Sommer årgang nr. 3. Kirkebladet. For løjt Sogn. Foto: Poul Frey Skøtt

Transkript

1 Sommer årgang nr. 3 Kirkebladet For løjt Sogn Foto: Poul Frey Skøtt

2 Samtale Sognepræsten står altid til rådighed for en samtale. Man kan henvende sig, når man har behov for at tale med et andet menneske i fortrolighed. Præsten har 100% tavshedspligt, hvilket altså betyder, at intet af det der bliver præsten betroet må fortælles videre til andre, heller ikke til andre præster eller til præstens familie. Dåb Har man fundet en søndag, hvor man vil holde barnedåb, ringer man til præsten for at lave en aftale. Samtidig aftales et møde i hjemmet eller præstegården, hvor præsten og forældrene gennemgår dåbsritualet. Barnet skal have en fødsels- og navneattest fra kommunen, inden det kan døbes. Til dåben skal der være mindst tre og højst fem faddere. De skal selv være døbt og være nået konfirmationsalderen. Vielse Når man har fundet en dag, hvor man vil holde bryllup, ringer man til præsten for at lave en aftale. Inden brylluppet kommer præsten på besøg for at tale om vielsen i kirken. Ritualet gennemgås og i fællesskab vælger man de salmer, der skal synges i kirken. Desuden vælger brudeparret to vidner til vielsen. Inden brylluppet skal man indhente en prøvelsesattest hos kommunen. Den må højst være fire måneder gammel på bryllupsdagen. INDHOLD En konfirmand fortæller 3 Om livet før døden. Fra en prædiken 4 Kirkestafetten besøger Løjt kirke 7 Gå med 7 Pinsegudstjeneste på Kalvø 7 Nyt fra kirkegården 8 Kirkebogen 9 Stoleværket i Løjt kirke 10 Kirkekaffe 10 Bagsiden: Gudstjenesteliste Begravelse og bisættelse Dødsfald skal inden 48 timer anmeldes til sognepræsten i det sogn, hvor man bor. Sædvanligvis kontaktes en bedemand, som ordner papirer og praktiske ting. Bedemanden eller familien kontakter præsten for at lave aftale om et tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen. Inden den kirkelige handling kommer præsten på besøg. Her vælges salmer til højtideligheden. Sognepræst: Kevin Ocksen Asmussen, Løjt Nørregade 8, 6200 Aabenaa Træffes bedst: tirsdag-fredag 10:30-11:30 Tlf , koa@km.dk Hjælpepræst Ann Bork Damsgaard Søndergade 9, Øster Løgum 6230 Rødekro Tlf Menighedsrådets formand: Dorthe Holck, Barsmark Bygade 201, tlf , dorthe.holck@yahoo.com Kirkegårdsleder, kirketjener og kasserer: Leif Nissen, Skovbyvej 11, Løjt Kirkeby Tlf , loejtkirke@mail.dk Kontor: Skovbyvej 11, bedst mandag-fredag kl. 9:30-10:30. Privat: Kromai 78 Kirkegårdsmedhjælpere: Aase Diedrichen, tlf Anna Jensen Bertelsen, tlf Anette Carstensen, tlf Kirkeværge: Erling Læbel Madsen, Dybvighoved Møllevej 1, 6200 Aabenraa Tlf elmmadsen@mail.dk Organist: Ole Plauborg Jensen, Øster Hessel 10, Løjt Kirkeby, tlf ole.jensen9@lojtskole.dk Kirkesanger: Kirstine Bjerregaard Hansen Haderslevvej 362, Bodum Tlf Tysk frimenighedspræst: Frank Menke, tlf wilstrup@kirche.dk Kirkebladet: Kevin Ocksen Asmussen (ansvarshavende) Marianne Steffesen, Hans Erik Lock og Karen Inge Lundby Løjt Sogns Menighedspleje v/ Marianne B. Steffensen Løjt Vestervang 16, Løjt Kirkeby Tlf , mail: mbs@aabenraa.dk Besøgstjenesten: tlf Sognets hjemmeside: Løjt Kirke er oprettet som gruppe på facebook Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf ,

3 En konfirmand fortæller Min konfirmationsdag Så kom den store dag endelig. Vågnede om morgen med morgenmad på sengen, hvor der var varme vafler og juice, og et øjeblik senere lignede man en prinsesse, i den smukkeste kjole og håret lignede en million. Jeg husker, at alt gik så langsomt. At falde i søvn om aftenen inden, og indtil jeg stod op om morgenen. Og stige ud af sengen og vække sine forældre og så videre, og videre og videre. Jeg syntes bare, at alt var i slowmotion. Jeg skulle vente og vente og vente, og endelig var ens mor klar til at hjælpe én i tøjet og ordne håret. Min mor ville købe smykkerne til mig, og jeg var så nervøs for, hvad hun kunne finde på at købe. Men gudskelov og selvfølgelig var de smukke. Da vi kørte op til kirken føltes den tid, jeg havde brugt på at gøre mig klar som flere timer, men i virkeligheden var det jo ikke så lang tid. Vi skulle stille op til at gå ind i kirken. Jeg havde prøvet på at skubbe nervøsiteten så langt væk som overhovedet muligt, og det gik også langt hen af vejen. Det hele gik godt. Da vi skulle konfirmeres, var jeg den første af pigerne, og jeg havde haft god tid til at stå og kigge på, hvad de andre gjorde, så jeg selv kunne gøre det rigtigt. Det mest pinlige i kirken var nok, at vi efter nadveren skulle have sat os ned på stolene, men det glemte vi alle sammen, så vi blev alle bare stående og kiggede ud i luften! Efter gudstjenesten kørte vi til Åbæk og fik taget en masse billeder, og jeg tror, at min lille kusine var med på dem alle! Festen der hjemme var rigtig hyggelig, vi spiste, og jeg startede med og holde en tale og min far holdt én efter, det var ret pinligt! Efter dét kom der bare flere og flere taler og sange. Gaverne var alle rigtig gode. Jeg fik en masse penge. Og en tur/retur flybilet. Det fine smykke, som jeg har fortalt om. En salmebog. En bibel (selvfølgelig), shampoo, penge til at få striber i håret. Et smykke og et skrin, jeg har arvet. Og en masse andet jeg ikke kan huske. Men den bedste eller sjoveste gave var nok, at min gamle barnepasser havde sendt et billede af mig som lille det syntes jeg, var rigtig sjovt. Louise Sjørup Petersen Konfirmandbilleder På grund af tidlig deadline, kommer gruppebillederne af de tre konfirmationshold først i Kirkebladet i næste nummer. 3

4 Om livet før døden Fra en prædiken Af Kevin Ocksen Asmussen Den rige mand og Lazarus. Det er som om vi kender historien. Om den hjerteløse, den hårde mand, der, skønt han har penge nok og mulighed for det, ikke vil hjælpe den fattige, for hvem bare en krumme fra det veldækkede bord ville være rigeligt. Og som i alle gode eventyr så sker det, at regnestykket gøres op, en højere retfærdighed sørger for, at den rige efter døden nedbøjes, får sin straf, mens den fattige ophøjes og får alt det, han ikke fik i livet. Rollerne byttes om: den rige og den hårde, ham med det forstenede hjerte, han får lov til i evighed, mens flammerne slikker ham om hals og hoved, at se på den mand, han gjorde fortræd. Nu ser han, at staklen trøstes, mens han selv pines. Og han fortryder så bitterligt. Men der er ikke noget at gøre. Han sidder fast i sit eget helvede, ja der er ligefrem, står der i teksten, lagt en kløft imellem ham og Lazarus. Du sidder, hvor du sidder. Lænket til den ulykke, du selv har bedt om. Noget for noget. Vi kender dén historie fordi den på alle måder handler om retfærdighed. At der alligevel er retfærdighed til. Om ikke i livet, så efter livet, hvor tingene gøres op, og hvor alle får løn efter fortjent. Vi kender historien, og vi kan lide den! At den fattige, forpinte stakkel til sidst får sin velfortjente oprejsning, og endnu bedre, at den rige, den forstenede, den onde, at han til sidst får sin velfortjente straf. Det kan vi lide. Det er alt dét, vi kender fra de gamle film af Morten Korch. Det er dét, vi kan høre politikerne sige, at sådan må det være noget for noget. Du ligger som du selv har Evangelieteksten er fra Lukasevangeliet, kap. 16, vers 19-31: Jesus sagde:»der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.«4

5 redt, det kan ikke være anderledes med dig, du skulle have taget dig sammen i tide, og nu er det for sent, og vi har slet ikke ondt af dig, det må du ikke tro, fordi det ved du, lige så godt som os, at det er din egen skyld. Spørgsmålet er, om det er kristendom? Ja, spørgsmålet er, om der efter døden vitterlig er et regnestykke, der skal gøres op. Hvor sandheden kommer for en dag, hvor de onde endelig skal få deres straf, og hvor de gode, der led så bitterligt i verden, hvor de skal oprejses og krones og sidde på skødet af Abraham? Og spørgsmålet er: hvis det virkelig er sådan, at hvad vi glemmer at gøre i livet, det straffes vi for i døden, hvis det er sådan, har vi så ikke alle sammen, når det kommer til stykket, noget at frygte? Jeg kommer til at tænke på en oplevelse, jeg havde for år tilbage. Det var i Århus. I domkirken, hvor jeg faldt over et ganske særligt kalkmaleri. Mens jeg stod dér, kom der en 3. klasse derhen med deres lærer. Kalkmaleriet forestiller fortidsmenneskers gamle verdensbillede, og er skarpt opdelt i 3 dele. Øverst beskrives den himmelske tilstand, hvor alt er idel lykke og uindskrænket glæde. I midten beskrives det jordiske liv med de byrder og de glæder, der nu engang hører menneskelivet til, og i kalkmaleriets nederste tredjedel udmales så helvedes pinsler og plager i al sin gru. Det bemærkelsesværdige er ikke tredelingen, den kender vi, nej det særlige, det opsigtsvækkende er, at imellem jorden og helvede er der malet en stor, sort tyk streg. Mellem jorden og helvede. Og så hørte jeg læreren spørge sin 3. klasse: Hvorfor tror I så der er den dér sorte streg mellem jorden og helvede? Og børnene, kunne jeg se, de tænkte sig om, og så uden at række en finger i vejret, fordi dét her kom fra hjertet, så sagde én af pigerne, og jeg glemmer det aldrig, hun sagde: Det er fordi, vi ikke skal falde igennem! Så var det sagt så kort og så godt kunne det siges, selvfølgelig: det er fordi, vi skal ikke falde igennem. Det er fordi, vi er på livets side af den sorte streg. Dét er kristendom. Ikke spekulationer om, hvor vi havner, når vi dør, men vished om, at uanset hvilket liv, vi har levet, så falder vi ikke igennem, hverken som levende eller døde. Det fortælles, at Storm P. hver morgen begyndte dagen med en frisk lille morgentur på Frederiksberg kirkegård sammen med sin lille hund, Grog. En morgen, fortælles det, møder han graveren, der akkurat er blevet færdig med at grave hullet til dagens begravelse og nu velfortjent sidder på kanten af graven med sine ben dinglende ned i hullet og tørrer sveden af panden. Storm P. han letter frejdigt på hatten og hilser ham med ordene: Nå, der er nok én, der har fået lov til at være lidt oppe i dag? De fleste vil tænke, når de ser graveren: Pas på, du ikke falder i graven, du kunne risikere slet ikke at komme op igen, men Storm P. han tænker modsat: hvor er det godt, du har fået lov til at være oppe! Og det er jo lige nøjagtig, hvad vi har hver 5

6 morgen: vi har fået lov til at være oppe endnu en dag. Vi er ikke nede i den golde grav, dér kan vi tids nok komme. Lige så vel som det er sørgeligt, når et menneske dør, når en livsbane brydes, ligeså meget som der er grund til at sørge dér, lige så meget er der grund til at glæde sig, når livet det faktisk leves og udfolder sig. At være oppe i dag ikke i morgen eller i næste uge eller om 3 år, men i dag betyder at være på livets side. På livets side af den sorte streg mellem jord og død. Det er ikke, aldrig, i graven og mørket, vi skal finde meningen med livet. Ja, Grundtvig, han kaldte det ligefrem for dødbideri, når vi dristes til at falde hen i sortsyn over den enestående mulighed enhver ny dag giver os for at leve og glædes. Det er egentlig et stærkt udtryk, hvis vi tænker efter: dødbideri at vi bider i døden i utide, når vi ikke tager livet og glæden på os, mens vi har det. Liv og glæde udfoldes i tillid til, at alt er godt Da én af mine sønner lige havde lært at gå, kunne han finde på at stå på det øverste trappetrin og vente på mig. Og i det øjeblik, jeg var halvvejs oppe af trappen, så sprang han i uindskrænket tillid til, at jeg greb ham, hvilket Da én af mine sønner lige havde lært at gå, kunne han finde på at stå på det øverste trappetrin og vente på mig. Og i det øjeblik, jeg var halvvejs oppe af trappen, så sprang han i uindskrænket tillid til, at jeg greb ham, hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Men hvis jeg nu pludselig var trådt et skridt til side fordi så kunne han lære det, hellere i dag end i morgen, at du skal ikke tro på noget, du skal ikke have tillid til nogen i denne verden, ja så ville han have erfaret mistilliden, og resten af livet ville det have været ham forbundet med tvivl og mistanke at springe ind i åbne arme. Vorherre beder os om, at kaste os ind til livet, som sprang vi over i åbne arme jeg selvfølgelig gjorde. Men hvis jeg nu pludselig var trådt et skridt til side fordi så kunne han lære det, hellere i dag end i morgen, at du skal ikke tro på noget, du skal ikke have tillid til nogen i denne verden, ja så ville han have erfaret mistilliden, og resten af livet ville det have været ham forbundet med tvivl og mistanke at springe ind i åbne arme. Vorherre beder os om, at kaste os ind til livet, som sprang vi over i åbne arme, fordi som den pige så det på kalkmaleriet i Århus Domkirke: der er sat en tyk streg mellem os og afgrunden. Alt er godt. Livet holder. Og med den streg, der på kalkmaleriet markerer grænsen mellem liv og død, er der samtidig sat en sort tyk streg under det jordiske liv, fordi det er her, vi skal leve i kærlighed og frygtløs tillid til verden og mennesker og ikke i en helvedes frygt for den død, vi hver dag går et skridt nærmere og hvert sekund er i fare for at nærme os, når mistilliden melder sig og livet bliver til dødbideri. Stregen på dét kalkmaleri er sat dér for at understrege, så det ikke kan overses, at døden ligger under livet. Døden er trådt under fode, døden er underlagt livet, fordi Vorherre har også magten dér. Og derfor er lignelsen om den rige mand og Lazarus jo virkelig slet ikke en fortælling om livet efter døden, men et billede på det menneskeliv, der leves nu; ja, det er os, der lever i denne morgenstund, os der har fået lov til at stå op til endnu en dag, det er os, lignelsen henvender sig til med et ganske enkelt spørgsmål, der måske måske ikke skal vise sig at forstyrre vor søndagsro. Ganske enkelt: Er du den, der sidder lænket uroligt til dit eget helvede og beklager dig over, hvor godt en anden har det? Eller hviler du i Abrahams skød og kan finde fred ved den tro, at Vorherre har givet dig livet til glæde? Så skidt med retfærdigheden. Nogen får mere. Andre får mindre. Men ingen har ingenting at glædes over. Alle har altid et liv at leve. Og livet er livet værd. Kevin Ocksen Asmussen 6

7 Kirkestafetten besøger Løjt kirke Søndag den 22. juni 2014 kl Højmessen begynder kl Haderslev Stift kører denne sommer en kirkestafet, hvor det er muligt for alle i stiftet at besøge særligt udvalgte kirker. Kirkestafetten blev indledt i april og byder indenfor i kirker fra Hedensted i nord til Flensborg i syd. Tidl. sognepræst Jens Bruun fortæller. Kirkestafetten lægger vejen forbi Løjt kirke d. 22. juni kl. 12. Efter rundvisningen er der kaffe i Konfirmandhuset, og inden man går hjem er der desuden mulighed for at komme en tur op i kirketårnet. En folder med datoer for besøg i stiftets øvrige kirker kan hentes i våbenhuset eller rekvireres hos sognepræsten. Gå med! Søndag d. 10. august går vi en tur efter gudstjenesten i Løjt kirke, som begynder kl. 9. Alle er hjertelig velkomne til at gå med Karen Inge Lundby Pinsegudstjeneste på Kalvø Genner menighedsråd indbyder til friluftgudstjeneste på Kalvø mandag d. 9. juni kl Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved rundstykker med pålæg og te/kaffe. Man bedes medbringe egen stol, og i tilfælde af dårligt vejr vil der blive opstillet et telt. Kom og vær med til en festlig gudstjeneste i det grønne, hvor også voksenkoret medvirker. 7

8 Nyt fra kirkegården Vi har haft landskabsarkitekt Niels Junggreen Have, Barsmark, til at hjælpe os med at lave en plan over kirkegården. Tanken er, at vi får gjort kirkegården lysere, venligere og mindre arbejdskrævende. Så der er allerede fældet en del store træer og parken deroppe kraftigt beskåret. Stort projekt, der helt sikkert vil være spændende at følge de næste år. Marianne B. Steffensen 8

9 Kirkebogen Døbte Elias Trip Jonas Skøtt-Sjøgren Martha Ieva Maretti Puisa Alex Mehmeti Jørgensen Mathias Wethje Albjerg Frederik Lundgård Jørgensen Nikolaj Lundgård Jørgensen Ida-Marie Rahr Damm Mie Christiansen Henriette Eva Olofsen Mads Emil Hamann Oscar August Mølhede Thøstesen Tobias Højland Hansen Victor Rønhoff Felix Imanuel Holst Viede Nina Overgaard Tange og Ole Mortensen Gitte Gundtoft Pasgaard Jonas Jensen Krogh Kathrin Wittenkamp og Henrik Struckmann Marianne Fuglsang Welling og Peter Farsinsen Guldbryllup Cathrine og Karl Frederik Paulsen Birthe og Bent Jacobsen Døde Hans Heinrich Petersen Marie Marguerite Lundrup Jessen Nicolai Cornett Else Kristine Holm Christian Holm Arthur Hamann Hans Toft Madsen Eline Christine Leonhardt 9

10 Stoleværket i Løjt kirke I 1782 kom Christian Posselt som ny sognepræst til Løjt. Han var en virksom og praktisk mand, der var grebet af rationalismens tanker. I hans embedstid skete der store fornyelser i kirkerummet. Skibet, korsarmene og tårnrummet blev forsynet med nye stolestader, ja endog korets vestfag blev inddraget, dog med rygløse bænke, så man under prædikenen kunne vende sig mod prædikestolen. Stolestaderne stod adskilligt tættere, end de gør i dag, ligesom der var hugget af hvælvingspillerne for at få flere pladser. 102 låger var der, mod nu blot 50. Kirkens regnskaber bogfører i 1785 en udgift på rigsdaler til forfærdigelse af helt nye stolestader. Og dette var tilmed oven i de 997 rigsdaler, det kostede at opføre de to nye pulpiturer i korsarmene. Kirken har kunnet rumme omkring tusinde mennesker. Stoleværkets staffering Så stod da kirkerummet helt fornyet, og rammeværket og de mere end 170 fyldinger kaldte på kunstnerisk udsmykning. Den opgave blev lagt i hænderne på den 35-årige Aabenraa-maler, Jes Jessen. Pastor Posselt har åbenbart været tilfreds med Jes Jessens løsning af en tilsvarende opgave i sin tidligere sognekirke i Bjolderup. Stoleværket blev malet i en dæmpet mørkegrøn farve. Samtlige fyldinger i låger og faste paneler blev dekoreret med blomster på sort bund. Det er små beskedne buketter, ofte blot en enkelt blomst, men de repræsenterer et fyldigt udvalg af tidens danske og udenlandske haveblomster. Stolegavlene blev stafferet med hvide, draperede tørklæder i samklang med draperierne på prædikestolen. Teksten er med tilladelse fra forfatteren hentet fra bogen Løjt kirke i ni århundreder, skrevet af Jens Bruun, tidl. sognepræst i Løjt. Jessen-rose fra fylding 10

11 Der findes følgende blomster i Jes Jessens blomsterhave i Løjt kirke, botanisk bestemt af slotsgartner, John Henriksen, Gråsten: Aftenpragtstjerne, anemone, fjervalmue, fresia, haveaurikel, haveranunkel, heliotrop, julerose, klokkeranke, kornblomst, lilje, morgenfrue, nellike, påfugleblomst, påskelilje, rose, snerle, solsikke, tulipan, valmue, ærteblomst. Kirkekaffe efter gudstjenesten Der inviteres til kirkekaffe efter gudstjenesten i Konfirmandhuset på disse søndage, hvor menighedsrådet er vært ved en kop kaffe og et stykke kage: Søndag, d. 22. juni i forbindelse med Haderslev Stifts kirkestafet Søndag, d. 27. juli Søndag, d. 31. august Alle er hjerteligt inviterede! 11

12 Gudstjenester Juni Søndag, d. 1. juni Kirkevandring med start i Løjt kirke kl. 9 Søndag, d. 8. juni kl. 10,30 Pinsedag Joh. 14,15-21 Mandag, d. 9. juni Anden pinsedag Joh. 6,44-51 Der henvises til friluftsgudstjenesten på Kalvø Søndag, d. 15. juni kl. 9 (Damsgaard) Trinitatis søndag Matt. 28,16-20 Søndag, d. 22. juni kl. 10,30 1. s.e.trin. Luk. 12,13-21 Efter gudstjenesten fortæller Jens Bruun om Løjt kirke; derefter kirkekaffe August Søndag, d. 3. august kl. 10,30 7. s.e. trinitatis Matt. 10,24-31 Søndag, d. 10. august kl s.e. trinitatis Matt. 7,22-29 Søndag, d. 17. august kl. 10,30 9. s.e. trinitatis Luk. 12,32-48 Søndag, d. 24. august kl. 10,30 (Damsgaard) 10. s.e. trinitatis Matt. 11,16-24 Søndag, d. 31. august kl. 10, s.e. trinitatis Luk. 7,36-50 Kirkekaffe Søndag, d. 29. juni kl. 10,30 2. s.e.trin. Luk. 14,25-35 Juli Søndag, d. 6. juli kl. 10,30 3. s.e.trin. Luk 15,11-32 Søndag, d. 13. juli kl. 9 (Damsgaard) 4. s.e.trin. Matt. 5,43-48 Søndag, d. 20. juli kl. 10,30 5. s.e. trinitatis Matt. 16,13-26 Søndag, d. 27. juli kl. 10,30 6. s.e. trinitatis Matt. 19,16-26 Kirkekaffe Ferie og afløsning Ann Bork Damsgaard varetager de kirkelige handlinger i uge 24, 28, 33. Andagter på Kirketoftens ældrecenter Tirsdag, d. 24. juni kl. 14,30 I juli ingen andagter Tirsdag, d. 26. august kl. 14,30 (altergang) Tyske gudstjenester 8. juni kl august kl. 10,30