Ordliste og definitioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordliste og definitioner"

Transkript

1 PEFC Danmark standard PEFC DK Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard marts 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: Web:

2 UDKAST til revideret standard marts 2012 Copyright notice PEFC Danmark 2011 Dette PEFC Danmark dokument er copyright beskyttet af PEFC Danmark. Dokumentet er frit tilgængeligt på PEFC Danmarks hjemmeside eller ved henvendelse til PEFC Danmark. Det er ikke tilladt at tilføje ændringer eller tilføjelser til dette dokument, ligesom at det ikke er tilladt at optrykke eller kopierer dokumentet med kommerciel udnyttelse for øje uden tilladelses fra PEFC Danmark. Den officielle version af dokumentet er Dansk, men er oversat til engelsk. I tvivlstilfælde er det den danske version som er gældende. Dokumentets titel: Ordliste og definitioner Dokument nummer: PEFC DK Godkendt af: PEFC Danmark Dato: Godkendt af: PEFC Council Dato:

3 UDKAST til revideret standard marts 2012 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I MAGRE OG GODE JORDE: 6 BILAG 2: HJEMMEHØRENDE TRÆARTER 7 BILAG 3: TRÆER OG BUSKE TIL SKOVBRYN 8 BILAG 4: NØGLEBIOTOPER I SKOV 9

4 1. Introduktion Dette dokument er en del af det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift. I dokumentet defineres de fundamentale termer der relaterer sig til certificering af bæredygtig skovdrift. Nedenstående definitioner er primært danske oversættelser af de relevante engelske definitioner, som findes i PEFC Councils tekniske dokument, annex 1 PEFC Terms and definition. Disse definitioner er så vidt det har været muligt baseret på allerede eksisterende referencer inden for det internationale arbejde med standardisering og certificering. Derudover er der tilføjet flere danske definitioner. Dokumentet er godkendt af PEFC Danmarks bestyrelse 28. marts Definitioner Afvigelse: Forhold som ikke er i overensstemmelse med givne kriterier. Akkreditering: En procedure hvor et autoriseret organ efterprøver om et organ eller person er kompetent til at udføre specificerede opgaver efter nærmere givne retningslinier. Akkrediteringsorgan: Et organ som udfører og administrerer et akkrediteringssystem og udsteder akkreditering. Andre produkter fra skoven: Er andre produkter fra skoven end vedprodukter. Kan for eksempel være bær, mos, juletræer fra ikke intensiv produktion m.m. Appelkomite: En organisation som er pålagt at behandle appeller, stridigheder og klager. Audit: En systematisk, dokumenteret og objektiv bedømmelse af, hvor godt givne retningslinier efterleves. Audit udføres af en eller flere personer, som er uafhængige af det der auditeres. Auditor: En person som har kvalifikationer til at gennemføre audits. Audithold: En gruppe af auditorer eller en enkelt auditor, som er udpeget til at udføre en givet audit. Auditholdet kan også indeholde tekniske eksperter eller auditorer under uddannelse. Auditplan: En plan for udførelse af audit forberedt i fællesskab af ansøger og certificeringsfirmaet. Auditrapport: En rapport med observationer om overensstemmelse af handlinger med kriterierne. Rapporten lægger vægt på informationer om uoverensstemmelse. Belastende aktiviteter: Aktiviteter der har en intensitet og/eller form som kan true skovens naturværdier, kulturværdier eller dyrkningspotentiale. Fx hvor der tillades mountain bikes uden for veje og stier. Betydende køreskader: Er køreskader af en karakter, så de forårsager erosion, ændre vandets naturlige strømning, laver dybe spor på bløde arealer som ændrer jordstrukturen, skader i områder med særlig høje naturværdier eller er af særlig betydning for friluftslivet. Biodiversitetsareal: Biodiversitetsareal omfatter skov- og naturarealer med særlige biologiske værdier som skal prioriteres i ejendommens drift. Arealet kan omfatte skov og øvrige naturtyper og biotoper på det certificerede areal. Formålet med biodiversitetsarealer er, at bevare eller skabe områder hvor biologiske hensyn vejer tungere end de traditionelle driftshensyn. Biodiversitetsarealer kan både indeholde helt urørte arealer og arealer hvor en aktiv naturpleje medvirker til at sikre og øge biodiversitet og naturværdier. Det kan for eksempel være: - Urørt skov - Gamle driftsformer, som gavner naturen, fx stævningsdrift eller lysningshugst omkring gamle ege - Græsningsenge - Hedearealer, som plejes - Gamle løvtræbryn - Våde områder med høj naturværdi - Se også listen over nøglebiotoper i bilag 4 1

5 Biologisk rig natur knyttet til kontinuitet i skovdække og/eller stabil hydrologi: Tilstedeværelse af en flora og fauna der er særligt knyttet til kontinuitet i skovdækket, uforstyrret jordbund og stabile hydrologiske forhold. Det vil typisk være at finde på udrænede arealer der ikke inden for de sidste to omdrifter er forynget gennem renafdrifter eller forynget ved kraftig jordbearbejdning. Bæredygtig skovdrift: Forvaltning og brug af skove og skovarealer på en måde og i et tempo, som bevarer deres biologiske diversitet, produktivitet, fornyelsesevne, levedygtighed og deres mulighed for nu og fremover at opfylde relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau, og som ikke forvolder skade på andre økosystemer (MCPFE). Certifikat: Et dokument udstedt efter reglerne i et certificeringssystem, der giver sikkerhed for at et behørigt identificeret produkt, proces eller service er i overensstemmelse med en specificeret standard eller andet kravsdokument. Certificering: En procedure hvor en uafhængig tredjepart giver en skriftligt garanti på at et produkt, proces eller service er i overensstemmelse med specificerede krav. Certificeringsorgan: En uafhængig tredjepart der vurderer og certificerer organisationer hvad angår skovdrifts eller sporbarheds standarder og andre supplerende dokumenter krævet under systemet. Certificeret skov: Et skovområde der er blevet certificeret af et certificeringsorgan eller gennem en gruppe. Dybtgående jordbearbejdning: Jordbearbejdning som bearbejder jorden længere nede end de øverste dele af mineraljorden, typisk med det formål at bryde rodstandsende lag, og/eller bringe dybere liggende jordlag op til overfladen. Et eksempel på en dybtgående jordbehandling er reolpløjning. Egekrat: Er gamle egebevoksninger præget af græsning, stævning eller frost og vindslid. De kan både være ældgamle eller yngre tilgroningskrat på tidligere hede eller overdrev. Ekspertudtalelse: Skriftlig udtalelse fra en fagperson (forsker, konsulent etc.) med dokumenterbar viden om det emne der søges information om. Ekstern audit: Audit udført af en ekstern part f.eks. et certificeringsorgan. Evighedstræer: Træer som er værdifulde eller kan blive værdifulde i forhold til: - Biodiversitet eller - landskabsoplevelse eller - kulturhistorie Gruppecertificering af skovdrift: Certificering af skovdriften for en gruppe af små og mellemstore skovejere under et certifikat. Gruppeleder: er en organisation som organiserer og administrerer gruppecertificering af skovejendomme under den danske PEFC ordning. Gruppelederen repræsenterer alle gruppemedlemmerne i gruppen i forhold til certificeringsfirmaet og er ansvarlig for at sikre overholdelse af PEFC Danmarks krav. Alle gruppemedlemmerne i en gruppe skal have en juridisk eller kontraktlig forbindelse til gruppelederen og være underkastet fortløbende tilsyn fra gruppelederen for at sikre, at der leves op til PEFC Danmarks skovstandard. Dette betyder, at gruppelederen har ret til at indføre korrigerende handlinger på ethvert medlem i gruppen, når det behøves. Gruppemedlemmer: Skovejendomme som har tegnet en skriftlig aftale med en gruppeleder om deltagelse i en gruppecertificering og som er indstillet på at efterleve kravene i den danske PEFC ordning. Græsningsskov: Er skovområder der græsses eller tidligere er blevet græsset af husdyr (heste, får eller kvæg) eller hjorte. Den typiske græsningsskov er lysåben med bredkronede træer og tornede buske. Hjemmehørende arter: Som hjemmehørende træarter betragtes arterne på listen i bilag 2, mens træer og buske som kan anvendes i skovbryn (indre og ydre) er at finde i bilag 3 2

6 Indikator: En kvantitativ eller kvalitativ parameter som kan vurderes i forhold til et kriterium. Den beskriver objektivt og utvetydigt et relevant element af et kriterium. Interessepart: Enkeltperson eller gruppe med en fælles interesse, der interesserer sig for eller er påvirket af en organisations indsats og resultater. Intensive driftsformer: Driftsformer som er afhængige af vedvarende tilførsel af hjælpestoffer (pesticider og/eller gødning), som fx juletræer, pyntegrønt, vildtagre m.m. Intern audit: Audit udført internt på skovejendommen eller i gruppen. Karakteristiske gamle træer: er træer som har nået en for arten og stedet høj alder og er værdifulde i forhold til: - biodiversitet eller - landskabsoplevelse eller - kulturhistorie Konsensus: Hovedaftale som karakteriseres ved fravær af vedvarende modstand fra væsentlige interesseparter mod betydende emner og at der i processen skal søges at tage alle parternes synspunkter med i betragtning, samt forsøge at løse eventuelle konflikter. Konsensus forudsætter ikke enstemmighed. Kriterium: Krav efter hvilke overensstemmelsesvurdering foretages. Ledelsessystem: System som indbefatter organisatorisk struktur, planlægningsaktiviteter, ansvarsfordeling, sædvaner, fremgangsmåder, metoder og resurser til at udvikle, indføre, opnå, gennemgå og vedligeholde beskrevne politikker og kriterier. Lokalitetstilpasset: Træarten og proveniensen er erfaringsmæssigt tilpasset dyrkningslokaliteten - dvs. jordbundsforholdene (vand- og næringsforsyning, dræningstilstand) samt klimaet (temperatur, nedbør, vind/storm, salt mv.). Løbende forbedring: En proces som styrker ledelsessystemet og driften for at opnå forbedringer af de økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter af skovdriften. Magre og gode jorde: Se kortet bilag 1. Mærke: Erklæring som angiver bestemte forhold for et produkt. Naturlig foryngelse: Foryngelse baseret på naturligt frøfald. De kunstige hjælpemidler består oftest kun i hugstindgreb. Naturlig succession: Naturlig tilgroning af større, bare flader eksempelvis efter forstyrrelse af det eksisterende økosystem (fx ved renafdrift eller stormfald). Naturværdier: Som naturværdier betragtes områder med en høj biodiversitet eller med sjældne dyr/planter. Normativt dokument: Et dokument som definerer kriterier, regler, guidelines og karakteristik for aktiviteter eller deres resultat. Det dækker dokumenter som standarder, tekniske specifikationer, kodeks for praksis og reguleringer. Nøglebiotoper: Nøglebiotoper er områder som er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter, der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed. Som nøglebiotoper betragtes de biotoper som er beskrevet i bilag 4. Observation: Observationer er forhold, som ikke er i overensstemmelse med skovstandarden, men som ikke er betydende nok til at medføre en afvigelse. Opfølgende audit: En audit der udføres for at verificere om en korrigerende handling er blevet implementeret. 3

7 Opsigelse: Handling hvor ejer, gruppeleder eller gruppemedlem opsiger aftale om certificering uden der er tale om afvigelser fra standarden, fx som følge af salg af skoven. Overfladisk jordbearbejdning: Jordbearbejdning der arbejder i de øverste jordlag. Formålet vil typisk være at bryde en græspels/litterlag og sammeblande det med den øverste del af mineraljorden for at sikre gunstige vilkår for selvforyngelser. Et eksempel på overfladisk jordbearbejdning er behandling med Lindenborg spadeharve. Plukhugst: Er i princippet den tidligste form for skovdrift og er en driftsform hvor man plukkede det ud man havde brug for og lod skoven forynge sig selv. Plukhugst skoven rummer i alle bevoksninger træer i forskellige aldre og dimensioner og renafdrifter forekommer ikke. Renafdrift: Fældning af alle træer samtidigt på en større flade og hvor genkultivering oftest foretages gennem plantning. Skovadministrator: Et individ eller organisation som er ansvarlig for driften, planlægningen og tilsyn af handlinger i et skovområde. Skovbrugsbevis: Gruppelderen skal udstede et skovbrugsbevis til de gruppecertificerede skovejere. Et skovbrugsbevis er ikke det samme som et certifikat. Skovbryn: Der findes indre og ydre skovbryn. Ydre skovbryn er karakteriseret ved stor variation i arter af urter, buske og løvtræer i mange tilfælde småtræer af egnstypiske arter og er dermed normalt let at adskille fra den bagved værende produktionsbevoksning, som typisk består af en eller nogle få træarter. I skovbrynet kan buske og træer ofte have meget forskellig alder, mens produktionsbevoksningen bagved i reglen er ensaldrende. Løvtræer i skovens ydergrænse er ikke altid del af et skovbryn, og kan kun karakteriseres som sådan, hvis ovennævnte forhold er til stede. Dybkronede træer i udkanten af skoven er derfor normalt ikke omfattet af bestemmelsen om skovbryn, men på grund af disse træers landskabelige værdi og ofte ringe vedkvalitet vil det som regel være formålstjenligt at lade kanttræerne stå. Skovbryn anlagt i forbindelse med skovrejsningsprojekter vil adskille sig fra ovennævnte kriterier ved at være ensaldrende; men træartsvalget og artsspredningen vil normalt være markant. Hvor en skov gennemskæres af store offentlige veje, vil skovbryn på begge sider af vejen blive betragtet som ydre skovbryn (Vejledningen til skovloven). Der er tale om indre skovbryn, hvor brynet ligger ud til søer, enge, heder og lignende åbne arealer, som hører naturligt sammen med skoven. Skovcertificering: En procedure til vurdering af kvaliteten af skovdriften i forhold til kriterier i en skovstandard. Skovcertificeringssystem: Et sæt af standarder, retningsliner og regler dækkende kriterier for skovdrift, sporbarhed af træ og træprodukter (hvor det er anvendeligt), certificeringsforanstaltninger og procedurer og kriterier for certificeringsorganer. Skovejer: Et individ eller en organisation som har det juridiske ejerskab af et skovområde (stat, kommune, fond, industri eller privat). Skovenge: Er lysåbne græsarealer uden for skovbrugsmæssig omdrift som findes inde i skoven. Skovenge er værdifulde hvad enten de ligger urørt hen, græsses eller slås, men de er sårbare over for gødskning sprøjtning og tilgroning. Skovklima: Skoven er et kompliceret økosystem, der afhænger af lys, klima, jordbund og vandforhold, og hvor alle levende organismer indgår i et sammenspil. Balancen mellem de førnævnte elementer skaber skovens klima. Sammenlignet med det åbne land er der i skoven mindre blæst, mindre temperaturudsving og højere luftfugtighed, alt i alt gunstigere vilkår for trævækst og skovens øvrige flora og fauna. 4

8 Sociale elementer: Til begrebet sociale elementer betragtes arbejdstagerrettigheder, uddannelse, friluftsliv, naturoplevelser, samt landskabs og kulturhistoriske elementer. Standard: Et dokument udviklet i enighed og godkendt af en anerkendt organisation til almindelig og gentaget brug, som angiver kriterier og retningslinier eller karakteristik af aktiviteter og deres resultater med det mål at opnå en optimal grad af orden i en given sammenhæng. Stier og veje i skov: Menneskeskabte færdselsbaner. Skal sættes i modsætning til midlertidigt synlige spor efter kørsel, tyndingsindgreb og lign. samt dyreveksler (Vejledningen til naturbeskyttelsesloven). Stævningsskove: er typisk gamle hasselskove med eg og avnbøg, elleskove, egekrat og blandingsskove af ask, eg, hassel m.m. hvor træernes evne til at danne rodskud er udnyttet og man derved har kunnet drive skoven i regelmæssig rotation uden at skulle plante nye træer. Stødoptagning: Optagning af stød efter afdrift. Fjernelse af rodkager fra væltede træer efter stormfald betragtes ikke som stødoptagning. Suspendering: Situation hvor et certifikat mister sin gyldighed for en nærmere defineret periode for eksempel hvis der konstateres større afvigelser. Særlig drift: Driftsformer hvor hovedsigten med driften er et andet end klassisk træproduktion med højstammet skov. Teknisk ekspert: En person som bidrager med speciel viden eller ekspertise til en audit, men som ikke deltager som auditor. Tilbagetrækning: Situation hvor et certifikat mister sin gyldighed permanent. Det kan være ved groft misbrug eller manglende opfølgning på større afvigelser. Tilstrækkelig vedmasse: Begrebet kan ikke defineres præcist gennem en talstørrelse. Begrebet dækker over det forhold, at skovens vedmasse skal holdes på et niveau, så det ikke er en lav vedmasse, der i sig selv er hovedårsagen til, at en skov fremtræder forblæst og uden et skovklima. Tredjepart: En person eller organ som er accepteret som uafhængig af de parter som er involveret i det spørgsmål som tredjeparten skal vurdere. Uoverensstemmelse: Situationer hvor auditbeviset indikerer at handlinger ikke er udført i overensstemmelse med certificeringskriterierne. Vedproduktion: er den traditionelle produktion af vedprodukter fra skoven og omfatter for eksempel kævler, tømmer, brænde, flis m.m.. Vikar: Er en enkeltperson, som har en ansættelseskontrakt, dvs. er ansat. Personen kan evt. findes gennem et vikarbureau. Her sørger ejeren for afregning af skat og andre sociale bidrag. Litteratur: Vejledning til naturbeskyttelsesloven - Vejledningen til skovloven AF5F5281C180/53180/Helevejledningen.pdf MCPFE Ministerkonference om beskyttelse af skove i Europa, resolution H1, Helsinki

9 Bilag 1: Kort med opdeling i magre og gode jorde: Kommuner med fortrinsvis magre jorde Kommuner med fortrinsvis gode jorde 6

10 Bilag 2: Hjemmehørende træarter Ask (Fraxinus excelsior) Avnbøg (Carpinus betulus) Dunbirk (Betula pubescens) Vortebirk (Betula pendula) Bøg (Fagus sylvatica) Stilkeg (Quercus robur) Vintereg (Quercus petrea) Rødel (Alnus glutinosa) Fuglekirsebær (Prunus avium) Småbladet lind (Tilia cordata) Ær (Acer pseudoplatanus) Spidsløn (Acer platanoides) Bævreasp (Populus tremula) Skovfyr (Pinus sylvestris) Kilde: Bæredygtig skovdrift tilskud til foryngelse af nåletræesarealer, vejledning nr. 2, bilag 1, Skov- og Naturstyrelsen. 7

11 Bilag 3: Træer og buske til skovbryn Skovbryn skal bestå af 100 % løvtræ og buske. Mindst 20 % og højst 40 % af plantetallet skal være buske fra nedenstående liste. Løvtræarter: Ask (Fraxinus excelsior) Avnbøg (Carpinus betulus) Dunbirk (Betula pubescens) Vortebirk (Betula pendula) Bøg (Fagus sylvatica) Stilkeg (Quercus robur) Vintereg (Quercus petrea) Rødel (Alnus glutinosa) Storbladet elm (Ulmus glabra) Fuglekirsebær (Prunus avium) Småbladet lind (Tilia cordata) Spidsløn (Acer platanoides) Navr (Acer campestre) Seljepil (Salix caprea) Almindelig røn (Sorbus aucuparia) Vildæble (Malus silvestris) Buskarter: Benved (Euonymus europaeus) Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum) Hassel (Coryllus avellana) Havtorn (Hippophaë rhamnoides) Alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata) Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) Almindelig hyld (Sambucus nigra) Almindelig hæg (Prunus padus) Kristtorn (Ilex aquifolium) Rød kornel (Cornus sanguinea) Kvalkved (Viburnum opulus) Femhannet pil (Salix pentandra) Gråpil (Salix cinerea) Krybende pil (Salix repens) Øret pil (Salix aurita) Fjeldribs (Ribes alpinum) Blågrøn rose (Rosa dumalis) Hunderose (Rosa canina) Klitrose (Rosa pimpinellifolia) Æblerose (Rosa rubiginosa) Slåen (Prunus spinosa) Tørst (Rhamnus frangula) Vrietorn (Rhamnus catharticus) Kilde: Bæredygtig skovdrift tilskud til foryngelse af nåletræesarealer, vejledning nr. 2, bilag 2, Skov- og Naturstyrelsen. 8

12 Bilag 4: Nøglebiotoper i skov Sluttede bevoksninger: - bøgeskov med flere etager og dødt ved - gammel løvskov, tydeligt overmoden (f.eks. bøgeskov nær sammenbrud) - kontinuert skov (skov med rig bundflora) - blandingsløvskov med flere etager og dødt ved - lindeskov (sluttet skov med lind på gammel løvskovbund) - gammel nåleskov (mindst 100-årig gran/fyr med bundvegetation og naturforyngelse) - stævningsskov - græsningsskov - skovbryn (kun naturmæssigt værdifulde skovbryn) Krat: - egekrat - andre løvkrat (f.eks. birk, hassel, pil eller blanding) Skovsumpe: - ellesumpe - askesumpe - birkesumpe - andre træbevoksede sumpe (f.eks. pil og blandingsskov) Vådområder: - søer og damme - moser - kildevæld - vandløb (mere eller mindre naturligt) - strandeng/ strandrørsump Lysåbne miljøer: - overdrev - enge (f.eks. gamle skovenge med engflora/sommerfugle og ±græsning /slåning) - hede- og klitarealer Andet: - gamle stengærder, jorddiger og kulturspor, der kræver hensyn for at bevares - voksesteder for fredede og rødlistede plante- og dyrearter De enkelte nøglebiotoper (på nær hede- og klitarealer) er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens publikation: Nøglebiotoper i skov - billedkatalog, som findes på under udgivelser fra år Kilde: Bæredygtig skovdrift tilskud til grøn driftsplan, vejledning nr. 1, bilag 1, Skov- og Naturstyrelsen 9

Ordliste og definitioner

Ordliste og definitioner PEFC Danmark standard PEFC DK 007-X Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk

Læs mere

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift PEFC DK 007-1 Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Marts 2007 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger I medfør af 3, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,

Læs mere

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009

Læs mere

PEFC Danmarks. krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X

PEFC Danmarks. krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X PEFC Danmarks krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Arbejdsgruppens udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg

Læs mere

Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet

Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet Dyrkning af lavskov, som miljøfokusarealer i henhold til ny CAP-reform Effekter af planteartsvalg og driftsform på biodiversitetsindholdet i lavskov Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

PEFC Danmarks. Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4

PEFC Danmarks. Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4 PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4 PEFC Danmarks Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Udkast til revideret standard marts 2012, med tilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875

Læs mere

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal

Læs mere

PEFC Danmarks. Krav til certificerings- og akkrediteringsprocedurer PEFC DK PEFC Danmark standard

PEFC Danmarks. Krav til certificerings- og akkrediteringsprocedurer PEFC DK PEFC Danmark standard PEFC Danmark standard PEFC DK 005-3 PEFC Danmarks Krav til certificerings- og akkrediteringsprocedurer Revideret standard marts 2012, med tilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2014 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem PEFC Danmark standard PEFC DK 008-02 Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem Revideret standard oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Vejledning om naturpleje i sommerhusområder November 2003 Udgiver: Nykøbing-RørvigKommune DragsholmKommune TrundholmKommune OdsherredNaturskole OdsherredStatsskovdistrikt OdsherredMiljøråd Tekstogtilrettelæggelse:

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2013 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2010 Document

Læs mere

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti Pilekæret Interrimsbro Bro revet ned Egebækvej Ridesti Gangsti/Cykelsti Egebækvej - ny bro Ridesti Sti Nyt levende hegn på

Læs mere

Forslag LOKALPLAN NR. 111. Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale

Forslag LOKALPLAN NR. 111. Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale Forslag LOKALPLAN NR. 111 Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale August 2008 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Udkast til revideret dokument marts 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk

Læs mere

FORSLAG. Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig. Lokalplan nr. 11-001 Marts 2011

FORSLAG. Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig. Lokalplan nr. 11-001 Marts 2011 FORSLAG Daginstitution ved Teglgårdsvej Vestervig Lokalplan nr. -001 Marts 20 Lokalplan nr. -001 Retningslinier for lokalplanen Lokalplanen er den detaljerede plan, der fastlægger, hvordan et område skal

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale

Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale LOKALPLAN NR. 111 Sommerhusområde ved Fællesskovgård, Ulvshale April 2009 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling

Læs mere

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier 1 Skovdyrkning 1.1 Driften af skoven skal tilrettelægges med henblik på at sikre og forbedre skovens ressourcer, herunder skovens

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

På kanten mellem by og land. Beplantning

På kanten mellem by og land. Beplantning På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Skov- og Naturstyrelsen Københavns Statsskovdistrikt Referat fra møde den 23.8 2006 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Mødedeltagere: CC BH CD HV SS RP KS JN Carsten Cederholm, Slangerup Kommune Anker

Læs mere

Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X. Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011. PEFC Danmark

Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X. Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011. PEFC Danmark PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X Skovstandard Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web:

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012.

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3 PEFC Danmarks Skovstandard Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail:

Læs mere

Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen

Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen 1 Restoration of Danish Coastal Habitats (REDCOHA) remote sensing på ca 11.000 ha med det formål at

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2015

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2015 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2015 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Pris- og sortimentsliste

Pris- og sortimentsliste Pris- og sortimentsliste 2009 / 2010 www.johansens-planteskole.dk Suså planteskole 2 Indhold Kontaktpersoner Sæson 2009 / 2010 Plantekvalitet / Signaturforklaring Nåletræer Løvtræer til skov Landskabsplanter

Læs mere

Anlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F438/FP413 skovabild (Malus sylvestris) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2009

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo university of copenhagen Københavns Universitet Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date: 2008 Document

Læs mere

Alnus: L.071 Afprøvet Sitka-el Alnus sinuata Læ Kloner S.Ø. For Skagway Sita Dyrelund, Lynge

Alnus: L.071 Afprøvet Sitka-el Alnus sinuata Læ Kloner S.Ø. For Skagway Sita Dyrelund, Lynge Udgangs- Hkomst Frøavls- Voksested År matiale Navn Abies L.126 Udpeget Koreagran Abies koreana Juletræ + Park 2003 12 Klon Årslev L.179 Udpeget Koreagran Abies koreana 2007 4 Klon Hornum Ac: L.047 Udpeget

Læs mere

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til foryngelse. April 2016

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til foryngelse. April 2016 Bæredygtig skovdrift Vejledning om tilskud til foryngelse. April 2016 Titel: Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til foryngelse. Forside: Foto af Søren Fodgaard, Dansk Skovforening Udgiver: Naturstyrelsen

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

HVORDAN BLIVER DET BRITTA MØLLER MADSEN HESTETANGSVEJ 149 3520 FARUM

HVORDAN BLIVER DET BRITTA MØLLER MADSEN HESTETANGSVEJ 149 3520 FARUM HVORDAN BLIVER DET NYE ÅRTUSINDES DANSKE NATURSKOV? En undersøgelse af artssammensætning,; bevoksningsstruktur og vegetationsdynamik i et område med ung; selvgroet skov i Nordsjælland BRITTA MØLLER MADSEN

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

Vejledning A: Gruppeledere

Vejledning A: Gruppeledere Vejledning A: Gruppeledere I Introduktion II Opstart af en gruppeordning III Optagelse af nye medlemmer IV Gruppeledelse I Introduktion Denne vejledning støtter kommende gruppeledere i at etablere og lede

Læs mere

Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune

Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune Side 1 af Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune Vedtaget af Teknik- & Miljøudvalget den 14. maj 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Udstykning... 4 2. Bebyggelse... 5

Læs mere

28-07-2015. Forslag. Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer. Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød. August 2015.

28-07-2015. Forslag. Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer. Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød. August 2015. 28-07-2015 Forslag Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød August 2015 Kurt Borella 1 Fællesarealer i G/F Sortemose Skov inddelt i 6 delområder

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Skanderborg Bakker. ::: Designguide. november 2005

Skanderborg Bakker. ::: Designguide. november 2005 Skanderborg Bakker ::: Designguide november 2005 Indhold Landskab Beplantning i fælles områder Eksisterende hegn Beplantning langs veje Beplantning på støjvold Fælles grønninger Skovområder Beplantning

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Vejledning B: Gruppemedlemmer

Vejledning B: Gruppemedlemmer Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion II Forberedelse til certificering III Den daglige drift IV Støttedokumenter I. Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Maj 2005 Udgiver: Nykøbing-Rørvig Kommune Dragsholm Kommune Trundholm Kommune Odsherred Naturskole Odsherred Statsskovdistrikt Odsherred Miljøråd Tekst og tilrettelæggelse:

Læs mere

Historisk baggrund Vejlesøparken Retsgrundlaget De første 40 år

Historisk baggrund Vejlesøparken Retsgrundlaget De første 40 år SKOVPLAN FOR VEJLESØPARKEN 2007 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Historisk baggrund side 3 Skovplan 2007-2016 side 4 Planteliste side 6 Parcel 1 side 7 Parcel 2 side 8 Parcel 3 side 9 Parcel 4 side 10 Parcel

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

University of Copenhagen. Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Kjær, Erik Dahl. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Kjær, Erik Dahl. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Fremavl og forvaltning af danske træer og buske til landskabet Kjær, Erik Dahl Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Læs mere

Anlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F428/FP425 spidsløn (Acer platanoides) østpuljen - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jensen, Viggo Publication date:

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

PADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde

PADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde - for Padborg Erhvervsområde Vejledning til virksomhederne i Padborg Beplantningsstrategi PADBORG Plant 3 træer! BEPLANTNINGSVEJLEDNING fra Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde - Grøn tematisering Denne

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune

Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune Side 1 af Administrationsgrundlag for landzonebestemmelser i Sorø Kommune Vedtaget af Teknik og Miljøudvalget den 5. maj 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Udstykning... 4 2. Bebyggelse... 5 2.1

Læs mere

Der søges dispensation i forbindelse med LIFE REDCOHA, som har til formål at hjælpe den vestjyske kystnatur i udvalgte Natura2000-områder.

Der søges dispensation i forbindelse med LIFE REDCOHA, som har til formål at hjælpe den vestjyske kystnatur i udvalgte Natura2000-områder. Plan- og Miljøafdelingen 7. januar 2016 BrevID.: 2167937 Medarbejder: jla Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 i forbindelse med LIFE REDCOHA til bekæmpelse af rynket rose og etablering

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Høringssvar indkommet ved den offentlige høring af den reviderede danske PEFC-ordning

Høringssvar indkommet ved den offentlige høring af den reviderede danske PEFC-ordning Høringssvar indkommet ved den offentlige høring af den reviderede danske PEFC-ordning Der er indkommet høringssvar fra følgende interessenter: 1. Dansk Skovforening (DS) 2. Naturstyrelsen (NS) 3. Skovdyrkerne

Læs mere

Lokalplan 360-86 og Kommuneplantillæg 50. Erhvervsområde i Skovbølle - Rustfri DK

Lokalplan 360-86 og Kommuneplantillæg 50. Erhvervsområde i Skovbølle - Rustfri DK Lokalplan 360-86 og Kommuneplantillæg 50 Erhvervsområde i Skovbølle - Rustfri DK MAJ 2016 Dato for offentlig bekendtgørelse: 21. maj 2016. ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN FOR ERHVERVSOMRÅDEE I SKOVBØLLE

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion

FSC Toolkit. Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion FSC Toolkit Guide til Gruppecertificering af Private Skovejere - Introduktion Photo: Martin Schwenninger Introduktion Guide til FSC Gruppecertificering Denne guide er en hjælp til ejere og driftsledere

Læs mere

Den biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001

Den biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 1 Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 2 Forord Denne rapport er udarbejdet som et led i arbejdet med at sammenstille, analysere

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere