Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen"

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen Gældende fra 1. september 2016 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé Odense M Tlf ucl.dk

2 Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Uddannelsens omfang og overordnede indhold Temaer Fag De sundhedsvidenskabelige fag 147 ECTS De naturvidenskabelige fag 21 ECTS De samfundsvidenskabelige fag 21 ECTS De humanistiske fag 21 ECTS Uddannelsens tilrettelæggelse og forløb Uddannelsens fællesdel Uddannelsens samlede forløb Uddannelsens 7 semestre semester semester semester semester semester semester semester Uddannelsens valgfrie elementer Omfang og placering af valgfrie elementer Bedømmelse Uddannelsens tværprofessionelle elementer Omfang og placering af tværprofessionelle elementer De tværprofessionelle elementers indhold Bedømmelse Bachelorprojektet Undervisnings- og arbejdsformer Studieaktivitetsmodellen som overordnet ramme Supplerende om undervisnings- og arbejdsformer Blended learning Simulationsundervisning Innovative arbejdsformer Feedback Differentiering af uddannelsen og undervisningen Generelt om differentiering af undervisning på indhold og metode Støtte til studerende med særlige udfordringer... 31

3 10.3 Talentforløb Den kliniske del af uddannelsen Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsespladser Kliniske studieplaner Prøver Generelt om prøver Oversigt over prøver i uddannelsen Merit og overflytning Merit Overflytning Krav til skriftlige opgaver Deltagelsespligt, herunder mødepligt og studieaktivitet Deltagelsespligt, at være studieaktiv på Sundhedsuddannelserne Deltagelsespligt, herunder mødepligt i den teoretiske del af uddannelsen Deltagelsespligt, herunder mødepligt i den kliniske del af uddannelsen Studieaktivitet Internationalisering med indblik og udsyn Internationalization at Home (IaH) Internationalization abroad Adgang til uddannelsen Uddannelsens dispensationsret Forvaltningsretten Ikrafttrædelse og overgangsordninger Hjemmel Bilag Bilag 1 Nationale aftaler om uddannelsens fællesdel Bilag 2 Mål for læringsudbyttet ved uddannelsens afslutning Bilag 3 Samlet oversigt over omfanget og fordelingen af uddannelsens teoretiske og kliniske elementer, temaer og fag Bilag 4 Uddannelsens samlede forløb på kalenderåret Bilag 5 Progression i mål for læringsudbytter slutkompetencer jf. Kvalifikationsrammen, øvrige jf. SOLO taksonomien Side 3/62

4 1. Studieordningens grundlag og indhold Studieordningen for Ergoterapeutuddannelsen ved University College Lillebælt er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr. 501/2016, og Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af BEK nr. 1047/2016. Studieordningen er udarbejdet med afsæt i nationale fællesaftaler vedrørende uddannelsens første to år, som er beskrevet i bilag 1. Studieordningen har desuden hjemmel i bekendtgørelserne om adgang til uddannelser, prøver og eksamen, karaktergivning, specialpædagogisk støtte, og talentinitiativer. Der er henvisninger til alle bekendtgørelserne i afsnit 21 Hjemmel. Endelig er studieordningen udarbejdet med henblik på realisering University College Lillebælts overordnede mål for uddannelse af de mest eftertragtede professionsbachelorer, herunder ergoterapeuter, i Strategi 2020 af august Studieordningen tjener to formål. For det første er Studieordningen det juridiske styringsdokument for uddannelsen, som definerer rammen for tilrettelæggelse af det samlede uddannelsesforløb ved University College Lillebælt. For det andet informerer Studieordningen studerende, samarbejdspartnere og andre interessenter om uddannelsens overordnede indhold og struktur, samt de muligheder og forpligtelser der er forbundet med at gennemføre uddannelsen ved University College Lillebælt. Studieordningen er udarbejdet i et projektorganiseret samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, repræsentanter for de studerende, og repræsentanter fra de faglige miljøer og de praksisområder, som har interesse i uddannelsen. 2. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er, ifølge BEK nr. 501/2016, at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at kunne udøve, koordinere og lede ergoterapi med henblik på at understøtte borgeres og patienters muligheder for at mestre aktivitetsproblemer i hverdagen. Den uddannede skal gennem uddannelsen opnå både teoretiske og kliniske kompetencer, og skal uddannes til at være refleksiv og kritisk. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde, og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Ved uddannelsens afslutning har den studerende viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet i bilag 2. Side 4/62

5 Ifølge University College Lillebælts strategi er formålet at kvalificere de studerende til, efter endt uddannelse, at være tværprofessionelle og borgerrettede i løsning af opgaven, dygtige til borgerinvolvering og policyforståelse, gode iværksættere og innovatorer, stærke i anvendelsen af teknologi, gode til at skabe ny viden, der kan bruges, samt gode til at levere værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser. 3. Uddannelsens omfang og overordnede indhold Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, som varer 3 1/2 år svarende til 210 ECTS. ECTS-point er den værdi, der tillægges uddannelsesenheder med henblik på at beskrive den arbejdsindsats, der kræves fra den studerendes side. 60 ECTS er værdimålet for et års fuldtidsstudie, dvs. et års arbejdsindsats i et fuldtidsstudie. I uddannelsen indgår teoretisk uddannelse svarende til 168 ECTS og klinisk uddannelse svarende til 42 ECTS. Heri indgår tværprofessionelle elementer svarende til 20 ECTS, valgfrie elementer svarende til 20 ECTS, og bachelorprojektet på 20 ECTS. I Bekendtgørelsen om Ergoterapeutuddannelsen nr. 501/2016 er praktik og klinisk uddannelse omtalt som synonymer. I nærværende studieordning anvendes begreberne klinisk uddannelse, klinisk undervisning og klinisk vejledning, og betegnelserne klinisk underviser og klinisk vejleder. 3.1 Temaer Gennem uddannelsen arbejdes der med følgende7 temaer, som tilsammen har et omfang på 210 ECTS. De er nærmere beskrevet i afsnit 5 Uddannelsens 7 semestre. Tema 1: Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Tema 2: Menneske, aktivitet og omgivelser Tema 3: Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS Tema 4: Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Tema 5: Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse herunder tværprofessionelle kontekster 30 ECTS 30 ECTS Side 5/62

6 Tema 6: Ledelse, organisation, dokumentation og kvalitetsudvikling Tema 7: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt 30 ECTS 30 ECTS 3.2 Fag Uddannelsens faglige grundlag er ergoterapi i sammenhæng med andre sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, samfundsvidenskabelige fag samt humanistiske fag De sundhedsvidenskabelige fag 147 ECTS De sundhedsvidenskabelige fag omfatter fagene aktivitetsvidenskab, ergoterapiteori og metode, sygdomslærefagene indenfor det fysiske og mentale område. I faget ergoterapi arbejdes der med aktivitetsvidenskab og fagets teorier og metoder i forhold til mennesket i aktivitet og fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle forhold i omgivelserne. Sygdomslære relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse. Der arbejdes med forståelsen af somatiske og mentale sygdomme. Det bidrager til at sikre de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for kerneområdet ergoterapi og aktivitetsvidenskab og de relaterede vidensfag der knytter sig til sundhedsvidenskab De naturvidenskabelige fag 21 ECTS De naturvidenskabelige fag relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse og omfatter fagene ergoterapiteori og metode, anatomi og fysiologi. Der arbejdes med forståelse og analyse af menneskets biomekaniske og fysiologiske funktioner både i sammenhæng med aktivitetsudøvelse og risiko for aktivitetsproblematikker, og i sammenhæng med forebyggelse, behandling og genoptræning for mennesker i alle aldre. Det bidrager til at sikre de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for kerneområdet ergoterapi og de relaterede vidensfag der knytter sig til naturvidenskab De samfundsvidenskabelige fag 21 ECTS De samfundsvidenskabelige fag omfatter fagene ergoterapiteori og metode, sociologi, socialpolitik, social og arbejdsmedicin og lovgivning der relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse. Der arbejdes med samfunds - og kulturmæssige forhold, myndighedsfunktion samt livsstil og levevilkår i forhold til at fremme aktivitetsudøvelse og deltagelse i samfundslivet, samt risiko for aktivitetsproblematikker inden for leg, læring og arbejde. Dette bidrager til at sikre de studerende viden, færdigheder og Side 6/62

7 kompetencer inden for kerneområdet ergoterapi og de relaterede vidensfag der knytter sig til samfundsvidenskab De humanistiske fag 21 ECTS De humanistiske fag omfatter fagene ergoterapiteori og metode, psykologi, pædagogik og etik og relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse. Inden for psykologi arbejdes med udviklingspsykologi, klinisk psykologi og arbejdspsykologi, samt kommunikation, læring, motivationsudvikling, adfærd og relationer i forhold til fremme af aktivitetsudøvelse og deltagelse i samfundslivet, samt risiko for aktivitetsproblematikker. Det bidrager til at sikre de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for kerneområdet ergoterapi og de relaterede vidensfag der knytter sig til humaniora. 4. Uddannelsens tilrettelæggelse og forløb Uddannelsen er tilrettelagt som 7 fortløbende semestre, der udgør et samlet uddannelsesforløb. Et semester udgør et afgrænset, afsluttet uddannelseselement á 30 ECTS. Et semester strækker sig fra august/september til februar henholdsvis februar til juni. For hvert semester er det fastlagt, hvilke teoretiske og kliniske elementer og hvilke temaer fagområder og fag, der skal indgå med henblik på, at de studerende kan opnå et nærmere defineret læringsudbytte, som skal dokumenteres ved prøve. På flere af semestrene indgår tværprofessionelle og/eller valgfrie elementer, som beskrevet i afsnittene 6 og 7. En samlet oversigt over omfanget og fordelingen af uddannelsens teoretiske og kliniske elementer, temaer, fagområder og fag fremgår af bilag Uddannelsens fællesdel De første to år af uddannelsen er tilrettelagt efter fælles aftale mellem professionshøjskolerne i Danmark, som også udbyder Ergoterapeutuddannelsen. De første to år af uddannelsen kaldes derfor Fællesdelen. Aftalen gælder målene for læringsudbyttet efter de to år, samt omfanget af teori og klinik/praktik, temaerne, fordelingen og omfanget af fagområder og fag, og antallet af interne og eksterne prøver, der skal indgå og gennemføres i løbet af uddannelsens første fire semestre. Desuden indgår bachelorprojektet i fællesaftalen. Aftalens detaljer fremgår af bilag 1. Side 7/62

8 4.2 Uddannelsens samlede forløb Gennem uddannelsesforløbet veksles der mellem teoretiske og kliniske undervisningsforløb med en tæt sammenhæng mellem hinanden. Uddannelsens samlede forløb, arbejdet med uddannelsens temaer og fordelingen af den teoretiske og kliniske del af uddannelsen over kalenderåret fremgår af bilag Uddannelsens 7 semestre I dette afsnit af studieordningen er de 7 semestres temaer, fagområder og fag beskrevet, ligesom det fremgår, hvilke mål for læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer de studerende skal opnå og prøves i på det pågældende semester. Beskrivelsen er holdt på et overordnet niveau. Der findes mere detaljerede semesterbeskrivelser på De detaljerede semesterbeskrivelser indeholder oplysninger om semestrets tema, mål for læringsudbytte, de teoretiske, kliniske, tværprofessionelle og valgfrie elementer, fag og indholdskomponenter på semestret, studieaktiviteterne, samt detaljerede beskrivelser af semesterprøven (-erne). Studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven(erne), fremgår også af semesterbeskrivelsen. Semesterbeskrivelserne evalueres, revideres og publiceres løbende med angivelse af, hvilke hold af studerende, de gælder for. Endelig udarbejder underviserne detaljerede studieplaner for konkrete undervisningsforløb, som publiceres på uddannelsens interne kommunikationsplatform forud for undervisningen semester Tema Temaet orienteres mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet med fokus på grundlæggende ergoterapeutiske begreber i relation til menneskelig aktivitet. Aktivitetsanalyse anvendes som metode til at identificere aktiviteters terapeutiske potentiale. Der arbejdes med aktivitetsvidenskab, det ergoterapeutiske paradigme, professionsetik samt dannelse og ergoterapeutisk professionsidentitet. Temaet omfatter det ergoterapeutiske arbejds- og ansvarsområde. Vidensøgning og informationsteknologi anvendes på et grundlæggende niveau. Mål for læringsudbytte Den studerende: Viden Kan beskrive og forklare betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets sundhed og livskvalitet Side 8/62

9 Kan beskrive etiske problemstillinger Kan nævne anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Kan beskrive egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder Kan beskrive videnskabsteori og forskningsmetoder Færdigheder Kan redegøre og argumentere for samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet Kan redegøre for aktiviteters terapeutiske potentiale Kan argumentere for aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet i samarbejde med borger og patient Kan definere studie- og arbejdsmetoder til at opsøge empiri og teori Kompetencer Kan identificere egne læringsbehov Fag og ECTS Fag Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Sundhedsvidenskabelige fag 17,4 1,6 Ergoterapi 15,2 1,6 Videnskabsteori 2,2 Naturvidenskabelige fag 3 Anatomi 3 Samfundsvidenskabelige fag 2,5 0,5 Sociologi 2,5 0,5 Humanistiske fag 5 Psykologi 3 Pædagogik 2 I alt ECTS 27,9 2,1 Side 9/62

10 Bedømmelse Intern teoretisk prøve med bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå af semester- og prøvebeskrivelsen semester Tema Temaet orienteres mod samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser med henblik på at optimere menneskets sundhed og livskvalitet. Der er fokus på aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutiske modeller, redskaber og metoder. Temaet omfatter sundhedsadfærd og sygdomsopfattelser med vægt på kroppens struktur og funktion samt menneskets fysiske, mentale, sociale, og kulturelle forudsætninger, og omgivelsernes betydning for aktivitet. Der arbejdes med borgerrettet kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi. Der anvendes grundlæggende videnskabelig metode. Mål for læringsudbytte Den studerende Viden Har viden om og kan reflektere over betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet Kan forklare kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom Kan beskrive og forklare teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter Kan nævne og beskrive ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, evaluerings-, og interventionsmetoder i relation til samspil mellem menneske, aktivitet og omgivelser Kan benævne sundhedssystemer og beskrive ergoterapeutens rolle, kommunikation, og samarbejde Kan beskrive og udforme borgerens og patientens mål Kan forklare etiske problemstillinger Side 10/62

11 Kan beskrive kreativitet som metode til forandring af praksis samt borger/patienter Kan beskrive kommunikationsteorier og -metoder og forklare den kommunikative betydning i forhold til dialog og relations skabelse Kan forklare egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder Kan forklare videnskabsteori og forskningsmetode Færdigheder Kan vurdere samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet, Kan redegøre for ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder argumentere for aktiviteters terapeutiske potentiale, Kan i samarbejde med borger og patient begrunde aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og redegøre for indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse, Kan redegøre og udføre ergoterapeutisk undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor habilitering, rehabilitering og palliation Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og skelne empiri, teori og forskningsmetoder Kompetencer Kan identificere og formulere egne læringsbehov. Kan identificere behov for at indgå i faglig udvikling af relevans for ergoterapi Fag og ECTS Fag Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Sundhedsvidenskabelige fag 16,6 1,4 Ergoterapi 10,6 1,4 Sygdomslære 5 Videnskabsteori 1 Naturvidenskabelige fag 6 Anatomi 3 Side 11/62

12 Fysiologi 3 Samfundsvidenskabelige fag 3 Sociologi 2 Videnskabsteori 1 Humanistiske fag 2 1 Psykologi 1,5 1 Pædagogik 0,5 I alt ECTS 27,6 2,4 Bedømmelse Ekstern teoretisk prøve med bedømmelse efter 7- trins-skala. Deltagelse i og godkendelse studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå af semester- og prøvebeskrivelsen semester Tema Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse. Temaet orienteres mod tværprofessionelle og helhedsorienterede indsatser i samarbejdet med borgere og patienter med aktivitetsproblemer. Der er fokus på ergoterapeutisk intervention med udgangspunkt i den ergoterapeutiske arbejdsproces. Der arbejdes med nationale og internationale klassifikationer med fokus på borgeres og patienters fysiske, psykiske, og sociale udvikling og sundhed. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på professionsidentitet, herunder ergoterapeuters roller i samarbejdsrelationer. Mål for læringsudbytte Den studerende Viden Side 12/62

13 Kan forklare teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale Kan beskrive og forklare ergoterapeutiske undersøgelses- analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan beskrive sundhedssystemer og forklare ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde i relation til sammenhængende borger- og patientforløb Kan forklare og udforme borgerens og patientens mål og forklare herom i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Kan forklare kreativitet og beskrive innovation som metode til forandring af praksis i relation til konkrete målgrupper Har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Kan forklare egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk perspektiv i forhold til at være aktør i sundhedsvæsenet Færdigheder Kan argumentere for ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder begrunde og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale Kan i samarbejde med borger og patient argumentere for aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet, og argumentere for indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse Kan argumentere for og anvende ergoterapeutisk undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering, og palliation Kan definere og redegøre for tværprofessionelt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan argumentere for metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og analysere empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- eller forskningsarbejde Kompetencer Kan formulere og omsætte egne læringsbehov og udvikle egen viden og færdigheder Side 13/62

14 Kan identificere og formulere ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab Fag og ECTS Fag Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Sundhedsvidenskabelige fag 19 Ergoterapi 12 Sygdomslære 6 Videnskabsteori 1 Naturvidenskabelige fag 5 Anatomi 3 Fysiologi 2 Samfundsvidenskabelige fag 3 Social- og sundhedspolitik samt lovgivning 1 Sociologi 1 Videnskabsteori 1 Humanistiske fag 3 Psykologi 2 Pædagogik 1 I alt ECTS 30 Bedømmelse Intern teoretisk prøve med bedømmelse efter 7 trins-skalaen. Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå af semester- og prøvebeskrivelsen. Side 14/62

15 semester Tema Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Temaet orienteres mod ergoterapeutisk praksis i samarbejde med borgere og patienter på individ og/eller gruppeniveau, herunder kommunikation og læring som en del af en helhedsorienteret indsats. Der er fokus på evidensbaserede interventionsmetoder rettet mod borgeres og patienters funktionsevne og mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på relationelle og kommunikative færdigheder. Der arbejdes fokus på udvikling af tværprofessionelle kompetencer med henblik på koordinerede og sammenhængende forløb. Mål for læringsudbytte Den studerende Viden Kan forklare og differentiere ergoterapeutiske undersøgelses- analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan forklare og give overblik over sundhedssystemer og reflektere over ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde i relation til sammenhængende borger- og patientforløb Kan forklare professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning Kan reflektere over og udforme borgerens og patientens mål og indgå i tværprofessionelt samarbejde Kan reflektere over etiske problemstillinger Kan forklare kreativitet og innovation som metode til forandring af praksis, og har kendskab til simple implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper Kan nævne metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling Kan forklare egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i sundhedsvæsenet Kan forklare kvalitetssikring og udvikling Færdigheder Kan vurdere og begrunde ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder begrunde og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale Side 15/62

16 Kan udføre samarbejde og partnerskaber på individ- og gruppeniveau i relevante kontekster, og kan begrunde betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg Kan udføre og argumentere for koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster Kan i samarbejde med borger og patient vurdere aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og iværksætte indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse Kan begrunde, anvende og udvælge ergoterapeutisk undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan argumentere for og anvende situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis og i tværprofessionel praksis, Kan udføre og begrunde tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan begrunde og redegøre for professionsrelevant informations-og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder og deltage i innovationsarbejde Kompetencer Kan gennemføre og indgå i samarbejde og kan påtage sig ansvar for vurdering og prioritering af ergoterapeutiske indsatser Kan identificere, planlægge og gennemføre ergoterapeutiske undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan diskutere udøvelsen af evidensbaseret praksis Kan planlægge, gennemføre og indgå i udvikling og implementering af kreative og innovative løsninger på aktivitetsproblemer Kan identificere og omsætte egne læringsbehov og udvikle og diskutere egen viden og færdigheder Kan formulere og omsætte behov for at indgå i faglig udvikling af relevans for ergoterapi Side 16/62

17 Kan planlægge og gennemføre ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab Kan planlægge, gennemføre og Indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter Kan planlægge, gennemføre og indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Formulere og identificere anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Fag og ECTS Fag Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Sundhedsvidenskabelige fag 14,5 8 Ergoterapi 9,5 8 Sygdomslære 4 Videnskabsteori 1 Naturvidenskabelige fag 3 Anatomi, fysiologi 3 Samfundsvidenskabelige fag 1 1,5 Sociologi 1,5 Sundhedspolitik og lovgivning 1 Humanistiske fag 1 1 Psykologi 1 Pædagogik 1 I alt ECTS 16,5 13,5 Bedømmelse Intern klinisk og teoretisk prøve med bedømmelse efter 7 trins-skalaen. Side 17/62

18 Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå af semester- og prøvebeskrivelsen semester Tema Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse herunder tværprofessionelle kontekster Temaet orienteres mod evidensbaseret ergoterapeutisk praksis i en social-, samfunds-, og sundhedsfaglig helhedsforståelse. Fokus er på sundhedsfremme og forebyggelse som led i en rehabiliteringsproces med henblik på at fremme menneskers mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Der arbejdes med fysisk, psykisk og social tilgængelighed for individer og grupper på samfundsniveau og i lokalmiljøer. Det kan være gennem kompenserende foranstaltninger som hjælpemidler, velfærdsteknologi og boligindretning samt tilpasning af omgivelser. Der arbejdes med udvikling af faglige, personlige og tværprofessionelle kompetencer i relation til kreativitet, kommunikation, innovation, og med fokus på vejleder-, konsulent- og lederrollen. Fag og ECTS Fag Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Sundhedsvidenskabelige fag 12 9 Ergoterapi 10 9 Videnskabsteori 2 Naturvidenskabelige fag 3 Anatomi, fysiologi 3 Samfundsvidenskabelige fag 2 1 Sociologi 2 1 Humanistiske fag 1 2 Psykologi 1 pædagogik 1 1 I alt ECTS Side 18/62

19 Mål for læringsudbytte Den studerende Viden Kan forstå og reflektere over kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom Har viden om og kan reflektere over teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og kan reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale for relevante målgrupper Har viden om sundhedssystemer og kan reflektere over ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde og det at skabe sammenhængende borger- og patientforløb Har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning Har viden om, kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom Kan reflektere over kreativitet og forklare innovation som metode til forandring af praksis, og beskrive implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper Kan beskrive metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan beskrive deres anvendelse Har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen Kan forklare prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet Færdigheder Kan vurdere, begrunde og mestre ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale Kan udføre samarbejde og partnerskaber på individ- og gruppeniveau i relevante kontekster, og kan vurdere betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg Kan vurdere og begrunde ergoterapeutisk undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Side 19/62

20 Kan anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis og i tværprofessionel praksis Kan mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan anvende professionsrelevant informations-og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations- og udviklingsarbejde Kompetencer Kan selvstændigt indgå i samarbejde og kan påtage sig ansvar for vurdering og prioritering af ergoterapeutiske indsatser Kan strukturere og diskutere ergoterapeutiske undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan håndtere udøvelsen af evidensbaseret praksis Kan identificere egne læringsbehov og udvikle, strukturere og diskutere egen viden og færdigheder Kan omsætte behov for at indgå i faglig udvikling gennem planlægning af projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan diskutere og indgå i ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab Kan håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter Kan håndtere selvstændigt at indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan planlægge og påtage sig anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informationsog kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Bedømmelse Individuel ekstern teoretisk og klinisk prøve med bedømmelse efter 7 trins-skalaen. Side 20/62

21 Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå af semester- og prøvebeskrivelsen semester Tema Ledelse, organisation, dokumentation og kvalitetsudvikling. Temaet orienteres mod det rummelige arbejdsmarked, inklusion, arbejdsfastholdelse og erhvervsrettet rehabilitering. Endvidere fokus på arbejdsmiljøområdet. Der arbejdes med evidensbaseret praksis, professionsudøvelse i et organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv, samt ledelse i ergoterapeutisk praksis. Der er fokus på begreber og metoder til kvalitetsudvikling, faglige udviklings- og forandringstiltag, samt implementering af disse i praksis. Temaet omfatter projektarbejde og projektledelse. Der anvendes metoder indenfor kreativitet, innovation og entreprenørskab i forbindelse med professionsfaglige løsninger. Mål for læringsudbytte Den studerende Viden Har viden om kreativitet og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis, og har kendskab til implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper Kan forklare metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse Har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet Kan forklare videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder Side 21/62

22 Kan mestre samarbejde og partnerskaber på individ- og gruppeniveau i relevante kontekster, og kan vurdere betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg Kan mestre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster Kan anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan anvende og argumentere for studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations- og udviklingsarbejde Kompetencer Kan planlægge og gennemføre komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige kontekster Kan selvstændigt håndterer og strukturere ergoterapeutiske undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan selvstændigt indgå i og kan håndtere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører Kan strukturere, diskutere og indgå i udvikling og implementering af kreative og innovative løsninger på aktivitetsproblemer Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerlig udvikler egen viden og færdigheder Kan diskutere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan selvstændigt indgå i ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab Kan identificere og diskutere ansvar for at lede, organisere og kvalitetsudvikle ergoterapeutiske indsatser i en tværprofessionel kontekst Kan håndtere og påtage sig anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informationsog kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan identificere og diskutere ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Side 22/62

23 Fag og ECTS Fag Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Sundhedsvidenskabelige fag 19 6 Ergoterapi 13 6 Videnskabsteori 3 Social og arbejdsmedicin 3 Naturvidenskabelige fag 1 Fysiologi 1 Samfundsvidenskabelige fag 1 1 Sociologi 1 1 Humanistiske fag 2 Psykologi 1 Pædagogik 1 I alt ECTS 21 9 Bedømmelse Intern teoretisk prøve med bedømmelse efter 7 trins-skalaen. Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil det fremgå af semester- og prøvebeskrivelsen semester Tema Ergoterapeutisk udviklingsarbejde/ Bachelorprojekt Temaet orienteres mod faglig fordybelse. Der gives mulighed for, at den studerende kan fordybe sig i et valgfrit fagområde, og tone sin uddannelse gennem deltagelse i tværprofessionelle eller monofaglige valgfag. Forløbet tilrettelægges af den studerende som et teoretisk eller klinisk undervisningsforløb. Side 23/62

24 Temaet afsluttes med et bachelorprojekt, der rettes mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab. Der arbejdes med videnskabsteori og videnskabelig metode i projektet. Der er fokus på udvikling af viden om aktiviteter og deltagelse, og aktiviteters betydning for hverdagslivet, livskvalitet og sundhed. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori, aktivitetsvidenskab, ergoterapeutisk praksis. Bachelorprojektet kan udføres monofagligt og /eller tværprofessionelt. Mål for læringsudbytte Den studerende Viden Har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse Har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder Kan mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige kontekster Kan selvstændigt indgå i udvikling og implementering af kreative og innovative løsninger på aktivitetsproblemer Kan selvstændigt identificerer behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan påtage sig ansvar for at lede, organisere og kvalitetsudvikle ergoterapeutiske indsatser i en tværprofessionel kontekst Kan håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Side 24/62

25 Fag og ECTS Fag Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Sundhedsvidenskabelige fag 30 Ergoterapi 10 Bachelorprojekt incl. Videnskabsteori og videnskabelig metode 20 Naturvidenskabelige fag Samfundsvidenskabelige fag Humanistiske fag I alt ECTS 30 Bedømmelse Ekstern teoretisk prøve (projektopgave med mundtligt forsvar) med karaktergivning efter 7- trins-skalaen. Godkendelse af et valgfrit element på 7. semester svarende til 5 ECTS og et tværprofessionelt element svarende til 5 ECTS, er en forudsætning for deltagelse i den afsluttende mundtlige eksamination. 6. Uddannelsens valgfrie elementer 6.1 Omfang og placering af valgfrie elementer Uddannelsen omfatter valgfrie elementer svarende til 20 ECTS. Gennemførelse af valgfrie elementer giver mulighed for fordybelse og kvalificering inden for interessebestemte områder. De valgfrie elementer afspejler aktuelle sundhedsmæssige temaer eller problemstillinger i professionen, samfundet eller internationalt. De valgfrie elementer fordeler sig med 10 ECTS de første 2 år af uddannelsen og 10 ECTS de sidste 1½ år af uddannelsen, hvor de indgår som følger: 1. semester 3 teoretiske eller kliniske ECTS 2. semester 0 teoretiske eller kliniske ECTS 3. semester 0 teoretiske eller kliniske ECTS Side 25/62

26 4. semester 7 teoretiske eller kliniske ECTS 5. semester 0 teoretiske eller kliniske ECTS 6. semester 5 teoretiske eller kliniske ECTS 7. semester 5 teoretiske ECTS i løbet af semestrets første 6 uger Der er tilrettelagt valgfrie elementer svarende til 20 ECTS som aktiviteter i uddannelsen eller på tværs af professionsuddannelserne ved University College Lillebælt. Valgfrie elementer kan også gennemføres i andre institutioner, organisationer og virksomheder. Valgfrie elementer udbydes desuden som ekstra eller frivillige aktiviteter. For deltagelse i valgfrie elementer ud over de 20 ECTS, kan der tildeles ekstra ECTS. Se afsnittet om talentforløb/talentinitiativer. Der udvikles og udbydes løbende valgfrie elementer i uddannelsen. De bliver annonceret på forud for hvert semester. 6.2 Bedømmelse Læringsudbyttet af de valgfrie elementer bedømmes ikke særskilt, men som en integreret del af de teoretiske og kliniske prøver på semester. Godkendelse af et valgfrit element på 7. semester svarende til 5 ECTS forudsætter deltagelse og godkendelse af nærmere beskrevne studieaktiviteter, som fremgår af det konkrete valgfrie element. 7. Uddannelsens tværprofessionelle elementer 7.1 Omfang og placering af tværprofessionelle elementer Uddannelsen omfatter tværprofessionelle elementer svarende til 20 ECTS. Gennemførelsen af de tværprofessionelle elementer har til formål at kvalificere til tværprofessionelt og tværsektorielt læring og samarbejde med udgangspunkt i borgeren eller patienten og dennes vej gennem sundhedsvæsenet. De tværprofessionelle elementer fordeler sig med 10 ECTS de første 2 år af uddannelsen og 10 ECTS de sidste 1½ år af uddannelsen, hvor de indgår som følger: 1. semester 2 teoretiske eller kliniske ECTS 2. semester 2 teoretiske eller kliniske ECTS Side 26/62

27 3. semester 6 teoretiske eller kliniske ECTS 4. semester 0 ECTS 5. semester 5 teoretiske eller kliniske ECTS 6. semester 0 ECTS 7. semester 5 teoretiske eller kliniske ECTS De tværprofessionelle elementer udvikles og udbydes løbende på tværs af uddannelserne ved University College Lillebælt og/eller i samarbejde med social- og sundhedspraksis. De bliver annonceret på forud for hvert semester. På 7. semester udbydes forskellige tværprofessionelle elementer, som de studerende kan vælge imellem. De kategoriseres således også som valgfrie elementer, og er åbne for udefrakommende studerende, som ønsker at deltage, såfremt der er plads til dette. Alle sundhedsfaglige bachelorstuderende ved University College Lillebælt skal som minimum gennemføre ét tværprofessionelt element á 5 ECTS på 7. semester. Tværprofessionelle elementer udbydes desuden som ekstra eller frivillige aktiviteter. 7.2 De tværprofessionelle elementers indhold Der gennemføres tværprofessionelle aktiviteter med fokus på: Faglige temaer og problemstillinger, der er tværgående, herunder rehabilitering som metode, velfærdsinnovation og velfærdsteknologiske løsninger Et fælles borgerfokus, mødet med borgeren, aktiv borgerinddragelse og fælles beslutningstagning Professionernes fagligheder og arbejdsmetoder samt samspil mellem professioner Aktiviteterne afvikles på følgende 3 niveauer: På basisniveauet gennemføres tværprofessionelle aktiviteter for alle studerende På intensiverings- og differentieringsniveauet udbydes tværprofessionelle aktiviteter for grupper af studerende På specialiseringsniveauet udbydes tværprofessionelle eller tværsektorielle aktiviteter for studerende, som er særligt motiverede eller talentfulde Alle tværprofessionelle aktiviteter i den teoretiske og kliniske del af uddannelsen har udgangspunkt i borgeren eller patienten og dennes vej gennem sundhedsvæsenet. Side 27/62

28 7.3 Bedømmelse Læringsudbyttet af de tværprofessionelle elementer bedømmes ikke særskilt, men som en integreret del af de teoretiske og kliniske prøver på 1.-6 semester. Godkendelse af et tværprofessionelt element på 7. semester svarende til 5 ECTS forudsætter deltagelse og godkendelse af nærmere beskrevne studieaktiviteter, som fremgår af det konkrete tværprofessionelle element. 8. Bachelorprojektet Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder. De studerende skal desuden inddrage resultater fra praksisrelateret udviklings- forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. I bachelorprojektet på Ergoterapeutuddannelsen indgår 0 kliniske ECTS. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Bachelorprojektet kan være mono- eller tværprofessionelt. Bachelorprojektet afsluttes med en eksamen, som består af et bachelorprojekt og et mundtligt forsvar. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse, idet bedømmelse kan reduceres med maksimalt ét karaktertrin. 9. Undervisnings- og arbejdsformer 9.1 Studieaktivitetsmodellen som overordnet ramme Undervisningen og studiearbejdet er tilrettelagt inden for rammen af studieaktivitetsmodellen Studieaktivitetsmodellen er udviklet og anvendes af alle Professionshøjskolerne i Danmark. Modellen viser, hvilke studieaktiviteter, lærings- og arbejdsformer, der er knyttet til en videregående uddannelse på en professionshøjskole, og hvilket tidsforbrug uddannelsesinstitutionen forventer anvendt på forskellige studieaktiviteter. Side 28/62

29 Studieaktivitetsmodellen er opdelt i fire kategorier, som tager afsæt i, om det er underviseren eller den studerende, der har initiativet til studieaktiviteten, eller om det er en studieaktivitet, hvor der deltager en underviser eller der kun deltager studerende. Disse to akser danner i alt fire kategorier af studieaktiviteter. Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser I denne kategori forventes underviserne at tage initiativet. De studerende forventes aktivt at tage medansvar for at tilegne sig viden om faglige begreber, teorier, metoder, og modtage feedback gennem deltagelse i de underviserinitierede aktiviteter, samt at medvirke til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. Det kan være alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede uanset sted, emne og om underviseren er intern eller ekstern, andre studerende, tutorer, mentorer eller der er tale om net baserede aktiviteter. Kategori 2 Deltagelse af studerende initieret af underviser I denne kategori forventes underviserne at tage initiativet til at definere studieaktiviteter, som de studerende selv kan arbejde med. De studerende forventes aktivt at tage medansvar for at tilegne sig viden og færdigheder. Den aktive deltagelse sker gennem forberedelse, træning af konkrete professions- og erhvervsfærdigheder, deltagelse i studieopgaver - fysisk eller net baseret og feedback mm. Træning sker bl.a. gennem deltagelse i samarbejdsprocesser, der medvirker til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. Kategori 3 Deltagelse af studerende initieret af studerende I denne kategori forventes de studerende selv at tage initiativet uden underviserens deltagelse. De studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig viden og færdigheder om faglige begreber, teorier, metoder, feedback og informationssøgning gennem selvstændig arbejdstilrettelæggelse alene eller i grupper. Det kan være selvstændige studieaktiviteter som f.eks. forberedelse til eksamen herunder også arbejde med bachelorprojekter. Side 29/62

30 Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende I denne kategori forventes de studerende også at tage initiativet til aktiviteter, som både underviser og studerende deltager i. De studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig studie- og professionskompetencer gennem deltagelse i de studenterinitierede aktiviteter. Det gælder også net baserede studieaktiviteter og feedback fra medstuderende som medvirker til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. De enkelte professionsuddannelser omsætter studieaktivitetsmodellen i forhold til egen uddannelse og de undervisnings- og arbejdsformer de benyttere er beskrevet i uddannelsens dokumenter. 9.2 Supplerende om undervisnings- og arbejdsformer Blended learning Tilrettelæggelsen af undervisningen og studiearbejdet sker efter princippet om blended learning, dvs. at netbaseret undervisning og tilstedeværelsesundervisning ikke blot kombineres, men er integreret i undervisningen og studiearbejdet. Integrationen sker med henblik på, at de studerende opnår den bedste læring og det bedst mulige udbytte med de bedst egnede undervisnings- og læringsmetoder Simulationsundervisning I uddannelsen anvendes simulation som en særlig undervisningsform. Simulation er en metode til at efterligne dele eller alle aspekter af pleje-, undersøgelses- eller behandlingssituationer, som de studerende oplever som troværdige og realistiske. Formålet er at motivere og skabe mulighed for tilegnelse af teoretisk forståelse og træning af praktiske færdigheder gennem anvendelse af viden, handling og refleksion i de simulerede pleje-, undersøgelses- eller behandlingssituationer. Der findes specielt indrettede lokaler og laboratorier med forskellige former for lav- eller højteknologisk udstyr, som er indrettet til formålet Innovative arbejdsformer Der bliver lagt vægt på innovative arbejdsformer i uddannelsesforløbet. Innovative arbejdsformer er væsentlige, for at kommende sundhedsprofessionelle kan skabe nye løsninger i fremtidens praksis. De skal kunne begå sig på kompetent vis i komplekse professionsarenaer, der er karakteriseret ved høj grad af foranderlighed og uforudsigelighed. I løbet af uddannelsen etableres der derfor innovative og entreprenante læreprocesser, som udvikler kompetencer som evne til at håndtere usikkerhed og foranderlighed, til at kunne tænke divergent og kreativt, til at indgå i dialog, samt til at kunne lære og arbejde sammen med forskellige interessenter med henblik på at forbedre og nytænke praksis. Side 30/62

31 9.2.4 Feedback Faglig feedback indgår som en del af studieaktiviteterne. Faglig feedback på sundhedsuddannelserne betyder, at de studerende får konkret feedback på, hvordan de klarer sig fagligt i forhold til de læringsmål, der er knyttet til et givet forløb. Formålet er, at de studerende ved, hvad de fremadrettet skal arbejde videre med i forhold til at nå læringsmålene. Det kan være feedback på studieopgaver, eksamensopgaver, eller andre læringsforløb. Feedback kan være skriftlig og /eller mundtlig, kan gives enten face to face eller via digitale medier af undervisere eller medstuderende enten individuelt, i mindre grupper, eller samlet på holdet. De studerende vil i uddannelsens studierelevante dokumenter kunne se, hvilken form for feedback, de kan forvente på et givet forløb. 10. Differentiering af uddannelsen og undervisningen 10.1 Generelt om differentiering af undervisning på indhold og metode De studerende har forskellige faglige og studiemæssige forudsætninger, kompetencer, læringsstile og talenter. Formålet med differentiering af uddannelsen og undervisningen er bedst muligt at tilrettelægge uddannelsesforløb og undervisning, som tager hensyn til det. Kombinationen af de fire kategorier af studieaktiviteter, IT-baserede og støttede aktiviteter, studieaktiviteter i simulationslaboratorier og innovative arbejdsformer udfordrer og medvirker i forskellig grad til forskellige studerendes gennemførelse af uddannelsen. Nogle studieaktiviteter er individuelle, mens andre er gruppebaserede, hvilket tilsvarende appellerer til forskellige studerende. Der er desuden tilbud om studiestøttende aktiviteter for studerende som oplever behov for f håndtering af eksamensangst, træning af basale regnefærdigheder, læse- eller skrivetræning, udvikling af studieteknik opbygning af sociale netværk, eller coaching. De valgfrie elementer og internationale tilbud giver de studerende mulighed for at differentieret, interessebestemt toning af deres uddannelsesforløb Støtte til studerende med særlige udfordringer Der er tilbud om vederlagsfri specialpædagogisk støtte til studerende med funktionsnedsættelse af fysisk eller psykisk karakter. Tilbuddet omfatter også studerende med dysleksi eller dyskalkuli. Side 31/62

32 Formålet med den specialpædagogiske støtte er, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på uddannelsen, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende. Muligheden for specialpædagogisk støtte annonceres på og de studerende orienteres om tilbuddet i forbindelse med optagelsen og studiestart. Funktionsnedsættelsen skal kunne dokumenteres, og støtten gives på baggrund af ansøgning til den specialpædagogiske koordinator i Studieadministrationen ved University College Lillebælt Talentforløb Talentforløb tilbydes studerende, der har lyst og evne til at yde en særlig indsats, og som er motiverede for at arbejde dybere med faglige emner i innovative eller forskningsmæssige sammenhænge. Ligeledes er talentforløb en mulighed for studerende, der har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder. Talentforløb ligger uden for de ordinære uddannelsesforløb og medfører i nogle tilfælde ekstra ECTS. Talentforløb kobler til den ordinære uddannelse, men giver den studerende mulighed for at udvikle generiske, professionsrettede, innovative eller akademiske talenter og kvalifikationer. Deltagelse i et talentforløb giver den studerende mulighed for at supplere eksamensbeviset med bilag for Udmærkelse eller Anerkendelse. Udmærkelse gives til studerende, der har opnået et højt fagligt niveau i forhold til uddannelsens krav. Anerkendelse gives til studerende, der har deltaget i særlige initiativer eller forløb ved siden af den uddannelse, de er indskrevet på. For at opnå Udmærkelse eller Anerkendelse skal den studerendes arbejde godkendes af et udvalg af fagkyndige nedsat af UCL. I øvrigt henvises der til det til enhver tid gældende talentudviklingsprogram ved University College Lillebælt. 11. Den kliniske del af uddannelsen 11.1 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder Ergoterapeutuddannelsen ved University College Lillebælt er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Side 32/62

33 Ergoterapeutuddannelsen ved UCL samarbejder med de kliniske uddannelsessteder med henblik på kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen med specielt fokus på sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og kliniske elementer. Samarbejdet kan desuden bidrage til fremme af de dynamiske samspil mellem udvikling i uddannelsessektoren og uddannelsen, og udvikling i social- og sundhedssektoren. Samarbejdet er formaliseret og organiseret på strategisk, taktisk og operativt niveau. Der suppleres med projektorganisering ved behov. Der foregår videndeling på alle niveauer. Forpligtende aftaler om samarbejdet mellem uddannelsen og de kliniske uddannelsessteder findes på Strategisk niveau Uddannelsesudvalget for Ergoterapeutuddannelsen ved University College Lillebælt Udvalget består af repræsentanter fra de faglige miljøer og de praksisområder, som har interesse i uddannelsen. Desuden er de studerende og uddannelsens undervisere repræsenteret. Uddannelseschefen er tilforordnet. Udvalget samarbejder om: Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen med henblik på at give den en stærk forbindelse til og forankring i de faglige miljøer og de praksisområder, som medlemmerne af udvalget repræsenterer Rådgivning af UCL s bestyrelse, rektor og ledelsen af uddannelsen om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning Indstilling til rektors godkendelse af de institutionsspecifikke dele af uddannelsen Samarbejde mellem ledere: Uddannelseschefen og lederne ved de kliniske uddannelsessteder samarbejder om Udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen i takt med udviklingen i samfundet generelt og sundheds- og socialvæsenet specielt, herunder prioritering af indsatsområder Forpligtende aftaler (i nogle uddannelser i form af kontrakter) om klinisk uddannelse til det antal studerende, som uddannelsen er dimensioneret til Godkendelse af kliniske uddannelsessteder Behandling af klager i forbindelse med den kliniske undervisning, vejledning og prøvevirksomhed Side 33/62

34 Taktisk niveau: Teamlederne ved uddannelsen og de uddannelsesansvarlige ved de kliniske uddannelsessteder samarbejder om Udvikling og implementering af uddannelsens faglige og pædagogiske grundlag Udvikling, implementering, evaluering og justering af uddannelsens semestre med fokus på koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske elementer De kliniske koordinatorer og studieadministrative medarbejdere ved uddannelsen samarbejder med de uddannelsesansvarlige og administrative medarbejdere ved de kliniske uddannelsessteder om Koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske dele Evaluering og udvikling af den kliniske uddannelse (kvalitetssikring og udvikling) Studieadministrativ planlægning af de studerendes kliniske uddannelsesforløb, herunder også for udvekslingsstuderende Studieadministrativ planlægning af kliniske prøver Operativt niveau: Underviserne ved uddannelsen og de kliniske undervisere og vejledere samarbejder om Bearbejdning af principielle pædagogiske problemstillinger knyttet til planlægning, gennemførelse, evaluering, udvikling og koordinering af den teoretiske og kliniske undervisning og vejledning Professionsrelevant udvikling og innovation med inddragelse af studerende Gennemførelse af kliniske prøver 11.2 Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsespladser Den kliniske del af uddannelsen finder sted ved kliniske uddannelsessteder i statslige, regionale, kommunale, eller private institutioner inden for sundhedsområdet og det sociale område, eller ved andre uddannelsesrelevante institutioner, organisationer eller virksomheder. Den kliniske uddannelse foregår under supervision og vejledning. Et kliniske uddannelsessted er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen som uddannelsessted for ergoterapeutstuderende på ét eller flere niveauer i uddannelsen. Det kliniske uddannelsessted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår i henhold til godkendelsen. Side 34/62

35 Det er en forudsætning for godkendelse: at de studerende har mulighed for på det kliniske uddannelsessted at lære at planlægge, yde og vurdere mono- og tværfaglige sundhedsydelser i borger- og patientforløb på tværs af sektorer gennem direkte kontakt og samarbejde med raske eller syge enkeltpersoner og relevante borger- og patientgrupper at de studerende har mulighed for på det kliniske uddannelsessted at lære at planlægge, yde og vurdere mono- og tværfaglige sundhedsydelser i borger- og patientforløb på tværs af sektorer gennem direkte kontakt og samarbejde med raske eller syge enkeltpersoner og relevante borger- og patientgrupper at der foreligger et beskrevet grundlag for den kliniske uddannelse på de uddannelsesniveauer, som godkendelsen omfatter at der er tilknyttet kliniske vejledere og/eller kliniske undervisere, der er uddannet ergoterapeut og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse at disse kliniske vejledere forestår 1 og har ansvar for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning (praktikvejledning) af studerende. I valgfri klinisk uddannelse, i klinisk uddannelse med vægt på tværprofessionelt samarbejde, og i forbindelse med udarbejdelse af bachelorprojekter kan en eventuel vejledning varetages af andre særligt kvalificerede vejledere at der er afsat ressourcer til den kliniske undervisning og vejledning at der foreligger en plan/procedure for studenterevaluering, og for hvordan de studerendes evaluering af den kliniske undervisning og vejledning indgår i en fortsat udvikling af den kliniske undervisning og vejlednings kvalitet at det kliniske uddannelsessted forpligter sig til efter nærmere aftale at dokumentere de ergoterapeutiske krav Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske uddannelsessteder på baggrund af en beskrivelse af de organisatoriske, faglige og uddannelsesmæssige forhold i henhold til kriterierne. Institut for sundhedsuddannelserne ved University College Syddanmark og Området for sundhedsuddannelserne ved University College Lillebælt fastlægger en procedure for godkendelsen i samarbejde med forvaltningen i regionen og kommunerne. Godkendelsen er skriftlig og gælder for en periode på tre år. Godkendelsen kan undtagelsesvis være betinget under forudsætning af, at det kliniske uddannelsessted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Hvis der i godkendelsesperioden sker ændringer, som får væsentlige konsekvenser for studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, orienterer det kliniske uddannelsessted snarest uddannelsesinstitutionen om det. 1. forestå defineres som stå som leder af, stå i spidsen for, stå for, eller lede (ordnet.dk/ods ) Side 35/62

36 11.3 Kliniske studieplaner Den kliniske undervisning, og bedømmelse på et semester, tilrettelægges på grundlag af beskrivelsen af det pågældende semester, og en generel klinisk studieplan, der beskriver det kliniske undervisningsforløb på det konkrete kliniske uddannelsessted. Der tilrettelægges en individuel studieplan for den enkelte studerende med udgangspunkt i den generelle kliniske studieplan. En individuel studieplan udarbejdes i samarbejde mellem den kliniske underviser eller vejleder og den studerende. Studieplanen omfatter skriftlige aftaler om den studerendes fremmøde (mødepligt), tidspunkter for undervisningen og vejledning, undervisningen form og indhold, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver og lignende, samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse (prøve). Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på de kliniske undervisningsforløb. Viden, færdigheder og kompetencer fra den teoretiske undervisning inddrages i de kliniske undervisningsforløb, lige såvel som at erfaringer fra de kliniske undervisningsforløb efterfølgende inddrages i den teoretiske undervisning. 12. Prøver 12.1 Generelt om prøver De studerende dokumenterer deres læringsudbytte ved prøver. Prøverne gennemføres i slutningen af hvert semester. Ved prøverne dokumenterer de studerende den viden, de færdigheder og de kompetencer som semestret sigter mod. Ved starten af semestret tilmeldes den studerende automatisk semestrets prøve(r). Der kan ikke ske framelding til prøver. Bestås prøven(erne) ikke, er den studerende automatisk tilmeldt omprøven. Ved tilmelding bruges et prøveforsøg. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom eller barsel. Prøver gennemføres generelt i overensstemmelse med bestemmelserne i de til enhver tid gældende bekendtgørelser om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, og om karakterskala og anden bedømmelse. Der gennemføres både teoretiske og kliniske prøver i løbet af uddannelsen. Prøverne er interne eller eksterne (se afsnit 12.2). Ved eksterne prøver deltager en censor, som er beskikket af Uddannelses- og forskningsministeriet, og udpeget af Censorformandsskabet for Ergoterapeutuddannelsen i Danmark. Prøverne i første studieår skal være bestået inden udgangen af andet studieår, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen på 5. semester. Alle uddannelsens øvrige prøver skal være bestået, for at den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Side 36/62

37 Detaljerede beskrivelser og kriterier for prøverne på semestrene fremgår af semesterbeskrivelserne, som findes på og som bliver offentliggjort forud for hvert semester. Prøvebeskrivelserne omfatter operationelle bedømmelseskriterier, oplysninger om prøveformen, om der er tale om en individuel eller en gruppeprøve, eventuelle begrænsninger i anvendelsen af hjælpemidler, samt evt. forudsætninger for deltagelse i konkrete prøver (prøveforudsætninger) i form af nærmere beskrevne studieaktiviteter, f aflevering af opgaver, gennemførelse af øvelser, eller opfyldelse af mødeforpligtelser. Prøverne afholdes desuden i overensstemmelse med Prøvereglement i Området for Sundhedsuddannelser ved University College Lillebælt. Prøvereglementet omfatter regler om adgangen til prøver (til og framelding), omprøver, sygeeksamen, særlige prøvevilkår, prøvesprog, brug af egne eller andres arbejder, foranstaltninger ved snyd og forstyrrende adfærd, samt klagesagsbehandling. Uddannelsen kan dispensere fra prøvereglementet Oversigt over prøver i uddannelsen Semester Intern/ekstern Teoretisk/klinisk ECTS Bedømmelse Intern Teoretisk 30 7 trinskala 1. semester 2. semester Ekstern Teoretisk 30 7 trinskala 3. semester Intern Teoretisk 30 7 trinskala 4. semester Intern Klinisk/teoretisk 30 7 trinskala 5. semester Ekstern Teoretisk/klinisk 30 7 trinskala 6. semester Intern Teoretisk 30 7 trinskala 7. semester Ekstern Bachelorprojekt med mundtligt 20 7 trinskala forsvar 13. Merit og overflytning 13.1 Merit Studerende, som har gennemført andet studieår af Ergoterapeutuddannelsen på en anden uddannelsesinstitution i Danmark, vil ved overflytning få meriteret de første to år uden individuel vurdering. I øvrigt henvises til den gældende adgangsbekendtgørelse for bestemmelser om merit. Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til afsnittet om internationalisering. Vedrørende merit for valgfrie elementer se afsnittet om valgfrie elementer. Side 37/62

38 13.2 Overflytning Studerende har mulighed for, efter at have gennemført 1. studieår, at søge overflytning til en anden uddannelsesinstitution i Danmark, som udbyder Ergoterapeutuddannelsen hvis den pågældende uddannelsesinstitution har en ledig plads. Overflytningen vil ikke være studietidsforlængende, men den studerende skal være indstillet på, at overflytning kan medføre ekstra studiearbejde, pga. en anden tilrettelæggelse af uddannelsen på det nye studiested. Der vil blive foretaget individuel meritvurdering. 14. Krav til skriftlige opgaver I løbet af uddannelsen skal de studerende udarbejde forskellige former for skriftlige opgaver. Kravene til de skriftlige opgavers indhold og omfang fremgår af specifikke kriterier for de forskellige opgaver. Kriterierne indgår i semesterbeskrivelserne. Kriterierne for den skriftlige del af bachelorprøven indgår i en samlet beskrivelse af arbejdet med bachelorprojektet. Derudover stiller University College Lillebælt en række formelle krav i forbindelse med udarbejdelse af skriftlige opgaver. Kravene omfatter retningslinjer for opgavernes layout, oplysninger på titelblad, anvendelse af figurer, tabeller, noter og bilag, referencehåndtering og evt. referenceprogram, anonymisering af personhenførbare data, samt forebyggelse af plagiering. Retningslinjerne fremgår af Formelle krav til skriftlige opgaver ved University College Lillebælt. Den gældende udgave findes på Deltagelsespligt, herunder mødepligt og studieaktivitet 15.1 Deltagelsespligt, at være studieaktiv på Sundhedsuddannelserne Ifølge Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har den studerende pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen. På de sundhedsfaglige uddannelser i UCL har den studerende et medansvar for, sammen med undervisere og medstuderende, at skabe et læringsfællesskab, som er kendetegnet ved gensidig dialog, deltagelse og engagement. Den studerende forventes at være studieaktiv i 40 timer om ugen i gennemsnit, og videreudvikle evnen til selvstændigt at tage ansvar for sin faglige udvikling samt være opsøgende, udforskende og klar til at lære. Læringsfællesskaber omfatter både undervisning med fysisk tilstedeværelse og online undervisning samt gruppearbejde, vejledning, feedback og klinisk undervisning Deltagelsespligt, herunder mødepligt i den teoretiske del af uddannelsen Deltagelsespligt, herunder mødepligt består i, som beskrevet i ovenstående afsnit, at den Side 38/62

39 studerede i de enkelte uddannelsesforløb er deltagende og engageret i dialogen omkring læringsforløbet. Herudover er der på hvert semester beskrevet et antal nærmere definerede studieaktiviteter, som den studerende skal deltage aktivt i som forudsætning for at kunne gå til den afsluttende prøve på semestret. Deltager den studerende ikke i disse aktiviteter, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke gå til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. I udvalgte fag eller læringsforløb, er der krav til den studerende om mødepligt i et omfang, som er beskrevet i semesterbeskrivelserne. Opfyldes dette krav ikke, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave som forudsætning for at kunne gå til den afsluttende prøve på semestret Deltagelsespligt, herunder mødepligt i den kliniske del af uddannelsen Studerende på sundhedsuddannelserne har mødepligt i den kliniske del af uddannelsen. Mødepligten er nærmere beskrevet i semesterbeskrivelserne. De konkrete tidspunkter for fremmødet aftales og beskrives i en individuel studieplan (se afsnit 11.3). Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til prøve på det pågældende semester. Opfylder den studerende ikke mødepligten kan der eventuelt træffes aftale om, at den studerende alligevel gennemfører prøven, hvis der er særlige grunde til fraværet. Ved grov misligholdelse af aftalen om fremmødet, får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke gå til prøven, og har således brugt et prøveforsøg Studieaktivitet En studerende anses for studieaktiv, så længe deltagelsespligt herunder mødepligt på uddannelsen er opfyldt. Manglende studieaktivitet vil betyde, at den studerende bliver kaldt til samtale hos studievejleder eller uddannelsens ledelse med henblik på at afklare, om/hvordan den studerende kan blive studieaktiv. Manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende kan være indskrevet på uddannelsen og er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte. Har en studerende ikke bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år, udskrives den studerende af uddannelsen efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Den studerende orienteres om den manglende studieaktivitet inden udskrivningen. Side 39/62

40 16. Internationalisering med indblik og udsyn Internationalisering i sundhedsuddannelserne skal bidrage til at de studerende erhverver internationalt anerkendte faglige kvalifikationer, indblik i professionens internationale dimension, en kulturel forståelse og et globalt udsyn. Sundhedsuddannelserne samarbejder med øvrige samarbejdspartnere om at tilbyde internationale uddannelsesmuligheder ved UCL (Internationalization at Home), og internationale udvekslingsmuligheder (Internationalization abroad). Sundhedsuddannelserne har en organisering som understøtter, varetagelsen af internationale opgaver, herunder bl.a. udvikling af internationaliseringen, kravet om anvendelsen af engelsksproget litteratur gennem hele uddannelsen, information og rådgivning om både Internationalization at Home og Internationalization abroad. Information om aktiviteterne fremgår af uddannelsesområdets internationale site på UCL s interne kommunikationsplatform og på Internationalization at Home (IaH) Dele af uddannelsen udbydes på engelsk for både danske og udenlandske studerende, desuden udbydes valgfag af kortere eller længere varighed. Valgfagene er monofaglige og/eller tværprofessionelle. I tillæg udbydes professionsfaglig undervisning på engelsk, dette kan være i forbindelse med besøg fra udlandet eller broadcastet undervisning. Gennem hele uddannelsen anvendes der engelsksproget faglitteratur, således at de studerende udvikler engelsksprogede kvalifikationer svarende til niveau C1 i henhold til Europarådets Common European Framework of References for Languages. Der er muligheder for, at de studerende inddrages i udviklings- og forskningsprojekter med internationale partnere såvel mono- som tværprofessionelt. I den kliniske del af uddannelsen kan der være mulighed for læringsfællesskab med Internationalestuderende. De faglige aktiviteter suppleres med sociale aktiviteter, som f Buddy-ordninger, som fremmer den internationale netværksdannelse mellem danske og udenlandske studerende. Det internationale studiemiljø understøtter udviklingen af et globalt udsyn og interessen for at arbejde med egen profession i et internationalt fagligt perspektiv. Side 40/62

41 16.2 Internationalization abroad Uddannelsen har en række bilaterale udvekslingsaftaler med tilsvarende uddannelsesinstitutioner i verden og med tilknyttede forskellige nordiske og europæiske udvekslingsprogrammer. Der er tilrettelagte mobilitetsvinduer som er strukturerede og fuldt meritgivende studieaktiviteter af teoretiske såvel som kliniske ophold. Det kan være en kombination af teoretiske og kliniske studier af forskellig varighed. Tilbuddene som mobilitetsvinduerne indeholder, fremgår af semesteroversigter og studieplaner. Studieophold i udlandet gennemføres på baggrund af godkendt ansøgning og i henhold til konkret aftale om ECTS, varighed og forpligtelser, som skal afvikles for at opholdet kan meriteres, og de aftalte ECTS point udløses. Deltagelse i internationale sommerskoler hjemme, som i udlandet, meriteres og tilskrives ECTS point, hvis de har en varighed af mindst 2 uger. Der gives mulighed for deltagelse i et re-entry program, som har fokus på at styrke de studerendes fagprofessionsidentitet herunder personlige og faglige kompetencer efter ophold i udlandet. 17. Adgang til uddannelsen Adgang til uddannelsen følger reglerne i Adgangsbekendtgørelsen. For at blive optaget på uddannelsen, skal den studerende opfylde de generelle og specielle krav der er nævnt i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 for de respektive uddannelser. Endvidere kan studerende optages efter en individuel kompetencevurdering, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav. 18. Uddannelsens dispensationsret Uddannelsen kan dispensere fra de regler og retningslinjer der er fastsat i studieordningen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Proceduren for dispensation er, at der sendes en individuel skriftlig begrundet ansøgning til uddannelsen, som inden for en tidsramme på 14 dage behandler ansøgningen og meddeler ansøger en skriftlig afgørelse. Side 41/62

42 19. Forvaltningsretten Uddannelsen er underlagt forvaltningsrettens regler og principper. 20. Ikrafttrædelse og overgangsordninger Studieordningen træder i kraft den Alle studerende, der optages fra september 2016 starter på uddannelsen i henhold til nærværende studieordning. Alle ergoterapeutuddannelserne ved professionshøjskolerne i Danmark har vedtaget, at alle øvrige ergoterapeutstuderende følger studieordningen af 2008 frem til sommeren Fra efterårssemestret 2017 vil samtlige studerende blive overflyttet til nærværende studieordning, dog med undtagelse af de studerende, som kun mangler ét semester. For de studerende som begyndte på uddannelsen efter studieordningen af 2008, og som bliver overflyttet til nærværende studieordning, vil der blive tilrettelagt særlige forløb, så de opnår viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet i nærværende studieordning. 21. Hjemmel Nærværende studieordning er fastsat med hjemmel i: Bekendtgørelse nr. 1047/2016 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 501/2016 om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 877/2011 af Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) Bekendtgørelse nr /2016 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelse) Bekendtgørelse nr. 1046/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelse) Bekendtgørelse nr. 114/2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 597/2015 om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen). Side 42/62

43 Bekendtgørelse nr. 748/2015 Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (SPS-loven) Strategi University College Lillebælt 2012 Side 43/62

44 22. Bilag 22.1 Bilag 1 Nationale aftaler om uddannelsens fællesdel Mål for læringsudbytter afsluttet efter uddannelsens første to år Læringsudbytter fordelt på viden Har viden om og kan reflektere over betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet, Kan reflektere over etiske problemstillinger, Har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relations skabelse, Læringsudbytter fordelt på færdigheder Kan vurdere samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet, Kan i samarbejde med borger og patient vurdere aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og iværksætte indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse, Læringsudbytte fordelt på kompetence Teori og praktik på uddannelsens første to år Teori og praktik Antal ECTS* Teori 102 Klinik 18 I alt 120 Antal teoretiske og antal kliniske/praktiske ECTS skal til sammen give 120 ECTS Side 44/62

45 Temaer på uddannelsens første to år Tema Betegnelse og beskrivelse ECTS* Tema 1 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 30 Tema 2 Temaet orienteres mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet med fokus på grundlæggende ergoterapeutiske begreber i relation til menneskelig aktivitet. Aktivitetsanalyse anvendes som metode til at identificere aktiviteters terapeutiske potentiale. Der arbejdes med aktivitetsvidenskab, det ergoterapeutiske paradigme, professionsetik samt dannelse og ergoterapeutisk professionsidentitet. Temaet omfatter det ergoterapeutiske arbejds- og ansvarsområde. Vidensøgning og informationsteknologi anvendes på et grundlæggende niveau. aktivitet og omgivelser Menneske, 30 Tema 3 Temaet orienteres mod samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser med henblik på at optimere menneskets sundhed og livskvalitet. Der er fokus på aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutiske modeller, redskaber og metoder. Temaet omfatter sundhedsadfærd og sygdomsopfattelser med vægt på kroppens struktur og funktion samt menneskets fysiske, mentale, sociale og kulturelle forudsætninger og omgivelsernes betydning for aktivitet. Der arbejdes med borgerrettet kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi. Der anvendes grundlæggende videnskabelig metode. Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse 30 Tema 4 Temaet orienteres mod tværprofessionelle og helhedsorienterede indsatser i samarbejdet med borgere og patienter med aktivitetsproblemer. Der er fokus på ergoterapeutisk intervention med udgangspunkt i den ergoterapeutiske arbejdsproces. Der arbejdes med nationale og internationale klassifikationer med fokus på borgeres og patienters fysiske og mentale udvikling og sundhed. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på professionsidentitet, herunder ergoterapeuters roller i samarbejdsrelationer. Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer 30 Temaet orienteres mod ergoterapeutisk praksis i samarbejde med borgere og patienter på individ og/eller gruppeniveau, herunder kommunikation og læring som en del af en helhedsorienteret indsats. Der er fokus på evidensbaserede interventionsmetoder rettet mod borgeres og patienters funktionsevne og mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på relationelle og kommunikative færdigheder. Der arbejdes med udvikling af tværprofessionelle kompetencer med henblik på koordinerede og sammenhængende forløb. I alt 120 Side 45/62

46 Temaerne for de første to år skal tilsammen give 120 ECTS Fagområder og ECTS på uddannelsens første to år Fagområde Fag ECTS ECTS Sundhedsvidenskab 79 Sundhedsvidenskabelige fag 68 Klinisk undervisning 11 Naturvidenskab 17 Naturvidenskabelige fag 14 Klinisk undervisning 3 Humanvidenskab 14 Humanistiske fag 12 Klinisk undervisning 2 Samfundsvidenskab 10 Samfundsvidenskabelige fag 8 Klinisk undervisning 2 I alt 120 Fagområderne skal til sammen give 120 ECTS Prøver på uddannelsens første to år 1. semester Intern teoretisk 2. semester Ekstern teoretisk 3. semester Intern teoretisk 4. semester Intern teoretisk/klinisk 22.2 Bilag 2 Mål for læringsudbyttet ved uddannelsens afslutning Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Side 46/62

47 Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i ergoterapi skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om og kan reflektere over betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet, kan forstå og reflektere over kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom, har viden om og kan reflektere over teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og kan reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale for relevante målgrupper, har viden om og kan reflektere over ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation, har viden om sundhedssystemer og kan reflektere over ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde og det at skabe sammenhængende borger- og patientforløb, har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning, har viden om, kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål, kan reflektere over etiske problemstillinger, har viden om kreativitet og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis, og har kendskab til implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper, har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relations skabelse, har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse, har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egne professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen, har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet og Side 47/62

48 har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis. Færdigheder Den uddannede kan vurdere samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet, vurdere, begrunde og mestre ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale, mestre samarbejde og partnerskaber på individ- og gruppeniveau i relevante kontekster, og kan vurdere betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg, mestre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster, i samarbejde med borger og patient vurderer aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og iværksætte indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse, kan vurdere og begrunde ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation, anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis og i tværprofessionel praksis, mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge, anvende professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer, anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde. Kompetencer Den uddannede kan Side 48/62

49 selvstændigt indgå i samarbejde og kan påtage sig ansvar for vurdering og prioritering af ergoterapeutiske indsatser, håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige kontekster, selvstændigt håndtere og strukturere ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation, håndtere udøvelsen af evidensbaseret praksis, selvstændigt indgå i og håndtere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører, selvstændigt indgå i udvikling og implementering af kreative og innovative løsninger på aktivitetsproblemer, identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikler egen viden og færdigheder, selvstændigt identificerer behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi, selvstændigt indgå i ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patienters muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab, påtage sig ansvar for at lede, organisere og kvalitetsudvikle ergoterapeutiske indsatser i en tværprofessionel kontekst, håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter, håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtter borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb, håndtere og påtage sig ansvar for professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst, håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Side 49/62

50 22.3 Bilag 3 Samlet oversigt over omfanget og fordelingen af uddannelsens teoretiske og kliniske elementer, temaer og fag Side 50/62

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen Gældende fra 1. september 2016 Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold... 5 2. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

University College Lillebælt. Studieordning Ergoterapeutuddannelsen. 3. udkast Dato: Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt. Studieordning Ergoterapeutuddannelsen. 3. udkast Dato: Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen 3. udkast Dato: 30.06.2016 Ergoterapeutuddannelsen [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] [Dobbeltklik

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 6. semester Ergoterapeutisk praksis i relation til organisation, ledelse og kvalitetsudvikling Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 6. semester

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Studieordning VIA Ergoterapeutuddannelsen

Studieordning VIA Ergoterapeutuddannelsen Studieordning VIA Ergoterapeutuddannelsen 2016 Indhold 1. Professionens formål og uddannelsens formål 5 1.1 Dimittendprofil 5 1.2 Formål med uddannelsen 6 1.3 Titel og autorisation 6 2 Uddannelsens opbygning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 6. semester Ergoterapeutisk praksis i relation til organisation, ledelse og kvalitetsudvikling Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 6. semester

Læs mere

Professionsbachelor i Ergoterapi. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Professionsbachelor i Ergoterapi. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse Professionsbachelor i Ergoterapi Studieordning Institut for sundhedsuddannelse Forord Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte i 2014 et omfattende udviklingsarbejde for en række sundhedsuddannelser

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 3. semester Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse Institut for sundhedsuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Studieordning VIA Ergoterapeut- uddannelsen

Studieordning VIA Ergoterapeut- uddannelsen Studieordning VIA Ergoterapeut- uddannelsen Studieordningen er godkendt den 14. august 2018 og gælder fra 27. august 2018. Indhold 1 Professionens formål og uddannelsens formål 6 1.1 Dimittendprofil 6

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Sygeplejerskeuddannelsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Sygeplejerskeuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Sygeplejerskeuddannelsen Gældende fra 1. september 2016 Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold... 5 2. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Studieordning 2017

Ergoterapeutuddannelsen Studieordning 2017 Ergoterapeutuddannelsen Studieordning 2017 Side 1 af 58 Indhold 1. Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi, fælles del... 6 2. Fælles del af studieordningen... 6 3. Fordelingen af

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til. Professionsbachelor i Ergoterapi

Studieordning for uddannelsen til. Professionsbachelor i Ergoterapi Studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i Ergoterapi Indhold Forord... 4 Del 1 Fakta om ergoterapeutuddannelsen... 5 1.1 Studieordning 5 1.2 Oversigt over uddannelsen 5 Fordeling af ECTS

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 4. semester Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 4. semester Indhold 1. Semesterets indhold

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Uddannelsen i bioanalytisk diagnostik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Uddannelsen i bioanalytisk diagnostik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Uddannelsen i bioanalytisk diagnostik Gældende fra 1. september 2016 Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold... 5 2. Uddannelsens formål og mål for

Læs mere

Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien

Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den ergoterapeutiske arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Tværprofessionelt tværsektorielt samarbejde Samarbejde med borger/patienter

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- August 2016 af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted og Hjørring Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 2016 - UCN Aalborg/Thisted

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 2. semester Menneske, aktivitet og omgivelser Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 2. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Studieordning 2016 Professionsbachelor i Ergoterapi

Studieordning 2016 Professionsbachelor i Ergoterapi Studieordning 2016 Professionsbachelor i Ergoterapi 1 Indhold 1.0 Indledning... 5 2.0 Uddannelsens formål og opbygning... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Dimittendprofil... 6 2.3 Overblik over uddannelsens opbygning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR I Ergoterapi

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR I Ergoterapi www.ucsj.dk STUDIEORDNING FOR UDDNNELSEN TIL PROFESSIONSCHELOR I Ergoterapi 2016 INDHOLD FORORD... 3 DEL 1 - FKT OM ERGOTERPEUTUDDNNELSEN... 4 1.1 Studieordning... 4 1.2 Oversigt over uddannelsen.... 5

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 2. semester Menneske, aktivitet og omgivelser Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 2. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 7. semester Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Rev. August 208 TS 289987 Indhold. Temabeskrivelse... 3 2. Mål for læringsudbytte... 3

Læs mere

Studieordning 2016 Ergoterapeut

Studieordning 2016 Ergoterapeut Studieordning 2016 Ergoterapeut Godkendt i direktionen 1. december 2016 1 Indhold 1.0 Indledning... 5 2.0 Uddannelsens formål og opbygning... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Dimittendprofil... 6 2.3 Overblik over

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 5. semester Ergoterapeutisk professionsudøvelse i kompleks praksis og tværprofessionelle kontekster Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 5.

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 7. semester Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Institut for sundhedsuddannelse 3 7. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Studieordning for. Ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (tidligere Professionshøjskolen Metropol)

Studieordning for. Ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (tidligere Professionshøjskolen Metropol) Studieordning for Ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (tidligere Professionshøjskolen Metropol) Seneste revideret 5. september 2018 Indhold 1.0 Indledning... 4 2.0 Uddannelsens formål

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester Semesterbeskrivelse 4. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold 5 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst   og Universitet i Agder Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Oprettelsesdato Juni 2018 Udarbejdet af mmbj Journalnummer 3910-1380-2017 Dokumentnavn Info om 3 måneders klinik i Norge på 6. semester Dokumentnummer

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1)

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1) BEK nr 804 af 17/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen VIA Sygeplejerskeuddannelsen Særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS for uddannede social- og sundhedsassistenter Godkendt af uddannelseschef Jonna Frølich, august 2018. 1/16 Indledning Det særligt

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 1. semester Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning 2016 Radiografuddannelsen

Studieordning 2016 Radiografuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Radiografuddannelsen Gældende fra 1. februar 2018 Redigeret august 2017 Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold... 5 2. Uddannelsens formål og mål

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS Semesterbeskrivelse 3. 4. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi BEK nr 507 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi BEK nr 503 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS Semesterbeskrivelse 3.4. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS INDHOLD Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Studieordning 2016 (gældende for studieåret )

Ergoterapeutuddannelsen Studieordning 2016 (gældende for studieåret ) Ergoterapeutuddannelsen Studieordning 2016 (gældende for studieåret 2016-2017) Side 1 af 29 Indhold 1. Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi, fælles og institutionel del... 5 2.

Læs mere

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1 Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1 1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse Studieaktiviteter for modul 13 Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse 14-09-2015 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 13... 1 Studieaktivitetsmodel... 2 Valgfagsplan...

Læs mere

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet

Læs mere

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller 15.6.2016 Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik (kliniske

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Fysioterapeutuddannelsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Fysioterapeutuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Fysioterapeutuddannelsen Gældende fra 1. september 2016 Studieordning 2016 Fysioterapeutuddannelsen Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold... 5

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Professionsbachelor i Sygepleje. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse Professionsbachelor i Sygepleje Studieordning Institut for sundhedsuddannelse Forord Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte i 2014 et omfattende udviklingsarbejde for en række sundhedsuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 832 af 13/08/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.434.121 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 5 består af studieaktivitetsmodellen,

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse Studieaktiviteter for modul 13 Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse August 2014 Indholdsfortegnelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse...

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen

Studieaktivitetsmodellen Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Professionsbachelor i radiografi. Studieordning

Professionsbachelor i radiografi. Studieordning 29. august 2016 Indhold 1. for uddannelsen til professionsbachelor i radiografi... 4 1.1. ens opbygning... 4 2. Radiografuddannelsens fællesdel... 5 2.1 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for

Læs mere