Perinatal mortalitet på Færøerne efter diagnose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perinatal mortalitet på Færøerne 1961-89 efter diagnose"

Transkript

1 Perinatal mortalitet på Færøerne efter diagnose Landslægeembedet på Færøerne tog i 1988 initiativet til afholdelse af en konference på Færøerne i fjor med islandsk deltagelse. Baggrunden for initiativet var den kendsgerning, at Færøerne desværre gennemgående har ligget på et lidt højere niveau end Danmark, Island, Norge, Sverige og Finland, det vil sige de andre nordiske lande bortset fra Grønland, når der er tale om dødfødselshyppighed, døde pr levendefødte i første leveuge og spædbørnsdødelighed. At Island så tilmed var det land i Norden, der længe havde haft den laveste dødelighed inden for de nævnte kategorier, gjorde det ekstra relevant at få lejlighed til ved en konference på Færøerne at høre, hvorledes islændingene har båret sig ad med at opnå deres gode resultater. For at illustrere problematikken vil jeg indledningsvis vise nogle tabeller, der er fremstillet med Yearbook of Nordic Statistics 1987 som kilde. Jeg har til denne konference valgt emnet perinatal mortalitet på Færøerne 1961 til 1989 efter diagnose. Titlen er ambitiøs, og jeg vil derfor med det samme lægge vægt på, at der her kun er tale om en lille foreløbig opgørelse, som senere af mig eller andre vil blive fulgt op af en mere dybtgående, som tillige inddrager en række andre parametre ud over dem, der indgår i denne opgørelse. MATERIALE OG METODE Materialet består af oplysninger fra den færøske landslæges årsberetning for perioden 1961 til Der er tale om de oplysninger, som findes vedrørende antallet af dødfødte samt antallet af døde spædbørn for hvert enkelt år samt om de dødsårsager, der anføres for de dødfødte og døde spædbørn. Oplysningerne i landslægens årsberetning om dødsårsagerne er baseret på, hvad der har været anført på de enkelte børns dødsattester. Man har i dette arbejde således ikke haft de enkelte børns journaler medinddraget, ej heller obduktionsberetninger. Hvad angår obduktioner i øvrigt kan jeg oplyse, at sådanne kun foretoges sjældent eller yderst sjældent, inden der blev ansat en patolog ved Landssjúkrahúsið i Tórshavn sidst i 1970-erne. Vedrørende spædbørnsdødelighed fremgår det desværre ikke af de hidtidige årsberetninger fra landslægen, hvornår de enkelte dødsfald med diagnose indtraf i løbet af første leveår, men som det senere vil fremgå af tabellerne, er det som regel ikke svært at se, hvilke børn, der dør i løbet af de første levedøgn og hvilke, der dør senere i spædbørnsperioden. Ved en grundigere og mere omfattende opgørelse vil der naturligvis blive medinddraget andre parametre, specielt hvad angår præmaturitet, dødstidspunkt, moders alder, tidligere graviditeter, oplysning om obduktion, samt eventuelle indgreb i forbindelse med fødslen. I de tabeller, der nu vil blive præsenteret, er stort set samme model anvendt i alle tabellerne, idet jeg først gennemgår dødfødte i fem års perioder, bortset fra en enkelt fire års periode, i tidsrummet , og herefter stadig med samme model gennemgår spædbørnsdødeligheden i samme perioder. RESULTATER Tabel 1 viser dødfødte på Færøerne efter diagnose i 5 års perioder fra Som man vil se, har jeg inddelt diagnoserne i otte hovedgrupper. Af malformationer findes der kun én, og det drejede sig her om hydrocephalus. Isoimmunisation var der ingen tilfælde af, og som 1

2 det vil ses af de senere tabeller optræder denne diagnose yderst sjældent, og man kunne derfor nok have strøget denne diagnose som hovedgruppe. Toxæmi udgjorde knapt 10 % af dødsfaldene i denne periode, hvorimod blødning før fødslen vejer tungt med næsten en tredjedel af tilfældene. Mekanisk årsag, - i denne periode kun på grund af tilstande ved navlesnor, - forekommer kun i tre tilfælde, medens sygdom hos moderen i intet tilfælde er blevet angivet som årsag til dødfødsel i denne femårs periode. Langt den største gruppe er den med ukendt årsag, hvor der på dødsattesten kun var angivet diagnoser som asphyxia intrauterina, maceration eller lignende. Tabel 2 viser fordelingen af dødsårsager hos dødfødte i perioden 1966 til 70, og det ses, at også i denne periode er grupperne antepartum hæmorrhagi og ukendt de dominerende, tegnende sig for 70 % af samtlige døde. Tabel 3 viser dødsårsagerne for døde i perioden 1971 til 75. Man bemærker, at gruppen toxæmi stadig tegner sig for en relativ stor del, 15 % af samtlige dødsfald. I øvrigt kan man se, at antepartum hæmorrhagi og ukendt årsag stadig er fremtrædende. Tabel 4 - perioden omhandler af praktiske grunde kun fire år modsat de øvrige perioder på fem. Det bemærkes, at toxæmi som dødsårsag nu er faldet tydeligt i forhold til de forudgående perioder, ligeledes gruppen ukendt årsag. Samlet er der i denne periode sket et markant fald i antal dødfødte på Færøerne. Tabel 5 perioden viser, at der nu for første gang i en fem års periode ikke forekommer et eneste dødsfald som følge af toxæmi. Antallet med navlestrengskomplikationer er påfaldende høj i denne periode i forhold til de foregående, især når man tager i betragtning, at det samlede antal dødfødte er formindsket til 31. Gruppen med ukendt årsag udgør i denne periode kun godt 20 % mod 50 % i , ligesom gruppen antepartum hæmorrhagi er stærkt reduceret. Af tabel 6 - omhandlende perioden fremgår, at der i femårsperioden kun har figureret malformation som dødsårsag hos ét barn. Som det er fremgået af de foregående tabeller har dette tal været nogenlunde uændret, svarende til et til to tilfælde for hver femårs periode. Antepartum hæmorrhagi var der kun tre af. Til sammenligning kan vi erindre, at der i denne gruppe for perioden 1961 til 65 forekom 20 tilfælde. Tabel 7 viser en sammenfatning af samtlige seks perioder fra 1961 til og med 1989 fordelt på de samme otte hovedgrupper. Vi ser også i denne tabel, hvorledes tallet af malformationer ligger konstant, ligeledes gruppen diverse. Isoimmunisation er som helhed sjældent årsag til dødfødsel i de omtalte perioder. Det klareste fald ses i gruppen antepartum hæmorrhagi og i gruppen med ukendt årsag. Mekanisk årsag viser ikke nogen tydelig tendens. Sammenfattende kan vi sige, at der er sket en kraftig reduktion af antal dødfødte siden 1961, og at dette fald især ses fra femårsperioden 1971, - 75 og til , samt fra perioden og til Tendensen til fald findes imidlertid i samtlige nordiske lande, og som nævnt i indledningen ligger Færøerne desværre gennemgående på et lidt højere niveau end de øvrige nordiske lande. Det er svært at sige noget om, hvorvidt tilstanden er blevet ændret i løbet af de sidste par år, idet tallene for Færøerne jo er meget små, og man derfor skal regne med ret stor tilfældig statistisk variation. Det anses derfor for mest hensigtsmæssigt at vurdere udviklingen ved sammenligning af fem års perioder. Vi skal herefter se på nogle tabeller vedrørende spædbørnsdødeligheden på Færøerne efter diagnose. Oprindelig var det hensigten udelukkende at holde sig til døde i første leveuge, men dette har ikke kunnet lade sig gøre udfra landslægens årsberetninger, hvorfor man er nødt til at se på hele spædbørnsperioden, det vil sige det første leveår under et. I lighed med de andre nordiske lande er den største del af døde i første leveår dem, der dør i den første leveuge, og 2

3 af diagnoserne. der fremgår af tabellerne, kan man til en hvis grad slutte sig til, hvilke der er døde i nyfødthedsperioden. Tabel 8 viser spædbørnsdød på Færøerne efter diagnose i perioden 1961 til 65. Det ses måske af tabellen, at diagnoserne i nogle tilfælde fremstår på dansk, i andre på latin. Årsagen til dette er, at man har holdt sig konsekvent til diagnoseangivelsen i landslægens årsberetning. Det ses, at gruppen malformation udgør i alt 11, eller 14 %. Efter oplysningerne ses ingen at være døde af isoimmunisation, toxæmi, antepartum hæmorrhagi, ved mekaniske forhold eller sygdom hos moderen. Derimod er der ikke færre end 45, hvor dødsårsagen må betegnes som ukendt, eller godt 55 %. Diagnosen debilitas congenita optræder i et meget stort antal i de første 3 femårs perioder, hvorefter den forsvinder. Hvad begrebet debilitas congenita i øvrigt dækker over kan være lidt svært at udtale sig nøjere om, men dette spørgsmål vil formentlig kunne afklares ved en senere mere tilbundsgående undersøgelse, hvor man i materialet medinddrager såvel eventuelle hospitals - som læge - og jordemoderjournaler. Af tabel 9 ses, at diagnosen debilitas congenita fortsat er den langt dominerende, således at ukendt dødsårsag i perioden 1966 til 70 udgør ikke mindre end 60 %. I hovedgrupperne toxæmi, antepartum hæmorrhagi og mekaniske forhold figurerer kun ét tilfælde tilsammen med disse som dødsårsag i fem års perioden. Det forekommer nærliggende at antage, at i hvert fald nogle dødsfald med ukendt årsag kunne henføres til en af disse hovedgrupper, men bl.a. det forhold, at der ikke har været let adgang til at få foretaget obduktion, har formentlig vanskeliggjort en nærmere diagnostik. Tabel 10 - perioden viser et fald i spædbørnsdødeligheden i forhold til femårsperioden forud. Man kan her bemærke, at diagnosen debilitas congenita er faldet til en tredjedel i forhold til årene forud. Derimod er diagnoserne asphyxia og asphyxia + præmaturitas begyndt at optræde i modsætning til de foregående år. Formentlig dækker alle de nævnte diagnoser over samme tilstand. Det bemærkes, at der i intet tilfælde angives antepartum hæmorrhagi, mekanisk misforhold eller sygdom hos moder som årsag til spædbarnets død. I fire års perioden 1976 til 79 se tabel 11 figurerer diagnosen debilitas congenita for første gang ikke på nogen af dødsattesterne vedrørende spædbørn på Færøerne. I det hele taget er antallet af dødsfald med ukendt årsag faldet kraftigt, ligesom antallet af døde spædbørn i alt er faldet tydeligt i forhold til de forudgående perioder. Tabel 12 viser spædbørnsdødeligheden for perioden 1980 til Det ses, at gruppen med ukendte eller uspecificerede dødsårsager fortsat er ret lille, samtidig med, at der nu optræder nogle tilfælde under hovedgrupperne antepartum hæmorrhagia og mekaniske forhold i modsætning til de første 3 fem års perioder. Dette kan indikere, at diagnostikken er blevet forbedret, samtidig med at svangerskabsprofylaksen og fødselsforholdene er blevet forbedret. Tabel 13 vedrørende den sidste fem års periode viser ikke de store afvigelser i forhold til den foregående tabel. Gruppen med ukendt som dødsårsag er beskeden i forhold til tidligere, og diagnosen debilitas congenitas findes ikke længere. Man har valgt at placere præmaturitas og postmaturitas under ukendt dødsårsag, selv om det måske kan diskuteres, om disse diagnoser burde anføres under diverse, men problematikken her svarer vel til, hvad man ser i forbindelse med dødsårsagsregistrering og diagnoser, når der på dødsattesten for eksempel anføres aetas eller alderdomssvækkelse i stedet for en mere specifik medicinsk diagnose. Under diverse er der i denne tabel anført Werdnig - Hoffmann syndrom med ét tilfælde. Denne sygdom burde måske placeres oppe i hovedgruppen malformation, da der er tale om en medfødt arvelig lidelse. 3

4 Omvendt kan man altid diskutere, om det er rimeligt at placere pludselig uventet spædbørnsdød under diverse, men dette begreb har vundet indpas som en veldefineret dødsform hos en bestemt aldersgruppe, og der er næppe nogen af disse tilfælde, som har fået påhæftet diagnosen, uden at der er blevet foretaget obduktion. I dette foredrags næstsidste tabel - tabel 14 - har man anført diagnoserne i forbindelse med spædbørnsdød i hovedgrupper for samtlige seks perioder. Det mest markante fald er sket i gruppen ukendt dødsårsag, ligesom infektioner hos børn som dødsårsag synes at være nedbragt til et minimum. Intet tilfælde med spædbørnsdød i forbindelse med isoimmunisation har fundet sted på Færøerne i perioden fra 1961 til 89. Antal af malformationer ligger konstant på cirka 10 pr. periode, og spædbørnsdødeligheden som helhed er faldet til cirka det halve i løbet af hele perioden. I den sidste tabel - tabel 15 - har man sammenfattet dødsårsagerne for dødfødte plus spædbørnsdødsfa]d på Færøerne i løbet af hele perioden. Ligesom i den forudgående tabel ligger antallet af malformation som dødsårsag meget konstant igennem hele perioden. Isoimmunisation som dødsårsag er meget sjælden. Toxæmi som dødsårsag har ligget nogenlunde stabil fra 1961 til 75, hvorefter antallet er faldet til cirka en fjerdedel for de sidste 3 perioder. Antepartum som dødsårsag er faldet jævnt for hvert tiår, idet der var 45 med denne dødsårsag i 1960-erne, 25 i 1970-erne og 12 i 1980-erne. Mekaniske forhold i forbindelse med fødslen synes fortsat at spille en rolle i forbindelse med perinatal mortalitet på Færøerne, idet der ikke kan spores nogen signifikante ændringer i de relativt små tal, der foreligger. Ej heller viser sygdom hos moderen som dødsårsag nogen sikker statistisk ændring. Infektion hos moder eller barn optræder i dag sjældent som dødsårsag, hvorimod denne i den første fem års periode udgjorde over 10 %. Gruppen diverse holder sig nogenlunde uændret, medens ukendt dødsårsag viser en klart vigende tendens fra perioden 1961 til 75 i forhold til perioden 1976 til 89. Det fremgår til slut af tabel 15, at dødeligheden både blandt dødfødte og spædbørnsdødsfald på Færøerne har været jævnt faldende i løbet af de sidste 30 år. Dette kan man med rette glæde sig over, men vi må på Færøerne dog stadig være opmærksomme på, at vi kan nå endnu bedre resultater, når man tager de tilsvarende islandske tal til sammenligning. (Diskussionen med konklusion blev fremsat i mundtlig form). 4

5 Tabel 1. Dødfødte på Færøerne efter diagnose Malformation 1 (Hydrocephalus) Toxæmi 6 (Præeclampsia/eclampsia) Antepartum hæmorrhagi 17 (For tidlig løsning af placenta) 2 (Placenta prævia) 1 (Stærk blødning) Mekanisk 2 (Fremfalden navlesnor) 1 (Knude på navlesnoren) Diverse 2 (Lille, underudviklet placenta) 1 (Degeneration af placenta) 1 (Hydramnion) Ukendt 33 (Asphyxia intrauterina, maceratio etc.) Ialt 67 Levendefødte 4172 Tabel 2. Dødfødte Malformation 1 (Uspecificeret) Isoimmunisation 1 (Erythroblastosis) Toxæmi 7 (Præeclampsia/eclampsia) Antepartum hæmorrhagi 22 (For tidlig løsning af placenta) 2 (Placenta prævia) 1 (Blødning) Mekanisk 3 (Fremfalden navlesnor) 1 (Navlesnor om hals) 1 (Vanskelig fremtrækning af sidstkommende hoved) Sygdom hos moder 2 (Albuminuri) Diverse 3 (Insufficientia placenta) 1 (Degeneration af placenta) Ukendt 21 (Asphyxia intraut., maceratio etc.) Ialt 66 Levendefødte

6 Tabel 3. Dødfødte Malformation 1 (Omphalocele) Isoimmunisation 1 (Rhesusimmunisering) Toxæmi 8 (Præeclampsi/eclampsi) Antepartum hæmorrhagi 9 (For tidlig løsning af placenta) 2 (Placenta prævia) 1 (Randfikseret navlesnor med blodig fostervæske) Mekanisk 2 (Fremfalden navlesnor) 2 (Ruptura uteri) Sygdom hos moder 1 (Trauma abdominis) Diverse 6 (Insufficientia placenta) Ukendt 20 Ialt 53 Levendefødte 3987 Tabel 4. Dødfødte (NB: 4 år) Malformation 1 (Hydrocephalus) 1 (Uspecificeret) Toxæmi 2 (Præeclampsi) Antepartum hæmorrhagi 12 (For tidlig løsning af placenta) Mekanisk 1 (Kort navlesnor) Sygdom hos moder 2 (Hypertens. art., diabetes, epilepsi) 1 (Trafikuheld) Diverse 6 (Insuff. placenta) Ukendt 6 (Intrauterin asfyxi) 1 (Ukendt) Ialt 33 Levendefødte

7 Tabel 5. Dødfødte Malformation 1 (Medfødt hjertesygdom) 1 (Uspecificeret) Toxæmi 0 Antepartum hæmorrhagi 4 (For tidlig løsning af placenta) 1 (Ablatio placenta totalis) Mekanisk 1 (Navlestreng om halsen) 1 (Knude på navlestreng) 4 (Navlestrengskomplikation uspecificeret) 1 (For tidlig hindebristning gemelli) Sygdom hos moder 3 (Blodtryksforhøjelse i graviditeten) 1 (Morbilli) 1 (Trafikulykke) Diverse 5 (Insuff. placenta) Ukendt 5 (Intrauterin asfyxi) 2 (Ukendt) Ialt 31 Levendefødte 3592 Tabel 6. Dødfødte Malformation 1 (Downs syndrom) Toxæmi 2 (Præeclampsi) Antepartum hæmorrhagi 3 (For tidlig løsning af placenta) Mekanisk 1 (Navlesnor stramt om halsen) Diverse 4 (Placentainsufficiens) 1 (Infarctus placentae) 1 (Amnionitis) Ukendt 5 (Intrauterin asfyxi) 1 (For tidlig fødsel) Ialt 19 Levendefødte

8 Tabel 7. Dødfødte på Færøerne (hovedgrupper) (4 år) Malformation Toxæmi Antepartum hæmorrhagi Mekanisk Sygdom hos moder Diverse Ukendt Ialt Tabel 8. Spædbørnsdød på Færøerne efter diagnose Malformation 1 (Anencaphali) 2 (Hydrocephalus) 6 (Misdannelser af hjerte/kar) 2 (Atresi af tarmkanal) Toxæmi 0 Antepartum hæmorrhagi 0 Mekanisk 0 Infektion hos barn 17 (Uspecificeret) 1 (Septicæmi) Diverse 2 (Ydre spærring) 3 (Intracraniel blødning) 1 (Leukæmia) Ukendt 44 (Debilitas congenita) 1 (Ukendt) Ialt 80 8

9 Tabel 9. Spædbørnsdød Malformation 2 (Anencephali) 4 (Medfødt hjertemisdannelse) 1 (Mongolismus) 1 (Hepatomegali) 1 (Hernia diaphragmatica) 1 (Omphalocele) 2 (Misdanneler i urogen. system) Toxæmi 0 Antepartum hæmorrhagi 0 Mekanisk 1 (Ruptura tentorii) Infektion hos barn 7 (Bronchopneumoni) 3 (Meningococsepsis) 2 (Gastroenteritis) 1 (Pneumococsepsis) Diverse 3 (Aspiratio) 1 (Tumor renis bilat.) Ukendt 45 (Debilitas congenita) 1 (Ukendt) Ialt 76 Tabel 10. Spædbørnsdødelighed Malformation 5 (Medfødt hjertemisdannelse) 1 (Atresia oesophagi) 1 (Omphalocele) 1 (Uspecificeret) Toxæmi 2 (Eclampsi) Antepartum hæmorrhagi 0 Mekanisk 0 Infektion hos barn 2 (Bronchopneumoni) 1 (Encephalitis) Diverse 1 (Abdominaltumor) 1 (Dermatitis exfoliativa) 2 (Intracraniel blødning) 1 (Suffocatio) 2 (Pludselig uventet spædbørnsdød) Ukendt 16 (Debilitas congenita) 11 (Asphyxia) 6 (Asphyxia og præmaturitas) 1 (Respitationsinsufficiens) Ialt 54 9

10 Tabel 11. Spædbørnsdødelighed (4 år) Malformation 8 (Uspecificeret misdannelse) Toxæmi 0 Antepartum hæmorrhagi 1 (Placenta prævia) Mekanisk 0 Sygdom hos moder 1 (Toxoplasmose) Infektion hos børn 1 (Encephalitis) 2 (Sepsis) 1 (Gastroenteritis) Diverse 2 (Pludselig uventet spædbørnsdød) 3 (Intracraniel blødning) 1 (Aspiratio) 1 (Hypertermi) 1 (Indeklemt lyskebrok) Ukendt 2 (Asphyxia i forb. m. præmaturitas) 3 (Resp. Distr. Syndr.) 1 (Resp. insuff.) 2 (Ukendt) Ialt 30 Tabel 12. Spædbørnsdødelighed Malformation 1 (Medfødt lungemisdannelse) 2 (Multiple medfødte misdannelser) 1 (Downs syndrom) 3 (Medfødt nyremisdannelse) 1 (Atresia ani med rectovaginal fistel) 1 (Meningocele) Toxæmi 1 (Præeclampsi) Antepartum hæmorrhagi 2 (Ablatio placentae) Mekanisk 2 (Fødselslæsion med intracraniel blødning) 1 (Livmoderhalsinsufficiens) Infektion hos barn 2 (Sepsis) 1 (Encephalitis) 2 (Meningococsepsis) Diverse 2 (Pludselig uventet spædbørnsdød) Ukendt 1 (Asphyxia neonatorum) 4 (Præmaturitas) 2 (Respiratory Distr. Syndr.) 1 (Ukendt) Ialt 31 10

11 Tabel 13. Spædbørnsdødelighed Malformation 5 (Medfødt hjertesygdom) 1 (Mellemgulvsbrok) 1 (Myelomeningocele) 2 (Hydrocephalus) 1 (Medfødt hjerte- og nyrelidelse) Toxæmi 0 Antepartum hæmorrhagi 2 (Placentaløsning) Mekanisk 1 (Navlestrengskomplikation) Infektion hos barn 1 (Meningococsygdom) Diverse 6 (Pludselig uventet spædbørnsdød) 1 (Werdnig-Hoffmann syndrom) 1 (Aspiratio) 1 (Fejl ved livmoderkagen) 1 (Hjerneblødning) 1 (Myocarditis) Ukendt 5 (Intrauterin asphyxi) 7 (Præmaturitas) 1 (Postmaturitas) 1 (Ukendt) Ialt 39 Tabel 14. Spædbørnsdød på Færøerne (hovedgrupper) (4 år) Malformation Toxæmi Antepartum hæmorrhagi Mekanisk Sygdom hos moder Infektion hos barn Diverse Ukendt Ialt

12 Tabel 15. Dødfødte + spædbørnsdødsfald på Færøerne (hovedgrupper) (4 år) Malformation Toxæmi Antepartum hæmorrhagi Mekanisk Sygdom hos moder Infektion hos moder eller barn Diverse Ukendt Ialt

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark,

Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark, Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark, 2012-2014 REHPA NOTAT NR. 2 MARTS 2017 Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark, 2012-2014 Forfatter Lene Jarlbæk Copyright

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.034 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2014. Det er en stigning

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 2002 (foreløbig opgørelse) 2003:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1997-2001 2003:12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 KEJSERSNIT 1973-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1973-2003 2004:23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Foreløbige ulykkestal september 2016

Foreløbige ulykkestal september 2016 Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 218-23 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 217... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans Befolkningsprognose pr. 1. januar 2018 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2018. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen 09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER

Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER Foredrag holdt ved Nordisk Medicinaldirektørmøde i Tórshavn 23. august 2005 Af Høgni Debes Joensen Jeg er blevet anmodet om at levere et kort indlæg om NOMESKO

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2012 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2003-2012 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet

Læs mere

FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD

FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD Foredrag holdt på seminaret Sundhed og velfærd hos børn i Reykjavik 2. juni 200 Af Høgni Debes Joensen Børns helse kan belyses på flere måder. Jeg har her valgt først at

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2.

Nr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2. Nr. 1 / November 211 Sygdomme i bevægeapparatet sender hvert år 3. danskere på førtidspension, viser en ny analyse fra. Niveauet har været uforandret siden 23, hvor den seneste førtidspensionsreform trådte

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed i 211 1.2. Svangerskabsafbrydelse

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

PERSONER MED HANDICAP

PERSONER MED HANDICAP PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP Naalakkersuisut, 217 PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP 1. Data Kort introduktion

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet

Læs mere

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik

Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Ved årsskiftet 2004/2005 er 1849 børn registreret i Synsregisteret. Herudover er der 75 børn som er registreret som høringssager, hvor der afventes

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Revideret den 1. juli 21 Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2008-2017 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale 5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere