Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
|
|
- Lotte Villadsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomiudvalget Punkt nr. 140, 20. bilag juni Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer adresserer den? Tryghedsvandring i Værebro Park Tryghed er et tema, der står højt på dagsordenen i Værebro Park. I projektets idégenereringsfase indkom der mange ideer til, hvordan trygheden i Værebro Park kan øges. Der blev bl.a. peget på tiltag såsom mere lys, beskæring af beplantning, videoovervågning og andre tiltag, som kan forbedre den oplevede tryghed i området. Tryghedsvandringen bygger videre på denne viden ved at identificere, hvor i Værebro Park der konkret bør sættes ind med de forskellige tiltag. I forbindelse med den seneste tids opblussen i den banderelaterede kriminalitet giver mange beboere og brugere af området udtryk for at være særligt udfordret på deres tryghed, når de bevæger sig rundt i området. Mange beboere tør ikke færdes ude, og en del forældre tør ikke sende deres børn på gaden af frygt for at finde våben eller møde unge mænd i skudsikre veste. Boliganvisningen melder om en kraftig stigning i antallet af henvendelser fra beboere, der føler sig utrygge og ønsker at flytte til tryggere områder. Tryghedsvandringen skal i den forbindelse også ses som et redskab til at håndtere den aktuelle utryghed i området. 3. Formål Hvad er formålet med Hvilke af projektets målsætninger er den rettet imod? 4. Målgruppe Hvem er målgruppen for 5. Beskrivelse af indsatsen Hvad går indsatsen ud på? Hvilke aktiviteter indebærer den? Formålet med tryghedsvandringen er at øge trygheden og mindske kriminaliteten i Værebro Park. Tryghedsvandringen understøtter dermed projektets målsætninger om at tiltrække og fastholde flere ressourcestærke borgere i Værebro Park (målsætning 2) og bekæmpe den banderelaterede kriminalitet (målsætning 4). Målgruppen for tryghedsvandringen er: - Beboerne i Værebro Park - Brugerne af områdets skole og forskellige tilbud Tryghedsvandring er en metode udviklet af Det Kriminalpræventive Råd til at skabe et bedre lokalmiljø. På vandringen går man en tur rundt i boligområdet for at finde utrygge steder, der kan forbedres. Ved at gøre området mere indbydende og skabe gode faciliteter og oversigtsforhold, vil folk have mere lyst til at færdes i området. Det gør det sværere at begå kriminalitet, fordi der er større risiko for at blive opdaget, når der ikke er mennesketomt. Et velholdt område giver også et signal om, at nogen tager ansvar, og at kriminalitet ikke accepteres. Metoden tager udgangspunkt i den viden, som beboere og folk, som arbejder i området har, fordi de har det største kendskab til de lokale forhold. 1
2 Der gennemføres en tryghedsvandring i Værebro Park med deltagelse af afdelingsbestyrelse, boligselskab, beboere, ejendomsmester, medarbejdere/ledere fra de erhvervsdrivende, repræsentant fra CFBU og politiet samt repræsentanter fra projektgruppe og styregruppe, Tryghedsvandringen i Værebro Park vil konkret bestå af fire overordnede elementer: 1. Planlægning af tryghedsvandring Planlægningen sker i et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og boligselskabet. I planlægningsfasen aftales en rute, deltagerkreds samt hvilke rammer der er, for de ideer og forslag som rejses i forbindelse med tryghedsvandringen. 2. Gennemførelse af tryghedsvandring Vandringen gennemføres. Under vandringen identificeres og udpeges konkrete tiltag, som kan øge trygheden i området. 3. Udarbejdelse af plan for gennemførelse Efter tryghedsvandringen udarbejdes en plan for gennemførelsen af tryghedsskabende tiltag. 4. Gennemførelse af tiltag Tiltagene gennemføres herefter med inddragelse af de relevante interessenter. 6. Organisatorisk forankring Hvem er ansvarlige leder/chef til gennemførelse af 7. Strategiske interessenter Hvilke andre aktører involverer ideen? Hvordan skal de involveres? Indsatsen planlægges af Gladsaxe Kommune og DAB i fællesskab. By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune og DAB er primære ansvarlige for gennemførelsen af tryghedsskabende tiltag. Projektet strategiske interessenter er: - Beboere i Værebro - Børn og unge der færdes i Værebro - Potentielle tilflyttere til Værebro - Skolebestyrelse, områdebestyrelse, forretningsdrivende i Værebro - Politiet - Gladsaxe Kommune - GaB, Afdeling Værebro Park og DAB Alle aktører inviteres til at deltage i tryghedsvandringen. 8. Tidsplan Hvornår forventes indsatsen udviklet, implementeret (igangsat og evt. afsluttet) og evt. i April: Planlægning Maj: Gennemførelse af tryghedsvandring Maj: Udarbejdelse af plan for gennemførsel af de tryghedsskabende tiltag Juni-december: Gennemførelse af tryghedsskabende tiltag 2
3 drift? Evt. milepæle? 9. Effekter Hvad er den/de primære effekter af indsatsen, set i forhold til de fire målsætninger for projektet? Effekt på kort sigt (inden for to år) - Øget bevidsthed blandt beboere og brugere i Værebro Park om, hvad der skaber tryghed hhv. utryghed i deres boligområde - Øget tryghed i Værebro Park - Mindre bandeaktivitet i Værebro Park Effekt på mellemlangt sigt (inden for otte år): Tryghedsvandringens effekt er kortsigtet. Der er tale om en her-og-nuindsats, der kun vil have effekter på længere sigt, hvis den følges op af løbende vedligeholdelse og mere fundamentale ændringer i det fysiske miljø. Effekt på langt sigt (inden for 15 år): Som ovenfor. 10. Vidensgrundlag Er vurderingen af indsatsens effekt baseret på viden / erfaringer / evidens? I så fald hvilken? 11. Ressourcer Hvilke personaleressourcer og i hvor stort omfang involverer 12. Økonomi Hvilke omkostninger er der forbundet med udvikling, implementering og drift? Hvordan finansieres omkostningerne? 13. Kobling til andre indsatser / projekter Er der andre udviklingsprojekter eller indsatser som tiltaget har en Der er hentet inspiration fra Det Kriminalpræventive Råd samt Center for Boligsocial udvikling (CFBU) som begge anbefaler tryghedsvandring som metode til at øge trygheden i udsatte boligområder. Både Det Kriminalpræventive Råd og CFBU understreger dog, at en tryghedsvandring og fysiske tiltag ikke bør stå alene, men at tryghedsvandring er et supplement til andre indsatser. Der påregnes et ressourceforbrug på ca. 50 arbejdstimer til forberedelse, afholdelse og opfølgning på tryghedsvandringen. Ressourceforbruget til iværksættelsen af de efterfølgende tryghedsskabende tiltag vil først kunne estimeres, når tryghedsvandringen er afholdt. For at sikre at der umiddelbart efter vandringen kan iværksættes tryghedsskabende tiltag, afsættes der på forhånd en fælles pulje på i alt kr. finansieret ligeligt af Gladsaxe Kommune og GaB. Gladsaxe Kommunes samlede omkostninger forbundet med tryghedsvandringen og opfølgende tryghedsskabende tiltag er således kr. Indsatsen er tæt koblet til øvrige indsatser i Værebro Park og til den vedligeholdelse, der i øvrigt er i Værebro. I de tryghedsskabende tiltag, der iværksættes, vil der være fokus på at anvende materialer og løsninger, der kan genanvendes i forbindelse med en fysisk helhedsplan, og som kan understøtte en evt. grøn profil for området. 3
4 kobling til? 14. Risici Hvilke risici er der ved at vælge denne indsats? 15. Fravalg af andre indsatser Hvilke andre initiativer udelukker denne indsats? 16. Forudsætninger Hvilke forudsætninger er nødvendige for at indsatsen kan realiseres? 17. Arealanvendelse Stiller indsatsen særlige krav til arealanvendelsen i området? 18. Evaluering Hvordan og hvornår vil der ske en evaluering af Der er følgende risici forbundet med tryghedsvandringen: - At beboere og andre interessenter ikke ønsker at deltage i tryghedsvandringen - Uenighed om, hvad der er utrygt/ trygt kan gøre det svært at lave en handlingsplan - At der udpeges mange tiltag, som ikke umiddelbart lader sig omsætte til praksis fx fordi det først skal behandles i udvalg og afdelingsbestyrelse m.m. Tryghedsvandringen udelukker ikke umiddelbart andre indsatser. Det er en forudsætning for tryghedsvandringens succes, at de sker i et samarbejde med boligselskabet og Gladsaxe Kommune. Det er ligeledes en forudsætning, at der er enighed om præmisserne for vandringen og at begge parter stiller sig positivt i forhold til at forhåndsreservere økonomiske midler, jf. pkt. 13. Afhængigt af hvilke tryghedsskabende initiativer, der igangsættes, kan nogle af de tiltag, der vælges, få indflydelse på arealanvendelse. Indsatsen evalueres ikke. 4
5 20. juni 2013 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer adresserer den? Involvering af unge i at gøre Værebro mere trygt - sommer 2013 Tryghed er et tema, der står højt på dagsordenen i Værebro Park. I projektets idégenereringsfase indkom der mange ideer til, hvordan trygheden i Værebro Park kan øges. Der blev bl.a. peget på tiltag såsom mere lys, beskæring af beplantning, videoovervågning og andre tiltag, som kan forbedre den oplevede tryghed i området. I forbindelse med den seneste tids opblussen i den banderelaterede kriminalitet giver mange beboere og brugere af området udtryk for at være særligt udfordret på deres tryghed, når de bevæger sig rundt i området. Mange beboere tør ikke færdes ude, og en del forældre tør ikke sende deres børn på gaden af frygt for at finde våben eller møde unge mænd i skudsikre veste. Traditionelle tryghedsvandringer og borgermøder er målrettet voksne og appellerer typisk ikke til yngre borgere. Den traditionelle tryghedsvandring er derfor videreudviklet, så den også appellerer til en yngre målgruppe. 3. Formål Hvad er formålet med Hvilke af projektets målsætninger er den rettet imod? 4. Målgruppe Hvem er målgruppen for Beskrivelse af indsatsen Hvad går indsatsen ud på? Hvilke aktiviteter indebærer den? Formålet med indsatsen er at øge trygheden i Værebro og få viden om, hvordan unge oplever Værebro Park. Hvad synes de er utrygt, hvad fungerer godt og hvad er deres ønsker til udviklingen af området, så tryghedsskabende tiltag målrettes flere aldersgrupper. Det er også formålet at engagere og involvere unge i udviklingen af Værebro ved at skabe rammerne om nogle positive oplevelser for de unge i at være med til at vende den negative udvikling. Målgruppen for indsatsen er unge, herunder: - Unge beboere i Værebro Park - Unge brugere af områdets skole og forskellige tilbud De unge dokumenterer via små film, deres blik på hvad der er godt og hvad der skal være anderledes i Værebro Park. For at gøre det, deltager de unge i en workshop, hvor de bliver klædt på til opgaven. Det skal sikre, at de unge finder det relevant og spændende, og give dem mulighed for at forme det endelige produkt med deres blik på Værebro Park. Involveringen i at gøre Værebro Park mere trygt indeholder fem overordnede elementer: 1. Workshop/Bootcamp Der holdes en workshop hvor de unge introduceres til opgaven med at gøre Værebro Park til godt sted at bo og vokse op. Herudover introduceres de unge til, hvordan man skruer en god historie sammen og hvordan man 5
6 kan dokumentere det via små film af journalist/fotograf. Workshoppen planlægges af projektgruppen. Lederen af Byggeren og Kirsten Wedel indgår i forberedelserne. 2. I løbet af sommeren udarbejder de unge deltagere deres bidrag 3. Efter sommeren får de unge hjælp til redigering og lægge musik på deres optagelse. I august holdes en event, hvor de unge viser deres film og de ideer og forslag til tryghedstiltag tages med i det videre arbejde. 5. Udarbejdelse af plan for gennemførelse af tryghedstiltag. Film lægges på hjemmeside Organisatorisk forankring Hvem er ansvarlige leder/chef til gennemførelse af Strategiske interessenter Hvilke andre aktører involverer ideen? Hvordan skal de involveres? Tidsplan Hvornår forventes indsatsen udviklet, implementeret (igangsat og evt. afsluttet) og evt. i drift? Evt. milepæle? Effekter Hvad er den/de primære effekter af indsatsen, set i forhold til de fire målsætninger for projektet? Børne- og Kulturforvaltningen, Værebro Fritids- og ungdomsklub, Værebro Rådgivningen, By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune er primære ansvarlige for afvikling af indsatsen. Gennemførelsen af tryghedsskabende tiltag er By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune og DAB ansvarlig for. Projektet strategiske interessenter er: - Børn og unge der færdes i Værebro - Potentielle tilflyttere til Værebro - Skolebestyrelse, områdebestyrelse, forretningsdrivende i Værebro - Politiet - Gladsaxe Kommune - GaB, Afdeling Værebro Park og DAB April - maj: Planlægning Juni- juli: Workshop og produktion af små film. August: Event hvor filmene vises. September: Tryghedstiltag iværksættes. Effekt på kort sigt (inden for to år): - Øget bevidsthed blandt de unge om hvad der skaber tryghed hhv. utryghed i deres boligområde - Øget ansvarlighed blandt områdets unge for områdets udseende - Øget tryghed i Værebro Park - Mindre bandeaktivitet i Værebro Park Effekt på mellemlangt sigt (inden for otte år): Indsatsen er som udgangspunkt kortsigtet, men kan være med til at øge involvering og engagementet i området. Samtidig kan der komme input til mere fundamentale ændringer i det fysiske miljø. 6
7 Effekt på langt sigt (inden for 15 år): Som ovenfor. Vidensgrundlag Er vurderingen af indsatsens effekt baseret på viden / erfaringer / evidens? I så fald hvilken? Der er hentet inspiration fra Det Kriminalpræventive Råd samt Center for Boligsocial udvikling (CFBU) som begge anbefaler tryghedsvandring som metode til at øge trygheden i udsatte boligområder. Både Det Kriminalpræventive Råd og CFBU understreger dog, at en tryghedsvandring og fysiske tiltag ikke bør stå alene, men at tryghedsvandringer er et supplement til andre indsatser. Metoden er udviklet lidt videre en den traditionelle tryghedsvandring med henblik på at motivere unge til at deltage i at gøre Værebro mere trygt. Ressourcer Hvilke personaleressourcer og i hvor stort omfang involverer Økonomi Hvilke omkostninger er der forbundet med udvikling, implementering og drift? Hvordan finansieres omkostningerne? Kobling til andre indsatser / projekter Er der andre udviklingsprojekter eller indsatser som tiltaget har en kobling til? Risici Hvilke risici er der ved at vælge denne indsats? Fravalg af andre indsatser Hvilke andre initiativer Der påregnes et ressourceforbrug på ca. 70 arbejdstimer til forberedelse, afholdelse og opfølgning. Ressourceforbruget til iværksættelsen af de efterfølgende tryghedsskabende tiltag vil først kunne estimeres, når de små film er udarbejdet. Gladsaxe Kommune afsætter kr. til rådgiverbistand. Konsulentens opgave bliver at sikre en reel involveringsproces, der får de unge i tale omkring deres oplevelse af tryghed i Værebro Park og gør de unge i stand til at dokumentere tryghedsvandringen via små film, som senere kan indgå i den samlede fortælling om Værebro Park. Indsatsen er tæt koblet til øvrige indsatser i Værebro Park og til den vedligeholdelse, der i øvrigt er i Værebro. I de tryghedsskabende tiltag, der iværksættes, vil der være fokus på at anvende materialer og løsninger, der kan genanvendes i forbindelse med en fysisk helhedsplan, og som kan understøtte en evt. grøn profil for området. Der er følgende risici forbundet med tryghedsvandringerne: - At de unge ikke ønsker at deltage. - Uenighed om, hvad der er utrygt/trygt kan gøre det svært at lave en handlingsplan - At der udpeges mange tiltag, som ikke umiddelbart lader sig omsætte til praksis fx fordi det først skal behandles i udvalg og afdelingsbestyrelse m.m. Indsatsen udelukker ikke umiddelbart andre indsatser. 7
8 udelukker denne indsats? Forudsætninger Hvilke forudsætninger er nødvendige for at indsatsen kan realiseres? Arealanvendelse Stiller indsatsen særlige krav til arealanvendelsen i området? Evaluering Hvordan og hvornår vil der ske en evaluering af At de unge ønsker at deltage og at der bliver lyttet til de unges input til udvikling af tryghedsskabende tiltag i området. Afhængigt af hvilke tryghedsskabende initiativer, der igangsættes, kan nogle af de tiltag, der vælges, få indflydelse på arealanvendelse. Der udarbejdes ikke en særskilt evaluering. 8
Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 29. januar Økonomiudvalget Punkt 22, E-bilag 1
Økonomiudvalget 28.01.2014 Punkt 22, E-bilag 1 Projekt Social balance i Værebro Park 29. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park
Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014
Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe
Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 8. oktober 2013 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Høje Gladsaxe og Værebro Park. 9. januar Rap musik for alle social balance
Projekt Social balance i Høje Gladsaxe og Værebro Park 9. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke
Læs mereDrejebog. Tryghedsvandringer i samarbejde med Samrådene
Drejebog Tryghedsvandringer i samarbejde med Samrådene Tryghedsvandringer i samarbejde med Samrådene En tryghedsvandring er en måde, at skabe et bedre lokalmiljø. Indsatsen iværksættes som en del af Strategien
Læs merePartnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe
Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe 1. Indledning Københavns Vestegns Politi, Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommune indgår
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereDatadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
Læs mereVelkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt
Læs mereIndstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse
Læs mereTryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø.
Tryghedsvandringer Tryghedsvandringer er en metode til at skabe et bedre lokalmiljø. Man går en tur i boligområdet for at finde utrygge steder, der kan forbedres. Man kigger efter steder, der er behagelige
Læs merePartnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Gladsaxe og Ballerup
Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Gladsaxe og Ballerup Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Gladsaxe og Ballerup
Læs mereVejledning for klubbydelsplansarbejdet
Vejledning for klubbydelsplansarbejdet Børne- og Ungdomsforvaltningen, København Kommune Juni 2018 1 Indledning Klubbydelsplanen er et koncept og et redskab på fritidsområdet i Københavns Kommune, der
Læs mereSamarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs merePartnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Læs mereCenter for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø
Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Punkt 1.4: Trygt Furesø 1 Trygt Furesø Furesø s strategi og indsatser for færre indbrud og øget tryghed Under Byrådets
Læs mereSamarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs merePartnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Læs mereKommissorium for den fælles projektorganisation
Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere
Læs mereTINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale
TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale 2017-2020 Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereAd 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42.
Styregruppemøde REFERAT Onsdag 18. sep. 2013 kl. 17.00-19.00 - i s mødelokale, Egedalsvænge 37 st.tv. Tilstede fra styregruppen: Susanne Hjælm Nørregaard Afd. formand i Skovengen Birte Vestergaard Næstformand
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs mereVIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereElever som ambassadører for tryg cykeltrafik
Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen
Læs mereTryghedsplan for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018
Tryghedsplan for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for Folehaven Tryghedspartnerskab 2. Forandringsteori for Folehaven Tryghedspartnerskab 3. Tryghedsplan for Folehaven
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalget Tryghed for borgerne
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Tryghed for borgerne Mødetidspunkt 26-02-2019 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse G Indholdsfortegnelse Opgaveudvalget Tryghed for borgerne 26-02-2019
Læs mereIndsatsbeskrivelse Forplads 2015
Projekt Social balance i Værebro Park 28. november 2014 Indsatsbeskrivelse Forplads 2015 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs merePrækvalifikation til boligsocial helhedsplan
Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab
Læs mereProgramdokument: Datadrevet udvikling af udsatte
Programdokument: Datadrevet udvikling af udsatte bydele 1. Baggrund Gladsaxe Kommune har allerede i dag en lang række fagsystemer, der rummer en betydelig viden om kommunens borgere og fysiske forhold.
Læs mereSikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Læs mereTrygheds vandringer. - vejledning til tryggere boligområder
Trygheds vandringer - vejledning til tryggere boligområder 2 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Fotos: Michael Daugaard Michael Varming Karsten Nielsen
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereSamarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Læs mereOrganisering og samspil med helhedsplan
Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København
Læs mereSAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012
Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereKommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby
Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby Kommissorium 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed, trivsel
Læs mereRisikostyring set fra et kriminalpræventivt perspektiv v. Lars S. Jespersen, Contea
Contea Assurance Forsikringsmæglerselskab P/S Internationale Forsikringsmæglere www.contea.dk Risikostyring set fra et kriminalpræventivt perspektiv v. Lars S. Jespersen, Contea Conteas afdeling for Sikring
Læs mereBagsværd i social balance. Fyraftensmøde 18. april 2018
Bagsværd i Fyraftensmøde 18. april 2018 I præsentationen vil vi fortælle om: Indflyvning til Værebro Park og Bagsværd Vision og pejlemærker Overvejelser og metodisk fundament Strategiens begreber og elementer
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereTryg i Aarhus. Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune
Tryg i Aarhus Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar 2017 Baggrund 1/2 I forlig om budgettet for 2017-2020 er der afsat midler til at styrke borgerens tryghed. Forligsteksten
Læs mereHOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereEvalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen
Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen 04-11-2016 2 Indhold/disposition Effekterne af de boligsociale indsatser på - beboersammensætningen
Læs mereUdmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer
POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Læs mereVejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm
Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout
Læs meregladsaxe.dk Ungestrategi
gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...
Læs mereBoligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder
Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mere1. Projektets titel Bilag 2, Projektbeskrivelse Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur - opdatering og implementeringsplan
Projektbeskrivelse Oprettet den 24. februar 2014 Revideret: den 26. marts 2014 1. Projektets titel Bilag 2, Projektbeskrivelse Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur - opdatering og implementeringsplan
Læs mereHandleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser
Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereHandleplan for Hotspot på Løvvangen
på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818
Læs mereDerfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.
Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,
Læs mereFritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune
Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereGode friarealer løfter bebyggelsens image
Gode friarealer løfter bebyggelsens image Det grønne er ikke en selvfølge! Vi tager ofte det grønne omkring os for givet. Vi er vant til, at der er masser af natur og grønt i det danske landskab. Natur
Læs mereVejledning Fælles Rum
Vejledning Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Vejledning Fælles Rum side 2 Introduktion
Læs mereTRYGHEDSRENOVERING I BISPEHAVEN SOCIALE POTENTIALER VED RENOVERINGER
TRYGHEDSRENOVERING I BISPEHAVEN SOCIALE POTENTIALER VED RENOVERINGER TRYGHEDSTREKANTEN Bispehaven FORUNDERSØGELSER Skæv beboersammensætning som har indvirkning på det sociale miljø Børn og unge er dominerende
Læs mereAmager Partnerskab. - partnerskabsaftale
Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereINDSATS TEKNIK & MILJØ
INDSATS TEKNIK & MILJØ Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi i sundheds-politikken 2019-2022) Indsatsen vedrører følgende to målsætninger fra Hjørring kommunes sundhedspolitik (side 7) Sikre
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereProgramdokument: Attraktive bydele
Programdokument: Attraktive bydele 1. Baggrund De udsatte boligområder i Gladsaxe kæmper med en række fysiske udfordringer: Områderne er bygget i stor skala med et ensartet udtryk, der ikke giver store
Læs mereIshøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
Læs mereOMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING
OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..
Læs mereUdvalget for Boligområder og Tryg By
Udvalget for Boligområder og Tryg By Borgmesterkontoret Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65511006 Fax 66139209 E-mail bmf@odense.dk Der er møde i Udvalget for Boligområder og Tryg
Læs mereLØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL
LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL VELKOMMEN I KVARTERETS HUS Du er altid velkommen i Kvarterets Hus, Vangen 83 C. Vi er her på forskellige tidspunkter men som udgangspunkt i dagtimerne.
Læs merePolitiets Tryghedsambassadør -koncept
FOREBYGGELSESSEKRETARIATET & OPERATIV FOREBYGGELSE Politiets Tryghedsambassadør -koncept Nordsjællands Politi Side / Baggrund for konceptet Mange kriminalitetsudfordriger kan ikke løses af politiet alene,
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereStrategiske Mål for 2016
Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal
Læs mereDagsorden til møde i Økonomiudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 25-03-2019 18:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 25-03-2019 18:00 1 (Åben) Orientering om arbejdet i opgaveudvalget
Læs mereKlubudviklingsprojekter
Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på
Læs mereProjektbeskrivelse. Projektbeskrivelse. Dato
Titel Grøn Plan Projektbeskrivelse Dato 11-08-2017 SBSYS sagsnummer Projektejer Projektleder Baggrund og idé 01.00.00-P20-1-17 Sigurd Gansted Frederikssund Kommune ønsker at udarbejde en visionær og anvendelig
Læs mereOpfølgning på psykiatripolitikken
Opfølgning på psykiatripolitikken Projektet er gennemført i henhold til tidsplan og milepæle. Projektet gennemføres planmæssigt og milepæle opnås - dog kan der være ikke-kritiske forskydninger i tidsplanen.
Læs mere