*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Transkript

1

2 Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset

3 Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på?

4

5 13 forandringsteorier for betydningsfulde projekter Kortlægning af strategier og styredokumenter Indholdsområder: Elever Undervisning Lærere Kapacitetsopbygning Øvrige opmærksomhedspunkter

6 Reviewstudie af nyere dansk, europæisk og amerikansk forskningslitteratur om Undervisning og læring i STEM Kompetenceudvikling for lærere/pædagogisk personale Elevers motivation og interesse for STEM Personalisering i STEM

7 Danske elever i et komparativt perspektiv Elevernes kompetencer i STEM-fag Timetal og kompetencedækning i folkeskolen Udbud af og søgning til erhvervsuddannelser Elevernes uddannelsesvalg: studieretning, fag, fagniveauer og frafald

8 Rammer Mål og evaluering Lærere og pædagogisk personale Undervisning og læring Indhold Børn og unges motivation og valg It og digitale kompetencer

9 Udfordringsrapport Løsnings rapport

10 Styrket og sammenhængende faglighed i uddannelseskæden Kompetenceløft i samspil med naturfagsdidaktisk forskning Forankring og koordinering af naturvidenskabsindsatserne

11

12

13

14

15 Kommunal naturvidenskabsstrategi Monitorering i kvalitetsrapporter Kommunal naturfagskoordinator Kommunernes egne indsatsområder og prioriteringer Tværkommunalt (og regionalt) samarbejde Lokale handleplaner

16 3.2 a Alle kommuner formulerer en naturvidenskabsstrategi, som beskriver ma l og rammer for det kommunale arbejde med naturvidenskab i dagtilbud og naturfag i grundskoler. 3.2 b Alle kommuner sikrer mindst e n naturfagskoordinator, der koordinerer arbejdet med implementeringen af den kommunale naturvidenskabsstrategi. 3.2 d Alle kommuner monitorerer indsatsen i naturfagene i grundskolen i kvalitetsrapporterne og har fokus pa, at det naturvidenskabelige perspektiv bliver integreret i arbejdet med en ny og styrket pædagogisk læreplan i dagtilbud.

17 1.6 b Kommunerne sikrer i forbindelse med implementering af den pædagogiske læreplan, at nærmiljøer og eksterne formidlere i lokalsamfundet inddrages i det pædagogiske arbejde i dagtilbud. 1.6 c Kommunalbestyrelser og skolebestyrelser fastlægger ma l og rammer for grundskolers samarbejder med eksterne aktører, og kommunerne afrapporterer om samarbejdet i kvalitetsrapporter.

18 - Nye kompetenceudviklingsformer Faglige fællesskaber lokalt kommunalt på tværs/på langs

19 3.2 c Alle kommuner etablerer faglige fællesskaber, fx i form af netværk, for naturfagsundervisere og pædagogisk personale, der giver dem adgang til ny viden og styrker udviklingen af deres arbejde. 3.3 b Ledelser pa hver enkelt grundskole og ungdomsuddannelse sikrer, at lærerne og det pædagogiske personale regelmæssigt mødes i faglige fællesskaber, fx ved at oprette og ma lbeskrive faggrupper/teams. 3.3 c Ledelser pa alle grundskoler og ungdomsuddannelser udpeger mindst en ressourceperson til koordinering af den lokale naturvidenskabsindsats pa institutionen.

20 Åben skole/skole-virksomhed Brobygning, fx valgfag, netværk på tværs Events Netværk kommunalt og regionalt Sammenhængende faglighed jf anb. 1

21 3.2 c Alle kommuner etablerer faglige fællesskaber, fx i form af netværk, for naturfagsundervisere og pædagogisk personale, der giver dem adgang til ny viden og styrker udviklingen af deres arbejde. 1.3 a Kommunerne indskriver i deres naturvidenskabsstrategi, at grundskoler indga r samarbejdsaftaler med gymnasier om fælles undervisningsforløb mv. 1.3 b Kommunerne indskriver i deres naturvidenskabsstrategi, at grundskoler indga r samarbejdsaftaler med erhvervsuddannelser om fælles undervisningsforløb mv. 1.6 b Kommunerne sikrer i forbindelse med implementering af den pædagogiske læreplan, at nærmiljøer og eksterne formidlere i lokalsamfundet inddrages i det pædagogiske arbejde i dagtilbud.

22 Opdaterede undervisningsfaciliteter for grundskole og dagtilbud Samarbejde med ungdomsuddannelser og virksomheder om faciliteter Samarbejde mellem dagtilbud Samarbejde mellem dagtilbud og grundskoler

23 1.5 a Alle kommuner prioriterer at etablere og/eller renovere faglokaler til naturfagsundervisningen samt pædagogiske læringsmiljøer til arbejdet med læreplanstemaet naturen og naturfænomener i dagtilbud. 1.5 b Alle kommuner sikrer udvikling og formidling af materialer til dagtilbud. 1.5 d Kommunale forvaltninger sikrer muligheder for, at dagtilbud og grundskoler kan samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler samt evt. virksomheder om anvendelse af naturvidenskabelige faciliteter.

24 Styrket og sammenhængende faglighed Revidering af naturfag forsøg med nyt fag Teknologi Nye læremidler Profillærer- og -pædagoguddannelser Faglige fællesskaber

25 2.2 a Kommunerne etablerer faglig sparring og kompetenceudvikling for pædagogisk personale. Professionshøjskolerne igangsætter koordinerede indsatser for kompetenceløft af pædagogisk personale. 2.2 c Skoleledelser i grundskolen prioriterer fuld kompetencedækning i natur/teknologi, biologi og geografi i 2020 og understøtter en højere kompetencedækning gennem ba de skemalægning og efter- og videreuddannelse inden for fagene. 3.2 c Alle kommuner etablerer faglige fællesskaber, fx i form af netværk, for naturfagsundervisere og pædagogisk personale, der giver dem adgang til ny viden og styrker udviklingen af deres arbejde. 3.3 b Ledelser pa hver enkelt grundskole og ungdomsuddannelse sikrer, at lærerne og det pædagogiske personale regelmæssigt mødes i faglige fællesskaber, fx ved at oprette og ma lbeskrive faggrupper/teams.

26 Så langt, så godt... Lige nu: rådgivningsgruppe i UVM Næste skridt - en politisk udmelding Dernæst politisk forhandling Sammenhæng med Teknologipagt

27 Ingen kan gøre det alene (Sammen om naturvidenskab, Et fælles løft etc.) Politikere kan sætte rammer og udpege fokus nationalt, regionalt og kommunalt Uddannelsesinstitutioner kan innovere og samarbejde Fonde kan støtte strategisk Erhvervsliv kan stille sig til rådighed og inspirere Aktører kan samarbejde Astra kan videndele, samle aktører, facilitere og arbejde eksemplarisk

28 Hvad gør naturfagskoordinatoren?

29 Find udfordringsrapport, videnskortlægninger og anbefalingsrapporten på