Evalueringsrapport Projekt Børnefysioterapeut i Struer Kommune. Udarbejdet af: Helene Henrichsen, Dalia Clausen & Hanne Noti

Transkript

1 Evalueringsrapport Projekt Børnefysioterapeut i Struer Kommune 2012 Udarbejdet af: Helene Henrichsen, Dalia Clausen & Hanne Noti 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund for projektet Projektets formål og mål Målgruppe Beskrivelse af indsats Lovgivning Vederlagsfri fysioterapi Træning efter Serviceloven Træning efter genoptræningsplan Den Kommunale myndighedsopgave Organisering og samarbejde Evalueringsmetode og dokumentation Børn i behandling hos den kommunale børnefysioterapeut Tilfredshedsundersøgelse Økonomi Analyse af data Børn i behandling hos børnefysioterapeuten Tilfredshedsundersøgelse Økonomi Resultater Implementering Det kommunale tilbud om børnefysioterapi Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Samarbejdsværktøjer Børn med behov for fysioterapeutisk behandling Antal børn hos den kommunale børnefysioterapeut Antal børn hos de praktiserende fysioterapeuter Økonomisk evaluering Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende terapeuter Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i forhold til landsgennemsnittet Tilfredshedsundersøgelse Tilfredshed blandt forældre Tilfredshed blandt samarbejdspartnere Diskussion Resultater i forhold til forventede og opnåede mål Implementering Validitet og generalisering Perspektivering Konklusion Anbefalinger Litteraturliste Bilag Forkortelser

3 1 Indledning Evalueringsrapporten Børnefysioterapeut i Struer Kommune har til hensigt at belyse flere forskellige aspekter af et kommunalt tilbud om børnefysioterapi, og er anvendelig i den politiske beslutningsproces. Under projektets toårige periode er det lykkedes at etablere et velfungerende kommunalt tilbud om børnefysioterapi. Tilbuddet har været med til at forbedre serviceniveauet til børn med motoriske problemstillinger, samt styrke det tværfaglige samarbejde både internt i kommunen og til almen praksis og hospitalet. Derudover har den kommunale børnefysioterapi vist sig at være en økonomisk forsvarlig indsats, udgifter til vederlagsfri fysioterapi hos de praktiserende fysioterapeuter blev halveret i projektperioden og henvisning til vederlagsfri ordning er stagneret. Rapporten indeholder en beskrivelse af projektets baggrund, de anvendte metoder i evalueringen, resultater samt uddybende diskussion og perspektivering i forhold til opnåede mål, implementering og resultaternes validitet. Rapporten afsluttes med en opsamling i en konklusion og anbefalinger til forankring af den opnåede viden og erfaringer fra projektet. Der blev besluttet at evalueringsrapport udformes i en læservenlig form og er derfor omfattende og fylder meget. 2 Baggrund for projektet Folketinget vedtog den 12. juni 2008 en ændring i Sundhedsloven således at myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi blev overført til kommunerne. Herved samledes myndighedsansvaret og finansiering i kommunerne for størstedelen af fysioterapi, træning og genoptræning til personer med varigt nedsat funktionsevne (1). I efteråret 2009 blev der gennemført en uddybende undersøgelse af den vederlagsfri fysioterapi i Struer, Holstebro og Herning Kommuner (2). Undersøgelsen viste, at mellem januar og juli 2009, har der været 40 børn og unge under 18 år i Struer Kommune, som modtog vederlagsfri fysioterapi hos de praktiserende fysioterapeuter (ekskl. ridefysioterapi). Det vil sige flere end i Holstebro og Herning Kommuner. Der var dobbelt så stor en andel af børn i Struer som i Holstebro, der modtog vederlagsfri fysioterapi og næsten 4 gange så stor en andel som i Herning. En del af forklaringen kunne være at Struer i modsætning til Herning og Holstebro, ikke havde en børnefysioterapeut i det kommunale regi. Omkostninger til vederlagsfri fysioterapi var i omtalte periode i Struer Kommune kr. som svarede til kr. pr. barn pr. måned eller kr. pr. barn pr. år. Omkostningerne pr. barn var hermed væsentlig større i Struer end i både Holstebro og Herning, hvilket blandt andet skyldtes, at børnene i Struer modtog langt mere individuel behandling og hjemmebehandling. Det blev forventet, at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi til børn i Struer Kommune kom op på kroner om året 3

4 i Flertallet af børnene der modtog vederlagsfri fysioterapi havde medfødte lidelser som spastiske lammelser, rygmarvsbrok, og arvelige muskelsygdomme (2). Byrådet beder om forslag til strukturelle ændringer og på den baggrund fremsætter SundhedscenterStruer i 2009 forslag om at etablere et kommunalt tilbud om børnefysioterapi. Ovenstående beslutning bevirkede ansættelse af en børnefysioterapeut i kommunal regi som toårigt projekt. Projektperioden strakte sig fra 1.januar 2010 til 31. december Der blev forventet, at en kommunal børnefysioterapeut ville: reducere udgifterne til vederlagsfri fysioterapi på børneområdet skabe en sammenhængende træningsindsats til børn der er i vederlagsfri ordning, børn med genoptræningsplan samt børn henvist efter Serviceloven generelt blev der forventet at serviceniveauet på børneområdet forbedres med sundhedsfremmende og forebyggende sigte I Struer Kommune har tilbuddene til børn med fysiske handicap tidligere omfattet: 1) Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tilbud om undersøgelser, rådgivning og vejledning vedrørende børn og unge med udviklingsmæssige vanskeligheder indenfor motorik, kognition, emotion og kommunikation. 2) Struer Kommune har indgået en aftale med praktiserende fysioterapeuter vedrørende genoptræning af patienter med knæ problemer efter Sundhedsloven 140 (genoptræningsplan) (4), som også omfattede børn og unge. 3) Tilbud om vederlagsfri fysioterapi til patienter med godkendt diagnose og henvist fra praktiserende læge. Vederlagsfri fysioterapi blev udført af praktiserende fysioterapeuter. 4) Børn visiteret til specialinstitutioner (fx specialbørnehave eller specialskole) blev trænet i de tilbud, som kommunen købte og evt. suppleret med vederlagsfri fysioterapi af praktiserende fysioterapeut/vederlagsfri ridefysioterapi. I forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor udførelse af ambulant genoptræning er blevet overtaget af kommunerne, blev det vurderet, at flertallet af træningsopgaver vedrørende børn ville omhandle motorisk træning/udvikling. PPR varetager undersøgelse, vejledning og rådgivning i forhold til børn med motoriske vanskeligheder samt træning efter Folkeskoleloven og Serviceloven (3). Derfor er der blevet ansat en ergoterapeut i PPR til at varetage genoptræningsopgaven. Det har vist sig, at flertallet af genoptræningsopgaver omhandlede fysioterapi og er således blevet udført af en fysioterapeut på SundhedscenterStruer. Antagelsen har været, at ansættelsen af en børnefysioterapeut i kommunal regi ville skabe bedre mulighed for tværfagligt samarbejde omkring tilbuddet til børn i Struer Kommune. Børnefysioterapeutens funktion ville samtidig give mulighed for at vælge et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi, dække det stigende behov for fysioterapeutisk genoptræning af børn samt tilbyde træning og vejledning indenfor Serviceloven(3). 4

5 3 Projektets formål og mål Formålet med ansættelse af en børnefysioterapeut i Struer Kommune har været at skabe et tværfagligt, helhedsorienteret tilbud til børn med behov for fysisk træning/behandling i Struer Kommune. Derudover har formålet været at nedbringe udgifterne til vederlagsfri fysioterapi på børneområdet med i løbet af to år. Følgende mål blev opsat for projektet: 1. Størstedelen af børnene henvist til børnefysioterapeuten var også henvist til andre faggrupper i Børne- og familiecentret eller til andre instanser (specialbørnehave, specialskole), således at de fik et tværfagligt tilbud 2. Mindst 85 % af de børn der blev henvist til børnefysioterapeuten, og deres forældre var tilfredse med indsatsen 3. Mindst 85 % af de praktiserende læger og samarbejdspartnere i Struer Kommunes børneinstitutioner var tilfredse med indsatsen 4. Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi for børn og unge under 18 år blev reduceret til et niveau nær landsgennemsnittet i løbet af to år 5. Andelen af børn i Struer Kommune som henvises til vederlagsfri fysioterapi blev reduceret til et niveau nær landsgennemsnittet i løbet af to år 6. Mindst 20 (halvdelen) af de børn, som i 2009 modtog vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeut, overgik til den kommunale børnefysioterapeut enten som henvist til vederlagsfri fysioterapi eller henvist efter Serviceloven i løbet af det første år 7. Antallet af børn som modtog vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeut faldt svarende til stigningen af børn hos den kommunale børnefysioterapeut, således at det samlede antal børn henvist til vederlagsfri fysioterapi ikke steg 8. Dokumentere og overvåge de afledte effekter af kommunal børnefysioterapeut, fx udviklingen i antal børn henvist til PPR. 5

6 4 Målgruppe Projektets primære målgruppe har været børn som er henvist til vederlagsfri fysioterapi i Struer Kommune og som behandles hos de praktiserende fysioterapeuter. Desuden nytilkomne børn, som er berettiget med godkendt diagnose til henvisning om vederlagsfri fysioterapi men ikke er igangsat med et behandlingstilbud. Ordningen vedrørende vederlagsfri fysioterapi omfatter en afgrænset gruppe børn med svært fysisk handicap eller funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Mere præcis beskrivelse af vederlagsfri fysioterapi ordningen findes i afsnit Vederlagsfri fysioterapi og Sundhedsstyrelsens Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi fra 2008 (1). Derudover har tilbuddet om børnefysioterapi været målrettet alle andre børn mellem 0 til 18 år med forskellige motoriske problemer, som har behov for fysioterapeutisk træning og opfylder krav efter jf. 140 i Sundhedsloven eller jf. Serviceloven (3,4). 5 Beskrivelse af indsats 5.1 Lovgivning Vederlagsfri fysioterapi Ordningen om vederlagsfri fysioterapi hos de praktiserende fysioterapeuter til personer med svært fysisk handicap blev indført i Vederlagsfri fysioterapi betyder, at den offentlige sygesikring dækker alle udgifter i forbindelse med den fysioterapeutiske behandling. Borgere med svært fysiske handicap 1 eller funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom 2 er berettiget ordningen. Vederlagsfri fysioterapi er efter lægehenvisning berettiget til børn og voksne, som opfylder en række fastsatte kriterier. Formålet med vederlagsfri fysioterapi er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner (1). Fra august 2008 overtog kommunerne både myndighedsansvaret og finansieringen af ordningen vederlagsfri fysioterapi (1). Samtidig fik kommunerne mulighed for selv at oprette tilbud om vederlagsfri fysioterapi, således at borgerne fik frit valg mellem at modtage vederlagsfri fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut eller i et kommunalt tilbud. 1 Udgangspunktet for sundhedsstyrelsens vurdering af, om en patient har et svært fysisk handicap, er følgende negative afgrænsning: En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap. 2 En progressiv sygdom defineres i Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2008 som en fremadskridende sygdom, som medfører forudsigelige funktionsnedsættelser for eksempel i nervesystemet og bevægeapparater. Sygdomstilstanden skal være varig, diagnosen skal være på godkendt af Sundhedsstyrelsen diagnoseliste som progressiv sygdom og skal være stillet af sygehusafdeling eller speciallæge. 6

7 5.1.2 Træning efter Serviceloven Grundlaget for træning af børn henvist efter Serviceloven (3) findes blandt andet i Vejledning om træning i kommuner og regioner december 2009 fra Indenrigs- og Socialministeriet (5), hvor der står: Børn med fysisk handicap har imidlertid ofte behov for indsatser, der tager særligt hensyn til funktionsevnen generelt, men især til barnets alder og udviklingsmuligheder i øvrigt. Børn med svære fysiske handicap og progressive sygdomme har ofte behov for flere samtidige, koordinerede indsatser, som tilsammen har til formål at udvikle barnets kompetencer inden for leg, læring, fysiske funktioner, færdigheder og sociale relationer. Løsning af disse opgaver stiller krav om en tværfaglig, koordineret indsats af høj kvalitet. Monofaglige tilbud i form af fysioterapi alene er ofte et utilstrækkeligt tilbud til disse børn. Henvisende læge bør drøfte og undersøge mulighederne for at henvise barnet og forældrene til et tilbud i kommunalt regi, som kan varetage barnets komplekse behov. Genoptræning, anden træning eller behandling af børn efter Serviceloven foregår efter 11, stk. 3 eller 52, stk. 3, nr. 10. Vedligeholdelsestræning til børn og unge foregår efter 44 og 86, stk. 2. Træning forgår desuden under 32 om særlige dagtilbud (3) Træning efter genoptræningsplan Ved lægefagligt skøn om behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, udfærdiges der en genoptræningsplan som sendes til kommunen jf. Sundhedsloven 140 (4). Børn med fysiske handicap henvises ofte i første omgang til kommunal træning via en genoptræningsplan fra hospitalernes børneafdeling. I forhold til projektet, var det hensigtsmæssigt, at børnefysioterapeuten i et vist omfang behandlede børn henvist på genoptræningsplan, da en del af de samme børn på et senere tidspunkt overgik til træning efter Serviceloven eller i ordningen vederlagsfri fysioterapi. 5.2 Den Kommunale myndighedsopgave Kommunerne fik overdraget myndighedsopgaven omkring vederlagsfri fysioterapi fra august 2008 fra Regionerne, som dog stadig varetager og administrerer afregning på vegne af kommunerne. Hermed er myndighedsansvaret for fysioterapi og træning samlet i kommunerne (5). Henvisningsretten til vederlagsfri fysioterapi er fortsat hos praktiserende læge jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer (1). I hver Region er der nedsat et samarbejdsudvalg for almindelig og vederlagsfri fysioterapi bestående af 2 medlemmer fra Regionsrådet, 2 medlemmer fra kommunerne i Regionen samt 4 medlemmer fra Danske Fysioterapeuter. Samarbejdsudvalget har til opgave at behandle sager vedrørende praksisplanlægning, klagesager og overenskomstens forståelse og gennemførelse i Region og kommune. Desuden modtager og behandler de redegørelser fra fysioterapeuter vedrørende behandlinger ud over overenskomstens bestemmelser. 7

8 I overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi (6) er der beskrevet et protokollat vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet. Der beskrives, at kommunen har til opgave at præcisere og optimere kommunikation mellem sundhedssektorer, formidle viden og erfaringsudveksling og fremme dialog, samarbejde og koordination på kommuneniveau med de praktiserende fysioterapeuter. Der har været afholdt dialogmøder fra efteråret 2008 mellem Struer Kommune og de praktiserende fysioterapeuter omkring vederlagsfri fysioterapi generelt. Fra september 2010 har der været afholdt særlige dialogmøder årligt mellem praktiserende fysioterapeuter som trænede børn i ordningen vederlagsfri fysioterapi og kommunale samarbejdspartnere. Formålet med disse møder har været at fremme samarbejdet vedrørende børn samt at vidensdele og informere om aktuelle projekter og indsatser fra de enkelte deltagere. I foråret 2011 inviteredes samarbejdspartnere fra specialinstitutioner til dialogmøde for yderligere at udbrede kendskab til muligheder og tilbud til børn i Struer Kommune med et fysisk handicap og dermed fremme samarbejdet på tværs af sektorer. Et af emnerne på mødet var koordination af indsatser til børn og der blev taget udgangspunkt i Danske Fysioterapeuters kvalitetsudspil om at udvikle en skabelon for en behandlingsplan som det bærende samarbejdsredskab for dialog mellem patient, fysioterapeut og læge og som skal understøtte dialogen med kommunen. Udspillet var på baggrund af et kvalitetsprojekt i 2010 og der var udarbejdet ti anbefalinger, som havde til formål at udvikle og dokumentere kvalitet på området. Særligt for børn og unge gæld, at behandlingsplanen skulle synliggøre, hvorledes den tværfaglige indsats varetages. Der var enighed på dialogmødet om en fortsat udfordring i fælles målsætning med mange aktører omkring barnet, men at det var fælles ansvar at kontakte hinanden om udveksling af statusredegørelser. Desuden blev der erkendt en praktisk begrænsning i udveksling af data jf. lovgivning samt forskellige dokumentations systemer, som ikke tillod adgang til alle aktører. 5.3 Organisering og samarbejde Projektets periode strakte sig fra 1. januar 2010 til 31. december 2011, og projektets parter var Sundhedsudvalget, SundhedscenterStruer og Børne- og familiecentret i Struer Kommune. I efteråret 2011 der blev søgt om forlængelse af projektet og projektet blev forlænget med 1 år frem til den 31. december Ved ansættelse af en kommunal børnefysioterapeut til at varetage træning samt vejledning af personale og forældre i selvtræningen, blev der forventet, et mere tværfagligt tilbud og en billigere indsats end vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter. Derudover vil indsatsen være mere helhedsorienteret omkring børn, der var bosiddende på en institution eller gik i specialbørnehave/skole, fordi den kommunale børnefysioterapeut har haft en tættere kontakt med andre sagsparter i 8

9 kommunen. Der blev antaget, at behov for vederlagsfri fysioterapi i større omfang dækkes i kommunal regi, og hermed at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi reduceres på længere sigt. Børnefysioterapeuten har kapacitet og faglighed til at udføre træning og behandling af børn med behov for træning efter jf. 140 i Sundhedsloven eller jf. Lov om Social services (3,4). Tilbud om kommunal børnefysioterapi dækker bredt i forhold til træning og behandling af børn med motoriske problemer og sikrer samtidigt et tværfagligt tilbud af høj og helhedsorienteret kvalitet. En vigtig del af projektet har været etablering af tværfagligt samarbejde med forskellige fagpersoner. Derfor ønskede projektet et tæt samarbejde med praktiserende læger primært gennem praksiskonsulenten, de praktiserende fysioterapeuter, samarbejdsudvalget for fysioterapi i Region Midtjylland, hospitalerne i Region Midtjylland og de kommunale institutioner på børneområdet i Struer Kommune. I forhold til de konkrete børn har børnefysioterapeuten arbejdet tæt sammen med Børne- og familiecenterets ergoterapeuter og øvrige personale. Børnefysioterapeutens samarbejdspartnere har desuden været børnene og deres forældre, institutioner hvor børnene er tilknyttet, praktiserende læger, praktiserende fysioterapeuter, bandagist, hospitalslæger og andre, der har været involveret i det enkelte barns hverdag. Der blev nedsat en styregruppe bestående af: sundhedschef som formand for styregruppen, funktionsleder for genoptræning, børne- og familiecenterchef afsnitsleder for PPR projektkoordinator og børnefysioterapeuten som fagpersoner Styregruppen har afholdt 6 møder og har haft til opgave at stå for den overordnede styring og planlægning af projektets indsats, samt at løse forskellige problemstillinger angående projektdrift. 6 Evalueringsmetode og dokumentation Fra projektets start er det blevet besluttet, at den strukturelle/organisatoriske og økonomiske side af projektet skal evalueres. Forskellige metoder blev brugt for at belyse, i hvor høj grad målene er opnået. Der blev udarbejdet en metode til løbende overvågning af udgifter, antal børn henvist til vederlagsfri fysioterapi hos de praktiserende fysioterapeuter, samt børn henvist til den kommunale børnefysioterapeut. Status blev fremlagt til styregruppen hvert kvartal og Sundhedsudvalget mindst en gang årligt. 9

10 6.1 Børn i behandling hos den kommunale børnefysioterapeut Der blev udviklet et internt registreringsark i Excel til dokumentation af børn i det kommunale tilbud om børnefysioterapi. Skemaet indeholder patient ID, henvisnings dato, antal behandlinger, henvisningstype, diagnosekode, henvisende læge, om barnet har tidligere været patient hos de praktiserende fysioterapeuter, om barnet er tilknyttet andre fagpersoner i kommunalt regi, hvilken daginstitution barnet går i osv. Børneoversigten er vigtig, når der skal laves beskrivende analyse af børn der har modtaget børnefysioterapeutens ydelser, overvåge patienternes eventuelle overgang fra privat praktiserende fysioterapeuter til kommunal regi, samt se om målet om tværfagligt kommunal tilbud er nået. 6.2 Tilfredshedsundersøgelse To af projektets mål omhandlede tilfredshed med tilbuddet. Det blev forventet at opnå en høj tilfredshed med tilbuddet både hos børnenes forældre og samarbejdspartnere. Tilfredshedsundersøgelsen blev gennemført blandt de to grupper. Der blev udviklet to spørgeskemaer, et til børnenes forældre og et til samarbejdspartnere. Begge spørgeskemaer startede med indledende forklaring omkring projektet og undersøgelsens formål. Spørgeskemaet til forældrene har været mere omfattende og spurgte ind til flere aspekter fra forløbet f. x. hvor langt et forløb barnet havde hos børnefysioterapeuten, hvor foregik træningen, og tilfredshed med tilbuddet. Spørgeskemaet til samarbejdspartnere har været kort og omhandlede kendskab til børnefysioterapeuten samt tilfredshed med kommunikation og samarbejdet. Forældre modtog spørgeskemaet i papirform, hvorimod samarbejdsparterne afhængig af deres tilgængelighed fik spørgeskemaet i papirform eller i elektronisk udformning. Survey-xact program fra Rambøll blev brugt til at udforme og sende elektronisk spørgeskema til samarbejdspartnere. Rykkerbrev blev benyttet en gang til begge målgrupper for at opnå en bedre svar rate. 6.3 Økonomi Økonomiske aspekter af kommunal børnefysioterapi blev opgjort fra flere forskellige kilder. Afregning på vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter er siden august 2008 blevet varetaget af Regionen på vegne af kommunerne, hvor også yderadministration og generering af nødvendig statistik udføres. Den enkelte kommune betaler årligt Regionen for opgaven. Ifølge overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi skal fysioterapeuten afregne elektronisk inden den 3. i måneden til Regionen, som betaler fysioterapeuten og som den 15. i hver måned videresender en regningsoversigt til kommunen til betaling. Regningen er en PDF fil fordelt pr. CPR nr., hvor oplysning om yder, behandlingsdato, antal behandlinger, kode og tekst samt honorar. For hver borger er der samlet honorar udgift for de måneder, som der afregnes. 10

11 Hvis der er fejl eller manglende oplysninger i regningen, afvises den elektronisk og sendes af Regionen retur til praktiserende fysioterapeut for rettelser. Det bevirker, at der på en månedsafregning kan være flere måneders afregning for det enkelte barn og der kan mangle en afregning på et barn. I projektet er der udarbejdet en oversigt over udgifter pr. måned for vederlagsfri fysioterapi 0-18 år, som er manuelt optalt fra ovennævnte oversigt (se Bilag 1). Det er således den enkelte måneds regning og de børn og behandlingsdatoer, som indgår i oversigten. Desuden en beregning af den gennemsnitlige udgift pr. måned. 7 Analyse af data 7.1 Børn i behandling hos børnefysioterapeuten Børnefysioterapeutens dokumentation blev brugt til at optælle, hvor mange børn og hvor mange forløb der har været i løbet af de to år projektet kørte. Hvordan patienter blev henvist til børnefysioterapeuten og om de havde diagnose der berettiger til vederlagsfri fysioterapi og om de var tilknyttet flere fagpersoner i Kommunen. Nogle børn havde flere forløb hos børnefysioterapeuten og det blev taget i betragtning, fx de bliver talt kun en gang når det handler om de har været tidligere patienter hos de praktiserende fysioterapeuter, men bliver talt to gange når det handler om henvisningsdiagnosen. Alle tal angående børn i det kommunale tilbud blev opgjort ved manual optælling. 7.2 Tilfredshedsundersøgelse Som det blev beskrevet i metodeafsnittet, havde tilfredshedsundersøgelsen to spor - tilfredshed blandt forældre og tilfredshed blandt samarbejdspartnere, hvor to forskellige værktøjer blev brugt til at indsamle data. Data fra forældre tilfredshedsundersøgelsen blev indtastet i en Excel ark og derfra overført til statistisk program SPSS, hvor data blev renset for indtastningsfejl, variablerne blev beskrevet og data analyse blev foretaget. Data fra tilfredshedsundersøgelsen til samarbejdsparter blev både behandlet og analyseret i Survey-xact program. Beskrivende statistiske metoder blev anvendt i dataanalysen. Analyser tog udgangspunktet i et relativt lille datasæt og derfor det var ikke muligt at opnå signifikante resultater. 7.3 Økonomi Udgiften til kommunal børnefysioterapi var forud for projektet beregnet forkert, da der ikke var medtaget udgiften til pension. Det har resulteret i, at ansættelsen som kommunal børnefysioterapeut er reduceret fra 35 til 32 ugentligt i projektets 3. år, så man forbliver i den samme budgetmæssige ramme. Udgiften til den kommunale børnefysioterapeut indeholder løn, særlig feriegodtgørelse, tjenestekørsel, kontorhold, kurser, møder og rejser, drift af IT samt mindre træningsredskaber. Ansættelse af kommunal børnefysioterapeut har ikke udløst flere udgifter til ledelse, og ansættelsen har ikke haft bygningsmæssige konsekvenser, hvorfor husleje ikke er medregnet. 11

12 Disse udgifter er holdt op imod udgifterne til vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeuter. Der gøres opmærksom på, at udgifterne til den kommunale børnefysioterapeut ikke kun har omhandlet træning til børn med henvisning til vederlagsfri fysioterapi, men også til genoptræning efter Sundhedsloven og træning efter Serviceloven. Vi har ikke kunne opgøre en udgift til kommunal vederlagsfri fysioterapi isoleret, da der ikke er lavet eksempelvis tidsstudier af opgavefordelingen. 12

13 8 Resultater 8.1 Implementering Det kommunale tilbud om børnefysioterapi Børnefysioterapeuten har i projektperioden været ansat ved SundhedscenterStruer under ledelse af sundhedschefen. Børnefysioterapeuten har været fysisk placeret i PPR under Børne- og Familiecentret med faglig reference til leder af PPR indtil november 2011, hvor hun flyttede til sundhedscentret med bedre mulighed for træningsfaciliteter og større faglig sparring og refererede fagligt til funktionsleder for træning i sundhedscentret. Børnefysioterapeuten har trænet/behandlet børn med forskelligartede fysiske handicap som er omfattet af Serviceloven, jf. Sundhedsloven 140 eller vederlagsfri ordning. Børnefysioterapeuten anslår, at ca. 50 % af hendes arbejdstid er anvendt til børn der har en diagnose som berettiger til vederlagsfri fysioterapi. (Der er tale om to grupper børn i forhold til vederlagsfri fysioterapi: børn som er henvist til vederlagsfri fysioterapeutisk behandling og børn som har diagnosebaggrund, som kunne udløse en henvisning til vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeut, men barnet bliver trænet efter Serviceloven i et kommunalt tilbud) Implementering af den kommunale børnefysioterapi krævede stort indsats for at synliggøre det nye tilbud. Det kommunale tilbud om børnefysioterapi er blevet markedsført på flere forskellige måder. Der blev udarbejdet en pjece som beskriver børnefysioterapeutens funktion og som er tilgængelig på Struer Kommunes hjemmeside. Desuden er tilbuddet blevet omtalt i pressen og introduceret bland forskellige samarbejdspartnere Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Et af projektets mål gik ud på, at børnefysioterapi skal være med til at fremme tværsektorielt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med træning/behandling af børn med motoriske problemer. Monofaglige tilbud i form af fysioterapi alene er ofte et utilstrækkeligt tilbud til disse børn, hermed lå der en stor opgave hos børnefysioterapeuten i at etablere et godt samarbejde og kommunikation ikke kun med barnets nærmeste netværk, men også med de involverede fagpersoner. I projektets første år, har børnefysioterapeuten brugt meget tid på at informere forskellige fagpersoner omkring det kommunale tilbud samt arbejdet på at etablere kontakt med de relevante institutioner. Børnefysioterapeuten har haft møde med praksiskonsulenten og sendt foldere ud til alle privatpraktiserende læger i Struer Kommune, præsenteret tilbuddet ved konferencen med børnelægerne på Børneafdelingen på Regionshospitalet Herning. Kommunale samarbejdspartnere såsom Børne- og familiecentret, daginstitutionsledere, dagplejepædagogerne blev informeret om projektet. Børnefysioterapeuten møder i sin hverdag børn med meget forskellige behov. Diagnoserne er en blanding af ortopædiske problemstillinger (som oftest henvist med genoptræningsplan), spastisk lammede i mere eller mindre svær grad, cancerramte, 13

14 neuropædiatriske problemstillinger og børn med medfødte misdannelser. Hver gang er der en udfordring i at samle/ involvere de relevante personer omkring forløbet. Et behandlingsforløb omkring et barn kan indebære samarbejde med alt fra et til femten forskellige tværfaglige samarbejdsparter (se Billede 1). Ergoterapeut (hjælpemidler) Ridefysioterapeut Børne-ergoterapeut Ortopæd. Kirurg Handicaphjælper Forældre Sundhedsplejerske Psykolog Barn med spastisk lammelse Børnelæge Børnefysioterapeut Småbørnsvejleder Børnehave / Lærer / Skoleleder Bandagist Støttepædagog Fysioterapeut med speciale i obstetrik Billede 1. Eksempel på tværfaglig og tværsektorielt samarbejde som børnefysioterapeuten indgår i. Udover forældrene har børnefysioterapeuten ofte en meget tæt kontakt med personalet i den daginstitution eller skole barnet tilhørte, samtlige faggrupper i Børneog familiecentret, handicaphjælper og ergoterapeut i bestillerenheden i forbindelse med anskaffelse eller tilpasning af hjælpemidler. Derfor foregår træning/ behandling ikke kun i træningslokaler på sundhedscentret, men omfatter forskellige indsatser og hjælpemidler i barnets nærmiljø. Helt enkelt kan man sige, at børnefysioterapi ikke er noget et barn går til, men er en samling af indsatser, der er integreret i barnets hverdag. Den fleksibilitet som har været tænkt ind i det kommunale tilbud om børnefysioterapi gjorde, at behandlingsprocessen er blevet helhedsorienteret og mere effektiv. Resultater fra registreringsskemaet viser også, at en stor andel omkring 43 % af børn har samtidig været tilknyttet andre fagpersoner i Børne- og familiecentret og hermed har fået tværfagligt kommunalt tilbud. Derudover 12,4 % af børnene gik i en specialskole eller specialbørnehave og har haft flere faglige personer involveret i deres forløb. 14

15 8.1.3 Samarbejdsværktøjer Børnefysioterapeuten benytter Avaleo som de andre træningsterapeuter i SundhedscenterStruer til dokumentation og journalmateriale. Avaleo bliver også brugt til elektronisk kommunikation med privatpraktiserende læger. Børne- og familiecentret bruger flere forskellige systemer bl.a. kan der nævnes at PPR, sundhedsplejerskerne og sagsbehandlere dokumenterer i hver deres egen ITsystem. Børnefysioterapeuten har ikke haft adgang til de systemer som samarbejdspartnerne fra Børne- og familiecentret bruger. Børnefysioterapeuten er ofte koordinator af de indsatser, der skal ske på det motoriske område, og derfor er det en stor udfordring, at der anvendes forskellige IT system som ikke har sammenkobling. Børnefysioterapeuten bruger derfor s og telefon i samarbejdet med Børn - og familiecentret, og det fungerer rimeligt, men hun ved ikke, f. eks. når hun starter et nyt forløb, om barnet har haft et forløb tidligere eller om det sideløbende med fysioterapeutisk behandling har kontakt til andre fagpersoner i Børne- og familiecentret. 8.2 Børn med behov for fysioterapeutisk behandling Antal børn hos den kommunale børnefysioterapeut I løbet af projektets tid har børnefysioterapeuten haft 120 træningsforløb med i alt 105 børn. Børnefysioterapeuten behandlede mellem 5 og 8 børn om dagen. 49 forløb har været henvist med genoptræningsplan, 8 forløb med henvisning om vederlagsfri fysioterapi og 63 forløb henvist til træning via Serviceloven. Antal af børn fordelt på henvisningsdiagnosen i projektperioden kan ses af figur 1. Antal børn i behandling hos den kommunale børnefysioterapeut jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 VF GOP SL Figur 1. Antal børn i behandling hos den kommunale børnefysioterapeut fordelt efter henvisningsdiagnosen 15

16 Der har typisk været følgende forskellige forløbstyper: 1. Forløb med børn som har godkendt diagnose til vederlagsfri fysioterapi, som har været henvist med genoptræningsplan omkring en aktuel problematik og efterfølgende er fortsat i et tilbud rettet mod funktionstræning efter Serviceloven. 2. Forløb med genoptræningsplan (har ikke godkendt diagnose til vederlagsfri fysioterapi) fx med motoriske vanskeligheder, hvor der har været behov for opfølgning/ vejledende træning efterfølgende via Serviceloven. Flere af disse børn har været i et tværfagligt samarbejde med Børne- og familiecentret. 3. Forløb med børn henvist fra egen læge med behov om et træningstilbud under Serviceloven og som er i kortere men tilbagevendende forløb eller en vurdering/vejledning med efterfølgende instruktion i selvtræning og afsluttes i forløbet. 4. Den sidste gruppe er svært handicappede børn med en godkendt vederlagsfri fysioterapi diagnose og med et permanent behov om træning, som har valgt den kommunale børnefysioterapeut. De fleste børn hos den kommunale børnefysioterapeut, som er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, trænes som et tilbud under Serviceloven. Disse børn har behov for periodevis træning, men profiterer også af træningspauser. Kun få børn træner i et kommunalt vederlagsfrit fysioterapitilbud, de har et kontinuerligt og løbende behov for træning for at kunne fastholde og udvikle deres funktioner. Figur 2 viser antal af børn hos den kommunale børnefysioterapeut, som har en diagnose der berettiger til vederlagsfri fysioterapi. Henvisningsdiagnose fordelt på VF diagnose og ikke VF diagnose jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 VF diag Ikke VF diag Figur 2. Henvisningsdiagnose fordelt på vederlagsfri og ikke vederlagsfri diagnose. 16

17 Som det kan ses af figur 2, var antal af børn, som har diagnose der berettiger til vederlagsfri fysioterapi, stigende i hele projektperioden, det vil sige at børnefysioterapeutens funktion har været god og at det kommunale tilbud har tiltrukket de rigtige børn i forhold til projektets målgruppe Antal børn hos de praktiserende fysioterapeuter Antal af børn i behandling hos praktiserende fysioterapeuter har under hele projektperioden, dvs. i 2010 og 2011 ligget under eller tangeret antallet i Som det kan ses af figur 3 var der i 2010 omkring 30 forskellige børn i behandling hos de praktiserende fysioterapeuter. Under projektets løbetid skete der et fald i antal af børn hos privatpraktiserende fysioterapeuter og lå på gennemsnitlig 19 børn ved projektets afslutning. Da der var regninger fra de privatpraktiserende fysioterapeuter, som blev brugt til at opgøre antal børn, der træner i privat regi, er det svært at give mere uddybende forklaring på, hvorfor antal af børn er faldende. Der er dog registreret, at 20 børn som har overgået fra de privat praktiserende fysioterapeuter til den kommunale fysioterapeut. Derfor der kan antages, at stører andel af de børn som stoppede hos de praktiserende fysioterapeuter er overgået til det kommunale tilbud. (Ikke alle børn bliver afregnet hver måned, hvilket kan være en forklaring på nogle af udsvingene i antal af patienter) Antal patinter hos de privat praktiserende fysioterapeuter < 18 år VF spec Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 3. Antal børn i vederlagsfri ordning hos de praktiserende fysioterapeuter( ). 17

18 Gennemsnitlig antal børn om måneden hos de privat praktiserende fysioterapeuter Figur 4. Gennemsnitlig antal børn om måneden i i behandling hos de praktiserende fysioterapeuter. Samlet er højst 5-7 nye børn startet hos praktiserende fysioterapeuter i løbet af projektperioden, og der har også været nogle som er stoppet behandling (årsagen ukendt samt alder >18 år). I alt har praktiserende fysioterapeuter haft kontakt til 37 forskellige børn i 2010 og 29 i Der findes ikke et tilsvarende tal for hele 2009, men allerede i perioden fra januar til og med juli 2009, havde de privatpraktiserende fysioterapeuter, haft kontakt med 40 forskellige børn. Ud fra figur 4, kan det konkluderes, at antal af børn hos de praktiserende fysioterapeuter er reduceret under projektets første to år. De ovenstående resultater blev opgjort kun for børn som blev afregnet for og derfor er det svært præcist at afgøre, hvor mange børn der blev behandlet i hver enkelt måned. 8.3 Økonomisk evaluering Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende terapeuter De samlede udgifter til behandling af børn speciale 62 (vederlagsfri fysioterapi) hos de praktiserende fysioterapeuter er kr. lavere i 2010 end i I perioden fra 2010 til 2011 er udgifterne yderligere faldet med kr., således at de samlede udgifter til behandling af børn hos de praktiserende fysioterapeuter i 2011 var kr. lavere end i Figur 5 og Bilag 1 viser udgifter til vederlagsfri fysioterapi for børn i perioden 2008 til

19 Udgifter til patienter < 18 år VF spec. 62 hos de privat praktiserende fysioterapeuter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 5. Udgifter til vederlagsfri fysioterapi for børn hos de praktiserende fysioterapeuter ( ) Gennemsnitlige udgifter per barn per måned hos de praktiserende fysioterapeuter har også faldet under projektets periode (se figur 6). Gennemsnitlige udgifter per barn per måned er 2338,6 dkk i 2009, den er 1817,5 dkk i 2010 og 1590,8 dkk i I løbet af projektet er udgifterne per barn per måned blevet reduceret med 747,85 dkk. Gennemsnitlig udgift per barn per måned hos de privat praktiserende fysioterapeuter Figur 6. Udgifter til vederlagsfri fysioterapi pr. barn per måned (praktiserende fysioterapeuter, ) 19

20 8.3.2 Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i forhold til landsgennemsnittet Det har ikke været muligt at sammenligne Struer Kommunes udgifter til vederlagsfri fysioterapi med landsgennemsnittet, da pågældende tal ikke kunne findes. 8.4 Tilfredshedsundersøgelse Projektets målsætning var, at 85 % af forældre og samarbejdspartnere er tilfredse med tilbuddet. For at undersøge tilfredshed med det kommunale tilbud om børnefysioterapi, blev der sendt 86 spørgeskemaer til børnenes forældre. To spørgeskemaer, blev sendt retur på grund af forkert adresse. Et telefonisk opkald blev modtaget, hvor der blev udtrykt ønske om ikke at svare. 26 personer har undladt at svare. Så alt i alt tager tilfredshedsundersøgelsen udgangspunkt i de 57 spørgeskemaer som blev besvaret. Tilfredshedsundersøgelsen blandt samarbejdspartnere blev gennemført blandt 35 forskellige fagpersoner. Spørgeskemaer blev udfyldt af 26 personer. Resultaterne i de følgende to afsnit og tager alene udgangspunkt i tilfredshedsundersøgelsen Tilfredshed blandt forældre Der blev modtaget 57 besvarelser fra børnenes forældre, det svarer til responsrate på 71,3 %. Resultaterne viser, at hovedparten af børn har fået kontakt til børnefysioterapeuten igennem sygehuset (40,4 %) eller egen læge (21,1 %) og hermed blev henvist til det kommunale tilbud om børnefysioterapi. Forældrenes besvarelser viser, at andre fagpersoner har stor betydning for etablering af kontakt til børnefysioterapeuten. En stor andel af respondenter valgte det kommunale tilbud om børnefysioterapi på grund af anbefalinger fra andre faggrupper bl.a. sundhedsplejerske, pædagog i daginstitutionen. Resultater fra tilfredshedsundersøgelsen tyder på, at børnefysioterapeuten var dygtig til at skabe kontakt til børnene og deres forældre, 84,2 % af forældre var meget tilfredse og 15,8 % tilfredse med den første kontakt. Analyser vedrørende kommunikationen mellem forældrene og børnefysioterapeuten viser, at det fungerede rigtig godt, og 96,5 % af respondenter var meget tilfredse/tilfredse med informationer omkring deres barns forløb eller eventuelle problemstillinger. Således viser resultaterne også, at ændring af aftaler foregik på en hensigtsmæssig måde, hermed var 89,4 % af forældre meget tilfredse eller tilfredse med det. I forhold til selve behandlingsforløb hos den kommunale børnefysioterapeut viser analyserne, at der har været stor tilfredshed fra forældrenes side. Hermed var hovedparten af forældrene meget tilfredse eller tilfredse med behandlingsforløbet. Derudover ses det, at respondenterne i høj grad var tilfredse med udbyttet af den træning/behandling deres barn har fået (se figur 7). 20

21 Tilfredshed med behandlingsforløb og udbytte 80% 70% 60% 50% 40% 30% Udbytte Forløb 20% 10% 0% Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Figur 7. Forældrenes tilfredshed med behandlingsforløbet og udbyttet af den træning deres bar får/fik. (n=57) Som det fremstår af resultaterne var børnefysioterapeuten fleksibel med at tilpasse træningssted og træningstid efter barnets og forældrenes behov. Analyserne viser, at 32,2 % af børn fik træning hjemme, hvor 37,5 % fik kombineret træning som foregik skiftevis hjemme, på SundhedscenterStruer eller i daginstitutionen. Forældrene bekræfter kun fleksibilitet i aftaler og udtrykker stor tilfredshed med træningssted og trænings tid. 94,7 % af respondenter var meget tilfredse/tilfredse med fysioterapeutens fleksibilitet i forhold til at tilpasse trænings tid, og 91,2 % af respondenter var meget tilfredse/tilfredse i forhold til at tilpasse træningssted til deres behov. Tværfagligt samarbejde kan i højere grad påvirke barnets forløb og dermed om motoriske problemer bliver afhjulpet, derfor er det meget vigtigt at sikre samarbejde mellem de involverede fagpersoner. Forældrene blev derfor spurgt om tilfredshed i forhold til børnefysioterapeutens samarbejde med andre fagpersoner omkring træningsforløbet. Resultaterne viser, at 77,2 % af respondenter har haft et forløb som krævede tværfagligt samarbejde, og alle af dem var tilfredse med børnefysioterapeutens rolle i forbindelse med dette. Generelt set udtrykte forældrene stor tilfredshed med det kommunale tilbud om børnefysioterapi og når det handler om den samlede vurdering af tilbuddet, er 96,5 % af forældrene meget tilfredse/tilfredse med tilbuddet (se figur 8). 21

22 Samlede vurdering af det kommunale tilbud om børnefysioterapi 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Figur8. Samlede tilfredshed med det kommunale tilbud om børnefysioterapi. (n=75) Samlet set viser resultaterne stor tilfredshed med forskellige aspekter af den kommunale børnefysioterapi. Forældre var i større omfang tilfredse med trænings/behandlings forløb, kommunikation mellem dem og børnefysioterapeuten, børnefysioterapeutens fleksibilitet, børnefysioterapeutens formåen at samarbejde med andre fagpersoner samt udbytte af den træning/behandling deres barn har fået. Hovedparten af forældre (87,7 %) bekræfter, at de ved opstået behov igen vil vælge det kommunale tilbud om børnefysioterapi (se Figur 9). Vil du ved behov igen vælge den kom m unale børnefysioterapeut? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Ved ikke Figur9. Andelen blandt forældre som vil ved behov igen vælge den kommunale børnefysioterapeut. (n=57) Forældrenes udsagn ang. børnefysioterapi i Struer Kommune: 22

23 Tilbuddet har stor kvalitet takket være børnefysioterapeutens kompetencer, erfaring og evne til at motivere børn! Vi kunne dog ønske at træningsfaciliteterne på SundhedscenterStruer blev mere børnevenlige. Børnefysioterapeuten og personale har alle støttet op om vores barn så det har alt i alt været en fantastisk oplevelse. Vigtigt at kommunen påskønner dette arbejde. Børnefysioterapeuten har været super dygtig og kompetent. Har et fantastisk tag på børn, er god til at finde løsninger/øvelser til problemstillinger. Vi har haft stor gavn af hendes viden. Det er meget vigtigt med sådan en fagperson i Struer kommune. Andre fysioterapeuter vi har forsøgt kunne ikke hjælpe. Men det har børnefysioterapeuten! Tilfredshed blandt samarbejdspartnere Ud fra 35 samarbejdspartnere har 26 besvaret spørgeskemaet, det svarer til 74,3 %. Resultater viste at 96 % af respondenter havde kendskab til Struer Kommunes tilbud om børnefysioterapi, og 88 % af dem har haft samarbejde med den kommunale børnefysioterapeut. Ud af de som har haft samarbejde med børnefysioterapeuten var 48 % meget tilfredse og 43 % tilfredse med tilbuddet. Samlet set, var 91 % tilfredse med samarbejdet med børnefysioterapeuten og hermed projektets mål vedrørende samarbejdsparters tilfredshed blev opnået (Se figur 10). Tilfredshed med det kommunale tilbud om børnefysioterapi Tilfreds med kommunikation Tilfreds med samarbejdet Figur10. Samarbejdspartnere tilfredshed med det kommunale tilbud om børnefysioterapi (n=23). Samarbejdspartnerne oplever, at der var et rigtig godt og åbent samarbejde med fælles forståelse om barnet, børnefysioterapeuten var sikker og præcis i hendes vejledninger og der blev etableret god kommunikation mellem partnere. Som sagt var 23

24 samarbejdspartnerne i høj grad tilfredse med den kommunikation, der har været mellem dem og børnefysioterapeuten. Blandt andet bliver der nævnt, at børnefysioterapeuten var god til at fortælle om baggrunden og meningen med den valgte træning. Samlet set, var 82 % tilfredse med den kommunikation der har været med børnefysioterapeuten, 13 % mindre tilfredse og kun 4 % utilfredse med kommunikationen. Samarbejdspartnere havde mulighed til at give deres mening om det kommunale tilbud om børnefysioterapi og der har været gennemgående positive udsagn omkring børnefysioterapeut i Struer Kommune: Jeg har et rigtigt godt tværfagligt samarbejde med børnefysioterapeuten i Struer. Jeg tænker, at børnefysioterapi i kommunalt regi er relevant. Tænker det er en rigtig god ordning. Brugte hende dog mere da hun fysisk var tilstedet i børnefamiliecenteret. Dejligt at arbejdsgangen er så enkel, at det blot er et spørgsmål om at ringe/maile til hinanden. Jeg ser ordningen som et vigtigt tilbud til familier i Struer Kommune. Før børnefysioterapeuten var der en hul, hvor borgerne ikke kunne få optimal hjælp med enkelt og hurtig indsats. Det er en stor hjælp at kunne samarbejde med børnefysioterapeut. Jeg har haft samarbejde vedr. flere børn, og behovet er stort. Jeg synes måske det har været lidt usynligt. Men bestemt godt de gange jeg har haft brug for hjælp. Børnefysioterapeuten har været stabil i hendes fremmøde i institutionen og hun giver besked hvis der er ændringer. Noget der betyder meget i vores planlægning at der er klare aftaler. Børnefysioterapeuten er kompetent og tilfører institutionen god vejledning og viden. Jeg synes det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning, og at det bestemt bør gøres til et fast tilbud til de børn, der har behovet. 9 Diskussion 9.1 Resultater i forhold til forventede og opnåede mål Resultater både fra børneoversigten, de økonomiske opgørelser og tilfredshedsundersøgelsen viser, at projektet på flere punkter har opnået sit formål og sine mål. Projektets formål: I løbet af det toårige projekt, er der implementeret et helhedsorienteret kommunalt tilbud til børn med behov for fysioterapeutisk behandling/træning. Som følge af dette er serviceniveauet på børneområdet forbedret markant og der er sat rammer for et bedre tværfagligt samarbejde omkring det enkelte barn. 24

25 Det lykkedes for børnefysioterapeuten at skabe en god kontakt til fagpersoner i almen praksis og i andre kommunale institutioner, samt at etablere et godt samarbejde med børnenes nærmeste netværk. Derudover kan der nævnes, at børnefysioterapeuten er meget fleksibel i forhold til barnets behov som gælder barnets forløb samt træningssted. De samlede udgifter til behandling af børn med speciale 62 hos de praktiserende fysioterapeuter blev halveret i løbet af projektets første to år (bilag 1). Projektets mål Mål nr. 1: Godt tværfagligt samarbejde kræver at flere forskellige faggrupper involverer sig i et forløb på lige fod og tilfører deres specifikke viden og tilgang til problemet. Fordelen ved en kommunal ansat børnefysioterapeut er, at fagpersonen er organisatorisk tættere på andre faggrupper i kommunen og kender bedre det kommunale system, hvilket gør arbejdsgangen nemmere. Børnefysioterapeutens tilbud blev brugt meget bredt og et fagligt udækket område i kommunen er blevet dækket i projektperioden. Her tænkes på praktiserende lægers henvendelser vedrørende vurdering, instruktion og vejledning af et barns motoriske udfordringer. Desuden er der i projektperioden i Struer Kommune besluttet at arbejde med inklusion af børn med særlige behov og handicap i kommunens institutioner, SFO og skoler. Også på dette område er den kommunale børnefysioterapeut inddraget i et tværfagligt tilbud med en trænende og forebyggende indsats. Mål nr. 2 og 3: To af projektets mål gik ud på at opnå en høj tilfredshed med tilbuddet, og resultater fra tilfredshedsundersøgelsen blandt børnenes forældre og samarbejdspartnere bekræfter kun, at både forældre og samarbejdspartnere er meget tilfredse med det kommunale tilbud om børnefysioterapi. Fagpersonerne udtrykker at ordningen er et vigtigt tilbud til familier i Struer Kommune. Samarbejdspartnere mener også, at det hul i systemet som har været før nu er blevet fyldt ud, arbejdsgangen er blevet nemmere og børn får optimal hjælp med en enkel og hurtig indsats. Mål nr. 4 og 5: Målene med projektet var også, at andelen af børn som henvises til vederlagsfri fysioterapi og udgifterne til vederlagsfri fysioterapi for børn og unge under 18 år reduceres til et niveau nær landsgennemsnittet i løbet af to år. Det var ikke muligt at sammenligne resultaterne med landsgennemsnittet, da tal for den pågældende periode ikke findes. Resultater viser dog, at de samlede udgifter til behandling af børn med speciale 62 hos de praktiserende fysioterapeuter blev halveret i projektets toårige periode. Det at udgifterne til de privat praktiserende fysioterapeuter på børneområdet er faldet skyldes: 1. det nye tilbud om børnefysioterapi i kommunen 2. at en stor del af de svært handicappede børn, som kræver meget behandling, er overgået til det kommunale tilbud i projektperioden 3. hovedparten af de nytilkommende børn har valgt den kommunale børnefysioterapeut 25