest normalvægtige, og derfor er lidelsen svær for omverdenen at opdage. Tegn på bulimi De mest almindelige tegn på bulimi er: Mad forsvinder på grund af skjulte overspisninger Spisevaner afspejler følelseslivet. Hun eller han bruger maden som trøst mod ubehagelige følelser Hyppige opkastninger i starten måske kun nogle gange om måneden, senere op til flere gange om dagen Personen er urolig, får flakkende øjne og bliver fraværende efter den sidste mundfuld mad. Går hurtigt på fx toilettet, hvor hun eller han kan kaste op Sår på knoerne efter at have skrabet dem mod tænderne ved opkastning Stort forbrug af afføringsmiddel Spiser meget uden tilsyneladende at tage på 10 Læs mere om bulimi på lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/bulimi 11
7 Tvangsoverspisning Mette, 38 år, begyndte at overspise som 19-årig. Jeg har altid spillet håndbold. Helt fra jeg var lille. Og jeg har altid elsket det. Da jeg var 18 år, fik jeg en skade i mit ene knæ. Skaden gjorde, at jeg ikke kunne spille håndbold mere. Jeg har altid fået meget ros, fordi jeg var en dygtig spiller. Og pludselig følte jeg mig tom, fordi håndbold var det eneste, jeg følte mig RIGTIG god til. På en måde blev jeg uvenner med mig selv. Fordi jeg inderst inde følte, at jeg var en taber, der ikke var god til noget som helst, når jeg ikke spillede håndbold. Så jeg begyndte at mobbe mig selv inde i mit hoved. Jeg kaldte mig selv dum, grim og fed. Og straffede mig selv ved at spise en masse ting, jeg faktisk ikke kunne lide, samtidig med at jeg trøstespiste. Jeg spiste og spiste, til det gjorde virkelig ondt i min mave og min krop. I dag har jeg heldigvis fundet ud af, at jeg er god til mange andre ting end at spille håndbold. Jeg er blevet gode venner med mig selv. Og jeg ved, at jeg fortjener at være god mod mig selv og min krop og give mig selv et godt liv. Tvangsoverspisning kaldes på engelsk Binge Eating Disorder (BED), og herhjemme anvendes begge betegnelser. Ofte har mennesker, der lider af tvangsoverspisning, et kaotisk spisemønster, hvor de forsøger at kontrollere madindtaget, men mister kontrollen og overspiser. Overspisningernes funktion er at dulme både gode og dårlige følelser. Mennesker, der lider af tvangsoverspisning, vil ofte veksle mellem perioder med overspisninger og perioder med slankekure. Mennesker, der tvangsoverspiser, har ligesom de, der lider af anoreksi eller bulimi, et lavt selvværd. Og som navnet antyder, føler den ramte person sig tvunget til at spise og fortsætte med det til langt ud over mæthedsgrænsen. Tvangsoverspisningen bliver en måde at beskytte sig selv mod svære følelser og oplevelser, men er samtidig ofte forbundet med stor skam- og skyldfølelse og væmmelse over sig selv. I modsætning til bulimi ses der ved tvangsoverspisning ingen udrensning af kroppen, og derfor vil mennesker, der lider af tvangsoverspisning, ofte være overvægtige. Tegn på tvangsoverspisning Ved tvangsoverspisning ses ofte en række af følgende tegn: Afhængighed af mad udover kroppens normale behov Oplevelsen af at måtte spise for at kunne holde tilværelsen ud Overvægt eller store udsving i vægten Gentagne og mislykkede slankekure Spisning i det skjulte på grund af skam over overvægt Altid dårlig samvittighed over at spise Undskylder sin egen spisning Læs mere om tvangsoverspisning på lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/bed 12 13
8 Ortoreksi Karin, 27 år, fik ortoreksi som 22-årig. Jeg har altid sammenlignet mig selv med andre. Og hvis jeg følte, nogen var bedre end jeg, fik jeg en slags angstanfald, som jeg overførte til maden. Det kulminerede for alvor, da jeg blev mor, fordi jeg konstant var angst for ikke at være den perfekte mor. Jeg overførte min angst for livet til en angst for mad. I hvert fald mad, jeg ikke selv havde kontrol over. I en periode spiste jeg fx kun økologiske madvarer fra en helt bestemt producent. Jeg kunne bruge mange timers transport på at komme til bestemte forretninger. Og jeg brugte mange penge på at bestille madvarer specielt hjem. Det var helt umuligt for mig at spise noget, andre havde tilberedt, eller madvarer, der ikke var mit mærke. Det var ikke bare enormt belastende for mig selv, men også for mine venner, min familie, min kæreste og min datter. I dag har jeg sluppet ortoreksien og min angst for livet. Jeg sammenligner ikke længere hele tiden mig selv med andre. Jeg har nemlig fundet ud af, at jeg faktisk er allermest perfekt og bedst, når jeg bare er mig selv. Jeg er blevet mere glad for mig selv og kan dermed være en meget bedre kæreste og mor. Mennesker, der lider af ortoreksi, har et overdrevet fokus på sundhed og at spise sundt eller spise på en bestemt måde. Som det også ses ved anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning er maden hos mennesker, der lider af ortoreksi, en så stor besættelse, at det hindrer dem i at have en normal hverdag. Men hvor der ved de andre spiseforstyrrelser er fokus på mængden af mad, er der ved ortoreksi fokus på madens kvalitet. Mennesker, der lider af ortoreksi, har ikke nødvendigvis et ønske om at tabe sig, men er besatte af at leve og spise sundt. Ofte resulterer dette i, at de danner deres eget billede af, hvad der er sundt, går på diæter og laver en lang række regler og ritualer for, hvad de må spise. Diæten og reglerne er ikke nødvendigvis sunde set ud fra et objektivt perspektiv. Der kan fx være tale om regler for hvilken farve eller type råvarer, man må spise. Ofte vil mennesker, der lider af ortoreksi, altid medbringe egen mad til sociale sammenkomster, da de ikke tør spise måltider tilberedt af andre. I sidste ende kan besættelsen medføre, at de isolerer sig socialt. Tegn på ortoreksi Følgende tegn kan være et udtryk for ortoreksi: Meget optaget af sundhed Rigide regler og ritualer for, hvad og hvornår der må spises Undgår sociale situationer, hvor mad indgår, eller medbringer egen mad Nægter at spise mad, andre har tilberedt Dyrker meget motion Læs mere om ortoreksi på lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/otoreksi 14 15
9 Megareksi Tommy, 26 år, fik megareksi som 17-årig. I folkeskolen blev jeg mobbet. Jeg følte mig altid anderledes, og at der var noget galt med mig. Da jeg var omkring 16 år, fandt jeg ud af, at jeg var rigtig god til at træne. Jeg kunne tvinge og presse mig selv til meget mere end mine kammerater. Jeg blev fanget i træningen. Ligegyldigt hvor store mine muskler blev, syntes jeg aldrig, de var store nok. Træningen var vigtigere end ALT andet. Jeg havde brug for en enorm kontrol over min hverdag. Jeg planlagde mine dage ekstremt stramt med en helt nøjagtig tidsplan over, hvornår jeg skulle sove, spise og træne. Min tidsplan kunne og måtte ikke overskrides. Og jeg levnede ikke plads til min familie, mine venner eller en kæreste. Heldigvis er jeg begyndt at kunne se, at det ikke er størrelsen på mine muskler, der afgør, hvad jeg er værd som person. Jeg er begyndt at kunne se mange forskellige gode kvaliteter i mig selv og min personlighed. Jeg er begyndt at turde give slip på kontrollen. Tro på mig selv og på, at der er masser af muligheder for mig her i livet, også uden for træningscentret. Megareksi er en spiseforstyrrelse, der især rammer mænd. Mennesker, der lider af megareksi, oplever, at deres krop er for tynd, for let og ikke muskuløs nok. For at blive større og mere muskuløse styrketræner de i timevis hver dag og følger særlige fedtfrie og proteinrige diæter. Nogle begynder endvidere, i forbindelse med styrketræningen, at tage kunstigt fremstillede hormoner som anabole steroider for at fremskynde vægtøgningen. Uanset hvor meget personen, der lider af megareksi, tager på i vægt, eller hvor meget muskelmassen øges, vil det ikke være tilstrækkeligt eller tilfredsstillende for ham eller hende. Mennesker, der lider af megareksi, vil ofte have et lavt selvværd og et forstyrret kropsbillede ligesom andre, der lider af en spiseforstyrrelse. De vil altid se sig selv som mindre, end de reelt er og ofte have en følelse af manglende mandighed og være angste for at virke små og svage. Kontrollen med vægt, træning og specialkost fylder så meget, at det ikke er muligt for dem at have en almindelig hverdag. Tegn på megareksi Ved megareksi ses ofte en række af følgende tegn: Overdreven træning op til flere gange dagligt Rigide regler og ritualer for, hvad og hvornår personen må spise Er altid på specielle proteinrige og fedtfrie diæter Personens vægt og muskelmasse øges meget på kort tid Personens humør og temperament ændrer sig Sociale begivenheder fravælges til fordel for træning Medbringer altid egen mad 16 Læs mere om megareksi på lmsspiseforstyrrelser.dk/diagnoserne/megareksi 17
10 Følgevirkninger af spiseforstyrrelser Følgevirkningerne af en spiseforstyrrelse kan variere meget, alt efter hvilken spiseforstyrrelse der er tale om. Nogle af de mest almindelige følgevirkninger er: Væksthæmning Atypiske spiseforstyrrelser Der anvendes nogle bestemte kriterier, når man diagnosticerer mennesker med spiseforstyrrelser. I Danmark anvendes for det meste ICD-10 diagnosesystemet, og her er der en række underkategorier, som bruges, når alle kriterierne ikke kan opfyldes for en af de øvrige spiseforstyrrelser. Falder man ind under en af disse kategorier, er der tale om det, der i hverdagssprog bliver kaldt en atypisk spiseforstyrrelse. Der kan fx være tale om en person, der udviser anorektisk opførsel, men samtidig også jævnligt overspiser og kaster op, eller en person, der lider af bulimi, men ikke kaster så jævnligt op, at diagnosekriterierne for bulimi kan anvendes. Manglende koncentration Nedsat seksualdrift Impotens og manglende menstruation Knogleskørhed Skader på organer, fx hjerte og muskler Syreskader på tænderne Mennesker, der lider af en atypisk spiseforstyrrelse, vil være lige så alvorligt ramt som alle andre med en spiseforstyrrelse. De vil ofte have et lavt selvværd og et forstyrret kropsbillede. En stor del af de mennesker, der har en spiseforstyrrelse, lider af en atypisk spiseforstyrrelse, da deres symptomer ikke passer til kriterierne for én enkelt spiseforstyrrelse. Læs mere om atypiske spiseforstyrrelser på LMSSPISEFORSTYRRELSER.dk/diagnoserne/atypiske Sår på spiserøret Mave-tarmproblemer Forstyrret blodtryk Type 2-Diabetes 18 19
11 En voldsom eller traumatisk oplevelse Når et menneske bliver udsat for en voldsom eller traumatisk følelsesmæssig oplevelse, kan det forårsage en smerte, der sætter sig som et vedvarende sår på sjælen. Oplevelsen kan fx være en nær vens eller et familiemedlems død, forældres eller egen skilsmisse, at flytte hjemmefra, den første seksuelle oplevelse eller simpelthen nedværdigende bemærkninger. Mulige årsager til spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser handler på den ene side om mad, på den anden side slet ikke om mad. En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, som kommer til udtryk gennem forholdet til maden, men som i virkeligheden handler om et særligt følsomt og skrøbeligt sind kombineret med svære følelsesmæssige situationer. Der kan derfor være næsten lige så mange forklaringer, som der er mennesker med spiseforstyrrelser. Her vil vi dog alligevel forsøge at skitsere nogle af de forhold, som kan være medvirkende til, at nogle udvikler en spiseforstyrrelse. Perioder med mange voldsomme oplevelser En periode med den ene voldsomme episode efter den anden kan være stressende og udløse følelser, som bliver så ubærlige, at man ikke kan forholde sig til dem. Det kan fx være, at man i løbet af kort tid flytter hjemmefra, oplever svigt fra nogen tæt på, bliver mobbet, afvist eller oplever en nærtstående persons død. Vedvarende belastende omstændigheder Når man gennem længere tid lever under forhold, som forårsager stor følelsesmæssig smerte, kan man på et tidspunkt nå dertil, at man ikke kan håndtere smerten længere. Det kan for eksempel være at vokse op i en alkoholisk familie, at blive udsat for seksuelle eller psykiske overgreb eller at leve i et ulykkeligt ægteskab. Det sensitive barn Nogle børn er mere følsomme og sensitive end andre. Når et meget sensitivt barn vokser op i en familie, hvor problemer og uoverensstemmelser ikke italesættes, vil barnet i højere grad end andre børn tage problemerne på sine skuldre og heraf risikere psykiske problemer senere hen. Overkontrol Hvis man vokser op i en familie, hvor forældrene styrer alt og kontrollerer den mindste detalje, kan man få det sådan, at den eneste og letteste overlevelse er at opgive sin egen identitet og underlægge sig kontrollen. Men med tiden kan den manglende selvbestemmelse blive så følelsesmæssig smertefuld, at man på en eller anden måde må bryde ud af mønsteret og selv tage kontrollen. Undertrykte følelser Hvis man hele tiden oplever, at ens tanker og følelser ikke bliver accepteret eller taget alvorligt, kan man til sidst tro, at de er forkerte og ikke særlig vigtige. Dette kan medføre, at følelserne i stedet bliver undertrykt og vendt mod en selv
12 For pårørende Hvem er LMS? Du er ikke alene om at være pårørende til en, der har en spiseforstyrrelse. Del dine tanker, opret dig gratis på paaroerendeforum.dk Det bedste, du kan gøre som pårørende, er at lytte uden at afvise. Prøv at forstå det indre kaos frem for at engagere dig i den ydre kontrol af vægten. Husk, at en spiseforstyrrelse ikke handler om mad - men om følelser! Grundstenene i LMS er viden, omsorg, tid og formidling. Vores overordnede formål er at give støtte, rådgivning og information til personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse eller selvskade, samt til pårørende og andre interesserede. Samtidig ønsker vi at skabe opmærksomhed i samfundet omkring spiseforstyrrelser og selvskade med henblik på forebyggelse, bedre behandlingstilbud og omsorg efter behandlingen. De fleste i LMS arbejder frivilligt og ulønnet. Derfor er vores indsats meget afhængig af private støtter og donationer. Vi arbejder for bedre og mere information samt flere og bedre behandlingstilbud Vi ønsker at bryde det tabu og den skam, der stadig er forbundet med at have en spiseforstyrrelse eller at skade sig selv Vi tilbyder gratis og anonym hjælp til den enkelte, der er berørt, pårørende og andre udenforstående Vi etablerer støttegrupper også for pårørende Vi holder foredrag, uddeler informationsmateriale og oplyser om relevant litteratur Vi samarbejder med søsterforeninger i andre lande og holder os orienterede om, hvad der sker inden for forskning i hele verden Vi arbejder for et bedre selvværd hos unge i folkeskolen 22 23
13 Her er hjælp at hente LMS København Dronningens Tværgade 46, st København K LMS Næstved Psykinfo Hjultorv 6A, Næstved LMS Odense Klaregade PIO-Psykinfo 5000 Odense C LMS Aarhus Ryesgade 29, Aarhus C LMS Aalborg C.W. Obels Plads Aalborg LMS Vollsmose Vollsmose Bibliotek Vollsmose Alle Odense NØ Støt LMS på LMSNYT.dk/stot Din støtte gør stor forskel! Telefonrådgivningen Sekretariat Web lmsnyt.dk LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS September 2013
sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut
Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
Læs mereSpiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention
Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør
Læs merePernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg
Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes
Læs mereHverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen
HverDag med en spiseforstyrrelse Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen WORKSHOP LOS LANDSMØDE 2017 Spiseforstyrrelser og tal Porcelænshulen mit liv med spiseforstyrrelser Bag facaden Tematikker
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereMailene. Dit liv B side 14
Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs mereSpiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning
Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereHvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det?
Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Mette Fuglsang Diætist Psykoterapeutstuderende Tidligere tvangsoverspiser Indehaver af firmaet www.mettefuglsang.dk Overspisning Tvangsoverspisning/
Læs merePatienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS
Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereSpiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ
Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereOverspisning- Tankernes magt
Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet
ADHD ADHD ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse i hjernens funktion, som giver problemer ift. opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD kan gøre det svært at
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereUniversity of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereHvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse
Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereFrugtfaste. Fadervor. Jabes bøn
Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mere1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.
Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereSAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland
SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereSpiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling
Spiseforstyrrelser forebyggelse, opsporing og behandling Oplæg d. 10 oktober 2018 v. Lene Haulund Aut. Psykolog, godkendt Specialist i Psykoterapi Disposition 1. Spiseforstyrrelses diagnoser 2. Forekomst
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereIkke rigtig voksen, ikke rigtig barn
Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereMariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.
Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereVærdighed den røde tråd i ældreplejen
Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mere