VEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS

Transkript

1 VEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2019 VEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS Kommunaløkonomisk Forum 2019

2 DEBATMØDE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2019 Veje til kvalitet i den kommunale sundhedsindsats Oplægsholdere Lisbeth Lintz, formand for overlægeforeningen Inge Kristensen, direktør Dansk Selskab for Patientsikkerhed Anders Kjærulf, direktør Silkeborg Kommune Ordstyrer Christian Harsløf, direktør Roskilde Kommune

3 VEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2019 LISBETH LINTZ Formand for Overlægeforeningen

4 Fase 2-Hjerterehabilitering i Midt Anders Kjærulff, Direktør i Silkeborg Kommune

5 Hjerterehabilitering Før 2017 Fase 1 I forbindelse med indlæggelsen Fase 2 Tidlig ambulant træning efter udskrivning fra hospital Fase 3 Opretholde livsstilsændringer fra fase Fra 2017 ( forbindelse med revidering af forløbsprogrammet for hjertesygdomme) Fase 1 I forbindelse med indlæggelsen Fase 2 Tidlig ambulant træning efter udskrivning fra hospital Fase 3 Opretholde livsstilsændringer fra fase 1 + 2

6 Hjerterehabilitering Fase 2 rehabilitering omfatter: Fysisk træning Patientinformation og -uddannelse Psykosocial indsats herunder arbejdsfastholdelse Støtte til kostomlægning Støtte til rygestop Optimering af behandling og risikofaktorkontrol Klinisk opfølgning og vedligeholdelse af mål Patientgrupper til fase 2-rehabilitering Åreforkalkning og netop starte i medicinsk behandling Blodprop i hjertet Hjertekrampe Bypass-opererede Ballonudvidelse Hjertesvigt (med pumpefunktion ned til 25% - rask pt.: 60%) Hjerteklap-opererede

7 Baggrund Stor forskel i hospitalspraksis på tværs af Midt Andel hjertepatienter i ambulant træning på hospitalerne svingede fra 53% til 100% i kommunerne Antal gange man modtog træning gik fra 9 gange i en kommune til 22 gange i en anden Stor forskel i antal almindelige genoptræningsplaner til kommunerne: Gik fra 7% til 53% Regionen havde ikke tilgængelige data på omfang af ydelser og medfinansiering af: 1) patientundervisning 2) rygestopintervention 3) kostintervention 4) psykosocial støtte. Kommunernes udgifter til genoptræningsforløb svingede fra ca kr. til ca kr. Estimat viste, at kommunerne vil kunne gennemføre hjerterehabiliteringen ca % lavere udgifter pr. træningsforløb end hospitalerne.

8 Baggrund Øgede udgifter for kommunerne Al ambulant genoptræning finansieres 100% af kommunerne, og visiteres fra hospitaler via en genoptræningsplan Kommunerne i Midt: 24,5 mio. kr. til specialeret ambulant genoptræning i Nyt forløbsprogrammet (2016) ville medføre stigning med 16,6% (fra 3000 til 3500 patienter) Flere bruger ville medføre en øget kommunale udgift på 3-4 mio. kr.

9 I fokus Udbredelse af fase 2-hjerterehabilitering til kommunerne i Midt Udvikle samarbejdet med hjerte-hospitalsafdelingerne i Midt Sikre gode forløb for borgerne. Opmærksomhed på skepsis hos kardiologer i Midt. Udvikle tilbuddene i kommunerne Flere borgere i gang med / gennemføre hjerterehabiliteringsforløb. Fastholde kvaliteten i indsatsen ved flytning fra hospitaler til kommuner. Udvikle fagligheden, kvalitet og metoder i kommunerne med afsæt i de erfaringer der allerede er i kommunerne om almenlig og specialiseret genoptræning på andre områder Sammenkoble indsatsen til genoptræningsindsatsen Afkorte ventetiden Fokus på mestring og patientuddannelse Knytte rehabilitering sammen med anden kommunal træning og forebyggelse. Behov for ensartet registreringspraksis og dataopsamling

10 Løsning Opbygge HjerteKomMidt database (borgerdata) Udbredelse af fase 2-hjerterehabilitering til kommunerne i Midt Udvikle samarbejdet med hjerte-hospitalsafdelingerne i Midt Sikre gode forløb for borgerne Opmærksomhed på skepsis hos kardiologer i Midt. Udvikle kommunale tilbud Flere borgere i gang med / gennemføre hjerterehabiliteringsforløb Fastholde kvaliteten i indsatsen ved flytning fra hospitaler til kommuner Udvikle fagligheden, kvalitet og metoder i kommunerne med afsæt i de erfaringer der allerede er i kommunerne om almenlig og specialiseret genoptræning på andre områder Sammenkoble indsatsen til genoptræningsindsatsen Afkorte ventetiden Fokus på mestring og patientuddannelse Knytte rehabilitering med anden kommunal træning og forebyggelse. Ensartet monitorerings- og registreringspraksis + dataopsamling.

11 Forløb 1 Indledende samtale inkl. cykel wattmakstest 2 Træningsforløb på 24 x 75 min over 12 uger (i hold) 3 5 undervisningsdage (sygdom, medicin, kost, motion psykisk) 4 2 pårørendeaftener 5 Hjertesund mad 6 Afsluttende samtale inkl. cykel wattmakstest 7 Opfølgningssamtale efter 3 måneder Kørselsordning Kontaktpersonordning Deltagelse i forskningsprojekter Andre sundhedstilbud i forlængelse af forløb

12 Resultater Registrerede forløb i HjerteKomMidt Forløb registreret med modtaget genoptræningsplan Lavere omkostninger til hjerterehabilitering (i alt og pr. borgerforløb) Flere patienter der går i gang med og som gennemfører et rehabiliteringsforløb Registrerede forløb i HjerteKomMidt Indikatorer Faktiske Vedholdende deltagere 75% 80% Deltager i 80 % af trænningssessionerne 70% 56% 10% stigning i arbejdskapacitet 80% 65% Rygestop 60% 54% Diætbehandling Ikke fastsat 54% Screening for angst og depression 80% 78%

13 Kvalitet i ydelsen Effekter: Kortere ventetid: Nu 7 dage før 4-6 ugers ventetid Indretningen i Sundhedscentre - ikke i et hospitalsmiljø Længere forløb end der var på hospitalet (12 uger mod tidligere 8 uger på hospitalet) Systematisk datagrundlag (videregivelse af data fra Midt til DHRD) Kvalitetsudvikling Data- og evidensbaseret indsats Træning ud fra anbefalede og verificerede metoder, samt ud fra opsamlet viden og erfaringer Dokumentation, bl.a i form af en testprotokol (samme tester hver gang) Data drøftes systematisk og løbende i træningsteam (hjertesygeplejerske, diætist, rygevejleder og fysioterapeut) Data deles mellem hospital og kommuner i klyngen. Indsamle sundhedsfaglige data om fase 2 hjerterehabilitering i kommunerne Genere ledelsesinformation Kompetenceudvikling Indgår i forskningsprojekter ( future patient, pædagogiske metoder, pilotprojekt for borgere med forkammerflimmer)

14 Konklusion 1. Forbedret effekt af hjertebehandlingen 2. Fastholdelse / udbygning i kvaliteten af hjerterehabiliteringen 3. Flere i hjerterehabiliteringsforløb 4. Længere forløb og kortere ventetid 5. Lavere omkostning pr. patient 6. Data fra kommuner tilgår DHRD via RKKP 7. Evidensbaseret indsats i kommuner som boost 8. En sammenhæng i trænings- og sundhedstilbud/idrætstilbud

15 Inge Kristensen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

16 I sikre hænder patientsikkerhed i 18 kommuner ( ) Målet med projekt I sikre hænder er at give borgerne i ældreplejen en sikker pleje og behandling ved at reducere tryksår, medicinfejl, fald og infektioner. Det sker ved, at medarbejderne får metoder til at systematisere deres arbejdsgange metoder og pakker. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundheds- og Ældreministeriet og KL står bag projekt I sikre hænder. Ambitionen er at udbrede I sikre hænder til alle 98 kommuner!

17 Mål - Reducere antallet af: Primær driver Organisation/ledelse Sekundær driver Patientsikkerhedsrunder Efterspørge og dele data åbent Fjerne barrierer for implementering Sætte patientsikkerhed på dagsorden - Nyopståede tryksår - Skader efter fald, som kræver lægebehandling - Skadevoldende medicineringsfejl grad 3-5, som kræver lægebehandling Kommunikation Kliniske interventioner Sikker mundtlig kommunikation/isbar Skriv ned og læs op Tryksårspakken Medicinpakken Faldpakken Infektionspakken - Nyerhvervet urinvejsinfektion - Forbedre sikkerhedskulturen Kapacitets opbygning Borgere og pårørende Forbedringsmodellen Datahåndtering Empowerment af borgere og pårørende Formaliseret feedback fraborgere og pårørende Indrapportering af UTH fra borgere og pårørende

18

19 Implementering traditionel tilgang Planlægge Planlægge Planlægge Planlægge Godkende Ved skrivebordet Den virkelige verden Implementere Reinertsen, Bisognano & Pugh (2008)

20 Implementering gennem tilpasning til lokal kontekst Planlægge Godkende Ved skrivebordet Den virkelige verden Afprøve og tilpasse Afprøve og tilpasse Afprøve og tilpasse Implementere

21 Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring? 3 spørgsmål Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer? + PDSA cirkel = forbedringsmodellen Langley et al. (2009) The Improvement Guide

22 Kapacitets opbygning: sundhedsprofessionelle Evt kurve med noget spc her?

23 Borgere er nu I sikre hænder Dette arbejde har været til gavn for både borgere og deres pårørende

24 Kultur Føle sig sikker i at sige ting højt Læring af fejl (og det, der går godt!) Arbejdsglæde og stolthed (Gen)finde kerneopgaven og værdierne

25 Resultater 100 dage uden tryksår: 39 enheder 200 dage uden tryksår: 29 enheder 300 dage uden tryksår: 18 enheder 400 dage uden tryksår: 4 enheder 500 dage uden tryksår: 3 enheder 600 dage uden tryksår: 3 enheder

26 Udvalgte resultater for medicin 100 dage uden medicinfejl 35 enheder 200 dage uden medicinfejl 20 enheder 300 dage uden medicinfejl 16 enheder 400 dage uden medicinfejl 6 enheder 500 dage uden medicinfejl 5 enheder 600 dage uden medicinfejl : 3 enheder

27 I sikre hænder resultater Erfaringerne viser, at arbejdet med systematiske forbedringer har styrket de sundhedsprofessionelles faglighed væsentligt. De deltagende kommuner beretter om, at arbejdsglæde, rekruttering og fastholdelse er blevet væsentligt forbedret med deltagelsen i programmet.

28 Business Case Er det omkostningseffektivt at arbejde med forbyggende tiltag i forholde til tryksår i kommunerne?

29 Hvad var udgangspunktet Der var ingen analyser foretaget i danske kommuner op til 2013 Baseline data (incidens) fra Sønderborg og et sammenligneligt engelsk studie, viste en estimeret incidens rate på 12,5%. Incidens = angiver hvor mange over en bestemt periode

30 Hvilke data blev brugt

31 Gevinst For hvert tryksår, kommunen forebygger vha. tryksårspakken spares der ,60 kr. Ud fra den fastsatte tærskelværdi på ,86kr., som den er sammenlignet med, må man sige tryksårspakken er omkostningseffektiv

32 Hvordan får vi mest og bedst kvalitet og patientsikkerhed for pengene? 1. Vi kan ikke gardere os mod alle fejl og skader, men vi kan sikre robuste processer ( gøre isen tyk ) det kan I sikre hænder! 2. Kvalitet varer længe koster ikke! mange penge (tværtimod) 3. Kultur skabes konkret og i lokal sammenhæng 4. Fælles sporg også på tværs af sektorer 5. Grisen bliver ikke tykkere af, at blive målt 6. Udbredelse af metoder og resulatater En fare er, at vi ikke kan (se?) og sprede de gode løsninger til 98 kommuner hvordan sikrer vi det?

33 VEJE TIL KVALITET I DEN KOMMUNALE SUNDHEDSINDSATS KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2019 PAUSE Vi ses igen i Plenumsalen kl.14.45