Aktivitets- og Handleplanen Kulturteamet

Transkript

1 Aktivitets- og Handleplanen 2015 Kulturteamet Præsentation Teamskolens målsætninger Teamskolens målsætning er, at styrke elevernes faglige, personlige og sociale kompetancer for der ved at forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Dette skal ske ved en kombination af produktion, undervisning, vejledning og personlighedsudviklende aktiviteter. At teamet kommer til at fungere som en helhed, der er i stand til at producere og fungere på tværs af værkstederne, og at teamets elever lærer at se sig selv som en del af, og sættes i stand til at fungere i et større fællesskab. Teamet planlægger 2 fælles dage en i foråret og en i efteråret. Derudover planlægger et projekt med debatteater om sundhed rettet mod folkeskolen i foråretfra uge 10 til og med 13. og et projekt i efteråret fra uge 37 til og med uge 40. Det er vigtigt at vide hvem der til rådighed i projektet og medarbejdere ikke bliver taget ud af projektet, fordi nogen udefra /ledelsen har opgave til en teammedarbejder. Inden næste projekt indkaldes Helle H. til møde, hvor det aftales, hvem der kan friholdes helt fra andre opgaver i perioden, hvem der har andre opgaver hvornår og i hvilket opfang, og hvem der måske kan blive nød til at løse en opgave. Teamet kommer til at fungere som en helhed, og medarbejderne vil i højere grad kunne dække af for hinanden i kraft af, at eleverne har et tættere forhold til lærere fra alle værksteder. Elevernes sociale kompetencer udvikles og der oparbejdes en fælles ånd. Teamsamarbejdet og arbejdsmiljø, specifikt for teamet Det sociale miljø skal bære præg af åbenhed, respekt og anerkendelse af vores forskellige kompetencer. De fysiske rammer lever op til lovgivningen omkring arbejdsmiljø og vi arbejder i teamet med at eleverne skal være bevidste omkring hygiejnen. Teamet er miljøbevidst og sætter fokus på energibesparelse. Kulturteamet skal være et trygt og godt team der løfter i flok. Vi ønsker at styrke vores teamsamarbejde. Teamet skal fungere som en helhed, hvor alle supplerer hinanden, der hvor de kan. De fælles arbejdsopgaver skal løses på en måde, så alle tager del og ansvar for den fælles opgave. Vi ønsker at styrke den interne kommunikation og at vi får bedre kendskab til hinanden. Teamet skal udvikle sig fagligt, ved at bruge hinnandens kvalifikationer og erfaringer igennem sparring og feedback. Der skal arbejdes med, at USB modellen bliver et indarbejdet redskab. I 2015 vil teamet fortsætte med, at udvikle samarbejdet og fællesskabet i teamet både på medarbejder- og elevplan. Dette vil ske gennem en blanding af fælles produktion, højskoleaktiviteter, fælles udflugter, fælles almendannende undervisning og gennem sociale aktiviteter for teamet, fortsat udvikling af guides-lines for samarbejdet m.m. 1

2 Samarbejdsaftale for Kulturteamet pr Teamet vil i 2015 have focus på sundhed og hygiejne teamet. På teammøder på p-dage hvor der ikke er sparringsmøder, er der et fast punkt på dagsordenen med sparring, hvor der er afsat 30 min. Det aftales på kaffemøde i ugen op til teammødet, hvem der er fokusperson og hvem der er sparringspartner. Der sparres ud fra USB modellen. Spilleregler, guidelines Indgået af: Dorte, Finn, Lars, Lasse, Anja, Nikolaz, Kim og John. Formål At skabe trivsel i teamet. At finde en fælles kultur i teamet. At finde en samværsform, hvor alle kan være i relation med hinanden. At have respekt for andres grænser At have focus på at være rummelig. At man kender spillereglerne. At den enkelte kan hjælpe sine kolleger med at følge retningslinjerne. Egne ressourcer? Brugen af spillereglerne Læs dem. Opmærksom på egen adfærd. Med en anerkendende tilgang gøre opmærksom på, når en spilleregel/guideline kommer i spil. Når nye medarbejdere træder ind i teamet Vælger teamet én (kontaktperson) fra teamet til at introducere medarbejderen for dette dokument, teamet og dets rutiner m.m. Medarbejderen læser det og reflekterer. Den nye medarbejder og kontaktpersonen taler om dokumentet, og den nye medarbejder får afklaret eventuelle forståelsesproblemer. Hvis der er punkter, den nye medarbejder er uenig i, eller mangler, drøftes det ved næste teammøde, hvor det besluttes, om dokumentet skal justeres. Når den nye medarbejder har sagt ja til dokumentet - eller når alle har sagt ja igen efter justering, skrives ny dato på overskrift og med den nye medarbejders navn også. Forhold og holdning til hinanden Vi skal have gensidig accept af forskelligheder, styrkesider og svagheder. Vi skal skabe relationer, så vi kender hinanden og tør spørge hinanden, hvis der er noget, man er i tvivl om. Vær loyal overfor hinanden (ingen bagtalen om hinanden). Vær positiv og åben. Man skal gå ind i arbejdet med en holdning der siger jeg gør det, så godt jeg kan og stoler på, at andre også gør det. Forventningsafstemning Vi skal afklare gensidige forventninger til hinanden klare aftaler: Sig til eller fra og stil spørgsmål (udforsk hinanden og lyt). Vi skal afstemme forventninger til ambitionsniveau. Samarbejdskultur Vi indgår i samarbejdet med en positiv og anerkendende tilgang. Vi er parate til at indgå kompromis 100 % enighed kan ikke forventes, da vi jo er forskellige. Vi har accept af hinandens forskelligheder og meninger. Vi ser og fokuserer på muligheder og ikke på begrænsninger. Vi sætter fokus på at hjælpe hinanden = hjælpsomhed. Vi skal sikre os, at vi alle føler ejerskab over for fælles aktiviteter, så ingen har følt sig presset eller manipuleret. 2

3 Vi overholder aftaler, som f.eks. mødetider, oprydning og deltagelse ved arrangementer og giver besked, hvis man ikke kommer til tiden. Information og kommunikation Vi skal lytte til hinanden - være åbne for de input, der kommer, og give plads til alle have lov til at kunne tale ud og have det godt sammen. Ligeværdighed. Vi skal skelne mellem egen person og sagen. Vi skal have en god dialog og tillid, så vi taler pænt og ordentligt til hinanden. Vi skal give hinanden den positive feedback og opmærksomhed på godt udført arbejde, samt give konstruktiv feedback på ting, der kunne være gjort bedre. Hvis en kollega gør noget, du bliver frustreret over, så spørg ind til hans/hendes bevæggrunde, før du drager konklusioner og fortæl hvad du bliver frustreret over. Omsorg og det sociale Vær opmærksom på hinandens trivsel og støtte, hvis der er behov og man har mulighed for det. Teamet arbejder på at leve op til fælles spilleregler. Teamet arbejder hen imod, at finde tid for afholdelse af et socialt arrangement kulturteamets lærere imellem. Datoen for arrangementet findes og aftales på det første teammøde i 2014.Ved fællesarrangementer vælges en aktivitetsleder der har til formål at skabe overblik. Det forventes at aktivitetsleder lever op til følgende Vær i god tid. Mindst en måned før. (Kim giver en påmindelse). Uddeleger og koordiner opgaver. Giv (en ærlig) (omsorg) tilbagemeldinger. Opdater og informer. Bed om hjælp. Daglig koordinering Ved sygemeldning kontaktes Kim. Kim kontakter de nærmeste lærere, omkring hvem der kan tage hånd om eleverne. Lærerne spiser sammen i frokostpausen. Teamet mødes hver dag mellem kl og På mødet koordineres og sparres, men da der ikke er mødepligt til møderne kan der ikke træffes beslutninger på disse møder. Den enkelte trives i teamet. Alle er aktive i teamet, bl.a. ved at alle ytrer sig. Alle har respekt og anerkendelse for alle i teamet og kender deres kompetencer. At vi i teamet, både lærer og elever, accepterer hinandens forskelligheder og får større kendskab til hinanden. Vi har styrket den interne kommunikation. Eleverne har gode oplevelser og har lært hinanden at kende på tværs af værkstederne. Eleverne oplever, at de bliver mødt med et relevant tilbud. Vejledning At understøtte den enkelte elevs refleksioner over egen livssituation på en sådan måde, at eleven får større indsigt i egne forudsætninger, ressourcer og behov, og derved styrkes i at træffe efterfølgende valg med hensyn til uddannelse eller arbejde. Valgkompetence. Der er både strukturerede vejledningssamtaler med faste intervaller og spontane vejledningssamtaler, når der er behov for dette. Første vejledningssamtale foretages inden for de første 2 max 3 måneder efter elevens start. Eleven er selvfølgelig velkommen til selv at henvende sig for samtale, hvilket der gøres opmærksom på i det første møde, hvor vejleder hilser på den 3

4 nye elev. Dette sker inden for den første uge. Der benyttes oftest individuelle samtaler og vejledningsmetode afstemmes efter situation og behov. Stillingtagen til kombinationsforløb er fast punkt ved de strukturerede samtaler, men relevansen for den enkeltes deltagelse tjekkes også ved udbud/tilmelding, til de enkelte forløb og ved elevgennemgang med lærer. Snak om praktik indgår også ofte i vejledningssamtalen, når det er relevant. De strukturerede vejledningssamtaler ligger for Idræt: mandag Kunst og Håndværk: tirsdag , Musik: tirsdag, onsdag og torsdag , Medie Grafisk: onsdag og Medie Digital: torsdag Der bruges ofte hjemmesider og programmer i vejledningen primært men også og diverse uddannelsessteders hjemmesider.. Deltagelse i morgenmøde en dag hver 14. dag på hvert værksted: Tirsdag lige uger: Kunst og Håndværk, tirsdag ulige uger: Idræt, onsdag lige uger: Musik, onsdag ulige uger: Medie Grafisk, torsdag lige uger: Medie Digital. Ved morgenmøderne er der mulighed for at give relevante informationer, oplæg m.m. og der er fokus på at gruppevejledning inddrages. Der bliver bl.a. 2 gange om året informeret om kombinationsforløb, og i den forbindelse også en kort gennemgang af de enkelte uddannelser og hvad de indebærer. Uddannelser hvor der ikke er kombiantionsforløb f.eks VUC og gymnasiale uddannelser belyses også. Der vil også i 2015 være øget fokus på Åbent Hus arrangementer på de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvor gruppevejledning også inddrages. Yderligere vil der være OBS på relevante uddannelsesmesser. I 2015 vil emner omkring mental sundhed inddrages i vejledningen afhængigt af, hvordan projektet, som vi deltager i, kommer til at forløbe. Elevgennemgang/sparring med værkstedslærer afsat ca.1 time ugentligt: Musik onsdage , Kunst og Håndværk tirsdage , Medie Grafisk onsdage 8.30/ /10.00, Idræt mandage og Medie Digital torsdage Ud over det skemalagte, er der selvfølgelig mulighed for sparring og vejledning efter behov ved akut opståede situationer. I disse tilfælde kan der opstå behov for ændring af de skemalagte aktiviteter. Der prioriteres også tid til inddragelse af eksterne samarbejdspartnere efter behov. Det være sig forældre, kontaktperson, UU-vejleder, sagsbehandler, psykolog/pust, misbrugskonsulent, uddannelsesinstitutioner m.m. Flest muligt unge udvikler kompetencer, så de bliver klar til at træffe realistiske valg omkring uddannelse eller arbejde, så de på sigt får mulighed for fodfæste på arbejdsmarkedet og for et godt og indholdsrigt liv. FÆLLESUNDERVISNING Eleverne på Elsesminde Odense Produktions-Højskole lærer primært via produktionen, fællesskabet og undervisningen på værkstedet. et er, at eleverne tilegner sig nødvendige kompetencer, så de kan gennemføre en uddannelse. Vi lægger stor vægt på at skabe/genskabe elevernes lyst til læring, samt støtte dem i at finde den måde, hvorpå de bedst tilegner sig ny viden. Almen undervisning er og forstås på Elsesminde som: Almen undervisning tilbydes til alle elever på skolen. Almen undervisning er møntet på elever med behov for, og lyst til et fagligt løft i dansk, matematik og IT for at, kunne gennemføre den ungdomsuddannelse, eleven ønsker. Elever kan få almen undervisning efter niveauafklaring og formålet med almenundervisning for eleven er opstillet. Formålet med almenundervisningen for eleven indskrives i forløbsplan. Almen undervisning foregår i form af kurser. Læringsvejleder udbyder kurset til værkstedslærer, som formidler kurset til sine elever. 4

5 Læringsvejledning er vejledning til læring - Hvordan lærer jeg bedst? Læringsvejledning er en del af at gå på Elsesminde. Formålet med læringsvejledning er: At eleven får kendskab og erkendelse af eget niveau i dansk, matematik. At eleven tilegner sig en læringsstrategi og derved får redskaber, lyst til og erfaring i hvordan denne lærer bedst. At eleven får en god oplevelse af en undervisningssituation fx er aktiv, glad, kommer i flow, får lyst til yderligere læring alene og sammen med andre. For at vide hvordan eleven lærer bedst, forudsætter det, at eleven får kendskab til og erkendelse af, hvilke vilkår og potentialer der er for læring, hvilket niveau eleven er på i dansk og matematik, samt hvilke øvrige vilkår der ellers spiller ind på læring. Det kan fx være koncentrationsevne, motorik, sanser, bosituation og evt. misbrug. Læringsvejledning motiverer eleven til at tage ansvar for læring egen læring og læringen i gruppen. Et ansvar som betyder refleksion over egen adfærd, og hvordan den enkelte skal agere i undervisningssituationen, så både eleven og de øvrige får det optimale ud af undervisningen. I læringsvejledning indgår almene fag, som dansk, matematik og samfundsfag, samt fx biologi, musik, fysik, engelsk, geografi, natur og teknik. Der eksperimenteres med pædagogikken, både den enkelte læringsvejleder, såvel som læringsvejlederne i fællesskab udfordrer og afprøver nye læringsformer, aktiviteter og tilgange. Leg, spil og konkurrence er en metode til, at vække nysgerrighed og engagement. Læringsvejledningen foregår værkstedsvis i læringsvejlederlokale, på værksted eller på relevant sted, fx i en virksomhed, en uddannelsesinstitution eller biblioteket. Alle elever bliver afprøvet i deres danskniveau (læse og forstå, samt skrive og stavning) og matematikniveau (geometri, statistik, algebra og de fire regnearter), med det formål at eleven kender sit niveau og derved potentiale for uddannelse. Afprøvning bliver gjort via screening i grupper, med efterfølgende samtale med læringsvejleder eller afprøvning af færdigheder enkeltvis sammen med læringsvejleder og tilknyttende samtale. Niveauafklaring sker, indenfor den første måned eleven er på skolen. Resultat heraf fremgår af elevens forløbsplan. Udslusning Teamet vil forbedre den positive udskrivning. Med posivtivudskrivning mener vi, alle der fra produktionsskolen udskrives til et videre forløb til uddannelse, beskæftigelse eller andet f.eks. behandling, millitær og højskole. Styrket samarbejde mellem vejleder og værkstedslærer (se punktet Vejledning). Særlig fokus på elever med stort fravær. bl.a. hurtig opfølgning ved fravær i et samarbejde mellem værkstedslærer og vejleder. Særlig fokus på elever med misbrug. bl.a. brug af misbrugskonsulent. Brug af RKA til afklaring af elevernes forudsætninger for at starte uddannelse. Være aktive i at udvikle bedre kombinationsforløb. Vores erfaring er, at teamets elever i stigende grad har store personlige psykiske og sociale udfordringer, hvilket gør at en udskrivning over landsgennemsnittet ikke er realistisk, Teamets posivitive udskrivning forbedres (uddannelse, arbejde + andet). Teamets posivitive udskrivning skal være på mindst 70%. 5

6 Fælles praktisk arbejde/produktion Eleverne får kendskab og forståelse for, at fungerere i et større arbejdsfællesskab og tager ansvaret for, at vi har ordentligt rengjorte fællesarealer. Teamet har mange produktioner, hvor to eller flere værksteder er indvolveret f.eks. børnehave foto, samarbejde mellem MedieGrafisk og MedieDigital. Musik får lavet cd cover, plakater og hjemmeside. Fællestræning i motion. Førstehjælpsundervisning. Ansvaret for rengøring og vedligeholdelse af udearealer, fordeles mellem værkstederne, som beskriver disse aktiviteter i deres A/H-planer. Rengøring af læringsvejlederlokalet går på skift mellem værkstederne. Kulturteamet har ansvaret for, at lave mad til hele skolen en gang i kvartalet. Teamet koordinerer med Kjeld 2 uger før. Maddage: d ansvarlig: John d ansvarlig: Finn d ansvarlig: Nicolaz og Anja d ansvarlig: Lars Suceskreterier Eleverne tager ejerskab for opgaverne, og vi har rengjorte fællesarealer. Fællesarrangementer, samlinger og aktiviteter At eleverne får en fælles oplevelse og oplever sig selv som en del af fællesskabet. At eleverne får kulturelle/samfundsorinterede/sundhedsorinterede input og oplevelser. At give teamskolens elever og lærere gode fælles oplevelser, og en oplevelse af sammenhold og styrkelse af det sociale arrangement. At teamet får et fast fælles fundament at arbejde videre på. At eleverne ser sig selv som en del af og bliver i stand til at fungere i et større fællesskab, bestående af forskellige kulturer. At eleverne får diverse almendannende input i løbet af året. At der bliver større fokus på elevrådsarbejdet. De beskrevne arrangementer tilrettelægges og gennemføres i en motiverende og positiv ånd i et samarbejde på tværs af værkstederne. Kulturteamet afholder følgende fællesarrangementer som alle deltager i. Arrangementer Hvornår: torsdag d. 26/3 og d.01/10 Hvad: Socialt arrengemant med evaulering og fællesspisning som afslutning på projekt Hvem: Aktivetsleder: d. 26/3 Lasse d.01/10 Anja. Formål: En hyggelig evaulering og afslutning på projekt. Sommerfest Hvornår: onsdag den 1. juli Hvad: Samarbejde om opgaver og sociale aktiviteter i solen med mad fra grill. Hvem: Aktivitetsleder Lars og John. Sparringspartnere: og Dorte. Formål: At alle skolens elever får en hyggelig dag med fællesaktiviteter. At eleverne oplever sig selv som del af et fællesskab. Debatteater Hvornår: fra uge 10 til og med 13. og fra uge 37 til og med uge 40. 6

7 Hvad: debatteater om sundhed rettet mod folkeskolen Hvem: Nikolaz Formål: Teamet og den enkelte elev viser engagement og tager ansvar for de pålagte opgaver, og tager del i fællesskabet i en positiv ånd. Eleverne ser sig selv som en del af fællesskabet i Kulturteamet. Elevernes personlige og sociale kompetencer bliver styrkede. Den almene dannelse hos eleverne bliver højnet. Elevdemokrati Der skabes tid og rum til elevindflydelse og elevdemokrati. Teamskolen afsætter tid til møder i forbindelse med fællestorsdage, hvor emner der berører skolen, og det daglige arbejde bliver hørt og debatteret. I forbindelse med fællestorsdage afholdes der et fællesmøde med alle elever og en lærer, der informerer eleverne om deres mulighed for medindflydelse, deltagelse i sikkerhedsarbejdet m.m. og eleverne får mulighed for at tage emner op, som de anser for relevante. Der nedsættes et elevråd for kulturteamet med max. 2 personer fra hvert værksted. Elevrådet holder møde hver anden torsdag Kim er tovholder for elevrådet. At eleverne i højere grad deltager, og tager del i fællesskabet. At de kan se nytten i at være med. Der skabes tid og rum til elevindflydelse og elevdemokrati. Undervisningsmiljø specifikt for teamet Eleverne bliver bevidste om deres egen tilgang til læring. Elever og lærere mødes og arbejder i et trygt miljø, hvor der lægges vægt på hyggelige rammer, hvor der er plads til alle. De fysiske rammer tilgodeser elevernes forskellige tilgang til læring. Teamet er miljøbevidst og sætter fokus på energibesparelse. Igennem undervisningen sætter vi fokus på rengøring, sund kost, motion og det sociale miljø. Der udarbejdes hvert år undervisningsmiljøvurdering for hvert værksted i forbindelse med almenundervisningen. Undersøgelsen evalueres af pædagogisk leder sammen med værkstedslæreren og eleverne. Arbejdsmiljørepræsentanten foretager en gang i kvartalet en gennemgang af teamets faciliteter og påpeger fejl og mangler. Der udarbejdes referat af gennemgangen med ansvarlige for ændringer. Elever og lærere trives i et sundt og udviklende læringsmiljø, hvor arbejdsbetinget fravær er minimalt (med henvisning til værkstedernes AK-HA). 7

8 Alle i teamet er opmærksomme på sikkerhed og arbejdsmiljø. Ved fejl og mangler kontaktes arbejdsmiljørepræsentanten som bringer det videre, hvis det ikke kan løses lokalt, så væbner vi os med tålmodighed. Alle i teamet har mulighed for at deltage i et førstehjælpskursus. Lærerne trives og er glade for deres arbejde. Ugeskema og årsplan for teamet Ferie i uge 7: Anja, John. Evt. Kim Er på arbejde i uge 27: Alle med undtagelse af Lasse (Der er vikar for læringsvejlederen). Er på arbejde i uge 28: Alle afholder ferie i uge 29,30 og 31 Er på arbejde i uge 32:. Er på arbejde i uge 42: Lars, Dorte L,Nicolaz og Finn Anja, Kim (evt) og John holder fri. 8