FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS"

Transkript

1 i:\november-2000\erhv-c doc Af Lars Andersen - direkte telefon: November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting, der er højt prioriteret i erhvervspolitikken. På denne baggrund er det glædeligt, at erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats er fordoblet målt i faste priser fra 1989 til En del af stigningen i erhvervslivets FoU-indsats skyldes selvfølgelig, at vi har haft vækst. Men hovedforklaringen er, at erhvervslivet investerer mere i FoU pr. produceret enhed i dag end de gjorde for ti år siden. Selvom serviceerhvervene har øget deres FoUinvesteringer pænt i løbet af de sidste ti år, er det først og fremmest i industrien, at der bliver forsket og udviklet. Hvor industrien bruger ca. 5 procent af deres værditilvækst til forskning og udvikling, er den tilsvarende andel kun på ca. 1 procent i serviceerhvervene. Ser man på de enkelte industribrancher, er det et noget broget billede, der tegnes både hvad angår FoU-indsatsen og udviklingen i indsatsen fra 1989 til Når industrien generelt forsker og udvikler mere end tidligere, skyldes det i høj grad indsatsen i nogle få brancher samt det forhold, at højvækstbrancherne forsker og udvikler mere end resten af industrien. Eller om man vil, at brancherne netop er højvækstbrancher, fordi de har en stor forsknings- og udviklingsindsats. Ser man på bygge- og anlæg samt servicebrancherne ses også her et meget broget billede. I toppen ligger de to videnstunge brancher, databehandling samt forskning og udvikling. I bunden ligger bygge- og anlægsbranchen, som endda siden har reduceret den smule forskning og udvikling, der finder sted i branchen. Også den videnstunge del af bygge- og anlægskomplekset, nemlig rådgivende ingeniører, arkitekter mv har en overraskende lav forsknings- og udviklingsaktivitet. Analyserer man den regionale fordeling af erhvervslivets forskning og udvikling, ser man, at der bliver forsket og udviklet meget mere i virksomhederne i hovedstadsområdet og i Jylland, end der gør på Fyn, øerne og Bornholm. Der er altså ikke tale om en øst-vest opdeling. Desværre ser det ud til, at de regionale forskelle forstærkes. For øerne og Bornholm har der slet ikke været nogen stigning igennem de sidste ti år, og for Fyns vedkommende har stigningen kun været på knap 10 procent. Højdespringeren er Nordjyllands Amt, mens Syd- og Vestjylland har haft en stigning på linie med hovedstadsområdet. Der ligger altså klare regionalpolitiske udfordringer i at få området øst for Lillebælt og uden for hovedstadsområdet op i omdrejninger, når det drejer sig om forskning og udvikling. Succesen i Nordjylland viser, at man kan ændre på tingenes tilstand.

2 2 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting, der er højt prioriteret i erhvervspolitikken. På denne baggrund er det glædeligt, at erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats er fordoblet målt i faste priser fra 1989 til Som det fremgår af figur 1, er forsknings- og udviklingsindsatsen steget indenfor både industrien og serviceerhvervene. For industriens vedkommende er forsknings- og udviklingsindsatsen steget fra 5,8 mia. kr. i 1989 til knap 10 mia. kr. i 1998, begge regnet i priser. For serviceerhvervenes vedkommende har stigningen i forsknings- og udviklingsindsatsen relativt set været endnu større. Forsknings- og udviklingsindsatsen i serviceerhvervene er således steget fra 1,2 mia. kr.(1998-priser) i 1989 til 4,7 mia. kr. i Figur 1. Erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats i 1998-priser Mill. kr Teknologiske inst. Service Fremstilling <p:\la\excel\fou.xls; dia,udv > Kilde: Forskningsstatistik 1998, Analyseinstitut for Forskning FoU-kvoten En del af forklaringen på stigningen i erhvervslivets FoU-indsats er selvfølgelig, at vi har haft vækst. Med en given FoU-indsats pr. produceret enhed vil vi således opleve vækst i FoU-investeringerne alene, fordi produktionen stiger. Dette forhold er der taget højde for i figur 2, der viser FoU-indsatsen i procent af værditilvæksten. Som det ses af figuren, er FoU-investeringerne steget kraftigere end produktionen. Erhvervslivet investerer altså mere i FoU pr. produceret enhed i dag, end de gjorde for ti år siden. For erhvervslivet set under ét er Fou-kvoten steget fra 1,3 procent i 1989 til 2,3 procent i Det svarer til en stigning på 70 procent.

3 3 Selvom serviceerhvervene har øget deres FoU-investeringer pænt i løbet af de sidste ti år, er det først og fremmest i industrien, at der bliver forsket og udviklet. Hvor industrien bruger ca. 5 procent af deres værditilvækst til forskning og udvikling, er den tilsvarende andel kun på ca. 1 procent i serviceerhvervene. Figur 2. FoU-investeringer i procent af værditilvækst 6,0 5,0 4,0 Fou i pct. af værditilvækst 3,0 2,0 Fremst. Service mv I alt 1,0 0, <p:\la\excel\fou.xls; dia,udv-bvt > Kilde: Forskningsstatistikken, Nationalregnskabet og AE Forskning og udvikling i de enkelte brancher Den forsknings- og udviklingsindsats, der er beregnet i figur 2, er gennemsnitstal for de overordnede hovedbrancher. Tallene dækker således over enkeltbrancher, der forsker og udvikler meget og brancher, der stort set ikke bedriver forskning og udvikling. Tabel 1 viser FoU-intensiteten i de forskellige industribrancher. Når data i tabel 1 kun går til 1996, skyldes det, at Nationalregnskabet på detaljeret brancheniveau endnu kun går til Som man kan se af tabellen, er det et noget broget billede, der tegnes både hvad angår FoUindsatsen og udviklingen i indsatsen fra 1989 til Det er først og fremmest medicinalindustrien og dernæst fremstilling af medicinsk udstyr og telemateriel, der gør, at industrien som helhed ligger højt med hensyn til FoU-indsatsen. Ser man på udviklingen fra 1989 til 1996 er det medicinalindustrien og maskinindustrien, der udgør succeshistorierne. Omvendt er der tale om fald i en del brancher:

4 4 Jern og metal, kontormaskiner og edb-udstyr, elektrisk udstyr, medicinsk udstyr og måleinstrumenter samt transportmiddelindustrien. Man må altså for industriens vedkommende konkludere, at det, der ved første øjekast ligner en succeshistorie, i virkeligheden er en noget mere blandet buket. Når industrien generelt forsker og udvikler mere end tidligere, skyldes det i høj grad indsatsen i nogle få brancher samt det forhold, at højvækstbrancherne forsker og udvikler mere end resten af industrien. Eller om man vil, at brancherne netop er højvækstbrancher, fordi de har en stor forsknings- og udviklingsindsats. Tabel 1. Forskning og udvikling i procent af værditilvækst, industribrancher Næring og nydelse Medicin Kemisk industri Gummi og plast Sten, ler og glas Jern og metal Maskinindustri Kontormaskiner og edb-udstyr Elektrisk udstyr Telemateriel Medicinsk udstyr og måleinstrumenter Transportmidler Øvrig industri Kilde: Forskningsstatistikken, Nationalregnskabet og AE Ser man på bygge- og anlæg samt servicebrancherne, fås et billede som vist i tabel 2. Også her er billedet meget broget. I toppen ligger de to videnstunge brancher, databehandling og forskning og udvikling. I bunden ligger bygge- og anlægsbranchen, som endda siden har reduceret den smule forskning og udvikling, der finder sted i branchen. Også den videnstunge del af bygge- og anlægskomplekset, nemlig rådgivende ingeniører, arkitekter mv. har en overraskende lav forsknings- og udviklingsaktivitet. Den store blandede branche, handel og reparation, har skruet en del op for sin forsknings- og udviklingsaktivitet om end niveauet stadig er lavt. Desværre er det ikke muligt at se mere detaljeret, hvor FoU-indsatsen indenfor denne hovedbranche især finder sted og hvor stigningen har fundet sted.

5 5 Man må for serviceerhvervene konkludere stort set ligesom for industriens vedkommende, nemlig at det er højvækstbrancherne, der forsker og udvikler mest eller omvendt, at brancherne netop er højvækstbrancher, fordi de forsker og udvikler meget. Man må også konkludere, at forsknings- og udviklingsindsatsen er chokerende lav i bygge- og anlægssektoren også når man medregner rådgivningsvirksomhederne. Tabel 2. Forskning og udvikling i procent af værditilvækst, bygge/anlæg og servicebrancher Bygge og anlæg Handel og reparation Transport og kommunikation Databehandling Forskning og udvikling Rådgivende ingeniører, arkitekter mv Øvrig service mv Kilde: Forskningsstatistikken, Nationalregnskabet og AE

6 6 Boks. Forskning og udvikling pr. beskæftiget En anden måde at måle forsknings- og udviklingsindsatsen på er at sætte den i forhold til branchens beskæftigelse. Hermed fås et billede af hvor meget forskning og udvikling, der investeres pr. arbejdsplads i de forskellige brancher. Figur 3 viser hvor meget, de forskellige brancher investerer i forskning og udvikling pr. beskæftiget. Topscoren er medicinalindustrien, hvor der i 1996 blev investeret i forskning og udvikling svarende til ca kr. pr. beskæftiget. Altså en investering pr. beskæftiget, der næsten ligger på niveau med 1996-lønnen for en gennemsnitlig LO er. Herefter er der et stort spring ned til de IT-relaterede brancher, hvor der forskes og udvikles svarende til omkring kr. pr. arbejdsplads. Næste gruppe udgøres af kemisk industri og maskinindustri. Herefter går det gradvist ned af bakke med FoU investeringerne, indtil bygge og anlæg nås i bunden, hvor investeringerne i forskning og udvikling kun svarer til 170 kr. pr. beskæftiget. Figur 3. Forskning og udvikling pr. beskæftiget, 1996 Medicin Telemateriel Databehandling Forskning og udvikling Kontormask. og edb-udstyr Medicinsk udstyr og måleinstr. Maskinindustri Kemisk industri Elektrisk udstyr Rådgivende ingeniører, arkitekter mv. Gummi og plast Øvr. industri Næring og nydelse Transportmidler Sten,ler og glas Handel og rep Jern og metal Transport og kommunikation Øvrig service mv. Bygge og anlæg <p:\la\excel\fou.xls; dia,besk> Kilde: Forskningsstatistik 1998, Nationalregnskabet og AE 0,0 50,0 100,0 150,0 200,0 250, kr. pr. beskæftiget Regional fordeling af forsknings- og udviklingsindsatsen To tredjedele af erhvervslivets forskning og udvikling finder sted i hovedstadsområdet. Dette er måske ikke så overraskende. Mere overraskende er, at stort set resten af erhvervslivets forskning og udvikling finder sted i Jylland. Erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats i Storstrøms, Vestsjællands, Bornholm og Fyns amter er med andre ord forsvindende lille. En medvirkende forklaring på dette er selvfølgelig, at hovedstadsområdet og Jylland tegner sig for en meget stor del af den produktion, der bliver frembragt i Danmark. Men det er ikke hovedforklaringen. Hovedforklaringen er, at der bliver forsket og udviklet meget mere i virksomhederne i hovedstadsområdet og i Jylland, end der gør på Fyn, øerne og Bornholm. Som det fremgår af figur 4, kan Danmark

7 7 passende indeles i tre hold, når det drejer sig om erhvervslivets forskning og udvikling. Hovedstadsområdet udgør A-holdet, Jylland udgør B-holdet, mens Fyn, øerne og Bornholm udgør C-holdet. Det er altså ikke en øst-vest problematik, vi ser på dette område. Figur 4. Erhvervslivets forskning og udvikling i procent af værditilvæksten, ,0 2,5 FoU i pct. af værditilvækst 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Hovedstaden Øerne og Bornholm Fyns Amt Syd og Vestjylland Århus Amt Nordjylland <p:\la\excel\fou.xls; dia,regional> Anm. Det er den samlede værditilvækst, erhvervslivets FoU måles i forhold til, da der endnu ikke opgøres regionale data for den offentlige sektors værditilvækst. Det betyder, at FoU-intensiteterne ikke umiddelbart kan sammenlignes med dem, der er vist i figur q og tabel ss Kilde: Forskningsstatistikken 1998, Regionale nationalregnskaber og AE Desværre ser det ud til, at de regionale forskelle forstærkes. Det fremgår af figur 5, der viser væksten i erhvervslivets forskning og udvikling fra 1989 til 1998 målt i faste priser. For øerne og Bornholm har der slet ikke været nogen stigning igennem de sidste ti år, og for Fyns vedkommende har stigningen kun været på knap 10 procent. Højdespringeren er Nordjyllands Amt, hvor erhvervslivets FoUinvesteringer er steget med over 200 procent nærmere bestemt med 226 procent. Syd- og Vestjylland har haft en stigning på linie med hovedstadsområdet, dvs. en stigning på omkring 150 procent.

8 8 Figur 5. Væksten i erhvervslivets forskning og udviking fra , faste priser 250,0 200,0 Vækst i procent 150,0 100,0 50,0 0,0 Hovedstaden Øerne og Bornholm Fyns Amt Syd og Vestjylland Århus Amt Nordjylland <p:\la\excel\fou.xls; dia,regional vækst > Kilde: Forskningsstatistikken 1998 Der ligger altså klare regionalpolitiske udfordringer i at få området øst for Lillebælt og udenfor hovedstadsområdet op i omdrejninger, når det drejer sig om forskning og udvikling. Succesen i Nordjylland viser, at man kan ændre på tingenes tilstand.

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet.

Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under IT- og Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER 6. februar 2007 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER Der har været fremgang i dansk økonomi de sidste små tre år, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Samlet set

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for Tabel 2: Økonomiske udsigter for Chile 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Historiske tal Konsensusskøn BNP (Realvæk st) -0,3 5,2 6,2 5,6 4,9 4,8 Husholdningers forbrug (Realvæk st) 0,9 10,4 8,0 6,1 5,3 5,0

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder Bygge- og anlægsbranchens betydning for samfundet - en ny fortælling om byggeriet ved Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri Hvem er vi? Vi er mange! Over 1% af alle virksomheder i Danmark er

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene Beskæftigelsen i IT-erhvervene 67 5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene 5.1 Indledning IT-erhvervenes voksende økonomiske betydning medfører også en stigende beskæftigelse inden for erhvervene, især inden

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

LønStatistik 2. kvartal 2009

LønStatistik 2. kvartal 2009 Statistik-Nyt. kvartal 9. november 9 LønStatistik. kvartal 9 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 79 København V Telefon: 9 Redaktion: Fini Beilin Stærkt aftagende lønudvikling - fra,

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Svend Torp Jespersen og Ole Kveiborg 1 Indhold Metode Overordnede resultater Resultater på kommuneniveau Resultater på kvadratkilometerniveau 2 Metode GIS

Læs mere

KVALITETEN AF DANSK EKSPORT

KVALITETEN AF DANSK EKSPORT i:\december 99\kvalitet-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 December 1999 RESUMÉ KVALITETEN AF DANSK EKSPORT På langt sigt er det uholdbart udelukkende at fokusere på lønudviklingen og

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Højproduktive virksomheder

Højproduktive virksomheder Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Markedsfokus på Estland

Markedsfokus på Estland Markedsfokus på Estland Februar 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Etnicitet i advokatbranchen

Etnicitet i advokatbranchen Etnicitet i advokatbranchen Etniske kvinder stormer frem i advokatbranchen Danske Advokater har udarbejdet en særundersøgelse om diversiteten blandt jurister i Danmark. Der er undersøgt, ved hjælp af en

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Markedsfokus på Australien

Markedsfokus på Australien Markedsfokus på Australien Juni 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Markedsfokus på Sydafrika

Markedsfokus på Sydafrika Økonomiske tendenser August 2007 Vækst i dansk og europæisk eksport DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter

estatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- 27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere