Evaluering af rum, funktioner og pædagogisk praksis Ordrup Skole, Gentofte Kommune, april december 2008

Transkript

1 Evaluering af rum, funktiner g pædaggisk praksis Ordrup Skle, Gentfte Kmmune, april december 2008 Knsulenthuset Cubin Wrkz A/S Winie Ricken PhD December 2008 Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL, BAGGRUND OG EFFEKT AF DEN LÆRENDE EVALUERING SKUB g evaluering på Odrup Skle Metder, dkumentatiner, analyser g frmidling Effekter af evalueringen HVAD ER EN GOD OG TIDSSVARENDE SKOLE? Elevernes syn på den Gde Ordrup Skle Det lægger medarbejderne vægt på Det lægger bestyrelsen vægt på Det lægger ledelsen vægt på HOVEDKONKLUSIONER OG KONKRETE ANBEFALINGER Evalueringens bidrag g den videre udvikling Knklusiner fra drøftelser med team, krdinatrer, bestyrelse g ledelse Kvalificering af dialgen m sklens rum g muligheder Fælles frståelse på grundlag af evalueringen OPMÆRKSOMHEDSTRAPPEN, ET REDSKAB TIL FORTSAT UDVIKLING KONKRETE IDEER TIL INDSATSER TEAM MAPPER: INSPIRATIONS- OG IDEKATALOG Rumbservatiner, analyser g sprg m rum Et elektrnisk idekatalg BILAG Evalueringstilgang, ramme g knsulenter Dataindsamling g undersøgelsesmetder Eksempler på udviklinger i evalueringsperiden Mdel fr teamudvikling g team funktiner Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 2

3 1. Frmål, baggrund g effekt af den lærende evaluering I periden maj december 2008 er gennemført en evaluering af Rum, Funktiner g Pædaggisk praksis på Ordrup Skle. Frmålet var At afdække hvrdan de nye fysiske rammer, den valgte rganisering g den pædaggiske praksis understøtter pfyldelsen af målsætningerne i Ordrup skles værdiprgram, realiseringen af sklens læringsgrundlag g målsætningerne fr afdelinger, team g klasser. At afdække i hvilket mfang de fysiske rammer udnyttes g understøtter de tilsigtede funktiner udtrykt i årsplaner fr 2008/2009 g i de prindelige byggeplaner. At videreudvikle sprg g metder, sm kvalificerer medarbejdernes g elevernes planlægning, gennemførelse g evaluering af det fælles arbejde med læring, undervisning, faglighed g fagmiljøer. At afdække hvilke faktrer der fremmer eller hæmmer en ptimering af udnyttelsen af de nye fysiske rammer Gennem illustrative eksempler at dkumentere hvrdan de nye fysiske rammer kan anvendes g pleves. Evalueringens frmål, faser, metder g aktører er beskrevet i bilag SKUB g evaluering på Odrup Skle Ud- g mbygningen af Ordrup Skle i periden er den del af Skle Udviklings- g Udbygnings aktiviteterne i Gentfte Kmmune Målet med Udbygninger g udviklingerne har været At skabe en skle hvr trivsel g læring er i højsædet At styrke de pædaggiske visiner, fagligheden g den pædaggiske praksis kvalitative g faglige dimensiner (udvikling af pædaggik i praksis) At sikre den nødvendige fysiske rammer g at ptimere udnyttelsen af dem kvantitative g driftsmæssige dimensiner (prgnser i 1998 viste en stigning i elevtallet på 50% frem til 2009) Gennem systematiske evalueringer at styrke udviklingen af den enkelte skle, GFO g andre samarbejdspartnere, så den bliver i Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 3

4 stand til at svare på aktuelle g fremtidige udfrdringer på måder, der skaber den bedst mulige skle fr alle elever 1. Medarbejdere, ledelse g bestyrelse på Ordrup Skle har været tæt invlveret i planlægning, gennemførelse g frankring af byggefrløbet. De har siden 2007 taget sklen i brug g vertaget ansvaret fr sklens drift g frtsatte udvikling. Sigtet med evalueringen har været at dkumentere hvrdan hverdagen har udviklet sig efter vertagelsen. Samtidig peger evalueringen på ptentialerne i en videre udvikling af samspillene mellem sklens nye fysiske g indretningsmæssige frhld, den valgte rganisering af elever g medarbejdere i team g afdelinger samt det systematiske arbejde med sikring g udvikling af trivsel g faglighed i hverdagen. Derfr er evalueringen planlagt g gennemført i nært samarbejde med medarbejdere g ledelse. Den har inddraget elever g bestyrelse. På dette grundlag er hvedtemaerne blevet: hvrdan sklens dagligdag fungerer i team g afdelinger i hvilken grad g af hvilke årsager udviklingen af den daglige praksis relaterer sig til sklens aktuelle visiner g til realiseringen af sklens læringsgrundlag hvrdan bygninger g inventar fungerer i dagligdagen hvr sklen fungerer gdt g hvrfr g hvr der er behv fr videreudvikling af muligheder g praksis hvrdan sklens medarbejdere g ledelse kan styrke deres samarbejde m planlægning, dkumentatin g kvalificering af praksis Metder, dkumentatiner, analyser g frmidling Sm resultat af evalueringen freligger et mfattende materiale med dkumentatiner g analyser. Metderne er beskrevet i bilag 2. En medarbejder fra hver afdeling g hvert team på sklen g i fritidsrdningen har været inddraget i et frløb med fælles kmpetenceudvikling i brugen af bservatiner g analyser i systematisk praksisudvikling. Alle team krdinatrer, alle team g alle medarbejdere har været invlverede i at frmulere pmærksmhedspunkter fr evalueringen g den frtsatte udvikling, både i eget team g på sklen sm helhed. Alle team får verdraget en team prtfli med knkrete data indsamlet (blandt andet ved kllegial bservatin) i det mråde, hvr de har ansvar fr vedligehld, drift g udvikling af læringsmiljøet. Mappen indehlder en beskrivelse af hvrdan den kan anvendes g de første, fælles analyser af data. Den danner sm teamets prtfli grundlag fr teamets frtsatte 1 Se Skleplaner Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 4

5 arbejde kvalificering af egen praksis. Dette arbejde knyttes efter aftale med sklens ledelse til teamets årsplan g til systematiske teamudviklingssamtaler. I arbejdet er lagt særlig vægt på at identificere steder på sklen, hvr praksis fungerer gdt, g steder hvr praksis kræver udvikling (i evalueringsfrløbets sprgbrug: Sklens aser g vildmarker) at identificere tidspunkter hvr sklehverdagen fungerer gdt (fr skle g fritid) med flw eller psitiv atmsfære fr både elever g medarbejdere g tidspunkter med ur g usikkerhed (Bølger i sklehverdagen) at identificere tidspunkter i sklehverdagen eller skleåret hvr frandringer giver mulighed fr udvikling (fagligt, scialt g persnligt) eller hvr ændringer kan virke frstyrrende (Brer eller brud i hverdag g skleår) at inddrage alle sklens parter, elever, medarbejdere, bestyrelse g ledelse i et knstruktivt samarbejde m frtsat skleudvikling. Indkredsningen af disse frhld er udgangspunktet fr de pmærksmhedspunkter sm hvert team vælger, med henblik på at videreudvikle praksis. Opgaven består i første række i at identificere de handlinger, der umiddelbart kan give frbedringer. På længere sigt vil indsatsen med systematisk dkumentatin g analyse frberede de initiativer, sm i frberedelse af g vergang til det kmmende skleår, kan understøtte gså langsigtede handleplaner med henblik på realisering af Ordrup Skles læringsgrundlag g visiner. Derfr er metder, der er intrduceret i evalueringen, alle knyttet til praksislæring eller aktinslæring. Metderne danner grundlag fr videreudvikling af samarbejdet mellem elever g medarbejdere g mellem frældre g medarbejdere m realisering af en skle, der sikrer trivsel g et højt fagligt niveau fr alle elever. Opmærksmhedspunkterne, resultaterne g de handleplanerne fr fråret 2009 samt skleåret frmidles via team g ledelse til kntaktfrældre g bestyrelse, der søges inddraget aktivt i samarbejdet. Metder, pmærksmheder, resultater g anbefalinger er gengivet summarisk i den præsentatin, der er gennemgået fr Pædaggisk Råd på Ordrup Skle tirsdag d. 2. december 2. 2 Lærende evaluering, Ordrup Skle, PR møde 2. december 2008 Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 5

6 1.3. Effekter af evalueringen Frmålet med at frankre planlægning, gennemførelse, analyse g pfølgning af evalueringen i team, afdelinger, ledelse g bestyrelse har været at kvalificere den aktuelle dkumentatin g analyse af praksis på Ordrup Skle g at styrke det krdinerede samarbejde m videre udvikling af sklen 3. Frløbet har synliggjrt, at sklens udvikling ikke slutter med SKUB udbygningen, men at udbygningen er et markant afsæt fr en videre, nødvendig udvikling af en ny g tidssvarende praksis. Vilkårene fr udvikling af denne praksis er frbedret ved de nye rammer g gennem de nye rganisatinsfrmer. Evalueringens fakta danner grundlaget fr sklens videre analyser af den aktuelle praksis g fr frmuleringen af, hvad der skal til fr at udvikle den ønskede praksis. Evaluerings metder giver grundlag fr løbende sammenkædning af målsætninger, dkumentatin af resultater, analyse af effekter g beslutninger i aftaler mellem team, afdelinger g ledelse m en frtsat, dkumenterbar udvikling. Invlveringen i evalueringen g erfaringer med analyse af de indsamlede data samt bidragene til pbygning af det datagrundlag, der skal danne afsæt fr planlægning, dkumentatin g udvikling af praksis i team g fagteam, kan sikre ejerskab til sklens mråder g ansvar fr fælles trivsel gså blandt eleverne. Det kan nedbringe udgifter til vedligehld g rengøring g øge trivsel g fagligt udbytte i sklehverdagen. De fælles metder giver mulighed fr på tværs af afdelinger g i samarbejder mellem elever, medarbejdere g frældre at beskrive, frtlke g frandre en hensigtsmæssig g stadig mere kvalificeret praksis. De intrducerede begreber, metder g analyser af rum g rumfunktiner kan kvalificere arbejdet med indretning g med fleksibel udnyttelse af hjemmemråder, fællesarealer g fagmiljøer. Påpegningen af pmærksmhedspunkter kan medføre handling sm umiddelbart kvalificerer daglig praksis. Intrduktinen af en pmærksmhedstrappe 4 med udgangspunkt i de pmærksmheder, sm hver af sklens aktører har, kan fkusere g kvalificere samarbejdet ved at synliggøre interessesammenfald g frskelle. 3 Allerede i evalueringsperiden er påbegyndt g gennemført en række initiativer til frbedring af trivsel g faglighed, se bilag 3 4 Se afsnit 5 Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 6

7 2. Hvad er en gd g tidssvarende skle? Bag mbygningen af Ordrup Skle lå et ønske m at skabe en gd g tidssvarende skle. Alle aktører g interessenter havde deres bud. Byggeprcessen søgte at frene interesserne i en fælles løsning, der siden er udmøntet i en daglig praksis. Sklens vilkår g funktinsgrundlag ændrer sig løbende ligesm sklens elevgrundlag, medarbejdergruppe, bestyrelse g ledelse. Derfr er dialgen m g den praktiske synliggørelse af, hvad en gd g tidssvarende skle er, central i sklens daglige liv g virke. I den gennemførte evaluering har både elever, medarbejdere, bestyrelse g ledelse svaret på spørgsmålet Elevernes syn på den Gde Ordrup Skle Når eleverne skal beskrive de bedste steder på Ordrup Skle, så siger de på mellemtrinnet: Mediegangen: det er verdens bedste. 6 ud af 8 elever beskrev mediegangen sm et af de bedste steder. En af dem frklarede, at det er frdi: Man kan spille på cmputere, g så må man gså løbe på gangene. Nej det må man ikke, men der er aldrig ngen lærere dernede Auditriet: Der er sjve ting at lege med derinde blde mm. Fællesrummet i c-spret: Der er lige blevet lavet m, g man kan sidde g arbejde der. Der er sfaer, g der er puder. Det har været sjvt at være med til at lave m. Flere mener, de behandler tingene pænere, frdi de selv har været med til at lave det. Bibliteket: Det er hyggeligt at være der; man må sidde på relerne, hyggeligt med eventyrhulen med fatbys g masser af bøger. Rummet under trappen er vres yndlingssted. Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 7

8 Puderummet: Der må de egentlig ikke være, men de kan gdt lide at være der. De lægger vægt på følelser, plevelser g egen trivsel. Når de arbejder med faglige pgaver, lægger de vægt på at kunne skaffe sig r g rammer fr pgaveløsningen, steder sm Tgkupeen Læserørene Cmputerøerne. De frstyrres af ur, sådan sm de plever det i cafeen g flere fællesrum. De beskriver dem sm sciale rum, ikke sm arbejdsrum, udtrykt ved: Det der gider vi slet ikke at have. Det er lidt et arbejdsmråde det her. Eller Eleverne går ud af en dør g ikke et ind i et læringsrum. Med udgangspunkt i elevernes bservatiner g i gde erfaringer fra inddragelse af eleverne i indretning af, frmuleringen af frmålet med g reglerne i rummene, har evalueringen g bservatinerne lagt str vægt på udvikling af fælles nrmer fr adfærd i lærings- g fællesrummene. Mange verhlder ikke reglerne fr pførsel i fællesmråderne. Mangler respekt fr ting g hinanden. De mindre har ingen respekt fr de større, når de beder m r. De får ngle gange hjælp af en lærer - men når læreren går, så larmer det igen. Vi havde respekt fr de stre. Det har de verhvedet ikke i dag. Der er mange, der glemmer den der finger Jeg er selv en af dem. Lærerne reagerer ikke ens. Det er ikke alle, der håndhæver reglerne. Der er ngen, der skælder mere ud end andre, men alle er pmærksmme på det. Evalueringen knstaterer, at nrmerne fr gd skleadfærd tydeliggøres i indsklingen, men slækkes gennem mellemtrinnet g til udsklingen. Det eksemplificeres gennem følgende bservatiner: Der er megen fkus på regelsæt g elevadfærd i indsklingen. Regelsæt er phængte g elevadfærd var et centralt emne til en fællessamling (f.eks. at eleverne skal snakke lavt g pænt). Til fællessamling i a-spret angik alle elevmeddelelser vertrædelse af regler (der er ngen der har tegnet i læserørene, på tilettet, ngen der kaster sten, ødelægger vres leg mv.) I indsklingen sad 5 elever i fællesrummet g arbejdede på bærbare cmputere. 1 anden klasse kmmer i fællesrummet med deres lærer g pfører et 5 minutters teaterstykke g går derefter i puderummet fr at pføre det næste stykke det skaber megen ur. Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 8

9 Mellemtrinnet: Så snart eleverne frlader klasselkalet i timerne (fr at arbejde videre) begynder de at larme g lader sig ikke mærke af, at andre sidder g arbejder på gangen (hvrnår starter den elevadfærd?) Udskling: Der kmmunikeres knstant meget pr. sms g små pige/dreng slagsmål. Elever, der hlder fri i fællesrummet, snakker, larmer g hører musik, selvm der sidder andre elever g arbejder. Der er en del gennemgang i rummet, g de krydsende elever går nærmest igennem 2 grupper, der sidder g arbejder. Der er ingen tvivl m, at de vksne er nøglepersner i etablering, fasthldelse g udvikling af scial adfærd g trivsel på alle sklens trin. De vksnes adfærd g deres aktive understøtning af udvikling af en fælles hensigtsmæssig adfærd er et helt centralt element i g en frudsætning fr realisering af sklens læringsgrundlag Det lægger medarbejderne vægt på Medarbejderne har engageret deltaget i indsamling af bservatiner g analyser af årsager til den aktuelle praksis sm grundlag fr udarbejdelse af handleplaner fr den videre udvikling. De har i team g i skiftende mråder synliggjrt, hvrdan den gde Ordrup Skle kan udvikles i samspil med elever g ledelse. Tilblivelsen af g funktinerne i disse mråder har været analyseret særlig indgående, defineret sm sklens aser. Generelt lægger medarbejderne vægt på At sklen g indretningen signalerer gd kvalitet Fællesrummenes indretning g funktiner - multifunktinalitet Oaserne, hvr der er et gdt læringsmiljø Udvikling af en hensigtsmæssig elevadfærd Overgangene i dagligdagen flw g sammenhæng Samspil mellem skle g fritid samme elever frskellige vksne, frskellige kulturer Medarbejdernes arbejdsrum (plads til møder, refleksin, frberedelse, pauser, materialer) Organisering af samarbejde samarbejdstid, samarbejdsstrukturer, rutiner g fleksibilitet 2.3. Det lægger bestyrelsen vægt på Bestyrelsen henviser, når de skal beskrive den gde Ordrup Skle, dels til de frtællinger, sm deres egen børn (g fr medarbejdernes Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 9

10 vedkmmende elever) kmmer med g dels til de målsætninger, der er beskrevet i visinen fr Ordrup Skle. Bestyrelsen finder det vigtigt, at de unge lærer at identificere deres behv, at de ved, hvad de har behv fr, g hvilke mråder de kan arbejde i g at de identificerer det ved at tale med lærerne. En frtæller en histrie m et barn, der synes, at indsklingen er rigtig gd med mange spændende muligheder, men synes så samtidig selv, at udsklingen er frfærdelig, det er der, der skal lægges ngle ressurcer. De beskriver læringskulturen sm en kultur der skal læres g ser elevernes pvækst gennem sklen sm en mulighed fr at den enkelte tilegner sig et sæt leveregler. De frtæller m elever fra 4. kl., der ikke må gå ud g arbejde i fællesrummene, frdi der ikke er r. Det skaber aflæring mener bestyrelsen. De ser hele sklen sm et læringsrum, hvr læring fregår ver alt, g hvr elever g lærere kan skifte læringssted, afhængig af, hvad der er brug fr. De peger på, at det er vigtigt, at der gennem kntaktfrældre g ved sklehjem møder sker en verlevering i frhld til dialgen mkring sklen g brugen af sklen. Det er vigtigt at få frældrene med. Frældrene skal kende værdisætningen g støtte p m den. Frældrene skal være sklens medspillere. Generelt peger bestyrelsen på behv fr Tydelige g klare vksne (både lærere g frældre) Et miljø der byder på variatiner Tydelig g begrundet rammesætning vksne der går i frnt g frtæller hvad der skal ske g hvilke muligheder der er. At få defineret hele sklen sm læringsrum Vigtigheden af verlevering i frbindelse med vergange. Styrkelse af dialgen m sklen g brugen af sklen med frældrene. Frældrene skal kende værdisætningen g støtte p m den. Fælles dialg m sklen skal tage udgangspunkt i sklens visinsgrundlag. Bestyrelsen vil gerne deltage aktivt g systematisk i det frtsatte arbejde med fasthldelse g udvikling af den gde Ordrup Skle. Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 10

11 2.4. Det lægger ledelsen vægt på Ledelsen har fkus på understøtning g tilrettelæggelse af aktiviteter g initiativer, sm styrket trivsel g sm kvalificerer undervisning g læring i mråder g spr. Målet fr den kmmende perides udvikling frem md g i næste skleår er en knkretisering af GK fælles læringsgrundlag g endnu et skridt i udviklingen af den fælles visin fr Ordrup Skle. Ledelsen ser evalueringen g bservatinerne sm en mulighed fr systematisk at indsamle eksempler på, hvr arbejdet med at udvikle ny praksis er lykkes. De pfatter arbejdet sm et anerkendende afsæt til videreudvikling i team g afdelinger. Ledelsen finder, at der er meget at trække på i hele det råmateriale, der er samlet sammen. Den pfatter det sm yderst brugbart, at evalueringens resultater g metder aktivt kædes sammen med en team udviklings strategi sm et integreret element i ledelsesstrategien. I arbejdet med realiseringen af den gde Ordrup Skle ønsker ledelsen At fasthlde eksempler på hvr arbejdet med at udvikle ny praksis er lykkes At bruge eksemplerne sm et anerkendende afsæt til videreudvikling i team g afdelinger At tydeliggøre de kmpetencer der er i team g afdelinger til at styre egen udvikling At frmidle g frankre udviklingsprcesser, der styrker trivsel g sm sikrer frtsat kvalificering af undervisning g læring i mråder g spr At arbejde med status g udviklingsmål relateret til læringsgrundlag med teamkrdinatrer g i PR At drøfte status g udviklingsmål relateret til sklens visiner med bestyrelsen g i PR At tydeliggøre succeskriterier, mål, ambitiner g pririteringer i udviklingsarbejdet At dkumentere resultater indadtil g udadtil At synliggøre g at fejre fremskridt g nye standarder, nye udviklingskmpetencer At afdække hvad man kan gøre inden fr sklens rammer g hvad man kan i samarbejde med andre aktører i lkalmrådet (f.eks. Multihallen) Ledelsens arbejde er fasthldt i en skitse til handleplan, sm indehlder versigter ver mråder g pmærksmheder, temaer, arenaer g rum, ledelsesansvar g tidsplan. Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 11

12 Ledelsen frstår trivsel både sm udgangspunkt fr læring g sm en effekt af det at lykkes med g at blive anerkendt fr at lære g at vkse. Ledelsen ser teamsamarbejdet sm en ramme fr at videreudvikle vilkår fr fælles undervisning. I samarbejdet med de enkelte team søger ledelsen at understøtte en udvikling fra praktiske aftaler til fælles planlægning g udvikling knyttet til realiseringen af læringsgrundlag g visiner. Dette arbejde skal understøttes af systematisk planlægning, sm gså mfatter en indretning af teamets mråde, sm fremmer trivsel g læring. Indretningen g arbejdet med udviklingen af rum, rganisering g funktiner skal tage afsæt i pædaggiske g faglige målsætninger. Ledelsen sigter md at understøtte disse afklaringer igennem fråret 2009, med afsæt i de indsamlede dkumentatiner g i samspil med bservatører, team krdinatrer, elever g bestyrelse. Sigtet er at pgradere team mråderne frem mde august Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 12

13 3. Hvedknklusiner g knkrete anbefalinger På baggrund af venstående er evaluatrs hvedknklusiner g anbefalinger: Evalueringen knkluderer at: Om- g udbygningen af Ordrup Skle i årene gav sklen tiltrængte nye rammer. Den øgede sklens kapacitet, den dannede grundlag fr en rganisering af sklen i mråder (indskling, mellemtrin, udskling, GFO, Fritidscenter g udearealer). Den tilførte sklen en øget variatin af lkaler g rum (faglkaler, baser, frdybelsesrum, fælles rum, frmelle g ufrmelle læringsrum signaleret med g uden tavler g undervisningsmaterialer samt rum i rummene sm htpts, lyscirkler, læserør mv.). Den var afsættet fr en udvikling af arbejdet med differentiering g mangfldighed i undervisning g læring, bl.a. udtrykt ved pmærksmhed m læringsstile. På denne baggrund var den naturlige videre udvikling, at medarbejdere, ledelse, elever g frældre tg den nye skle i brug, gjrde den til deres egen g videreudviklede den i de kmmende år. Denne lærende evaluering har tydeliggjrt, at dette arbejde er i gang, men at det ikke er afsluttet. Beskrivelse af de frskellige pmærksmheder sm sklens medarbejdere, elever, bestyrelse g ledelse har i arbejdet med Gd Skle viser, at videreudviklingen af samspillet mellem rum, funktiner g pædaggisk praksis på Ordrup Skle frtsat skal ledes. Evalueringen har tydeliggjrt, at drøftelserne m målsætninger, handlinger, dkumentatiner g analyser af resultater frtsat skal fregå systematisk g handlingsrettet. Hvis drøftelserne skal have effekt, skal de kædes til årsplanlægning med løbende dkumentatin g evaluering. Evalueringen har påpeget, at ngle mråder fungerer gdt, andre mindre gdt. Den har vist at praksis på ngle mråder trænger til et kritisk eftersyn. Det gælder bl.a. elevadfærd g medarbejdernes samarbejde på tværs med at fasthlde g udvikle trivsel fr både elever g vksne. Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 13

14 Evalueringen har vist, at alle gerne vil inddrages i g have indflydelse på udfrmningen af den sklehverdag g det læringsmiljø, sm de er en del af. Derfr er enheder g team de naturlige fra fr frtsat udvikling. Evalueringen anbefaler initiativer på følgende mråder: Styrkelse af teamudvikling Evalueringens arbejde med bservatører, med elevinddragelse, med team interview g drøftelser med teamkrdinatrer har vist, at enhederne bør styrkes, så de magte at løfte både den daglige planlægnings- g krdineringspgave g den fremadrettede udviklings- g evalueringspgave. I samarbejde med ledelsen g inspireret af bestyrelsens synspunkter refereret i afsnit 2, freslås derfr igangsat en teamudvikling sm centralt element i den frtsatte skleudvikling. Team udviklingen bør inddrage teamets arbejde med både krt g langsigtede ændringer af rum, rganisering g faglig-pædaggisk praksis. Sigtet bør være en handlingsplan fr realisering af læringsgrundlaget g en udviklingsplan rettet md knkretisering af visinerne fr Ordrup Skle i knkret handling. Teamenes arbejde bør tage afsæt i de dkumentatiner, der er indsamlet i frbindelse med evalueringen. Teamene bør støttes gså øknmisk i deres arbejde g i deres samarbejde med eleverne m mindre renveringer, m udvikling af fælles g hensynsfuld adfærd gså verfr rum g inventar g i udnyttelse g videreudvikling af de være- g læresteder, der er i team g afdelinger. Ledelsen krdinerer g understøtter arbejdet gså på tværs af team g enheder g ldret mellem afdelinger. Ledelsen bør sikre, at erfaringer fra gennemførte g igangværende initiativer, herunder de knkrete frslag til udvikling sm evalueringen peger på, bliver inddraget g frmidlet. Opmærksmhed på udsklingshus, glasgård g medarbejdernes arbejdsrum Udsklingshuset g frhldene mkring husets kapacitet g antallet af elever i bør have særlig pmærksmhed 5. Glasgården, dens akustik g brug på skiftende årstider bør have særlig pmærksmhed. Medarbejdernes arbejdsrum, deres indretning, møblering g tilhørende rum til pbevaring af undervisningsmaterialer bør have pmærksmhed. 5 Se den elektrniske elevdkumentatin fra arbejdet med min skle fra denne evaluering, Wrkz A/S, Terkel Skårup Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 14

15 Handlings- g frmidlingsplan fra ledelsen teamprtfli sm redskab Med udgangspunkt i evalueringen er der udarbejdet en prtfli fr hver enhed g hvert team 6. Hertil kmmer et elektrnisk idé g inspiratinskatalg, sm findes på Ordrup Skles intranet fra januar Her er alle evalueringens dkumentatiner, billeder g skitser samt de prindelige bygningsskitser samlet. Det er evaluatrs anbefaling, at sklens ledelse fremlægger en handlingsg frmidlingsplan i januar 2009, samtidig med, at team prtflien g det øvrige materiale verdrages til sklen g medarbejderne. Handlingsplanen bør pdeles i periden frår 2009 samt periden skleåret Planen bør knytte sig til Læringsgrundlaget g til sklens visin, samt genfindes i årsplanen fr Det er evaluatrs pfattelse at en sådan målrettet anvendelse af den viden g den kmpetence, sm findes på Ordrup Skle, vil bringe sklen aktivt g målrettet videre i sit arbejde med en skle hvr trivsel g læring er i højsædet Evalueringens bidrag g den videre udvikling Evalueringens metde har medført at medarbejdere, udvalgte elever g ledelsen er blevet invlveret i frmuleringen af evalueringens frmål, i indsamling af evalueringens data g i frtlkning g analyse af evalueringens perspektiver. Det har medført, at en række umiddelbare tiltag allerede er sat i gang i evalueringsperiden g at sklens aktører knkret er kmmet med supplerende g kvalificerende vinkler på knklusiner g anbefalinger. Disse bidrag til den aktuelle g videre udvikling er gengivet nedenfr. Evalueringen har skabt knstruktiv pmærksmhed m knkrete frhld der er relevante i et frtsat arbejde med udvikling af trivsel g læring på Ordrup Skle. Det drejer sig bl.a. m at systematisere dkumentatiner af aktuelle g vigtige frhld at minde m g at intrducere metder til systematisk arbejde med målfrmulering, dkumentatin g analyse, sm grundlag fr et knkret g målrettet arbejde i team, afdelinger at fkusere debatten m sklen sm et fælles læringsrum fr alle at knkretisere drøftelserne m systematisk elevadfærd sm grundlag fr udvikling af trivsel g af et gdt læringsmiljø at knkretisering en samlet ledelses- g udviklingsstrategi, der sigter md at realisere det fælles læringsgrundlag g sklens visiner 6 Se afsnit 5 7 Se Skleplan 2006 Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 15

16 at perspektivere g inspirere den daglige praksis ved inddragelse af de prindelige visiner g ved intrduktinen af sprg m rum g m rum-funktiner at synliggøre gennemførte g aktuelle udviklingsinitiativer sm eksempel på den fælles vilje g de samlede kmpetencer sm elever, medarbejdere g ledelse har, fr at fasthlde g videreudvikle den gde Ordrup Skle Knklusiner fra drøftelser med team, krdinatrer, bestyrelse g ledelse I drøftelser med aktører g interessenter i evalueringen er knkluderet: at den gennemførte mbygning har tilført Ordrup Skle de ekstra kvadratmetre g den grundstruktur, der er nødvendig fr at hlde en tidssvarende skle at det generelt ikke er kvadratmetre eller grundindretning, men detailindretning, vedligehld, æstetik, rengøring, møbler g lys, sm elever g medarbejdere udtrykker behv fr at bringe i spil i arbejdet med at skabe gde læringsrum at der eksisterer en knkret bekymring hs medarbejdere i udsklingen g hs ledelsen fr hvrdan sklen fra skleåret skal svare på de nye udfrdringer, sm et ekstra spr i udsklingen vil medføre at der er behv fr at arbejde systematisk med indretning af lærernes arbejdsrum g med de decentrale deptrum sm ramme fr medarbejdernes samarbejde g pgaveløsning i team g afdelinger samt at der i enkelte afdelinger er behv fr at analysere placering g brug af rummene at eleverne i udsklingen peger på sig selv sm en del af løsningen på de udfrdringer, sm de plever med trivsel g læring. Knkret vil de gerne samarbejde m placering g brug af cmputere, m rengøring g vedligehld (fr at spare penge g kvalificere æstetikken), spisning g udluftning, steder til præsentatiner g samlinger, vedligehld af sfaer g gardiner at de indsamlede data g de udvalgte dkumentatins metder pleves sm nyttige g brugbare af team, teamkrdinatrer g ledelse at der er knkretiseret en ledelsesstrategi fr sammen med de enkelte team at videreudvikle læringsmiljøet på hele sklen med henblik på realisering af sklens læringsgrundlag g visiner at der er identificeret en række aser på sklen, der kan bruges sm eksemplariske cases i frhld til videreudvikling af resten af sklen. (F.eks. Mediegang, biblitek g fællesrum i mellemtrin C) at det igangsatte arbejde med vergange i sklehverdagen g i skleåret skal videreføres g målrettes at samarbejdet mellem skle g fritid, mellem sklen g andre aktører i lkalmrådet frtsat skal udbygges med henblik på at styrke både sammenhængen i elevernes dagligdag, deres trivsel g Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 16

17 mulighederne fr differentierede tilbud sm understøtter deres faglige udvikling samt deres udvikling af bevidste læringsstrategier at eleverne sætter str pris på at blive inddraget i udviklingen af et mråde de tager det seriøst, de bidrager aktivt g kvalificeret, de får ejerskab til g passer bedre på mrådet Kvalificering af dialgen m sklens rum g muligheder I frbindelse med arbejdet med beskrivelse af sklens mråder, i indsatsen fr at frmidle verblik, sm del af udviklingen af planlægningsværktøjer, i en fælles søgen efter metafrer fr rum g funktiner, ved navngivning af særlige mråder g sm inspiratin til nytænkning m funktinaliteter g pædaggisk-faglige funktiner af mråder g indretning samt ptimering af udnyttelse af alle dele af Ordrup Skle, er uddraget en række pmærksmhedspunkter, der kan kvalificere dialgen m sklens rum g muligheder. I dette arbejde er dkumenteret: At flere læringsaktiviteter med frdel kan planlægges g eventuelt praktiseres sammen. Det giver det mulighed fr at aftale g udnytte muligheder i den aktuelle aktivitet g i de til rådighavende rum mere sammenhængende g i verensstemmelse med hinanden. Det betyder, at der er færre frstyrrelser mellem frskellige klasser g grupper i frhld til frskellige aktiviteter, samt at der ikke frvaltes mdstridende kulturer i de samme rum, sm kan være med til at skabe usikkerhed m råderet g handlemuligheder på frskellige tidspunkter. At der i højere grad end nu bør samarbejdes på tværs i frhld til etablering af en fælles kultur g i frhld til at skabe en tydelighed i rum g pædaggik. At indretninger g brugen af dem løbende bør evalueres i frhld til nye mål g behv. At alle inddrages sm g plever sig selv sm medskabere af de fælles frmelle g ufrmelle læringsrum i skle g fritid. At der i alle enheder g afdelinger indføres tavler g andre signaler på hvilke det tydeliggøres hvilke aktiviteter der fregår hvr både i skle- g fritidsdel, hvr ting g inventar har en fast plads mv. At alle rum, ude g inde udnyttes, indtages g indrettes ptimalt. Det gælder bl.a. rangeriet, glasgården g de nære terrasse arealer. Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 17

18 At der skabes nye aktiviteter på tværs af spr g afdelinger, eksempelvis GFOens tiltag med et fælles månedligt arrangement i værkstedsgården/ glasgården. At adgangen til g placeringen af IT bruges bevidst i frhld til aktivering af døde zner g fredning af andre ikke mindst i afdelingernes frskellige fællesrum, der skal betjene mange funktiner. At de særlige indretninger til frdybelse, samarbejde g base bruges til pnåelse af pædaggiske mål i frhld til både faglig g scial læring... det anbefales at flg. mråder frbedres: htptsmråder, styrkelse af indretning g etablering af "rum i rum" i enkelte fællesrum inkl. belysning, glasgårdens indretning, styrkelse af de nære terrassemråder med bænke g beplantning Fælles frståelse på grundlag af evalueringen Arbejdet med evalueringen har synliggjrt mangfldigheden i pmærksmheder, frskelle i pfattelser g interesser g behvene fr løsninger tilpasset elevernes frudsætninger, fagenes frskelligheder g nuancer g elementer i de knkrete målsætninger fr arbejdet i de enkelte team. Evalueringen har tydeliggjrt det fælles afsæt fr sklens arbejde med at realisere et samlet læringsgrundlag g at videreudvikle et nuanceret g tidssvarende læringsmiljø. De fælles synspunkter er: At der grundlæggende er enighed m værdier g målsætninger fr videreudvikling af læringsmiljøet g af praksis mellem elever, medarbejdere, ledelse g bestyrelse At der ikke er behv fr ændringer, der kræver bygningsmæssige frandringer At brtset fra en usikkerhed m hvrvidt der er tilstrækkelig kapacitet i udsklingen i , så har sklen den nødvendige plads i afdelinger g enheder At der bør ske en prydning g et æstetisk løft i flere af sklens mråder At inventaret fremtræder slidt, ødelagt g mangelfuldt i flere mråder. Der bør være mulighed fr udskiftninger, gså af faste funktiner. At funktinerne i glasgården bør gentænkes under hensyntagen til akustikken. At der bør ske en samlet udvikling af elevadfærd på sklen At team g enheder på Ordrup Skle er de centrale fra fr videreudvikling af undervisningsmiljøet g af gd praksis Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 18

19 At der på baggrund af møder med teamene bør udarbejdes en knkret handlingsplan fr justering g indretning af mråder. At en frtsat udvikling af teamkmpetencer g af samspillet mellem team g ledelse bliver et centralt element i arbejdet med frtsat kvalificering af læringsmiljøet g fr realiseringen af sklens visiner At de pædaggiske g faglige målsætninger, der har været underfrståede men ikke klare elementer i evalueringen, bør skærpes g inddrages i teamenes løbende drøftelser m målsætningen fr g dkumentatinen af gd praksis på Ordrup Skle. At eleverne g frældrene bør inddrages aktivt i det frtsatte arbejde med udviklingen af en gd Ordrup Skle At ptimeringen af indretning, funktiner g anvendelse af afdelinger, fællesmråder g faglkaler kan kvalificeres ved at anvende faglige begreber g metafrer, hentet både fra det prindelige byggeprgram g fra evalueringen. At dkumentatiner g pmærksmhedspunkter fra evalueringen, sådan sm de er samlet i en team prtfli fr hvert team g hver enhed, danner grundlag fr en knkretisering af krt g langsigtede udviklingsplaner fr alle sklens mråder Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 19

20 4. Opmærksmhedstrappen, et redskab til frtsat udvikling I afsnit 2 er beskrevet hvad de centrale aktører i den videre udvikling af Ordrup Skle lægger vægt på. I afsnit 3 er beskrevet hvilke emner g hvilke indsatsmråder der er pmærksmhed mkring, når den aktuelle situatin g den videre udvikling på Ordrup Skle bliver beskrevet. Evalueringen har været en krtlægning af hvad der bliver talt m g hvad der bliver drøftet hvr g af hvilke aktører. Evaluatrerne har lyttet aktivt til de pmærksmheder, der er blevet udtrykt. Med det udgangspunkt er der, sm prdukt af evalueringen, blevet udviklet en pmærksmhedstrappe. Ideen bag trappen har været, at bistå den, sm deltager i dialger i de mange fra g i samtaler m de mangfldige emner i at rubricere det anliggende, der er centralt fr samtalepartneren. En rubricering kan være nyttigt fr at skabe verblik g fr at fremme muligheden fr at sammenkæde initiativer på måder der skaber synergieffekter. Et verblik kan bringe engagerede medarbejdere fra frskellige dele af sklen sammen i fælles g brbyggende pgaveløsninger, der skaber nye løsninger g perspektiver. En rubricering kan synliggøre frudsætninger eller perspektiver fr et udviklingsinitiativ. En bevidsthed m et prblems kmpleksitet kan bidrage til at afstemme placeringen af en pgave med frudsætninger g kmpetencer i det team eller den gruppe, sm skal løfte g frløse mulighederne. Med de sigter har evaluatrerne knstrueret Opmærksmhedstrappen, der er gengivet nedenfr. Klare handleplaner, fælles strategi g visin Klar faglighed g fælles læringsgrundlag Klar pædaggisk praksis Tydelige vksne g fælles trivsel Klare rammer g regler Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 20

21 Sm eksempeler kan nævnes at: Eleverne er i mange udsagn pmærksmme på behvet fr klare rammer g regler. Det samme er medarbejderne i indsklingen. Eleverne er ptaget af fælles trivsel, det samme er medarbejderne i indsklingen, GFO g fritidsrdningen. Ved lytning til de udsagn tilføjede bestyrelsen begrebet tydelige vksne. Samme tema blev anslået af bservatørerne ved en analyse af hvilke aktører der var de vigtigste i fasthldelse g udvikling af elevadfærd i vergangene mellem skle g fritid i indsklingen eller ved elevernes flytning fra indskling til mellemtrin. Evaluatrerne bliver, via elevernes udsagn, pmærksmme på, at der er mdsat rettede signaler m pædaggisk praksis i mråder af sklen. Samtidig tydeliggør en handleplan fra udsklingen, udviklet i evalueringsfrløbet, behvet fr en klar pædaggisk praksis. Analyser af ptentialerne i at udnytte mulighederne i rummene g fr at definere dem sm læringsrum, der giver plads til g sm udnytter mulighederne i differentierede læringsstile har på samme måde ført evaluatrerne til den knklusin, at klar g teambaseret pædaggisk praksis er et vigtigt redskab i en samlet skleudvikling. Det var prvkerende fr medarbejderne, at evaluatrerne på PR møde fremhævede, at der strt set ikke var blevet fremført faglige eller didaktiske argumenter i analyser g beskrivelser af den aktuelle praksis på Ordrup Skle. Praktiske, æstetiske, adfærdsmæssige g rganisatriske emner dminerede. Ledelsen var de sm mest tydeligt var pmærksm på faglighedsdiskussinen, hvad er indikatrerne på gd faglighed i det samlede sklefrløb, g gså de, der relaterede sklens udvikling til realisering af læringsgrundlaget. Faglighedsfrståelsen sm centralt element i sklens selvfrståelse kan være et betydningsfuldt emne i mødet mellem den pædaggiske praksis i teamene g den undervisningsmæssige udvikling i sklefrløbene fasthldt g videreudviklet i fagteamene. I en fremlæggelse fr bestyrelsen m evalueringens freløbige resultater blev det tydeligt, at bestyrelsesmedlemmerne, sm alle andre mennesker, dels relaterede sig til sklens funktin via egne plevelser g via elevernes (deres børns) histrier g dels via analyse af sklens frmål g ideel funktiner. Bestyrelsen pegede i drøftelserne på den udviklede visin sm retningsgivende fr sklens udvikling (sm verrdnet indikatr i frhld til løbende tilbagemeldinger m tilfredshed g ptagethed fra deres børn g fra egne plevelser af skle-hjem samarbejdet). Dette styrings- g ledelsesmæssige redskab blev g fremhævet af ledelsen, der relaterede deres arbejde med handlingsplaner til mødet mellem Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 21

22 visiner, dkumenteret virkelighed g aftalt strategi med team, bestyrelse g kmmune. Med dette afsæt er det evaluatrernes erfaring, at pmærksmhedstrappen kan være et nyttigt redskab i arbejdet med at fkusere g retningsgive knstruktive g handlingsrettede samtaler g samarbejder. Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 22

23 5. Knkrete ideer til indsatser team mapper: inspiratins- g idekatalg Sm supplement til denne rapprtering er der udarbejdet arbejdsmapper eller prtfli sm kan støtte team, enheder, bestyrelse g ledelse i deres daglige pgaver med at styrke udviklingen af læringsmiljøer, trivsel g læring på Ordrup Skle. Hver af følgende får prim januar verrakt en arbejdsmappe: 1. GFO A-spr 2. GFO B-spr 3. GFO C-spr 4. Indskling A 5. Indskling B 6. Indskling C 7. Mellemtrin A 8. Mellemtrin B 9. Mellemtrin C 10. Udsklingen 11. Fritidscenteret 12. Ledelsen 13. Bestyrelsen 14. Skle g Fritid Mappernes indhld er, fr team g enheder Teamets frslag til fkuspunkter (første møde/interview med teamet) Input fra bservatører Eksempler på vres bservatiner Rumbservatiner g versigt ver spret Hvedpinter fra vres psummering (f.eks. hvad skal teamene arbejde med, hvad siger de øvrige aktører m pmærksmhedstrappen. Relevante udsagn g pinter medtages. ) Relevante eksempler fra Wrkz' elektrniske indsamling Ntat m bservatinsteknikker + bservatinsskema Sklens samlede fkuspunkter Link til hvr al dkumentatin ligger Fr ledelse, bestyrelse g Skle g Fritid team indehlder mapperne Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 23

24 Eksempler på indhld i teammapper De samlede rumbservatiner/versigtskrt ver sklen Centrale bservatiner Hvedpinter fra vres psummering Relevante eksempler fra Wrkz' elektrniske indsamling 8 Ntat m bservatinsteknikker + bservatinsskema Sklens samlede fkuspunkter Link til hvr al dkumentatin ligger Mapperne indehlder knkrete bservatiner g specifikke frslag til indsatser. De bliver suppleret med et frslag til arbejdsplan fr teamet. Evaluatr sikrer, at frslagene er i verensstemmelse med de planer fr teamudvikling g fr teamets bidrag til den samlede skleudvikling sm ledelsesgruppen beslutter Rumbservatiner, analyser g sprg m rum Sm supplement til mapperne g med henblik på at kvalificere frståelser g analyser af rum g mråder har evaluatr udarbejdet et knkluderende ntat, der henviser til de prindelige tanker bag mråderne. Ntatet er en inspiratin til det frnyende arbejde team g ledelse er i gang med. Bl.a. nævner ntatet: Den differentierede indretning på Ordrup skle betyder at indretningen med de små klasserum, der har begrænsninger i at rumme flere funktiner er frtrinsvis egnet til fælles aktiviteter, mens de frskellige rum g indretninger i de tilstødende fællesrum g gangarealer er tænkt sm supplerende frdybelses- g prjektarbejdssteder. Det stiller krav m at tænke i både enheder (eks. klasse) g helheder (eks. spr) på en gang hvis den differentierede fleksibilitet i rum g indretninger skal udnyttes ptimalt. Det betyder, at lærere g fr indsklingens vedkmne gså pædagger må samarbejde løbende m hvr, hvrnår g hvrdan hvilke aktiviteter skal fregå g etablere en fælles kultur mkring brugen. Der findes både gde g mindre gde eksempler på dette her følger ngle der peger på samarbejde med engagement, tlerance g fælles ejerskab til flere rum: - at kunne mrganisere brug af rum ved samtidige aktiviteter af frskellig karakter f.eks. i indskling C, hvr 3.c m eftermiddagen nu fte bruger 2.c s lkale i stedet fr de grønne brde i fællesrum, der på dette tidspunkt gså bruges af fritiden. Det giver færre gensidige frstyrrelser. 8 Se vedheftede bilag Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 24

25 - at kunne inddrage alternative rum til en aktivitet f.eks. i indskling B, hvr rummet fran auditriet g hjemkundskab nu aktivt bruges i både skletid g fritid på frskellig vis til frskellige aktiviteter. - at skabe både-g i stedet fr enten-eller indretninger fr både skle g fritid f.eks. arbejdet med at skabe en både arbejdskultur g fritidskultur i indskling A s fællesrum ved slusen, hvr lærere g pædagger har gang i et fælles prjekt i skletiden Et elektrnisk idekatalg De data g bservatiner der er indsamlet gennem de metder, der er beskrevet i bilag 6.2 bliver lagt frem på Ordrup Skles intranet. Samlingen kan beskrives sm et elektrnisk idekatalg, både i frm af initiativer, i frhld til pmærksmhedsmråder g sm intrduktin af relevante g nyttige metder, der kan understøtte et systematisk g aktinslærende arbejde med udvikling af rammer g praksis på Ordrup Skle. Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 25

26 6. Bilag 6.1. Evalueringstilgang, ramme g knsulenter Knsulenthuset Cubin Wrkz A/S Winie Ricken PhD Rum, rganisatin g funktin Evaluering maj december 2008 Deltagere i aftalemøde på Ordrup skle, 24. maj 2008 Vibeke Lenskjld Mette Belter Thmas Steffin Birthe Bjerrum Peder Kjøgx Afbud: Berit Bøggild Frmål 1. At afstemme frventninger til samt fkuspunkter, tidsplaner g rammer fr evalueringsfrløbet 2. At frberede aftalemøde nsdag d. 11. juni kl med teamkrdinatrer 2008/ Afklare infrmatinsstrategi 1. Frventninger, fkuspunkter g rammer Frmålet med evalueringen er At afdække hvrdan de nye fysiske rammer, den valgte rganisering g den pædaggiske praksis understøtter pfyldelsen af målsætningerne i Ordrup skles værdiprgram, realiseringen af sklens læringsgrundlag g målsætningerne fr afdelinger, team g klasser. Hvert team præciserer en særlig prblemstilling. Evalueringen følger arbejdet med realiseringen af målsætningerne hs 2 team i hver afdeling. At afdække i hvilket mfang de fysiske rammer udnyttes g understøtter de tilsigtede funktiner udtrykt i årsplaner fr 2008/2009 g i de prindelige byggeplaner. Arkitekternes beskrivelser af ideen med g frestillinger m anvendelsen af bygningerne færdiggøres g indgår sm materiale i analyserne. Det samme gør en beskrivelse hentet fra Bsch g Fjrd. Berit Bøggild fremskaffer beskrivelserne senest i juni At videreudvikle sprg g metder, sm kvalificerer medarbejdernes g elevernes planlægning, gennemførelse g evaluering af det fælles arbejde med læring, undervisning, faglighed g fagmiljøer. Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 26

27 At afdække hvilke faktrer der fremmer eller hæmmer en ptimering af udnyttelsen af de fysiske rammer samt hvrdan de fremmende faktrer kan styrkes g de hæmmende elimineres Gennem illustrative eksempler at dkumentere hvrdan de nye fysiske rammer anvendes g pleves af aktører g interessenter. De knkrete fkuspunkter bliver valgt i samarbejde med afdelinger, team g ledelse med udgangspunkt årsplaner fr 2008/2009. I dialger med teamkrdinatrer, medarbejdere g ledelse afdækkes med udgangspunkt i 2 team i hver afdeling hvrdan man i praksis kan ptimere samspillet mellem bygninger, rganisering, pædaggik g faglighed fungerer g hvrdan det kan frbedres med henblik på at pnå de ønskede effekter g den tilsigtede kvalitet. I evalueringen arbejdes med praksislæring, kmpetenceudvikling g udvikling af dkumentatins- g analyseredskaber der har nytteværdi fr medarbejdere g ledelse. Der bliver arbejdet med udvikling af fælles begreber g sprg. Tidsplanen fr evalueringen er: Tidspunkt Aktivitet Maj Afklaringsmøde g dataindsamling (dkumenter mv) Fkus, temaer, samarbejdsrammer, metder, ansvarsfrdeling Juni Detailplanlægning møde med teamkrdinatrer Endelige tidsplan, tematiseringer fr afdelinger g team Beslutning m inddragelse af interessenter (bl.a. FC mrådet), rientering af bestyrelsen August Infrmatin i frbindelse med sklestart. Infrmatinsstrategi i samarbejde med Kristine Riis. Opstart ved deltagelse i 2 teammøder/teamwrkshp Begyndende bservatiner af rum g funktiner September Dataindsamling Oktber Metde- g redskabsudvikling, kmpetenceudvikling i dialg med medarbejdere, selvbservatiner g praksiseksperimenter Guidede ture, dialger med elever i de 3 afdelinger Tematiserede fkusgruppe interview med bl.a. frældre/bestyrelse Medi ktber Frmidling af første resultater, analyseskitser g frtlkningsdialger Fremlæggelse g debat på PR møde g møde med teamkrdinatrer (psamlingswrkshp) Frmidling til bestyrelse g interessenter Afsluttende analyse med teamkrdinatrer g ledelse Medi nvember Endelig analyse g perspektivering samt rådgivning Krtfattet rapprtering med anbefalinger Frankring g frmidling via ledelsen Alle relevante interessenter bliver inddraget g den praktiske tilrettelæggelse sker i tilknytning til arbejdet med årsplanen 2008/2009 fr Ordrup Skle. Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 27

28 2. Aftalemøde med teamkrdinatrer Onsdag d. 11. juni kl. 14 hldes et intrducerende møde m evalueringsfrløbet med teamkrdinatrerne fr 2008/2009. På mødet præsenteres frmålet, knsulenterne g arbejdsfrmerne. De invlverede team udvælges. Frventningerne til udbytte g nytteværdi bliver drøftet. Den praktiske tilrettelæggelse, herunder endelig valg af undersøgelsestemaer i afdelinger g team bliver aftalt. Tydeliggørelse af mfanget af g frmen fr knsulenternes møde med team plus mfanget af invlveringen af medarbejdere i bservatiner g analyser. Aftalemødet vil have karakter af et rienterede møde g vil indehlde wrkshp elementer. Teamkrdinatrerne fungerer sm kntakt g analysegruppe i det videre frløb. 3. Infrmatinsstrategi Sammen med ledelsen g med infrmatinsmedarbejder Kristine Riis aftales en infrmatinsstrategi både verfr medarbejdere, verfr bestyrelse g verfr interessenter. Teamkrdinatrerne høres m deres vurdering af behvet fr infrmatin før g efter smmerferien. 4. Tilknyttede knsulenter Opgave Navn Titel Peder Kjøgx Prjektledelse, kvalitetssikring, kmpetenceudvikling g frmidling Observatiner, guidede ture g analyse Rumbservatiner, analyse g udviklingsskitser sprg m rum Interview, analyse g rapprtering Terkel Skårup Winnie Ricken Randi Juul Olsen Administrerende Partner Knsulenthuset Cubin Senir knsulent Zentrpa Wrkz Arkitekt MAA Knsulent Cubin A/S Herudver har været tilknyttet supplerende ekspertise fra Knsulenthuset Cubin til bservatin g databehandling samt sparring af ledelse, medarbejdere g frvaltning vedrørende videreudvikling af aftaleredskaber g dialgprcesser knyttet til årsplanlægning, teamudvikling g realisering af læringsgrundlag g værdiprgram Dataindsamling g undersøgelsesmetder Et bservatinsfrløb: Udvalgte lærere g pædagger inddrages i frløbet g intrduceres fr bservatinsteknikker (hentet fra bl.a. scilgi, antrplgi g pædaggik samt knyttet til traditinelle g til elektrniske Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 28

29 dkumentatinsteknikker). Det er vigtigt at lærerne/pædaggerne inddrages i planlægning g gennemførelse, frdi det er dem, der er "eksperter" i egen praksis, g dem der har fingrene i virkeligheden g derfr kan bidrage med ekstra viden g kvalificerende analyser (aktinsfrskning, aktins læring, arbejdspladslæring mv.). Samtidig er det gså dem, der skal videreføre metderne g arbejdet sm redskab i egne g fælles praksisudvikling. Det afgørende at få metderne frankret på sklen g at udnytte evalueringen sm en mulighed fr lkal udvikling af selvevaluering med udgangspunkt i sklens mål g med aktiv inddragelse af sklens medarbejdere i alle faser. Der udarbejdes indledningsvist i et samarbejde et bservatinsskema. Observatinsskemaet fastlægger hvilke funktiner, handlinger g interaktinsmønstre, der er i fkus fr bservatinerne g kan således medvirke til at strukturere bservatinerne. Observatinerne gennemføres ud fra et fluen på væggen princip, idet bservatørerne verværer frskellige dagligdagssituatiner g tidsfrløb på sklen uden at deltage aktivt heri. Derefter fretager de udvalgte lærere/pædagger bservatiner sideløbende med at evaluatr gså gennemfører bservatiner. Til et analysemøde præsenterer hver bservatør sine bservatiner g fællestræk g frskelle ridses p, analyseres g frtlkes med henblik på valg af fkus fr kmmende bservatiner af temaer, der i analyserne viser sig at have væsentlig betydning fr den videre praksisudvikling. Rumbservatiner, fysisk ved tilstedevær eller elektrnisk. Hvad sker der g hvem er i rummet hvrnår, hvrdan g hvrfr? Evt. kblet til fysiske målinger. Flw g funktiner i rummet både inde g ude, både i skle g i fritid. Guidede ture: Guidede ture fkuserer på elevernes plevelser g frtlkninger af daglig praksis. Guidede ture kan karakteriseres sm en blanding af bservatiner g spntan interviews. De fregår ved at en mindre gruppe elever (eller en lærer) viser evaluatr rundt på sklen g frtæller undervejs m de aktiviteter der fregår. Turen følger en typisk dag på sklen g starter ved indgangen til sklen. Undervejs stiller evaluatr uddybende spørgsmål til guiderne m de iagttagede aktiviteter, rummene eller funktinerne g beder eksempelvis guiderne vise de steder de bedst kan lide at phlde sig dels i en læringssituatin g dels i fritiden. Der spørges til årsager m veltilpashed eller ulyst g til hvad der skal til fr at tilvejebringer flere gde g færre ubehagelige situatiner i hverdagen. Der spørges til refleksin ver hvr eleverne plever at de lærer nget g hvilke strategier de vælger fr at lære. Den bagvedliggende Gentfte Kmmune Evalueringsrapprt Side 29