Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne

Transkript

1 Aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne Forebyggelsesfondsprojekt hos SPF - Danmark August 2013

2 Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup Danish Meat Research Institute Telefon: og Center for Arbejdsliv Telefon: ISBN:

3 Indhold Resumé... 4 Metodekatalog Udleveringsforhold hos landmænd - dialogmøder Rampe/prototype Aerosoler ved vask af bil - afprøvning af maske Fysiske rammer ved slagteriets vaskeplads - pladsmøder Savsmuld Rammer, mål og succeskriterier Projektets deltagere De bedste erfaringer Kortlægning som øjenåbner Fokus på konkrete løsninger Et projekt, som bringer de rigtige mennesker sammen Værdiskabende inddragelse af chaufførerne Projektets aktiviteter og forløb Kortlægning af arbejdsgange og problemidentificering Workshop Arbejdsgruppe og styregruppe Dasker Tørskrab Opsamling

4 Resumé SPF-Danmark har i samarbejde med Teknologisk Institut gennemført et arbejdsmiljøprojekt fra august 2011 til juni 2013 med støtte fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden). Projektet var ejet af SPF-Danmark. Projektet havde til formål at finde nye veje i arbejdet med at forebygge nedslidende arbejdsgange og arbejdsrutiner for de chauffører, der dagligt transporterer slagtesvin fra landmændene til slagteri. Der var fokus på hele chaufførens arbejdsdag og de samlede belastninger denne blev udsat for. Dvs.: Pålæsning hos landmand - aflæsning på slagteri - tørskrabning af bil - vask og desinfektion af bil på vaskepladsen ved slagteriet. Formålet med projektet var at reducere antallet af arbejdsulykker med 30 %, mindske nedslidende belastninger på bevægeapparatet og den indånding af mikroorganismer, chaufførerne udsættes for i forbindelse med aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne på slagteri. Omdrejningspunktet har været involvering af chaufførerne i hele forløbet - lige fra at udvælge og prioritere de væsentligste problemstillinger til at arbejde praktisk med at finde og afprøve mulige løsninger. Netop inddragelse af chaufførerne i det praktiske problemløsningsarbejde har været centralt, for at projektet er kommet i hus med målsætningen. Andre relevante aktører er også undervejs blevet inddraget i processen, f.eks. landmænd og pladsansvarlige medarbejdere på slagteri, hvilket har medvirket positivt til at opnå og forankre resultaterne i den fortsatte arbejdsmiljøindsats i SPF-Danmark. Resultaterne viser, at målene er nået i tilfredsstillende grad. Derudover har projektet udmærket sig ved at anvise veje til, hvordan SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge ressourcerne til at forbedre arbejdsmiljøet for chaufførerne. SPF-Danmark sætter pris på, at projektet har været meget konkret og målrettet mod realistiske løsninger. Projektet har f.eks. åbnet op for mere dialog og tættere samarbejde med landmændene omkring de udleveringsforhold, der er for læsning af slagtesvinene, hvilket SPF- Danmark ser et potentiale i at arbejde videre med. Projektet er kommet i hus takket være projektholders og projektdeltagernes vedholdende engagement og aktive indsats undervejs i hele forløbet. SPF-Danmark er gået åbent og aktivt ind i udviklingsarbejdet og har investeret både tid og risikovilje til at prøve noget nyt. Tilsammen har det ført til udvikling af nye tiltag. I denne rapport præsenteres projektets resultater og erfaringer samlet i et idekatalog til inspiration for andre aktører inden for branchen. Læsevejledning Rapporten indledes med et METODEKATALOG. Her angives kort konkrete problemstillinger, som har været behandlet i projektet, og hvordan man kan arbejde med disse. Dette metodekatalog er tiltænkt kollegaer i branchen og andre interesserede. Metodekataloget kan læses særskilt. Derefter følger selve AFRAPPORTERINGEN, hvor projektets aktiviteter mm. bliver beskrevet. Dette afsnit er til læsere, som har en særlig interesse i projektet. I denne del af rapporten vil der være enkelte gentagelser fra metodekataloget. 4

5 Metodekatalog Metodekatalog Projektet blev indledt ved en kortlægning af arbejdsgange, som viste hvilke arbejdsopgaver, der var særligt belastende for chaufførerne. Derpå fulgte en workshop, hvor bl.a. chauffører deltog. Her blev observationerne valideret og nuanceret, og chaufførerne udpegede følgende prioriterede problemstillinger som grundlag for projektets indsats: 1. Udleveringsforhold hos landmænd 2. Mobilrampe - prototype 3. Aerosoler 4. Fysiske rammer på vaskeplads ved slagteri 5. Savsmuld Problemstillingerne var af meget forskellig art og kompleksitet, hvilket også afspejles i de præsenterede løsninger. I projektet blev der arbejdet med løsninger i forskellige niveauer: Konkrete forsøg, hvor en konkret løsning blev afprøvet og vurderet i praksis. Dialogformen som redskab til at etablere formelle mødefora med de rette deltagere. Fremtidige løsninger, hvor der blev arbejdet med skitseforslag til forskellige løsninger. Projektets deltagere håber, at idekataloget kan inspirere andre til at arbejde med at finde nye veje at gå i arbejdet med at skabe bedre arbejdsmiljø - og mindre nedslidning for deres medarbejdere inden for branchen. 5

6 Metodekatalog 1. Udleveringsforhold hos landmænd - dialogmøder Problembeskrivelse De fysiske rammer for udlevering og pålæsning af svin er af meget forskellig art på de forskellige landbrug. Der kan være tale om uhensigtsmæssige forhold, som medfører større fysisk belastning af chaufførerne, fordi det bl.a. tager længere tid end beregnet at læsse svinene. Det kan f.eks. være forhold som: Korte, stejle ramper Kan medføre forlængede læssetider og større belastning på chaufføren, fordi han skal bruge mange kræfter og længere tid på at drive svinene ind i bilen, når de ikke vil/kan gå op ad eller har svært ved at stå fast på den stejle rampe (trods tværribber). Lange ramper/gange med flere knæk Kan medføre forlænget læssetid og større belastning på chaufføren, som skal kæmpe ekstra hårdt for at drive svinene fremad mod bilen, fordi de helst ikke vil gå ligeud. 6

7 Metodekatalog Høje ramper Kan medføre besvær med at tilpasse bilens læsserampe, og der kan således være hul eller forhøjning, som chaufføren eller svinene kan snuble i. Besværlige tilkørselsforhold (kloakdæksel, rod på gårdsplads, store vejsten eller træer på gårdspladsen, mudder/pløre/smat/sne/is, som øger risiko for fald, smal tilkørselsvej o.l.) Det kan medføre forlænget læssetid og ekstra besvær for chaufføren at køre til rampen, og i sjældnere tilfælde forårsage materiel skade på bil og/eller bygninger. I tillæg er der øget risiko for faldulykker på grund af glat/vådt underlag. Metode Der blev afholdt dialogmøder hos udvalgte landmænd med henblik på at finde løsningsforslag til forbedringer af udleveringsforhold, tilkørselsforhold, ramper mv. Chaufførerne havde på forhånd udpeget relevante steder at besøge, og hvor de oplevede forholdende særligt udfordrende. SPF-Danmark tog telefonisk kontakt med de enkelte landmænd og aftalte tidspunkt for et besøg, hvor deltagerne var: 7

8 Metodekatalog Chaufføren, der kom der til daglig. Repræsentant fra SPF-Danmark. Repræsentant fra det lokale slagteri. Arbejdsmiljøkonsulent fra Teknologisk Institut. Sammen besigtigede parterne forholdene ved udleveringsstedet og drøftede forskellige løsninger til afhjælpning af problemerne. En vigtig del af denne dialog var at opstille konkrete beregninger på udgifter til fysiske forbedringer hos landmanden. Disse blev stillet over for besparelser i læssetid. Landmanden ville ofte kunne spare udgifterne ind over en periode og var ikke klar over denne fordel. Der blev udarbejdet kortfattede og løsningsorienterede referater af dialogmøderne med plads til at beskrive problemet, samt forslag til løsning. Referaterne blev suppleret med fotos af de eksisterende forhold, samt skitse af løsningsforslag. Chaufføren viste sig, at være en vigtig nøgleperson ved disse dialogmøder, fordi han havde det daglige kendskab til læsseforholdene og til landmanden. Han vidste også, hvordan læsserampen burde indrettes mere hensigtsmæssigt, så det gav både chaufføren og landmanden - og svinene - en fordel. Chaufføren er således en uundværlig deltager ved sådanne møder. Resultater Projektet lykkedes med at etablere en formel struktur for dialogen mellem landmand og SPF-Danmark, med henblik på i fællesskab at skabe de bedste betingelser for SPF-Danmarks chauffører. Dialogmøderne afstedkom konstruktive dialoger med konkrete forslag til, hvordan der med relativt få midler kunne ændres ved rampeforholdene, så indlæsningen kunne foregå mere hensigtsmæssigt for alle parter. Ved projektets afslutning er der tilbagemeldinger om, at der er lavet konkrete ændringer hos enkelte landmænd. SPF-Danmark vurderer, at metoden har givet dem et redskab, som de fremadrettet vil bruge i dialogen med landmændene om i fællesskab at sikre SPF-Danmarks chauffører et godt arbejdsmiljø. Projektet har også arbejdet med at udvikle en mobil rampeløsning - se næste afsnit. 8

9 Metodekatalog 2. Rampe/prototype Problembeskrivelse Mange aflæsningssteder er lavet for en del år siden, hvor svinene blev transporteret i en helt anden type transportvogn, end der benyttes i dag. De gamle transportvogne var forsynet med en lift, som på f.eks. en fragtbil. På liften var opbygget et rum, hvori der kunne være et mindre antal svin. Dvs. chaufføren drev svinene ud i rummet og liftede svinene op i transportvognen. De transportvogne der bruges i dag er uden lift, og svinene skal selv gå op i vognen af læsserampen. Der var derfor behov for at se på løsninger/tilpasninger af disse udleveringssteder, så de bedre passer til nutidige transportvogne, samt anvise løsninger på andre læsningsproblematikker som beskrevet i afsnit 1. Metode En besøgsplan med fire landbrug blev gennemført med følgende deltagere: Chauffører, der kommer hos landmanden til hverdag. Kørselsplanlægger fra SPF-Danmarks kontor. Projektleder fra Teknologisk Institut. De fire landbrug var på forhånd udvalgt af SPF-Danmarks chauffører som værende repræsentative for typiske problematikker i forbindelse med læsning. Hvert af de fire steder blev gennemgået og diskuteret i samarbejde med landmændene. Konkret blev der i hvert enkelt tilfælde udarbejdet en skitse/beskrivelse af de tiltag, der skulle til, således at chaufførens arbejde blev lettet, og svinene sikret en forbedret dyrevelfærd. Resultat I projektet blev der på alle fire steder foretaget konkrete tiltag og ombygninger for forbedring af læsseforholdene. Ombygningerne har medført kortere læssetider, som er den parameter, SPF-Danmark kan bruge i dialog med andre landmænd, for at få dem til at ændre deres læsseramper. Landmanden betaler for den tid, det tager at læsse svinene, og groft sagt er lang læssetid lig med dårlige arbejdsforhold for chaufføren og unødig stress for svinene. 9

10 Metodekatalog Et af tiltagene er udmøntet i udvikling af en mobil læsserampe, som passer til modulbygget svinestalde, som der blev opført mange af i 70 erne og 80 erne. De modulbyggede stalde har udleveringsfaciliteter ved hvert modul, og de er bygget til de gamle typer af transportvogne. Mobilrampen kan flyttes mellem modulerne med en rendegraver eller traktor med frontlæsser. Landmanden har i forvejen placeret mobilrampen ved den sektion af stalden, der skal udleveres svin fra. Tips Projektet har givet SPF-Danmark et konkret værktøj, de kan bruge til dialog med andre landmænd, og de kan dokumentere, at tiltagene udover bedre arbejdsforhold kan reducere landmandens omkostninger. Mobilrampen blev bygget i samarbejde med et smedeværksted og er efterfølgende videreudviklet til et salgsprodukt for virksomheden. 10

11 Metodekatalog 3. Aerosoler ved vask af bil - afprøvning af maske Problembeskrivelse Chaufførerne udsættes for støv under på- og aflæsning af svin, samt for indånding af mikroorganismer (aerosoler) under vask af bilerne. Chaufførerne har således en betydelig risiko for sundhedsskadelig påvirkning af helbredet. Metode I projektet blev der afprøvet to forskellige typer åndedrætsværn - begge helmasker med udskiftelige filtre. Der blev udpeget et testpanel af chauffører, der skulle teste og vurdere de to forskellige typer helmasker i forhold til funktionalitet til opgaven, samt behagelighedsgrad i forhold til arbejdsprocessens varighed. De to afprøvede masker. Afprøvningen blev evalueret med et spørgeskema, der primært omhandlede maskernes funktionalitet til opgaven. Chaufførerne blev efterfølgende interviewet telefonisk for at få et mere nuanceret billede af deres vurdering. 11

12 Metodekatalog Resultat Ingen af de to masker blev erklæret egnet til arbejdet. Men afprøvningen inspirerede til valg af en halvmaske, som havde samme beskyttelsesniveau. Der blev således indkøbt en 3M 6000 halvmaske med P3 filtre til alle chauffører i SPF-Danmark. Samtidig fik alle udleveret renseservietter til rengøring af masken. Tip Når man skal indføre et nyt værnemiddel i sin virksomhedskultur, er det værdifuldt at involvere medarbejderne i at udvælge og beslutte typen af værnemiddel. Det har betydning for den efterfølgende udbredelse og brug af værnemidlet. 12

13 Metodekatalog 4. Fysiske rammer ved slagteriets vaskeplads - pladsmøder Problembeskrivelse Chaufførerne er fysisk belastede af arbejdet med at vaske og desinficere bilerne i en forholdsmæssig stor andel af deres arbejdsdag. Arbejdet foregår i udfordrede og ensidigt belastende arbejdsstillinger i ca. 1-1½ time pr. vask. Arbejdsprocessen foregår samme antal gange, der aflæsses svin på slagteriet - typisk 2-3 gange pr. arbejdsdag. Arbejdet foregår på vaskepladsen ved det slagteri, hvor de afleverer slagtesvinene. De fysiske forhold på slagteriernes vaskepladser er forskellige - nogle anlæg er nye, og andre er af ældre dato. Dette gælder også inventaret og de arbejdsredskaber, som chaufførerne skal bruge i deres arbejde med at vaske og desinficere bilerne. Chaufførerne havde prioriteret at finde løsninger, der kunne forbedre de fysiske forhold på slagteriets vaskeplads. De havde identificeret følgende problemstillinger, de gerne så en løsning på - det var f.eks.: Sporadisk eller manglende vedligehold på pladserne. Algevækst på underlaget, som bliver glat og øger risiko for faldulykker. Slangeruller, der ikke ruller ordentligt. Slidte spulehoveder, som besværliggør vaskeprocessen og belaster arm/hånd. Sne og is på pladsen. 13

14 Metodekatalog Metode Der blev etableret et pladsmøde på vaskepladsen ved et Danish Crown slagteri. På mødet deltog alle relevante parter: Den tekniske chef fra slagteriet, Slagtermester fra slagteri (fungerende chef for pladsen), transportteknisk assistent, ledelsesrepræsentant fra SPF-Danmark, arbejdsmiljørepræsentanten fra SPF og arbejdsmiljøkonsulent fra Teknologisk Institut. Billede fra pladsmøde på slagteriets vaskeplads - her ved savsmuldscontaineren. Mødet blev forberedt ved, at alle de problematikker, som var kendt på pladsen, blev samlet i en huskeliste, så de kunne blive diskuteret på mødet. Selve mødet blev afholdt gående. Her gik alle deltagere pladsen igennem og talte om relevante problemstillinger. Efter mødet blev der skrevet referat. Heraf fremgik aftaler om ændringer og forbedringer, samt ansvarlige personer. Metoden med at gå rundt på pladsen og se konkret på de fysiske rammer er særlig god, idet man sammen konstaterer fejl og mangler. Dette giver et godt afsæt til praktiske løsninger. Pladsmøde kan afholdes f.eks. en gang i kvartalet og hermed give et formelt fora at mødes i og få løst problemer på vaskepladsen. Resultat Mødeformen med de rigtige mødedeltagere skabte rammen for at kunne etablere et formelt og beslutningsdygtigt forum at mødes i, for i fællesskab at tage hånd om de udfordringer, chaufførerne møder i deres daglige arbejde. Det har vist sig sværere end forventet at få implementeret pladsmøder som en del af aktørernes daglige arbejdspraksis - men der arbejdes fremadrettet på at holde fast i initiativet. Erfaringerne viser, at pladsmøderne giver mening for alle parter. For at kunne implementere et sådant nyt beslutningsforum på tværs af flere aktører, er der behov for at synliggøre nytteværdien for alle parter. I dette tilfælde er nytteværdien større for den ene part, hvorfor parterne må appellere til hinandens gode vilje mere end til de økonomiske incitamenter. 14

15 Metodekatalog 5. Savsmuld Problembeskrivelse Efter svinene er læsset af på slagteriet, kører svinetransporterne til en vaskehal, hvor de først vasker bilerne, og som det sidste strør chaufførerne savsmuld ud på gulvet i vognkassen. Savsmuldets funktion er at opsuge urin fra svinene, og hjælpe med til at svinene kan stå fast på gulvet under transporten. Der strøs ca. 80 liter savsmuld ud på hvert dæk i bilerne, og det gøres manuelt med store plastspande. Plastspandene fylder chaufførerne med savsmuld i containere, og spandene transporteres med sækkevogn fra containerne til svinetransportvognene. Arbejdsoperationen er tung og belastende for chaufførerne, især i vintermånederne, hvor savsmuldet kan fryse til en klods pga. høj fugtighed i smuldet. Metode I samarbejde med virksomheden GrainWood, der leverer transportanlæg for savværker og foderstoffer, er der lavet et skitseforslag til et anlæg, der transporterer savsmuldet ud til forbrugsstederne i vaskehallerne. Samarbejdet startede med en idegenerering, hvor forskellige løsninger blev diskuteret og vurderet, om de kunne implementeres på slagterierne samt transportere savsmuldet - f.eks. under hård frost. Resultat GrainWood lavede et skitseforslag til, hvorledes anlægget kunne se ud, dets funktion, og hvad det bestod af. Anlægget er opbygget med en stor silo som central del, hvor savsmuldet opbevares og doseres fra. Siloen fyldes fra et påslag, hvori savsmuldet læsses af fra leverandøren af smuldet. 15

16 Metodekatalog Elevator Silo Påslag Savsmuldet transporteres ud til vaskebanerne i en transportør, og anlægget fungerer ved, at chaufføren trykker på en knap og sætter en plastspand ind under et udtag fra transportøren. Fra siloen doseres en mængde smuld, og når chaufføren er færdig med at vaske et lag i transportvognen, så er smuldet nået frem til spanden. Skitseprojekt er en interessant løsning for parterne, men også en dyr løsning her og nu. For at det lykkes, kræver det villighed til at investere i fællesskab, samt der skal være de pladsmæssige forhold på slagterierne. Transportanlægget er en af løsningerne på arbejdet med udlægning af det tunge savsmuld. Et alternativ, som der i projektets sidste periode blev afprøvet af slagterierne selv og uden for projektet, er et granulatprodukt fremstillet af hvedehalm. Granulatet er tørt, opbevares i plastposer og skal først strøs ud lige før svinene læsses. Det er ikke afklaret, hvilken af alternativerne der vælges. 16

17 Rammer, mål og succeskriterier SPF-Danmark har i samarbejde med Teknologisk Institut gennemført et arbejdsmiljøprojekt fra august 2011 til juni 2013 med støtte fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. SPF-Danmark forestår transporten af slagtesvin fra landmænd til slagteri. Det overordnede mål med projektet var at forebygge nedslidende arbejdsgange og arbejdsrutiner for de chauffører, der transporterer slagtesvin fra landmænd til slagteri. Alle chaufførens arbejdsopgaver var i fokus i dette projekt. Dvs. pålæsning af slagtesvin hos landmændene, kørsel til slagteriet, aflæsning af svin, tørskrabning af etagedæk med sneskraber, vask og desinfektion af bil på vaskepladsen og udlægning af savsmuld på etagedæk. Formålet med projektet var at: Reducere antallet af arbejdsulykker. Mindske nedslidende belastninger på bevægeapparatet. Mindske indånding af mikroorganismer i forbindelse med aflæsning, tørskrabning og rengøring af svinetransportvogne på slagteri. Succeskriterierne var at: 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder. 2. Mindske nedslidningen af bevægeapparatet. 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag. Resultaterne viste, at det er lykkedes at opnå de opstillede succeskriterier i tilfredsstillende grad. (Disse beskrives senere). Projektets deltagere Projektet var organiseret med en arbejdsgruppe med chauffører, ledere og planlæggere. Arbejdsgruppen var ansvarlig for den daglige fremdrift i projektets aktiviteter. Herudover blev arbejdsgruppen suppleret med mindre ad hoc projektarbejdsgrupper, hvis opgaver var at afprøve konkrete løsninger på de prioriterede problemstillinger. Projektets styregruppe bestod af repræsentanter fra SPF-Danmark: Projektejer, planlægger og chaufførernes arbejdsmiljørepræsentant, samt repræsentanter fra slagterierne Danish Crown og Tican. Derudover var konsulenter fra Teknologisk Institut repræsenteret. Omdrejningspunktet har været inddragelse af chaufførerne, som har været direkte involveret i alle projektaktiviteter. De har bidraget med deres engagement og konstruktive løsningsforslag, og de har været nøglepersoner i at udvikle og afprøve de forskellige løsninger. Teknologisk institut Teknologisk institut har været repræsenteret ved tre konsulenter med forskellig baggrund. Konsulenterne har varetaget den daglige projektledelse og har foretaget den indledende kortlægning. Derudover har konsulenterne bedraget med forslag til aktiviteter samt stået for en del af planlægningen og udførslen af disse. Planlægning og udførslen af aktiviteter er sket i samarbejde med SPF-Danmark. 17

18 De bedste erfaringer Kortlægning som øjenåbner Kortlægningen af arbejdsgange i chaufførernes arbejdsdag virkede som en øjenåbner. Den viste, at deres arbejdsdag grundlæggende er alsidig og varieret, dog med varierende grader af fysiske belastninger på kroppen. I forenklet form blev arbejdsrytme og belastning illustreret nedenfor: Billede 1: Arbejdsrytme og belastninger i arbejdssekvensen: Afhentning - kørsel til slagteri - aflæsning - rengøring af bil, inkl. udlægning af savsmuld. Billedet illustrerer den arbejdssekvens, der var fokus på i projektet. Sekvensen blev gentaget to til tre gange pr. arbejdsdag afhængig af den planlagte turs logistik (geografi, antal svin, ændringer). Toppene illustrerer graden af den fysiske belastning, chaufførerne udsættes for i de enkelte arbejdsopgaver, samt indånding af mikroorganismer i forbindelse med rengøring af bilerne. Kortlægningen blev præsenteret på workshoppen med chaufførerne og gav nyttig indsigt i deres arbejdsforhold. Kortlægningen dannede grundlag for at udvælge og prioritere de problemstillinger, der skulle arbejdes med at finde løsninger til i forløbet. Fokus på konkrete løsninger Projektet har udmærket sig ved hele tiden at søge realistiske og konkrete løsninger. Der er undervejs blevet sorteret i indsatserne, og de konkrete forslag er blevet vægtet og ført til dørs. Andre aktiviteter er således bevidst opgivet eller nedprioriteret. Denne fokusering på de konkrete løsninger har givet projektet nogle håndgribelige resultater, som SPF-Danmark kan arbejde videre med i fremtiden. Et projekt, som bringer de rigtige mennesker sammen I kortlægningen kom særligt to problematikker frem, som var vanskelige at håndtere. To gammelkendte problemer om fysiske rammer på slagterigernes vaskeplads og fysiske rammer hos gårdmænd. Disse to problematikker havde det til fælles, at SPF-Danmark ikke havde direkte indflydelse og derfor ikke som arbejdsgiver kunne bestemme over de vilkår, som blev stillet til rådighed for deres medarbejdere. Løsningen blev her at bringe de rigtige mennesker sammen, at opstille rammer for et møde, hvor alle føler sig hørt og har indflydelse på resultater, og hvor deltagerne i fællesskab besigtiger de fysiske rammer og derfor for en fælles oplevelse af, hvad der er godt og skidt. 18

19 Værdiskabende inddragelse af chaufførerne De deltagende chauffører var glade for at blive involveret i at udvælge og prioritere de problemområder, der skulle arbejdes videre med. De bidrog konstruktivt med ideer og forslag til forskellige løsningsmuligheder, og de var med til at kvalificere beslutninger såvel som løsningsforslag og resultater. Chaufførernes involvering og engagement var nøglen til at nå i mål med projektets målsætning, og de var involveret i alle aktiviteter. Projektets aktiviteter og forløb Herefter følger en beskrivelse af projektets enkelte dele i kronologisk rækkefølge. Den detaljerede beskrivelse af aktiviteterne findes i Idekataloget, dog er der enkelte aktiviteter beskrevet her. Disse aktiviteter har været behandlet i projektet, men her har det ikke været muligt at afslutte problematikkerne med en acceptabel løsning. Her er en oversigt over de enkelte aktiviteter: Kortlægning af arbejdsdag og belastninger. Workshop med det formål at diskutere kortlægningen og konkretisere indsatsområder. Dasker - konkrete forsøg, afprøvning af ide i praksis. Savsmuld og tørskrab - fremtidige løsninger, skitse til løsning. Kortlægning af arbejdsgange og problemidentificering Indledningsvis skulle chaufførernes arbejdsgange kortlægges via observation af en arbejdsdag. Det foregik ved, at to terapeutfaglige konsulenter var med ude at køre på hver deres tur - en i Vestsjælland og en i Sydsjælland. Formålet var at få indblik i arbejdsgange og arbejdsmiljømæssige belastninger i arbejdsdagen. Turene var udvalgt til at kunne give et fyldestgørende billede af de mange varierede og forskelligartede udleverings- og læsseforhold, der præger en typisk arbejdsdag. Der var inkluderet ture med både lange og korte køreture. Der var eksempler på læsning af både få og mange svin per gang, og der var forskellige eksempler på udleveringsforhold. Derudover blev pålæsning af svin på slagterig besigtiget, samt vask af bil. Chaufførerne stod til rådighed for spørgsmål og var med til at kvalificere observationerne undervejs. Konsulenterne validerede derefter observationerne med supplerende interview med to chauffører fra slagteriet i Blans. Derudover blev vaskepladsen på slagteriet i Horsens besøgt. 19

20 Billeder fra workshop med chauffører. Workshop En gruppe udpegede chauffører blev inviteret til at deltage i en workshop. Formålet med dagen var at skabe et fælles billede af projektet og et fælles afsæt for det videre arbejde. Deltagerne skulle være med til at identificere og prioritere de problemstillinger, der skulle findes løsninger på inden for projektets rammer. Dagen blev indledt med et kort oplæg om arbejdsmiljøets historie for at skabe fælles forståelse for det, der skulle arbejdes videre med. Det gav anledning til en god drøftelse af, hvad arbejdsmiljø er for en størrelse, og hvad man kan arbejde med inden for feltet. På dagen blev konsulenternes kortlægning og observationer fra køreturene fremlagt til diskussion og kvalificering. I lokalet blev der hængt billeder op fra køreturene for at skabe fælles grundlag for at forstå det, der blev snakket om. Det skabte god dynamik og snak omkring billederne og bidrog til en fælles forståelse for, hvad problemerne egentlig handlede om. Deltagerne på workshoppen udvalgte og prioriterede disse problemer: 1. Udleveringsforhold hos landmænd. 2. Aerosoler ved vask af bil. 3. Fysiske rammer på slagteri. 4. Savsmuld. 5. Tørskrabning. 6. Dasker. 20

21 Arbejdsgruppe og styregruppe Denne liste med prioriterede emner blev dermed dagsorden for resten af projektet. Listen blev godkendt på styregruppemøde, og på arbejdsgruppemøde blev ideer til løsninger diskuteret og aktiviteter igangsat. Herefter følger beskrivelse af de konkrete indsatser, som blev igangsat. Dasker Daskerens rigtige navn er et raslebræt, men da den i daglig tale kaldes en dasker - gør vi det også her. Billede af daskeren. Problembeskrivelse Når svinene drives, bruger chaufføren et drivbræt, også kaldet en dasker (ligner lidt en pagaj til en kano, og den har indbygget rasler). Det er fysisk belastende for chaufføren at gå med daskeren, da den ofte bæres/bruges i den foretrukne hånd og svinges op og ned. Metode Projektet har arbejdet med at udvikle forskellige alternative løsninger til daskeren for at mindske den fysiske belastning af chaufførens ene arm/skulder/ryg. Der blev hentet inspiration fra udlandet, blandt andet fra USA, hvor man bruger sorte flag til at skærme for lys og guide vej. Det foranledigede udvikling af en prototype med sort stofflag. Denne blev testet af i alt otte chauffører, der afprøvede prototypen gennem 14 dage. Tilbagemeldingen var, at modellen ikke fungerede optimalt - stoffet blev tungt og slasket pga. fugt. Prototype 2 blev udviklet med et let nylonmateriale (spilerdug), og denne blev ligeledes prøvet af i praksis. Den blev heller ikke fundet egnet. Resultat I projektperioden er der lavet forskellige prototyper af alternative daskerer. Der er dog ikke fundet en endelig løsning på problemet. Tips Problemet med at bruge daskeren er ikke løst endnu. Dog skønnes der potentiale til fortsat at udvikle nye metoder og effektive drivmidler af hensyn til chaufførernes helbred og svinenes velfærd. Nye drivmetoder vil kunne reducere den fysiske belastning af chaufføren, samt mindske risiko for slagskader på dyrene. 21

22 Tørskrab Problembeskrivelse Når svinene er læsset af bilen, skal den våde savsmuld skrabes sammen og skovles ud af bilen. I dag foregår det manuelt med en sneskovl. Selve sammenskrabningen af det våde savsmuld tager chaufføren et par minutter pr. etagedæk, og det kan foregå i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Herefter skal bunken af det sammenskrabede våde savsmuld skovles og kastes ud over læsserampens side. Det sker som 2-3 høje løft/kast (pr. etagedæk) i fysisk belastende arbejdsstilling med foroverbøjet og roteret ryg - flere hvis der også er anhænger. Arbejdsprocessen vurderes som fysisk belastende, dog af et relativt lille omfang i forhold til arbejdsdagens varighed og variation. Metode Projektet har arbejdet med at finde forskellige tekniske løsninger af denne opgave. Der blev drøftet muligheder for forskellige sugeanordninger, f.eks. et stort sug placeret i aflæsningsrummet eller en automatisk mobil støvsuger til brug i bilerne. Der blev også drøftet forskellige indretningsmæssige løsninger til bilerne, f.eks. en lem i gulvet eller en låge/luge i siden, så den våde savsmuld kan skubbes. Resultat Projektets parter vurderede de skitserede løsninger som spændende, men også omkostningstunge i forhold til arbejdsprocessens relativt kortvarige dog fysisk hårde belastning af chaufførerne. Der blev således ikke fundet en endelig løsning på problemet. Fremadrettet vil der blive taget hensyn til problematikken ved indretning af nye biler i overensstemmelse med de ideskitser, der foreligger som alternative løsninger på at tørskrabe med en sneskovl. 22

23 Opsamling Projektets formål var at opnå reduktion af arbejdsulykker, nedslidende belastninger og indånding af mikroorganismer. Succeskriterierne var at: 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder. 2. Mindske nedslidningen af bevægeapparatet. 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag. Succeskriterierne gennemgås enkeltvis nedenfor: Ad 1. Nedbringe antallet af arbejdsulykker med 30 % inden for 24 måneder Projektets resultater viser, at det er lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker. I en 30 måneders periode før projektets opstart er der registreret 15 arbejdsulykker. Efter projektets opstart og indtil projektets afslutning, i alt 23 måneder, er der registreret 8 arbejdsulykker, svarende til godt 50 % reduktion. Succeskriteriet vurderes derfor opfyldt. Ad 2. Mindske nedslidning af bevægeapparatet Projektet indledtes med en kortlægning af arbejdsgange, der viste, at chaufførerne udsættes for nedslidning ved særligt seks arbejdsopgaver, som projektet har anvist forskellige løsninger til: 2.1. Udleveringforhold hos landmænd Projektforløbet viste, at en af de største belastninger i løbet af chaufførernes arbejdsdag var læsning af slagtesvin fra de landbrug, hvor der ikke er bygget læsseramper tilpasset moderne transportvogne. De fysiske rammer hos landmændene var ofte problematiske med stejle ramper, ramper med mange knæk m.v. Projektet har arbejdet med at finde løsninger af både dialogorienteret og teknisk art: A) Der blev afholdt dialogmøder hos landmænd, hvis udleveringsforhold var en udfordring for chaufførerne. En metode SPF-Danmark kan se nyttig i deres fremadrettede indsats med at skabe gode arbejdsvilkår for deres chauffører. B) Der er lavet forsøg med nye udformninger af ramper. Disse ramper skal danne model for SPF- Danmarks dialog med andre landmænd om ombygning af deres ramper. Gode og rigtige læsseramper medfører kortere læssetid og mindre belastning for chaufførerne, samt lavere udgifter til læssetid for landmændene Aerosoler Til at mindske indånding af mikroorganismer er der afprøvet forskellige typer åndedrætsværn. SPF- Danmark har derefter udvalgt en tredje til udbredelse til alle deres chauffører Fysiske forhold på vaskeplads ved slagteriet En stor andel af arbejdsdagen bruges på slagteriets grund. Chaufførerne læsser svinene af, tørskraber bilerne, vasker og desinficerer, samt udlægger savsmuld på vaskepladsen ved slagteriet. De er således afhængige af pladsernes indretning og vedligehold, og faciliteterne er forskellige fra slagteri til slagteri. Til afhjælpning af problemerne søgte projektet at etablere et formelt mødeforum som ramme for fremtidig dialog omkring chaufførernes arbejdsforhold på slagteriets grund. Der blev afholdt pladsmøde med deltagelse af slagteri, chauffør og SPF-Danmark med henblik på at optimere de fysiske rammer ved vaskepladsen. Der blev hentet inspiration fra andre slagteriers vaskepladser. 23

24 2.4. Udlægning af savsmuld Der er udarbejdet et skitseforslag til et automatisk fremføringsanlæg af savsmuld til udlægning i bilerne. Dette vil nedsætte den fysiske belastning på chaufførerne i væsentlig grad Tørskrab Projektet har arbejdet med at finde forskellige tekniske og indretningsmæssige løsninger af denne opgave. Der er ikke fundet en endelig løsning på problematikken. Fremadrettet vil der blive taget hensyn til problematikken ved indretning af nye biler i overensstemmelse med de ideskitser, der foreligger som alternative løsninger på at tørskrabe bilerne med en sneskovl, før de skal vaskes Daskeren Der er udviklet og afprøvet forskellige prototyper af alternative daskere. Der er dog ikke fundet en endelig løsning på problemet. Der skønnes potentiale til at udvikle alternative drivmidler til at nedsætte belastningen på chaufføren. Succeskriterium 2 vurderes derfor delvist opfyldt. Ad 3. Afsmittende effekt på chaufførernes øvrige arbejdsdag Projektet har udmærket sig ved at tydeliggøre, hvor SPF-Danmark fremover skal prioritere at bruge ressourcerne for at forbedre arbejdsmiljøet for deres medarbejdere. SPF-Danmark har udtrykt glæde over, at projektet har været konkret og rettet mod realistiske løsninger. Projektet har særligt åbnet op for dialog og samarbejde med landmændene, hvilket SPF-Danmark kan se et potentiale i at arbejde videre med. Målsætningen om at reducere antallet af indberettede arbejdsskader med 30 % er opfyldt, idet den nyeste statistik har vist et fald på godt 50 %. Arbejdet vil fremadrettet indgå i SPF-Danmark s arbejde i Arbejdsmiljøorganisationen, hvor der vil blive fokuseret på at fastholde nuværende niveau og reducere omfanget yderligere. Det vurderes, at de metoder, der har været anvendt gennem projektet, kan hjælpe selskabets målsætning frem mod 2018 om helt at kunne undgå skader. Projektet blev afsluttet sommeren