Perinatal mortalitet på Færøerne efter diagnose
|
|
- Lærke Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Perinatal mortalitet på Færøerne efter diagnose Landslægeembedet på Færøerne tog i 1988 initiativet til afholdelse af en konference på Færøerne i fjor med islandsk deltagelse. Baggrunden for initiativet var den kendsgerning, at Færøerne desværre gennemgående har ligget på et lidt højere niveau end Danmark, Island, Norge, Sverige og Finland, det vil sige de andre nordiske lande bortset fra Grønland, når der er tale om dødfødselshyppighed, døde pr levendefødte i første leveuge og spædbørnsdødelighed. At Island så tilmed var det land i Norden, der længe havde haft den laveste dødelighed inden for de nævnte kategorier, gjorde det ekstra relevant at få lejlighed til ved en konference på Færøerne at høre, hvorledes islændingene har båret sig ad med at opnå deres gode resultater. For at illustrere problematikken vil jeg indledningsvis vise nogle tabeller, der er fremstillet med Yearbook of Nordic Statistics 1987 som kilde. Jeg har til denne konference valgt emnet perinatal mortalitet på Færøerne 1961 til 1989 efter diagnose. Titlen er ambitiøs, og jeg vil derfor med det samme lægge vægt på, at der her kun er tale om en lille foreløbig opgørelse, som senere af mig eller andre vil blive fulgt op af en mere dybtgående, som tillige inddrager en række andre parametre ud over dem, der indgår i denne opgørelse. MATERIALE OG METODE Materialet består af oplysninger fra den færøske landslæges årsberetning for perioden 1961 til Der er tale om de oplysninger, som findes vedrørende antallet af dødfødte samt antallet af døde spædbørn for hvert enkelt år samt om de dødsårsager, der anføres for de dødfødte og døde spædbørn. Oplysningerne i landslægens årsberetning om dødsårsagerne er baseret på, hvad der har været anført på de enkelte børns dødsattester. Man har i dette arbejde således ikke haft de enkelte børns journaler medinddraget, ej heller obduktionsberetninger. Hvad angår obduktioner i øvrigt kan jeg oplyse, at sådanne kun foretoges sjældent eller yderst sjældent, inden der blev ansat en patolog ved Landssjúkrahúsið i Tórshavn sidst i 1970-erne. Vedrørende spædbørnsdødelighed fremgår det desværre ikke af de hidtidige årsberetninger fra landslægen, hvornår de enkelte dødsfald med diagnose indtraf i løbet af første leveår, men som det senere vil fremgå af tabellerne, er det som regel ikke svært at se, hvilke børn, der dør i løbet af de første levedøgn og hvilke, der dør senere i spædbørnsperioden. Ved en grundigere og mere omfattende opgørelse vil der naturligvis blive medinddraget andre parametre, specielt hvad angår præmaturitet, dødstidspunkt, moders alder, tidligere graviditeter, oplysning om obduktion, samt eventuelle indgreb i forbindelse med fødslen. I de tabeller, der nu vil blive præsenteret, er stort set samme model anvendt i alle tabellerne, idet jeg først gennemgår dødfødte i fem års perioder, bortset fra en enkelt fire års periode, i tidsrummet , og herefter stadig med samme model gennemgår spædbørnsdødeligheden i samme perioder. RESULTATER Tabel 1 viser dødfødte på Færøerne efter diagnose i 5 års perioder fra Som man vil se, har jeg inddelt diagnoserne i otte hovedgrupper. Af malformationer findes der kun én, og det drejede sig her om hydrocephalus. Isoimmunisation var der ingen tilfælde af, og som 1
2 det vil ses af de senere tabeller optræder denne diagnose yderst sjældent, og man kunne derfor nok have strøget denne diagnose som hovedgruppe. Toxæmi udgjorde knapt 10 % af dødsfaldene i denne periode, hvorimod blødning før fødslen vejer tungt med næsten en tredjedel af tilfældene. Mekanisk årsag, - i denne periode kun på grund af tilstande ved navlesnor, - forekommer kun i tre tilfælde, medens sygdom hos moderen i intet tilfælde er blevet angivet som årsag til dødfødsel i denne femårs periode. Langt den største gruppe er den med ukendt årsag, hvor der på dødsattesten kun var angivet diagnoser som asphyxia intrauterina, maceration eller lignende. Tabel 2 viser fordelingen af dødsårsager hos dødfødte i perioden 1966 til 70, og det ses, at også i denne periode er grupperne antepartum hæmorrhagi og ukendt de dominerende, tegnende sig for 70 % af samtlige døde. Tabel 3 viser dødsårsagerne for døde i perioden 1971 til 75. Man bemærker, at gruppen toxæmi stadig tegner sig for en relativ stor del, 15 % af samtlige dødsfald. I øvrigt kan man se, at antepartum hæmorrhagi og ukendt årsag stadig er fremtrædende. Tabel 4 - perioden omhandler af praktiske grunde kun fire år modsat de øvrige perioder på fem. Det bemærkes, at toxæmi som dødsårsag nu er faldet tydeligt i forhold til de forudgående perioder, ligeledes gruppen ukendt årsag. Samlet er der i denne periode sket et markant fald i antal dødfødte på Færøerne. Tabel 5 perioden viser, at der nu for første gang i en fem års periode ikke forekommer et eneste dødsfald som følge af toxæmi. Antallet med navlestrengskomplikationer er påfaldende høj i denne periode i forhold til de foregående, især når man tager i betragtning, at det samlede antal dødfødte er formindsket til 31. Gruppen med ukendt årsag udgør i denne periode kun godt 20 % mod 50 % i , ligesom gruppen antepartum hæmorrhagi er stærkt reduceret. Af tabel 6 - omhandlende perioden fremgår, at der i femårsperioden kun har figureret malformation som dødsårsag hos ét barn. Som det er fremgået af de foregående tabeller har dette tal været nogenlunde uændret, svarende til et til to tilfælde for hver femårs periode. Antepartum hæmorrhagi var der kun tre af. Til sammenligning kan vi erindre, at der i denne gruppe for perioden 1961 til 65 forekom 20 tilfælde. Tabel 7 viser en sammenfatning af samtlige seks perioder fra 1961 til og med 1989 fordelt på de samme otte hovedgrupper. Vi ser også i denne tabel, hvorledes tallet af malformationer ligger konstant, ligeledes gruppen diverse. Isoimmunisation er som helhed sjældent årsag til dødfødsel i de omtalte perioder. Det klareste fald ses i gruppen antepartum hæmorrhagi og i gruppen med ukendt årsag. Mekanisk årsag viser ikke nogen tydelig tendens. Sammenfattende kan vi sige, at der er sket en kraftig reduktion af antal dødfødte siden 1961, og at dette fald især ses fra femårsperioden 1971, - 75 og til , samt fra perioden og til Tendensen til fald findes imidlertid i samtlige nordiske lande, og som nævnt i indledningen ligger Færøerne desværre gennemgående på et lidt højere niveau end de øvrige nordiske lande. Det er svært at sige noget om, hvorvidt tilstanden er blevet ændret i løbet af de sidste par år, idet tallene for Færøerne jo er meget små, og man derfor skal regne med ret stor tilfældig statistisk variation. Det anses derfor for mest hensigtsmæssigt at vurdere udviklingen ved sammenligning af fem års perioder. Vi skal herefter se på nogle tabeller vedrørende spædbørnsdødeligheden på Færøerne efter diagnose. Oprindelig var det hensigten udelukkende at holde sig til døde i første leveuge, men dette har ikke kunnet lade sig gøre udfra landslægens årsberetninger, hvorfor man er nødt til at se på hele spædbørnsperioden, det vil sige det første leveår under et. I lighed med de andre nordiske lande er den største del af døde i første leveår dem, der dør i den første leveuge, og 2
3 af diagnoserne. der fremgår af tabellerne, kan man til en hvis grad slutte sig til, hvilke der er døde i nyfødthedsperioden. Tabel 8 viser spædbørnsdød på Færøerne efter diagnose i perioden 1961 til 65. Det ses måske af tabellen, at diagnoserne i nogle tilfælde fremstår på dansk, i andre på latin. Årsagen til dette er, at man har holdt sig konsekvent til diagnoseangivelsen i landslægens årsberetning. Det ses, at gruppen malformation udgør i alt 11, eller 14 %. Efter oplysningerne ses ingen at være døde af isoimmunisation, toxæmi, antepartum hæmorrhagi, ved mekaniske forhold eller sygdom hos moderen. Derimod er der ikke færre end 45, hvor dødsårsagen må betegnes som ukendt, eller godt 55 %. Diagnosen debilitas congenita optræder i et meget stort antal i de første 3 femårs perioder, hvorefter den forsvinder. Hvad begrebet debilitas congenita i øvrigt dækker over kan være lidt svært at udtale sig nøjere om, men dette spørgsmål vil formentlig kunne afklares ved en senere mere tilbundsgående undersøgelse, hvor man i materialet medinddrager såvel eventuelle hospitals - som læge - og jordemoderjournaler. Af tabel 9 ses, at diagnosen debilitas congenita fortsat er den langt dominerende, således at ukendt dødsårsag i perioden 1966 til 70 udgør ikke mindre end 60 %. I hovedgrupperne toxæmi, antepartum hæmorrhagi og mekaniske forhold figurerer kun ét tilfælde tilsammen med disse som dødsårsag i fem års perioden. Det forekommer nærliggende at antage, at i hvert fald nogle dødsfald med ukendt årsag kunne henføres til en af disse hovedgrupper, men bl.a. det forhold, at der ikke har været let adgang til at få foretaget obduktion, har formentlig vanskeliggjort en nærmere diagnostik. Tabel 10 - perioden viser et fald i spædbørnsdødeligheden i forhold til femårsperioden forud. Man kan her bemærke, at diagnosen debilitas congenita er faldet til en tredjedel i forhold til årene forud. Derimod er diagnoserne asphyxia og asphyxia + præmaturitas begyndt at optræde i modsætning til de foregående år. Formentlig dækker alle de nævnte diagnoser over samme tilstand. Det bemærkes, at der i intet tilfælde angives antepartum hæmorrhagi, mekanisk misforhold eller sygdom hos moder som årsag til spædbarnets død. I fire års perioden 1976 til 79 se tabel 11 figurerer diagnosen debilitas congenita for første gang ikke på nogen af dødsattesterne vedrørende spædbørn på Færøerne. I det hele taget er antallet af dødsfald med ukendt årsag faldet kraftigt, ligesom antallet af døde spædbørn i alt er faldet tydeligt i forhold til de forudgående perioder. Tabel 12 viser spædbørnsdødeligheden for perioden 1980 til Det ses, at gruppen med ukendte eller uspecificerede dødsårsager fortsat er ret lille, samtidig med, at der nu optræder nogle tilfælde under hovedgrupperne antepartum hæmorrhagia og mekaniske forhold i modsætning til de første 3 fem års perioder. Dette kan indikere, at diagnostikken er blevet forbedret, samtidig med at svangerskabsprofylaksen og fødselsforholdene er blevet forbedret. Tabel 13 vedrørende den sidste fem års periode viser ikke de store afvigelser i forhold til den foregående tabel. Gruppen med ukendt som dødsårsag er beskeden i forhold til tidligere, og diagnosen debilitas congenitas findes ikke længere. Man har valgt at placere præmaturitas og postmaturitas under ukendt dødsårsag, selv om det måske kan diskuteres, om disse diagnoser burde anføres under diverse, men problematikken her svarer vel til, hvad man ser i forbindelse med dødsårsagsregistrering og diagnoser, når der på dødsattesten for eksempel anføres aetas eller alderdomssvækkelse i stedet for en mere specifik medicinsk diagnose. Under diverse er der i denne tabel anført Werdnig - Hoffmann syndrom med ét tilfælde. Denne sygdom burde måske placeres oppe i hovedgruppen malformation, da der er tale om en medfødt arvelig lidelse. 3
4 Omvendt kan man altid diskutere, om det er rimeligt at placere pludselig uventet spædbørnsdød under diverse, men dette begreb har vundet indpas som en veldefineret dødsform hos en bestemt aldersgruppe, og der er næppe nogen af disse tilfælde, som har fået påhæftet diagnosen, uden at der er blevet foretaget obduktion. I dette foredrags næstsidste tabel - tabel 14 - har man anført diagnoserne i forbindelse med spædbørnsdød i hovedgrupper for samtlige seks perioder. Det mest markante fald er sket i gruppen ukendt dødsårsag, ligesom infektioner hos børn som dødsårsag synes at være nedbragt til et minimum. Intet tilfælde med spædbørnsdød i forbindelse med isoimmunisation har fundet sted på Færøerne i perioden fra 1961 til 89. Antal af malformationer ligger konstant på cirka 10 pr. periode, og spædbørnsdødeligheden som helhed er faldet til cirka det halve i løbet af hele perioden. I den sidste tabel - tabel 15 - har man sammenfattet dødsårsagerne for dødfødte plus spædbørnsdødsfa]d på Færøerne i løbet af hele perioden. Ligesom i den forudgående tabel ligger antallet af malformation som dødsårsag meget konstant igennem hele perioden. Isoimmunisation som dødsårsag er meget sjælden. Toxæmi som dødsårsag har ligget nogenlunde stabil fra 1961 til 75, hvorefter antallet er faldet til cirka en fjerdedel for de sidste 3 perioder. Antepartum som dødsårsag er faldet jævnt for hvert tiår, idet der var 45 med denne dødsårsag i 1960-erne, 25 i 1970-erne og 12 i 1980-erne. Mekaniske forhold i forbindelse med fødslen synes fortsat at spille en rolle i forbindelse med perinatal mortalitet på Færøerne, idet der ikke kan spores nogen signifikante ændringer i de relativt små tal, der foreligger. Ej heller viser sygdom hos moderen som dødsårsag nogen sikker statistisk ændring. Infektion hos moder eller barn optræder i dag sjældent som dødsårsag, hvorimod denne i den første fem års periode udgjorde over 10 %. Gruppen diverse holder sig nogenlunde uændret, medens ukendt dødsårsag viser en klart vigende tendens fra perioden 1961 til 75 i forhold til perioden 1976 til 89. Det fremgår til slut af tabel 15, at dødeligheden både blandt dødfødte og spædbørnsdødsfald på Færøerne har været jævnt faldende i løbet af de sidste 30 år. Dette kan man med rette glæde sig over, men vi må på Færøerne dog stadig være opmærksomme på, at vi kan nå endnu bedre resultater, når man tager de tilsvarende islandske tal til sammenligning. (Diskussionen med konklusion blev fremsat i mundtlig form). 4
5 Tabel 1. Dødfødte på Færøerne efter diagnose Malformation 1 (Hydrocephalus) Toxæmi 6 (Præeclampsia/eclampsia) Antepartum hæmorrhagi 17 (For tidlig løsning af placenta) 2 (Placenta prævia) 1 (Stærk blødning) Mekanisk 2 (Fremfalden navlesnor) 1 (Knude på navlesnoren) Diverse 2 (Lille, underudviklet placenta) 1 (Degeneration af placenta) 1 (Hydramnion) Ukendt 33 (Asphyxia intrauterina, maceratio etc.) Ialt 67 Levendefødte 4172 Tabel 2. Dødfødte Malformation 1 (Uspecificeret) Isoimmunisation 1 (Erythroblastosis) Toxæmi 7 (Præeclampsia/eclampsia) Antepartum hæmorrhagi 22 (For tidlig løsning af placenta) 2 (Placenta prævia) 1 (Blødning) Mekanisk 3 (Fremfalden navlesnor) 1 (Navlesnor om hals) 1 (Vanskelig fremtrækning af sidstkommende hoved) Sygdom hos moder 2 (Albuminuri) Diverse 3 (Insufficientia placenta) 1 (Degeneration af placenta) Ukendt 21 (Asphyxia intraut., maceratio etc.) Ialt 66 Levendefødte
6 Tabel 3. Dødfødte Malformation 1 (Omphalocele) Isoimmunisation 1 (Rhesusimmunisering) Toxæmi 8 (Præeclampsi/eclampsi) Antepartum hæmorrhagi 9 (For tidlig løsning af placenta) 2 (Placenta prævia) 1 (Randfikseret navlesnor med blodig fostervæske) Mekanisk 2 (Fremfalden navlesnor) 2 (Ruptura uteri) Sygdom hos moder 1 (Trauma abdominis) Diverse 6 (Insufficientia placenta) Ukendt 20 Ialt 53 Levendefødte 3987 Tabel 4. Dødfødte (NB: 4 år) Malformation 1 (Hydrocephalus) 1 (Uspecificeret) Toxæmi 2 (Præeclampsi) Antepartum hæmorrhagi 12 (For tidlig løsning af placenta) Mekanisk 1 (Kort navlesnor) Sygdom hos moder 2 (Hypertens. art., diabetes, epilepsi) 1 (Trafikuheld) Diverse 6 (Insuff. placenta) Ukendt 6 (Intrauterin asfyxi) 1 (Ukendt) Ialt 33 Levendefødte
7 Tabel 5. Dødfødte Malformation 1 (Medfødt hjertesygdom) 1 (Uspecificeret) Toxæmi 0 Antepartum hæmorrhagi 4 (For tidlig løsning af placenta) 1 (Ablatio placenta totalis) Mekanisk 1 (Navlestreng om halsen) 1 (Knude på navlestreng) 4 (Navlestrengskomplikation uspecificeret) 1 (For tidlig hindebristning gemelli) Sygdom hos moder 3 (Blodtryksforhøjelse i graviditeten) 1 (Morbilli) 1 (Trafikulykke) Diverse 5 (Insuff. placenta) Ukendt 5 (Intrauterin asfyxi) 2 (Ukendt) Ialt 31 Levendefødte 3592 Tabel 6. Dødfødte Malformation 1 (Downs syndrom) Toxæmi 2 (Præeclampsi) Antepartum hæmorrhagi 3 (For tidlig løsning af placenta) Mekanisk 1 (Navlesnor stramt om halsen) Diverse 4 (Placentainsufficiens) 1 (Infarctus placentae) 1 (Amnionitis) Ukendt 5 (Intrauterin asfyxi) 1 (For tidlig fødsel) Ialt 19 Levendefødte
8 Tabel 7. Dødfødte på Færøerne (hovedgrupper) (4 år) Malformation Toxæmi Antepartum hæmorrhagi Mekanisk Sygdom hos moder Diverse Ukendt Ialt Tabel 8. Spædbørnsdød på Færøerne efter diagnose Malformation 1 (Anencaphali) 2 (Hydrocephalus) 6 (Misdannelser af hjerte/kar) 2 (Atresi af tarmkanal) Toxæmi 0 Antepartum hæmorrhagi 0 Mekanisk 0 Infektion hos barn 17 (Uspecificeret) 1 (Septicæmi) Diverse 2 (Ydre spærring) 3 (Intracraniel blødning) 1 (Leukæmia) Ukendt 44 (Debilitas congenita) 1 (Ukendt) Ialt 80 8
9 Tabel 9. Spædbørnsdød Malformation 2 (Anencephali) 4 (Medfødt hjertemisdannelse) 1 (Mongolismus) 1 (Hepatomegali) 1 (Hernia diaphragmatica) 1 (Omphalocele) 2 (Misdanneler i urogen. system) Toxæmi 0 Antepartum hæmorrhagi 0 Mekanisk 1 (Ruptura tentorii) Infektion hos barn 7 (Bronchopneumoni) 3 (Meningococsepsis) 2 (Gastroenteritis) 1 (Pneumococsepsis) Diverse 3 (Aspiratio) 1 (Tumor renis bilat.) Ukendt 45 (Debilitas congenita) 1 (Ukendt) Ialt 76 Tabel 10. Spædbørnsdødelighed Malformation 5 (Medfødt hjertemisdannelse) 1 (Atresia oesophagi) 1 (Omphalocele) 1 (Uspecificeret) Toxæmi 2 (Eclampsi) Antepartum hæmorrhagi 0 Mekanisk 0 Infektion hos barn 2 (Bronchopneumoni) 1 (Encephalitis) Diverse 1 (Abdominaltumor) 1 (Dermatitis exfoliativa) 2 (Intracraniel blødning) 1 (Suffocatio) 2 (Pludselig uventet spædbørnsdød) Ukendt 16 (Debilitas congenita) 11 (Asphyxia) 6 (Asphyxia og præmaturitas) 1 (Respitationsinsufficiens) Ialt 54 9
10 Tabel 11. Spædbørnsdødelighed (4 år) Malformation 8 (Uspecificeret misdannelse) Toxæmi 0 Antepartum hæmorrhagi 1 (Placenta prævia) Mekanisk 0 Sygdom hos moder 1 (Toxoplasmose) Infektion hos børn 1 (Encephalitis) 2 (Sepsis) 1 (Gastroenteritis) Diverse 2 (Pludselig uventet spædbørnsdød) 3 (Intracraniel blødning) 1 (Aspiratio) 1 (Hypertermi) 1 (Indeklemt lyskebrok) Ukendt 2 (Asphyxia i forb. m. præmaturitas) 3 (Resp. Distr. Syndr.) 1 (Resp. insuff.) 2 (Ukendt) Ialt 30 Tabel 12. Spædbørnsdødelighed Malformation 1 (Medfødt lungemisdannelse) 2 (Multiple medfødte misdannelser) 1 (Downs syndrom) 3 (Medfødt nyremisdannelse) 1 (Atresia ani med rectovaginal fistel) 1 (Meningocele) Toxæmi 1 (Præeclampsi) Antepartum hæmorrhagi 2 (Ablatio placentae) Mekanisk 2 (Fødselslæsion med intracraniel blødning) 1 (Livmoderhalsinsufficiens) Infektion hos barn 2 (Sepsis) 1 (Encephalitis) 2 (Meningococsepsis) Diverse 2 (Pludselig uventet spædbørnsdød) Ukendt 1 (Asphyxia neonatorum) 4 (Præmaturitas) 2 (Respiratory Distr. Syndr.) 1 (Ukendt) Ialt 31 10
11 Tabel 13. Spædbørnsdødelighed Malformation 5 (Medfødt hjertesygdom) 1 (Mellemgulvsbrok) 1 (Myelomeningocele) 2 (Hydrocephalus) 1 (Medfødt hjerte- og nyrelidelse) Toxæmi 0 Antepartum hæmorrhagi 2 (Placentaløsning) Mekanisk 1 (Navlestrengskomplikation) Infektion hos barn 1 (Meningococsygdom) Diverse 6 (Pludselig uventet spædbørnsdød) 1 (Werdnig-Hoffmann syndrom) 1 (Aspiratio) 1 (Fejl ved livmoderkagen) 1 (Hjerneblødning) 1 (Myocarditis) Ukendt 5 (Intrauterin asphyxi) 7 (Præmaturitas) 1 (Postmaturitas) 1 (Ukendt) Ialt 39 Tabel 14. Spædbørnsdød på Færøerne (hovedgrupper) (4 år) Malformation Toxæmi Antepartum hæmorrhagi Mekanisk Sygdom hos moder Infektion hos barn Diverse Ukendt Ialt
12 Tabel 15. Dødfødte + spædbørnsdødsfald på Færøerne (hovedgrupper) (4 år) Malformation Toxæmi Antepartum hæmorrhagi Mekanisk Sygdom hos moder Infektion hos moder eller barn Diverse Ukendt Ialt
Sundhedsforholdene på Færøerne
1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereDØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk
DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mereDødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark,
Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark, 2012-2014 REHPA NOTAT NR. 2 MARTS 2017 Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark, 2012-2014 Forfatter Lene Jarlbæk Copyright
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereKræftdødeligheden på Færøerne 1962-79
BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne
Læs mereRudersdal Kommunes indbyggertal for 2014
Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.034 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2014. Det er en stigning
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereFØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereIndhold Indledning... 2
Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 2002 (foreløbig opgørelse) 2003:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereBefolkningsprognose Lolland Kommune
Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1997-2001 2003:12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereFØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereBefolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning
Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19
KEJSERSNIT 1973-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1973-2003 2004:23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereForeløbige ulykkestal august 2016
Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2019 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2019. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereLille og faldende andel på førtidspension med revision
09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.
Læs mereÅrsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation
Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereBefolkningsprognose Lolland Kommune
Befolkningsprognose 218-23 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 217... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereHvor mange gravide ryger?
Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut
Læs mereBefolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans
Befolkningsprognose pr. 1. januar 2018 Borgmesterforvaltningen har som vanligt udarbejdet en befolkningsprognose i foråret 2018. Befolkningsprognosen udarbejdes af Borgmesterforvaltningen med input fra
Læs mereHvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?
HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereMISDANNELSESREGISTERET *
MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereMindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen
09-0504 - 13.05.09 Kontakt Mette Langager - Tlf: 33 36 88 00 Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen Antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget på samme niveau i en årrække
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereBilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER
Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER Foredrag holdt ved Nordisk Medicinaldirektørmøde i Tórshavn 23. august 2005 Af Høgni Debes Joensen Jeg er blevet anmodet om at levere et kort indlæg om NOMESKO
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2012 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2003-2012 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet
Læs mereDødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat
Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet
Læs mereFørtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA
Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereUdviklingen i børne- og ungdomskriminalitet
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet
Læs mereFÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD
FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD Foredrag holdt på seminaret Sundhed og velfærd hos børn i Reykjavik 2. juni 200 Af Høgni Debes Joensen Børns helse kan belyses på flere måder. Jeg har her valgt først at
Læs mereMinisteriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer
Læs mereNr. 1 / November 2011. Udviklingen i tilkendelser af førtidspension som følge af slid i bevægeapparatet. Antal tilkendelser 4.000 3.500 3.000 2.
Nr. 1 / November 211 Sygdomme i bevægeapparatet sender hvert år 3. danskere på førtidspension, viser en ny analyse fra. Niveauet har været uforandret siden 23, hvor den seneste førtidspensionsreform trådte
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereVirksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation
Statistik 211 Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed i 211 1.2. Svangerskabsafbrydelse
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs merePERSONER MED HANDICAP
PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP Naalakkersuisut, 217 PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP 1. Data Kort introduktion
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereUdviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013
N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension
Læs merePenSam's førtidspensioner
2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter
Læs merePenSam's førtidspensioner
2 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet
Læs mereÅrsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik
Årsberetning for Synsregisteret 2004 Statens Øjenklinik Ved årsskiftet 2004/2005 er 1849 børn registreret i Synsregisteret. Herudover er der 75 børn som er registreret som høringssager, hvor der afventes
Læs mereOvenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.
Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereVirksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation
Statistik 211 Revideret den 1. juli 21 Virksomheden i de regionale samråd og i Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2008-2017 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs mereFØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)
FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereMarkant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale
5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mere