Mellem papiret & virkeligheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem papiret & virkeligheden"

Transkript

1 JOHNNY DYREBORG Mellem papiret & virkeligheden - Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen Ph.d. afhandling Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter & Arbejdsmiljøinstituttet 2006

2 JOHNNY DYREBORG Mellem papiret & virkeligheden - Institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen Ph.d. afhandling Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter & Arbejdsmiljøinstituttet 2006

3 Mellem papiret og virkeligheden institutionalisering af sikkerhed i byggebranchen. 2006, Johnny Dyreborg Arbejdsmiljøinstituttet København Bedømmelsesudvalg: Lektor Helge Hvid, Roskilde Universitetscenter, Roskilde Professor, Jan Hovden, Norges Teknisk Naturvidenskabelige Universitet, Trondheim Professor, Kristian Kreiner, Copenhagen Business School, København Layout: J. Dyreborg Omslag: Forsidebillede: Viser panorama af DR-byen og Metroen på Amager (foto: DR-Byen) Trykning: Damgaard-Jensen A/S

4 INDHOLD FORORD VI 1. PROBLEMET Arbejdssikkerhed i byggebranchen Problemstilling Forskningsstrategi Afhandlingens disponering VIDENSBEHOVET Perspektiver og brudflader i sikkerhedsforskningen Den eneste sikre måde Studiet af afvigelser Den normale sikkerhed Vidensproblemet PERSPEKTIVET Det institutionelle perspektiv Institutioner og institutionalisering Omverdensrelationerne Organisatorisk Legitimitet Institutionelle logikker Afhandlingens perspektiv METODE OG MATERIALE Valg af case organisation og interviewpersoner Etablering af data Analyse af interviewdata Hvordan analyseres de institutionelle logikker? Afhandlingens metode BYGGEBRANCHENS NYE OMVERDEN Hvad er institutionelle forandringer Metode: Spore institutionelle forandringer Fra opdragelse til deltagelse ( ) Markedsorientering i reguleringen (ca. fra 2001) Byggebranchen: Traditionen tro Nye omverdensrelationer i byggebranchen Opsamling og konklusion. 188 Mellem papiret og virkeligheden i

5 Indholdsfortegnelse 6. DE NYE SIKKERHEDSRELATIONER Organisation og omverden Analysestrategi og casebeskrivelse Typer af institutionelle relationer Fra intern til ekstern vagthund Opsamling og konklusion OM AT SÆTTE SCENEN Legitimering over for omverdenen - scenen sættes At opnå Legitimitet DE ORGANISERENDE PRINCIPPER De organiserende principper Metode Handlingslogikker relateret til sikkerhed Bricolage og kobling af sikkerhedsinstitutioner Opsamling og konklusion OVERSÆTTE OMVERDENSKRAV Hvordan kan vi forstå institutionelle ændringer? Hvordan Analysere institutionelle forandringer Den fraværsbaserede ulykkesforebyggelse Den defensive strategi Arbejdsulykker som performancemål Opsamling og konklusion FORKLARINGER AF ARBEJDSULYKKER Forklaringer på hændelser og ulykker Principper for håndtering af sikkerhed Kausalforståelser af hændelser i byggearbejdet Fakta eller retfærdiggørelse bag kausalstrukturer Opsamling og konklusion KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusion Perspektivering 342 ii Johnny Dyreborg, 2006

6 Indholdsfortegnelse RESUMÉ 347 SUMMARY 351 LITTERATURLISTE 355 APPENDIKS 1: INTERVIEWGUIDES 375 APPENDIKS 2: DATAMATERIALE 386 Mellem papiret og virkeligheden iii

7 Figur oversigt Figur 1.1: Forskningsprocessen...14 Figur 2.1: Den eneste sikre måde...29 Figur 2.2: Afvigelsesperspektivet Figur 2.3: Rasmussens taksonomi for kognitiv kontrol...46 Figur 2.4: Den normale eller faktiske sikkerhed...54 Figur 2.5: Organisatorisk sikkerhed...74 Figur 3.1: Institutionelle logikker og handlingslogikker Figur 4.1: Karakteristik af de gennemførte interviews: Figur 4.2: De enkelte analysetrin i interviewene Figur 4.3: Risiko kontrol hierarki (faktuel kodning) Figur 4.4: Konceptuel model til analyse af handlingslogikker Figur 5.1: Perspektiver i Arbejdsmiljøreguleringen Figur 5.2: Fire væsentlige aktører i byggeprocessen Figur 5.3: Udvikling i bygherreansvar og omverdenskrav på store byggeprojekter Figur 5.4: Institutionelle forandringer i regulering af arbejdssikkerhed Figur 6.1: Partnering modellen, DR Byen Figur 6.2: Typer af institutionelle relationer Figur 6.3: De institutionelle krav og deres betydning Figur 6.4: Nye rammer for legitimering af sikkerhedsforhold Figur 8.1: Kategorisering af udsagn til handlingslogikker Figur 8.2: De fem institutionelle logikker Figur 8.3: Markedslogik for sikkerhed Figur 8.4: Adfærdslogik for sikkerhed Figur 8.5: Demokratilogik for sikkerhed Figur 8.6: Lov & Regellogik for sikkerhed Figur 8.7: Forebyggelseslogik for sikkerhed Figur 8.8: Social ansvarslogik Figur 8.9: Styringsformer og korresponderende logikker Figur 9.1: 6 faset model af institutionel forandring Figur 9.2: Markedslogik: byggebranchens nøgletal for arbejdsmiljø Figur 9.3: Skånejob og socialt ansvar Figur 9.4: Typer af løse koblinger Figur 9.5: Definition på arbejdsulykker og anmeldepligt Figur 9.6: Fire funktioner som performance mål kan have: Figur 9.7: Sideeffekter af præstationsmål Figur 10.1: Rationel Kausal forståelse af ulykker Figur 10.2: Efter rationel Kausal forståelse af ulykker Figur 10.3: Generelle forebyggelsesprincipper, EU s Rammedirektiv Figur 10.4: Tilskrivning af Kausalitet til forebyggelsesprincipper Figur 10.5: Teoretiske perspektiver og årsagsforståelse Mellem papiret og virkeligheden iv

8 Figur 10.6: Tre typer af kausalstrukturer Figur 10.7: Forebyggelsesgrad Figur 10.8: Placeringen af årsager i kausale forklaringer Figur 10.9: Ikoner anvendt i de kausale strukturer Figur 10.10: Typer af verbale Kausalforklaringer Figur 10.11: Typer af kausalmodeller om ulykker eller hændelser Figur 10.12: Kausale forklaringer af bjælke nedfald (I) Figur 10.13: Kausale forklaringer af bjælke nedfald (II) Figur 10.14: Kausale forklaringer af bjælke nedfald (III) Mellem papiret og virkeligheden v

9 Forord Denne afhandling er udført, dels på Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter, og dels på Arbejdsmiljøinstituttet, i forskergruppen Arbejdsulykker og Sikkerhed. En væsentlig del af aktiviteterne har desuden været integreret i Center for Forskning i Arbejdsulykker og Sikkerhed, hvor jeg især har haft fornøjelse af at arbejde sammen med kolleger fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Forskningscenter Risø. Lektor Klaus T. Nielsen, Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, Roskilde Universitetscenter og Seniorforsker, Kim L. Mikkelsen, Arbejdsmiljøinstituttet har været vejledere på projektet. Klaus skal have særlig tak for at få mig med ind i miljøet på Tek-Sam, og give kærlige spark undervejs. Her vil jeg takke Forskningslektor, Anette Kamp og Professor, Lise Drewes Nielsen begge fra Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, for deres konstruktive kommentarer på en tidligere udgave af afhandlingen. Jeg vil gerne fremhæve de gode og relevante ph.d. kurser, som jeg har haft mulighed for at deltage i. Jeg har haft stort udbytte af at deltage i NIVA s Safety Science kursus, ledet af Professor Jorma Sari, Det finske Arbejdsmiljøinstitut (FIOH), som dels gav indblik i sikkerhedsforskningen, og dels gav mulighed for at møde og diskutere med internationalt anerkendte forskere, bl.a. Professor Andrew Hale, Professor G.S.J. Wilde, Professor Urban Kjellén. Et andet kursus, som jeg havde stort udbytte af, var kurset Institutional Organizational Analysis Change and Transformation, ledet af Lektor Jesper Strandgaard Pedersen, Handelshøjskolen, København. Det gav mulighed for feedback på projektets centrale problemstillinger og min anvendelse af den institutionelle teori, fra bl.a. Professorerne, Ann Westenholtz og Søren Christensen, Handelshøjskolen, København samt Professor Frank Dobbin, Standford University. Endelig havde jeg i relation til de metodiske overvejelser stort udbytte af kurset Det bevidste Metodevalg, ledet af Professor Lise Drewes Nielsen, Roskilde Universitetscenter, og med deltagelse af bl.a. Professor Steinar Kvale, Århus Universitet. Hermed både en tak og en påskønnelse af disse Ph.d.-kurser med høj faglig kvalitet. Mine gode kolleger i forskergruppen Arbejdsulykker og Sikkerhed vil jeg også takke for input og inspirerende snakke. Tak til forsker, Pete Kines og forsker, Bryan Cleal for faglig og sproglig hjælp. En særlig tak til Civilingeniør, Søren Spangenberg, som har inspireret og bidraget undervejs med sin detaljerede og indsigtsfulde viden om de store byggeprojekter. Tak til Projektkoordinationschef, Elsa Bach for at skabe rammerne og motivere til arbejdet med denne afhandling. Tak til AMI s bibliotekarer som har ydet professionel assistance med litteraturen, og særlig tak til Bibliotekar, Rikke Nilsson for hjælp Mellem papiret og virkeligheden vi

10 til at få referencerne på plads. Og endelig tak til sekretær, Pia Gøtterup for hendes hjælp med at få det endelige dokument ud af printeren. Ligeledes vil jeg gerne rette en stor tak til de mange sjak, sikkerhedskoordinatorer og ledende medarbejdere i NCC A/S og DR Byen, som beredvilligt har deltaget i interviews og samtaler undervejs. En særlig tak rettes til sikkerhedskoordinator, Stig Christensen NCC A/S og Sikkerhedschef, Svend-Erik Due DR Byen, som har etableret kontakter og bidraget med skriftlige kilder og billedmateriale. Også tak til sekretariatschef Jacob Munk, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg, som har givet kritik på et tidligt udkast til kapitel 5 om byggebranchen. Endeligt har projektet modtaget økonomisk støtte fra forskellige fonde: Dels fra Arbejdsmiljørådets Servicecenter og Forsikring og Pension til Sikkerhedskulturprojektet, dels fra SATS puljemidlerne til forskningsgruppen Arbejdsulykker og Sikkerhed, som hermed takkes herfor. Ansvaret for at få nyttiggjort denne støtte og alle disse gode input forbliver dog mit eget. Sidst, men ikke mindst, tak til familie og venner, der udenfor afhandlingens rammer har bibragt kærkomne pauser, glæder og ny energi! København, forår 2006 Johnny Dyreborg Mellem papiret og virkeligheden vii

11

12 KAPITEL 1 Problemet - Sikkerheden på byggepladser Vores fornemmeste opgave er, for mig at se, at være bindeleddet mellem papiret og virkeligheden, og så få de to ting til at hænge sammen. (NCC Sikkerhedskoordinator, 2004) C itatet ovenfor udtrykker fint et fænomen, som hele tiden dukkede op i de samtaler vi havde med medarbejdere og ledelse, i de involverede firmaer, og siger samtidigt noget centralt om det problem, som jeg undersøger i denne afhandling. Papirets enkle rammer, som udtryk for formelle krav, kan forekomme taknemmelige i forhold til virkelighedens verden, hvor formaliteter skal mødes med andre hensyn, som ofte er mere komplekse, end det var forudsat. Hvad enten det nu var sjakket der oplevede ledelsens krav, eller det var ledelsen der oplevede omverdenens krav. Et er papir noget andet virkelighed. Det er bestemt ikke nogen nem sag, at være bindeleddet mellem papiret og virkeligheden, som i denne konkrete sammenhæng betyder at arbejdsmiljøpolitik, love, regler og forventninger skal fortolkes og omsættes til praksis ude på den enkelte byggeplads. Papir er noget der er knyttet til ledelsen eller til myndighederne. Ved det første interview lagde vi spørgeguiden på bordet, og straks var der en fra sjakket der bemærkede det er ligesom ingeniørerne, de skal også altid have et stykke papir og støtte sig til. Papiret signalerer således ikke bare formelle og rationelle rammer, men også det hierarkiske forhold på byggepladsen, regler over for praksis, teoretikere over for praktikere, men også omverdens krav over for byggepladsens realiteter. Mellem papiret og virkeligheden 1

13 Kapitel 1 Men bindeleddet kunne i denne sammenhæng antage forskellige betydninger. Dels som en fortolkning af, hvordan bestemte sikkerhedsregler eller vedtagne arbejdsmiljøpolitikker skal implementeres, i den konkrete praksis, fx om der skal bruges sikkerhedsliner i nogle bestemte arbejdssituationer, hvilke procedurer der gælder for montering af en bestemt type betonelement, hvordan en arbejdspladsvurdering skal udformes. Dels er der bindeleddet mellem ledelsen centralt og folkene ude på pladsen, dem der udformer papirerne og dem der udfører i praksis. Endelig er der bindeleddet mellem organisationen og omverdenen, som viste sig at have en overraskende stor betydning for opfattelse og håndtering af arbejdssikkerhed, og derfor har fået en central plads i denne afhandling. På den ene side, hvordan virksomheden opfatter omverdenens krav og forventninger til arbejdssikkerhed, og på den anden side, hvordan virksomheden håndterer disse krav til arbejdssikkerhed. Omverdenen er ikke blot Arbejdstilsynet når det gælder sikkerhed i byggeriet, men en bredere omverden hvor social ansvarlighed har fået stigende betydning for opfattelse og håndtering af arbejdssikkerhed. Dette relaterer sig til afhandlingens hovedtema, nemlig den betydning som omverdensrelationer har for hvordan virksomheder håndterer arbejdssikkerhed. Virksomheder er ikke kun underlagt de mere formelle lovmæssige, tekniske eller markedsmæssige krav, men må i stigende omfang også honorere etiske, miljømæssige eller sociale krav relateret til medarbejderes sikkerhed og sundhed, og som kan være helt afgørende for om en virksomhed opfattes, som en socialt acceptabel samarbejdspartner i omverdenen. Meninger, normer og adfærdsregler dannes ikke kun mellem aktørerne i den enkelte virksomhed, men de bliver i høj grad overtaget eller påtvunget fra omverdenen. Der er tale om nogle samfundsskabte krav eller spilleregler, som virksomheder i forskelligt omfang er underlagt, og som i denne afhandling betegnes institutioner. Institutioner sammenfatter nogle centrale værdier, opfattelser eller handlingsmønstre der er bred accept af. Virksomheder er således ikke lukkede systemer, men hænger sammen med omverdenen, og er underlagt sådanne institutioner, men er også med til at skabe dem. Nogle institutioner er velkendte, såsom virksomhedernes sociale ansvar, etisk virksomhedsregnskab, enhver er sin egen sikkerhedsrepræsentant, sikkerhedsorganisationen, det er bedre at forebygge end at helbrede, blot for at nævne nogle eksempler. I det omfang at sådanne institutioner også sammenfatter centrale værdier, opfattelser eller accepterede handlingsmønstre når det gælder arbejdssikkerhed, ville de kunne påvirke den måde hvorpå virksomheder forstår og håndterer sikkerhed i arbejdet. Sikkerhed ses ofte som noget der foregår og skabes inden for den enkelte virksomheds rammer, men 2 Johnny Dyreborg, 2006

14 Problemet jeg vil med denne afhandling bl.a. vise, at arbejdssikkerhed i højere grad end det ofte antages, udvikler sig i tæt sammenhæng med omverdenen. Måske er der også tale om, at omverdenen har stigende betydning for hvordan virksomheder definerer og håndterer arbejdssikkerhed. I denne afhandling har jeg således valgt at undersøge institutionalisering af arbejdssikkerhed i byggebranchen, og den betydning som omverdenen har på sikkerhedsarbejdet. Dette udgangspunkt vil jeg præcisere i det følgende. 1.1 Arbejdssikkerhed i byggebranchen Afhandlingen tager sit empiriske udgangspunkt i bygge- og anlægsbranchen med fokus på større byggeprojekter. Arbejdsulykker fordeler sig ikke tilfældigt over brancher og job. Byggebranchen er en af de brancher, der har flest arbejdsulykker i forhold til ansatte, og dette har været den væsentligste baggrund, for netop at vælge denne branche. Ansatte i bygge- og anlægsbranchen, og i særdeleshed bygge og anlægsarbejdere, har en særlig høj risiko for at komme ud for arbejdsulykker. Branchen ligger blandt de tre brancher med højest ulykkesfrekvens (landbrug, bygge og anlæg, samt industri). I følge den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK) kommer der hvert år ca. 10 procent af de ansatte til skade i bygge og anlæg (Mikkelsen, K. L., 2002: 13). Samtidig ligger Bygge og Anlæg klart lavest, hvad angår engagement i sikkerhedsarbejdet, idet næsten tre fjerdedele af virksomhederne enten ignorerer eller forholder sig passivt til de risici, der er forbundet med arbejdet. Kun 3 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne vurderes, at have et proaktivt engagement i sikkerheden (Mikkelsen, K. L. et al., 2004) 1. Der har været særligt fokus på denne branche inden for de sidste par år, både i Europæisk og dansk sammenhæng, med henblik på at begrænse antallet af arbejdsulykker på byggepladser (European Agency for Safety and Health at Work, 2004). Fra mit praktiske og administrative arbejde med arbejdsmiljø, har jeg erfaret de vanskeligheder der har været med at regulere og håndhæve regler i branchen. De mange aktører og skiftende arbejdssteder giver særlige problemer, både for de udførende i branchen, men også for myndighedernes kontrol med sikkerheden. Byggearbejdet og håndteringen af sikkerhed i branchen, er ofte 1 En proaktiv virksomhed, er i ovenstående reference, defineret som en virksomhed der er innovativ og på forkant med de krav der stilles til sikkerheden: Virksomheden tager klart initiativ og forsøger at forudsige hvad der kan ske og griber ind i igangværende udviklinger. Der er en klar erkendelse af betydningen af et organisatorisk og ledelsesmæssigt engagement i sikkerhed. Kategorien interaktiv virksomhed ville være relevant i nærværende afhandlings perspektiv, som betegnelse for virksomheder der er med til at sætte en sikkerhedsmæssig dagsorden, og som er baseret på at skabe tillid og social accept i omverden. Men den er ikke inkluderet i ovennævnte arbejdsrapport. Mellem papiret og virkeligheden 3

15 Kapitel 1 blevet karakteriseret som decentralt og ad-hoc præget, med hensyn til planlægning og udførelse (Ringen, K. et al., 1995b). Ligeledes er det ofte fremhævet, at sikkerhedskulturen i byggebranchen er præget af risikotagning, samt at ulykker og småskader ses som en naturlig del af arbejdet, på en byggeplads (Dedobbeleer, N. and German, P., 1987; Gherardi, S. et al., 1998; Landeweerd, J. A. et al., 1990). Selv om der ved større byggerier forefindes en lokalt installeret byggepladsledelse, så arbejder de enkelte sjak ofte med relativ stor autonomi. Der er således tale om en rimelig løs og åben organisationsstruktur, hvilket kan have store fordele i det omskiftelige byggepladsmiljø. Der er ikke to byggepladser der er ens, arbejdet skal rent logistisk tilpasses andre aktørers aktiviteter, og endelig består selve byggeprocessen af forskellige faser, der oftest er meget forskellige, med hensyn til udførelse og sikkerhed. Den løse og fleksible form for organisation har i høj grad sine fordele, især i sådant et dynamisk og omskifteligt miljø, hvor der kræves tilpasningsdygtighed for at få arbejdstegninger omsat til praksis. Men denne form for organisering bliver samtidigt fremhævet som en bagside, når det gælder arbejdssikkerhed, som understreget her af Knut Ringen m.fl. Construction differs markedly from most other types of manufacturing in the extent of the safety and health risks to workers. The unique organization of the work exacerbates the risks (Ringen, K. et al., 1995a). Ét er arbejdsulykkerne i byggebranchen, noget andet er om de tillægges betydning af væsentlige aktører, enten virksomhedsinternt eller fra omverdenen. Der er noget der kunne tyde på, at der er kommet et øget pres på byggevirksomheder fra omverdenen de senere år, om at få mere styr på arbejdssikkerheden. Den øgede interesse for certificering inden for branchen, ser jeg som et udtryk for, at byggevirksomheder har interesse i at imødegå presset eller interessen fra omverdenen. I det mindste kan det siges at gælde for større byggevirksomheder. Virksomheder der er arbejdsmiljøcertificeret sender et signal til omverdenen, om at der er styr på arbejdssikkerheden, og kan således være med til at legitimere at der er tale om en arbejdsmiljøbevidst virksomhed. Men det behøver ikke altid at forholde sig sådan at certificering og sikkerhed følges. I magasinet Arbejdsmiljø kunne man i 2004 læse overskriften Problemer med certificerede virksomheder, som handlede om, at en række virksomheder havde modtaget både forbud, påbud og retslige tiltaler på grund af alvorlige problemer med arbejdssikkerheden, på trods af at selv samme virksomheder 4 Johnny Dyreborg, 2006

16 Problemet for nyligt havde opnået arbejdsmiljøcertifikat. I begyndelsen af 2004 havde i alt 150 virksomheder opnået arbejdsmiljøcertifikat i Danmark. Certifikatet kan dels være vigtigt for virksomhederne af konkurrencemæssige grunde, men som nævnt ovenfor, kan det også tjene som et signal til omverdenen, om at virksomheden har styr på sikkerheden. En anden fordel er at certificerede virksomheder fremover vil blive fritaget fra arbejdstilsynets kontrolbesøg, hvis ikke virksomheden bliver anmeldt, eller der sker alvorlige arbejdsulykker. Arbejdstilsynet havde besøgt 28 af de certificerede virksomheder, som led i en indsats på byggepladser, og 20 af de 28 virksomheder havde fået enten vejledning, påbud, forbud og endda retslig tiltale på grund af mangler i arbejdsmiljøet. En akademiingeniør fra Bedriftssundhedstjenesten var ikke forundret, men sagde jeg har haft berøring med blandt andet virksomheder, der er certificerede efter OHSAS-systemet 2, og hvor der findes en klar distance mellem papirsystemet og de rent faktiske forhold. Akademiingeniøren antyder hermed at virksomheders certificeringssystem (papirsystemet) afviger fra de faktiske aktiviteter i virksomheden, eller udtrykt på en anden måde, at der er forskel på det formelle sikkerhedssystem, og den faktiske etablering af sikkerhedsforanstaltninger i disse virksomheder. Mit formål med dette eksempel er ikke så meget at sætte spørgsmålstegn ved om certificeringssystemer virker, eller ikke virker, og hvilke formål de i øvrigt kan tjene, men at fremhæve den overraskelse og forundring der udtrykkes, når der konstateres uoverensstemmelser mellem organisationers formelle systemer og den faktiske adfærd i relation til arbejdssikkerhed 3. Forundringen over at der kan være forskel på det de siger de gør og det de faktisk gør. Denne forundring er en del af et mere generelt forhold, hvor organisationer i almindelighed, både må honorere omverdenens ofte inkonsistente krav, samtidig med krav der udspringer af interne forhold i organisationen (Brunsson, N., 2002: 25 ff). Brunsson argumenterer for, måske lidt provokerende, at organisationer er nødsaget til at være hykleriske, at kunne lade som om, for at kunne håndtere omverdenens krav. Certificering og andre foranstaltninger tjener nogle gange mest som vinduespynt, hvorimod de andre gange formentlig tjener deres angivelige formål, eller begge dele, idet organisationer både kan agere defensivt og proaktivt. Men det afgø- 2 OHSAS står for: Occupational Health and Safety Assessment System, der er et arbejdsmiljøledelsessystem som virksomheder kan blive certificeret efter på linie med kvalitet. (Se f.eks. Dansk Standard, 1996). 3 Traditionel organisationsteori lægger stor vægt på en kausal sammenhæng mellem strategi, beslutning og handling, som gør det vanskeligt at forstå hvorfor organisationer ofte er usammenhængende størrelser. Som Nils Brunsson fremhæver, så har vi en tendens til beskrive sådanne organisationer som dårligt fungerende og vil straks anbefale dem at tage sig sammen (Brunsson, N., 2002: 11). En manglende sammenhæng mellem beslutninger og handlinger kan være eneste løsning på inkonsistente omverdenskrav, en problemstilling vi vender tilbage til i kapitel 3 og 5. Mellem papiret og virkeligheden 5

17 Kapitel 1 rende her er, at omverdenen har betydning for virksomheders prioritering af sociale og miljømæssige forhold. Inden for de seneste år har det sociale ansvar fået større betydning for virksomheders legitimering i omverdenen, og især på områder hvor virksomheder selv er en del af problemet, hvilket især gør sig gældende i relation til, fx nedslidning og arbejdsulykker (se introduktion til temanummer om virksomheders sociale ansvar, Tidsskrift for Arbejdsliv, Temaredaktionen, 1999:1). Arbejdsmiljø og sikkerhed bliver da også i stigende grad knyttet sammen med virksomhedernes sociale ansvar (Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2004). Men omverdenens krav til virksomhedernes sociale ansvar er nødvendigvis ikke lige vigtig for alle typer af virksomheder, og sådanne krav er nødvendigvis ikke de samme for alle typer af organisationer. Der stilles formentlig ikke de samme krav til byggevirksomheders sociale ansvar, som der stilles til, fx banker, hospitaler eller medicinalfirmaer. For de større benzinselskaber, fx Shell, har omverdenskrav betydet at interessenterne (stakeholders) har fået øget fokus på olieindustriens påvirkning af miljøet, altså ikke bare myndigheder, men også kunder, miljøbevægelser og offentlighed i bredere forstand. Virksomheders sociale ansvar ser ud til at have en stigende betydning for, hvordan virksomheder profilerer sig, og det er rimeligt at antage, at der ligger et reelt pres fra omverdenen, måske især på større virksomheder, om at handle socialt ansvarligt. Byggevirksomheder er dog karakteriseret ved at de i høj grad repræsenterer handlingsorganisationer (Brunsson, N., 2002), som er kendetegnet ved et stærkt fokus på produktion. Dette kan udgøre en barriere for byggevirksomheder til at omstille sig, og varetage omverdenskrav i bredere forstand, herunder omverdenskrav der forbindes med social ansvarlighed i forhold til sikkerhed og arbejdsulykker. Om arbejdssikkerhed er en del af de omverdenskrav byggevirksomheder bliver konfronteret med, og hvordan de tackler sådanne krav, det vil blive undersøgt i denne afhandling. Undersøgelsen tager udgangspunkt i bygge- og anlægsbranchen og er udformet som et case studie af et byggeprojekt, Danmarks Radios nye multimediehus på Amager. Dels har dette byggeprojekt omverdenens bevågenhed, og dels har bygherren, Danmarks Radio, sat sig for at DR Byen skal være Danmarks sikreste byggeplads. Det kunne gå hen og blive en model for hvordan store byggeprojekter skal gennemføres i fremtiden, og derfor er det interessant og relevant at undersøge, hvordan arbejdssikkerhed og omverdensrelationer håndteres i sådan en sammenhæng. 6 Johnny Dyreborg, 2006

18 Problemet 1.2 Problemstilling Afhandlingen forholder sig til en samfundsmæssig problemstilling, der vedrører den betydning, som omverdenen tillægger virksomheders sociale ansvar, dels som samfundsmæssige aktører og dels i forhold til produkter og produktionsmæssige aktiviteter. Det erkendes i stigende grad, at omverdenens sociale accept af virksomhederne, og disses handlinger, har afgørende betydning for hvordan de klarer sig. Det er sådan set nogle nye aktører, der kommer ind i billedet, og som også kunne få betydning for hvordan byggevirksomheder disponerer, med hensyn til arbejdssikkerhed. Sikkerhedsorganisationen betragtes som rygraden i virksomhedernes løbende sikkerhedsarbejde, den der skaber drivkraften i forbedringer af sikkerheden i den enkelte virksomhed, og dermed bidrager til højnelse af standarden generelt. Men når andre aktører i omverdenen begynder at stille krav til byggevirksomheders arbejdssikkerhed, kan der skabes en ny dynamik mellem organisationen og omverdenen, der kunne få betydning for byggevirksomheders håndtering af arbejdssikkerhed. I en længere historisk periode, har arbejdssikkerhed primært været et anliggende mellem ledelse og medarbejdere internt på virksomheden, centreret omkring sikkerhedsorganisationen, suppleret med myndighedskontrol. Men i det omfang at byggebranchen tillægges et socialt ansvar fra omverdenen, i relation til sikkerhed og nedslidning af bygningsarbejdere, kunne det betyde, at byggevirksomheder ikke kan begrænse sig til en intern samarbejdsstrategi omkring arbejdssikkerhed, men må orienterere sig mod en bredere omverden. Hvor det interne samarbejde omkring sikkerhed primært er funderet på partssamarbejdet og arbejdsmiljølovens regler og standarder, så er dette ikke nødvendigvis tilfældet med omverdenens krav. Disse krav tager nødvendigvis ikke afsæt i love og regler, men kan være baseret på normer og forståelser der opstår i helt andre sammenhænge. Dette kan sætte nogle helt andre rammer omkring det enkelte byggeprojekts prioritering og håndtering af sikkerhedsarbejdet, herunder de hensyn der skal tages til de interne sikkerhedsinteresser, og interesser knyttet til betydende aktører i omverdenen. Det er denne tilsyneladende nyorientering, som vil blive genstand for denne afhandling. I afhandlingen anlægges et indefra perspektiv, således forstået, at jeg tager udgangspunkt i hvordan entreprenør og bygherreorganisation fortolker og forstår samfundsmæssige og organisatoriske krav til sikkerhed, samt hvordan sikkerheden bliver håndteret. Det er i omverdenen, at opfattelsen af virksomheden som socialt ansvarlig bliver dannet, men det er bygherre og entreprenør der må legitimere politikker og handlinger udadtil. Det er således afhandlingens kerne at undersøge krydsfeltet, dels mellem omverdenens krav og hvor- Mellem papiret og virkeligheden 7

19 Kapitel 1 dan disse krav bliver opfattet i organisationen, og dels hvordan sikkerhed håndteres indadtil og legitimeres udadtil. Krav skal forstås som både ekspliciterede krav, og som krav der er taget for givet. Omverdenskrav skal ikke opfattes som værende entydige, men at der nærmere er tale om, at sådanne krav kan være inkonsistente i både tid og rum. Der er således ikke kun tale om, at der er modsætninger mellem ydre og indre krav, men at der meget vel kan være tale om inkonsistente krav, både internt i organisationen og i organisationens omverden. Men i afhandlingen tages udgangspunkt i hvordan organisationsmedlemmer opfatter disse omverdenskrav, og hvordan de handler i forhold til disse. Jeg anser ligeledes dette krydsfelt som et vigtigt udgangspunkt for gennemførelsen af foranstaltninger til reduktion af arbejdsulykker. Det er i organisationens praksis at sikkerheden får en konkret, både materiel og betydningsmæssig udformning, men hvis omverdenen er med til at definere mål og midler i sikkerhedsarbejdet, må forebyggelsesinitiativer tage højde for dette. Det er netop i forhold til disse mål og midler at organisationen må legitimere sig, og dette kan blive et vigtigt orienteringspunkt for strategier i sikkerhedsarbejdet, i det omfang arbejdssikkerhed har betydning for social ansvarlighed. Der er således to gennemgående og sammenhængende temaer i denne afhandling, dels byggevirksomheders relationer til omverdenen, og dels den interne håndtering af sikkerhedsarbejdet. I afhandlingen undersøges således de sociale og organisatoriske processer der udspiller sig i case organisationen, samt de institutionelle bindinger der gør sig gældende i relation til håndteringen af sikkerheden, herunder den mening og betydning som de enkelte aktører, eller grupper af aktører, tillægger risikoadfærd og sikkerhed i arbejdet. Der er således anlagt et perspektiv hvor opfattelser og betydninger fungerer som retningslinier for handlinger eller ikke-handlinger, i relation til sikkerhed og arbejdsulykker. Det betyder at det der undersøges, er de begrundelser, eller former for legitimitet, der gør sig gældende i håndteringen af sikkerheden, samt de forståelser af årsager og modeller for risikohåndtering der er på spil i sikkerhedsarbejdet på en byggeplads. Afhandlingen har således til formål at undersøge følgende problemstilling: Arbejdssikkerhed har primært været et anliggende mellem ledelse og medarbejdere internt på virksomheden, suppleret med statslig kontrol, men byggebranchen tillægges i stigende omfang et socialt ansvar fra omverdenen. Hvordan tackler byggevirksomheder omverde- 8 Johnny Dyreborg, 2006

20 Problemet nens krav til arbejdssikkerhed, og hvilken betydning har det for den interne håndtering af sikkerhed. Problemstillingen fordrer at virksomheden ses i relation til sin omverden, hvorfor der er anlagt et åbent perspektiv på virksomhedens organisation, altså virksomheden ses i sin kontekst, et perspektiv der vil blive uddybet i kapitel 3. Hvis omverdenen er med til at definere mål og midler for byggevirksomheder, fx at der stilles sociale krav til den måde der produceres på, hvad sker der så med virksomhedernes forståelse og håndtering af sikkerheden? Hvordan tackler byggevirksomheder omverdenskrav til sikkerhed der opfattes som krævende, men også usikre og tvetydige med hensyn til deres konkrete indhold? Omverdenskrav skal forstås som værende mangfoldige, tvetydige og foranderlige på samme tid - det der gælder i dag gælder måske ikke i morgen - det der gælder for et udsnit af omverdenen, gælder måske ikke for et andet udsnit. Det er ikke så meget tekniske krav, som det vil være institutionelle krav der er i fokus, altså de kulturelle regler og taget for givet forståelser af hvad der er social ansvarlighed. Omverdenskrav er i den forstand komplekse og påfører organisationen usikkerhed, om hvordan den kan fastholde billedet af at være sikkerhedsansvarlig udadtil. Således vil afhandlingen dels undersøge, hvorvidt omverdenskrav til arbejdssikkerhed er blevet en del af omverdenens krav til en socialt ansvarlig byggevirksomhed, og dels undersøge, hvordan disse krav opfattes af byggevirksomheder, altså hvilket billede den skaber af omverdenskrav til sikkerhed, samt hvordan organisationen tackler disse krav. Omverdenskrav går begge veje, det er ikke nok at efterleve krav til, fx social ansvarlig håndtering af arbejdssikkerhed, men organisationer må ligeledes demonstrere over for omverdenen, at de efterlever kravene, eller har tænkt sig at gøre det. Og virksomheder er på den anden side, gennem deres handlinger og interaktion med omverdenen, med til at etablere disse opfattelser, altså de bidrager til at etablere den omverden og de betingelser som de selv er underlagt. I det åbne perspektiv er organisationer selv med til at iscenesætte den virkelighed de i næste moment selv bliver underlagt (Weick, K. E., 1979). Der er således tale om et gensidigt forhold mellem organisation og omverdenen, hvor organisationens grænser ikke altid er helt klare. Byggevirksomheders interne struktur og måder at organisere sig på er med til at bestemme den optik og det perspektiv, som lægges på omverdenens krav til virksomhedens håndtering af sikkerheden på byggepladsen, samtidig med at omverdenen ud- Mellem papiret og virkeligheden 9

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Bent Kofoed, Teknologisk Institut Kim Lyngby Mikkelsen & Pete Kines, AMI Stig Christensen, NCC Arbejdsmiljøkonferencen

Læs mere

Sikkerhedskultur på en BygSoL byggeplads: Kommunikation om produktion og sikkerhed

Sikkerhedskultur på en BygSoL byggeplads: Kommunikation om produktion og sikkerhed Sikkerhedskultur på en BygSoL byggeplads: Kommunikation om produktion og sikkerhed Pete Kines Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Tidligere Arbejdsmiljøinstituttet) BygSoL Afslutningskonference

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Kim Lyngby Mikkelsen, Senior forsker, AMI Pete Kines, Forsker, AMI Lene Levering, Kvalitets og Arbejdsmiljøleder ArbejdsMiljøkonferencen 19. september

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Forebyggelsen af Arbejdsulykker Hvad virker bedst i forebyggelsen af arbejdsulykker, Det Nationale og hvor er der huller i vores viden? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Konference om manglende registrering

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Arbejdsulykker og sikkerhedskultur: Måling og intervention i bløde værdier Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Betonelementfabrikker i Sverige og Danmark Pete Kines, Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Promecon. Sikker adfærd barrierer begrebet

Promecon. Sikker adfærd barrierer begrebet Promecon Sikker adfærd barrierer begrebet Introduktion Monberg Thorsen a/s, Grundlagt 1919 2001 Fusionere til MT Højgaard a/s 2002 Datterselskab - Promecon a/s 3 faste produktionsadresser. Fredericia,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe Arbejdsmiljøuddannelser Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 2 Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fast driftssted Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital

Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere