Høringsnotat vedrørende Udkast til bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner

Transkript

1 NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST Ref. clcla Den 14. februar 2013 Høringsnotat vedrørende Udkast til bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i ekstern høring den 18. september 2012 med frist for at afgive høringssvar indtil den 2. november Materialet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 27 høringssvar, hvoraf 10 myndigheder og organisationer oplyser, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse: Danish Greenkeepers Association (DGA), Hornbæk Golfklub (på vegne af ERFA-samarbejdet mellem 20 golfklubber nord for København), KL, DANVA, 3F, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd, Aalborg kommune (Forsyningsvirksomhederne), Erhvervsstyrelsen, Dansk Golf Union (DGU) og Foreningen Private Golfbaner, HORESTA, Dansk Erhverv, Grøn Hverdag, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Dragør Golfklub, R&A, Friluftsrådet og Danmarks Idræts- Forbund (DIF). Der er i samtlige høringssvar overordnet set støtte til at gennemføre den foreslåede regulering. Høringssvarenes vigtigste anbefalinger og spørgsmål er her gengivet i forkortet udgave efterfulgt af Miljøstyrelsens kommentarer: Danish Greenkeepers Association (DGA) ønsker en tydeliggørelse af, at det er golfklubbens bestyrelse eller det selskab, der ejer golfbanen, der er den endeligt juridisk ansvarlige. Til hjælp for golfklubbernes bestyrelser eller det selskab, som ejer golfbanen, bør bekendtgørelsen efter DGA s opfattelse pålægge golfklubberne at levere et revisorpåtegnet grønt regnskab årligt. DGA anbefaler endvidere, at det grønne regnskab, som er et indberetningssystem i DGU s regi, bibeholdes af hensyn til at have det bredest mulige datagrundlag, frem for at golfklubberne skal indberette forbruget af sprøjtemidler til MST. DGA foreslår også, at Miljøstyrelsen, DGU og DGA i fællesskab arrangerer 3 til 4 workshops i 2013, hvor golfklubbestyrelsesrepræsentanter og greenkeepere inviteres.

2 I forhold til bilag 1 har DGA den anbefaling, at den procentsats af semiroughens areal, der må sprøjtes hvert år, ændres fra 10 % til 20 %, og at det tillades golfbanerne at sprøjte greens 3 gange årligt med fungicider. DGA anbefaler endelig, at der i bekendtgørelsen skabes mulighed for en form for receptordning (som støttemulighed til uheldige golfbaner) som altså skulle give mulighed for at bruge større mængder sprøjtemidler end belastningsloftet tillader. Miljøstyrelsens (MST) kommentarer: Der er foretaget en præcisering i 2 i forhold til, hvem den driftsansvarlige er. MST mener ikke, at DGA s ønske om revisorpåtegnelse på et grønt regnskab er foreneligt med den indberetningsmodel, som er denne bekendtgørelses omdrejningspunkt. MST fastholder, at det af kontrol- og retssikkerhedsmæssige hensyn er nødvendigt, at MST opbygger egen indberetningsportal. Men styrelsen vil gøre dette i tæt dialog med branchen og vil tilstræbe, at der ikke bliver behov for indberetning af forbrugsdata i mere end én portal. Vedrørende betingelserne for at sprøjte henholdsvis semiroughen og green gøres der opmærksom på, at der nu er fastsat nogle procentsatser efter en generel vurdering af mulighederne, men at bekendtgørelsen også har bestemmelse om evaluering og om nødvendigt revision af de anvendte lofter. Bekendtgørelsens regler lægger op til, at alle golfklubber gør en indsats for at minimere eller udfase brugen af sprøjtemidler bl.a. ved hjælp af forebyggende tiltag. Derfor vurderes der ikke at være behov for en receptordning. Hornbæk Golfklub (på vegne af ERFA-samarbejdet mellem 20 golfklubber nord for København) peger i deres høringssvar på mange steder i bekendtgørelsens tekst, hvor der er ønske om opstramning af rammerne (de væsentligste forslag er kommenteret nedenfor). Miljøstyrelsens kommentarer: MST kan oplyse, at en golfklubs arealer til fx have, parkeringsplads, greenkeeperfaciliteter ikke er omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde. Dette vil fremgå af den vejledning, der vil blive udstedt kort efter, at de nye regler træder i kraft. Der er i øvrigt ændret i overensstemmelse med høringssvaret, hvor MST har fundet dette hensigtsmæssigt og relevant. Bestemmelserne i 4 om nyanlæg og større omlægninger, 5 om skadevoldere og 8 om undersøgelse af mulige alternativer, skal betragtes som krav til indsatser vedrørende forebyggende tiltag, der skal minimere forbruget af sprøjtemidler. Kravene vil fremme indførelsen af integreret plantebeskyttelse. Kravene er centrale og vil blive fastholdt. Hornbæk Golfklub har spurgt til, hvorledes størrelsen af banearealer opmåles. MST kan hertil oplyse, at det som udgangspunkt vil være klubbens egen opmåling, der lægges til grund, men at konkrete omstændigheder kan føre til, at dette fraviges. Offentliggørelse efter henholdsvis 9, stk. 3 og 4 er ment til at tjene forskellige formål, og MST vil derfor ikke ændre ved dette. Hornbæk Golfklub efterlyser en indrapporteringspligt i forhold til golfklubbers indkøb af sprøjtemidler og jordprøvetagning i forbindelse med kontrolbesøg. Det er MST s opfattelse, at der ikke er behov for disse tiltag på nuværende tidspunkt, bl.a. ud fra en ressourcemæssig betragtning. MST finder, at den årlige indberetning af forbrug og -belastningen sammenholdt med det fastsatte belastningsloft vil være mest effektivt til en vurdering af forholdene og vil være tilstrækkeligt til en begrænsning af brugen af sprøjtemidler på golfbaner. 2

3 KL finder det væsentligt, at der kan skærpes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt i vandværkers indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Denne mulighed eksisterer ikke p.t. Til sikring af en løbende miljøforbedring efterlyser KL en overvejelse om, at stille krav om effektiviseringsmål, således at golfbanerne løbende skal arbejde på at reducere forbruget af sprøjtemidler. KL efterlyser endvidere styrkede kontrolmuligheder, herunder krav om bestyrelsespåtegning. Der peges tillige i høringssvaret på steder i bekendtgørelsens tekst, hvor der er ønske om opstramning af krav m.v. KL bemærker endelig, at ånden fra aftalen om udfasning af pesticider på offentlige arealer, som er indgået mellem KL, Regionerne og Miljøministeriet savnes i bekendtgørelsesforslaget. Miljøstyrelsens kommentarer: For så vidt angår beskyttelsen af grundvandet mod sprøjtemidler skal MST henvise til kommunernes mulighed for, på baggrund af konkrete risikovurderinger, at udlægge boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Hjemlen til at udlægge BNBO findes i miljøbeskyttelseslovens 24. I disse tilfælde kan der f.eks. indgås aftaler med de individuelle lodsejere (fx golfklubber) om restriktioner i forbruget af sprøjtemidler. Naturstyrelsen har iværksat et tiltag vedr. et rejsehold, der rådgiver kommunerne i udlægning af disse BNBO'er. Desuden giver miljøbeskyttelseslovens 26 a mulighed for at beskytte nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med sprøjtemidler. Dette kan ske enten via frivillige aftaler med lodsejerne eller via tvungne rådighedsindskrænkninger fastsat af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune. Bestemmelsen kan dog kun anvendes, hvis der er vedtaget en indsatsplan for området efter vandforsyningslovens 13 eller 13a, og bestemmelsen finder derudover kun anvendelse overfor erhvervsmæssig brug. På den baggrund finder MST det ikke relevant at indføre yderligere specifikke restriktioner til beskyttelse af grundvandet i denne bekendtgørelse, bortset fra den grundvandsbeskyttelse, som belastningsloftet vil medføre. Det er op til de enkelte kommunalbestyrelser at beslutte hvordan aftalen om udfasning af pesticider på offentlige arealer skal forvaltes på kommunens arealer. Det er således muligt for Kommunen at pålægge golfbaner beliggende på kommunalt ejede arealer helt at udfase brugen af pesticider. Vedrørende effektiviseringsmål så lyder dette umiddelbart som en interessant ide også i MST s optik, men MST vurderer, at gevinsten ved modellen er for lille set i forhold til det omfang, som administrationen af ordningen nødvendigvis vil have. Der vil løbende ske en evaluering af, hvorvidt det fastsatte belastningsloft kan reduceres i takt med at golfklubberne bliver bedre til at forebygge skadevoldere og reducere behovet for sprøjtemidler og samtidig med at der løbende forventes godkendt mindre belastende alternative sprøjtemidler som vil blive markedsført på det danske marked. 3

4 DANVA mener, at alle arealer tilknyttet golfbaner skal være omfattet af bekendtgørelsen og kravene om overholdelse af belastningsloft. Da parkeringsarealer og stisystemer ikke har betydning for golfspillet, bør disse efter DANVA s opfattelse ikke sprøjtes. DANVA foreslår endvidere et nedsat belastningsindeks i forhold til nyanlagte golfbaner, og golfbaner med større nye omlægninger. DANVA peger tillige på, at der ikke i relation til alternativer til kemisk bekæmpelse er krav om, at de gjorte overvejelser skal fremgå af sprøjtejournalen eller kunne dokumenteres på anden vis. Endelig ønsker DANVA en præcisering, der skal omhandle, at belastningsloftet kan justeres, hvis det i forbindelse med revurderingen findes nødvendigt. Miljøstyrelsens kommentarer: MST er enig i, at parkeringsarealer mv. ikke bør sprøjtes, men MST finder det dog ikke hensigtsmæssigt at lade disse elementer indgå i den øvrige sammenhæng, der har sin særlige historik. I forhold til stisystemer er der nu rettet til i bekendtgørelsens definitionsbestemmelse, således at det tydeligt fremgår, at disse henhører under natur, jf. 2, nr. 9. Behovet for sprøjtemidler på de enkelte golfbaner er varierende og nogle baner vil have lettere end andre ved at overholde belastningsloftet. Men det medfører ikke, at der indføres et differentieret belastningsloft. Der gælder det samme loft for alle golfbaner, og niveauet i belastningsloftet vil løbende blive evalueret og justeret i fornødent omfang. Det indgår ikke i regelgrundlaget, at overvejelser om alternativer til kemisk bekæmpelse skal fremgå særskilt af fx sprøjtejournalen, og MST mener fortsat ikke, at der er behov herfor. 3F ser gerne, at det tilføjes bekendtgørelsesteksten, at den driftsansvarlige også skal sikre, at sprøjteførerne hele tiden får den fornødne efteruddannelse både hvad angår alternative behandlingsmetoder og minimering af anvendelse af sprøjtegifte for derved at sikre, at der anvendes så lidt sprøjtemidler som muligt fremover. Miljøstyrelsens kommentarer: MST er enig i, at det er meget vigtigt, at sprøjteførerne bliver godt efteruddannet, og at den driftsansvarlige har en central rolle i den forbindelse. MST mener dog ikke, at egentlige uddannelsesbestemmelser hører naturligt hjemme i denne bekendtgørelse. Derimod indgår der en indsats på dette område i den ny sprøjtemiddelstrategi Denne indsats sigter netop mod en forbedring af golfgreenkeepernes efteruddannelse. Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Det Økologiske Råd (DØR) peger på, at definitionen af rough og natur bør ændres, da ingen arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 bør indregnes som rough, der må sprøjtes. DN og DØR mener endvidere, at bilag 1 alene bør indeholde belastningslofter for de forskellige middelgrupper. Miljøstyrelsens kommentarer: MST har rettet bekendtgørelsen vedrørende naturbeskyttelseslovens 3 som foreslået af DN og DØR. Og bemærkningen vedrørende belastningslofter har MST ligeledes efterkommet. 4

5 Aalborg kommune (Forsyningsvirksomhederne) stiller sig undrende over for, at formålene fra den frivillige aftale vedrørende en begrænsning af risikoen for grundvandsforurening og beskyttelse af naturen, ikke er at genfinde i den nye politiske aftale eller i udkastet til bekendtgørelse. Aalborg kommune (Forsyningsvirksomhederne) giver tillige udtryk for undren over, at man ikke udnytter mulighederne til at forbyde brugen af sprøjtemidler på golfbaner generelt, suppleret med en dispensationsmulighed for helt særlige tilfælde. Der spørges tillige til, hvordan/hvor offentliggørelse af en golfbanes forbrug af sprøjtemidler (bekendtgørelsens 9, stk. 3) skal foregå. Om det skal være på baggrund af en personlig henvendelse? Endelig er der i høringssvaret anført steder i bekendtgørelsens tekst, hvor der er ønske om opstramning af krav m.v. Miljøstyrelsens kommentarer: Som nævnt ovenfor, kan de enkelte kommuner indgå BNBO aftaler med de enkelte lodsejere. Endvidere vil de fastsatte belastningslofter løbende blive evalueret og justeret - herunder nedjusteret, hvis det skønnes relevant. Bekendtgørelsesudkastet er affattet i forlængelse af den seneste politiske aftale på området. Offentliggørelse, jf. 9, stk. 3, er tænkt således, at dette skal foregå på golfklubbens eget initiativ, fx på klubbens hjemmeside. Der kan ikke tilkøbes ekstra natur med det resultat, at der så må sprøjtes mere. Sådan fungerer reglerne ikke. Erhvervsstyrelsen fremkommer i høringssvaret med flere anbefalinger vedrørende den digitale indberetningsløsning, tilrettelæggelse af tilsyn ved en risikobaseret tilgang og i forhold til den kommunikative indsats. Miljøstyrelsens kommentarer: MST inddrager Erhvervsstyrelsens bemærkninger ved tilrettelæggelsen af arbejdet med den nærmere gennemførelse af reglerne. Dansk Golf Union (DGU) og Foreningen Private Golfbaner (FPG) mener, at der er behov for en vejledning i tilknytning til bekendtgørelsen. Derudover kommer DGU/FPG med en lang række kommentarer og anbefalinger, hvoraf de væsentligste er kommenteret nedenfor. Miljøstyrelsens kommentarer: Der vil som nævnt blive udarbejdet en vejledning, som vil blive offentliggjort kort efter bekendtgørelsen er trådt i kraft. MST fastholder, at der er behov for at tilvejebringe en egen indberetningsportal, men vil udarbejde denne i tæt dialog med branchen og vil tilstræbe, at der alene bliver behov for indberetning af golfbanernes forbrug af sprøjtemidler i én portal. Udgangspunktet i forhold til lokale kommunale aftaler om anvendelse af sprøjtemidler på kommunens jorde vil efter MST s opfattelse være, at disse gælder ved siden af bekendtgørelsens regler. MST fortsætter gerne dialogen med alle relevante parter herunder de parter, der allerede har været involveret i det forberedende arbejde til bekendtgørelsen. MST vil få bekendtgørelsen oversat til engelsk og vil orientere myndighederne i de øvrige EU medlemslande og EU Kommissionen om det nye danske regelsæt med henblik på at inspirere de andre lande til evt. at indføre lignende regler på golfområdet. I forhold til støttemuligheder for forskning vil MST pege på de eksisterende tilskudsmuligheder under Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning. Det kan tillige oplyses, at MST på styrelsens hjemmeside løbende vil opdaterer en liste over sprøjtemidler, der er godkendt til anvendelse på græsarealer, jf. ønsket herom. Der vil blive etableret en digital 5

6 indberetningsportal, hvori den årlige mængde af sprøjtemidler på de enkelte baneelementer skal indberettes. Denne portal kan anvendes løbende over året. Herudover er det op til golfbanerne og DGU selv at foretage udformningen af yderligere digitale skabeloner til sprøjtejournalen. MST har i bekendtgørelsen foretaget en præcisering vedrørende kravene til golfbanens offentliggørelse af belastningsværdier set i forhold til de fastsatte belastningslofter. MST kan i forhold til håndhævelsen af kravene i kapitel 3 oplyse, at de almindelige krav til forvaltningen, herunder god sagsbehandlingsskik vil blive fulgt. MST har ved administrationen af 11 alene tænkt på anlæggelse af helt nye baner eller ved væsentlige omlægninger af banen. Det er nu præciseret i reglerne. Det er MST, der administrerer bestemmelsen, herunder fastsætter vilkår. MST har tydeliggjort strafbestemmelsen. 3 baner har tidligere rapporteret, at der er brugt sneglemidler på golfbanen. I Bilag 2 indgår efter MST s opfattelse data vedrørende variation i dosering, idet der skal oplyses om størrelsen af det behandlede areal (hektar) og mængde sprøjtemidler udbragt på arealet. For så vidt angår de vejrmæssige betingelser, når sprøjtningen foretages, vil oplysningskrav herom være i strid med EU-forordning nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (artikel 67). En styrkelse af uddannelsen for greenkeepere bør klart have fokus, og dette indgår derfor også som et element i den ny sprøjtemiddelstrategi HORESTA gør opmærksom på, at det er vigtigt, at banerne er i en sådan stand, at turister med interesse for golf fortsat vælger at tage til Danmark og at golfspillere i Danmark ikke tvinges til at spille i nabolande. Horesta foreslår samtidig flere tiltag - allerede kommenteret i forhold til øvrige høringssvar - i relation til den planlagte bekendtgørelse. Miljøstyrelsens kommentarer: MST mener, at der med bekendtgørelsen er valgt en tilgang, så det fortsat vil være muligt at spille golf i Danmark og at banerne fortsat vil være i en god spillemæssig kvalitet. Dansk Erhverv anfører, at reguleringen af anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner bør ske på en sådan måde, at man ikke markant forringer kvaliteten af de danske golfbaner. Miljøstyrelsens kommentarer: MST har forståelse for synspunktet og mener, at det foreslåede regelgrundlag tager højde herfor. Grøn Hverdag anbefaler, at journalen over anvendelse af sprøjtemidler skal opbevares 5 år i stedet for 3 år, og at nye golfbaner ikke bør kunne få dispensation til at overskride belastningslofterne. Grøn Hverdag mener tillige, at der skal indføres en pligt til helt at udfase miljøfremmede sprøjtemidler på golfbaner i løbet af en 7-8 årig periode. Miljøstyrelsens kommentarer: Kravet om at journalen skal opbevares i 3 år følger direkte af EU s forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1107/2009). MST finder det hensigtsmæssigt ud fra en konkret vurdering at kunne dispensere for belastningslofterne i forhold til helt nyetablerede golfbaner eller ved væsentlige omlægninger. Der skal her også henvises til den politiske aftale på området, hvoraf det fremgår, at den langsigtede målsætning er en udfasning af forbruget af sprøjtemidler på danske golfbaner i takt med, at der udvikles erfaringer med pesticidfri pleje samt anvendelse af alternative metoder. 6

7 Biodynamisk Forbrugersammenslutning fremfører det ønske, at der i forbindelse med fritidsfornøjelser slet ikke må bruges giftstoffer. Miljøstyrelsens kommentarer: Se netop ovenfor. Dragør Golfklub ønsker, at der skal være mulighed for at opnå en dispensation til brug af de nødvendige midler i forbindelse med nyanlæg på banen eller i forbindelse med nye angreb. Dragør Golfklub konstaterer med beklagelse, at bekendtgørelsen ikke forholder sig til den belastning, som golfklubber kan blive påført af deres direkte naboer i form af spildevand, sprøjtemidler og gødning. Derudover kommer golfklubben med en række bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag til udkastet. Miljøstyrelsens kommentarer: Dispensation er forbeholdt til anlæggelse af helt nye baner og til væsentlige omlægninger. Hvad angår omgivelserne til en golfbane, så reguleres de i den øvrige miljøregulering. Der er ikke behov for at inddrage disse elementer i en opgørelse af selve golfbanens belastningsloft. Der udarbejdes relevant vejledning. De øvrige bemærkninger, indsigelser og ændringsforslag er alle behandlet ovenfor. R&A (engelsk firma der har etableret DGU s digitale platform) efterspørger, at denne digitale platform for de grønne regnskaber, fortsat nyttiggøres efter den nye indberetningsform. Miljøstyrelsens kommentarer: Som allerede anført har MST fundet det nødvendigt at tilvejebringe egen indberetningsportal, men styrelsen er i dialog med branchen med henblik på at forsøge at nyttiggøre den allerede eksisterende indberetningsportal og med henblik på at undgå at forbruget indberettes via to portaler. Friluftsrådet efterspørger ligeledes en vejledning til bekendtgørelsen. Friluftsrådet ønsker regelgrundlaget tilføjet en sætning om, at nyanlæg og større omlægninger skal ske under hensyntagen til rekreative og naturmæssige forhold. Friluftsrådet er bange for, at golfklubbernes incitament til fortsat at indlevere grønne regnskaber vil bortfalde, såfremt Miljøstyrelsen fastholder ønske om at skabe en egen indberetningsportal. Miljøstyrelsens kommentarer: Der udarbejdes relevant vejledning. MST er af den opfattelse, at en særlig hensyntagen til rekreative og naturmæssige forhold ligger uden for denne bekendtgørelses formål, og at hensyn må varetages i tilknytning til anden regulering. Tilføjelsen er derfor ikke medtaget. MST håber, at golfbanerne fortsat vil kunne se en idé i at udarbejde grønne regnskaber, selv om dette sker adskilt fra selve indberetningsportalen om forbrug og belastning. Miljøstyrelsen er i dialog med bl.a. DGU om hvordan der fremadrettet sikres indsamling af relevante forbrugsdata til brug for golfens grønne regnskab. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) mener, at Miljøstyrelsen bør pege på støttemuligheder for forskning inden for golf og miljø, dels for at fremme alternativer til plantebeskyttelsesmidler, dels for at bevare kvaliteten på golfbanerne. 7

8 Miljøstyrelsens kommentarer: MST er naturligvis også fortaler for mere forskning inden for golf og miljø, men MST mener, at det i høj grad må være op til branchen selv, at tilvejebringe kvalificerede ansøgninger, der kan opnå støtte inden for de eksisterende forskningsrammer, herunder tilskudsordninger i MST. MST s offentliggørelse af indberetninger fra golfbanerne vil ikke blive opbygget som en ranglistning efter evne til at opfylde belastningslofterne. 8