National klinisk retningslinje for indikation for transfusion med blodkomponenter
|
|
- Kjeld Hald
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 National klinisk retningslinje for indikation for transfusion med blodkomponenter Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2014 Publiceringsinformation v2.0 published on Sundhedsstyrelsen 1 of 79
2 klinisk retningslinje for indikation for transfusion med blodkomponenter Kontaktperson Sygehuse og Beredskab, Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1, 2300 Kbh S Sprog dk Startdato Sidste Edit Ansvarsfraskrivelse Dette er en digital version af retningslinjen, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen d. 19. juni Den oprindelige version findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling. 2 of 79
3 Indhold 1 - Læsevejledning Indledning Transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi Transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi og kronisk hjertesygdom Transfusionsstrategi til kredsløbsstabile patienter med anæmi og akut koronart syndrom TEG/ROTEM eller konventionelle analyser til hæmostasemonitorering Transfusionsstrategi til patienter med malign hæmatologisk lidelse i kurativ intenderet behandling Transfusionsstrategi til patienter med malign hæmatologisk lidelse, der ikke er i kurativ intenderet behandling Profylaktisk transfusion af trombocytter til hæmatologiske patienter med cytostatikainduceret trombocytopeni Transfusionsstrategi til patienter med malign lidelse, der ikke er i kurativ intenderet behandling Transfusionsstrategi til patienter med maligne solide tumorer, der modtager stråleterapi Transfusionsstrategi til patienter med livstruende blødning Baggrund Implementering Monitorering Opdatering og videre forskning Beskrivelse af anvendt metode Fokuserede spørgsmål Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer Søgestrategi Evidensvurderinger Arbejdsgruppen og referencegruppen Ordliste Referenceliste of 79
4 Centrale budskaber 1 - Læsevejledning 2 - Indledning 3 - Transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi Stærk Anbefaling Anvend som indikation B-hæmoglobinværdier < 4,3 mmol/l og/eller kliniske symptomer på anæmi hos indlagte kredsløbsstabile patienter uden hjertesygdom, når transfusion af erytrocytter overvejes. Anvend som dosis 1 portion erytrocytter. Anbefalingen gælder indlagte patienter med anæmi. Herunder også patienter i det perioperative forløb. Ekskluderet er patienter med hjertesygdom, hæmatologisk lidelse, samt patienter med livstruende blødning. Ved kliniske symptomer på anæmi forstås brystsmerter, ortostatisk hypotension eller takykardi, der ikke responderer på væskebehandling Som hovedregel bør der kun transfunderes 1 portion erytrocytter ad gangen, såfremt patienten er kredsløbsstabil og har en B-hæmoglobin i nærheden af triggerværdien. Ved triggerværdi forstås den B-hæmoglobin værdi, der fungerer som tærskel for, hvornår transfusion af erytrocytter er indiceret, sammenholdt med det kliniske billede. Evidensen, der ligger til grund for anbefalingen, er baseret på dosering af 1 portion i både restriktiv og liberal arm, og der ses øget forekomst af lungeødem og hjertesvigt i den liberale arm. I de tilfælde hvor patientens B-hæmoglobin er markant nedsat, kan transfusion af to eller flere erytrocytportioner være indiceret, under hensyntagen til den øgede risiko for overbelastning af kredsløbet. Formålet med transfusion er at afhjælpe kliniske symptomer og organiskæmi, ikke at normalisere hæmoglobinkoncentrationen. Forventeligt vil transfusion af en erytrocytportion føre til en stigning i hæmoglobinkoncentration på ca. 0,5 mmol/l hos en voksen patient der vejer kg. God Praksis (Konsensus) Patienter med kræftsygdomme, hvor behandlingen er intenderet kurativ, kan her sidestilles med anæmiske patienter uden kendt hjertesygdom. Det er derfor god praksis først at transfundere patienter i intenderet kurativ behandling ved B-hæmoglobinværdier < 4,3 mmol/l og/eller ved kliniske symptomer på anæmi. Anvend som dosis 1 portion erytrocytter. 4 of 79
5 4 - Transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi og kronisk hjertesygdom Stærk Anbefaling Anvend som indikation B-hæmoglobinværdier < 5,0 mmol/l og/eller kliniske symptomer på anæmi hos kredsløbsstabile patienter med kronisk hjertesygdom, når transfusion af erytrocytter overvejes. Anvend som dosis 1 portion erytrocytter. Anbefalingen gælder indlagte patienter med anæmi. Herunder også patienter i det perioperative forløb. Ekskluderet er patienter med hæmatologisk lidelse, samt patienter med livstruende blødning. Ved kliniske symptomer på anæmi forstås brystsmerter, ortostatisk hypotension eller takykardi, der ikke responderer på væskebehandling Som hovedregel bør der kun transfunderes 1 portion erytrocytter ad gangen, såfremt patienten er kredsløbsstabil og har en B-hæmoglobin i nærheden af triggerværdien. Ved triggerværdi forstås, den B-hæmoglobin værdi, der fungerer som tærskel for hvornår transfusion af erytrocytter er indiceret, sammenholdt med det kliniske billede. Evidensen, der ligger til grund for anbefalingen, er baseret på dosering af 1 portion i både restriktiv og liberal arm, og der ses øget forekomst af lungeødem og hjertesvigt i den liberale arm. I de tilfælde hvor patientens B-hæmoglobin er markant nedsat, kan transfusion af to eller flere erytrocytportioner være indiceret, under hensyntagen til den øgede risiko for overbelastning af kredsløbet. Formålet med transfusion er at afhjælpe kliniske symptomer og organiskæmi, ikke at normalisere hæmoglobinkoncentrationen. Forventeligt vil transfusion af en erytrocytportion føre til en stigning i hæmoglobinkoncentration på ca. 0,5 mmol/l hos en voksen patient der vejer kg. 5 - Transfusionsstrategi til kredsløbsstabile patienter med anæmi og akut koronart syndrom God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at anvende en individuel klinisk vurdering og B-hæmoglobinværdier < 5,6 mmol/l som indikation for transfusion til kredsløbsstabile patienter med akut koronart syndrom (AKS). Anvend som dosis 1 portion erytrocytter. Det præciseres, at der til kredsløbsstabile patienter uden pågående iskæmi (fx efter revaskularisering i forbindelse med AKS) med Bhæmoglobin på > 5 mmol/l ikke bør anvendes erytrocyttransfusion. 6 - TEG/ROTEM eller konventionelle analyser til hæmostasemonitorering Stærk Anbefaling Anvend TEG /ROTEM til monitorering af hæmostase hos blødende patienter, der er kredsløbsstabile, når transfusion af trombocytter og plasma overvejes. Ekskluderet er patienter med livstruende blødning. 5 of 79
6 7 - Transfusionsstrategi til patienter med malign hæmatologisk lidelse i kurativ intenderet behandling God Praksis (Konsensus) Det er god praksis, at transfusion af erytrocytter til hæmatologiske patienter med malign lidelse, der er i kurativ intenderet behandling, sker på individuel vurdering og dokumentation af anæmisymptomerne, da en generel præcis transfusionstrigger ikke kan anbefales. En transfusionstrigger i hæmoglobin værdi søges fastlagt og dokumenteret for hver patient på baggrund af en individuel vurdering af effekten af blodtransfusion. Der er ved den systematiske litteraturgennemgang ikke fundet evidens for en generel anbefaling af transfusion, når hæmoglobin > 5,6 mmol/l, men der er ikke solid dokumentation for anvendelsen af denne grænse hos patienter med hæmatologiske sygdomme. Sundhedsstyrelsens Vejledning om Blodtransfusion fra 2007 anførte triggerværdi til hæmoglobin > 6,0 mmol/l, dette var dog også baseret på ekspert konsensus. 8 - Transfusionsstrategi til patienter med malign hæmatologisk lidelse, der ikke er i kurativ intenderet behandling God Praksis (Konsensus) Det er god praksis, at transfusion af erytrocytter til hæmatologiske patienter med malign lidelse, der ikke er i kurativ intenderet behandling, sker på individuel vurdering og dokumentation af anæmisymptomerne, da en generel præcis transfusionstrigger ikke kan anbefales. En transfusionstrigger i hæmoglobin værdi søges fastlagt og dokumenteret for hver patient på baggrund af en individuel vurdering af effekten af blodtransfusion. Der er ved den systematiske litteraturgennemgang ikke fundet evidens for en generel anbefaling af transfusion, når hæmoglobin > 5,6 mmol/l, men der er ikke solid dokumentation for anvendelsen af denne grænse hos patienter med hæmatologiske sygdomme. Sundhedsstyrelsens Vejledning om Blodtransfusion fra 2007 anførte triggerværdi til hæmoglobin > 6,0 mmol/l, dette var dog også baseret på ekspert konsensus. 6 of 79
7 9 - Profylaktisk transfusion af trombocytter til hæmatologiske patienter med cytostatikainduceret trombocytopeni Svag Anbefaling Overvej brug af trombocytværdi på <10*10?/L, fremfor højere værdier (20-30*10?/L) som indikation for profylaktisk trombocyttransfusion til hæmatologiske patienter med cytostatikainduceret trombocytopeni i kemoterapiforløb, herunder i forbindelse med allogen og autolog knoglemarvstranplantation. Transfusionstrigger < 10x109/L må ikke anvendes ved pågående blødning eller hvis følgende risikofaktorer for blødning er til stede: feber, sepsis, splenomegali eller andre veletablerede årsager til øget trombocytforbrug, medikamentel behandling med stoffer, der påvirker trombocytfunktionen eller koagulationsdefekter, herunder ved AML (M3). I så fald fastlægges en højere trombocytværdi for transfusion ud fra en konkret klinisk vurdering af patienten under hensyntagen til den tilgrundliggende lidelse. Anvendelsen af en transfusionstrigger på 10*109/L forudsætter, at patienten er indlagt på hæmatologisk afdeling og dermed overvåges af hæmatologisk skolet personale, samt at der er hurtig adgang til trombocyttransfusion Transfusionsstrategi til patienter med malign lidelse, der ikke er i kurativ intenderet behandling God Praksis (Konsensus) Det er god praksis, at enhver transfusion af erytrocytter til patienter med malign lidelse, sker for at lindre kliniske symptomer på anæmi, samt at reversible årsager til anæmi er undersøgt og forsøgt behandlet før transfusion af erytrocytter. Der er ikke dokumentation for gunstig effekt af transfusion ved hæmoglobinværdier > 5,6 mmol/l Transfusionsstrategi til patienter med maligne solide tumorer, der modtager stråleterapi Svag Anbefaling Anvend kun efter nøje overvejelser en liberal transfusionsstrategi til patienter med maligne solide tumorer som en forbehandling ved stråleterapi, da der ikke er dokumenteret gavnlig effekt, mens der er dokumenterede skadevirkninger ved blodtransfusion. 7 of 79
8 12 - Transfusionsstrategi til patienter med livstruende blødning Svag Anbefaling Overvej en erytrocyt til plasma og trombocytratio på 1:1:1 ved transfusion af patienter med livstruende blødning. Det svarer i dansk praksis til 3:3:1 eller 4:4:1. Balanceret blodkomponent terapi iværksættes tidligst muligt (defineret som <15 min) i forbindelse med livstruende blødning. Balanceret komponentterapi med en høj plasma til erytrocytratio stiller øgede krav til blodbanker lokalt. Lager samt udleveringsprocedurer skal være gearet til at kunne honorere dette krav Baggrund 14 - Implementering 15 - Monitorering 16 - Opdatering og videre forskning 17 - Beskrivelse af anvendt metode 18 - Fokuserede spørgsmål 19 - Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 20 - Søgestrategi 21 - Evidensvurderinger 22 - Arbejdsgruppen og referencegruppen 23 - Ordliste 24 - Referenceliste 8 of 79
9 1 - Læsevejledning Retningslinjen er bygget op i to lag: 1. Lag - Anbefalingen Styrken af anbefalingen tolkes således: Stærk anbefaling (Grøn): Det er klart, at fordelene opvejer ulemperne. Det betyder, at alle, eller næsten alle, patienter vil ønske den anbefalede intervention Svag anbefaling (Gul): Det er mindre klart, om fordelene opvejer ulemperne. Der er større mulighed for variation i individuelle præferencer. God praksis anbefaling (Grå): Baseret på konsensus i arbejdsgruppen og bruges, hvis der ikke kunne findes relevante studier at basere anbefalingen på. 2. Lag Detaljer Hvis du vil vide mere om grundlaget for anbefalingen: Klik på anbefalingen, hvorefter du får flere detaljer: Effektestimater: Sammenfatning af evidensen, evidensprofiler samt referencer til studierne i evidensprofilerne Nøgleinformation: Kort beskrivelse af gavnlige og skadelige virkninger, kvaliteten af evidensen og overvejelser om patientpræferencer. Rationale: Beskrivelse af hvorledes de ovenstående elementer blev vægtet i forhold til hinanden og resulterede i den aktuelle anbefalings retning og styrke. Praktiske oplysninger: Praktisk information vedrørende behandlingen og oplysninger om eventuelle særlige patientovervejelser. Adaption: Såfremt anbefalingen er adapteret fra en anden retningslinje, findes her en beskrivelse af eventuelle ændringer. Referencer: Referenceliste for anbefalingen. Diskussion: Her kan du komme med kommentarer til specifikke anbefalinger. Dog kun, hvis du er logget ind som bruger. Evidensens kvalitet - de fire niveauer Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: Høj Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. Anbefalingens styrke Stærk anbefaling for (Grøn) 9 of 79
10 Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for (Gul) Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Svag/betinget anbefaling imod (Gul) Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Stærk anbefaling imod (Grøn) Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis (Grå) God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. For en hurtig og informativ introduktion til GRADE anbefales følgende artikel: G. Goldet, J. Howick. Understanding GRADE: an introduction. Journal of Evidence-Based Medicine 6 (2013) Desuden henvises til Sundhedsstyrelsens metodehåndbog for en overordnet introduktion til metoden bag udarbejdelsen af de Kliniske Retningslinjer 10 of 79
11 2 - Indledning Formål Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er overordnet at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet. Nærværende kliniske retningslinje udgør et supplement til Sundhedsstyrelsens vejledning om Blodtransfusion fra 2007, og kommer med evidensbaserede anbefalinger, hvor dette er muligt, eller god praksis anbefalinger for eller imod brugen af en restriktiv transfusionsstrategi. Desuden gives evidensbaserede anbefalinger til valg af hæmostasemonitorering, samt transfusionsstrategi til patienter med livstruende blødning. Afgrænsning af patientgruppe Den primære patientgruppe er indlagte patienter med anæmi - med eller uden aktiv blødning. Dog vil udvalgte dele også være relevant for ambulante patienter med anæmi. Det har indenfor de givne rammer ikke været muligt at fremsætte anbefalinger gældende for alle patientgrupper, fx har arbejdet ikke omfattet præ- og neonatale. Der afventes fortsat, ved udarbejdelsen af den kliniske retningslinje, data fra et større dansk randomiseret klinisk forsøg vedrørende transfusionsstrategi til patienter med septisk chok (13). Arbejdsgruppen bag retningslinjen valgte derfor ikke at udarbejde anbefalinger for denne patientgruppe, men mener at data bør indgå ved en senere opdatering af retningslinjen. Målgruppe/bruger Den nationale kliniske retningslinje for indikation for transfusion af blodkomponenter retter sig mod sundhedspersonale, der ordinerer (læger) eller planlægger transfusion af blodkomponenter (sygeplejersker og jordemødre). Det gør i praksis retningslinjen relevant for sundhedspersonale i de fleste specialer. Retningslinjen er, i samråd med behandlende læge, også relevant for patienter, når transfusion af blodkomponenter overvejes. Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på indikation for transfusion af blodkomponenter til patientgrupper, hvor der typisk foretages mange transfusioner (fx hæmatologiske patienter). Desuden har arbejdsgruppen ønsket at komme med anbefalinger vedrørende patientgrupper, hvor Sundhedsstyrelsens vejledning om blodtransfusion ikke er direkte handlingsanvisende eller hvor ny evidens er kommet til. Følgende ti fokuserende spørgsmål er undersøgt: Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi? Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi og kronisk hjertesygdom? Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til indlagte patienter med anæmi og akut koronart syndrom? Er brug af TEG/ROTEM at foretrække til hæmostasemonitorering, frem for konventionelle analyser? Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til patienter med malign hæ- matologisk lidelse i kurativ intenderet behandling? Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til patienter med malign hæ- matologisk lidelse, som ikke er i kurativ intenderet behandling? Hvilken trombocytværdi er at foretrække som transfusionstrigger til profylaktisk transfusion af trombocytter til indlagte, ikke blødende, hæmatologiske patienter med trombocytopeni? Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til patienter med malign lidelse, som ikke er i kurativ intenderet behandling? Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til patienter med maligne solide tumorer, der modtager stråleterapi? Hvilken transfusionsstrategi er at foretrække til patienter med livstruende blødning med kredsløbssvigt og organiskæmi? 11 of 79
12 Ovenstående er ikke udtømmende for de patientgrupper, der mødes i en klinisk hverdag, men dækker områder, hvor blodforbruget erfaringsmæssigt er stort. I processen har arbejdsgruppen også overvejet fokuserede spørgsmål vedrørende transfusion til patienter med nefrogen anæmi, transfusion af præ- og postnatale m.m. Arbejdsgruppen fandt dog, at transfusionsbehovet for disse patienter ikke er stort, eller at årsag til anæmi, samt fysiologi adskiller sig væsentligt fra de øvrige dele af retningslinjen. Dette, sammen med pladshensyn, førte til valget af de 10 fokuserede spørgsmål. Arbejdsgruppen valgte, ligeledes af pladshensyn, ikke at inddrage fokuserede spørgsmål vedrørende brug af blodbesparende behandlinger som prohæmostatika og autotransfusion (Cell-saver ). Disse områder, som er elementer i Patient Blodmanagement, er vigtige at få afdækket i en senere opdatering af den kliniske retningslinje. Se mere om Patient Blodmanagement i baggrundsafsnittet sidst i denne retningslinje. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjen ikke været anvendt specifikke metodiske teknikker (Delphi metode m.fl.) til at træffe beslutninger ved uenighed i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra princippet om at opnå konsensus ved uenighed. Konsensus er nået ved diskussion i arbejdsgruppen af både indhold og styrke af de udarbejdede anbefalinger. Patientperspektivet De relevante patientforeninger har haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje. Danske Patienter har været indbudt til referencegruppen, men har ikke deltaget. Bloddonerne i Danmark har været indbudt og deltaget i referencegruppen. 12 of 79
13 3 - Transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi Fokuseret spørgsmål 1: Er en restriktiv transfusionsstrategi at foretrække fremfor en liberal strategi, hos indlagte kredsløbsstabile patienter, hvor transfusion af erytrocytter overvejes? Sundhedsstyrelsen vejledning om blodtransfusion fra 2007 anbefaler en transfusionstrigger ved en hæmoglobinværdi < 6.0 mmol/l til patienter med svær iskæmisk hjertesygdom og <4,5 mmol/l for patienter uden kendt hjertesygdom (4). Det primære grundlag for disse anbefalinger stammer fra et nu 15 år gammelt randomiseret klinisk studie (RCT), hvor restriktiv versus liberal transfusionsstrategi blev undersøgt i intensiv regi (14). Problematikken er siden undersøgt i flere randomiserede studier i forskellige patientgrupper, hvorfor arbejdsgruppen fandt en opdateret litteratursøgning og evidensvurdering relevant. Stærk Anbefaling Anvend som indikation B-hæmoglobinværdier < 4,3 mmol/l og/eller kliniske symptomer på anæmi hos indlagte kredsløbsstabile patienter uden hjertesygdom, når transfusion af erytrocytter overvejes. Anvend som dosis 1 portion erytrocytter. Anbefalingen gælder indlagte patienter med anæmi. Herunder også patienter i det perioperative forløb. Ekskluderet er patienter med hjertesygdom, hæmatologisk lidelse, samt patienter med livstruende blødning. Ved kliniske symptomer på anæmi forstås brystsmerter, ortostatisk hypotension eller takykardi, der ikke responderer på væskebehandling Som hovedregel bør der kun transfunderes 1 portion erytrocytter ad gangen, såfremt patienten er kredsløbsstabil og har en B-hæmoglobin i nærheden af triggerværdien. Ved triggerværdi forstås den B-hæmoglobin værdi, der fungerer som tærskel for, hvornår transfusion af erytrocytter er indiceret, sammenholdt med det kliniske billede. Evidensen, der ligger til grund for anbefalingen, er baseret på dosering af 1 portion i både restriktiv og liberal arm, og der ses øget forekomst af lungeødem og hjertesvigt i den liberale arm. I de tilfælde hvor patientens B-hæmoglobin er markant nedsat, kan transfusion af to eller flere erytrocytportioner være indiceret, under hensyntagen til den øgede risiko for overbelastning af kredsløbet. Formålet med transfusion er at afhjælpe kliniske symptomer og organiskæmi, ikke at normalisere hæmoglobinkoncentrationen. Forventeligt vil transfusion af en erytrocytportion føre til en stigning i hæmoglobinkoncentration på ca. 0,5 mmol/l hos en voksen patient der vejer kg. Praktiske Oplysninger Intet beskrevet Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Overvejende fordele ved det anbefalede alternativ Ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi udsættes færre patienter for allogen transfusion, og de hermed forbundne risici i form af transfusionskomplikationer samt dannelse af alloantistoffer. Med overvejende sandsynlighed er der ligeledes en lavere mortalitet ved brug af denne strategi. Kvaliteten af evidensen Der foreligger evidens af høj kvalitet for mortalitet, transfusionsrate samt transfusionsvolumen. For det kritiske outcome vedrørende servere adverse events (alvorlige skadevirkninger) er evidensen af lav kvalitet. Den samlede kvalitet af evidensen bliver derfor i henhold til GRADE metoden lav. Lav 13 of 79
14 Patientpræferencer Ingen betydelig variation forventet I lyset af de nævnte effekter og skadevirkninger, er det arbejdsgruppens vurdering, at værdier og præferencer ikke vil variere mellem patienter. Andre overvejelser En restriktiv transfusionsstrategi betyder et mindre forbrug i antallet af erytrocytprodukter. Ingen væsentlige problemer med anbefalet alternativ Rationale Intet beskrevet. Fokuseret Spørgsmål Population: Intervention: Sammenligning: Indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi Restriktiv transfusionsstrategi af erytrocytter Liberal transfusionsstrategi af erytrocytter. Sammenfatning Evidensgrundlaget stammer fra en guideline (15) samt yderligere et RCT (6) I evidensgrundlaget indgår 20 randomiserede studier (n=7.153), der sammenligner brugen af en restriktiv med en liberal transfusionsstrategi. Tolv af disse studier (n=5.868) rapporterer 30 dages mortalitet og finder ingen signifikant forskel i mortalitet ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi fremfor en liberal (RR 0,74 (95 % CI; [0,5-1,11]). Der ses dog en trend mod en lavere mortalitet ved brug af restriktiv transfusionsstrategi. Desuden ses ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi en signifikant nedsættelse i antallet af patienter, der udvikler lungeødem og/eller hjertesvigt samt infektion under indlæggelsen. Antallet af patienter, der bliver transfunderet og det samlede transfusionsvolumen er signifikant mindre ved brug af en restriktiv strategi. Definitionen af en restriktiv transfusionsstrategi varierer mellem de inkluderede studier. De to største studier (TRICC (14) og TRIPICU (16) brugte en transfusionstrigger på 4,3 mmol/l (70 g/l), hvilket har dannet grundlag for anbefalingen. I processen vedrørende ovenstående, var der i arbejdsgruppen konsensus om udarbejdelse af god praksis anbefaling for patienter med kræftsygdomme i intenderet kurativ behandling. Det er arbejdsgruppens overbevisning, at transfusionsstrategien til disse patienter ikke skal adskille sig fra den strategi, der anbefales til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi uden kendt hjertesygdom. Således skal transfusion af erytrocytter først overvejes ved hæmoglobinværdier mindre en 4,3 mmol/l og/ eller ved symptomer på anæmi. Outcome Tidsramme Resultater og målinger Liberal transfusionsstrategi af erytrocytter. Effektestimater Restriktiv transfusionsstrategi af erytrocytter Tiltro til estimaterne (at den afspejler den sande effekt i populationen) Sammendrag 14 of 79
15 30 dages mortalitet 30 days mortality Relative risiko 0.74 (CI 95% ) Baseret på data fra 5,868 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 21 færre ( CI 95% 41 færre - 9 mere ) Høj Transfusionsrate (transfusion rate) 30 dage (longest followup) Relative risiko 0.55 (CI 95% ) Baseret på data fra 7,014 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 379 færre ( CI 95% 396 færre færre ) Høj AMI (Systematisk screening eller ved klinisk vurdering) AMI (systematic screening or clinical assessment) Relative risiko 0.95 (CI 95% ) Baseret på data fra 4,773 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 1 færre ( CI 95% 10 færre - 15 mere ) Lav Upræcist effektestimat og inkonsistente resultater Lungeødem eller hjertesvigt (Klinisk vurdering) lung edema or heart failure (clinically assessed) Relative risiko 0.72 (CI 95% ) Baseret på data fra 4,538 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 12 færre ( CI 95% 21 færre - 1 færre ) Lav Heterogenitet og risiko for bias Apopleksi (Klinisk vurdering) (Clinically assessed stroke) Relative risiko 0.75 (CI 95% ) Baseret på data fra 3,649 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 4 færre ( CI 95% 10 færre - 5 mere ) Moderat pga. risiko for bias Infektion (Klinisk vurdering) (Clinically assessed infection) Relative risiko 0.84 (CI 95% ) Baseret på data fra 5,195 patienter i 7 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 22 færre ( CI 95% 37 færre - 4 færre ) Moderat pga. risiko for bias 15 of 79
16 Transfusionsvolumen (Transfusion volume,longest follow-up) 30 dage (30 days) Målt med: Forskel målt i erytrocytportioner Baseret på data fra: 0 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) CI 95% Inkluderede studier og detaljer om op- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen 30 dages mortalitet Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Guideline AABB 2012, Villanueva et al. 2013, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel [5] Risiko for bias: Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig Transfusionsrate (transfusion rate) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel [5] Risiko for bias: Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig AMI (Systematisk screening eller ved klinisk vurdering) AMI (systematic screening or clinical assessment) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel [5] Risiko for bias: Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Alvorlig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Alvorlig Lav event rate med stort konfidensinterval ; Publikationsbias: Ingen betydelig Lungeødem eller hjertesvigt (Klinisk vurdering) lung edema or heart failure (clinically assessed) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Risiko for bias: Alvorlig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Inkonsistente resultater: Alvorlig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig 16 of 79
17 Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel [5] Apopleksi (Klinisk vurdering) (Clinically assessed stroke) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel [5] Risiko for bias: Alvorlig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig Infektion (Klinisk vurdering) (Clinically assessed infection) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel Risiko for bias: Alvorlig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig Transfusionsvolumen (Transfusion volume,longest follow-up) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Kontrolarm i reference brugt til interventionen Risiko for bias: Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig Referencer [2] NKR Blodtransfusion. Fokuseret spørgsmål 1-3. Søgestrategi. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, [3] NKR Blodtransfusion. Fokuseret spørgsmål 1-3. Risk of bias vurderinger. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, [4] NKR Blodtransfusion. Fokuseret spørgsmål 1-3. Vurderinger af guidelines. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, [5] NKR Blodtransfusion. Fokuseret spørgsmål 1-3. Metaanalyse. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, of 79
18 God Praksis (Konsensus) Patienter med kræftsygdomme, hvor behandlingen er intenderet kurativ, kan her sidestilles med anæmiske patienter uden kendt hjertesygdom. Det er derfor god praksis først at transfundere patienter i intenderet kurativ behandling ved B-hæmoglobinværdier < 4,3 mmol/l og/eller ved kliniske symptomer på anæmi. Anvend som dosis 1 portion erytrocytter. Praktiske Oplysninger Intet beskrevet Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Der blev ikke fundet relevante studier for denne patientgruppe. Det blev vurderet at der ville være den samme gavnlige balance mellem gavnlige og skadelig virkning som hos andre indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi. Kvaliteten af evidensen Der blev ikke fundet relevante studier for denne patientgruppe Patientpræferencer I lyset af de nævnte effekter og skadevirkninger, er det arbejdsgruppens vurdering, at værdier og præferencer ikke vil variere mellem patienter. Andre overvejelser En restriktiv transfusionsstrategi betyder et mindre forbrug i antallet af erytrocytprodukter. Rationale I processen vedrørende ovenstående, var der i arbejdsgruppen konsensus om udarbejdelse af god praksis anbefaling for patienter med kræftsygdomme i intenderet kurativ behandling. Det er arbejdsgruppens overbevisning, at transfusionsstrategien til disse patienter ikke skal adskille sig fra den strategi, der anbefales til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi uden kendt hjertesygdom. Således skal transfusion af erytrocytter først overvejes ved hæmoglobinværdier mindre en 4,3 mmol/l og/eller ved symptomer på anæmi. Fokuseret Spørgsmål Population: Intervention: Sammenligning: Indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi Restriktiv transfusionsstrategi af erytrocytter Liberal transfusionsstrategi af erytrocytter. 18 of 79
19 Sammenfatning Evidensgrundlaget stammer fra en guideline (15) samt yderligere et RCT (6) I evidensgrundlaget indgår 20 randomiserede studier (n=7.153), der sammenligner brugen af en restriktiv med en liberal transfusionsstrategi. Tolv af disse studier (n=5.868) rapporterer 30 dages mortalitet og finder ingen signifikant forskel i mortalitet ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi fremfor en liberal (RR 0,74 (95 % CI; [0,5-1,11]). Der ses dog en trend mod en lavere mortalitet ved brug af restriktiv transfusionsstrategi. Desuden ses ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi en signifikant nedsættelse i antallet af patienter, der udvikler lungeødem og/eller hjertesvigt samt infektion under indlæggelsen. Antallet af patienter, der bliver transfunderet og det samlede transfusionsvolumen er signifikant mindre ved brug af en restriktiv strategi. Definitionen af en restriktiv transfusionsstrategi varierer mellem de inkluderede studier. De to største studier (TRICC (14) og TRIPICU (16) brugte en transfusionstrigger på 4,3 mmol/l (70 g/l), hvilket har dannet grundlag for anbefalingen. I processen vedrørende ovenstående, var der i arbejdsgruppen konsensus om udarbejdelse af god praksis anbefaling for patienter med kræftsygdomme i intenderet kurativ behandling. Det er arbejdsgruppens overbevisning, at transfusionsstrategien til disse patienter ikke skal adskille sig fra den strategi, der anbefales til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi uden kendt hjertesygdom. Således skal transfusion af erytrocytter først overvejes ved hæmoglobinværdier mindre en 4,3 mmol/l og/ eller ved symptomer på anæmi. Outcome Tidsramme Resultater og målinger Liberal transfusionsstrategi af erytrocytter. Effektestimater Restriktiv transfusionsstrategi af erytrocytter Tiltro til estimaterne (at den afspejler den sande effekt i populationen) Sammendrag 30 dages mortalitet 30 days mortality Relative risiko 0.74 (CI 95% ) Baseret på data fra 5,868 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 21 færre ( CI 95% 41 færre - 9 mere ) Høj Transfusionsrate (transfusion rate) 30 dage (longest followup) Relative risiko 0.55 (CI 95% ) Baseret på data fra 7,014 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 379 færre ( CI 95% 396 færre færre ) Høj AMI (Systematisk screening eller ved klinisk vurdering) AMI (systematic screening or clinical assessment) Relative risiko 0.95 (CI 95% ) Baseret på data fra 4,773 patienter i 2 studier. (Randomiserede Forskel: 1 færre ( CI 95% 10 færre - 15 mere ) Lav Upræcist effektestimat og inkonsistente resultater 19 of 79
20 studier) Lungeødem eller hjertesvigt (Klinisk vurdering) lung edema or heart failure (clinically assessed) Relative risiko 0.72 (CI 95% ) Baseret på data fra 4,538 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 12 færre ( CI 95% 21 færre - 1 færre ) Lav Heterogenitet og risiko for bias Apopleksi (Klinisk vurdering) (Clinically assessed stroke) Relative risiko 0.75 (CI 95% ) Baseret på data fra 3,649 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 4 færre ( CI 95% 10 færre - 5 mere ) Moderat pga. risiko for bias Infektion (Klinisk vurdering) (Clinically assessed infection) Relative risiko 0.84 (CI 95% ) Baseret på data fra 5,195 patienter i 7 studier. (Randomiserede studier) Forskel: 22 færre ( CI 95% 37 færre - 4 færre ) Moderat pga. risiko for bias Transfusionsvolumen (Transfusion volume,longest follow-up) 30 dage (30 days) Målt med: Forskel målt i erytrocytportioner Baseret på data fra: 0 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) CI 95% Inkluderede studier og detaljer om op- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen 30 dages mortalitet Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Guideline AABB 2012, Villanueva et al. 2013, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel [5] Risiko for bias: Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig 20 of 79
21 Transfusionsrate (transfusion rate) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel [5] Risiko for bias: Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig AMI (Systematisk screening eller ved klinisk vurdering) AMI (systematic screening or clinical assessment) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel [5] Risiko for bias: Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Alvorlig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Alvorlig Lav event rate med stort konfidensinterval ; Publikationsbias: Ingen betydelig Lungeødem eller hjertesvigt (Klinisk vurdering) lung edema or heart failure (clinically assessed) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel [5] Risiko for bias: Alvorlig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Inkonsistente resultater: Alvorlig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig Apopleksi (Klinisk vurdering) (Clinically assessed stroke) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel [5] Risiko for bias: Alvorlig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig Infektion (Klinisk vurdering) (Clinically assessed infection) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Risiko for bias: Alvorlig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Klinisk vurderet og ikke blindet ; Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig 21 of 79
22 Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Systematisk oversigtsartikel Transfusionsvolumen (Transfusion volume,longest follow-up) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Systematisk oversigtsartikel [1] med inkluderede studier: Villanueva et al. 2013, Guideline AABB 2012, Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Kontrolarm i reference brugt til interventionen Risiko for bias: Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Manglende overførbarhed: Ingen betydelig Upræcist effektestimat: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig Referencer [2] NKR Blodtransfusion. Fokuseret spørgsmål 1-3. Søgestrategi. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, [3] NKR Blodtransfusion. Fokuseret spørgsmål 1-3. Risk of bias vurderinger. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, [4] NKR Blodtransfusion. Fokuseret spørgsmål 1-3. Vurderinger af guidelines. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, [5] NKR Blodtransfusion. Fokuseret spørgsmål 1-3. Metaanalyse. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, of 79
23 4 - Transfusionsstrategi til indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi og kronisk hjertesygdom Fokuseret spørgsmål 2: Er en restriktiv transfusionsstrategi at foretrække fremfor en liberal strategi, hos indlagte kredsløbsstabile patienter med kronisk hjertesygdom, hvor transfusion af erytrocytter overvejes? Sundhedsstyrelsens Vejledning om blodtransfusion fra 2007 anbefaler til patienter med særlige kliniske problemstillinger, herunder iskæmisk hjertesygdom, en individuel vurdering med en transfusionstrigger i intervallet 4,5-6,0 mmol/l, og det angives at ældre patienter tåler anæmi dårligere end yngre (4). Eftersom ældre patienter med kronisk hjertesygdom udgør en stor patientandel, er det vigtigt hvilken triggerværdi, der skal anvendes. Arbejdsgruppen har derfor ønsket at udføre en opdateret søgning af evidens, samt komme med en anbefaling. Stærk Anbefaling Anvend som indikation B-hæmoglobinværdier < 5,0 mmol/l og/eller kliniske symptomer på anæmi hos kredsløbsstabile patienter med kronisk hjertesygdom, når transfusion af erytrocytter overvejes. Anvend som dosis 1 portion erytrocytter. Anbefalingen gælder indlagte patienter med anæmi. Herunder også patienter i det perioperative forløb. Ekskluderet er patienter med hæmatologisk lidelse, samt patienter med livstruende blødning. Ved kliniske symptomer på anæmi forstås brystsmerter, ortostatisk hypotension eller takykardi, der ikke responderer på væskebehandling Som hovedregel bør der kun transfunderes 1 portion erytrocytter ad gangen, såfremt patienten er kredsløbsstabil og har en B-hæmoglobin i nærheden af triggerværdien. Ved triggerværdi forstås, den B-hæmoglobin værdi, der fungerer som tærskel for hvornår transfusion af erytrocytter er indiceret, sammenholdt med det kliniske billede. Evidensen, der ligger til grund for anbefalingen, er baseret på dosering af 1 portion i både restriktiv og liberal arm, og der ses øget forekomst af lungeødem og hjertesvigt i den liberale arm. I de tilfælde hvor patientens B-hæmoglobin er markant nedsat, kan transfusion af to eller flere erytrocytportioner være indiceret, under hensyntagen til den øgede risiko for overbelastning af kredsløbet. Formålet med transfusion er at afhjælpe kliniske symptomer og organiskæmi, ikke at normalisere hæmoglobinkoncentrationen. Forventeligt vil transfusion af en erytrocytportion føre til en stigning i hæmoglobinkoncentration på ca. 0,5 mmol/l hos en voksen patient der vejer kg. Praktiske Oplysninger Intet beskrevet Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Overvejende fordele ved det anbefalede alternativ De valgte outcomes pegede alle i retning af en positiv effekt, eller ingen forskel, ved brug af en restriktiv transfusionsstrategi fremfor liberal. En restriktiv transfusionsstrategi betyder desuden et mindre forbrug i antallet af erytrocytsuspensioner, samt en reduktion i antallet af patienter, der udsættes for transfusion af erytrocytsuspension. Kvaliteten af evidensen Der foreligger evidens af høj kvalitet for mortalitet, transfusionsrate samt transfusionsvolumen. For det kritiske outcome vedrørende servere adverse events (alvorlige skadevirkninger) er evidensen af lav kvalitet. Den samlede kvalitet bliver derfor i henhold til GRADE Lav 23 of 79
24 metoden lav. Patientpræferencer Ingen betydelig variation forventet I lyset af de nævnte effekter og skadevirkninger, er det arbejdsgruppens vurdering, at værdier og præferencer ikke vil variere mellem patienter. Andre overvejelser Intet beskrevet. Rationale Intet beskrevet. Fokuseret Spørgsmål Population: Intervention: Sammenligning: Indlagte kredsløbsstabile patienter med anæmi og kronisk hjertesygdom Restriktiv transfusionsstrategi af erytrocytter Liberal transfusionstsstrategi af erytrocytter Sammenfatning Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål stammer fra en guideline (6) samt yderligere et RCT (12) Det er de samme studier, der indgår i besvarelsen af dette fokuserede spørgsmål, som også indgik i besvarelsen af retningslinjens første fokuserede spørgsmål. Det betyder, at der ingen signifikant forskel er i 30 dages mortalitet. Desuden ingen forskel i Severe Adverse Events (SAE), fraset signifikant reduktion i antal, der udvikler lungeødem og/eller hjertesvigt samt infektion under indlæggelsen, ved brug af en restriktiv fremfor liberal transfusionsstrategi. Der ses samtidigt en signifikant lavere transfusionsrate samt transfusionsvolumen. Patientpopulationen, der ligger til grund for udarbejdelsen af evidensprofilen er heterogen, og inkluderer både patienter med kardiovaskulær lidelse, samt ikke hjertesyge patienter. I evidensen indgår FOCUS studiet udført på postoperative patienter randomiseret til enten restriktiv eller liberal transfusionsstrategi (32). Størstedelen af de inkluderede havde kardiovaskulær lidelse (>60 %), og man fandt ingen signifikant forskel i det primære outcome (død eller manglende evne til at gå uden assistance ved 60 dage) (RR 1.01( 95 % CI; [0,84-1,22]). Der var desuden ingen signifikant forskel i mortalitet eller SAE. Transfusionsstrategi i den restriktive gruppe bestod i en transfusiontrigger på 5,0 mmol/l (80 g/l) og/eller symptomer på anæmi. Dette ligger til grund for arbejdsgruppens anbefaling. Outcome Tidsramme Resultater og målinger Effektestimater Liberal transfusionstsstrategi af erytrocytter Restriktiv transfusionsstrategi af erytrocytter Tiltro til estimaterne (at den afspejler den sande effekt i populationen) Sammendrag Alle outcome (All outcomes) Vi fandt ingen studier, der opgjorde (forekomst af) alle outcome (all 24 of 79
25 outcomes) Inkluderede studier og detaljer om op- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen Alle outcome (All outcomes) Resultater/ effekt af interventionen er fundet i Baselinerisiko/ komparator estimat er fundet i Ingen tilgængelige studier Risiko for bias: Ingen betydelig Inkonsistente resultater: Ingen betydelig Publikationsbias: Ingen betydelig Referencer [6] NKR Blodtransfusion. Fokuseret spørgsmål 2. Vurdering af RCT studier. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, [8] NKR Blodtransfusion. Fokuseret spørgsmål 2. Vurdering af risk of bias. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, of 79
National klinisk retningslinje om. indikation for transfusion med blodkomponenter
National klinisk retningslinje om indikation for transfusion med blodkomponenter 2014 National klinisk retningslinje: Indikation for transfusion med blodkomponenter Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereNational klinisk retningslinje for indikation for transfusion med blodkomponenter HØRINGSVERSION
Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2018 National klinisk retningslinje for indikation for transfusion med blodkomponenter HØRINGSVERSION Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 København
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereSådan kommer du i gang i MAGIC:
Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang
Læs mereHanne Brix Westergaard Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, overlæge. Ph.d. Tlf.:
Til rette vedkommende. DSOG har ikke yderligere kommentarer. MVH Hanne Hanne Brix Westergaard Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, overlæge. Ph.d. Tlf.: +45-21805919 E-mail: hbw@dadlnet.dk
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereNational klinisk retningslinje: for transfusion med blodkomponenter
National klinisk retningslinje: indikation for transfusion med blodkomponenter National klinisk retningslinje: Indikation for transfusion med blodkomponenter Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan
Læs mereHvordan bidrager kliniske retningslinjer til bedre beslutninger? MTV og Sundhedstjenesteforskning 26. maj 2014 Britta Tendal PhD, Sundhedsstyrelsen
Hvordan bidrager kliniske retningslinjer til bedre beslutninger? MTV og Sundhedstjenesteforskning 26. maj 2014 Britta Tendal PhD, Sundhedsstyrelsen Hvordan bidrager kliniske retningslinjer til bedre beslutninger?
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser
National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2014 Publiceringsinformation v2.0 published on 06.04.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 68 klinisk retningslinje
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereNational klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge
National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v2.0 published on 05.09.2017 Sundhedsstyrelsen
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereTitel. Undertitel (evt.)
Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereRapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer
Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereNational klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014
National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation
Læs mereNational klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis)
National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.0 published on 05.12.2016 Sundhedsstyrelsen
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION
Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2018 National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser HØRINGSVERSION Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 Kbh S nkrsekretariat@sst.dk
Læs mereNational klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser ISBN:
Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2018 National klinisk retningslinje for behandling af hjernemetastaser ISBN: 978-87-7104-968-8 Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 Kbh S nkrsekretariat@sst.dk
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs mereNational klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel
National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation
Læs mereLektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en
Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af Menières
Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for behandling af Menières Kontaktperson NKR sekretariatet Islands Brygge 67 nkrsekretariat@sst.dk 72 22 74 00 www.sst.dk Sponsorer / Finansiering
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereklinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 København S nkrsekretariat@sst.dk +4572227400 Sponsorer / Finansiering Sundhedsstyrelsen
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereHøringsversion af National klinisk retningslinje for behandling af Menières
Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Høringsversion af National klinisk retningslinje for behandling af Menières Kontaktperson Kristoffer Lande Andersen Islands Brygge 67 kla@sst.dk 72227732 www.sst.dk Sponsorer
Læs mereHøringsversion. National klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne. Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen
National klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen 1 of 63 klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereNATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereFra evidens til anbefaling. September 2018 Britta Tendal Jeppesen
Fra evidens til anbefaling September 2018 Britta Tendal Jeppesen brit@sst.dk Hvad er en national klinisk retningslinje? Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn,
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereklinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Kontaktperson Sundhedsstyrelsen, Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67, 2300 København S nkrsekretariat@sst.dk +4572227400
Læs mereaf alkoholafhængighed
National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Kontaktperson Sundhedsstyrelsen, EUB Islands Brygge 67, 2300 København S Email: NKRSekretariat@sst.dk
Læs mereNationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden
Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen spa@sst.dk 1 Om præsentationen Nationale
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Publiceringsinformation v6.0 published on 15.05.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 79 klinisk
Læs mereNationale Kliniske Retningslinje
Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning
Læs mereaf moderat og svær bulimi
National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres
Læs mere6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)
Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereNationale kliniske retningslinjer (NKR)
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 Kbh S
Læs mereErgo 15 Den 11. november 2015
Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense
Læs mereNationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse - med fokus på kombinationsbehandling National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mere2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereVEJLEDNING OM TRANFUSIONSMEDICINSK BEHANDLING OG MONITORERING AF BLØDENDE PATIENTER
VEJLEDNING OM TRANFUSIONSMEDICINSK BEHANDLING OG MONITORERING AF BLØDENDE PATIENTER BEHANDLINGSVEJLEDNING VERSION 3.0 (ENDELIG), FEBRUAR 2019. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret
Læs mereFS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014
FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014 Fra klinisk problemstilling til klinisk retningslinje - Valg af stikketeknik Udviklingssygeplejerske Ruth Dalton Dagsorden Baggrund for projektet Center for Kliniske
Læs mereNational klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL
National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2014 Publiceringsinformation v1.2 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 70 National klinisk
Læs mereNational klinisk retningslinje for demens og medicinprioritering - HØRINGSVERSION
National klinisk retningslinje for demens og medicinprioritering - HØRINGSVERSION Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2018 Sundhedsstyrelsen klinisk retningslinje for demens og medicinprioritering - HØRINGSVERSION
Læs mereSystematisk opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter
Hovedforfatter Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin Publiceringstips v1.0 published on 04.06.2019 Systematisk opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter Kontaktperson
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereNational Klinisk Retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati)
National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Titel: National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereKorte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser
Læs mereNationale kliniske retningslinjer for behandling af lumbal spinalstenose
Nationale kliniske retningslinjer for behandling af lumbal spinalstenose 2017 Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose Kontaktperson Sundhedsstyrelsen,
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi
National klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v3.0 published on 06.02.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 82 klinisk retningslinje
Læs mereVejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
Læs mereICH Guideline fra European Stroke Organisation
ICH Guideline fra European Stroke Organisation Hanne Christensen, professor, overlæge, dr.med., FESO Tilknytning (seneste 2 år) Medlem af ESO s guideline udvalg, medforfatter på flere guidelines Formand
Læs mereNational klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne
National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v1.0 published on 05.09.2017 Sundhedsstyrelsen
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
NOTAT 8 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre. Dette som
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de
Læs mereNational klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder
National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ØVRE DYSFAGI OPSPORING, UDREDNING OG UDVALGTE INDSATSER 2015 Titel National klinisk retningslinje for øvre dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen,
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mere