KVALITETSRAPPORT 2014/15. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Øvrige resultater 13 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 20 6 INKLUSION 21 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 24 2

3 1 FORORD Siden sidste kvalitetsrapport er Reerslev Skole blevet en landsbyordning, der består af daginstitution, SFO, klub og skole. Årets kvalitetsrapport tager derfor flere steder afsæt i og arbejder videre henimod en udvikling af hele organisationen. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN I hjertet af landsbyen Reerslev med naturområdet Hedeland som nærmeste nabo, ligger Reerslev skole. En ægte landsbyskole, der går fra 0. til 6. klassetrin. I august 2014 blev det politisk vedtaget at indføre en landsbyordning pr.1.januar Det betød, at daginstitution, SFO, klub og skole blev lagt sammen til en fælles organisation med en strategisk leder og to pædagogiske ledere. Reerslev Skole er kendt for sine traditioner, men er samtidig en moderne skole med fokus på den faglige og pædagogiske udvikling. Vi har nu indført fælles traditioner for Reerslev Skoles landsbyordning, hvor der blandt andet er planlagt og afholdt en temauge på tværs af organsitionen. At vi er en skole for 0. til 6. klasse gør at vi har helt særlige kompentencer, når det handler om at giver eleverne en god start på deres skoleliv. Med indførelsen af Reerslev Skoles landsbyordning har vi arbejdet med ihærdigt at skabe den røde tråd i barnets liv ved at styrke kommunikationen og koordineringen på tværs, invitere forældrene ind i dialogen og samarbejdet om barnets læring og udvikling, skabe helhed i barnets hverdag for at opnå bedre og bløde overgange samt styrke det eksterne samarbejde. Det arbejde vil vi fortsat arbejde med for at sikre et sted i konstant udvikling. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende er der valgt at beskrive og folde flere områder ud. Rapporten af sprogvurderinger gennemført på Reerslev Skole viser, at børnene i børnehaveklassen generelt har mangelfulde kommunikative kompetencer og kommunikative strategier. Der er en markant forskel på drenge og piger. Her ligger vi under kommune niveau og har klart et fælles opmærksomhedspunkt i forhold til at arbejde med at børnenes kommunikative kompetencer i daginistutionen, SFO, klub og skole. Fællesbestyrelsen og forældrene inddrages i det videre arbejde henimod at stimulere og udvikle børnenes kommunikative færdigheder. Resultaterne fra de nationale test viser blandt andet at andelen af elever, som er gode til læsning/matematik (mindst 80 %) er opnået bortset fra på 4.klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test er også forbedret. Resultaterne af elevernes trivsel i indskolingen og på mellemtrinnet sammenlignet med kommunens resultater viser, at eleverne på Reerslev Skole generelt trives bedre. Antallet af elever, der modtager specialundervisning er faldet. 3.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten på skolen - herunder resultaterne Forklaringerne på, at resultaterne af andelen af gode og dårlige elever er ændret i positiv retning skal efter vores vurdering blandt ses i sammenhæng med indførelsen af et kvarters læsebånd dagligt, større fokus på læsning i fagene, de seneste års intensive fokus på sprog og læsning generelt, organiseringen af faglig fordybelse samt samarbejdet på tværs med indblik i vigtigheden af børnenes læring. 5

6 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 2,0 14,6 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6

7 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-3,3-7,7 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 12,3 20,6 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 7

8 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,5 6,2 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-6,7-0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,8 4,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-4,8-12,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2 4,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,1 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.4 Skolernes arbejde med matematik og naturfag I foråret 2014 inden folkeskolereformens ikrafttræden blev der nedsat en læringsgruppe, der har fokus på udearealer. Det er et af de faglige fag, som vi som ledelse har valgt for at styrke natur/teknologi. Arbejdsgruppen består af pædagoger fra SFO, daginstitution, klub og lærere samt en repræsentant fra ledelsen. Naturfagsvejlederen er tovholder. Arbejdsgruppen skal lave en fælles vision og beskrivelse for, hvordan vi i Reerslev området kan anvende ude arealerne omkring os. Formålet er styrke børnenes motivation, motorik, kognitive og sociale læring ved udendørs aktiviteter. Gruppen skal have fokus på, hvordan udendørs aktiviteter kan styrke barnets alsidige udvikling og læring. Arbejdsgruppen skal beskrive, hvordan ude arealerne kan udvikles, etableres og anvendes i dagligdagen. Ledelsen har fastsat kommissorium for gruppen og deltager i møderne. Læringsgruppen har en jævn mødefrekvens. Der er lavet et større arbejde i læringsgruppen i samarbejde med den pædagogiske konsulent for naturvejledervirksomhed med henblik på at investere og prioritere de fysiske faciliteter ude. Alle vejledere har til personalemøder fremlagt deres funktion og opgaver samt forelagt, hvilken vejledning de har mulighed for at yde til deres kollegaer. Vi har ikke årgangsteams, da det er en 1-sporet skole. Vejlederne giver vejledning til deres kollegaer i forhold til differientering og faglig styrkelse af svag og stærke elever. Elever der er særligt dygtige eller elever der score lavt, bliver drøftet på teammøder, hvor matematikvejlederen kommer med forslag til tiltag.vejlederne rådgiver omkring emner og temaer for de enkelte klassetrin, hvis der er tale om urutinerede lærere. Vejlederne aflægger udvalgte klasser besøg og rådgiver om didaktiske og indholdsmæssige retninger der er hensigtsmæssige. Dette sker primært i klasse Sprog og læsning Vi har afholdt lærermøder, hvor forenklede Fælles mål har været på dagsorden samt drøftelse af, hvordan sproglige læringsmål tænkes ind i fagene. Lærerne har lagt det ind i forhold til årsplansarbejde og fagene. Ledelsen følger op ved teamsamtaler. Der er en stor opmærksomhed både fra læsevejleder, lærere og ledelse om at have et så bredt udvalg af materialer, som matcher elevernes aktuelle læseniveauer. Lærerne sparrer og udveksler materialer på tværs af årgange. Siden august 2014 har skoledagen været organiseret, så der hver morgen er afsat et kvarters læsebånd for alle skolens elever. Læsevejlederen giver vejledning i valg af læsemateriale på alle klassetrin. Herudover er hver lærer meget opmærksom på at tænke læsningen ind i alle fag- lige fra instruktionslæsning i madkunskab til fagtekster i natur/teknik. Vi prøver at sikre de læsefaglige kompetencer hos lærerne på mellemtrinnet ved blandt andet kurser, vejledning fra sprogvejleder og læsevejleder. 12

13 4.1.6 Lektiehjælp og faglig fordybelse I august 2014 opstillede ledelsen en vision og beskrivelse for faglig fordybelse. Visionen er at skabe forudsætning for læring via varierede og differentierede læringsformer, der er målrettet og udfordrer både faglig svage og stærke elever, så alle lærer mere. Formålet med den faglige fordybelse/lektiehjælp er at styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige og sociale udfordringer eller intensive forløb, som er tilpasset den enkelte elevs niveau og behov. Teamet, som skal samarbejde omkring den faglige fordybelse/lektiehjælp skal i planlægningen og organiseringen overveje følgende: Har faglig fordybelse og lektiehjælp et primært fokus på nogle fag (fx dansk og matematik), og hvem skal prioritere hvilke lektier, udfordringer, og faglige behov, der understøttes i tilbuddet? Har lektier altid forrang for faglige udfordringer, turboforløb og understøttelse? Skal der være en sammenhæng med undervisningen og i så fald: hvem sikrer den? Hvem bestemmer, hvad eleverne skal lave i faglig fordybelse og lektiehjælp? Hvem er ansvarlig for kommunikationen til børn og forældre? Ledelsen følger op ved teamsamtaler og løbende dialoger Arbejdet med 'Uddannelse til Alle (UTA)' Da skolen går til 6.klasse har vi valgt at understøtte den overgang, der naturligt ligger, når eleverne skal videre i 7.klasse. Samtidig har vi aftalt i ledelsesgruppen i vest, at vi fra sommeren 2016 følger op på, hvordan vores tidligere elever har klaret eksamen. 4.2 Øvrige resultater 13

14 4.2.1 Læsetest 1. og 3. klasse Antal testede ud af mulige, 2014/15 1. klasse 3. klasse Antal elever Antal testede Antal elever Antal testede Skolen Kommunen Kilde: Kommunens egen indberetning Læseresultater for 1. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Skolen % % 9,5% 19,0% 71,4% Kommunen, ,6% 5,7% 21,4% 39,4% 32,9% Landsnorm (2009) 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent Læseresultater for 3. klasse Før-fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæsere Skolen % 4,3% 39,1% 43,5% 13,0% % Kommunen, ,9% 10,2% 44,4% 36,2% 8,2% 0,2% Landsnorm (2009) 0,6% 18,0% 40,6% 33,7% 6,7% 0,4% Kilde: Hogrefe, data er trukket ud af Hogrefes database af kommunens læsekonsulent SFOens arbejde Hvordan arbejder I målstyret med at lære børnene sociale færdigheder? Hvordan sætter I mål? Hvilke metoder bruger I for at opnå disse mål? Hvordan dokumenterer I tegnene på, at målet for børnene opnås? Vi laver forskellige aktiviteter og lege, der er målrettet sociale færdigheder. For eksempel: fælles samlinger, ture ud af huset, makkerdage sammen med 6. klasserne og ved fri leg, uden voksen organisering. Vi dokumenterer tegnene på at det går godt, ved at se på om børnene kan modtage en fælles besked? Er det rart at have dem med på ture? Er de gode til at lukke hinanden ind i deres lege? På hvilken måde og med hvilke pejlemærker arbejder SFOen på at lære børnene at opbygge venskaber? Vi er opmærksomme på om der er børn, der ikke deltager i fælleslege. Og er der børn, som har svært ved at danne relationer, hjælper vi dem på vej. Blandt andet ved nogle voksenstyrede aktiviteter. Hvordan finder I frem til den rette balance i jeres SFO mellem voksenorganiserede og selvvalgte aktiviteter? Herunder - Hvilke tegn kigger I efter, når I tager stilling til den rette balance? Vi afholder ca. en gang om måneden, fagteammøder, hvor vi blandt andet, taler om vores aktiviteter og om, hvilke børn, der har behov for voksen organiserede lege eller aktiviteter. Når I arbejder med sprog og kommunikation og krop, bevægelse og sundhed har I da individuelle mål eller mål for børnegruppen? Hvis ja beskriv, hvordan I arbejder frem mod disse individuelle mål eller mål for børnegruppen. 14

15 Vi har et team, der arbejder med idræt, leg og bevægelse. De arbejder ud fra fælles mål. F.eks. selvværd, trivsel og fordybelse. Der er nogle fælles læringsmål. Der er også beskrevet middel/metode til at nå disse mål. Til sidst bliver der evalueret på, hvad har børnene lært og hvordan har børnene lært det. Samarbejde på tværs I forbindelse med overgange og helhedstænkning på en skala fra 1 til 4 (se nedenfor) i hvor høj grad har I implementeret i jeres SFO, at I bruger overgangsmaterialet fra projekt Overgange i Morgendagens Børne- og Ungeliv? 1. Fuldt implementeret 2. Vi er godt i gang 3. Vi har taget de første skridt 4. Vi er ikke kommet i gang (Skriv tallet for jeres vurdering i dette feltj 1. Vi mener, at vi lever helt op til overgangmaterialet fra projekt overgange i Morgendagens Børne- og Ungeliv. Hvis I er godt i gang eller fuldt implementeret beskriv i tekst, hvilke resultater, der er kommet ud af at bruge materialet: Der er kommet mere fokus på hvordan overgangene skal foregå i hele organisationen. Vi har benyttet årshjulet som vores guide til, at implementerer overgangene mellem de forskellige afdelinger. Hjem - daginstitution SFO - Klub. 15

16 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 52% Kommunen, % 65% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 43% 49% Kommunen, % 35% 57% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 55% 32% Kommunen, % 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 60% Kommunen, % 79% Nej Ja, lidt Ja, meget 16

17 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 64% Kommunen, % 20% 75% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 56% Kommunen, % 32% 60% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 37% Kommunen, % 36% 9% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 17

18 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 3,9 4,1 Faglig trivsel 3,6 3,9 Støtte og inspiration 3,2 3,4 Ro og orden 3,5 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 18

19 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 28% 61% Kommunen, % 42% 48% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 43% 48% Kommune, % 59% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 24% 54% 17% Kommunen, % 32% 51% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 41% 46% Kommunen, % 59% 17% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 19

20 5.1.3 Erfaringer med motion og bevægelse På Reerslev Skole har lærere og pædagoger i forbindelse med årsplansarbejde indlagt og tilrettelagt tid til motion og bevægelse. Alle lærere har aktiviteter i deres undervisning, hvor børnene skal bevæge sig. Der er indgået en samabejdsaftale mellem Reerslev Skole, ISC og Fritid og Kultur, hvor der har kørt forskellige forløb på årgangene og udbudt aktiviteter i en tre ugers periode, hvor børnene har haft mere idræt. Herudover har vi anvendt vores to svømmepositioner af en times varighed dels til svømning på 4+5.klasse og dels til, at vores 2.og 3.klasse i et halvt år har en times svømmeundervisning, som en del af den understøttende undervisning og for at sikre mere motion og bevægelse i dagligdagen. 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 20

21 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/15 6 4,3% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 9 6,3% Kommunen, 2014/ ,5% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Arbejdet med inklusion og inkluderende læringsmiljøer, herunder brugen af specialpædagogiske ressourcer Inden skoleårets start afholdes et fordelingsmøde, hvor skolepsykologen, lærere og ledelse deltager med henblik på at anvende de tildelte ressourcer bedst muligt. Timerne på Reerslev Skole er samlet i en pulje af timer, der benævnes inklusionstimer. Inklusionstimerne ydes med fokus på inklusion og klassetrivsel i et kortere eller længere forløb. Det vurderes ud fra faktuelle behov på de enkelte klassetrin. Det er lærerne omkring den enkelte klasse, der varetager timer for at skabe den størst mulige sammenhæng for børnene og give det bedste tilbud for klassen eller børn i klassen. I indeværende år er der sket en lige fordeling af inklusionstimerne til 1.,2. og 3.klasse, da det er der behovet er. Inklusion og arbejdet med inkluderende læringsmiljøer har været et tema på personalemøder, hvor inklusionsrammen er forelagt, drøftet og omsat i praksis. Ledelsen har med jævne mellemrum møder med ressourcepersonerne. PPR inddrages i forhold til rådgivning og vejledning efter behov oftest til de enkelte team for at der skabes en fælles viden og indblik i arbejdet med inklusion. 21

22 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 89% Skolen, 2013/14 57% Skolen, 2012/13 46% Kommunen, 2014/15 74% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

23 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 90% 100% Engelsk Tysk 33% 75% 77% 77% Historie 57% 57% Kristendomskundskab 39% 100% Matematik 84% 100% Natur/teknik 36% 83% Idræt 71% 100% Musik 55% 54% Billedkunst 63% 88% Håndværk og design 69% 100% Madkundskab 49% 57% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 72% 88% 2. Klasse 63% 96% 3. Klasse 4. Klasse 72% 74% 79% 88% 5. Klasse 68% 94% 6. Klasse 75% 91% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23

24 7.1.4 Valgfag Vi har ikke valgfag, da vi er en skole til 6.klasse. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 97% Skolen, 2013/ % 99% Skolen, 2012/ % 100% Kommunen, 2014/ % 19,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Forældresamarbejde Skolebestyrelsen har besluttet principper for skolens forældresamarbejde, herunder skolens underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen. Underretningen til hjemmene sker to gange om året. Kontaktforældrene på klassetrinnene er inddraget ved møde med skolebestyrelsen. Medarbejderne er inddraget i skolens MED udvalg. Den nye fællesbestyrelse vil arbejde med kommunikation og inddragelse af forældrene på alle niveauer. 24

25 7.2.3 Samarbejdet mellem pædagogisk personale og lærere Med afsæt i landsbyordningen har vi det sidste år arbejdet med samarbejdet på tværs af daginsitution, SFO, klub og skole. Der samarbejdes ud fra en fælles pædagogisk platform- den røde tråd, hvor der er skabt fælles traditioner. Personalet fra daginstituion, SFO, klub og skole planlægger, gennemfører og evaluerer aktiviteterne. Der er lavet en temauge, hvor personalet på tværs har planlagt, tilrettelagt og afholdt en temauge med fælles udgangspunkt i et overordnede tema og hvor børnene på tværs har været inddelt i grupper. Hvert team består af lærere og pædagoger. Hver uge er der afsat fast mødetid af 45 minutters varighed til at teamet kan mødes for at drøfte faglige, sociale og logistiske spørgsmål. Pædagogerne i SFO og klub varetager ca. 50 % af den understøttende undervisning. Ledelsens udgangspunkt skal ses i lyset af vigtigheden af, at begge faggrupper får indblik i et af elementerne i folkeskolereformen, den understøttende undervisning for at kunne sparre, vejlede og udveksle ideer og tanker med henblik på hele tiden fælles at kunne udvikle den understøttende undervisning. I forhold til kurset pædagogfagligheden i skolen har vi på nuværende tidspunkt kun haft en pædagog afsted, hvilket ikke er tilstrækkeligt grundlag til, at vi endnu kan se effekten af kurset. 25

26 1