Folkeoplysningsudvalget

Transkript

1 Folkeoplysningsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 26. november 2013 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Birgit Skytte (formand), Sonja Fladstrand, Annette Eriksen, Lis Sakran, Karin Gudbergsen, Jette Lundgaard, Anja Olsen, Peter Bjørn Hansen, Annette Grage, Jørgen Wenning, Steen Sønderup Anja Olsen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Fordeling af medlems- og ekstra medlemstilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde for kalenderåret Fordeling af tilskud til undervisning m.v. til den folkeoplysende voksenundervisning for kalenderåret Fordeling af lokaletilskud for kalenderåret Den nye skolereform - samarbejde mellem folkeskolen og foreningerne Evaluering af Vestegnens Kulturuge Orientering om valg af brugerrepræsentanter til Folkeoplysningsudvalget i perioden Meddelelser fra Formanden Underskriftsside Folkeoplysningsudvalget, 26. november

3 1. Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Beslutningstema Folkeoplysningsudvalget skal godkende mødets dagsoden. Indstilling Udvalgsformanden indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at godkende dagsordenen. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den Godkendt. Anja Olsen deltog ikke i behandlingen af punktet. Folkeoplysningsudvalget, 26. november

4 2. Fordeling af medlems- og ekstra medlemstilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde for kalenderåret 2014 Sagsnr.: 13/6149 Beslutningstema Fordeling af medlems- og ekstra medlemstilskud for kalenderåret Indstilling Center for Børn og Kultur indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at forslag til fordeling godkendes. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den Godkendt, i det mellemregningerne skal gennemgås inden endelig udbetaling. Anja Olsen deltog ikke i behandlingen af punktet. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser I budget 2014 er der afsat kr. til fordeling af medlems- og ekstra medlemstilskud. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Medlems- og ekstra medlemstilskud fordeles en gang årligt af Folkeoplysningsudvalget på baggrund af indkomne ansøgninger. Center for Børn og Kultur har modtaget ansøgninger om medlems- og ekstra medlemstilskud fra 23 foreninger. De 23 foreninger har søgt medlems- og ekstra medlemstilskud for et samlet beløb på kr. (søjle 5 i bilaget). I henhold til retningslinjerne for medlems- og ekstra medlemstilskud, kan tilskuddet til foreningerne max. udgøre et samlet tilskud på 563 kr. pr tilskudsberettigede medlem, Eller 150 % af kontingentindtægten for de tilskudsberettigede medlemmer (søjle 6 og 7 på bilaget). Det ansøgte medlems- og ekstra medlemstilskud kr. er således reduceret til kr. (søjle 8 i bilaget). Da det reducerede medlems- og ekstra medlems tilskud på kr. udgør Folkeoplysningsudvalget, 26. november

5 kr. mere end det afsatte budget, er det budgetterede beløb forholdsmæssigt fordelt til foreningerne (søjle 11 på bilaget). Det kan oplyses, at de samlede tilskudsberettigede medlemmer i foreningerne er steget fra medlemmer i 2012 til medlemmer i 2013 svarende til en medlemsstigning på 215 medlemmer (7 %). Kommunikation Sagens beslutning meddeles de enkelte foreninger. Retsgrundlag Ifølge Lov om støtte til Folkeoplysning fastsætter Kommunalbestyrelsen jf. lovens 2 stk. 2 nærmere regler om tilskud indenfor lovens rammer. Bilag: 1 Åben Forslag til fordeling af tilskud /13 2 Åben Medlemsantal 2013 opdelt 58658/13 3 Åben Medlemsstatistk /13 Folkeoplysningsudvalget, 26. november

6 3. Fordeling af tilskud til undervisning m.v. til den folkeoplysende voksenundervisning for kalenderåret 2014 Sagsnr.: 13/6151 Beslutningstema Fordeling af tilskud til undervisning m.v. til 3 aftenskoler for kalenderåret Indstilling Center for Børn og Kultur indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at forslag til fordeling af tilskud til undervisning m.v. godkendes. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den Godkendt. Anja Olsen deltog ikke i behandlingen af punktet. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser I budget 2014 er der afsat kr. til tilskud til undervisning m.v. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Tilskud til undervisning m.v. bevilges en gang årligt af Folkeoplysningsudvalget på baggrund af indkomne ansøgninger. Tilskuddet bevilges til delvis dækning af leder- og lærerløn, samt fleksible tilrettelæggelsesformer og debatskabende aktiviteter. Det samlede budget til undervisning m.v. er på kr. Center for Børn og Kultur har modtaget ansøgninger fra 3 aftenskoler, om tilskud til undervisning m.v. svarende til en samlet tilskudsberettiget lønsum på kr. AOF s forventede tilskudsberettigede lønsum for kalenderåret 2014 er på kr., hvilket er et fald på kr. i forhold til kalenderåret AOF oplyser, at aftenskolen forventer aktiviteter på nogenlunde samme niveau som kalenderåret FOF Københavns Omegn har pr. 1. august 2013 overtaget FOF Vallensbæk/Glostrup. FOF Københavns Omegn har ikke tidligere søgt om tilskud til undervisning m.v. FOF Københavns Omegns forventede tilskudsberettigede lønsum er på kr. for kalenderåret Folkeoplysningsudvalget, 26. november

7 LOF Vestegnens forventede tilskudsberettigede lønsum for kalenderåret 2014 er på kr. hvilket er en lille stigning i forhold til kalenderåret 2013 på kr. LOF Vestegnen er under opstart. Tilskuddet til aftenskolerne beregnes på grundlag af aftenskolernes tilskudsberettigede lønsum til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed i det seneste afsluttede regnskab ( ). Lønsumstilskuddet udgør max. 1/3 af den udbetalte leder- og lærerløn i afregningsperioden, jf. dog de supplerende tilskud til handicap- og instrumentalundervisning. Folkeoplysningsudvalget kan, hvis særlige forhold gør sig gældende og ud fra en konkret vurdering, beslutte at yde et højere eller mindre tilskud, end det beregnede lønsumstilskud i seneste sæson. Den beløbsramme, der er til rådighed, fordeles som tilskudstilsagn forholdsmæssigt mellem de ansøgende aftenskoler, på grundlag af det af Folkeoplysningsudvalgets godkendte lønsumstilskud for den enkelte aftenskole. Ved undervisning af handicappede i relation til et konkret emne, hvor det forudsættes en særlig indsats fra læreren som gør, at der kun kan undervises få på holdet, ydes der et supplerende tilskud, således at lønsumstilskuddet udgør max. 7/9 af den udbetalte lederlærerløn. Antallet af deltagere på sådanne hold kan ikke overstige 7 deltagere. På hold, hvor der undervises i ét musikinstrument og hvor undervisningen må tilrettelægges således, at der kun kan undervises få deltagere, ydes der et supplerende tilskud, således at lønsumstilskuddet udgør max. 5/7 af den udbetalte leder- lærerløn. Til de debatskabende aktiviteter skal aftenskolen afsætte 10 % af det beløb, der er afgivet tilskudstilsagn om. De debatskabende aktiviteter kan afregnes på andre udgiftstyper end leder- lærerløn. De debatskabende aktiviteter skal opfylde formålet med folkeoplysende voksenundervisning. Aktiviteterne skal herudover foregå, så emnerne sættes ind i en bredere samfundsbetonet helhedsorienteret ramme, og de skal rette sig efter målgruppen. Tilskuddet til aftenskolerne udbetales med 1/6 pr. måned hver den 10. i månederne januar, februar, marts samt oktober, november og december. Kommunikation Sagens beslutning meddeles de 3 aftenskoler. Retsgrundlag Ifølge Lov om støtte til folkeoplysning fastsætter Kommunalbestyrelsen, jf. lovens 2 stk. 2 nærmere regler om tilskud til undervisning m.v. Bilag: 1 Åben Ansøgning fra AOF 55478/13 2 Åben Ansøgning fra FOF 55479/13 3 Åben Ansøgning LOF 55480/13 4 Åben Forslag til fordeling af tilskud til aftenskolerne /13 5 Åben Retningslinier for aftenskoletilskud 39181/13 Folkeoplysningsudvalget, 26. november

8 4. Fordeling af lokaletilskud for kalenderåret 2014 Sagsnr.: 13/6152 Beslutningstema Fordeling af lokaletilskud for kalenderåret Indstilling Center for Børn og Kultur indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at forslag til lokaletilskud godkendes. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den Godkendt idet det præciseres, at tilskud max kan udgøre ,- kr. Anja Olsen deltog ikke i behandlingen af punktet. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser I budget 2014 er der afsat kr. til lokaletilskud. Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Tilskud til lokaler bevilges en gang årligt af Folkeoplysningsudvalget på baggrund af indkomne ansøgninger. Det kan oplyses, at budgettet for lokaletilskud for kalenderåret 2014 er på kr. Center for Børn og Kultur har modtaget en ansøgning om lokaletilskud for 2014, fra KFUM Spejderne Strandboerne. Foreningens forventede driftsudgifter er på kr. Som tidligere år har Center for Børn og Kultur reduceret det ansøgte beløb vedrørende dækning af udgifter til leje af haller, lokaler og lejrpladser med kr. Årsagen til denne reduktion skyldes, at foreningen ikke tidligere har modtaget dette tilskud til leje af haller, lokaler og lejrplads samt, at der ikke er budgetmæssig dækning. Efter reduktionen er foreningens forventede udgifter i 2014 fastsat til kr. I henhold til Folkeoplysningslovens 25, stk. 5 kan der træffes beslutning om, at der f.eks. ikke ydes tilskud til nye lejemål eller ændring af lejemål, hvis udgifterne indebærer merudgifter for kommunen. Folkeoplysningsudvalget, 26. november

9 Kommunikation Sagens beslutning meddeles KFUM Spejderne Strandboerne. Retsgrundlag Ifølge Lov om støtte til folkeoplysning fastsætter Kommunalbestyrelsen jf. lovens 2, stk. 4 nærmere regler om tilskud til lokaler. Bilag: 1 Åben Ansøgning fra KFUM Strandboerne 57220/13 2 Åben Forslag til fordeling af lokaletilskud /13 Folkeoplysningsudvalget, 26. november

10 5. Den nye skolereform - samarbejde mellem folkeskolen og foreningerne Sagsnr.: 12/11363 Beslutningstema I forbindelse med den nye folkeskolereform er der nedsat en række arbejdsgrupper. Kultur- og fritidsafdelingen er repræsenteret i den ene arbejdsgruppe omkring understøttende undervisning, med henblik på at inddrage foreningslivet i samarbejdet med folkeskolen. Kultur- og fritidsafdelingen vil gerne have udvalgets input til mulige samarbejder. Indstilling Center for Børn og Kultur indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at det anbefales at drøfte foreningernes rolle i den nye folkeskolereform Beslutning Folkeoplysningsudvalget den Drøftet. Udvalget foreslog en temaaften der kunne indeholde realistiske succeshistorier fra andre kommuner. Anja Olsen deltog ikke i behandlingen af punktet. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Den nye skolereform åbner op for samarbejdet mellem foreninger og folkeskolen og kommunen er forpligtet til at sikre samarbejde mellem folkeskolen og foreningslivet. Kultur- og fritidsafdelingen vurderer, at arbejdet omkring skolereformen senere skal indgå i arbejdet vedrørende handleplanen for idrætsfødekæden. Eksempler fra reformteksten: Aftalepartnerne er enige om, at elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer I forhold til den understøttende undervisning er overvejelserne bag blandt andet, at skolen skal åbne sig mod omverden og inddrage fritids- og foreningslivet Folkeoplysningsudvalget, 26. november

11 I forhold til motion og bevægelse er overvejelserne bag blandt andet at motion og bevægelse kan indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt og i den understøttende undervisning I forhold til den åbne skole er overvejelserne bag blandt andet at der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen ved at kommunerne forpligtes til at sikre samarbejde DGI var inviteret til Fritidssamrådets årsmøde den 24. oktober, hvor de fremlagde et oplæg omkring samarbejdet. Brobygningen mellem den enkelte folkeskole og foreningslivet er et element i den nye reform. DIF og DGI anbefaler at kommunen påtager sig ansvaret for den indledende koordination for at sikre mødet mellem skoler og foreninger. Hvordan processen konkret skal gribes an, skal besluttes i en dialog mellem skole, forvaltning og foreningsliv i hver enkelt kommune. Indledningsvis foreslår DIF og DGI, at hver kommune skal kortlægge i hvilket omfang der er konflikt mellem eksisterende aktiviteter i idrætsforeningerne og den udvidede skoledag. De steder der er konflikt, skal idrætsforeningernes aktiviteter integreres i den udvidende skoledag. DGI har fokus på følgende: At der nu indføres et forpligtende samarbejde med det lokale foreningsliv At idræt bliver et prøve- og karakterfag At der indføres en bestemmelse om at undervisningstiden skal tilrettelægges så eleverne deltager i motion og bevægelse i gennemsnit 45 minutter om dagen At idrættens organisationer kan indstille en repræsentant til Råd for børns læring At der bliver muligt at tilbyde 2 pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale foreningsliv I DGI s oplæg er der beskrevet forudsætninger og grundlægende elementer for samarbejdet: Gensidig respekt for og anerkendelse af de forskellige kulturer, det frivillige foreningsliv og folkeskolen repræsenterer Kommunen bør have en central rolle i formidling af de overordnede aftaler og procedure på området samt sikre koordination Skolen har initiativpligten for samarbejdet - med udgangspunkt i de pædagogiske planer kan skolen udbyde opgaver til relevante foreninger, og foreningerne kan herefter byde ind alt efter lyst og muligheder Samarbejdet skal kun gælde foreninger som ønsker at bidrage og må ikke tage ressourcer fra foreningernes normale aktiviteter Det skal være nemt for både foreninger og skoler at samarbejde Hvis foreningernes trænere og instruktører inddrages i undervisningen skal der medfølge finansiering til aflønning af foreningernes instruktører og indkøb til materiel, så foreningernes økonomi ikke bliver belastet DIF og DGI har udarbejdet 8 forskellige inspirationsmodeller til samarbejdet mellem folkeskolen og idrætsforeningerne. DIF og DGI anbefaler at samarbejdet tager udgangspunkt i en eller flere af modellerne, som er beskrevet nærmere i det udsendte bilag. Folkeoplysningsudvalget, 26. november

12 Uddrag de 8 inspirationsmodeller: Partnerskabsmodellen: I partnerskabsmodellen indgår en eller flere skoler et decideret partnerskab med en forening, der sigter på, at foreningen kan levere idrætsaktiviteter for hele årgange, hvor eksempelvis alle sjetteklasser kommer igennem et bestemt forløb i løbet af en periode. Partnerskabsmodellen er altså mere kontinuerlig end, hvad man kan betegne som almindelige foreningsbesøg. Der findes ikke mange konkrete eksempler på partnerskabsaftaler mellem skole og forening defineret som i ovenstående, men de initiativer som Svendborg Kommune har taget i forhold til Svendborg modellen, hvor der generelt på kommunens skoler er skabt rum og tid til mere idræt i løbet af skoleugen viser, at det allerede nu kan lade sig gøre at skabe rum for mere idræt og bevægelse i folkeskolen, hvorfor vi ser den partnerskabsmodel, der sigter mod hele årgange som realistisk i en længere skoledag med understøttende undervisning inkluderet Profilskolemodel: Modellen rummer et 2 års udviklingsforløb, hvor en skole skal igennem 3 grundmoduler samt selv identificerer nogle områder, hvor den vil arbejde med idræt, leg og bevægelse ved hjælp af særlig tilrettelagte indsatser. Forløbet afsluttes med, at den pågældende skole udnævnes som skole med en særlig bevægelses- og aktivitetsprofil Trænermodellen: I trænermodellen foregår samarbejdet eller udvekslingen mellem skolen og foreningen mere på individniveau. Samarbejdet mellem skole og forening består i, at en forening kan stille eksempelvis dygtige børnetrænere til rådighed for skolen efter nærmere aftale. Disse trænere indgår herefter som undervisningsassistenter i såvel idrætsundervisningen som i den understøttende undervisning Indsatsmodel: Der er evidens for, at deltagelse i idræt og fysisk aktivitet kan have en gavnlig effekt i forhold til udvikling af motorisk svage børn, social og kulturel inklusion, overvægtige børn, børn med opmærksomhedsforstyrrelser m.v. I et samarbejde mellem skolen, DIF/DGI og lokale foreninger vil der i mange tilfælde kunne skræddersys særlige indsatser og særlige aktiviteter til disse grupper af børn Talentmodel: Modellen retter fokus på de talenter, der efter idrættens mening får stor glæde af den længere skoledag, hvor der er adgang til den fleksible tilgang, der kan sikre, at talenterne får adgang til træne i deres respektive foreninger om morgenen eller kan bruge en del af undervisningspligten om eftermiddagen til en ekstra træning enten sammen med andre talenter, der er samlet på skolen eller ude i deres forening. Modellen med fokus på de bedste eksisterer allerede i vidt omfang på de idrætsskoler, som er oprettet i de 18 elitekommuner, som Team Danmark har lavet en aftale med. Her har man altså uden en reform fundet plads til den fleksible tilgang, som er nødvendig, hvis fremtidens danske idrætsstjerne skal have bedre mulighed for at kombinere deres store passion for deres idræt men en fornuftig skolegang, der ruster dem til at komme videre i uddannelsessystemet. Intromodel: Skolen tager kontakt til et bredt udsnit af idrætsforeninger i lokalområdet. Foreningerne inviteres til på skift at introducere foreningen og dens aktiviteter over for børnene Folkeoplysningsudvalget, 26. november

13 Karavanemodel: DGI s landsdelsforeninger og DIF s specialforbund har udviklet forskellige former for karavaner. Der er tale om et tilbud om besøg af større eller længere varighed typisk 1-5 dage med mulighed for nye og spændende former for idræt, leg og fysisk aktivitet til børnene. I flere tilfælde kan besøget suppleres med inspirationskursus for skolens lærere Inspirationsmodel: Det er et vigtigt element i intentionerne bag forslaget til folkeskolereform, at fysisk aktivitet skal integreres i alle fag i skolen. Mange foreninger råder over trænere og instruktører, der vil kunne supplere undervisningen i disse fag med sparring, udvikling, ideer og inspiration, ligesom DIF og DGI har udviklet en række koncepter og undervisningsmateriale, der kan tages i brug. Center for Børn og Kultur anbefaler udvalget at drøfte hvilke processer og metoder der kunne blive arbejdet med i Vallensbæk, herunder konflikter mellem foreningsaktiviteter og den udvidede skoletid. Den ene af de arbejdsgrupper der er nedsat i forbindelse med skolereformen anbefaler også udvalget at drøfte følgende: Hvordan kan foreningerne indgå i samarbejdet Hvordan kan foreningerne indgå i samarbejdet i dagstimerne inden kl Hvad tænker foreningerne selv om samarbejdet Kommunikation Arbejdsgrupperne der er nedsat i forbindelse med skolereformen. Retsgrundlag Skolereformen. Bilag: 1 Åben Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeninger - modeller til inspiration 57910/13 Folkeoplysningsudvalget, 26. november

14 6. Evaluering af Vestegnens Kulturuge 2013 Sagsnr.: 13/417 Beslutningstema Vestegnens Kulturinvesteringsråd godkendte i januar 2012 en perspektivs rapport Vestegnen som ny kulturregion. Det blev i den forbindelse besluttet at afholde en årlig kulturuge på tværs af kommuner og kulturgenrer. Vestegnens Kulturuge blev for første gang afholdt i september Vestegnens Kulturinvesteringsråd har i samarbejdet med firmaet Manto foretaget en evaluering af kulturugen. Indstilling Center for Børn og Kultur anbefaler Børne- og Kulturudvalget, at evalueringen tages til efterretning. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den Blev taget til efterretning. Anja Olsen deltog ikke i behandlingen af punktet. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Vestegnens Kulturinvesteringsråd (VKIR) er et samarbejde mellem syv kommuner. Rådet har til formål at investere kulturen i en profilering og udvikling af Vestegnen via et fokuseret og sammenhægende kultursamarbejde, så egnen gøres mere attraktivt for både lokale og udefrakommende borgere og skaber vækst, liv og turisme. Vestegnens Kulturinvesteringsråd afholdte Vestegnens Kulturuge i september I den forbindelse er foreninger, kulturinstitutioner og andre kulturaktører blevet inviteret til at deltage med aktiviteter både lokalt og på tværs af kommunerne. Der har samlet på Vestegnen været 352 aktiviteter med en stor åbningsfest med besøgende. I Vallensbæk var der 9 forskellige aktiviteter i løbet af ugen samt 34 aktiviteter samlet til Vallensbæk Kulturhavn. Vestegnens Kulturinvesteringråd har bedt Manto om, at evaluere forløbet med at planlægge og afvikle kulturugen i 2013 med henblik på at bruge samarbejdspartnernes Folkeoplysningsudvalget, 26. november

15 erfaringer og læring konstruktivt i planlægningen af kulturugen i Der er i den forbindelse udarbejdet en evalueringsrapport. Formålet med evalueringen var at: Afdække om pilotprojektet Vestegnens Kulturuge lever op til sit formål og mål, herunder synlighed blandt samarbejdspartnere samt foretage en evaluering af projektets processer, samarbejde og resultater. Kortlægge erkendte og ikke-erkendte behov, læring, udfordringer og muligheder i projektet gennem løbende deltagelse i arrangementer, interviews med organisationens repræsentanter, samarbejdspartnere og sparring med projektleder Signe Ejerskov. Status er, at Kulturugen 2013 er lykkedes med at indfri de skitserede målsætninger, som var: Involvering af 50 samarbejdspartnere (det faktiske tal er mere end 140). Mindst 75 kulturoplevelser, hvoraf mindst fem går på tværs af to eller flere kommuner (det faktiske tal er mere end 350 aktiviteter, inkl. 23 på tværs). Mindst 100 personer med i Netværket for samarbejdspartnere, visuel identitet for Kulturugen udviklet og synliggjort (det faktiske tal er mere end 300 på listen og mere end 50 har deltaget i et eller flere af de i alt tre møder). Omtale i mindst 10 medier (det faktiske tal var mere end 15 lokale og nationale medier herunder en Lorry udsendelse). I rapporten er der en række anbefalinger vedrørende kulturugen: Tilpas koncept, formål og målgruppe Der er behov for at tilpasse konceptet og formålet for Kulturugen. Spørgsmål omkring formål, fokus og målgruppe bør kvalificeres. Styregruppen bør med udgangspunkt i erfaringerne fra Kulturugen i 2013 tage en strategisk diskussion og beslutning om, hvad Kulturugen 2014 skal være: Skal den være for alle eller for få, skal den tematiseres eller censureres? Fokuser og/eller tematiser Kulturugen Der er behov for en fælles referenceramme eller et fælles tema inden for hvilken samarbejdspartnerne kan udvikle nye aktiviteter. En tematisering vil fungere som en form for censorering og stille krav til nytænkning af aktiviteter, som også vil resultere i færre aktiviteter, hvilket er et ønske for interviewpersonerne. Fokuser på samarbejdet på tværs af kommunerne i udviklingen af aktiviteter Det der gør Kulturugen spektakulær er samarbejdet på tværs af kommunerne, idet det er noget af det, der adskiller Kulturugen fra andre lignende festivaller og events samt det faktum, at Kulturugen afvikles på Vestegnen. Derfor bør der fokuseres på samarbejdet og på, hvordan det samarbejde kan styrke Kulturugen som en særlig event. Tidlig planlægning Der er behov for tidlig planlægning med opstart i efteråret 2013, sådan at der kan blive udviklet nogle gode, innovative aktiviteter med udgangspunkt i en fælles tematisering. Folkeoplysningsudvalget, 26. november

16 Derudover er der anbefalinger vedr. organisering og forankring samt kommunikation. Rapporten beskriver også en række resultater samt hvilken metode evalueringen er baseret på. Der er også udarbejdet et fastforward notat fra evalueringsmødet i kulturnetværket, hvor ca. 32 medlemmer deltog med en række anbefalinger. Der er i notatet beskrevet 8 konkrete anbefalinger: 1. Vælg et tema for kulturugen 2. Et klart formål med kulturugen 3. Skab ejerskab blandt samarbejdspartnerne 4. Bedre planlægning 5. Styrk det tværgående samarbejde 6. Klar rolle- og ansvarsfordeling 7. Bedre PR og kommunikation 8. Afgræsning af sted og aktiviteter Vestegnens Kulturinvesteringsråd har også udarbejdet en opgørelse over pressedækning af kulturugen. I Vallensbæk har erfaringerne været, at kulturgen er forløbet meget fint med mange deltagere og de fleste aktiviteter var fint besøgt. Der er meget opmærksomhed på, at de lokale aktiviteter forsvandt lidt i den overordnede markedsføring af kulturgen. Vestegnens Kulturuge i 2014 afventer bestyrelsens beslutning om hvilken økonomisk model der skal være ramme for 2014, samt hvilke fokusområder der skal være til næste år. Kommunikation Retsgrundlag Bilag: 1 Åben Evalueringsrapport_Manto /13 2 Åben Feedforward_Evalueringsworkshop_sammendrag.pdf 56787/13 Folkeoplysningsudvalget, 26. november

17 7. Orientering om valg af brugerrepræsentanter til Folkeoplysningsudvalget i perioden Sagsnr.: 13/9658 Beslutningstema I forbindelse med kommunalvalget skal der også være valg til Folkeoplysningsudvalget for perioden Indstilling Center for Børn og Kultur indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at det anbefales, at sagen tages til efterretning. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den Blev taget til efterretning. Anja Olsen deltog ikke i behandlingen af punktet. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sundhedsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Sagsfremstilling Ifølge vedtægten for Folkeoplysningsudvalget skal valg til Folkeoplysningsudvalget finde sted snarest efter hvert kommunalvalg og senest inden den 1. april i det efterfølgende år. I den anledning indkalder kommunalbestyrelsen 2 repræsentanter fra hver forening til et valgmøde mandag den 13. januar 2014, kl på Vallensbæk Rådhus i mødefløjen. På valgmødet skal der udpeges 8 foreningsrepræsentanter samt stedfortrædere til det nye folkeoplysningsudvalg. Folkeoplysningsudvalgets sammensætning skal være følgende: 1 repræsentant fra en folkeoplysende forening, hvis virksomhed hovedsageligt omfatter undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne (aftenskoler) 4 repræsentanter fra idrætsforeningerne 1 repræsentant fra børne- og ungdomskorpsene 2 repræsentanter fra øvrige frivillige folkeoplysende forening Folkeoplysningsudvalget, 26. november

18 Derudover skal der for hvert medlem udpeges én eller flere stedfortrædere i prioriteret rækkefølge. For at kunne indstilles eller vælges til Folkeoplysningsudvalget er det en betingelse, at den pågældende repræsenter en forening som i 2013 har gennemført folkeoplysende virksomhed, med kommunalt tilskud eller har fået anvist et lokale efter folkeoplysningsloven. Det er en betingelse, at den foreslåede kandidat er til stede eller ved fuldmagt har erklæret sig villig til at indtræde i Folkeoplysningsudvalget. Valgproceduren vil være følgende: Medlemmer og stedfortrædere bliver valgt ind efter antal stemmer Valg af medlemmer skal foregå i de respektive grupper (idræt, spejder, aftenskoler og øvrige medlemmer) Valg af stedfortrædere skal som udgangspunkt vælges i prioriteret rækkefølge efter antal stemmer I de tilfælde hvor Folkeoplysningsudvalgets vedtægt eller forretningsorden ikke har taget højde for en særlig situation, bliver der taget udgangspunkt i den kommunale styrelseslov. Hvis der på mødet bliver opnået enighed om valg af medlemmer og stedfortrædere anses de pågældende for valgt. Hvis der på mødet ikke bliver opnået enighed om valg af medlemmer og stedfortrædere i én eller flere grupper, vælger kommunalbestyrelsen medlemmer og stedfortrædere på grundlag af de på mødet - eller senest 7 dage efter valget modtaget indstillinger fra de 4 grupper. Valgperioden er på 4 år, svarende til den kommunale valgperiode. De nuværende medlemmer fortsætter indtil udgangen af januar, hvor det nye Folkeoplysningsudvalg er sammensat. Center for Børn og Kultur kan oplyse, at de 3 medlemmer fra kommunalbestyrelsen bliver udpeget på kommunalbestyrelsens konstitueringsmøde den 2. december. På det nye Folkeoplysningsudvalgs møde i februar skal formand og næstformand vælges for den nye valgperiode. Folkeoplysningsudvalget, 26. november

19 8. Meddelelser fra Formanden Sagsnr.: Formanden meddelte: Gudstjenesten den 10. august 2013 flyttes til kl , såfremt biskoppen godkender. Dette har betydning for afvikling af rulleskøjtearrangement. Jul i Vallensbæk Forpagter i Idrætscafeen. Folkeoplysningsudvalget, 26. november

20 Underskriftsside Birgit Skytte Sonja Fladstrand Annette Eriksen Lis Sakran Karin Gudbergsen Jette Lundgaard Anja Olsen Peter Bjørn Hansen Annette Grage Jørgen Wenning Steen Sønderup Folkeoplysningsudvalget, 26. november