KØBENHAVNS UNIVERSITET HUMANIORA. Inspirationshæfte til fakulteternes handleplaner for bedre studieliv og læring vedr. fysiske studiemiljø.

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET HUMANIORA Inspirationshæfte til fakulteternes handleplaner for bedre studieliv og læring vedr. fysiske studiemiljø. Campus Service / marts 2014

2 1. Indspark til Fakultetets handleplansarbejde Med KU s Strategi for studiemiljø tager KU hul på en omfattende indsats for at løfte studiemiljøet på hele universitetet. Strategien adresserer en række indsatsområder bl.a. det fysiske studiemiljø, og i forbindelse med udrulningen af studiemiljøstrategien, er der primo 2014 igangsat en udvikling af handleplaner for arbejdet på både centralt og lokalt plan. Alle fakulteter skal således udvikle en handleplan i henhold til en række primære indsatsområder for studiemiljøet udpeget af styregruppen for studiemiljø. For det fysiske studiemiljø er følgende udpegede: Indsatsområde 1: Tilstrækkeligt antal studiearbejdspladser og grupperum med de relevante faciliteter. Indsatsområde 2: Maksimal udnyttelse af den eksisterende lokalekapacitet og mulighed for webbooking af ledige lokaler Indsatsområde 3: Adgang for alle studerende til et studenteropholdsrum 1 ( hjemstavnslokale ) enten for deres specifikke uddannelse eller sammen med beslægtede uddannelser. Dette inspirationshæfte understøtter fakultetets handleplansarbejde i forhold til det fysiske studiemiljø og giver konkrete forslag og inspiration til, hvordan fakultetet kan arbejde med studiemiljøet lokalt. 2. Det gode fysiske studiemiljø I CAS udviklingsteam Kvalitet i m 2 arbejder vi med en række forskellige parametre for, hvad der karakteriserer et godt studiemiljø. Disse kan sammenfattes i fire hovedpunkter, der både inkluderer og udbygger de tre ovenstående indsatsområder. De fire hovedpunkter, vi har valgt at benævne KOKI punkter er samtidig de områder, de studerende på tværs af fakulteter fremhæver som problemområder ift. det aktuelle studiemiljø i de seneste undersøgelser omkring studiemiljøet og trivsel på KU 2. CAS anbefaler derfor, at der lægges vægt på alle fire hovedpunkter i fakultets handleplansarbejde. De 4 hovedpunkter for et godt studiemiljø KOKI punkter K O K I Kvadratmeter: De rette m 2 til studiearbejde og socialt ophold - Betydning for arbejdsvilkår, atmosfære og tilhørsforhold Overblik over m 2 /arealer - Hvor, hvornår og hvordan må jeg benytte lokaler? - Bookingmuligheder, arbejdsro/aktivitet Kvaliteten af rum og adgang til faciliteter ( Den professionelle studiearbejdsplads ) - Lydniveau, luftkvalitet, adgang til strøm, WiFi, forplejning osv. Information og inddragelse - Tilstrækkelig information om muligheder og faciliteter samt brugerinddragelse af studerende i udvikling af studiemiljøet. 1 Studenteropholdsrum er steder, hvor studerende kan mødes med medstuderende og studerende fra beslægtede uddannelser, ofte kombineret med sociale aktiviteter og kaffe. Lokalerne kan også bruges til arrangementer af mere faglig karakter. 2 Se liste over undersøgelser i afsnit 3 og på 2

3 3. Hvor kan jeg læse mere om det fysiske studiemiljø på KU? På hjemmesiden er samlet et overblik over information om fysiske undervisnings- og studiemiljøer på KU. Her ligger tal, information, værktøjer, inspirationsmateriale og links til yderligere information, der kan være relevant for handleplansarbejde. Find også de seneste undersøgelser og opgørelser omkring studiemiljø på KU på hjemmesiden: Kortlægning af det fysiske studiemiljø på Københavns Universitet, af DAMVAD Trivsel og tilfredshedsundersøgelse, studerende 2013 af Rambøll Fysisk studiemiljø i tal Opgørelse over studiearbejdspladser og andre studenterarealer på KU 2012 af CAS. 4. Skema over det fysiske studiemiljø på HUM Som konkret redskab til handleplansarbejdet vedligger et overbliksværktøj i A3 format (bilag 1), der er struktureret ud fra de tre udpegede indsatsområder, og kobler indsatsområderne med studenterudsagn omkring studiemiljøet og CAS anbefalinger til løsningsforslag. Til A3 skemaerne hører konkrete inspirationsark med forslag til løsningsmuligheder, mobile løsninger, ideer til midlertidig indretning af rum o.l. Se oversigt over inspirationsark i afsnit 5 og i bilag 2. Skemaet baserer sig på undersøgelsesresultater fra DAMVAD rapporten, rundvisninger på campus, fakultetets egne inputs og studenterudsagn samt knytter an til Rambølls Trivsels- og Tilfredshedsundersøgelse NB: Der er stort sammenfald mellem skemaets indsatsområder og nedslagspunkter og de spørgsmål/emner fakultetet er blevet målt på i Trivsels- og Tilfredshedsundersøgelsen Skemaet kan derfor også bruges som en slags tjekliste til at komme omkring de punkter, fakultetet fremadrettet vil blive målt på ift. den tilbagevendende Trivsels og Tilfredshedsmåling. 5. Inspirationsark I bilag 2 er vedlagt 11 Inspirationsark med illustrationer og beskrivelser af konkrete løsninger og ideer, der fremmer det fysiske studiemiljø KUB Nord et godt studiemiljø 2. Den Sorte Diamant et godt studiemiljø 3. Madvogne og strøm til computeren 4. Digitalt kort indoor wayfinder 5. Zoneopdelt studiearbejdspladser 6. En professionel studiearbejdsplads (relevante faciliteter) 7. Uformelle faglige/sociale mødesteder 8. Undervisning og studiearbejdspladser i ét lokale 9. Udnyttelse af døde arealer 10. Udendørsarealer 11. Flytbart inventar / studiebåse

4 A3: DET FYSISKE STUDIEMILJØ Søndre Campus Nr. i strategi Indsatsområde Nedslag Udsagn studerende CAS Anbefaling Forslag til løsningsmodeller Inspiration Status HUM 1 Antal Studiearbejdspladser (bl.a. læsepladser, grupperum) De studerende oplever mangel på grupperum og læsepladser (flere lokaler). På KUA 2 efterspørger de studerende særligt grupperum med ro. På HUM er der behov for flere studiearbejdspladser især i eksamensperioder. Her kan der tænkes i midlertidige løsninger og synliggørelse af eksisterende ressourcer. Ift. gruppearbejdspladser er der behov for mere varige løsninger (kapacitetsforøgelse) hvilket f.eks. kan ske ved at udnytte de eksisterende m2 bedre. Se inspirationsark 8: Undervisning og læsepladser i ét lokale Se også indsatsområde her kan FAK indskrive vurdering/tilføjelser/status til brug i eget handleplansarbejde Kvalitet af studiearbejdspladser (bl.a. læsepladser, grupperum) Indeklima Bedre indeklima, især luftkvalitet i nybyggerier. Arbejdsro Mere arbejdsro både ved gruppearbejdspladser og læsepladser. Udstyr/ Indretning På KUA2 mangler grupperum med ro og de eksisterende rum er for små. De studerende efterspørger større borde (især KUA2), så der er plads til at arbejde både med bøger og computer samtidig. Er det muligt at skabe et bedre indeklima? Det er væsentligt at være opmærksom på, at ibrugtagning af nybyggeri også kræver fokus på evaluering af det fysiske studiemiljø, eksempelvis ved at justere ventilationen efter ibrugtagning eller når et lokale har fået ny anvendelse. Det er nødvendigt, at der er et varieret udbud af studiearbejdspladser, så det er muligt at arbejde med henholdsvis dialog og arbejdsro efter behov. Forslag: Opdel arbejdsområder i arbejds og stillezoner Tænk i akustiske løsninger Udnyt m 2 bedre, så de rette rum reserveres til arbejdsro. Der er store borde (gruppearbejdspladser i institutbibliotekerne) flyt dem ud i foyeren, og sæt de mindre borde i bibliotekerne dér hvor man skal være stille. Se inspirationsark 1: KUB Nord et godt studiemiljø Se inspirationsark 2: Den Sorte Diamant et godt studiemiljø Se inspirationsark 5: Zoneopdelt studiearbejdspladser Se inspirationsark 7: Uformelle faglige/sociale mødesteder Relevante faciliteter (professionel studiearbejdsplads) WiFi WiFi som dækker hele campus og er af stabil kvalitet. Strømstik Flere strømstik ved studiearbejdspladser og i undervisningslokaler. Forplejning Mulighed for forplejning hele arbejdsdagen Lang kø ved salgsstederne (Mødestedet). Man kan ikke nå at købe kaffe mellem undervisningstimer. Dækningen af WiFi på KU er meget svingende, og på HUM melder de studerende, at den er meget dårlig. Dette kan skyldes dækningen og kapaciteten (antal units som kan være tilkoblet WiFi på samme til). WiFi skal kunne tilgås på alle campusområder også i spidsbelastningsperioder, hvor der er mange tilkoblet på samme tid. Prioritér et WiFi af høj kvalitet, så de studerende har mulighed for at arbejde på hele campus, også på skæve steder (adresserer pladsproblematik). Undersøg hvor det er muligt at opsætte flere strømstik, og hvor det vil skabe flere brugbare studiearbejdspladser. Skal indarbejdes i en helhedsplanlægning af bygningsforbedringer. Muligheden for forplejning uden for almindelig arbejdstid er et afgørende parameter for, om de studerende ønsker at blive på campus og arbejde. Udvidelse af åbningstider på salgssteder, kan anbefales, men løsningen kan også være: Synliggørelse af eksisterende tekøkkener og opfordringer til brug heraf. mobile løsninger (se inspirationsark 3) opsætning af træk selv automater. Kaffe snacks Se inspirationsark 1: KUB Nord et godt studiemiljø Se inspirationsark 2: Den Sorte Diamant et godt studiemiljø Se inspirationsark 3: Madvogne og strøm til computeren Se inspirationsark 6: En professionel studiearbejdsplads Åbningstider Der er uklarhed omkring åbningstid på campus. De studerende siger, at campus lukker kl. 17. Klar kommunikation omkring åbningstider på campus. Adgang til faciliteter (forplejning, lys, varme) i hele åbningstiden, for arbejdende studerende. Koordineret med campusvagte. 2 Udnyttelse af eksisterende lokalekapacitet Overblik Synlighed Generel information De studerende har ikke overblik over hvilke lokaler, de kan anvende bl.a. hvor der er grupperum. Eksempelvis i bygning 27 findes grupperum men de kan ikke ses udefra og bruges derfor ikke af studerende. De studerende mangler generelt information om, hvor faciliteter er placeret i nye bygninger, og hvordan de må bruge bygninger. Gennemgå m 2 for døde og glemte m 2. Skab synlighed omkring hvilke m 2, der kan bruges af studerende vha. skiltning e.l. Undgå lokaler som bruges til opbevaring af flasker ifm. Studenteropholdsrum (!) Sådanne rum må kunne udnyttes til mindre studiearbejdspladser eller studenteropholdsrum. Glas i dørene til grupperum, synlighed man kan se om et lokale er ledigt eller frit (Søren Høffners forslag) Bedre kommunikation omkring hvilke lokaler der kan bookes, hvordan man booker lokaler, hvad man må i de forskellige lokaler. Evt. fysiske/interaktive Se inspirationsark 4: Digitalt kort indoor wayfinding Se inspirationsark 8: Undervisning og læsepladser i ét lokale Se inspirationsark 9: Udnyttelse af døde arealer

5 Alternativ brug/flere funktioner Uformelle mødesteder De studerende efterspørger at udnytte foyeren i KUA2 bedre flere faglige/hyggelige miljøer. De studerende ønsker at inddrage/omdanne undervisningslokaler til læsepladser i eksamensperioder. Foyeren ønskes bedre indrettet, så den i endnu højere grad kan bruges til uformelle møder eksempelvis mellem underviser og studerende. Rum til socialt ophold efterspørges udover kantiner og caféer. Grønne omgivelser: De studerende savner græsplænen udenfor kantinen. 2.1 Webbooking af lokaler De studerende savner overblik over lokaler og ønsker mulighed for på en velfungerende måde at kunne booke lokaler. tavler/lamineret lokaleplan med relevante oplysninger om brug, fakta om udstyr, booking. Studenterforslag: Flyt de store borde (gruppearbejdspladser i institutbibliotekerne) ud i foyeren og sæt de mindre borde i bibliotekerne dér hvor man skal være stille. Indretning med flytbare loungemøbler, der også kan anvendes til gruppearbejdspladser, indretning med planter andet inventar. FAK koordinering omkring brug af undervisningslokaler til læsepladser (bl.a. undgå trafik tæt på eksamenslokaler). Se inspirationsark 8. Indret foyeren med flytbare møbler og eksempelvis markering af snakke zoner (vs. stille zoner ) for at indbyde til uformelt ophold ligeledes gangarealer og evt. midlertidige rum. Kan der skabes flere uformelle mødesteder. Manglen på grupperum har betydet at sociale mødesteder er blevet overtaget af studerende, som arbejder i grupper. Hvilket går ud over stemningen og atmosfæren. Undersøg muligheden for udendørs arealer, der indbyder til ophold og studiearbejde via beplantning og inventar. Således kan de udendørs arealer i nogen grad supplere m 2 til mødesteder og gruppearbejdspladser i forsommersensommer (afhænger selvfølgelig af borde/bænke) Det vil på sigt være en mulighed at koble et lokalebooking system på en APP indeholdende et digitalt kort indoor wayfinder (pt. pilotprojekt SAMF). Se inspirationsark 8: Undervisning og læsepladser i ét lokale Se inspirationsark 11: Flytbart inventar og studiebåse Se inspirationsark 7: Uformelle faglige/sociale mødesteder Se inspirationsark 9: Udnyttelse af døde arealer Se inspirationsark 10: Udendørsarealer Se inspirationsark 4: Digitalt kort indoor wayfinding 3 Studenteropholdsrum (Hjemstavnslokale) Lokale specifikke indsatsområder Information og Kommunikation Studerende efterspørger flere lokaler de kan råde over til faglige og sociale arrangementer. Fagrådscaféen, ToRs, står tomt og kan tages i brug af de studerende. Cafe Mødestedet i KUA2 er blevet for lille i forhold til antal studerende. De studerende ønsker generelt bedre information omkring lokaler og faciliteter på campus. Brugerinddragelse De studerende ønsker at blive lyttet til og inddraget i processer omkring indretning og brug af lokaler. Studerende efterspørger en organisatorisk struktur på studiemiljø: Central, FAK, Inst. og studerende. Kan et (bedre/mere synligt) studenteropholdsrum være med til at løse dette problem? Undgå lokaler som bruges til opbevaring af flasker ifm. studenteropholdsrum (!) Sådanne rum må kunne udnyttes til mindre studiearbejdspladser eller studenteropholdsrum. Skab klarere kommunikation til de studerende omkring, hvad de må på campus. Idéer: Lokaleplaner kort Campus host/steward funktion, Mulighed for booking af lokaler. Sats på brugerdreven innovation. De studerende tager i højere grad ansvar og ejerskab, hvis de involveres i beslutningsprocesser. Forslag: Campus studiemiljøudvalg med mulighed for at kunne søge økonomisk støtte til arrangementer (socialt/fagligt). Nedsættelse af en Studiemiljø(trivsels)gruppe. Involverer studerende i at teste møbler eller evaluere arbejdsro på læsesale. Se inspirationsark 4: Digitalt kort indoor wayfinding Særligt for Søndre Campus HUM beretter, at de ved ibrugtagning af KUA2 kun har indrettet 80 % af bygningen. Begrundelsen herfor er, at kunne skabe de bedst mulige rammer for et livligt studiemiljø. I ibrugtagningsperioden vil HUM nemlig løbende evaluere på de 80 % for at finde frem til, hvad der fungerer godt og mindre godt, og herefter indrettes de sidste 20 % efter gjorte erfaringer. I den forbindelse anbefaler CAS, at HUM s tanker omkring ibrugtagningen af bygningen bliver kommunikeret helt ud til de studerende, så de ikke blot oplever, at der mangler 20 %. Samtidig vil de studerende via inddragelse omkring studiemiljøet og mulighed for at kunne komme med deres input til evalueringen af bygningen, kunne opleve medindflydelse på at skabe et optimalt studiemiljø. * Planer og/eller udvikling heraf er undervejs.

6 1 KUB Nord - et godt studiemiljø Studerende på alle KU s campusområder fremhæver KUB Nord (Københavns Universitetsbibliotek Nord) som et eksempel på det gode studiemiljø. Her er de basale behov som forplejning, strøm og WiFi i orden. Desuden er der er klar opdeling af arbejdszoner og en variation af arbejdspladser, så man kan finde en plads efter behov (dialog eller arbejdsro m.v.). Flere steder på KU kan det være nyttigt med et større fokus på arbejdszoner og variation af arbejdspladser. F.eks. ved tydelig skiltning af lydniveau. Overblik over typer af studiearbejdspladser, hvor de findes og hvilke services, der er tilknyttet/kan benyttes.

7 2 Den Sorte Diamant - et godt studiemiljø Studerende på KU fremhæver Den Sorte Diamant som et eksempel på det gode studiemiljø. Her kan de studerende benytte enkeltlæsepladser, hvor det er tydelig markeret, hvor der skal være ro/stilhed til fordybelse, og hvor der må føres dialog. Desuden findes relevante faciliteter som knytter sig til en studiearbejdsplads. De studerende mener generelt ikke, at der er tilstrækkeligt lange åbningstider på bibliotekerne. En løsning kan være at holde ubemandet åben, med adgang for studerende med studiekort. Adgangen kan være begrænset til studiearbejdspladser og faciliteter knyttet hertil. Inspiration kan f.eks. hentes fra Ørestads Bibliotek. Den faglige - men stadig hyggelige atmosfære tiltrækker studerende. Flere studerende peger på, at de bliver inspireret af at arbejde i et fagligt miljø, samtidig med at de kan videndele og være sociale i pauserne i afslappede fysiske rammer.

8 3 Madvogne og strøm til computeren Studerende efterspørger forplejning uden for kantinens åbningstider og flere strømstik ved studiearbejdspladserne. Af driftsmæssige og økonomiske hensyn kan løsningen ikke altid være at holde længere åbent i kantinerne og opsætte flere stikkontakter. Men løsninger kan måske være af mere mobil karakter. F.eks madvogne som holder på campusområderne eller gangene. På Rigshospitalet bruges salgsvogne med kioskvarer, som køres rundt på gangene. I togene kan man gå til salgsvogne. Det er omkostningsfuldt at opsætte stikkontakter ved alle eksisterende studiearbejdspladser, og udviklingen viser, at batterier holder længere og længere. En løsning kunne derfor være, at studerende kan låne bærbare opladere/strømstik eller skabe med lås til opladning af elektroniske enheder som computere og tablets.

9 4 Digitalt kort - indoor wayfinding Studerende efterspørger et overblik over studiearbejdspladser og faciliter knyttet hertil. Det forlyder, at studerende efterspørger flere ledige studiearbejdspladser f.eks. grupperum, samtidig med at flere fakulteter oplever, at grupperum står tomme. Dette kan bunde i, at de studerende mangler information om KU s lokaler og faciliteter. En løsning herpå er et digitalt kort, som viser placeringen af studiearbejdspladser og andre relevante lokaler og faciliteter. I kortet knyttes informationer til udvalgte lokaler og faciliteter, og således kan studerende vælge et lokale og se kontaktinfo, itudstyr, link til hjemmeside eller andet relevant. På sigt vil kortet kunne understøtte et bookingsystem af studiearbejdspladser og herunder grupperum. I første version vil den studerende få informationer om, hvorledes bookingen foregår på stedet og et link til en evt. mailadresse.

10 5 Zoneopdelt studiearbejdspladser Kendetegnene ved et godt studiemiljø fremhæves af de studerende ved bl.a. at indeholde en tydelig zoneopdeling af studiearbejdspladser. Studiearbejdspladser inddeles i pladser med ro/stilhed til fordybelse/koncentration uden forstyrrelser og pladser med støj til dialog og videndeling. Markere tilladte lydniveau ved skiltning, farvevalg eller anden let læselig metode til at inddele områder/ lokaler i zoner. Opstil ikke printer tæt ved stillerum og overvej evt. lyddæmpende materialer eller skillevægge til at skabe en god akustik.

11 6 En professionel studiearbejdsplads WiFi, adgang/åbningstider, forplejning, print og en ledig studiearbejdsplads er det, som i grove træk understøtter det professionelle faglige og sociale studiemiljø. Den professionelle arbejdsplads for KU-studerende indeholder en række basale faciliteter. Har de studerende adgang hertil, når der er et behov, kan studiemiljøet højnes væsentligt ifølge de studerende. Wi Fi ZONE

12 7 Uformelle faglige/sociale mødesteder Der mangler mødesteder til faglig og social dialog mellem de studerende og med deres underviser. Etablering af flere uformelle faglige og sociale mødesteder (også i tilknytning til undervisningslokaler) kan være med til at understøtte et livligt studiemiljø - og samtidig tage døde arealer i anvendelse. Placeres uformelle mødesteder i tilknytning til undervisningslokaler kan mødestederne også bruges som gruppearbejdspladser i forbindelse med undervisningen. Mødestederne vil også kunne fungere som et sted, hvor undervisere/ forskere mødes med studerende.

13 8 Undervisning og læsepladser i ét lokale Studerende mangler studiearbejdspladser og især gruppearbejdspladser. KU skal udnytte bygningsarealerne på den bedst mulige vis samtidig med at læringsmiljøerne skal indeholde en høj kvalitet. Indretning af undervisningslokaler og valg af inventar kan være med til at åbne for en fleksibel brug af lokalerne. Således kan undervisninglokaler bruges til studiearbejdspladser, når der ikke er planlagt undervisning.

14 høje bar borde københavns universitet 9 Udnyttelse af døde arealer KU har et ansvar for at udnytte arealerne på campus bedst muligt. Der findes arealer, som kan udenyttes til studiearbejdspladser og studenterophold. Gange og andre spild arealer kan i nogle tilfælde udnyttes bedre. Indretning og inddeling af arealer kan skabe rum til faglig og social ophold. For eksempel har JUR indrettet et areal mellem undervisningslokaler med højborde og på SAMF ophænges interaktive skærme på gangene. arbejdsbås

15 10 Udendørsarealer Studerende efterspørger udearealer med små nicher til at skabe intime rum og større græsarealer til at styrke fællesskabet. Studerende betragter i perioden forsommer til sensommer udendørsarealer som en attraktiv del af det fysiske studiemiljø og som et godt suplement til mødesteder og studiearbejdspladser. Undersøg om arealerne på campusområderne kan indrettes eller beplantes, således at de indbyder til ophold og studiearbejde. Grønne områder skaber oftest helt naturligt et godt studiemiljø, mens andre udearealer med fordel kan møbleres med traditionelle borde/bænke eller mere utraditionelle loungemøbler.

16 11 Flytbart inventar / studiebåse Ved flytninger eller ombygninger kan der opstå behov for midlertidige løsninger på studiearbejdspladser. Alt efter hvor studiearbejdspladserne skal placeres og hvilke brandregler, der gælder på det givne sted, kan der være et behov for at inventaret ikke kan flyttes udenfor bestemte rammer. På billedet ses studiebåse som via en palleløfter nemt kan flyttes rundt på campus men som har fast placeret borde og stole, således at brandgange holdes fri.