Hvad sker der efter døden?

Transkript

1 Guds Verdensvide Kirke i Skandinavia ISBN HSDED(d)/ Vil du vide mere? Se vor hjemmeside Livets Kilde hæfteserie Nr årgang Oktober 2008 Hvad sker der efter døden?

2 Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter, skriv da blot til vor adresse: Livets Kilde, c/o Postbox 714, DK-4000 Roskilde Andre hæfter i denne hæfteserien: At leve sammen med Gud Bjergprædikenen (1. del) Bjergprædikenen (2. del) Bjergprædikenen (3. del) Bjergprædikenen (4. del) Bjergprædikenen (5. del) Den ukendte Jesus (1. del) Den ukendte Jesus (2. del) Det kristne håb Er Gud død? Gud og bøn Gud og lidelse Gud og tilgivelse Guds løfter Guds nåde (1. del) Guds nåde (2. del) Forsidebilledet: Tyrifjorden, Norge awb-bthb Guds profetier Guds velsignelser Herren er min hyrde Hvad er Guds kærlighed? (1. del) Hvad er Guds kærlighed? (2. del) Hvad styrer dit liv? Jesu breve til menighederne (1. del) Jesu breve til menighederne (2. del) Jesu breve til menighederne (3. del) Jesus kommer igen Jobs bog Kristendommens fælder Kvinder i Bibelen Lever vi i de sidste dage? Ord om tålmodighed Ord om håb en dør en mand, er det forbi med Mham, udånder et menneske, hvor er det så? Kan én, der er død, få liv, da ville jeg holde ud alle mine trængsels dage, til afløsningen kom. Du skulle kalde, og jeg ville svare, du skulle længes efter dine hænders værk. Job 14:10, Copyright 2008 Guds Verdensvide Kirke Skriftstederne i Livets Kilde hæfteserie er fra Det Danske Bibelselskabs Udgave ISBN

3 DEN ÆLDSTE BOG I BIBELEN Jobs Bog beskæftiger sig med det evige spørgsmål: I august 1997 holdt jeg mit første offentlige foredrag i Tartu, Estland. Emnet var netop»hvad sker der efter døden?«vi har en lille menighed i Tartu, som er den næst største by i landet. Vi havde vores tvivl om hvor mange der ville komme til foredraget. Vi satte et par annoncer i avisen, og håbede at 30 til 40 interesserede ville møde op. Vi blev overraskede da 125 personer skabte kaos, eftersom vi kun havde 70 stole. Der sad mennesker i vindueskarmene, de stod langs væggene og op ad midtergangen næsten helt frem til talerstolen. 1 Job 14:10, Indledning 3 Gud vil synge af glæde (Sefanias Bog 3:17) 4 Nærdødsoplevelser 5 Den første og den anden død 6 den dag du spiser af det (1. Mosebog 2:17) 7 Gud dannede mennesket 8 9 Mennesket er legeme og ånd 10 døde der sover De sidste 25 tilhørere måtte stå på gangen udenfor mødelokalet under hele foredraget. Siden har jeg hvert år holdt fire foredrag om mange forskellige emner i Tartu. Fra tidernes morgen har mennesker spurgt sig selv: Hvad sker der når vi dør? Alle verdensreligioner forsøger at besvare spørgsmålet. I dette hæfte vil vi drøfte hvad Bibelen siger om det. Nogle bibelvers er klarere end andre, men disse vers tolkes forskelligt blandt kristne. Mange mener man kommer i himlen når man dør, mens andre henviser til at Bibelen taler om en fremtidig opstandelse for de døde. Er Bibelen selvmodsigende angående dette spørgsmål?! Formålet med Livets Kilde hæfter er at gøre evangeliet vedkommende og tydeligt for vor tid. Hæfterne læses af kristne fra forskellige trossamfund. Vort ønske er at hjælpe den enkelte med at forstå sig selv og sit forhold til Gud, uanset hvilket kristent samfund man tilhører Thessalonikerbrev 4: Opstandelseskapitlet: 1. Korintherbrev Den sidste fjende er døden (1. Korintherbrev 15:26) 18 Straffen for synd er døden (Romerbrevet 6:23) 19 Hvordan vil livet i evigheden forme sig? 20 Johannes Åbenbaring 21:1 5, det endelige mål Gud vil synge af glæde over dig EMNET SOM PROFETEN SEFANIAS BEHANDLER I KAPITEL 3 VERS 17 drejer sig om Guds holdning når han frelser de troende i Israel (må ikke forveksles med staten Israel). Han vil have den samme holdning til alle troende, når vi står foran ham i opstandelsen. Sefanias skriver i kapitel 3:11 om de troende i Jerusalem, at de på den dag ikke skal skamme sig over deres synd, den er tilgivet. I vers 14 siger Gud at de skal være glade og fryde sig i deres forhold til ham. I næste vers bekræfter Gud at deres synder er fjernet, og at han er i deres midte, og at de ikke mere skal se eller opleve ondt. I vers 17 skriver profeten at Gud med glæde fryder sig over dem som tror, og jubler over dem med fryd. I den hebræiske tekst fremgår det at Gud vil synge af glæde over sit folk, mennesker der tror på ham (Sefanias Bog 3:17). Hvis du ønsker at være sammen med Gud i evigeden, vil han synge af glæde, når du står foran ham i opstandelsen! Gud ønsker et fællesskab med dig. Han ønsker at du skal tage imod hans offer, nemlig at Jesus Kristus sonede vore synder. Hvor meget har Gud ikke gjort for at vise dig at han elsker dig? Kunne han have gjort mere? Mange har et forkert billede af Gud, nemlig at vor Dommer er streng og fordømmende. For hvem er vor Dommer? Ifølge Johannes evangeliet 5:25 27 er det Jesus der skal dømme os! Ham som vi tror på! Ham som elskede os så højt at han ville gå i døden for os. Men han vil gerne vide hvor højt vi værdsætter den gave han gav os. Han er både kærlig og retfærdig. Vi har ikke noget at frygte den dag vi står foran hans nådestol (trone), når vi kommer til ham i inderlig tro (Hebræerbrevet 4:16) som har båret frugt i vore liv.! 2 3

4 Nærdødsoplevelser DER FINDES EN RÆKKE BERETNINGER OM PERSONER, som har haft nærdødsoplevelser. Jeg kender selv tre mennesker der har haft sådanne oplevelser. To af dem var meget syge, mens den tredje lå for døden efter en flyulykke. I ét af de tre tilfælde sad jeg ved siden af vedkommende og fik besked om at ringe hjem til familien og fortælle at det var slut. Hun var kold som om hun havde ligget i køleskab, men Gud greb ind i sidste øjeblik, eller på overtid om man vil. I dette tilfælde kunne lægerne en overgang hverken måle blodtryk, nyrefunktion eller puls, tre vigtige tegn på liv. Men hun lever fortsat i dag, næsten 30 år senere. I alle disse tre tilfælde havde personerne oplevelser der lignede hinanden. De var ved bevidsthed, selvom lægerne ikke havde kontakt med dem. De hørte alt hvad der blev sagt, mens de lå livløse i sengen på sygehuset. De oplevede det som om de var tilskuere til det der skete og blev sagt. Alle tre fortalte, at de ikke følte smerte, samtidig med de oplevede et særligt lys der udstrålede varme. Disse beskrivelser passer godt sammen med mange lignende beretninger der er nedskrevet gennem de sidste to hundrede år. I tilfælde hvor der var tale om en ulykke eller et pludseligt uheld, fortalte de hvordan hele deres liv passerede revy for deres indre øje i en brøkdel af et sekund. Men der føltes ingen rædsel eller smerte. De oplevede overgangen mellem livet og døden som god, uden frygt. Hvorimod de oplevede smerte da de kom tilbage til livet.! Den første og den anden død LLE MENNESKER DER ER FØDT I DANMARK FØR 1890, ER Ai dag døde. Millioner af mennesker der har levet før os, er borte. De arbejdede og sled. De oplevede såvel store som små glæder. De jublede da deres børn blev født. De sørgede og græd når de mistede deres nærmeste. Vi ved kun lidt om dem, men vi kommer fra dem. De er vore rødder, men vi kender dem ikke. Men Gud ved alt om hvad der skete i deres liv. Han har været til stede og hørt hvert ord og set hver handling. Vi ved måske hvad nogen af dem hed og hvorfra de kom. Men de fleste kender vi ikke noget til. Nogle var rige, andre var fattige, og alle havde oplevet såvel glæder som sorger i livet. Én ting er de dog fælles om, de er alle døde. Vi ved så lidt om hvad der vil ske i vore liv. Men én ting ved vi, nemlig at livet er tidsbegrænset. Vi ved det, men bryder os ikke om at snakke om døden eller tænke på den. Døden er nærmest blevet et tabuemne. Den død der omtales i Hebræerbrevet 9:27, nemlig at vi en dag alle skal dø, handler om den naturlige død, afslutningen på dette fysiske liv. Dette vers fastslår det åbenbare, at dette liv er midlertidigt. Det fremgår af verset, for det hedder, efter døden er der dom. Begrebet døden bruges imidlertid i to betydninger i Bibelen: Den naturlige død som ingen mennesker vil undgå, og den evige død som er et resultat af synd. Det er den sidste, vi behøver frelse for at undslippe. Syndens straf er den evige død, eller som den også kaldes den anden død.! 4 5

5 for den dag du spiser af det, skal du dø! DENNE LINIE ER HENTET FRA GUDS SAMTALE MED ADAM I Edens have (1. Mosebog 2:17). Adam havde fået som opgave at føre tilsyn med haven, og Gud sagde at han kunne spise frugter fra alle træer, dog ikke frugten på træet til kundskab om godt og ondt. Hvorfor Adam ikke måtte det, er ikke forklaret i Bibelen, udover at Gud sagde, at den dag han gjorde det, betød det døden for ham. Der er flere interessante ting ved dette vers. For det første døde Adam og Eva ikke den dag de spiste af træet. Hvorfor straffede Gud dem ikke, som han havde sagt? Fordi hans Ord var en advarsel og ikke en besked om hvornår dommen skulle fuldbyrdes. Den dag Adam spiste af det forbudte træ, ville han blive dømt til døden. Synd er når vi ikke følger Guds retningslinier (loven). Syndens straf er døden, og her er der tale om den evige død, den anden død. Noget andet interessant i dette vers er, at mennesket ikke havde en udødelig sjæl, for så kunne det jo ikke lide den evige død. 1. Mosebog 3:22 24 bekræfter at Gud ikke havde givet mennesket udødelighed. I dette bibelsted hedder det at han viste Adam og Eva ud af Edens have, for at de ikke også skulle spise af livets træ, og derved få evigt liv. Adam og Eva havde altså ikke evigt liv i sig selv, med andre ord, de havde ikke en udødelig sjæl. Det hedder i Bibelen at vi er en sjæl (et levende væsen), og ikke at vi har en udødelig sjæl. Den første løgn i Bibelen er da slangen (Satan) siger til Eva at hun ikke kommer til at dø, hvis hun spiser frugten, som Gud forbød (1. Mosebog 3:1 4).! Gud formede og mennesket blev en levende sjæl DET HEBRÆISKE ORD FOR SJÆL SOM ER BRUGT I 1. MOSEBOG betyder levende væsen. Samme hebræiske ord er endog brugt om dyr (1. Mosebog 1:21, 24) før mennesket blev skabt. I den danske oversættelse er sjæl her oversat til levende væsen. Denne sjæl er ikke udødelig, Det siger Jesus selv i Matthæusevangeliet 10:28. Han siger her at vi ikke bør frygte mennesker, som kun kan dræbe legemet. Vi skal derimod frygte Gud, som kan ødelægge både legeme og sjæl i helvede. Jesus siger her at fortabelsen er en ødelæggelse, ikke en evig pine. Den kan ikke være evig når vi ikke har en evig og udødelig sjæl. I så fald måtte Gud give vedkommende evigt liv for at kunne blive pint evigt. Vi vil se nærmere på en række bibelsteder senere i dette hæfte om emnet. Gud skabte mennesket på en speciel måde og forskellig fra alt andet liv. Bibelen beskriver hvordan han skabte mennesket. Det fysiske univers og alle dyrene blev skabt ved at Gud talte, og det skete. Med mennesket var det anderledes. Han deltager i selve skabelsen på en ganske særlig måde. Han formede mennesket af jord, og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen (1. Mosebog 2:7). Det hebræiske ord for livets ånde som Gud blæste ind i Adam, er kun brugt ganske få steder i Bibelen, og kun når det drejer sig om mennesket, aldrig dyr. Det er denne livets ånde, der udgør forskellen mellem mennesker og dyr. Det er det der gør mennesket unikt i skaberværket, og derfor skulle mennesket være Guds billede, dvs. Guds repræsentant overfor alt det Gud havde skabt (1. Mosebog 1:27).! 6 7

6 Mennesket er legeme og ånd BIBELEN BEKRÆFTER AT MENNESKET BESTÅR AF TO komponenter, som må være tilstede for at det kan blive et menneske, nemlig legemet som blev dannet af jord, og livsånde som er den åndelige del. Til sammen udgør de helheden, som er mennesket, og som 1. Mosebog 2:7 kalder en levende sjæl. Det hebræiske ord for sjæl er indholdsrigt og er oversat lidt forskelligt på dansk det omfatter: liv, følelsesliv, lidenskab, et levende men dødeligt væsen osv. Bibelen omtaler adskillige steder at mennesket har en åndelig komponent. Det bekræftes såvel i Jobs Bog 32:8 som i 1. Korintherbrev 2:11. Der er endnu flere steder, og vi vil vende tilbage til nogle af disse. Hvad sker der når man dør? Legemet efterlades og går tilbage til naturen, men ånden går tilbage til Gud. Det kan man læse i Prædikerens Bog 12:6 7, hvor det hedder: Tænk på din skaber før sølvsnoren brister før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var, og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den. Men hvordan skal det forstås, når Bibelen andre steder siger, at de døde en dag i fremtiden skal vågne op i en opstandelse? Har vi her en selvmodsigelse? Kommer de troende direkte til himmelen når de dør, for så at stå op endnu engang når Jesus kommer tilbage? Mens alle de andre står op efter de tusind år? (1. Thessaloniker-brev 4:16, Johannes evangeliet 5:28 29 og Johannes Åbenbaring 20:12 13.) Det ser ud som om menneskets to dele bliver adskilt i døden, for så at blive genforenet før opstandelsen. Lad os se hvordan Bibelen forklarer dette. Tanken om at menneskets ånd går tilbage til Gud, finder man flere steder i Bibelen. I Salmernes Bog 31:6 skriver David: I dine hænder betror jeg min ånd, du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud. Det er netop det bibelsted Jesus citerer da han dør på korset 1000 år senere (Lukasevangeliet 23:46). Da han døde opgav han ånden. Hans legeme blev lagt i graven af Josef fra Arimatæa. Hvor var Jesus de tre dage legemet var i graven? Var han i himlen? Nej, han var i graven. Apostlenes Gerninger 2:34 siger at ej heller David, der skrev salme 31:6, steg op til himlen da han døde. Menneskets ånd går altså tilbage til Gud og opbevares. Dette tyder jo på at ånden ikke har et selvstændigt og bevidst liv uden et legeme. Også Johannesevangeliet 3:13 bekræfter at ingen, bortset fra Jesus, er steget op til himlen (heller ikke David). Så alt tyder på at menneskeånden, som indeholder menneskets personlighed, hukommelse, erfaringer og karakter, bliver taget vare på og oplagret af Gud, mens selve menneskekroppen opløses og vender tilbage til naturen I 1. Thessalonikerbrev 5:23 bruger Paulus udtrykket ånd, sjæl og legeme om mennesket. Han understreger i dette vers, at Gud kan bevare hele mennesket helligt. Sagt med andre ord: Gud kan bevare vore tanker, følelser og krop hellige.! 8 9

7 » døde der sover «DØDEN ER BESKREVET PÅ FORSKELLIGE MÅDER I Bibelen, men det billede der oftest bliver brugt, er at de døde sover (Daniels Bog 12:2). Det er et godt billede, eftersom de der sover, ingenting fornemmer. Den sovende ved ikke hvor lang tid der er gået, når vedkommende vågner. Dette billede bruger Gud om de døde. Døden er som en søvn, hvor den døde i næste bevidste øjeblik efter man er død, står foran Gud i opstandelsen. Vedkommende føler det sikkert som om det sker umiddelbart efter at døden er indtrådt, men i menneskehedens historie er opstandelsen en fremtidig historisk begivenhed, som alle de sovende venter på. Deres legeme er gået tilbage til naturen, men Gud har taget vare på deres ånd, som han sætter ind i en ny krop i opstandelsen. Lad os se på nogle bibelsteder der bekræfter dette: Prædikerens Bog 9:5»For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! «Daniels Bog 12:2:»De mange, der sover i jorden, skal vågne, nogle til evigt liv, andre til forhånelse, til evig afsky.«johannesevangeliet 5:28 29:»I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.«! 1. Thessalonikerbrev 4:13 17 Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord fra Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren

8 Opstandelsekapitlet: 1. Korintherbrev 15 TEMAET I DETTE KAPITEL ER OPSTANDELSEN FRA DE døde. Det fremgår tydeligt, at nogle ikke troede på, der var en opstandelse fra de døde (vers 12). Paulus skriver at hvis det ikke er tilfældet, så er kristne de ynkværdigste af alle mennesker (vers 19), og deres tro er forgæves, og hvis ikke Kristus opstod fra de døde, så vil vi heller ikke gøre det. Paulus indleder kapitlet med at henvise til alle dem der så Kristus efter hans opstandelse. I vers 6 skriver Paulus, at mange af de 500 der så ham ved den anledning, fortsat levede da han skrev brevet ca. 25 år senere. Paulus henviser til øjenvidner, som brevets læsere kendte, og som havde set, at Jesus faktisk var stået op fra de døde. Videre skriver Paulus:»Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen«(vers 20). Dernæst, når Jesus kommer tilbage, de, der op gennem historien har været troende (vers 23), og til sidst kommer enden (med opstandelsen af alle de andre døde) (vers 24). Så skriver Paulus at den sidste fjende der skal ødelægges er, selve døden, den evige død (vers 26). De troende er med i det der kaldes den første opstandelse (Johannes Åbenbaring 20:5 6), mens de andre der ikke tror, eller som ikke kender til Gud, opstår på den sidste store dag (Johannes Åbenbaring 20:11 12) tusinde år senere (20:5). Her kan vi se at Gud er nådig, for når alle de ikketroende opstår, åbner Gud livets bog (20:12). Livets bog er der hvor navnene på de troende står skrevet. Men alle de troende er jo allerede stået op i den første opstandelse. Derfor er der kun to mulige fortolkninger af dette vers. Enten åbner Gud Livets bog blot for at vise at ingen af dem står opført der, og sender dem alle i døden igen. I så fald er det en beskrivelse af en sadistisk Gud, hvilket vi nægter at tro på. Den anden mulighed er at Gud åbner Livets bog for at flere kan blive opført i den. Det stemmer med 1. Timotheusbrev 2:4 og 2. Petersbrev 3:9, hvor det hedder at Gud ønsker, at alle skal komme til erkendelse af sandheden, og at ingen går tabt. Det er en mulig måde for Gud at vise at han er en nådig og retfærdig Gud. Han vil først fælde sin dom når alle har haft mulighed for at vælge om de vil tro på ham eller ej.! Kanaan Haran Irak Havegraven (Garden tomb) i Jerusalem, som nogen mener, er Jesu grav. Foto: Ur 12 13

9 Den sidste fjende, der tilintetgøres er døden DEN DØD PAULUS SKRIVER OM I 1. KORINTHERBREV 15:27, er den anden død, den evige død. Denne død beskrives i Johannes Åbenbaring 20:14 15, hvor det hedder, at de der ikke findes indskrevet i livets bog, vil blive styrtet i ildsøen, som er den anden død. Døden er overvundet og tilintetgjort. I en række bibelsteder tales der om en evig ild, som vil minde dem, der er sammen med Gud i evigheden, om menneskehedens historie som blev en fiasko under Satans ledelse. Den brændende ild på lossepladsen udenfor Jerusalems mure er brugt som et billede på denne ildsø. Denne ild kaldes gehenna-ilden. Navnet Gehenna kommer fra en dal lige udenfor Jerusalems Mure (Hinnoms dal), hvor der blev ofret børn til guden Molok under blandt andet kongerne Ahas og Manasse i Det Gamle Testamente. På grund heraf erklærede kong Josia dalen for at være uren. På Jesu tid brændte der altid ild på dette sted, hvor byens affald blev fortæret af flammerne. Jesus bruger dette billede på helvede, hvor der altid skal være en brændende ild. Hvad der er syndens endelige straf hersker der forskellige meninger om i kristne kredse. Vi tror at Gud både er retfærdig og kærlig på Dommens dag. Mange kristne er tilbøjelige til at gå til den ene eller anden yderlighed. Enten skræmmer man folk til at tro på Gud på grund af helvede, hvilket bevirker at troen baseres på frygt. Vi mener det er forkert, idet vor tro på Gud bør baseres på kærlighed. Den anden faldgrube er at mene, Gud uden videre tillader og tilgiver alt, en sådan holdning vil berøve os det personlige ansvar for vore handlinger og syndens alvor, hvilket ikke rimer med Bibelens lære. Så hvordan kan Gud både være retfærdig og kærlig? For det første ønsker Gud, at flest mulige kommer ind i hans rige. Den forfærdelige lidelse, Jesus gennemgik, resulterede i et tilbud om frelse til alle mennesker. Bibelen siger selv, at Gud ønsker, at alle skal komme til erkendelse af sandheden (1. Timotheusbrev 2:4), og alle må blive frelst (2. Petersbrev 3:9). Det er Guds udgangspunkt. Han har ofret meget for at du og jeg kan få tilbudt evigt liv. Gud vil give alle mennesker tilbudet om frelse. De har så selv valget. Det må være på den måde Gud er retfærdig. Men Gud vil respektere vort valg, selv om vi ikke ønsker at tage imod hans tilbud og gave. Med andre ord er det os der bestemmer, om vi skal leve evigt sammen med ham eller ej. Så er der en tredje faktor, og den består i at Gud vil vurdere hvordan vi lever vore liv, for at se om vort valg kun er pæne ord, eller om det er velment. Gud vil med andre ord bedømme os efter vore gerninger (Johhannes Åbenbaring 20:12). Det er vore gerninger der vidner om, hvem vi egentlig er, ord er ikke nok. Det fjerde udgangspunkt i dommen er, at Gud er både nådig og retfærdig. I Bibelen gentager han mange gange, at straffen må stå i forhold til ugerningen. Princippet tand for tand, øje for øje, som var beregnet til at være Gehenna (Hinnoms dal) udenfor Jerusalems mure 14 15

10 retningsgivende for dommerne i Det Gamle Testamente, er et eksempel herpå. Spørgsmålet er da: Findes der nogen synd der er så stor at den fortjener evig pine som straf? Kan evig pine harmonere med Guds principper om en retfærdig og nådig dom? Lad os se på et par eksempler, der anskueliggør hvordan evig pine er blevet opfattet, og lad os samtidig kigge på nogle vanskelige bibelsteder. Når Bibelen oversættes, så er det vanskeligt at undgå, at oversætterens opfattelse af teksten vil præge oversættelsen. Helvede har til alle tider været et vanskeligt tema. Hvis oversætteren eksempelvis tror vi har en udødelig sjæl, så må sjælen jo pines for altid. Et eksempel herpå er Matthæusevangeliet 25:46. Her bliver det græske ord i teksten i mange oversættelser oversat til pine, men det græske ord betyder straf. Det Jesus siger i dette vers, er at man får en evig straf. En evig straf betyder at straffen har et evigt resultat, men ikke nødvendigvis evig pine. På græsk bruges et andet ord for pine, hvilket vi vil se på lidt senere. I samme kapitel forklarer Jesus at den evige ild og den evige lidelse er gjort klar til Djævelen og hans faldne engle (Matthæusevangeliet. 25:41). De skal lide i evighed, eftersom de har evigt liv. De syndere der ikke tager imod Guds nåde og ikke ønsker at leve i overensstemmelse med Guds veje, vil blive kastet i den samme ild, det er den anden død. Vi forstår det derhen, at de dør den anden død, da de hverken har evigt liv eller en udødelig sjæl. I Johannes Åbenbaring 20:10 får vi at vide, hvem der skal pines dag og nat i evighed: Djævelen og hans nærmeste følgeskare, de faldne engle. Og Djævelen som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder. Dette vers er afklarende, men samtidig efterlader det to spørgsmål, der ikke forklares. For det første er det ikke kun Djævelen, men også hans faldne engle som skal kastes i denne ild (Matthæusevangeliet 25:41). Og for det andet mangler verbet i den græske tekst, som det ofte gør, når verbet er en form af at være, hvilket vanskeliggør oversættelsen. Skal man læse dette vers samstemmende med hvad Jesus sagde, så siger verset at Djævelen og hans faldne engle kastes i ilden, hvori den falske profet og dyret også var blevet kastet. Johannes Åbenbaring 21:4 bekræfter at lidelsen ikke er evig: Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Her er der tale om dem, som skal være med Gud i evigheden. Her skal der hverken være sorg, frygt eller smerte. Men hvordan kan de, der sidder omkring Guds bord i evigheden være glade, hvis de kender nogen, måske familiemedlemmer, der bliver pint i al evighed? Den sidste sætning i verset forklarer alt: Det der var før er forsvundet. Alt som har eksisteret, er med andre ord erstattet med noget nyt, hvilket betyder at den gamle fysiske jord, og alt som tilhører den er borte. Det gælder jo også dem, der ikke ville følge Guds veje, eller tage imod hans nåde og blev kastet i ildsøen. De har erfaret den anden død, og er dermed borte. Deres lidelse er forbi og straffen fuldbyrdet. Bortset fra dem der havde evigt liv i sig, nemlig Djævelen og hans engle, skulle pinen ikke vare evig. Lignelsen om Lazarus i Lukas 16:19 31 bruges tit til at forsvare tanken om evig pine. For det første er lignelser billeder; et budskab, som formidles i lignelsen, hvor detaljerne ikke skal forstås bogstaveligt. Hvis den skulle forstås bogstaveligt, så ville blot én dråbe vand (vers 24) ikke kunne hjælpe den rige mand, hvis han oplevede evig pine. Han ville have bedt om meget mere, sikkert også om noget andet. Denne lignelse er en advarsel om, at vi må tage følgerne af vort valg i forholdet til Gud, og at Guds Ord er grundlag nok for vort valg (vers 31).! 16 17

11 Straffen for synd er døden ROMERBREVET 6:23 OPSUMMERER DET MEGET ENKELT: For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre. Dette bibelsted sammenfatter flere vigtige sider af spørgsmålet om døden. For det første er døden Syndens løn. Men alle mennesker dør, ja selv Jesus døde. Den død Paulus skriver om her, er ikke primært den naturlige død, som såvel retfærdige som uretfærdige erfarer, men den anden død. Det er den anden eller evige død, der er syndens løn, og som vi skal frelses fra. Vi må alle gennem den første døds port, før vi kommer til Gud. Den anden vigtige sandhed i verset er at evigt liv ikke er noget mennesket har iboende. Det er en gave fra Gud. Mennesket har ikke en udødelig sjæl, men får evigt liv som en gave fra Gud. Den tredje vigtige sandhed i samme vers er, at det er umuligt at gøre sig fortjent til det evige liv. Det bliver givet os, som et udtryk for Guds nåde og kærlighed til os. Gud elsker os, ikke fordi vi fortjener det, men fordi vi er hans skabninger, hans børn. Den fjerde vigtige sandhed i dette vers er, at evigt liv er, at være sammen med og i Kristus. Vi er helt afhængige af vort forhold til ham for at få evigt liv. Han er porten til det evige! Vi må igennem ham. Vi magter det ikke selv, ej heller gennem en anden filosofi eller religion. Thi, det er forholdet til Kristus, der afgør, om vi kan blive frelst fra den anden død.! Hvordan vil livet i evigheden forme sig? DER ER MANGE FORESTILLINGER OM HVORDAN LIVET I evigheden vil forme sig. En populær forestilling er at man skal sidde på en sky og spille på harpe dagen lang. Men det er ikke det Jesus siger. I sin lignelse om talenterne, forekommer en mand, der da han rejste bort gav sine tjenere penge. Og, da han kom tilbage, belønnede dem, efter hvor meget de havde forøget værdien af det han havde givet dem. Herfra kommer det kendte bibelcitat: du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget (Matthæusevangeliet 25:21). I en tilsvarende lignelse, giver han tjenerne magten over henholdsvis ti eller fem byer, som belønning (Lukasevangeliet 19:11 27). Budskabet er, at hvis vi er trofaste med lidt i dette liv, vil Gud give os større ansvar i det evige. Den store udfordring her i livet, er at vi skal lære at kende Guds veje, som er de bedste, og fordi vi får brug for lærdommen i evigheden. Vi må lære at se på livet (og døden) fra Guds synsvinkel. Vi må med hans hjælp, udvikle os til at blive modne, afbalancerede, skabende, glade mennesker, hvor Gud er først i vore liv. Hvilke opgaver vil vi få tildelt i evigheden? Hebræerbrevet 2:7 tyder på, at de der bliver frelst, skal stå over englene. I 1. Korintherbrev 6:3 skriver Paulus endog, at de frelste skal dømme englene, uden at forklare sig nærmere. I Johannes Åbenbaring 20:4 hedder det, at de troende fra den første opstandelse skal regere, som konger og præster, sammen med Kristus. Gud går ikke i detaljer, men det skinner igennem at dette liv er en forskole til det egentlige liv. Det evige liv må blive langt bedre, mere interessant og stimulerende. Det evige liv, men også dette liv, skal leves i glæde for Herren, trods de vanskeligheder vi har nu.! 18 19

12 Det endelige mål Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds Bolig hos menneskene. Han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere. Ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Johannes Åbenbaring 21:1 5 Adresseændringer bedes meddelt til: Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33, SE Blentarp, Sverige Fax: (0) Redaktionens adresse: Livets Kilde, Postboks 89 Holmlia, NO-1201 Oslo Andre adresser i Norden: Danmark: Livets Kilde Hæfteserie, P.O. Box 714, DK-4000 Roskilde Finland: Livets Kilde, Box 603, FI Helsingfors Sverige: Livets Kilde, c/o BTHB, Hemmestorps Eke 33, SE Blentarp, Sverige (produktion) Vi kan kontaktes på telefon: Danmark: Norge: Sverige: (0) Støtte til udgivelse af Livets Kilde hæfteserie Abonnementet på Livets Kilde hæfter er gratis. Vi har for tiden ca læsere og uden støtte fra vore læsere havde det ikke været muligt for os at udgive hæfterne. Vi vil gerne udtrykke vor dybeste taknemmelighed over for alle der støtter Livets Kilde hæfter! Arbejdet med at lave hæfterne sker med frivillig indsats. Men trykning af hæfterne og portoen må betales. De som ønsker at støtte udgivelsen af hæfterne så vi kan fortsætte denne tjeneste og måske endda sende hæfter til endnu flere abonnenter, kan sende en gave til én af nedenstående konti. I Danmark er alle bidrag over 500 kr. fradragsberettiget. Yderlige informationer fås ved at skrive til Danmark@gvks.org eller til postadressen P.O. Box 714, 4000-Roskilde. Danmark: Finland: Norge: Sverige: Forfatter til dette hæfte: Carl Fredrik Aas Norsk originaltitel: Hva skjer etter døden? Oversætter: Chresten Emil Madsen 21