Sundhedscenteret Åhaven

Transkript

1 STS+ Sundhedscenteret Rapport fra opfølgningsbesøg vedr.det bedømmes at disse relevante kompetencer er tilstede i medarbejdergruppen. certificering Tilsynet er gennemført den 15. November 2018 Rapporten af udarbejdet af: Helle Jakobsen Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe

2 Rapport vedrørende opfølgning på certificering Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af plejehjemmet ud fra den certificeringsmodel, som Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget. Rapporten er blevet til på baggrund af interview, observationer og vurdering af tilsendt og udleveret materiale. Rapporten fremsendes til høring vedrørende de faktuelle oplysninger hos plejehjemsleder. Endelig rapport fremsendes til forvaltningen og plejehjemsleder. 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn *Adresse Interviewede Observation Sundhedscentret Danske Diakonhjem Ådalen 3, 5863 Ferritslev Ledelse: Leder er interviewet 2 medarbejdere er interviewet i gruppeinterview. 3 beboere interviewet i egen bolig, og 2 pårørende i gruppeinterview. Observation af de fysiske rammer og deres anvendelse ved rundvisning på fællesarealer og udendørs arealer. Observation af leders og personales tilgang til beboerne under besøget på sundhedscentret herunder ved frokost sammen med beboerne. Pladser i alt Tilsynsrapporten er udarbejdet af 45 boliger, heraf 14 boliger til beboere med særligt behov i relation til demens. Helle Jakobsen 2. Oplysninger om datakilder Dokumenter Oplysningsskema Døgnrytme for to beboere Livshistorie for to beboere Oversigt over medarbejderkurser i demens samt faglig baggrund Certificeringsrapport fra 2016 Plejehjemmets hjemmeside 3. og vurdering af kvalitet '' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. Side 1 af 23

3 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1 i meget lav grad opfyldt. Kort resume Sundhedscenter er et selvejende plejehjem under Danske Diakonhjem, med driftsoverenskomst med Faaborg-Midtfyn kommune. Sundhedscentret har 3 afdelinger med i alt 45 1-værelses lejligheder med eget bad, tekøkken og egen terrasse. Heraf er de 14 boliger i afsnittet Solsikken, hvor beboere med diagnosticeret demenssygdom har fortrinsret. Sundhedscentret har et forholdsvis stort fællesareal med en cafe, hvor eksempelvis den lokale pensionistforening kommer og spiller kort. Borgere, bosiddende i lokalområdet, kan komme og spise i cafeen. Det er også i disse lokaler der afholdes de større arrangementer i form af høstfest, påskefrokost o.m.a. Sundhedscentret har en stor venneforening samt et såkaldt socialt team, bestående af medarbejdere og tidligere pårørende. Disse grupper af frivillige deltager i flere aktiviteter for beboerne. Sundhedscentret er certificeret demensplejehjem i Faaborg-Midtfyn kommune. Sundhedscenteret er for nyligt overgået fra Ældre og Omsorg til Myndighedsafdelingens forvaltnings område. Samlet vurdering vedrørende opfølgning på certificering Det vurderes, at sundhedscentret i høj grad har fokus på beboernes sikkerhed bl.a. med etablering af GPS ordning, brandalarmer og det etablerede stisystem, som giver beboerne mulighed for en gå tur uden at komme uden for sundhedscentret parcel. PDet vurderes, at sundhedscentret i høj grad har fokus på sansestimulation af beboerne. Der er etableret et drivhus og Orangeri som i høj grad motiverer beboere og pårørende til udendørs ophold, og den veletablerede sansehave virker i høj grad sansestimulerende for beboerne. Det vurderes, at sundhedscentret har stor gavn af samarbejdet med de frivillige herunder bl.a. s Venner, og til dels også med lokalmiljøet. Der afholdes ikke årlige møder, men de lokale ældre borgere har mulighed for at komme i centret, dels for at benytte centrets faciliteter, men også for at deltage i enkelte arrangementer. Der er en cafe i centret som i høj grad anvendes af de lokale pensionister, f.eks. til kortspil. Det vurderes, at sundhedscentret har fokus på at hverdagslivet flytter ind og at der er etableret samarbejde med lokalområdet. F.eks. via besøg fra børnehaver og friskoler i lokalområdet og aftaler med den lokale Brugs. Det vurderes, at sundhedscentret har fokus på både at arrangere fælles aktiviteter for beboerne, og en til en aktiviteter, og at aktivitetsniveauet tilpasses den enkeltes beboers livshistorie og livsstil. Side 2 af 23

4 Det vurderes, at sundhedscentret i mindre grad har fokus på IT-løsninger i form af elektroniske Infotavler og der er opsat sensorer til overvågning, hvis der er behov herfor. Det vurderes, at sundhedscentret har beskrevet fyldestgørende retningslinjer ved beboernes Indflytning, og det er via interview med beboere og pårørende bekræftet, at disse er implementeret og følges. Sundhedscentret har specielt fokus på beboernes sidste tid og på, at beboerne hver dag får det gode måltid. Det vurderes, at de fysiske rammer og opdelingen af sundhedscentret er optimale for beboernes mulighed for at overskue og føle sig trygge i miljøet. Aktiviteterne i køkkenet, herunder den daglige madlavning, vurderes at have stor betydning for sansestimuleringen af beboerne. Det vurderes, at sundhedscentret i mindre grad benytter elektroniske aktivitetshjælpemidler. Der anvendes ikke demensgyngestol, Touch and play tavle, dog anvendes musik til stimulering af beboerne i fællesarealerne. PDet vurderes, at sundhedscentret i høj grad har fokus på de miljømæssige påvirkninger af beboerne Der er udarbejdet relevante beskrivelser af indflytningsprocedure,det gode måltid, den sidste tid og kontaktpersonernes arbejde. Disse bærer alle præg af s værdigrundlag. Det vurderes at den personcentrerede tilgang i høj grad er implementeret i sundhedscentret. Der arbejdes ud fra beboerens livshistorie og muligheden for at koble dette med metoderne i blomstringsmodellen. Sundhedscentret har ligeledes fagligt fokus på balancegangen mellem høj grad af fleksibilitet og individuel tilgang contra beboernes behov for genkendelighed og faste rammer. Det vurderes, at sundhedscentret i høj grad har de relevante og nødvendige kompetencer for at sikre et tværfagligt og udviklingsorienteret læringsmiljø. Det vurderes, at sundhedscentret har et godt udviklings- og læringsmiljø, med et ledelsesmæssigt fokus på yderligere faglig opkvalificering. Det vurderes at sundhedscentret har fokus på opdatering af personalets viden om demens, dog opfylder medarbejdernes uddannelsesniveau omkring demens endnu ikke de opsatte mål for demenscertificerede plejehjem i Faaborg Midtfyn kommune. Den personcentrerede tilgang er godt implementeret i centret. Det vurderes, at leder indgår i et relevant netværk med mulighed for faglig sparring, samt at koordinationsgruppens mødefrekvens og struktur er passende. Det er endvidere vurderingen, at videndeling gennem E-learning og videokonferencer ikke er implementeret i centret. Det vurderes, at der i nogen grad arbejdes ud fra generelle retningslinjer omkring triagering dog ikke de for FMK udarbejdede retningslinier, og helt efter de generelle retningslinjer for ernæring og ernæringsscreening, utilsigtede hændelser, faldforebyggelse samt forebyggelse af tryksår Udviklingspunkter Efter certificeringsbesøget kan følgende anbefales: At der er arbejdes videre med planen om kompetenceudvikling af personalet med fokus på demens området At der arbejdes på at sætte fokus på hvordan triagering kan gennemføres, med eller uden itunderstøttelse. Side 3 af 23

5 Tema 1 Sikkerhed Temavurdering Det vurderes, at sundhedscentret i høj grad har fokus på beboernes sikkerhed bl.a. med etablering af GPS ordning, brandalarmer og det etablerede stisystem, som giver beboerne mulighed for en gå tur uden at komme uden for sundhedscentret parcel. PDet vurderes, at sundhedscentret i høj grad har fokus på sansestimulation af beboerne. Der er etableret et drivhus og Orangeri som i høj grad motiverer beboere og pårørende til udendørs ophold, og den veletablerede sansehave fremstår som sansestimulerende for beboerne. Almen del 1. Der er etableret en GPS ordning 2. Der er etableret optiske røgalarmer 4 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. Leder udtaler under interview, at der er opsat sensorer, der sender signal hvis en borger er påført en brik og går forbi, de steder hvor sensorerne er opsat. Der er en enkelt side af bygningen, hvor der ikke er opsat Sensorer. Leder oplyser under interview, at der er optiske røgalarmer i alle boliger og på alle fællesarealer. Alarmerne er tilknyttet nettet og sender besked via dæktelefonen. Specifik del 3. Der er etableret usynligt hegn, som alarmerer personalet ved dørsøgende beboere 4. Udeomgivelserne er opbygget på en sådan måde at beboerne motiveres til bevægelse og aktivitet og blive på plejehjemmets grund 5 Indikatoren bedømmes i meget høj grad opfyldt. Leder fortæller, at den udendørs låge midlertidigt kan låses, hvis det skønnes nødvendigt. Der er indrettet et udendørs stisystem, hvor beboerne kan gå en tur, som i langt de fleste tilfælde opfylder beboernes behov og ønsker. Som tidligere oplyst er der mulighed for anvendelse af GPS-ordning med tilkoblet usynligt hegn, hvis behovet opstår. 5 Indikatoren bedømmes i meget høj grad opfyldt. Leder fortæller, at sundhedscentret bestræber sig på at lave en så indholdsrig hverdag, at beboerne ikke har lyst til at gå derfra. Side 4 af 23

6 Leder fortæller også, at sundhedscentret årligt afsætter midler til fornyelse af planter til haven. Der er etableret sansehave og et drivhus, hvor beboere og pårørende har stor gavn af at sidde. Der er også etableret et orangeri som kan benyttes hele året af beboere sammen med personale eller/og pårørende. Der er anlagt et stisystem rundt på matriklen, som i alt giver mulighed for en gåtur på ca. ½ km, Jf. oplysninger fra leder. Endvidere er der opsat et gyngesæt (hvor to beboere/pårørende/personale) kan sidde overfor hinanden. Leder og medarbejdere oplyser, at dette gyngesæt anvendes i den grad som beboerne ønsker og har behov for det. Der er en anlagt overdækket terrasse med grill, som anvendes af en del af beboere, pårørende og personale i sommerhalvåret. I vurderingen er der lagt vægt på, at centerets sansehaven er godt udfyldt med mange forskellige planter og i forskellige højder så beboerne får gavn af både dufte og farver i mange af årets måneder. Endvidere er det lagt vægt på, at der er opsat bænke hvor beboerne kan holde pauser under deres gåture. Tema 2 Samskabelse Temavurdering Det vurderes at sundhedscentret i høj grad arbejder med samskabelse med kontakt til frivillige og lokalområdet. Der er etableret en frivillig venneforening, med rigtig mange medlemmer, som er særdeles aktive i planlægningen af aktiviteter i sundhedscentret. Det vurderes at inddragelsen og samarbejdet med pårørende er velfungerende, smidigt og fleksibelt. Der er et tæt samarbejde med den lokale præst, den lokale brugs, det lokale lægehus og lokale beboere kommer jævnligt i centeret, dels til anvendelse af faciliteterne, men også som deltagere, i forskellige arrangementer. Hertil kommer så at den lokale børnehave og de to friskoler i området, aflægger planlagte besøg 2-3 gange årligt på centret. Almen del 1. Plejehjemmet har formuleret et dokument om, hvordan man inddrager og 5 Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Side 5 af 23

7 samarbejder med pårørende 2. De pårørende giver udtryk for at være inddraget i plejehjemmets dagligdag og oplever at de bliver respekteret, anerkendt og anvendt som en ressource I bedømmelsen lægges vægt på, at medarbejderne og leder samstemmende oplyser at der er udarbejdet en pårørende/indflytningsmappe hvor i der også er afsat tid og plads til udarbejdelse af specifikke aftaler om, hvordan forskellige arbejdsopgaver omkring beboerne skal løftes i samarbejdet mellem centeret og de pårørende. Disse aftaler med pårørende har også deres eget punkt på indflytningsmødet, Jf. oplysninger Fra pårørende og medarbejdere. I bedømmelsen lægges vægt på at de interviewede pårørende giver udtryk for, at de oplever sig inddraget i centeret hverdag i det omfang de ønsker og magter det. De oplyser, at de oplever at deres bidrag til oplysninger om borgernes livshistorie, ændringer i almen tilstand og lign. bliver værdsat af personalet. De oplyser endvidere, at de oplever, at personalet er gode til at informere dem om de relevante emner, de skal vide og forholde sig til. Dette gøres ofte af kontaktpersonen som også er god til at indvie personalet i de overvejelser, de gør sig omkring beboeren. Pårørende oplyser også, at de oplever sig anvendt som ressource både ved dagligdagsbesøg i fx spisestuen og vedr. den enkelte beboer til fx læge eller tandlægebesøg. I bedømmelsen lægges også vægt på, at personalet oplyser, at kommunikationen mellem personale og pårørende kan glippe, men at det er noget de har stort fokus på skal fungere. 3. Der skal være etableret beboer/pårørende råd eller afholdes 2-3 årlige dialogmøder, hvor beboere og nærmeste pårørende bliver inviteret 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. I bedømmelsen lægges vægt på, at der fornyligt har været afholdt informationsmøde for pårørende omkring klippekortsordning og andre generelle informationer. Jf. fremsendt referat samt oplysninger fra pårørende. Sådanne møder vil blive afholdt efter behov. I mellem møderne søges pårørende orienteret via fællesmail. Jf. oplysninger fra leder og pårørende. Side 6 af 23

8 Derudover oplyser medarbejderne, at der afholdes møder omkring de enkelte beboere, når pårørende ønsker det, eller der er behov for et møde. Leder oplyser endvidere, at mange borgerer ikke er i stand til at deltage i et dialogmøde pga. deres nedsatte kognitive tilstand. Leder oplyser også, at en del af dialogerne med pårørende bliver taget uformelt på de årlige arrangementer som de pårørende inviteres til. Fx jule- og påskefrokost, suppegilde og høstfest. 4. Der er etableret samarbejde med de frivillige og/eller lokale foreninger Sundhedscentret har etableret en venneforening s Venner, som er hel eller delvist ansvarlig for flere tilbagevendende aktiviteter, f.eks. suppegilde. Det er ligeledes s Venner der arrangerer musik, foredrag og banko. Jf. oplysninger fra leder, medarbejdere og beboere. Endvidere er der det sociale team, som består af medarbejdere og tidligere pårørende, som varetager den ugentligt gåtur og som tilbyder sig som besøgsvenner, hovedsageligt til beboere uden så mange pårørende. Jf. oplysninger fra leder 5. Plejehjemmet har forholdt sig til hvordan samarbejdet tilrettelægges med de frivillige/venneforeninger. Der foreligger f.eks. samarbejdsaftaler og/eller forretningsordener m.v. 6. Plejehjemmet tager årligt initiativ til aktiviteter med lokalområdet 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder oplyser, at der ikke er udarbejdet en egentlig samarbejdsaftale, men en beskrivelse af de arrangementer s Venner står for, er synlige på sundhedscentrets informationstavler og hjemmesiden. Der er ved tidligere tilsyn fremvist en fortsat gældende forretningsorden for s venner, hvor foreningens formål og samarbejder er beskrevet. Leder deltager i foreningens bestyrelses-møde, bl.a. for at sikre god koordinering. Leder udtrykker stor tilfredshed med dette samarbejde og oplever, at der er klarhed om rollefordelingen, selvom der ikke er skriftlige aftaler. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Leder fortæller, at borgere fra lokalområdet i høj grad kommer i centret og derfor også har et rimeligt Side 7 af 23

9 kendskab til centrets beboere. Sundhedscentret har tilknyttet en cafe, hvor borgere fra lokalområdet kan komme og købe mad, ligesom der er mulighed for at deltage i enkelte aktiviteter. I umiddelbar nærhed af sundhedscentret er der ældreboliger, og beboerne herfra kommer jævnligt i sundhedscentret. Specielt julearrangementet er meget populært og her deltager mange eksterne borgere fra lokalområdet. Leder oplyser også om, at lokalområdet blev inviteret til indvielsen af Orangeriet i 2018 og at der var et pænt fremmøde af de lokale borgerer som almindeligvis ikke kommer i centeret. 7. Samarbejdet med lokalområdet bruges som en ressource, hvor samskabelsen skaber nye kvaliteter for beboerne, både for plejehjemmet og lokalsamfundet. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder fremhæver specielt muligheden for at ældre borgere, der bor i lokalområdet, kan gøre brug af sundhedscentrets faciliteter og deltage i de aktiviteter, der er åbne for alle. F.eks. kommer flere ældre borgere i sundhedscentrets træningssal. Andre eksterne borgere vasker deres tøj i centrets vaskerum. Leder fortæller om samarbejdet med det lokale bibliotek, der sender kasser med særligt reminiscens materiale i form af bøger og musik, specielt til gavn for de meget demente beboere. Og endelig fremhæver leder den gode kontakt til det stedlige lægehus og kontakten til børnehaven og de to friskoler, som kommer bl.a. til Lucia optog. Leder fortæller også, at den lokale børnehave besøger sundhedscentret 3-4 x årligt. Børnene leger og synger sammen med beboerne. Leder fortæller, at det er til stor glæde for alle. Specifik del 8. Hverdagslivet flytter ind på plejehjemmet Leder fortæller, at der er aftaler med den lokale Side 8 af 23

10 børnehave og de to friskoler i lokalområdet, som deltager ved forskellige lejligheder, f.eks. med Luciaoptog, og børnehaven kommer og deltager ved Sct. Hans og Fastelavn. Leder har endvidere oplyst om, at cafeen er åben for alle i lokaleområdet, og pensionistklubben kommer og spiller kort. Den lokale præst deltager 1x mdl. i gudstjeneste i centret. Dette arrangement er ligeledes åbent for hhv. beboere og andre i lokalområdet, der har lyst til at deltage. Medarbejderne oplyser, at der regelmæssigt er besøg af besøgshunde, og at de også har haft besøg af klappeponyer og et veteranbilstræf en stor succes. 9. Der indgås samarbejde med lokalområdet, omkring håndtering af borgere med demens, så opmærksomheden på borgere med demens, der færdes i lokalområdet, styrkes. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Leder fortæller, at der ikke er etableret egentlige aftaler i lokalområdet. Naboerne kender os og vores beboere, og hjælper gerne en beboer hjem, hvis behovet er der, siger lederen. Leder fortæller også, at enkelte beboere går selv i Brugsen og ønsker at handle og at Brugsen kender disse beboere og er gode til at agere konstruktivt i samarbejde med sundhedscentret over for disse beboere. Tema 3 Hverdagsaktiviteter Temavurdering Det vurderes, at sundhedscentret har fokus på at arrangere aktiviteter, der er tilpasset beboernes behov og interesser. Centret har etableret et socialt team som har fokus på de faste arrangementer. Der er også mulighed for spontane aktiviteter, ofte én til én aktiviteter, hvor ergoterapeuten har beskrevet de forskellige muligheder, til inspiration for det samlede personale. Beboerne giver udtryk for at være tilfredse med de muligheder der er, og de pårørende oplever også aktivitetsniveauet som passende. De oplever, at der ses en del fjernsyn i centeret, men ser det som opretholdelse af en del af beboernes vaner. Det vurderes også, at personalet forsøger at gribe de muligheder der er for spontane aktiviteter, og anvender i den sammenhæng beboernes livshistorier for at finde frem til deres tidligere interesser. Almen del Side 9 af 23

11 1. Der er i hverdagen indtænkt aktiviteter for beboerne både i huset og ud af huset. Leder og medarbejdere fortæller om det sociale team, som har fokus på aktiviteter. Der er følgende faste aktiviteter på programmet: 3 x ugentligt andagter kl , hvor leder afholder en miniandagt, der synges nogle salmer og bedes fadervor. Herudover er der 1 x mdl. gudstjeneste med deltagelse af den lokale præst. Side 10 af 23 1 x ugentligt vandretur på det anlagte stisystem på sundhedscentrets parcel, ca. ½ km. Mandag og torsdag eftermiddag hhv. musik, foredrag og banko arrangeret af s venner. Hertil kommer forskellige aktiviteter som kan opstå spontant, hvis der er beboere der har lyst og kræfter til det. F.eks. fortælles om en øltur, hvor pedellen sammen med en lille gruppe mandlige beboere har været til øl smagning. Der bliver også kørt spontane ture til pølsevognen. Der arrangeres bowling og første onsdag hver måned er der vild med dans. Sundhedscentret har, som en del af Danske Diakonhjem, mulighed for at leje Musholm 5 dage hver sommer. Det giver mulighed for to hold, personale og beboere, der kan deltage i et sådant ophold i 2½ dag hver. Lejen af huset finansieres af s Venner. Leder og pårørende fortæller om de forskellige aktiviteter, som aktivitets medarbejderen har iværksat udfra en oversigt, primært individuelt med den enkelte beboer eller i meget små grupper. Disse aktiviteter er primært af sansestimulerende karakter f.eks. wellness, mindfullness, erindringskassen, højt læsning m.v. Der er ikke faste aftaler om en til en tid, men det kan opstå spontant i hverdagen. Jf. oplysninger fra leder. Medarbejderne fortæller, at alle både medarbejdere, praktikanter og frivillige er inddraget i aktiviteter, men det er aktivitetesmedarbejderen, der koordinerer. Leder fortæller, at næsten alle beboere er dårlige både fysisk og psykisk, og det er derfor forskelligt i hvilket omfang de kan deltage.

12 De interviewede beboere udtrykker tilfredshed med Aktiviteterne, og det er tydeligt at specielt banko har stor interesse. De er også meget glade for muligheden for at deltage i andagt og morgensang. Generelt fortæller de, at de forsørger at deltage i det, de har lyst til De pårørende udtaler generelt tilfredshed med de aktiviteter der foregår, men siger samtidig at fjernsynet kører lige som da de boede alene. Pårørende oplyser også, at de oplever aktivitetsniveauet tilpasset borgernes individuelle overskud, lyst og behov for aktivitet. 2. Personalet griber de muligheder der er for at lave spontane aktiviteter med beboerne og skabe stjernestunder. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Medarbejderne oplyser, at stjernestunder med beboerne, kan være kropslig opmærksomhed ved at holde en hånd eller verbal opmærksomhed ved at tale om gamle dage. Medarbejderne udtrykker samtidig, at det er vanskeligt at fastholde beboernes opmærksomhed i mere end 5-10 min. ad gangen. Medarbejderne oplyser også, at en-til-en stunderne med wellness/ manicure ect også anses for at være stjernestunder. Leder mener, at beboerne lige nu nyder de aktiviteter, der tilbydes. Pårørende oplyser, at de faste medarbejdere der kender beboernes personligheder og humor er gode til at skabe muligheder for stjernestunder. Specifik del 3. Personalet laver, med inddragelse af de pårørende, individuelle hverdagsaktiviteter for borgerne med udgangspunkt i livshistorie og livsstil, og med det formål at beboerne mættes af indtryk til naturlig træthed 3 Indikatoren bedømmes i middel grad opfyldt. Medarbejderne fortæller, at beboernes individuelle livshistorier danner grundlag for de aktiviteter, der tilbydes. Leder fortæller, at det f.eks. er musikken fra erne der er det store tema lige nu, set med baggrund i de indskrevne beboeres alder og livsstil. Sundhedscentret har fremsendt anonymiserede eksempler på en beskrivelse af beboernes livshistorie. Her er også beskrevet beboernes ønsker til aktiviteter, f.eks. at komme ud at gå i naturen, ordne have, samtale og gå til gymnastik. Beboerne giver udtryk for at være tilfredse med de Side 11 af 23

13 aktiviteter der tilbydes, ligesom de pårørende også oplever at borgeren trættes naturligt af de aktiviteter, de vælger at deltage i. Tema 4 IT løsninger og teknologi Temavurdering Det vurderes, at sundhedscentret i lav grad anvender teknologi og IT løsninger. Det lægges vægt på, at der ikke er opsat elektroniske infotavler. Der anvendes dog GPS og sensorer til overvågning af dørsøgende beboere, som kan anvendes hvis behovet opstår. I forhold til den specifikke del har Sundhedscentret fravalgt demensgyngestol efter afprøvning, med den begrundelse, at beboerne ikke fik den ønskede virkning, Almen del 1. Der er opsat infotavler, der fortæller om plejehjemmet. 2. Der er mulighed for at opsætte sensorer til at overvåge, hvis beboerne falder eller forlader et givent område. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Under rundvisningen kan det konstateres, at der flere steder er opsat opslagstavler (ikke elektronisk). Ved indgangsdøren, i cafeen og i de enkelte afdelinger. Her fortælles om centrets værdier, dagligdag og de aktiviteter og arrangementer der tilbydes. Ved indgangsdøren er endvidere en stor tegning med en tydelig forklaring på Blomstringsmodellen. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Leder oplyser at der er etableret sensorer, der sender Signal, hvis en beboer med en brik går forbi et givent sted. Der er endnu én side i centret, som ikke er dækket ind. Specifik del 4. På plejehjemmet forefindes og anvendes forskellige demensvenlige velfærds teknologiske løsninger, f.eks. demensgyngestol, touch and play tavle, musik, lys m.v. 1 Indikatoren bedømmes opfyldt i meget lav grad. Leder oplyser at en Touch and play tavle ikke findes på Centret da der ikke er økonomi til indkøb af denne. Leder har ved tidligere besøg oplyst, at centret ikke har en demensgyngestol. Stedet har haft en til afprøvning. Medarbejderne arbejdede meget struktureret med afprøvningen og konklusionen var, at beboerne ikke opnåede den ønskede effekt. Derfor har centret ikke investeret i en demensgyngestol. Side 12 af 23

14 Tema 5 Miljø Temavurdering Det vurderes, at sundhedscentret har stort fokus på beboernes miljø. Der udleveres en detaljeret håndbog til beboerne inden indflytning, der er funktionsbeskrivelse til kontaktpersoner, det gode måltid er beskrevet, og der er stor fokus på beboernes sidste tid. Som en del af Danske Diakonhjem er sundhedscentrets grundlæggende værdier med det kristne livssyn tydeligt, bl.a. via planlagte andagter og den månedlige gudstjeneste. I forhold til den specifikke del er der etableret en sansehave, som med sine farver og dufte er til stor gavn for beboerne, og derudover har beboerne og deres pårørende stor gavn af det etablerede drivhus og terrassen med grill. Almen del 1. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for beboernes indflytning på plejehjemmet 2. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for kontaktpersoner til de enkelte beboere Ved tidligere besøg er den velkomstmappe som beboerne får udleveret inden indflytning gennemset og. Jf leder er der ikke sket ændringer i denne. I velkomstmappen er sundhedscentrets værdigrundlag beskrevet, bl.a. at der udvises omsorg og tolerance, og at beboerne skal opleve livskvalitet. Der er udarbejdet tjekliste vedrørende planlægningen af indflytning, herunder hvad der skal foregå før, under og umiddelbart efter indflytning. Lederen følger, jf egne oplysninger, op på beboerens oplevelse af indflytning efter ca. 1 måned. Medarbejderne fortæller, at det tilstræbes at det er de to kontaktpersoner der varetager opgaven, herunder også den første kontakt med hjemmebesøg inden indflytning. Beboerne selv og de pårørende bekræfter under interview at processen er foregået som beskrevet. Ved tidligere besøg er udleveret Funktionsbeskrivelse for kontaktpersoner på. Jf. oplysninger fra leder og medarbejdere er der ikke ændret i denne. Funktionsbeskrivelsen indeholder beskrivelse af mål, opgaver og kompetencer. Beboerne har ikke en klar erindring om hvem præcist der er deres kontaktpersoner, men omtaler generelt hele personalet som gode at snakke med. De pårørende er bekendt med de respektive kontaktpersoner og bekræfter, at det er kontaktpersonerne der varetager bestemte opgaver for beboerne, men at der generelt kan samtales med hele Side 13 af 23

15 3. Frokost- eller aftensmåltidet tilberedes på plejehjemmet i fællesskab med beboerne. personalet. Pårørende oplyser også, at personalets fagligheder er med til at definere, hvad de pårørende snakker med de forskellige om. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Alle måltider tilberedes på Sundhedscentret. Det er ifølge lederen en vigtig del af den kultur med deltagelse i fællesskabet, som ønsker at tilbyde deres beboere. Beboerne kan i mindre grad inddrages i planlægning og fremstilling af maden. Det sker f.eks. ved at nogle hjælper med at dække bord, skrælle kartofler m.v. Leder fortæller, at det er de færreste beboere der kan deltage, og andre har ikke lyst. Det observeres under frokosten, at beboerne sidder ved to forskellige borde. Ved det ene bord er personalet meget opmærksomme på beboerne. Ved det andet bord er der personale der, samtidig med at give beboerne deres mad, er aktive med at drøfte en generel faglig problemstilling, med deraf mindre fokus på samværet med beboerne. 4. Rammerne for Det gode måltid er beskrevet og anvendes i dagligdagen 5. Retningslinjer for hvordan der sikres de bedst mulige rammer for beboernes sidste tid skal være beskrevet Medarbejderne oplyser, at de prioriterer at sidde med ved bordet under måltiderne. Dette kan betyde, at de i nogen tilfælde, må have korte drøftelser af faglig karakter, mens de sidder ved bordet, men at de generelt forsøger at være i kontakten med borgerne under måltidet. Ved tidligere t besøg er beskrivelsen af Det gode måltid på gennemset. Denne er ikke ændret sig jf. oplysninger fra leder. Af beskrivelsen fremgår, at der skal tilbydes ro ved måltidet, og beboerne skal møde kendte ansigter. Intentionen er at skabe hygge med lys og blomster, og endeligt tilbydes det beboerne, at spise på forskellige tidspunkter efter beboernes ønske Det observeres på tilsynsdagen at medarbejderne, til trods for behovet for planlægning af praktiske opgaver ved og omkring spisesituationen, formår at skabe en hyggelig stemning ved måltidet. Sundhedscentret er organiseret under Danske Diakonhjem og derfor er den grundlæggende værdi med udgangspunkt i den kristne tro. Lederen fortæller, at borgerens ønske til den sidste tid Side 14 af 23

16 og anvendes i dagligdagen. formuleres ved indskrivningen (fremgår af håndbogen til beboeren som udleveres ved indflytning). Senere tages den lidt vanskeligere samtale med henblik på at få beboeren til at formulere, eventuelt i samråd med pårørende, hvordan den sidste tid skal forløbe. Der er oftest et tæt samarbejde med den lokale præst, eller den præst som beboeren evt. kender fra eget lokalmiljø. Hvis ikke der er pårørende tilstede, er det leder eller personale, der sidder ved beboeren i de sidste dage/timer, såledens at ingen dør alene. Vagtplanen kan godt afviges, hvis det er nødvendigt. Der er også deltagelse fra ved beboerens bisættelse /begravelse. Hvis den pågældende beboer/pårørende har accepteret det, fortæller leder på den efterfølgende andagt om en beboers død. Specifik del 6. Der er etableret (eller påbegyndt) etablering af sansehave eller udeomgivelserne er påbegyndt etableret, så det virker stimulerende og tiltrækkende for beboerne har etableret en sansehave med drivhus. Både have og drivhus anvendes ofte af beboerne og deres pårørende. Der er etableret et stisystem på s matrikel, som kan give en gåtur i det grønne miljø på c. ½ km. Derudover er det i udeomgivelserne etableret et Orangeri med en god udsigt udover et grønt område. Tema 6 Fysiske rammer Temavurdering Der er lagt vægt på at de fysiske rammer fremtræder velholdte og velindrettede. Generelt ses de fysiske rammer indrettet så hverdagslivet kan leves, og der er mulighed for den personcentrerede tilgang. Det ses også, at der er flere mindre fællesrum, som giver mulighed for at personalet kan have aktiviteter med enkelte beboere, og sikre ro og tryghed, hvis behovet opstår. Fællesrummet har en central rolle i den fælles hverdag og er indrettet med inventar som virker genkendeligt for beboerne. Køkkener ligger centralt og giver mulighed for at beboerne kan følge med i forberedelserne til madlavningen og deltage hvis de har lyst. Almen del 1. De fysiske rammer skal være udformet, så hverdagslivet kan leves naturligt og værdigt, og sådan så der er mulighed Ved fremvisningen kan det konstateres, at sundhedscentret er opdelt i forskellige mindre afdelinger. Generelt fremtræder de fysiske rammer Side 15 af 23

17 for personcentret omsorg som velholdte og velindrettede. Der er en del fællesarealer, som er hyggeligt indrettet med møbler og interiør, som virker genkendelige for mange beboere. Der er et stort fællesrum, med orgel og lydanlæg, en gymnastiksal, en frisørsalon og en hvilestue som anvendes til wellness. Til hver afdeling er der en mindre fælles opholds- og Spisestue samt anretter køkken. Endelig er der også den fine stue som oftest anvendes når pårørende arrangerer fødselsdagsfest eller lign. Specifik del 2. De fysiske rammer skal kunne understøtte borgerens forskellige livsstile og appellere til såvel aktiviteter som mental ro 3. Borgerens behov for et beskyttet miljø skal kunne tilgodeses 4. Farver og udsmykning skal være afstemt i miljøer som Sundhedscentret er indrettet med private lejligheder af lidt forskellig størrelse. De interviewede beboere fortæller, at det er dejligt at kunne trække sig tilbage i egen bolig og slappe lidt af. Det sker oftest lige efter frokosten, hvor flere beboere har brug for at hvile sig. Det observeres også at har flere forskellige kroge hvor det er muligt at sidde skærmet og alligevel være på fællesarealerne. 5 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Medarbejdere og ledere oplyser under interview, at hvis en beboer ikke magter fælleskabet, er der mulighed for samvær enten i beboerens egen lejlighed, eller i wellness rummet el. andre steder i huset. Under besøget observeres beboere flere steder, både i fællesrummet, på gangene og i egne boliger. Der er enkelte pårørende på besøg som sidder sammen med beboerne i drivhuset og i mindre fællesrum. Ved udgangen fra én af afdelingerne er dørene udsmykket med et stort naturmaleri/billede. Dette er gjort for at beskytte afdelingens dørsøgende borgere for forvirringen ved at komme ud i en del af huset de ikke kender. Jf. oplysninger fra leder og medarbejdere. 4 Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. I bedømmelsen lægges vægt på, at udsmykningen på generelt afspejler et almindeligt hjem med møbler nips og malerier. Derudover ses at området omkring Side 16 af 23

18 gavner borgere med demens beboernes dør til lejlighederne er malet i en bestemt farve som ændres ift hvilken gang de opholder sig på. Tema 7 Personcentreret tilgang Temavurdering Det vurderes at sundhedscentret i høj grad hr fokus på den personcentrerede tilgang. Plejen og miljøet er med udgangspunkt i beboernes personlige livshistorier, og der er stor forståelse for den enkelte beboers behov og adfærd. Der er relevant fokus på udviklingen af beskrivelsen af beboernes livshistorier. Der arbejdes løbende med facilitering og udvikling af blomstringsmodellen, og med udvikling ud fra et beboerperspektiv. Sundhedscentret har ligeledes fokus på balancegangen mellem høj grad af fleksibilitet og individuel tilgang contra beboernes behov for genkendelighed og faste rytmer. Pårørende indtænkes som en vigtig samarbejdspartner i arbejdet omkring beboerne. Almen del 1. Døgnrytmeplaner skal synliggøre den personcentrerede tilgang i plejen og omsorgen af borgeren: Plan og plejemiljøet skal være personligt og individuelt forankret, og der skal udvises en forståelse for den enkeltes adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra borgerens eget perspektiv. Og udgangspunktet skal være det borgeren ser og oplever også i døgnrytmeplanen. 5 Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Leder fortæller under interview at sundhedscentret altid har arbejdet ud fra en personcentreret tilgang. Som en del af Danske Diakonhjem er det en grundlæggende værdimæssig tilgang til beboerne. Medarbejderne oplyser at der arbejdes struktureret med blomstringsmøder med gennemgang af alle beboere 1 x mdl. Disse møder har fokus på den enkelte beboers individuelle behov og det drøftes, hvordan den daglige pleje og omsorg kan tilrettelægges så det giver mest mulig livskvalitet for den enkelte. Medarbejderne er af den opfattelse at alt bliver tilrettelagt ud fra et individuelt perspektiv. Blomstringsmodellens metoder anvendes ofte ved beboere, som i periode kan være urolige og virke utrygge. Disse metoder giver god mulighed for at aflede og få beboeren til at falde til ro. Leder fortæller at det kan være vanskeligt at have en fleksibel døgnrytme, fordi de meget demente har stor brug for faste rytmer, struktur og genkendelighed. Personalet supplerer med oplysninger om at dagsrytmen er genkendelig, men at den enkelte borgers struktur afhænger af borgerens dagsform og energi. Hvis borgerne ikke kan motiveres til et bad i dag Side 17 af 23

19 2. Plejen og omsorgen skal være baseret på oplysninger om beboernes livshistorie, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer og involvere beboernes pårørende og netværk. 3. Pårørende tænkes ind som en vigtig samarbejdspartner og medspiller i dagligdagen. pga. manglende energi eller en dårlig dag, så prøver de bare igen næste dag. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad Leder og medarbejder fortæller, at beboerens livshistorie altid udarbejdes ved indflytning sammen med beboer og pårørende. Pårørendes oplysninger om dette er samstemmende. Medarbejderne fortæller, at beboernes livshistorie derudover er beskrevet i Nexus og kendes af det personale, der har kontakt til den enkelte borger. Leder fortæller, at pårørende altid medinddrages i forbindelse med indflytning, gennemgang af livshistorien og dermed tilrettelæggelse af den daglige pleje og ønsker til beboerens sidste tid. Leder mener de pårørende er særdeles vigtige samarbejdspartnere og oplever sjældent uenigheder mellem personalet og de pårørende. Medarbejderne oplyser at de generelt har et godt og uformelt samarbejde med pårørende. De pårørendes oplysninger understøtter dette udsagn. Leder fortæller også at sundhedscentrets bus og fællesrum stilles til rådighed for pårørende. De pårørende fortæller, at de kan snakke med alle i personalegruppen, også lederen, hvis de ønsker det. De oplever at blive involveret i deres pårørendes hverdag. Tema 8 Kompetencer Temavurdering Det vurderes, at sundhedscentret generelt har gode faglige kompetencer. Langt de fleste medarbejdere har en faglig uddannelse. Der er også en proces i gang med videreuddannelse af personalet specifikt i forhold til demensområdet. Det er vurderet, at personalegruppen generelt kan kompetenceudvikles yderligere så den ønskede vision om 85% af medarbejderne har 4 kurser på demensområdet, kan opnås og at dette kompetenceløft planlægge løbende. I forhold til den specifikke del kan det konstateres, at demensgyngestol efter en faglig afprøvning er fravalgt, med den begrundelse, at beboerne ikke fik nok gavn af stolen. Der er ikke etableret Play and touch tavle. Musik anvendes i fællesrummet som en del af de reminiscens redskaber der er til rådighed Almen del Side 18 af 23

20 1. 85% af personalet skal have en faglig uddannelse enten som SSH, SSA eller sygeplejerske. 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. 1) Det fremgår af de fremsendte lister at der er i alt 34 ansatte medarbejdere fordelt på faggrupperne (udover leder) sygeplejerske, SSA, sygehjælpere, og plejehjemsassistenter Ernæringsassistenter og økonoma/køkkenleder Fritidspædagog Husassistenter 2 flexjobbere ufaglærte Dermed er mere end 85 % af de ansatte med en faglig uddannelse som SSA,SSH eller sygeplejerske % af personalet skal have gennemgået et 2 dages Blomstringskursus. 2) Af den fremsendte liste fremgår det, at alle sundhedsfaglige ansatte har gennemgået et 2-dages kursus i Blomstringskursus. Dog ikke de nyansatte. Hertil kommer, at en række medarbejdere på har gennemgået kurset Ånd og rødder, som er en del af efteruddannelsen i Danske Diakonhjem og som ifølge leder bygger på den personcentrerede tilgang. 3. Lederen skal have om Blomstringsuniverset og anvende denne viden i tilgangen til beboere, personalet og sig selv. 4. Der skal være mindst én uddannet facilitator ansat % af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 2 kurser om demens: Personer med demens- sygdomskendskab, og personer med demens aktiviteter og livskvalitet. 3) Det fremgår af interview med lederen at der demonstreres stor viden om modellen, hvilket understøttes af interview med personalet. Leder fortæller endvidere, at hun overvejer at anvende modellen til MUS samtaler. 4) Det fremgår af den fremsendte liste at der er 1 personale med facilitator uddannelse. 5) Det fremgår af den fremsendte liste at 22 personaler har gennemgået to kurser. Dermed ligger sundhedscentret under 85%. Dog oplyser leder at 5 af medarbejdere er nyansat og således ikke har haft mulighed for at gennemgå kurset, 2 af medarbejderne er flexjobansatte og ikke ønsker disse kurser og en medarbejder som ikke har haft kursusdagene fratræder i næste måned. Side 19 af 23

21 6. Medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer omkring terminalpleje. 7. Plejehjemmet skal have et tæt samarbejde med kommunens demenskoordinatorer og praktiserende læger. 6) Leder er af den opfattelse at både hende selv og andre personaler har gode mellemmenneskelige og faglige kompetencer i forhold til pleje af døende beboere. 7) Leder oplyser at har et super godt og ukompliceret samarbejde med det stedlige lægehus og at de har løbende møder med ift at sikre et smidigt og fleksibelt samarbejde. Derudover har s medarbejdere fået 12 timers månedlig råd vejledning og undervisning fra lægehuset ift. generelle problematikker omkring borgerne. Specifik del 8. 85% af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 4 kurser om demens % af personalet har viden om demensgyngestol, Touch and play tavle og anvendelse af musik som stimulation og kan anvende denne viden i dagligdagen. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Af den fremsendte liste fremgår det at 12 af medarbejderne i personalegruppen har 4 kurser i demens. Der er 1 personale med diplomuddannelse i demens. Dermed har under 85 % af medarbejderne uddannelse i demens svarende til 4 kurser. 2 Indikatoren bedømmes opfyldt i lav grad. Ifølge leder er demensgyngestol afprøvet og fravalgt. Konklusionen var, at beboerne ikke fik nok gavn af stolen. Der forefindes ikke Play and touch tavle på sundhedscentret. Musik anvendes i fællesrummet som en del af de reminiscens redskaber personalet har til rådighed. Tema 9 Personale Temavurdering Det vurderes, at sundhedscentret har et godt udviklings- og læringsmiljø, hvor der er ledelsesmæssigt fokus på, at medarbejderne opkvalificeres med yderligere demenskurser/efteruddannelse. Der arbejdes kontinuerligt med blomstringsmodellen og den personcentrerede tilgang til beboerne. Almen del 1. Der skal kontinuerligt arbejdes med Side 20 af 23

22 målsætninger om, hvordan blomstring og personcentreret tilgang er en del af kulturen på plejehjemmet 2. Der skal være etableret et godt udviklings- og læringsmiljø 3. Certificeringen og dens elementer skal indgå i TRIO- og personalemøder. Det fremgår af interview med leder og personale at der kontinuerligt arbejdes med den personcentrede tilgang ud fra Blomstringsmodellen. Medarbejderne oplyser endvidere at de anvender blomstringssproget aktivt i hverdagen Leder og personale fortæller, at sundhedscentrets generelle værdimæssige tilgang netop er den personcentrede tilgang bl.a. beskrevet i værdihæftet Ånd og rødder. Vurderingen er, at blomstringsmodellen ligger i umiddelbar forlængelse af stedets grundlæggende værdi. Personlet er af den opfattelse, at det ud over de beskrevne faglige kompetencer også stiller krav om personalets kompetencer til at være fleksible i dagligdagen og altid have borgerperspektivet som fokuspunkt. Leder fortæller at alle nyansatte opdateres i modellen og at facilitatoren anvendes dels til at give nye ideer til det faste personale og som støtte til at sætte nyansatte ind i modellen. Leder fortæller, at hun har udarbejdet en plan for kompetence udvikling af personalet. Det dokumenteres bl.a. ved, at der er flere personaler, der enten har, eller er i gang med efteruddannelse. Facilitator anvendes til løbende læring og demens koordinatorerne inddrages, når der er særlige problemstillinger. Medarbejderne oplyser også,at det faktum at de er uddannelsessted er med til at holde det faste personale fagligt på tæerne De pårørende udtaler under interview stor tillid til leder og personale for deres faglige kompetencer, og mener i høj grad stedet er i stand til at matche beboernes behov. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Det fremgår under besøget at både leder og personale er orienterede om processen med certificering. Certificeringen og dens elementer indgår på Personalemøder, jf. oplysninger fra medarbejdere. Tema 10 Videndeling Side 21 af 23

23 Temavurdering Det vurderes at leder videndeler med kolleger og indgår i relevante netværk, dog ikke i Fåborg- Midtfyn kommune men udelukkende via Danske Diakonhjem. Det vurderes at koordinationsgruppens mødestruktur er velfungerende. Der sker ikke videndeling gennem E-learning /eller videokonferencer. Almen del 1. Der sker løbende daglig sparring og videndeling mellem medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere (herunder faciliteter på blomstringsmodellen og demens vejledere). 2. Der afholdes mindst 1 mdl. møde i den lokale koordinationsgruppe bestående af leder, sygeplejerske og demensvejleder. 3. Plejehjemslederen indgår i netværk med andre ledere. 4. Videndeling gennem E- learning og videokonferencer 5 Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Medarbejdere og leder oplyser at de dagligt mødes til sparring og videndeling. Her kommer tværfagligheden i spil mellem de medarbejdere som er i huset fra forskellige faggrupper. Derudover anvendes sparring og facilitering efter behov på personalemøder. Endvidere afholdes møder med demensvejleder efter behov. 5 Indikatoren bedømmes til i meget høj grad at være opfyldt. Der afholdes demensmøder en gang månedligt- og det aflyses aldrig selvom der ikke kan være fuldt fremmøde. I Demensgruppen sidder Sygeplejersken, aktivitetsmedarbejder(ergo) de daglige planlæggere samt nattevagterne samt demensvejlederen. 3 Indikatoren bedømmes opfyldt i middel grad. Sundhedscentret er en del af Danske Diakonhjem med driftsoverenskomst. Leder deltager i møder/netværk med andre ledere under Danske Diakonhjem. Leder er netop udtrådt af netværk med ledergruppen fra Faaborg-Midtfyn kommune da har skiftet tilknytning til forvaltningen og nu er underlagt Myndighed social, hvor de før tilhørt Ældre og omsorg. 2 Indikatoren bedømmes opfyldt i lav grad. Ifølge leder har der været etableret videndeling gennem e-learning men ikke alle medarbejdere har deltaget i det. Video konferencer anvendes ikke Tema 11 Forebyggelige indlæggelser Temavurdering Det vurderes at sundhedscentret har implementeret kommunens overordnede retningslinjer vedrørende Ernæring Utilsigtede hændelser Side 22 af 23

24 Faldforebyggelse Tryksår. Det vurderes endvidere at s arbejde med indarbejdelse af triagering struktureret og i praksis endnu ikke er i værksat. Almen del 1. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for, hvordan plejehjemmet arbejder med: 4 Indikatoren bedømmes opfyldt i høj grad. Det fremgår af tilsendt materiale samt interview med leder, at der arbejdes efter det generelle materiale udarbejdet for Fåborg- Midtfyn kommune som kan findes i Nexus. Endvidere ligger alle instrukser i WAR. Triagering (risikovurdering) Ernæring og ernæringsscreening Utilsigtede hændelser Faldforebyggelse Forebyggelse af tryksår Det drejer sig om retningslinjer vedrørende: Triagering sundhedscentret følger de generelle sygeplejefaglige retningslinjer på området, men har ikke kendskab til de kommunale retningslinjer (jf. partshøringssvar), og de arbejder ikke med dette kontinuerligt og i praksis pga. overgang til nyt IT system, som ikke giver mulighed for at udarbejde progressionsmålinger systematik i systemet. Ernæring sundhedscentret følger de generelle retningslinjer og har yderligere fokus på det sunde måltid, som er beskrevet for. Dog ernæringsscreenes udelukkende efter behov. Utilsigtede hændelser, faldforebyggelse og tryksår sundhedscentret følger de generelle retningslinjer. Side 23 af 23