Mere fritid til danskerne i perioden fra 2008 til 2018

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere fritid til danskerne i perioden fra 2008 til 2018"

Transkript

1 NOVEMBER 2018 NYT FRA RFF Mere fritid til danskerne i perioden fra 2008 til 2018 E n ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed om danskernes tidsanvendelse i 2018 viser, at de åriges fritid gennemsnitligt er steget med godt 3 timer om ugen siden Det var året, hvor danskernes brug af døgnets 24 timer sidst blev studeret af forskningsenheden. Fritid er her defineret som den tid, vi ikke bruger på arbejdsmarkedet, husholdningsarbejdet og såkaldt primære behov som spisning, søvn og personlig hygiejne. Tabel 1 Tidsforbrug for årige mænd og kvinder på en gennemsnitlig ugedag, 2008 og 2018 Mænd Timer:min Arbejde på arbejdsmarkedet 1 4:27 4:09-0:18 b Husholdningsarbejde 2 2:55 2:34-0:21 a Fritid 6:43 7:16 0:33 a Kvinder Arbejde på arbejdsmarkedet 1 3:24 3:19-0:05 Husholdningsarbejde 2 3:51 3:28-0:23 a Fritid 6:28 6:50 0:22 a 1 Hoved- og bibeskæftigelse og ikke-afspadseret overarbejde og tid brugt på transport til og fra arbejde og frokostpauser på arbejde eller uddannelse og transport hertil og fra. 2 Indkøb, husarbejde, gør-det-selv-arbejde og børneomsorg. a,b Forskellen årene imellem er signifikant på hhv. 0,001- og 0,01-niveau. Kilde: Af tabel 1 fremgår det, at mændene har fået 33 minutters ekstra fritid på en gennemsnitlig ugedag. Over det samme tiår har kvinderne fået 22 minutters ekstra fritid eller henholdsvis næsten 4 og 2 ½ timer mere om ugen. Mænd har dermed fortsat ½ time om dagen mere fritid end kvinder. Tiden brugt på de primære behov er stort set uændret mellem 2008 og For begge køn ligger den omkring 10 timer inkl. søvn på en gennemsnitlig ugedag i Mindre tid på husholdningsarbejde for begge køn Af tabel 1 fremgår det også, at både mænd og kvinder har reduceret deres daglige tidsforbrug på husholdningsarbejde med ca. 20 minutter. Det er dermed fortsat sådan, at kvinder bruger en time mere på husholdningsarbejdet om dagen end mændene. Mændene har et fald i tidsanvendelsen på betalt arbejde på et kvarter på en gennemsnitlig ugedag, mens kvinders tidsanvendelse på betalt arbejde har været uændret, når vi tager et gennemsnit for alle årige. Den faktiske arbejdstid for beskæftigede mænd er fortsat gennemsnitligt 38 timer og for beskæftigede kvinder 30 ½ time om ugen. Seniorforsker Jens Bonke, der er hovedansvarlig for tidsanvendelsesundersøgelserne i 2008 og 2018 kommenterer resultaterne på denne måde: Ændringerne er bemærkelsesværdige, da der som regel skal længere tid til at ændre på tidsmønstre og døgnrytmer. 1

2 Uddannelsesbaggrunden har betydning for tidsanvendelsen Undersøgelsen viser, at det har betydning for tidsanvendelsen, hvilken uddannelse man har. Kvinder med en lang videregående uddannelse arbejder i gennemsnit mindre på arbejdsmarkedet på en gennemsnitlig ugedag end kvinder med en grundskoleuddannelse, men mænd med en lang videregående uddannelse arbejder omkring 40 minutter mere på en gennemsnitlige ugedag end mænd med en grundskoleuddannelse. Flere med fleksible arbejdstider D en nye tidsanvendelsesundersøgelse viser, at der siden 2008 er blevet forholdsvis færre med faste arbejdstider og flere med fleksible. I 2008 havde hver anden af de beskæftigede en fast arbejdstid. I dag er det godt hver tredje. Til gengæld er andelen med varieret arbejdstid efter aftale med arbejdsgiveren fordoblet fra 10 til 20 pct. Samtidig er andelen med mulighed for egen tilrettelæggelse af arbejdstiden steget fra 16 til 20 pct., mens andelen med flekstid er uændret godt 20 pct. Med lang arbejdstid følger ofte en mere fleksibel tilrettelæggelse af tiden på jobbet 2018-undersøgelsen viser, at fleksibiliteten så afgjort er mest udtalt for beskæftigede med lange arbejdstider. Af tabel 2 fremgår det, at 55 pct. af dem med under 37 timers arbejdstid har en aftalt fast arbejdstid. For dem med mere end 44 timer om ugen er andelen kun 18 pct. Blandt dem med de meget lange arbejdstider er andelen med flekstid eller varieret arbejdstid efter aftale ganske vist ikke specielt høj. Men det hænger igen sammen med, at hver anden af denne type beskæftigede har mulighed for helt selv at tilrettelægge arbejdstiden. Tabel 2 Andel danskere med fleksible arbejdstider og deres normale ugentlige arbejdstid årige Ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelsen Faste arbejdstider Flekstid Varieret arbejdstid efter aftale Pct Egen tilrettelæggelse af arbejdstiden <37 timer 54,6 14,9 15,6 14,9 37 timer 44,5 27,1 17,8 10,6 >38-44 timer 22,6 27,6 26,8 23,0 45+ timer 18,0 9,3 22,6 50,1 Alle 38,2 21,5 19,9 20, Alle 52,9 21,2 10,5 15,5 Kilde: Danskerne er generelt tilfredse med arbejdet Forskerne har også spurgt til befolkningens tilfredshed med arbejde og fritidsomfang samt forekomsten af stress. Tre ud af fire beskæftigede er meget eller fuldstændig tilfredse med deres arbejde, mens det er godt halvdelen, som er meget eller fuldstændig tilfredse med omfanget 2

3 af deres fritid. Generelt er halvdelen af de beskæftigede mere tilfredse med deres arbejde end med omfanget af deres fritid, mens fire ud af ti både er tilfredse med arbejdet og fritiden. I 2018 er der flere, der ofte eller nogle gange er stressede, og færre, der aldrig er stressede, i forhold til i Det fremgår i øvrigt, at flere kvinder er stressede end mænd, se figur 1. Figur 1 Stress blandt kvinder og mænd pct % 30 % Aldrig 47 % 58 % Nogle gange 2018 Mænd 2018 Kvinder Kilde: 9 % 12 % Ofte Det viser sig også, at der er stor stabilitet i danskernes stressniveau over en lang periode. Mere end halvdelen af alle respondenterne 58 pct. vedblev med enten at være mere eller mindre stressede i perioden , mens 42 pct. enten var blevet eller ikke længere var stressede i 2018 sammenlignet med i Sådan har vi gjort I perioden fra april 2017 til marts 2018 gennemførte ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed en omfattende undersøgelse af, hvordan danskerne bruger tiden årige udfyldte i perioden et baggrundsskema og over døgnrytmeskemaer for to udvalgte dage en hverdag og en weekenddag. Døgnrytmeskemaerne viser, hvad danskerne har lavet fra kl. 04 til et døgn efter kl. 04. Data for hverdage og weekenddage er vægtet med henholdsvis ⁵ ₇ og ² ₇ for at nå frem til en gennemsnitlig ugedag. Der er gennemført en lignende undersøgelse i 2008, som der sammenlignes med i den nye publiceering, og i 2001, 1987, 1975 og Det giver mulighed for at belyse udviklingen i danskernes tidsanvendelse over flere årtier. Jens Bonke har publiceret syv bøger og en række artikler i videnskabelige tidsskrifter på baggrund af 2008-undersøgelsen, samtidig med at Jens Bonke har deltaget i Eurostats arbejde med at udarbejde internationale retningslinjer for sådanne undersøgelser, som i dag gennemføres i de fleste lande. De danske tidsanvendelsesundersøgelser bygger på Eurostats anbefalinger. 3

4 Langt mere tid til børnene R OCKWOOL Fondens Forskningsenhed har tidligere vist, at forældre siden 1980 erne har brugt stadig mere tid på deres børn. Den nye undersøgelse dokumenterer, at denne udvikling er fortsat. Tabel 3 viser udviklingen siden 2001 i forældres brug af tid på børnene på en gennemsnitlig ugedag. Tabel 3 Fædre og mødres tid brugt på børneomsorg 2001, 2008 og Figur 2 Antal aftener om ugen med muligt samvær hos par med børn pct ,8 % 51,2 % Gns. ugedag timer: min * % Mødre 1:56 2:00 2:55 Fædre 1:07 1:27 2: aftener 3-4 aftener 5-7 aftener * Note: På aktive omsorgsdage Kilde: Bonke (2009); Det fremgår, at stigningen i tidsanvendelsen på børnene ligefrem er accelereret siden Både mødre og fædre bruger i 2018 næsten en time mere om dagen på børnene end i 2008, mens tidsallokeringen ikke ændrede sig væsentligt for mødre mellem 2001 og For alle år er der registreret tid brugt på dage, hvor forældrene faktisk bruger tid på børnene, selvom der også kan være dage, hvor dette ikke er tilfældet. Det gælder således både for undersøgelserne i 2018 og 2008 og de tidligere undersøgelser, at det er de aktive omsorgsdage, der har været i fokus. Faste tidsbindinger er ikke i konflikt med samvær med børnene om aftenen Samværet i familien belyses også via en afdækning af, hvor mange aftener om ugen familierne kan samles uden at være bundet af fx arbejde eller faste fritidsaktiviteter. Spm.: Hvor mange af ugens syv aftener har hele familien mulighed for at foretage sig noget samlet uden at noget familiemedlem må svigte sine faste fritidsinteresser? Kilde: Figur 2 viser, at i halvdelen af alle børnefamilier er der mellem 5 og 7 aftener om ugen, hvor faste fritidsinteresser ikke kommer i konflikt med samværet med børnene. Faktisk er det kun i hver syvende børnefamilie, at der er to eller færre aftener, hvor familien kan være samlet. Det viser sig, at dette billede af ugentlige samværsmuligheder med børnene stort set var det samme i 2001 og Forældres tid brugt på børnene har social slagside Forældrenes uddannelse spiller en stor rolle for den tid, de bruger på deres børn. Fædre med lang videregående uddannelse bruger således dobbelt så lang tid på deres børn som fædre uden uddannelse, mens mødre med lang videregående uddannelse bruger en halv gang mere tid end mødre uden uddannelse. 4

5 Danskerne bruger fire gange så meget tid på passiv fritid som på aktiv N år danskerne skal vælge mellem aktive og passive aktiviteter i fritiden, falder valget oftest på de passive. Det viser den nye undersøgelse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed af befolkningens tidsanvendelse i I undersøgelsen grupperes fx foreningsliv, frivilligt arbejde, motion og sport som aktiv fritid. Passiv fritid er tid brugt på fx læsning, socialt samvær, tv og radio samt internet o.l. For både kvinder og mænd udgør den passive fritid omkring fem timer på en gennemsnitlig ugedag, lidt mere for mændene end for kvinderne. Den aktive fritid tager en time og et kvarter for begge køn. Der er ikke sket nogen væsentlig ændring i fordelingen af aktiv og passiv fritid i løbet af de seneste ti år, hvilket gælder for både kvinder og mænd. Radio, tv, video og streaming ligger i toppen blandt de passive fritidsaktiviteter Blandt de passive gøremål dominerer tiden brugt på tv, radio, video og streaming hos begge køn, og hos begge køn er omkring 60 procent forbrugere af disse tjenester på en gennemsnitlig ugedag. Mændene bruger 2 timer, og kvinderne 1 ¾ time, se også tabel 4. Dertil kan for mændene lægges ca. 1 ½ time brugt på pc en, internettet, it og telefonen. Kvinderne bruger omkring en time på disse platforme. Tid brugt på socialt samvær fylder en time og 20 minutter hos mændene over for en time og 36 minutter hos kvinderne. Tabel 4 viser også tidsforbruget på den aktive del af fritiden, hvor de to køn bruger stort set lige meget tid med en i øvrigt tilnærmelsesvis ensartet fordeling. Tid anvendt på hobbyer dominerer blandt de aktive kategorier med et kvarter ned til den næste i rangordenen: tid anvendt på motion og sport, der for den gennemsnitlige dansker på en gennemsnitlig ugedag tager godt 20 minutter. Omkring 20 procent af danskerne er på en sådan gennemsnitlig ugedag i gang med motion eller sport. Tabel 4 Fritid opdelt på aktive og passive aktiviteter for mænd og kvinder årige Mænd Kvinder Timer:min. gns. ugedag for alle (andel aktive) Passive 5:11 (93) 4:45 (93) - Læsning 0:20 (19) 0:26 (25) - Socialt samvær 1:20 (36) 1:36 (42) - Tv, radio, video, streaming 2:02 (63) 1:42 (59) - Computer, internet, it 0:32 (24) 0:15 (17) - Telefonsamtaler, SMS 0:55 (31) 0:43 (32) Aktive 1:15 (41) 1:14 (44) - Fritidssysler/hobby 0:38 (18) 0:36 (20) - Motion/sport 0:23 (22) 0:23 (22) - Underholdning/kultur 0:08 (4) 0:11 (5) - Foreningsliv 0:06 (3) 0:05 (3) Andet (inkl. hjælp til andre husstande) og transport 0:45 (29) 0:46 (32) I alt 1 7:11 (97) 6:45 (98) 1 Ekskl. restaurant/cafe, spisning, personlig hygiejne og søvn. Kilde: Mere end to ud af tre har faste ugentlige fritidsinteresser Faste ugentlige fritidsinteresser fylder stort set lige meget for kvinder og mænd. 70 procent af kvinderne har en fast ugentlig fritidsinteresse mod 63 procent af mændene. Tidsforbruget hos de to køn på disse aktiviteter er også omtrent lige stort: 2 timer og 52 minutter hos kvinderne mod 3 timer og fem minutter hos mændene. 5

6 Udgivelser fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed om befolkningens tidsanvendelse, Det første projekt i det, der i dag er ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, handlede om ændringer i befolkningens tidsanvendelse og forbrugsmønster fra 1960 erne og frem til den første udgivelse i Herefter har forskningsenheden med jævne mellemrum publiceret bøger og artikler om den måde, vi bruger tiden på. Fra 2008/09 overtog seniorforsker Jens Bonke eksempelvis ansvaret i forskningsenhedens regi for de store danske tidsanvendelsesundersøgelser i 2008 og 2018, hvor dette nyhedsbrev beskriver hovedresultaterne fra tidsanvendelsesundersøgelsen i Jens Bonke havde også været ansvarlig for 2001-undersøgelsen i Socialforsk ningsinstituttet. Det følgende giver en kronologisk ordnet oversigt over udgivelser om tid fra forskningsenheden Erik Ib Schmidt, Eszter Körmendi, Gunnar Viby Mogensen og Jon Vibe-Pedersen. 24 timer i døgnet. Tidsanvendelse og forbrugsmønstre siden 60 erne. Aarhus: Systime Erik Ib Schmidt. Behøver vi at nå det hele? København: Spektrum. Gunnar Viby Mogensen. Red. Time and consumption. København: ROCKWOOL Fondens Forskningsprojekt i kommission hos Danmarks Statistik. Peter Brixen. Tid i økonomisk teori. København: ROCKWOOL Fondens Forskningsprojekt i kommission hos Danmarks Statistik Bent Jensen. Danskernes dagligdag. Træk af udviklingen fra 1960erne til 1990erne. København: Spektrum Benedicte Madsen og Mette Nayberg. Hvornår vil vi arbejde? En socialpsykologisk undersøgelse af danskernes syn på arbejde og fritid. København: Spektrum og ROCKWOOL Fondens Helle Schönemann-Paul, Eszter Körmendi og Thomas Gelting. Den faste arbejdstid er fortid. Om danskernes arbejdstidsmønstre og om den faglige og geografiske fleksibilitet på arbejdsmarkedet. København: Spektrum og ROCKWOOL Fondens 2004 Bent Jensen. Arbejder vi allerede nu for meget? Kapitel 11 i Bent Jensen Vil der være hænder nok? Danskernes arbejdsudbud i 2000-tallets velfærdsstat. København: Gyldendal og Jens Bonke. Paid Work and Unpaid Work: Diary Information versus Questionnaire Information. Social Indicator Research. Vol 70, pp Jens Bonke. Forældres brug af tid og penge på deres børn. Odense: Syddansk Universitetsforlag og ROCKWOOL Fondens Jens Bonke og Gøsta Esping-Andersen. Family Investments in Children: What Drives the Social Gap in Parenting? København: Jens Bonke og Peter Fallesen. The Impact of Incentives and Interview Methods on Response Quantity and Quality in Diary and Booklet Based Surveys. København: ROCKWOOL Fondens 2011 Jens Bonke med bidrag af Morten Møller. Søvn ægteskab, indkomst og helbred. København: Gyldendal og ROCKWOOL Fondens Bent Jensen og Torben Tranæs. Vi der bor i Danmark. Hvem er vi? Og hvordan lever vi? København: Gyldendal og 2012 Jens Bonke med bidrag af Bent Jensen. Har vi tid til velfærd? Om danskernes brug af deres tid ude og hjemme. København: Gyldendal og Jens Bonke. The Impact of Changes in Life-stage on Time Allocations in Denmark. A Panel Study København: 6

7 Jens Bonke og Bent Jensen. Hvad har vi gjort ved tiden? En forskningsoversigt over tidsanvendelsesstudier før og nu. Odense: Syddansk Universitetsforlag og ROCKWOOL Fondens 2013 Jens Bonke og Jane Greve. Children s Health-Related Life-Styles: How Parental Child Care Affects Them. København: Jens Bonke. Karrierekvinder og -mænd. København: Jens Bonke. Velstand og velfærd. Danmarks Statistik og 2016 Jens Bonke. Tiden, vi spiser. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Jens Bonke. Arbejdstid Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? København: ROCKWOOL Fondens Undersøgelsens publicering: Jens Bonke og Anders Wiese Christensen. Hvordan bruger danskerne tiden? Gyldendal og For yderligere oplysninger: Forskningschef Jan Rose Skaksen, tlf , mail: Nyt fra (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre udgivelser fra forskningsenheden på: 7

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Hvordan bruger danskerne tiden?

Hvordan bruger danskerne tiden? ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Hvordan bruger danskerne tiden? Jens Bonke Anders Eiler Wiese Christensen Hvordan bruger danskerne tiden? 2018 ved forfatterne og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Sats

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? FebrUAR 2016 Nyt fra rff Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? D Børn har ikke den store betydning for fædres er er stort fokus på, om danskerne arbejder nok, samtidig med at stadig flere

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Jens Bonke Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme med bidrag af Bent Jensen GYLDENDAL Har vi tid til

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

A-mennesker tjener mere end B-mennesker

A-mennesker tjener mere end B-mennesker Nyt fra April 2011 Ny undersøgelse af danskernes søvnmønster: A-mennesker tjener mere end B-mennesker For første gang nogensinde i Danmark er der sat pris på, hvad det koster i kroner og ører at have et

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017

Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 december 2018 Nyt fra rff Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 A rbejde uden moms og regning er steget set i forhold til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Konkret er omfanget af sort arbejde

Læs mere

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Vær r sød s mod dine børn, b det er dem der skal vælge v dit plejehjem. Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Forbrug, befolkning, livsfaser og tid Familie som institution nu og

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig

Læs mere

Tid og velfærd. Tid og velfærd. Jens Bonke. 02:26 Tid og velfærd

Tid og velfærd. Tid og velfærd. Jens Bonke. 02:26 Tid og velfærd Gennem interview med 2.700 danskere og udfyldelse af 6.600 dagbøger giver denne rapport en beskrivelse af danskernes tidsanvendelse i 2001, og der sammenlignes med resultaterne fra en lignende undersøgelse

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Søvn ægteskab, indkomst og helbred

Søvn ægteskab, indkomst og helbred Søvn ægteskab, indkomst og helbred Jens Bonke Søvn ægteskab, indkomst og helbred English Summary Med bidrag af Morten Møller GYLDENDAL Søvn ægteskab, indkomst og helbred Copyright 2011 by the Rockwool

Læs mere

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger

Læs mere

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013 BORGERPANEL Februar 2013 Det gode liv handler om balance Familie eller karriere mange penge eller meget tid. Det gode liv handler om at kunne vælge og skabe balance mellem fx familie og arbejde. Februar

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

Børns tidsanvendelse. Jens Bonke

Børns tidsanvendelse. Jens Bonke Børns tidsanvendelse Jens Bonke November 2000 1 2 Børns tidsanvendelse Jens Bonke Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler

Læs mere

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag KONFERENCEN FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE VEJLE 1.11.2013 Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel

Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Jens Bonke og Jane Greve Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel Rockwool

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Udfordringer for fremtidens foreningsliv på idrætsområdet. Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Udfordringer for fremtidens foreningsliv på idrætsområdet. Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Udfordringer for fremtidens foreningsliv på idrætsområdet Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Side 1 af 14. Oversigtsrapport

Side 1 af 14. Oversigtsrapport Side 1 af 14 Oversigtsrapport STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 1. Studieliv... 3 1.1. Motivation for valg af studie... 3 1.2. Undervisning... 4 2. Stress... 6 2.1. Stress

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

06:32. Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV

06:32. Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV 06:32 Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV 06:32 BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud marts 2015 0 Indhold 1. Sammenfatning... 2 1.2 Metode og læsevejledning... 2 2. Undersøgelsens resultater... 3 2.1. Betydning

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Figur 6.1 Har modtaget undervisning i brug af computer det seneste år Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv I alt

Figur 6.1 Har modtaget undervisning i brug af computer det seneste år Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig Uden for erhverv I alt It-kompetencer 61 6. It-kompetencer Figur 6.1 Har modtaget undervisning i brug af computer det seneste år. 4-6 4 Procent 3 35 4 1 17 16 15 1 1 7 7 7 7 8 5 6 7 4 Studerende Arbejder Funktionær Selvstændig

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Er den danske arbejdstid lav?

Er den danske arbejdstid lav? 29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.

Læs mere

Detailhandel i vejle amt i fremtiden

Detailhandel i vejle amt i fremtiden Detailhandel i vejle amt i fremtiden Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Deltidsansættelser i Danmark

Deltidsansættelser i Danmark Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN SUNDHED & OMSORG AARHUS KOMMUNE PRAKTISK HJÆLP, PERSONLIG PLEJE OG MAD Januar 2015 I samarbejde med: INDHOLD 1. TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN 3 2. TILFREDSHEDEN BLANDT

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere