RELATIONERNE MELLEM KØNNENE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RELATIONERNE MELLEM KØNNENE"

Transkript

1 Pierre Bourdieu: Les relations entre les sexes dans la société paysanne. Les Temps modernes, 195, août 1962, p Oversat af Annette Holm, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, januar 2004 RELATIONERNE MELLEM KØNNENE I BONDESAMFUNDET i Vi præsenterer her en lang artikel med titlen Célibat et condition paysanne ii, som om kort tid vil blive publiceret i tidsskriftet Études rurales (École Pratique des Hautes Études), i uddrag, der specielt handler om relationerne mellem kønnene i bondesamfundet. Dette studie er resultatet af videnskabelige undersøgelser foretaget i g 1960 i en landsby, som vi vil kalde Lesquire, og som ligger i Béarn i hjertet af vinbjergenes land mellem de to Gaves iii. Enhver bondefamilie står overfor to modstridende hovedmål: at slægtsarven bevares i sin helhed, og at børnenes lige rettigheder respekteres. Den relative betydning, som hver af disse to målsætninger tillægges, varierer fra samfund til samfund ligesom de metoder, der anvendes til at opnå dem. Det béarnaiske system placerer sig midt mellem disse to modpoler: kun én, som regel den ældste, arver, og der deles lige mellem alle børnene. Dog er den kompensation, de små brødre får, ikke andet end en tvungen afståelse påbudt i lighedens navn; arvefølgeskikken prioriterer på det bestemteste slægtsarvens bevarelse højest, et privilegium, der tilfalder den ældste, dog uden at de små brødres rettigheder ofres helt, sådan som det tidligere var tilfældet i England. Med de små brødres ungkarletilværelse og given afkald på arv ville systemets logik være selvopfyldende og nå det optimale, det systemet tilstræber, men aldrig opnår, fordi det ville kræve et totalt og umuligt offer fra en hel gruppes side. Når det samme fænomen, der tidligere forekom naturligt, i dag opfattes som unormalt, skyldes det, at en bestemt gruppes ungkarletilværelse tidligere var i overensstemmelse med normen, eftersom den bidrog til opretholdelse af den sociale orden, mens den i dag udgør en trussel mod selve denne ordens fundament. De små brødres ungkarleliv var blot et udtryk for, at systemets logik udfoldede sig i sin yderste konsekvens, og det kunne således opfattes som et naturligt offer, individet bragte i kollektivets interesse; i dag, derimod, er ungkarlelivet som at blive ramt af en absurd og nytteløs skæbne. I det første tilfælde underordning under reglen, det vil sige normal normafvigelse; i det andet tilfælde opløsning af systemets regler, det vil sige normløshed iv. En krisesituation giver os en enestående lejlighed til at begribe en social gruppes grundlæggende træk. Krisen bringer tendentielt konstante og bevægelige faktorer frem i lyset, især når dens brændpunkt er konflikten mellem på den ene side holdninger tilpasset en svunden tid og på den anden side usædvanlige livsvilkår. Ungkarlelivet blandt mænd i landdistrikterne er i denne henseende et ønskestudieobjekt; at leve som ungkarl opleves jo netop af de ugifte selv og af deres omgivelser som den yderste konsekvens af en krise i samfundet, og samtidig er det for forskeren i sig selv det nødvendige objektive tegn, der gør det muligt for ham at forstå og vurdere krisen. Det er bemærkelsesværdigt og kræver en forklaring, at de interviewede kilder v alle med så stor styrke insisterer på fænomenets exceptionelle karakter såvel som på dets store udbredelse. Her ser jeg førstefødte, mænd på 45 år, og ingen af dem er gift, siger én (J.-P.A., 85 år). Jeg har været i Højpyrenæerne, og dér er det det samme. Hele egne lever ugift. Og en anden: Vi har en hel masse 1

2 fyre på 25 til 35 år, som er uafsættelige. Deres anstrengelser vil være forgæves, - og de gør sig heller ikke ret mange, de stakler! -, de vil aldrig blive gift (P.C., 35 år). Problemstillingen bliver som man ser spontant fremlagt i sociologiske termer, da det står klart for enhver, at ungkarleproblemet ikke skyldes individuelle årsager eller grunde, men at der er tale om generelle årsager, som formår at trænge sig på med lige stor nødvendighed for de smukke og de grimme, de smarte og de dumme, de fremskridtsvenlige og de konventionelle, de rige og de fattige, de ældste brødre og de små brødre, osv. Og dog kan vi ud fra statistiske undersøgelser konstatere, at den nuværende situation, hvor alvorlig den end måtte være, ikke er uden fortilfælde. Faldet i ægteskabsprocenten er til stadighed relativt lille. Hvordan skal man under disse omstændigheder forklare, at mænd i dag oplever ungkarletilværelsen som noget ualmindeligt alvorligt og helt usædvanligt? Når mænds ungkarleliv i dag, modsat af hvad der tidligere var tilfældet, træder frem i bevidstheden, så skyldes det, at ægteskabssystemets transformation ikke er statistisk, men strukturel. Der er ikke flere ungkarle i dag, end der var i gamle dage, men de, der er, er ikke de samme som dengang Mens ungkarlelivet i samfundet førhen hang tæt sammen med éns plads i familien og placeringen i det sociale hierarki, i sig selv en afspejling af grundejendommens fordeling, så er et liv som ungkarl i dag tilsyneladende først og fremmest et spørgsmål om fordeling i det geografiske rum. Modsætningsforholdet mellem på den ene side de ældste og på den anden side små brødre, arbejdsmænd og tjenestefolk træder i baggrunden - uden dog at være ophævet - til fordel for modsætningen mellem købstadens bymenneske og landsbyernes vi bonde [ ]. Chancen for at blive gift er 7 gange større for en ung mand af den yngre generation (31 til 40 år) boende i købstaden end for en ung mand af samme generation født i landsbyen; misforholdet mellem pigerne fra henholdsvis købstaden og landsbyen er derimod ikke er nær så stort som for drengenes vedkommende, idet chancen for at en pige i købstaden forbliver ugift kun er 2 gange så lille som for en pige i landsbyen. Disse unormale fænomeners fremvækst er tegn på, at det ægteskabelige udvekslingssystem som helhed har undergået en total forandring, hvis hovedårsager må begribes, før den nuværende situation kan analyseres. Det er først og fremmest gennem medgiften, hovedhjørnestenen i det gamle system, at systemet er blevet ramt. Det er faktisk den med krigen følgende inflation, der gør, at ligestillingen i værdi mellem medgiften som del af slægtsarven og medgiften som donation til den, der gifter sig, ikke længere kan opretholdes. Heraf følger, at de ægteskabelige udvekslinger bliver løsnet fra afhængighedsforholdet til økonomien, eller sagt mere præcist, dette afhængighedsforhold ændrer form; i stedet for den af slægtsjorden bestemte placering i det sociale hierarki er det i langt højere grad den sociale status og mere præcist den dertil hørende livsstil, der fremstår som relateret til ægteskab. Oveni at systemet rystes i sin økonomiske grundvold kommer en sand rystelse af værdinormerne. I første række er det den ældre generations autoritet, dybest set forankret i magten til at gøre arveløs, der svækkes, dels af økonomiske årsager, dels af kulturelle, så som indflydelsen fra skoleuddannelse og nye ideer 2. Forældre, der i forsøget på at sætte deres autoritet igennem har truet børnene med at gøre dem arveløse, har blot udvirket, at familien er blevet spredt, og de unge er rejst til byen. Dette gælder især pigerne, tidligere stavnsbundne til huset og tvunget til at acceptere forældrenes beslutninger. Hvor mange piger ser vi i dag bundne til jorden? Ingen. Med uddannelse følger, at de alle får arbejde. De foretrækker at gifte sig med en, der har lønnet arbejde, ligegyldigt hvad. Han har en indkomst hver dag. Ellers er det bare dagligt slid uden garanti for noget. Tidligere? Hvor skulle de tage hen? Nu 1 Vi udelader her en passage, som beskriver logikken i de ægteskabelige udvekslinger i samfundet tidligere og den dermed sammenhørende ungkarlestatus, der for det meste tilfaldt de små brødre i fattige familier. (Denne passage, det lange kapitel med overskriften Det ægteskabelige udvekslingssystem i samfundet i gamle dage, er oversat i sin helhed i Ungkarleliv et WP / AH). 2 I visse familier bevares forældrenes øverste myndighed intakt. For nylig blev endnu en datter, den ældste i familien Bo, gift med en ung mand fra bjergene; den unge mand kom og boede i L. Moderen fik forpurret ægteskabet mellem sin 16-årige datter, lillesøsteren, og den ældste datters mands storebror. Hun sagde: De skal bortgiftes, mens de er unge, ellers vil de selv bestemme (J.-P.A.) denne type ægteskab kaldes barate (ha ue barate). 2

3 kan de rejse væk. De har lært at skrive (J.-P.A.). Pigerne går ligeså meget ud som drengene; de er endda tit de kvikkeste Det er skoleuddannelsen. Tidligere var der piger i byen, naturligvis. Men nu har de jobs; de har taget C.A.P. vii og alt det. Førhen var der mange piger, der fandt sig en plads for at tjene lidt ekstra til medgiften, men de vendte altid hjem bagefter. Nu, hvorfor komme tilbage? Der findes ingen syersker længere. Skoleuddannelsen gør, at de tager af sted, når det passer dem (P.- L.M.). Svækkelsen af den faderlige autoritet og de unges åbenhed overfor nye værdier har frataget familien rollen som aktiv mellemmand ved ægteskabsindgåelser. Sideløbende hermed er mellemkomst fra giftesmeden (lou trachur) viii blevet langt sjældnere 3. Det er følgelig blevet overladt til det individuelle initiativ at finde en ægtemage. I det gamle system kunne man godt springe at kurtisere over, man behøvede ikke vide noget som helst om kunsten at gøre kur. I dag er alting anderledes. Adskillelsen mellem kønnene er blevet større og større i takt med, at de sociale bånd især i landsbyerne er blevet løsere, og der er blevet længere og længere mellem lejligheder, hvor man mødes. Mere end nogensinde ville mellemmænd kunne spille en uundværlig rolle; men de unge er mere stolte (hovmodige) end førhen; de ville føle sig helt til grin, hvis de blev giftet bort. (J.-P.A.). Det generelle billede er, at de unge ikke længere forstår den gamle kulturs modeller. Et system domineret af kollektive regler har givet plads for et system, hvor individuel konkurrencelogik bestemmer. Den, der i helt særlig grad bliver afvæbnet i denne sammenhæng, er bonden i de små landsbyer. Da relationer mellem kønnene sjældent forekommer, og da opdragelsen samtidig i alt væsentligt søger at adskille den maskuline og den feminine verden og gøre dem til modsætninger, så lider kønnenes indbyrdes forhold af mangel på naturlighed og frihed. Bonden forfører pigerne ved at love dem ægteskab eller lade som om; kammeratskab er ikke eksisterende. Der er ingen varige relationer mellem drenge og piger. Ægteskab spiller rollen som lokkemad. Det virkede måske førhen, men ikke i dag. Ægteskab med en bonde har mistet sin værdi. De har derfor ikke længere noget argument at forføre med. (P.C., 32 år, bor i købstaden). Bare det at henvende sig til en pige og tale med hende er en sag for sig. Når (og måske fordi) man har kendt hinanden siden barnsben, så har enhver tilnærmelse store konsekvenser, den er et pludseligt brud med et forhold i gensidig uvidenhed og forsøg på at undgå hinanden 4. Drengens forlegenhed og kejtede facon modsvares af pigens fjogede smil og beklemte attitude. Man disponerer ikke over det repertoire af forskellige gestus og verbale udtryk, som ville kunne lette samtalen: trykke i hånden, smile, være morsom, alt er problematisk. Og så er der den offentlige mening, der observerer og dømmer, tillægger det mest banale møde en betydning af uigenkaldelig forpligtelse. Når man siger om to unge mennesker, at de taler sammen, betyder det, at de skal giftes med hinanden Der eksisterer ikke, der kan ikke eksistere, neutrale relationer. Hertil kommer, at alt tidligere tendentielt favoriserede den gode bonde, gårdejerens værdi var ligefrem proportionel med ejendommens værdi og vice versa. De normer, der bestemte partnervalget, var stort set i hvert fald gyldige for hele fællesskabet: den perfekte mand var den, der i sin person kunne forene den gode bondes kvaliteter med følgesvendens og opretholde en afbalanceret ligevægt mellem lou moussu og lou hucou ix ; kort sagt mellem den primitive og byboen. I dag er samfundet præget af indbyrdes divergerende værdisystemer: ved siden af de rent landlige dukker andre værdier op, lånt i byens verden og dyrket af især kvinderne; i denne logik er det den fine mand og den urbane omgangsforms ideal, der har privilegeret status, helt forskelligt fra det gamle ideal, der først og 3 En kendsgerning der taler for sig selv er, at de unge generationer ikke længere kender de gamle skikke, ikke engang ordet trachur. Der er stadig folk, der forsøger at blande sig i at få ægteskaber bragt i stand, men de betragtes med en vis ironisk distance. 4 Dette fænomen får flere forklaringer med på vejen: De har ingen selvtillid. De vover ikke at gå i lag med en pige, som de har set på i 15 år: Hun er ikke noget for mig. De går i skole. De arbejder uden gejst. De får folkeskolens afgangsbevis* eller tilsvarende. Hvis forældrene ikke presser på, er reglen (noget, der har ændret sig indenfor de sidste par år), at de vender tilbage til gården og lige så stille forsumper. De fører et stille og roligt liv, med lidt lommepenge om søndagen. De tager af sted og aftjener deres værnepligt, falder lidt mere sammen, dukker sig endnu mere. De vender hjem, årene går, de gifter sig ikke (A.B.). * C.E.P. - Certificat d études primaires élémentaires. Bevis for at have bestået folkeskolens afgangseksamen, oprettet i 1854 /AH (Kilde: Petit Larousse). 3

4 fremmest havde med mændenes indbyrdes forhold at gøre; bedømt ud fra disse kriterier bliver bonden le hucou. Men den afgørende faktor er givetvis, at dette samfund, som førhen var så relativt lukket omkring sig selv, med stor overbevisning har åbnet sig mod omverdenen. Heraf følger som det første, at de ældste, der er stavnsbundne til slægtsgården og ikke kan forlade den uden at bringe skam over sig selv, ofte har vanskeligere ved at blive gift, især når der er tale om små jordejere, end deres yngre brødre, der har forladt jorden og er rejst til byen eller til nabokøbstæderne. Udvandringen er dog i særlig grad kvindernes sag, de er, som vi har set, langt bedre rustede end tidligere til at klare bylivet, og deres bestræbelser går mere og mere i retning af at komme væk fra slavelivet på landet. De unge piger vil ikke være bondekoner mere. Det gør, at det er svært for mange af de unge at finde en kone, det gælder sønner af småbønder, fæstere, ja selv store gårdejere, især når gården ligger langt ude på landet, langt fra skole og kirke, fra forretninger, fra en forbipasserende vej, når egnen er barsk, jorden mager og hård at arbejde i. Det begyndte i Da bondesønner uden den indgroede kærlighed til jorden begyndte at rejse væk og gå ind i byerhvervene, gav det de unge piger en lejlighed til at finde partnerskaber, som sikrede dem et liv i lediggang, en mere magelig tilværelse, et hus, hvor de kunne være kvindelige husherrer (daunes) x fra den første dag. Tidligere, før inflationen, gav forældrene de unge giftefærdige piger (maridaderes) en god medgift med på vejen for at få dem godt anbragt hos bønder. Med den nuværende møntfod ved de, at medgiften, som de har ofret så meget for, ikke længere er noget som helst værd. De foretrækker at sende deres datter af sted med lidt brudeudstyr og fem ører i pungen; så ved de, at hun ikke senere kommer tilbage og beklager sig over altid at skulle slide og slæbe som en slave og alligevel blive behandlet som en fremmed. (P.L.M.). Da pigerne er mindre bundne til jorden end drengene (i hvert fald de ældste), da de er udstyrede med det mindstemål af uddannelse, der er nødvendigt for at tilpasse sig byens verden, og da de er delvist befriede fra familiens tvangspåbud på grund af de udhulede traditioner, så kan de lettere end drengene få sig et liv i byerne eller i købstæderne. * * * Det ægteskabelige udvekslingssystem har således under påvirkning af forskellige faktorer ændret sig fuldstændigt. Princippet, der fundamentalt set er bestemmende for logikken i udvekslingerne, har imidlertid overlevet, nemlig modsætningen mellem at gifte sig over sin stand og under sin stand. Det skyldes, at dette princip er tæt forbundet med det kulturelle systems fundamentale værdier. Sagen er, at selvom mænd og kvinder er absolut ligestillede med hensyn til arv, - førstefødselsretten kan ligeså vel begunstige en pige som en dreng, - så er hele det kulturelle system gennemsyret af en rangfordeling, der altid giver forrang til mændene og de maskuline værdier 5. I det gamle samfund hang det ægteskabelige udvekslingssystem tæt sammen med det sociale hierarki, igen en afspejling af jordejendommens fordeling; ydermere havde logikken i udvekslingerne en social funktion ved at opretholde dette hierarki og derigennem også sikre det dyrebareste gode, slægtsarven. Som følge heraf var imperativer af økonomisk art på samme tid sociale imperativer, æresbegreber. At gifte sig under sin stand, det var ikke kun at bringe forfædrenes arvegods i fare, det var i ligeså høj og måske endnu højere grad at bringe skam over familien og sætte ens gode navn og rygte over styr xi og derved bringe hele den sociale orden i fare. Mekanismen i ægteskabsudvekslingerne var resultatet af en harmonisk overensstemmelse mellem et princip tilhørende de ægteskabelige udvekslingers specifikke logik (og uafhængigt af økonomien) og principper med udspring i økonomiens logik, dvs. de forskellige normer påkrævet udfra hensynet til slægtsarvens bevarelse såsom førstefødselsretten eller reglen om ligeværdighed i formuer. Det er hævet over enhver tvivl, at de økonomiske uligheder stadig gør deres indflydelse gældende i dag. Men mens dette princip tidligere som en integreret del af et sammenhængende hele kun forhindrede visse ægteskaber for til gengæld at favorisere andre, så fungerer det hele i dag, som om den økonomiske nødvendighed kun 5 Et andet tegn herpå er eksistensen af en betydelig aldersforskel (5 år i gennemsnit) i ægtemandens favør. 4

5 virker i negativ retning, kun stiller hindringer i vejen og aldrig favoriserer. Eftersom princippet fortsat er aktivt, selvom systemet, hvori det havde en vigtig funktion, er gået i opløsning, så virker det blot forstærkende på lovløsheden xii. I dag er der et stigende behov for at finde koner. Der kan slet ikke som tidligere være tale om at afvise et ægteskabstilbud pga. en historie om medgift. (J.-P. A.) Og alligevel, selvom nødvendigheden presser på for at få de gamle principper overskredet, så udøver disse stadig en aktiv indflydelse blot i tomgang, ligesom bagvendt. Som f.eks. når mødrene først og fremmest bekymrer sig om at få datteren gift, når det relevante ville være at tænke på sønnen. Som når de gamle normer (blevet til fordomme ) nedlægger endnu kraftigere forbud mod et ægteskab mellem en ældste af fin familie xiii og en ung pige af lav herkomst 6. Den overdrevne opmærksomhed, der vies medgiftsbeløbets størrelse, frygten for udgifterne forbundet med bryllupsfestlighederne, med istandsættelsen af huset, hvilket er tradition ved et bryllup, med anskaffelse af brudeudstyret, der skal vises frem for gæsterne, de unge pigers modvilje mod at underlægge sig den umådelige magt forældrene stadig har som dem, der bestemmer over budgettet og driften, - der er så mange forhindringer eller vanskeligheder, der gør, at ægteskabsplaner ofte ikke bliver til noget. Tiden går; i mellemtiden har den unge pige fundet politibetjenten eller postbudet. Med dem er alting enkelt: der er ikke tale om medgift, om brudeudstyr, om ceremonier eller dyre fester, og i særdeleshed ikke om sameksistens med svigermoderen. Selvom modsætningen mellem de ældste og de små brødre fortsat har afgørende indflydelse på den ægteskabelige udvekslingsmekanisme, så er dens funktionelle betydning i dag en helt anden. Studiet af 100 ægteskaber opført i civilstandsregisteret mellem 1949 og 1960 viser det tydeligt: der kan reelt optælles 43 ægteskaber mellem en mandlig arving xiv og en lillesøster, 13 mellem en lillebror og en kvindelig arving, 40 mellem små brødre og små søstre og kun 4 mellem to hovedarvinger. Ægteskaber mellem små brødre og små søstre, som tidligere var undtagelsen, er altså nu blevet næsten lige så hyppige som ægteskaber mellem mandlige arvinger og små søstre. Dette er for det første forståeligt i betragtning af, at små brødre der gifter sig med små søstre næsten alle har et job udenfor landbrugssektoren, for det andet udfra, at modsætningen mellem den ældste og lillebroderen for folk i købstaden har en klar sekundær funktion i ægteskabsudvekslingerne, det vil sige at udbredelsesgraden af de forskellige ægteskabstyper her er tilfældig. De små brødre - langt mindre afhængige af huset end tidligere, da de har sikret sig andre indkomstkilder og kan slå sig ned andet steds, og langt mindre fokuserede på medgiftens størrelse tøver i dag ikke med at gifte sig med små søstre, der er ubemidlede. At ægteskaber mellem kvindelige arvinger og små brødre forekommer relativt sjældent, skyldes i overvejende grad, at en stor del kvindelige arvinger, som gifter sig i selve landsbyen L. eller udenfor, alene i kraft af at de forlader gården giver afkald på deres førstefødselsret, som så for det meste overgår til lillebroderen. Det gælder først og fremmest piger, som er de ældste i børnerige familier og som ikke kan vente med at gifte sig til lillebroderen bliver myndig og derfor foretrækker at rejse til byen. Det gælder ligeledes også meget ofte piger, der er småkårsarvinger, at de viger pladsen for en lillebror. Så tendensen er, at kvindelige arvinger, som altid har været et mindretal i forhold til de mandlige, nu virkelig bliver en sjældenhed. Mens de fleste af de gamle forhindringer er faldet bort for indbyggerne i købstaden og for lønarbejderne i sektoren udenfor landbruget i al almindelighed, så trænger de sig på med uformindsket styrke for bønderne i de små landsbyer, hvilket da også fremgår af, at to arvinger så ekstremt sjældent finder sammen (4%). Reglen bliver fortsat ved med at være, at mandlige arvinger gifter sig med små søstre, og sjældnere at kvindelige arvinger gifter sig med små brødre. Men eksistensen af en forhøjet 6 En hel kategori af ungkarle (især blandt mænd i års alderen) synes at være produktet af denne kløft mellem de gamle normer og den nye situation. En del unge mennesker af fin familie, som ikke ville bringe sig selv i vanære, og som ikke havde set tiderne skifte, er forblevet som de var, ungkarle. Det gælder f.eks. Lo.., en af disse bønder i L.., som havde vind i sejlene efter krigen. Han var søn af god bondeslægt, med ikke så lidt penge på lommen, altid velklædt, og han gik til bal igennem temmelig lang tid. Han tilhører gruppen af bondesønner af god familie, velbeslåede, med en vis succes af alle disse grunde, og det var før de ikke-kunne-få-succes, fordi de var bønder. Det er helt sikkert, at mangen en pige, som han har spidset munden til, kunne have gjort hans lykke på det tidspunkt. Alligevel synes han ikke at have fortrudt at have forpasset det rette øjeblik. I dag trøster han sig hver uge omkring le pintou (halvliters rødvin) med venner, der har lidt samme uheldige skæbne som han selv (P.C.). 5

6 procentandel af ugifte mænd selv blandt arvinger er igen en påmindelse om, at det gamle system stadig lever og tvinger til overholdelse af principper, der ligger til grund for det, uden dog effektivt at kunne sikre netop det, disse principper skulle være garant for. Systemets logik tenderede jo mod på den ene side at sikre, at slægtsarven ikke blev afstået, opstykket eller forladt, og på den anden side, at slægtslinien blev videreført; med dette formål bortgiftede man altid den mandlige eller kvindelige arving, der så, når de ikke fik børn, overgav rettighederne til de mindre søskende. Hvis den første af disse to funktioner bliver opfyldt - måske mere effektivt end nogensinde, da de små brødres og kvindernes afrejse fjerner truslen om deling og overlader jorden til den ældste eller dennes stedfortræder -, så annoncerer den ældstes ungkarlestatus derimod slægtsliniens endeligt xv. For bønderne i de små landsbyer er kun de negativt determinerende elementer i det gamle system tilbage. Så selvom antallet af ungkarle procentvist er steget mærkbart i løbet af de sidste år, så kan ændringen i de ægteskabelige udvekslinger ikke blot tilskrives en kvantitativ modifikation af de forskellige ægteskabstypers udbredelse. En statistisk analyse af ændringer registrerbare på adfærdsniveau ville ikke få fat i sagens kerne. Det man kan observere er jo rent faktisk ikke opløsningen af et system af adfærdsmodeller, som simple statistiske regler ville kunne træde i stedet for, men en virkelig restrukturering. Et nyt system funderet i modsætningen mellem købstadsboeren og bonden i landsbyerne tenderer mod at afløse det gamle system funderet i for det første modsætningen mellem den ældste bror og lillebroderen; for det andet mellem den store og den lille jordejer (eller ikke-jordejeren); isoleret set synes det ægteskabelige udvekslingssystem blandt landsbyernes bønder at være bærer af sin egen negation, måske fordi det bliver ved med at fungere som et system med egne regler hjemmehørende i en anden tid, alt imens det samtidig er fanget i et andet system struktureret efter helt andre principper. Mon ikke det netop er fordi dette system insisterer på at opretholde sig selv som system, at det er så selvdestruktivt?... 7 En ung mand fra landsbyen har altså næsten ingen chance for at blive gift med en pige fra købstaden, da pigen vil opfatte et sådant ægteskab som utænkeligt, om hun så skulle ende som gammeljomfru. Men den vedholdende strøm af ægteskabsudvekslinger xvi i én bestemt retning kan dog ikke skjule det kraftige fald i mængden af udvekslinger som helhed mellem købstaden og de små landsbyer; i årene før år 1900 udgjorde ægteskaber mellem købstaden og landsbyerne 13,77% af det samlede antal mod 2,97% i de senere år. Parallelt hermed er man vidne til på den ene side en intensivering af udvekslinger internt i hver af de to hovedgrupper af ægteskabsforbindelser, og på den anden side en vækst i udvekslinger med omverdenen. Denne vækst i andelen af eksterne ægteskaber manifesterer sig i forskellige grader i hver af de to kategorier, men har forskellig betydning for hver af dem; eksistensen af en dobbelt referenceramme, af to modsatrettede værdisystemer, bymæssigt og landligt, gør at de samme handlemåder eller adfærdsmønstre kan antage fuldstændig forskellige betydninger. Tag for eksempel den større udbredelsesradius, kvindernes ægteskabszone har såvel i købstaden som i landsbyerne, den kommer sig af, at det er relativt let for en kvinde at blive accepteret af en bybo og at tilpasse sig bylivet, mens man vanskeligt kan forestille sig en landsbybonde opnå, at en pige fra byen accepterer og påtager sig livet på en gård, forudsat overhovedet, at han kan få sin ydre fremtoning gjort tilstrækkelig byagtig til at forføre hende. Det følger heraf, at ægteskabszonens størrelse kan tilskrives stik modsatte årsager alt efter om der er tale om kvinder eller mænd, og i en anden forstand om der er tale om mænd fra købstaden eller mænd fra landsbyerne. Det kan være man gifter sig længere væk fordi man kan det og vil det, fordi ægteskab i en fjern købstad eller endnu bedre i en større by xvii, repræsenterer et ønske om befrielse; det kan også stik modsat være, at man er nødt til at tage en kone langt væk, fordi det er umuligt at finde en tættere på Den statistiske analyse af ægteskabelige udvekslinger mellem købstad og små landsbyer og de tilsvarende ægteskabszoner* for henholdsvis købstadsboere og bønder i perioderne og viser fremvæksten af en stor ubalance i købstadsboernes favør. *les aires de mariage ubredelsesområder, ægteskabszoner, ægteskabsradius /AH. 6

7 I realiteten er de geografiske udbredelseszoner ikke sammenfaldende med de sociale. Ægteskabszonen for bonden i landsbyerne strakte sig tidligere til det lave bjerglandskab mellem de to gaves (bjergstrømme /AH), hvor man finder kommuner bestående af en lille tæt bebygget købstad og en meget stor, spredt befolkning i talrige gårde på skrænter og lave bjergsider. Der er flere grunde hertil: allerførst de implicit retningsgivende modeller for valg af kvindelig ægteskabspartner, de opmuntrede til at søge efter en solid bondepige, hærdet af hårdt fysisk arbejde og parat til at acceptere det slidsomme liv, der ventede hende; det stod klart, at selv en kvinde fra landet vant til det lette arbejde på gavesletten xviii ville få svært ved at vænne sig til det liv, der ville blive hendes på en gård i en af baglandets små landsbyer, og det gjaldt så meget desto mere en pige opvokset i byen; piger fra små nabolandsbyer eller fra de lidt større landsbyer i det lave bjergland var mere indstillede på at acceptere og tilpasse sig dette liv. Født og opvoksede i en for omverdenen relativt lukket verden var de mindre krævende og dømte deres eventuelle partnere efter en målestok, der ikke var så hård ved dem. Dernæst: området, hvor man fandt sine ægteskabspartnere, var sammenfaldende med et område, hvor man følte sig nogenlunde hjemme. Dér afholdtes ballerne, hvor man vovede sig frem for at søge lykken, og de var med til at bestemme hvilke ægteskabsbånd, der blev knyttet, og hvilke omgangskredse xix, der blev resultatet heraf. På denne måde var de byer, man oftest kom i, især når der var marked, nogle helt andre end dem, man hyppigst udvekslede ægteskabsforbindelser med. Men denne lukkede verden, hvor man var blandt sine egne og følte sig på hjemmebane, har i de senere år åbnet sig. I hele den store ægteskabszones små landsbyer såvel som i de små landsbyer omkring Lesquire vender kvinderne blikket mod byen fremfor mod landsbyerne eller nabolandsbyerne, hvor de ikke får løfte om andet end lige netop det, de ønsker at slippe væk fra 9. Byens normer og idealer har erobret det, der før var bondens eget private territorium. Det indebærer i første række, at pigerne nærer afsky for at gifte sig med en bonde, som ikke har andet at tilbyde end et liv, de kun kender alt for godt. De har sværere og sværere ved at acceptere tanken om at skulle indordne sig under svigerforældrenes herredømme, når disse ikke vil ikke nedlægge deres hverv (nous bolin pas desmète), og specielt når de nægter at afgive ejendomsrettighederne i tilstedeværelse af notaren. De nærer ofte frygt for den gamle daune s tyranni, - hun, der opfatter sig som øverste chef i husførelsen, især når faderens autoritet er svag, fordi han har giftet sig ind i en højere stand. I anden række betyder det, at kvindernes fysiske og sociale mobilitet øges i langt højere grad end mændenes, fordi kvinderne generelt er hurtigere til at tage byens normer og idealer til sig. De har større chance for at finde en partner udenfor bøndernes verden, for det første fordi de udfra selve systemets logik er dem, der cirkulerer, dernæst fordi de hurtigere end mændene formår at assimilere sig til visse aspekter af den urbane verden (hvilket kræver en nærmere forklaring), og endelig fordi reglen, som implicit forbyder mænd at gifte sig under deres stand, ikke gælder kvinderne og derfor kun kan virke i deres favør. Af alt dette følger, at de ægteskabelige udvekslinger mellem landsbybønderne og byen kun kan være rettede i én bestemt retning. Således for eksempel, mens ingen af landsbyernes indfødte nogensinde ville drømme om at gå til bal i en naboby, så kommer grupper af byboere ofte til bal på landet, og deres fremtoning giver dem en væsentlig fordel i forhold til bonden. F'ølgelig har pigerne fra landsbyerne mulighed for at møde unge mænd fra byen, selvom deres balradius er ligeså indskrænket som drengenes. Pigerne fra byen kommer derimod sjældent, undtagen når der er kommunale festligheder, til ballerne på landet, og når de gør det, er det efter al sandsynlighed med en nedladende holdning overfor bønderne. Skematisk kunne man sige, at hver mand socialt set befinder 8 Den statistiske analyse af ægteskabsradiusen for mænd i landsbyerne viser, at de af nødvendighed må rejse langt for at finde en kone, helst i de små tilbagetrukne landsbyer i baglandet, hvorved de håber at kunne slippe udenom de traditionelle reglers greb. I modsætning hertil fortsætter mændene i købstaden med at gifte sig indenfor en begrænset radius, fordi de kan det, men muligheden for at tage en kone meget langt væk og undertiden endda i de store byer står dem åben, idet de har en social berøringsflade med stor rækkevidde. 9 Alle fænomener konstateret i de små bondelandsbyer kan observeres tilsvarende i distriktets* øvrige landsbyer, der i forhold til købstaden Lesquire er i samme situation som bondelandsbyerne. Det forholder sig således, at det samlede befolkningstal i distriktet er faldet fra i 1836 til i Kvindernes udvandring er overalt meget stor. * fransk canton = kanton, distrikt i et arrondissement, igen en underafdeling af et departement. /AH. 7

8 sig i en ægteskabskreds, hvor han kan gifte sig, og hvor reglen er, at han med lethed kan tage en kone i denne kreds eller i kredse, der ligger lavere socialt. Mens altså byboen i teorien kan gifte sig med en pige fra de store byer, fra købstæderne eller fra landsbyerne, så er landsbybondens muligheder begrænset til hans egen kreds. Hvis fakta fra statistik og observation berettiger os til at etablere en nær sammenhæng mellem at have ungkarlelivet som skæbnebestemmelse og at være bosiddende i en bondelandsby, hvis den historiske indfaldsvinkel tillader os at se et rekonstrueret ægteskabeligt udvekslingssystem funderet i modsætningen mellem købstaden og de små landsbyer som en manifestation af en hel samfundsændring, så står det tilbage at finde ud af, om der i den nye basale modsætning er et aspekt, som er specielt determinerende for forbindelsen til ungkarleskæbnen; gennem hvilke formidlende elementer kan det faktum, at man bor enten i købstaden eller i bondelandsbyerne - og de hermed sammenhørende økonomiske, sociale og psykologiske karakteristika - indvirke på den ægteskabelige udvekslingsmekanisme; hvordan kan det være, at indflydelsen fra ens bopæl ikke virker på samme måde for mænd og for kvinder; er der udslagsgivende forskelle mellem de mennesker i landsbyerne, der bliver gift, og dem, der er dømt til at leve ugift; kort sagt, er tilhørsforholdet til henholdsvis købstaden eller bondelandsbyen nødvendig og tilstrækkelig årsag eller kun mulighedsgivende årsag til ungkarlelivet. Mens ægteskab i det gamle samfund mest var familiens sag, er det som bekendt i dag overladt til det individuelle initiativ at finde en partner. Det der er behov for en dybere forståelse af er, hvorfor bonden i landsbyerne med indre nødvendighed er dårligst stillet i denne konkurrence; mere præcist er det der kræves en nøjere analyse af årsagerne og grundene til bondens manglende tilpasningsevne ved de institutionaliserede lejligheder, hvor kønnene mødes. På baggrund af det skarpe skel mellem den maskuline og den feminine verden, mellemmændenes forsvinden og svækkelsen af de traditionelle sociale bånd, er ballerne, der afholdes med jævne mellemrum i købstaden eller i de andre større landsbyer, blevet den eneste socialt anerkendte lejlighed til at mødes. Juleballet holdes på en café, i baglokalet. Midt på gulvet danser en halv snes par let og elegant rundt til tonerne af de sidste nye danse. Det er især studenter (lous estudians), dvs. elever fra fortsættelseskurset xx eller fra nabobyernes gymnasier, for de flestes vedkommende med oprindelse i købstaden. Der er også et par faldskærmsudspringere, meget selvsikre, samt unge byboere, arbejdere eller tjenestemænd; en to-tre stykker af dem har tyrolerhat på hovedet og er klædt i cowboybukser og sort læderjakke; blandt de dansende ses flere unge piger, kommet fra de fjerneste afkroge af baglandets landsbyer, fint klædt på og med håret sat elegant, undertiden raffineret, og også nogle indfødte Lesquire-boere, som arbejder i Pau xxi eller Paris, syersker, stuepiger, ekspeditricer. De har alle byboens ydre fremtoning. Unge piger og småpiger helt ned til tolvårsalderen danser sammen, mens store drenge render rundt efter hinanden og støder sammen imellem de dansende par. En gruppe ældre tilskuere står som en mørk masse i kanten af dansegulvet og ser på i tavshed. Som fristet over evne til at gå med i dansen går de fremad og indsnævrer derved dansepladsen. De er der alle sammen, alle ungkarlene. Deres jævnaldrende, allerede gifte mænd går ikke til bal længere. De kommer kun til den store landsbyfest, landboforeningsballet. Den dag er alle på gaden, og alle danser, selv de gamle. Men ungkarlene, de er heller ikke med i dansen her. På de aftener er de mindre iøjnefaldende, fordi alle landsbyens mænd og kvinder er der, nogle for at sludre med venner, andre for at udspejde, sladre og lave tusind gisninger om mulige ægteskaber. Men til de små baller som jule- eller nytårsballet er der ikke noget at gøre. Det er baller, hvor man kommer for at danse; men, og de ved det, de vil aldrig komme til at danse. Disse baller er som skabt for de unge, det vil sige de endnu ugifte; de er ude ovre den alder, og de ved, at de er og bliver uafsættelige. Ind i mellem hvisker de lidt sammen som for at skjule deres følelse af at være til overs. En ny dans, en march : en ung pige nærmer sig ungkarlenes hjørne og forsøger at få en af dem med ud på dansegulvet. Han gør modstand, på en gang beklemt og henrykt. Han tager et dansetrin, gør det med vilje tungt og klodset, lidt ligesom de gamle gør, når de danser til landboforeningsballet, og griner smørret til sine kumpaner. Efter dansen vil han gå hen og sætte sig, og det vil være sidste gang han danser den aften. Ham der, 8

9 siger nogen til mig, han er søn af An. (stor gårdejer); pigen er hans nabo, - hun bød ham op til dans for at gøre ham en tjeneste. Alt tilbage i de vante folder. De vil blive der indtil midnat, knap nok uden at sige noget, i lyset og larmen fra ballet, med blikket rettet mod de uopnåelige piger. Derefter vil de gå hen i krostuen og drikke ansigt til ansigt. Nogle vil for fuld hals synge gamle béarnaiske sange og lade de falske akkorder lyde i langstrakte toner, mens orkesteret ved siden af spiller twists og cha-cha-chas. Og så vil de gå derfra langsomt, i små grupper, hjem til deres gårde i det fjerne. Inde i caféen sidder tre ungkarle og sludrer, mens de drikker. Nå, så I danser ikke? Nej, vi er ovre det punkt En af mine bekendte fra landsbyen, afsides: Hvad tænker du på! de har aldrig danset! En anden: Jeg jeg venter til midnat! Jeg var henne og kaste et blik derind for lidt siden; der er kun unge; det er ikke noget for mig. De unge piger dér kunne være mine døtre Jeg vil spise en bid brød og så komme tilbage. Og i øvrigt, så er det man danser i dag ikke fra min tid. En god vals, det kunne jeg danse, men det spiller de ikke. Og desuden, så kan de unge ikke danse vals. Og du tror, at der vil være ældre piger senere i aften? Ja, måske, vi får se. Og du, hvorfor danser du ikke? Jeg garanterer dig for, at hvis jeg havde en kvinde, så ville jeg danse. Landsbyboen: Ja, og hvis de dansede, ville de have en kvinde. Det er en ond cirkel. En anden: Åh! du ved, du skal endelig ikke bekymre dig om os, vi er ikke ulykkelige! Ved ballets slutning: to ungkarle går langsomt derfra. En bil starter; de standser. Der kan du se, de kigger på den bil, som de så på pigerne for lidt siden. Og tro mig, de forhaster sig ikke. De vil lade stå til på den måde, så længe de kan. Vi ser således, at dette lille bal giver anledning til et regulært sammenstød mellem civilisationer. Det er hele den mondæne byverden med sine kulturelle modeller, sin musik, sine danse, sine måder at bruge kroppen på, der med ballet som formidlende instans bryder forstyrrende ind i bondelivet. De traditionelle modeller for, hvordan man opfører sig til fester, er gået tabt eller har veget pladsen for byens modeller. På dette felt, som på andre, ligger initiativet hos købstadens indbyggere. Gamle dages danse, som bar bondesamfundets mærke i navnene (la crabe, lou branlou, lou mounchicou, etc.), rytmerne, musikken og ordene, der fulgte den, har givet plads for danse importeret fra byen. Det skal her pointeres, at indlærte bevægelsesmønstre udgør regulære systemer, som er meningsfulde i forhold til hele den kulturelle sammenhæng, de indgår i. Men det er ikke på sin plads her at analysere den béarnaiske bondes typiske bevægelsesmønstre, - hele dette kropssprog xxii, som afslører le paysanas, den dumme bondeknold. Den folkelige iagttagelse har et fuldstændig klart billede af denne type xxiii, der også ligger til grund for de stereotype fremstillinger. Bønderne i gamle dage sagde en gammel købstadsbo til mig havde altid en speciel måde at gå på - med buede ben, som om de var hjulbenede, og med letbøjede arme. (P-L.-M.) For at forklare denne kropsholdning stillede han sig an som en høstkarl med le. Det kritiske blik fra byboerne, hurtige til at opfatte bondens kropssprog som et klart sammenhængende hele, sætter fokus på det langsomme og tunge ved gangarten; manden fra la brane xxiv er for indbyggeren i købstaden en, der altid går rundt på ujævn, vanskelig og snavset jordbund, selv når han betræder asfalten på la carrère xxv ; en, der slæber sine store træsko eller tunge støvler med sig, selv når han har taget søndagsskoene på; den, der altid går med store langsomme skridt, som når han går med pigkæppen på skulderen og vender sig om fra lang afstand og kalder på køerne, der følger ham. Der er helt klart ikke tale om en egentlig antropologisk beskrivelse her; men for det første opfatter byboens spontane etnografi måderne at bruge kroppen på som et element i et helt system og postulerer implicit, at der eksisterer en forbindelse i betydning mellem tyngden i måden at gå på, klædedragtens dårlige snit og det klodsede udtryk; og for det andet indikerer den, at det utvivlsomt er på rytmernes niveau, at man skal finde det (i intuitionens konfuse forståelse) samlende princip for systemet af kropsholdninger typiske for bonden. For den, der husker anekdoten fra Mauss om et britisk regiments uheldige eventyr akkompagneret af en fransk militærfanfare, står det klart, at le paysan empaysanit, den inkarnerede bonde xxvi, ikke føler sig på hjemmebane, når han er til bal. Ligeså vel som tidligere tiders danse var solidariske med en hel bondecivilisation 10, ligeså vel gælder 10 Sporten er et andet område, hvor disse analyser kan verificeres. I rugby, som er en bysport, består holdet næsten udelukkende af bymennesker fra købstaden. Også dér som til ballet er studenterne og gadens drenge (les carrèrens se slutnote om la carrère /AH) i kraft af hele deres kulturelle oplæring forberedt på at skulle at udfylde pladsen i et spil, som kræver behændighed, snilde, elegance, såvel som fysisk styrke. Da de har været med til partier fra de var helt små, har de fornemmelse for spillet, endnu før de selv har spillet det. De sportslege, som man praktiserede førhen på festdage (lou dio 9

10 det samme for bycivilisationens moderne danse; de stiller krav om at nye måder at bruge kroppen på tages i anvendelse, og dermed kræver de en ændring af hele ens natur, - i og med at kropslige udtryksmåder hører til det, vi oplever som det mest naturlige, det, som unddrager sig den bevidste handlings kontrol. Tænk bare på danse som charleston eller cha-cha-cha, i hvilke de to partnere ansigt til ansigt hopper foran hinanden i ryk, i halve dansetrin uden på noget tidspunkt at mødes kropsligt 11. Kan man forestille sig noget mere fremmedartet for bonden? Og hvad skal han gøre af sine store hænder, som han har for vane at holde med vidt åbne håndflader? Hertil kommer at, - simpel iagttagelse og samtaler bevidner det -, bonden har svært ved at indoptage rytmerne i moderne dans i sig. Ba. dansede nogle pasodobles og nogle javas; han var altid mere end forud for orkesteret. For ham var der ikke noget, der hed musik i to, tre eller fire takter. Man gik til angreb, man marcherede frem, på tåspidserne om det skulle være, det der var afgørende var hurtigheden. Han måtte meget hurtigt se sig henvist til tilskuerpladerne. Han har aldrig lagt skjult på sin fortrydelse over ikke at kunne danse rigtigt. (P.C.) 66% af ungkarlene kan ikke danse (mod 20% af de gifte mænd); en tredjedel af dem går alligevel til bal. Desuden bliver de kropslige udtryk øjeblikkeligt opfattet af andre, specielt af pigerne, som symbol på en bestemt økonomisk og social status. Faktisk er den kropslige type fremfor alt et socialt tegn. Dette er måske især sandt for bonden. Det, man kalder fremtoning som en bonde er utvivlsomt den rest der hænger ved uanset hvad man gør, og selv de mest åbne for den moderne verden, de mest dynamiske og fremskridtsvenlige i deres professionelle virke, kan ikke ryste den af sig. I relationerne mellem kønnene er det altså hele den kropslige type, der først rammer øjet, der ser, på en gang i sig selv og i egenskab af socialt tegn. Hvis han er bare en smule fummelfingret, en smule ubarberet, en smule sjusket i tøjet, bliver bonden øjeblikkeligt opfattet som le hucou (katuglen), uselskabelig og bister, barsk, tungsindig (escu), klodset (desestruc), arrig, sur (arrebouhiec), undertiden plump af udseende (a cops groussè), ikke særlig venlig overfor kvinder (chic amistous dap las hennes) (P. L.-M.). Man siger om ham: N ey pas de hére, det vil sige, ord for ord, han er ikke af marked (når man tog til marked, tog man sit pæneste tøj på), han er ikke præsentabel. Vi ser således, at pigerne - på baggrund af hele deres kulturelle dannelse særligt opmærksomme og følsomme overfor fagter og holdninger, påklædning og ydre helhedsindtryk, hurtige til at slutte fra ydre fremtoning til indre personlighed - pigerne, mere åbne overfor byens idealer, dømmer mændene udfra kriterier, der er dem fremmede: målt efter denne målestok er de blottede for værdi. Anbragt i en sådan situation kommer bonden til at internalisere det billede af sig selv, som de andre skaber, også selv når det blot er en simpel stereotyp. Han kommer til at opfatte sin krop som stemplet af en social status, som krop empaysannit, inkarneret bondekrop, brændemærket af holdninger og aktiviteter forbundet med bondelivet. Efterfølgende føler han sig flov og usikker over sin krop og i sin krop. Fordi han opfatter sin krop som bondekrop, er han ulykkelig i sin kropsbevidsthed. Det er fordi han opfatter sin krop som inkarneret bondekrop, at han i sin bevidsthed er en inkarneret bonde. Man kan uden at overdrive sige det således, at det at han bliver bevidst om sin krop grundlæggende set er anledningen til, at han bliver bevidst om sin status som bonde. Denne ulyksalige kropsbevidsthed, der gør ham fremmed for sin egen krop (til forskel fra byboen) og nærer tendensen til indadvendthed, roden til al generthed og kejtethed, forbyder ham at danse, forbyder ham enkle og naturlige måder at gebærde sig på i nærværelse af piger. Rent faktisk er han, fordi han er forlegen over sin krop, dårligt tilpas og klodset i samtlige situationer, som kræver, at han går ud hjemmefra eller stiller sin krop til skue. At stille sig selv til skue som i dans forudsætter, at man accepterer at være udadvendt, og at man i sin bevidsthed har et tilfredsstillende billede af sig selv at de Nouste-Dame, den 15. august, landsbyens helgenfest), lous sauts (spring), lou jette-barres (stangkast)*, løb, kegler, krævede først og fremmest atletiske kvaliteter og var en lejlighed for bønderne til at vise deres mandlige styrke og mod. *lou jette-barres fransk: le lancer de barres - ordret = kastning af stænger (barre = stang af træ el. metal) måske en sport i stil med skotsk pælekastning, der oprindelig var kast med træstammer af forskellig tykkelse og længde /AH. 11 Curt Sachs (Weltgeschichte des Tanzes, Berlin 1933, citeret af Mauss, Sociologie et Anthropologie, p. 380) stiller feminiserede samfund, hvor man snarere danser på stedet og gør vrikkende bevægelser med kroppen, op mod samfund med mandlig afstamning, hvor det foretrukne ville være at flytte sig rundt fra et sted til et andet. Man kunne måske vove den påstand, at den afsky for at danse, som mange unge bønder udviser, kan forklares som en modstand mod denne form for kvindeliggørelse af hele det dybt forankrede billede, de har af sig selv og deres krop. 10

11 give næsten. Derimod er angsten for at blive til grin og generthed forbundet med en smertelig klar bevidsthed om sig selv og sin krop, en bevidsthed fascineret af egen kropslighed. Modviljen mod at danse er således ikke andet end en manifestation af den bondebevidsthed, der også kommer til udtryk i at man griner af og ironiserer over sig selv, specielt i morsomme historier, hvor bonden altid er den uheldige helt, der er oppe imod byens verden. Det økonomiske og sociale livsvilkår influerer således i hovedsagen på ægteskabsbestemmelsen med mændenes bevidsthed om situationen som formidlende element. Det er faktisk sådan, at den bonde der bliver sig selv og sin situation bevidst efter al sandsynlighed vil danne en selvopfattelse af sig selv som bonde i nedsættende betydning. Man kan få dette bekræftet ved at se på det faktum, at man blandt ungkarlene finder enten de mest inkarnerede bondetyper eller de mest bevidste, samt de der er mest bevidste om den rest af bonde, de stadig har i sig 12. Naturligvis betyder mødet med den unge pige, at ubehaget når højdepunktet. For det første er det en lejlighed, hvor bonden stærkere end nogensinde føler flovheden over sin krop. For det andet er pigen som følge af adskillelsen mellem de to køn helt omgærdet af mystik. Pi. deltog i udflugter arrangeret af præsten. Der var ikke mange ture til stranden på grund af de provokerende badedragter. Blandede ture med piger fra samme ungdomsbevægelse, J.A.C. Disse ret sjældne gåture, en eller to om året, finder sted før aftjening af værnepligten. Pigerne går i sluttet cirkel på disse ture. Selvom der er fællessange og nogle frygtsomme lege, har man indtryk af, at intet kan udvikle sig mellem indehaverne af de to køn. Kammeratskab mellem dreng og pige eksisterer ikke på landet. Man kan kun være kammerat med en pige, hvis man kender til kammeratskab og forstår, hvad det er. For flertallet af unge drenge er en pige en pige med alt, hvad pige indbærer af mystik, en kløft det ikke er nemt at overvinde med det skarpe skel, der er mellem de to køn. En af de bedste måder at komme i kontakt med kvinder (den eneste eksisterende på landet) er ballet. Efter nogle generte forsøg og en oplæring, som ikke bragte ham længere end til at danse java, insisterede han ikke, Pi. Så må man gå til en naboerske, som ikke tør sige fra; én dans i det mindste. At danse en eller to gange pr. bal, det vil sige hver 14. dag eller en gang om måneden, det er ikke ret meget, det er virkelig ikke ret meget. Det er i hvert fald alt for lidt til at kunne frekventere ballerne i yderzonen med bare en lille chance for succes. Det er på den måde, man bliver en af dem der ser på, mens de andre danser. Man betragter således de dansende til klokken to om natten, og man går hjem og tænker, at de der danser virkelig har det sjovt; det er på den måde, kløften opstår. Hvis man får lyst til at gifte sig, så er det alvorligt; hvordan tilnærme sig en pige, man finder tiltrækkende? Hvordan gribe en lejlighed, især hvis man ikke er typen, der har spidse albuer? Der er kun ballet. Udenfor ballet, ingen frelse Hvordan få indledt en konversation og få den drejet hen på et pinligt emne? Det er hundrede gange nemmere under en tango Manglen på forhold og kontakter med personer af det modsatte køn er som skabt til at give selv den modigste komplekser. Endnu mere alvorligt er det, hvis den pågældende som person er en lidt genert type; generthed kan overvindes, hvis man er i kontakt med kvinder konstant, men i modsat fald kan den forværres. Frygten for at blive til grin, en form for hovmod, kan også bremse. Generthed, undertiden en smule falsk stolthed, at man kommer ud af sit hul, alt det skaber en kløft mellem en pige og en brav karl (P.C.). De kulturelle normer, der er bestemmende for det verbale udtryk og specielt for at give udtryk for følelser er medvirkende til at vanskeliggøre dialogen. For eksempel kommer hengivenhed mellem forældre og børn i langt højere grad til udtryk i konkrete fysiske holdninger og gestus end i ord. Førhen, dengang man stadig høstede med segl, gik høstkarlene fremad på række. Min far, som gik ved siden af mig, gjorde uden at sige noget arbejdet lettere for mig ved at skære af i min kornrække, når han kunne se, at jeg var træt (A.B.). Det er ikke så forfærdelig længe siden, at far og søn følte en vis forlegenhed, hvis de kom til at sidde på samme café, uden tvivl fordi det så kunne føre til, at man i deres tilstedeværelse fortalte uartige historier eller kom med frivole bemærkninger, og det ville få en uudholdelig generthed frem i dem begge. Forholdet mellem brødre og søstre var domineret af samme blufærdighed. Alt hvad der hører til intimsfæren, til naturen, er bandlyst fra konversationen. Godt nok kan det være, at bonden sætter pris på at holde eller høre frisindede taler, men når det kommer til 12 Objektivt set er et utal af drenge fra købstaden ligeså store bondeknolde som nogle af landsbyernes bønder, men de har ingen bevidsthed om at være det. 11

12 hans eget seksuelle og især følelsesmæssige liv, er han diskretionen selv i yderste grad. I al almindelighed betragtes følelser ikke som noget, det bringer godt at tale om. Verbal kejtethed, der kommer oveni den kropslige, kommer til udtryk i den stærke følelse af forlegenhed, som både drengen og pigen oplever, især når pigen i dameblade og ugebladsnoveller har lært den urbane sentimentalitets stereotype sprog at kende. For at kunne danse er det ikke nok at kende trinene, at kunne sætte den ene fod foran den anden. Og bare det i sig selv falder tungt for en del. Man skal også kunne snakke lidt med pigerne efter dansen og mens man danser. Man skal kunne snakke om andet end arbejdet i landbruget og vejret i løbet af en dans. Og det er ikke ret mange givet at kunne det (J.L.). At kvinderne er langt bedre og hurtigere end mændene til at tilegne sig den urbane kulturs modeller, kropslige såvel som tøjmæssige, kan tilskrives forskellige årsagssammenhænge. For det første er de meget stærkere motiverede end mændene, eftersom byen for dem repræsenterer håbet om frigørelse. De er følgelig et glimrende eksempel på det Mauss kalder forblændelsesimitation. Den tiltrækningskraft og magt de nye produkter og teknikker i moderne komfort, de romantiske idealer eller forlystelserne i byen har over sindet beror for en stor dels vedkommende på det faktum, at man i disse ting ser den urbane civilisations mærke, og den opfattes med rette eller urette som identisk med civilisation. Moden kommer fra Paris, fra storbyen; det er en model, der påtvinges oppefra. Kvinderne har kraftige ambitioner i retning af bylivet, og disse ambitioner er ikke grundløse, for udfra selve de ægteskabelige udvekslingers logik er det dem, der cirkulerer nedefra og op. Det er altså i ægteskabet, at de først og fremmest forventer at få deres ønsker opfyldt. I og med at det er det, de sætter alle deres forhåbninger til, er de stærkt motiverede for tilpasning gennem tilegnelse af bykvindens ydre karakteristika. Men der er mere: kvinder er gennem hele deres kulturelle dannelse opfostret til at skulle være opmærksomme på de ydre detaljer ved en person, mere specifikt alt hvad angår personens fremtoning i dette udtryks forskellige betydninger. De har ifølge det vedtagne monopol på at være den gode smags dommere. Denne indstilling opmuntres og næres af hele det kulturelle system. Man hører ofte en lillepige på ti år diskutere snittet i en nederdel eller et kjoleliv med sin mor eller sine kammerater. Denne slags adfærd undgås af drengene, fordi den hos dem modarbejdes og ikke får det sociale samtykke. Tværtimod er alt i et samfund domineret af maskuline værdier medvirkende til at fremelske en barsk/studs og grov/primitiv, hård og stridbar holdning. En mand, der går for meget op i sit tøj, sin ydre fremtoning, vil blive anset for at være for herre-agtig xxvii eller, hvad der kommer ud på ét, for feminin. Heraf følger, at mens mændene på baggrund af normer, de har fået ind fra den tidligste barndom, gribes af en slags kulturel blindhed (i en grad så lingvister taler om kulturel tunghørhed 13 ) med hensyn til deres fremtoning som helhed, lige fra kropstype til kosmetik, er kvinderne langt mere i stand til at opfange byens modeller og integrere dem i deres opførsel, hvad enten det gælder måder at klæde sig på eller måder at bruge kroppen på 14. Bondepigen er god til at tale byens modesprog, fordi hun er god til at forstå det, og det er hun, fordi hun er prædisponeret til det af sit kulturelle sprog. Det, henholdsvis bondemænd og bondekoner opfatter hos byboen og i byens verden såvel som hos andre bønder, er altså en funktion af deres eget kønsspecifikke kulturelle system. Heraf kommer, at mens kvinderne som det første tilegner sig urbanitetens ydre tegn, så overtager mændene de dybereliggende kulturelle modeller især på det tekniske og økonomiske område. Og man forstår, at sådan må det være. Byen er for bondepigen først og fremmest et stormagasin. Selvom visse forretninger ganske vist er forbeholdt de få, så er flertallet af forretninger åbne for alle samfundslag. Angående klæder, - bemærker Halbwachs, - så er det noget, alle bærer på gaden, folk fra forskellige samfundsklasser konfronteres med hinanden, observerer hinanden, og der udvikles tendentielt en vis 13 Ernst Pulgram (Introduction to the Spectrography of speech, Mouton et Cie, 1959) taler om cultural deef-muteness ( kulturel døvstumhed /AH). Se også: N. S. Troubetzkoy, Principes de Phonologie, p og Klædedragten udgør en vigtig del af det ydre helhedsindtryk. Det er på dette område mændenes kulturelle blindhed overfor visse aspekter af byens verden tydeligst manifesterer sig. Størstedelen af ungkarlene går i jakkesæt færdigsyet hos landsbyens skrædder; nogle forsøger sig med at gå i sportsdragt. De er håbløse, når det kommer til at vælge farver. Det er kun når moderen i familien følger moden, eller bedre når søstrene mere velorienterede om, hvad man gør tager sig af sagen, at man ser bønder være velklædte (P.C.). I al almindelighed kan det at have søstre kun øge en ung mands ægteskabschancer. Gennem dem kan han møde andre unge piger; det hænder også, at han sammen med dem lærer at danse. 12

13 uniformitet i den henseende. Der er enhedsmarked for fødevarer og i et vist omfang for klæder 15. I betragtning af hvor ensidigt og overfladisk den unge bondepiges indtryk af byen er, er det naturligt, at bylivet for hende forbindes med en bestemt slags klæder eller frisurer, i hendes øjne frigørelsens konkrete symboler; kort sagt, som man siger: man ser kun tingenes gode side; herigennem bliver det forståeligt på den ene side, at byens fascination virkelig drager hende, og at hun dermed også drages af byboen, og på den anden side, at hun overtager de ydre tegn på bykvindens liv, det vil sige den del af bylivet, hun kender. En hel del familier har til alle tider sendt deres piger i lære, når de gik ud skolen, hos en syerske for eksempel, for at forberede dem bedre til ægteskabet, og fordi man bedre kunne undvære dem på gården end drengene. Siden oprettelsen af fortsættelseskurset er det blevet lettere at lade dem og ikke drengene fortsætte studierne, indtil de har fået deres læreeksamensbevis xxviii, noget som kun kan øge byens tiltrækningskraft for pigerne og gøre kløften mellem de to køn dybere. I byen overtager pigerne også via kvindeblade, feuilletoner, filmreportager, de sidste nye sange udsendt i radioen, modeller for forholdet mellem kønnene og en form for mandeideal, der er det stik modsatte af den inkarnerede bonde. På denne måde bygges der et helt system af forventninger op, som bonden aldrig vil kunne indfri. Der er langt til dengang hyrdepigens højeste ambition var at blive gift med en god bondesøn. Vi ser her den fine herre tage revanche. På grund af dualiteten i referencerammer - skabt af den kønsspecifikke indtrængen af bykulturens modeller - dømmer kvinderne deres bondefæller efter kriterier, der ikke giver dem en chance. Det bliver på denne baggrund forståeligt, hvorfor så mange dynamiske landmænd kan blive ved med at være ugifte. Det er sådan, at blandt de landbrug, hvor man finder flest ungkarle, er 14%, alle tilhørende velstående bønder, moderniserede. Den nye landlige elite, specielt medlemmerne af J.A.C. og C.U.M.A., tæller i blandt sig mange, der ikke er gift. Selvom det giver en vis prestige at modernisere på det tekniske område, så fremmer det ikke nødvendigvis ægteskabschancerne. Fyre som La., Pi., Po., uden tvivl blandt egnens mest intelligente og dynamiske, må kategoriseres som uafsættelige. Selvom de klæder sig korrekt, går meget ud. De har indført nye metoder, nye afgrøder. Nogle har nyudstyret deres huse. På dét område skulle man tro, det er de dumme, der klarer sig bedst (P.C.). Tidligere regnedes en ungkarl aldrig for rigtig voksen i samfundets øjne, man skelnede skarpt mellem opgaver, de unge det vil sige de ugifte - havde ansvaret for, som for eksempel festforberedelserne, og ansvarsområder forbeholdt de voksne, såsom byrådet; i dag forekommer ungkarlelivet mere og mere som en vilkårlig skæbne, der ikke længere synes at have noget at gøre med individerne og deres fejl og mangler. Når de tilhører en fin familie, finder man undskyldninger for dem; især når der til magtsfæren omkring storbondeslægtens hus kommer udstrålingen fra en stærk personlighed. Man siger: Det er synd, han har da trods alt en flot gård, han er intelligent, etc. Når han har en stærk personlighed, lykkes det ham at gøre sig gældende trods alt; ellers reduceres han (A.B.). Lad os se på det mere konkret gennem et vidnesbyrd fra en kvinde, som i egenskab af nabo kom og mugede ud xxix hos to ungkarle på 40 og 37 år. Vi sagde det til dem. Sikke et rod! De fugle (aquets piocs)! Og bare det at røre opvasken! Det var beskidt! Vi vidste ikke, hvor vi skulle se hen. Vi smed dem ud. Vi sagde til dem: Skammer I jer ikke! I stedet for at gifte jer At det er os, der skal gøre det De sænkede hovedet og gik. Når der er en daune i huset, er der kvinder, naboer eller slægtninge, der hjælper dem. Men når der ikke er nogen kvinder, det er os der skal bestemme det hele (M.P.-B.). Når 42% af gårde beboet af ungkarle (heraf 38% ejet af fattige bønder) er i forfald imod kun16% blandt landbrug ejet af ægtefolk, viser det, at der eksisterer en klar sammenhæng mellem brugets vedligeholdelsesstand og ungkarlestatusen; men ejendommens forfald kan lige såvel være effekt af som årsag til ungkarlelivet. Ungkarlelivet opleves som en social invalidering, og det skaber i mange tilfælde en følelse af udstødelse og opgivelse af sit erhverv, en konsekvens af at man ikke har nogen fremtid på længere sigt. Vi vil endnu engang illustrere det med et vidneudsagn: Jeg besøgte Mi. i omegnen af Houratate. Han har en velholdt gård, omgivet af ædelgraner. Han mistede sin far og sin 15 Halbwachs, Esquisse d une psychologie des classes sociales, Paris 1955, p. 174 (Skitse til en samfundsklassernes psykologi/ah). 13

14 mor omkring 1954, og han er nu cirka 50 år. Han lever alene. Jeg skammer mig over, at De skal se mig i dette antræk. Han pustede til ilden i et bål tændt op i gården til kogevask. Jeg ville gerne have budt Dem indenfor og gjort Dem ære. De har aldrig været her som gæst. Men De ved, der er et frygteligt rod. Når man er alene Pigerne vil ikke bo på landet mere. Jeg er fortvivlet, ved De. Jeg ville gerne have stiftet familie. Jeg ville have lavet lidt om, på denne side af huset (det er skik at lave noget på huset, når man får den ældste gift). Men nu er jorden færdig. Der er ingen til at overtage den. Jeg har mistet lysten til at dyrke jorden. Selvfølgelig, min søster har været her, hun kommer fra tid til anden. Hun er gift med en tjenestemand ved jernbanen xxx. Hun kommer med sin mand og sin lille datter. Men hun kan ikke blive (A.B.). Ungkarlens drama forstærkes ofte af presset fra familien, der fortvivlet ser til, mens hans uholdbare situation fortsætter. Jeg skælder dem ud, - sagde en mor til to sønner, der endnu ikke var gift, - jeg siger til dem: I er bange for dem, kvinderne! I er hele tiden i vintønden. Hvad vil I gøre, når jeg ikke er mere? Jeg, - jeg kan ikke gøre det for jer (Vve A., 84 år) xxxi. Og en anden, henvendt til en af sin søns kammerater: Han må have at vide, at han skal finde sig en kone; han skulle have giftet sig samtidig med dig. Du kan tro, det er frygteligt. Vi to alene sammen, vi er som fortabte (genfortalt af P.C.). Den enkelte sætter utvivlsomt sin stolthed og ære i at skjule deres fortvivlede situation, de trækker på en lang ungkarletradition og finder måske deri kræfterne til at resignere, noget der er uundværligt for at kunne udholde en eksistens, der hverken har nutid eller fremtid. Men derudover er ungkarlelivet også en enestående lejlighed til gennem egen erfaring at opleve elendigheden i bondens livsvilkår. Når ungkarlen udtrykker sin nød med ordene jorden er færdig, så er det fordi det er umuligt for ham at forstå sin situation som bestemt af en nødvendighed, der rammer bondeklassen som helhed. Mændene oplever alle ungkarlelivet som tegn på en dødbringende samfundskrise, der fratager de mest nyskabende og dristige blandt de ældste, slægtsarvens indehavere, muligheden for at sikre slægtens videreførelse, kort sagt en krise, hvor samfundet er ude af stand til at sikre selve de fundamentale byggesten i samfundsordenen og samtidig gøre plads for tilpasning til fremskridtet. Pierre BOURDIEU 14

15 i Oversat fra fransk Les relations entre les sexes dans la société paysanne, artikel i tidsskriftet Les Temps Modernes N O 195, august 1962, red. af Jean Paul Sartre. ii Célibat et condition paysanne - Ungkarleliv og bondevilkår er udgivet på dansk i delvis oversættelse som Working Paper på Sektion for Læring, IØSL (eller vil snart blive det). Omtales herefter som Ungkarleliv - et WP. iii Béarn, grevskab indlemmet i Frankrig i 1620, er et område i Sydfrankrig, som i dag stort set svarer geografisk til departementet les Basses-Pyrénées (de nedre Pyrenæer), Gave er betegnelsen i Béarn for en bjergstrøm, der udspringer fra Central-Pyrenæerne. (Kilde: Petit Larousse). Lesquire (forkortet L el. L. i den franske tekst) er det opdigtede navn på en (lille) købstad (fransk bourg ) /(stor) landsby (fransk village ); en bourg er iflg. Bl.&H. = en lille købstad, hvor der holdes marked, flække, købing; iflg. Petit Larousse: en stor landsby, som har visse træk tilfælles med storbyen; hovedlandsby i en kommune med kirke og rådhus. iv fransk anomie iflg. Petit Robert: af græsk anomia ; begreb, der kun bruges teoretisk el. videnskabeligt, lig absence d organisation naturelle ou légal fravær af naturlig eller lovmæssig/retslig organisation; anomi iflg. Fremmedordbogen (græsk) = lovløshed. v de interviewede kilder: liste over disse personer findes i Célibat og er gengivet i Ungkarleliv et WP. vi fransk les hameaux, - de (små) bondelandsbyer, der ligger spredt rundt i landet omkring de større landsbyer/købstæder i området. Det fremgår i det følgende af entals- eller flertalsformen og af sammenhængen i øvrigt, om landsby på dansk er brugt i den ene eller den anden betydning. Om udviklingen i landsbystrukturen i Béarn se senere: nogle af de større landsbyer ( villages ) udvikler sig ligesom Lesquire til købstæder ( bourgs ), mens andre forbliver mindre landsbyer (også = villages ), også omgivet af små bondelandsbyer ( hameaux ). vii C.A.P. Certificat d aptitude professionelle afgangsbevis efter afslutning af en kort uddannelse på teknisk skole (Kilde: Petit Larousse). viii lou trachur er det béarnaiske dialektord for fransk marieur (af marier - at gifte). - Béarnaisk er det lokale sprog, dialekten, der tales i Béarn (tidligere også skriftsprog se Ungkarleliv et WP). ix lou moussu er dialekt for fransk le monsieur = herre, fin herre, fin mand, oprindelig betegnelse for mænd i de højere samfundslag og ligesom dansk Hr. for Herre bliver M. for Monsieur den normale tiltaleform for mænd i byerne. lou hucou béarnaisk for katugle, natugle, fransk chat-huant (fremgår ikke af teksten her, men senere); flg. oplysninger om uglen er fra Berlingske konversationsleksikon: Uglen er en let genkendelig (rov)fugl med en blød og tæt fjerdragt i dæmpede farver, der giver fuglen et plumpt ydre, Den almindeligste danske ugle er nat- el. katuglen, der findes overalt i fx gammel løvskov, bebor tårne, lader etc. Jager om natten; sidder om dagen trykket op til en træstamme, ofte omkredset af skrigende småfugle; vækkes den, flyver den med stor sikkerhed bort mellem træstammerne. Har et skarpt syn i mørke, men synsfeltet er begrænset og mindre end hos andre fugle. Katuglen har pga. sin runde hovedfacon et særligt plumpt udseende (nærmest som en rund klods) sammenlignet med andre ugletyper / min observation, AH. 15

16 mes petits sont beaux, dit le chat-huant enhver so synes bedst om sine grise. (Bl.&H.) x la daune er béarnaisk for den kvindelige husherre på en bondegård; ordet lader sig vanskeligt oversætte hverken til fransk eller dansk; Bourdieu bevarer derfor ofte daune uændret på béarnaisk i teksten, eventuelt med det forklarende franske maîtresse de maison i gåseøjne; - se nærmere om la daune i Ungkarleliv et WP. xi fransk déroger, compromettre un nom et une maison, ordret: vanære et navn og et hus og ødelægge dets rygte. - Verbet déroger betyder fornedre, nedværdige, krænke (værdigheden af) i forbindelse med social rang og standsrettigheder: déroger à la noblesse forspilde sit adelskab el. sine adelsrettigheder, dèroger à son rang fortabe el. forspilde sin rang. xii anomien se tidligere slutnote xiii af fin familie, fransk de grande famille, det vil i tekstens sammenhæng sige fin bondefamilie (storbondeslægt), det øverste lag i bondesamfundets sociale hierarki. Storbøndernes gårde ( proprietærgårde ) er større og anderledes bygget end andre, men storbønder og storbondegårde er ikke at forveksle med herremænd på herregårde. De ægteskabelige udvekslinger i Bourdieu s tekst går til og med storbonden og ikke længere op. Se herom i Ungkarleliv et WP. xiv mandlig og kvindelig arving, fransk héritier, héritière, er lig hovedarving, arvingen - den ældste dreng eller pige, der arver. xv Det er klart, at der her udelukkende menes slægtslinien, der udgår fra den, der arver slægtsgården. De andre søskende tages ikke i betragtning. xvi ægteskabelige udvekslinger - se slutnoten herom i Ungkarleliv, et WP - er bibeholdt som oversættelse teksten igennem for échanges matrimoniaux, selvom det visse steder fx i afsnittet her, virker kunstigt på dansk, og man fristes til at oversætte med de mere almindelige udtryk indgåelser eller forbindelser. Efterhånden som det gamle system falder bort, mister udvekslinger noget af det oprindelige indhold af økonomisk udveksling/bytte og bliver mere blot en betegnelse for den ægteskabsforbindelsen, der knyttes mellem to personer. Men udvekslinger er fortsat den bedste måde at oversætte échanges på fordi: indgå /indgåelse af ægteskab bruges meget sjældent på fransk helt svarende til dansk, man formulerer sig anderledes, ved hjælp af mariage eller marier alene, og indgå / indgåelse tilføjes så ekstra på dansk. Jeg tror kun, der er et eneste sted i hele teksten, hvor conclure er brugt helt svarende til indgå om ægteskab. Endvidere: ægteskabelige forbindelser el. relationer hedder ikke échanges men relations matrimoniales på fransk. xvii fransk la ville byen, dvs. de store byer, storbyen det, der er større end købstaden xviii la plaine du gave: plaine er det almindelige ord for det flade lav- el. sletteland gennemstrømmet af en flod, fx Rhônesletten (la plaine du Rhône), Posletten etc. ; gave = bjergstrøm i Béarn, jf. tidligere slutnote. xix frayage - sat i gåseøjne i den franske tekst findes kun i ordbogen som verbum: frayer = at omgås, at have samkvem ( avec med). Oversat med omgangskredse. Anden mulighed: kontaktflader. xx le cours complémentaire fortsættelseskurset; der må, som det fremgår af teksten, være tale om et lavere læreruddannelseskursus, oprettet som studier i forlængelse af folkeskoleuddannelsen. xxi Pau hovedbyen i Béarn 16

17 xxii cet ensemble d habitus lidt frit oversat til kropssprog ; habitus samme ord på fransk og dansk iflg. Fremmedordbogen: (lat.) ydre fremtræden, holdning, legemstype; væremåde. I Bl.&H. findes habitus som oversættelse af fransk comportement ved siden af handlemåde, opførsel; holdning, adfærd. I det flg. er les habitus du paysan og les habitus corporels / les habitus corporels oversat med kropssprog, kropslige udtryksmåder /kropslige udtryk. xxiii cet exis exis konsekvent i gåseøjne er ikke et normalt fransk ord; det må være afledt af existence eksistens, svarende til karakter, type på dansk. xxiv la brane dialekt for lyngen? - fransk la brande - lyng(busk); lynghede; hedekrat. xxv la carrère béarnaisk (lettere nedsættende)for gaden, byen. Fra Ungkarleliv, et WP: les escribans de la carrère - papirnusserne i byen /fr.: les scribouillards de la ville /. Det béarnaiske, måske lidt pejorative ord for byen - la carrère - er muligvis afledt af carrelage flisebelægning, stenbelægning, (Citat Byens papirnussere ) lous moussûs de la carrère - de fine herrer i byen (Citat Den kluntede bonde ) xxvi empaysanit er béarnaisk for empaysané bondegjort, gjort til indbegrebet af en bonde, til den inkarnerede Klodshans, Jeppe, Molbo. En moderne udgave af den klassiske karikatur af den plumpe bonde er Viggo Sommers fremstilling af kartoffelavler Oluf Sand i De Nattergale s The Julekalender. Den inkarnerede bonde er valgt som den bedste oversættelsesmulighed af dem, der er, i mangel af bedre. xxvii en-monsieuré herre-gjort xxviii le brevet = brevet élémentaire eksamensbevis for folkeskolelærere med lavere læreeksamen xxix faire le pèle-porc ordret = at lave flåning eller afhåring af grisen. Udtrykket findes ikke i fransk-dansk eller fransk-fransk ordbog. Grisens hår, svinebørsterne les soies du porc bruges til fremstilling af fx børster og pensler. Mit gæt er, at dette udtryk her bruges i overført betydning om grovrengøring af huset, med et dansk udtryk fra landet: muge ud (som i en stald). xxx ordret: tjenestemand i S.N.C.F. Société Nationale des Chemins de Fer (Francois) De forenede franske jernbaneselskaber. xxxi Denne bondekone, som ifølge listen i Ungkarleliv udtrykker sig på béarnaisk, er født i Lesquire og bor i en bondelandsby, er enke. Vve er en forkortelse af Veuve = Enke. Forkortelse: Bl.&H. = Blinkenberg og Højby, fransk-dansk ordbog 17

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone /: cherrybombs By Tone Ottilie Frederiksen tone SCENE 1. I EN HAVE. EXT. FORMIDDAG. Eva og ida sidder i en have i bare ben sammen i en havestol og hører musik i et fælles høretelefonssæt. Ida sidder halvt

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Prædiken til 3. søndag ef trin 08 Slotskirken kl. 10 Lukas 15, 11-32 736 597 750 331 167 29 1 Ida Secher I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Because you deserve it! Fordi du fortjener det,

Læs mere

Et liv med mening, passion & formål MODUL 3

Et liv med mening, passion & formål MODUL 3 Et liv med mening, passion & formål MODUL 3 Modul 3 - opgave 1 Fuldfør sætningen "Jeg er...". 1. 'Jeg er...' Skriv ALT ned hvad der falder dig ind. Skriv og skriv indtil du kommer til et punkt, hvor du

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere