Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2. Stenhugger EUD&EUX. Byggeri. Side 1 af 30

Transkript

1 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF2 Stenhugger EUD&EUX Byggeri Side 1 af 30

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Eksamensregler Organisation Information Eksamen Beskrivelse af prøveformer Regler for eksamensafvikling Sanktioner ved overtrædelse af regler Klager over eksamen Eksamensreglement for EUD-elever Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Fagenes formål og profil Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Valgfag formål og profil Struktur og indhold i undervisningsforløbet Faglige mål Fagligt formål, indhold og opgaver Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler Fagintegration Prøver og eksaminer Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer Løbende evaluering Side 2 af 30

3 2.7.3 Afsluttende standpunktsbedømmelse Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag Bedømmelseskriterier Grundforløbsprøven Løbende ajourføring af den lokale undervisningsplan Side 3 af 30

4 1.0 Generelt for skolen 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Det pædagogiske didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech rummer følgende hovedmålsætninger. Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på Learnmark Tech individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på Learnmark Tech hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Side 4 af 30

5 Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter Skolen indgår aktivt i forskellige lokale, nationale og internationale netværk. Målet er endvidere at styrke skolens udvikling inden for følgende områder Kvalitetsudvikling af undervisningen Iværksætteri og innovation Internationalisering Partnerskab med erhvervslivet IT-integration i undervisningen Pædagogiske forsøgs- og udviklingsprojekter Udvikling af fag- og uddannelsestilbud Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og skal endvidere tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. 1 Grundforløb 1. og 2. del. Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni Side 5 af 30

6 Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevens vurdering af undervisningsindhold og metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen (eksamenskarakter). På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget for kontinuerligt at fremme kvaliteten for eleven og dennes udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt karakteren gives. Eksamenskarakteren fremkommer ved eksaminator og censors fællesvurdering af elevens målopfyldelse af de kompetencemål, der gør sig gældende for det pågældende fag jf. fagenes bekendtgørelser. Karakteren skal afgives ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. Karakterer afgives enten efter 7-trinsskalen eller som bedømmelsen bestået/ikke bestået. De enkelte fagbekendtgørelser definerer dette. 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, fx i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om fx sprog- eller matematikkundskaber er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (jf. HB 56 stk. 2). Side 6 af 30

7 1.4 Eksamensregler Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: Organisation Uddannelseslederen er eksamensansvarlig og forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: Udtrukne fag meddeles underviseren 20 arbejdsdage før eksamensdagen, mens elever får meddelelsen ti arbejdsdage før eksamensdagen Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode. Indstilling til eksamen Senest 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal væres skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden ti dage jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr af 22/09/ Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse og dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed jf. 8 i BEK 1009, 22/09/2014. Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er til stede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og inden for et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset i henhold til reglerne for det pågældende fag. Ved projektprøve, er projektet en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Side 7 af 30

8 Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de to lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 jf. 3 i BEK nr. 41, 16/01/2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om Adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekt- eller opgaveafleveringer Anvendelse af hjælpemidler Prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer Eksamensgrundlag det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra Bedømmelsesgrundlag hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer Anvendelse af 7-trinsskala eller anden form for bedømmelse Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 10 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunktet for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag. For mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler kan i særlige tilfælde efter aftale med eksaminator anvendes. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne mm. nr af Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver skal eleven skrive sit navn, fag og niveau op hvert enkelte stykke papir, der udleveres, og besvarelsesarkene nummereres fortløbende. Alt, hvad der ønskes bedømt, skal afleveres samlet. Hvis kladden skal bedømmes, skal der tydeligt henvises til dette. Alt udleveret papir skal afleveres. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig dog ikke den sidste halve time inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter mv. der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskabet og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavende eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende til stede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget. Side 8 af 30

9 1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for at blive tilmeldt til en ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, ). Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Eventuel deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt. Udebliver en elev fra eksamen uden grund, tæller det for et eksamensforsøg Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Er klageren under 18 år og ugift kan klagen også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan indeholde: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål eller deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som inden for en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret inden for en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og eventuelle andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist. Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven. Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, kapitel 10. Side 9 af 30

10 1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever Learnmark Techs eksamensreglement gældende for EUD-elever er vedlagt denne lokale undervisningsplan som bilag. 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet. Møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA-kriterierne) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, samt Hovedbekendtgørelsen ) Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever, som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftale Elever, som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever, som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på inden for de hovedforløb, eleven ifølge sit grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Der er ingen adgangsbegrænsning på stenhugger GF2 EUD & EUX 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Til bedømmelse af grundforløbsprøven bruges censorer / skuemestre, der er godkendt af det lokale uddannelsesudvalg. Selve indholdet af undervisningen på GF2 fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Side 10 af 30

11 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på Learnmark Tech har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. 2.0 Fagenes formål og profil 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Varighed 12 uger Formålet med de uddannelsesspecifikke fag er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Motion og bevægelse i undervisningen Undervisningen tilrettelægges således at mindst 50 % af undervisningen består af fysisk arbejde. Eleverne vil således løbende, og gennem hele uddannelsen, komme til at anvende deres teoretiske viden, i en praktisk sammenhæng. I undervisningen vil der ligeledes være et meget stort fokus på ergonomisk rigtige løft og arbejdsstillinger. 2.2 Grundfag formål og profil Grundfagenes faglige mål opfyldes gennem arbejde med fagligt indhold, som udvider og bidrager til elevens almene og erhvervsfaglige viden. Stoffet vælges med relevans for uddannelsen og erhvervet, så både almene og erhvervsfaglige kompetencer udvikles. Alle grundfag gennemføres i henhold til gældende grundfagsbekendtgørelse. EUD: Matematik F Varighed 2 uger Profil: Matematiske kompetencer og talfærdighed er en forudsætning for at løse såvel teoretiske som praktiske opgaver i en række erhvervsuddannelser. Matematik er samtidigt vigtig i hverdagen. Endelig bibringer matematik borgeren indsigt i samfundet og individets samspil med offentlige myndigheder. Matematikken omfatter metoder til modellering, som forenkler, strukturerer, skaber forståelse og muliggør løsning af opgaver i erhvervet, det private liv og i forholdet til samfundet. Matematik i erhvervsuddannelserne er karakteriseret ved dels at bidrage til den erhvervsfaglige kvalificering, dels at give almene kompetencer, herunder studiekompetence. Side 11 af 30

12 Formål: Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver og til at kommunikere derom. Hvor faget indgår som obligatorisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til elevernes erhvervsfaglige kvalificering, således at de bliver i stand til at foretage beregninger inden for det relevante erhvervsområde. Formålet med matematik i erhvervsuddannelserne er endvidere at give eleven grundlag for videre uddannelse. Teknologi F Varighed 2 uger Profil: Faget teknologi beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter, materielle som immaterielle og forudsætningerne herfor. Teknologi bygger på viden, organisation, teknik og produkt. Faget integrerer konkrete håndværksmæssige færdigheder med en række andre færdigheder, som er nødvendige for at produktudvikle og imødekomme kunde- og brugerbehov. Faget har dermed et praktisk-erhvervsmæssigt sigte. Fagets almene sigte er viden om teknologisk udvikling og om den centrale rolle, som håndværk og teknologi spiller i samfundets udvikling. Formål: Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse for, hvordan man løser virkelighedsnære problemstillinger i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab, og at succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af en række forskellige kompetencer. Disse kompetencer strækker sig fra det håndværksmæssige til det kreative og innovative. Hertil kommer anvendelsen af naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden og kunnen samt brugen af kommunikative færdigheder. Forståelsen opnås gennem konkret arbejde med at udvikle og fremstille produkter på baggrund af idegenerering, undersøgelse af kunders eller brugeres behov samt vurdering af produktet. Det konkrete arbejde i faget skal medvirke til opbygning af elevernes forståelse for den komplekse sammenhæng der er mellem samfundsudvikling, naturvidenskabelig viden, håndværksmæssig kunnen og teknologisk udvikling. Endelig er formålet, at eleverne får erfaringer med arbejdsmetoder, der giver kompetencer til at arbejde med problemorienteret projektarbejde. EUX: Matematik C: Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af Side 12 af 30

13 praktiske opgaver og til at kommunikere derom. Hvor faget indgår som obligatorisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til elevernes erhvervsfaglige kvalificering, således at de bliver i stand til at foretage beregninger inden for det relevante erhvervsområde. Formålet med matematik i erhvervsuddannelserne er endvidere at give eleven grundlag for videre uddannelse. Fysik C: Formålet med faget er at give eleverne indsigt i de fysiske principper og metoder, der danner grundlag for teknik og teknologi samt give forudsætninger for at kunne arbejde med fysikfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevernes forståelse af fysikkens betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. På C-niveau skal faget give eleverne erfaringer med anvendelse af centrale naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete erhvervs- eller almenfaglige problemstillinger, herunder vekselvirkningen mellem teori og praksis. Arbejdet med faget skal udvikle elevens kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for det naturvidenskabelige, teknologiske og tekniske område samt bidrage til elevens almene kompetencer. Teknologi C: Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse for, hvordan man løser virkelighedsnære problemstillinger i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab, og at succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af en række forskellige kompetencer. Disse kompetencer strækker sig fra det håndværksmæssige til det kreative og innovative. Hertil kommer anvendelsen af naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden og kunnen samt brugen af kommunikative færdigheder. Forståelsen opnås gennem konkret arbejde med at udvikle og fremstille produkter på baggrund af idegenerering, undersøgelse af kunders eller brugeres behov samt vurdering af produktet. Det konkrete arbejde i faget skal medvirke til opbygning af elevernes forståelse for den komplekse sammenhæng der er mellem samfundsudvikling, naturvidenskabelig viden, håndværksmæssig kunnen og teknologisk udvikling. Endelig er formålet, at eleverne får erfaringer med arbejdsmetoder, der giver kompetencer til at arbejde med problemorienteret projektarbejde. På C-niveauet har faget en speciel funktion i forhold til eux-uddannelsen, hvor faget kombinerer håndværkets betydning for produktudvikling og innovation med studierettede kompetencer. 2.3 Valgfag formål og profil Der udbydes følgende valgfag på GF2: 1) Støttefag både i teoretiske og praktiske fag. Der udbydes støttefag i faglig tegning & brug af IT, og i værkstedsarbejde. Støttefag giver den svage elev tid og mulighed for at få repeteret og øvet sig og komme på højde med pensum. Side 13 af 30

14 2) Bonusfag der giver mulighed for fordybelse. Der udbydes bonusfag i faglig tegning & brug af IT, og i værkstedsarbejde. Bonusfag giver den stærke elev mulighed for at komme dybere i faget, og derved opnå en større forståelse. 3) Grundfag i matematik, engelsk og tysk Mulighed for valg af andre grundfag end dansk på GF1 Varighed 4 uger for EUD. EUX har ikke valgfag. Side 14 af 30

15 2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet GF2 Stenhugger 20 uger Intro 1 uge Tema 1 8 uger Valgfagstema 2 uger Tema 2 8 uger GF - Prøve 1 uge Teknologi 1 uge Matematik 1 uge Valgfag 1 uge Førstehjælp, Brand, Epoxy Teknologi 1 uge Matematik 1 uge Valgfag 1 uge Rullebukkestillads, Truck-B GF2 Stenhugger Intromodul: Varighed 1 uge Intromodulet er en del af det uddannelsesspecifikke fag. Formålet med intromodulet er dels at introducere eleverne til det at gå på Learnmark Tech, men det er også her eleverne skal skabe de (første) relationer, som skal give dem tryghed og lyst til at fokusere på den valgte uddannelse. I intromodulet afklares det hvilke kompetencer eleven tidligere har opnået og der laves en individuel uddannelsesplan for eleven. Eleven vælger desuden (sammen med læreren) hvilke valgfag han/hun vil vælge på grundforløbet. Side 15 af 30

16 På stenhuggeruddannelsen introduceres eleverne til værkstedet, værktøjer samt små opgaver i skrifttegning og hugning. Særligt fokus på intromodulet er på samarbejdsøvelser og på info om valg og muligheder. Tema 1: Grundlæggende faglighed Varighed 8 uger Tema 1 er sammensat af: 5 uger uddannelsesspecifikt fag incl. kurserne Førstehjælp, Elementær brand og Epoxy og isocyanater 1 uge teknologi 1 uge matematik 1 uge valgfag Tema 1, uddannelsesspecifikt fag incl. førstehjælp og brand Varighed 5 uger På tema 1 er det den grundlæggende faglige viden og kunnen der er i fokus. Eleverne skal arbejde med kløvning og hugning af forskellige stenarter, samt viden om de gængse stentyper der anvendes i stenhuggerbranchen. Eleverne lærer at arbejde med fagets almindelige håndværktøj, så som stok- og riffelhammer, kantjern, spids, tand- og bredmejsel, tryklufthammer og bor, samt viden om slibe og vedligeholdelse af værktøjet. På Tema 1 arbejder eleverne mest individuelt og skal lære begrebet stolt håndværk, herunder måleteknikker og nøjagtighed. Der ligges stor vægt på produktets håndværksmæssige kvalitet og æstetik. Eleverne arbejder med grundlæggende tegningslære og frihåndstegning, og eleven lærer at udarbejde og anvende digitale arbejdstegninger. Skrifttegning og hugning er ligeledes en del af undervisningen. På Tema 1 ligges der stor vægt på sikkerhed og arbejdsmiljø og eleverne bliver undervist i førstehjælp og brandslukning. Certifikatfag: Førstehjælp Eleverne opnår viden, færdigheder og holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde genoplivning og førstehjælp svarende til mellem niveau, jf. Dansk Førstehjælpsråd, DFR. Mellem niveau består af: Livreddende førstehjælp, LRF Hjerte-lungeredning, HLR Førstehjælp ved tilskadekomst, TSK Førstehjælp ved sygdom, SGD Side 16 af 30

17 Elementær brand Formål og profil: Eleverne opnår viden, færdigheder og holdninger, der gør dem i stand til at brandforebygge og yde trinvis brandbekæmpelse ved: Yde trinvis brandbekæmpelse Anvende håndslukkere Redning og alarmering Epoxy og isocyanater Eleverne lærer at arbejde med epoxy og isocyanater på en sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde i forhold til dig selv og dine omgivelser. Tema 1, teknologi Varighed 1 uge I faget teknologi arbejder eleverne frem mod deres eget produkt. I processen arbejdes med en nysgerrig, selvstændig, kreativ og undersøgende tilgang til faget. Succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af en række forskellige kompetencer ved følgende delelementer: Formulering af problemer Opstilling af løsningsmuligheder Bearbejdnings og fremstillings principper Miljømæssige aspekter i forbindelse med produktion Materialevalg under hensynstagen til produktion, funktion og pris Tema 1, matematik Varighed 1 uge På uddannelsen vælges geometri som det valgfrie faglige emne iht. bekendtgørelsen. Undervisningen opdeles i 2 moduler, der hver er opdelt i yderligere 2. Tilsammen sikrer dette, at eleven kommer gennem pensum. Moduler er følgende: Tal- og symbolbehandling (modul a og b): De fire regningsarter Brug af lommeregneren Gang og dividere med multiplum af 10 Metersystemet og omregning af enheder Brøker og decimaltal og afrunding Procent- og forholdsregning Formler og ligninger Simpel ligningsløsning Side 17 af 30

18 Geometri (modul a og b): Areal Målestoksforhold Rumfang Massefylde Pythagoras og Trigonometri i retvinklede trekanter Tema 1, valgfag Varighed 1 uge Valgfagene foregår løbende på tema 1, eksempelvis en gang om ugen. Faglig tegning & brug af IT, støttefag og bonusfag Varighed 1 uge Støttefag giver den svage elev tid og mulighed for at få repeteret og øvet sig og komme på højde med pensum. Bonusfag giver den stærke elev mulighed for at komme dybere i faget, og derved opnå en større forståelse. Matematik, støttefag Støttefag giver den svage elev tid og mulighed for at få repeteret og øvet sig og komme på højde med pensum. Internationalisering, bonusfag Varighed 1 uge på tema1 + 2 uger på valgfagstema. Elevgruppen er elever indenfor Byggeri GF2, der har lyst og mulighed for 2 uger s ophold i udlandet, i øjeblikket samarbejdes med Island og Finland omkring dette. Valgfaget i tema 1 er på 1 uge og omfatter de indledende forberedelser før selve besøget på 2 uger. Før besøget vil der blive arbejdet med de arbejdsbetinget faglige og menneskelige kulturforskelle. Da kommunikationen i modtager landene foregår på engelsk, vil eleverne før rejsens påbegyndelse modtage undervisning i teknisk engelsk i forhold til faget. Dette vil være med til at styrke mobiliteten for eleverne. Under opholdet udarbejder eleverne en personlig port folie i forhold til arbejde med arbejdsopgaver og virksomheds besøg. Port folien vil ved hjemkomst, i et fælles samarbejde med de deltagende elever blive brugt som grundlag for en offentlig pressemeddelelse. Engelsk, grundfag Varighed 1 uge på tema1 + 1uge på tema2 Identitet: Fremmedsprog styrker hensigtsmæssig kommunikation og giver adgang til viden om erhvervsforhold, samfundsforhold og kultur på tværs af sproglige grænser og barrierer og til at handle på denne viden. Side 18 af 30

19 Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at lytte, at læse og at skrive. Gennem berøringsflader og tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag bidrager faget til uddannelserne med et internationalt perspektiv og med konkrete erhvervsrettede og almene fremmedsproglige kompetencer, der medvirker til at styrke og understøtte mobilitet og kompetenceudvikling. Fremmedsprog i erhvervsuddannelserne hviler på to ben det erhvervsfaglige og det almene. Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder og kompetencer, herunder fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Gennem arbejde med faget kan eleven opnå viden om engelsksproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge. Eleven kan dermed styrke sine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsproget indgår. Tysk, grundfag Varighed 1 uge på tema1 + 1uge på tema2 Identitet: Fremmedsprog styrker hensigtsmæssig kommunikation og giver adgang til viden om erhvervsforhold, samfundsforhold og kultur på tværs af sproglige grænser og barrierer og til at handle på denne viden. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at lytte, at læse og at skrive. Gennem berøringsflader og tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag bidrager faget til uddannelserne med et internationalt perspektiv og med konkrete erhvervsrettede og almene fremmedsproglige kompetencer, der medvirker til at styrke og understøtte mobilitet og kompetenceudvikling. Fremmedsprog i erhvervsuddannelserne hviler på to ben det erhvervsfaglige og det almene. Formål: Formålet med undervisningen i tysk er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder og kompetencer, herunder fremme kommunikative, kulturelle og internationale kompetencer. Gennem arbejde med faget kan eleven opnå viden om tysksproglige kulturer i forhold til erhverv og samfund samt i almene og personlige sammenhænge. Eleven kan dermed styrke sine forudsætninger for mobilitet, beskæftigelse og kompetenceudvikling og forudsætninger for at kunne kommunikere og varetage arbejdsopgaver, hvori fremmedsproget indgår. Side 19 af 30

20 Valgfagstema Varighed 2 uger Stenhuggerværksted, støttefag og bonusfag Her er der mulighed for eleverne at få løst de opgaver de mangler eller gerne vil udfordres mere i. Der arbejdes med de to gængse stentyper, granit og sandsten, der anvendes i stenhuggerbranchen. Eleverne får en viden om forskelle og forskellige arbejdsmetoder i de to stentyper. Faglig tegning & brug af IT, støttefag og bonusfag Varighed 1 uge Støttefag giver den svage elev tid og mulighed for at få repeteret og øvet sig og komme på højde med pensum. Bonusfag giver den stærke elev mulighed for at komme dybere i faget, og derved opnå en større forståelse. Internationalisering, bonusfag 1 uge på tema1 + 2 uger på valgfagstema. Elevgruppen er elever indenfor Byggeri GF2, der har lyst og mulighed for 2 uger s ophold i udlandet, i øjeblikket samarbejdes med Island og Finland omkring dette. Valgfaget i tema 1 er på 1 uge og omfatter de indledende forberedelser før selve besøget på 2 uger. Før besøget vil der blive arbejdet med de arbejdsbetinget faglige og menneskelige kulturforskelle. Da kommunikationen i modtager landene foregår på engelsk, vil eleverne før rejsens påbegyndelse modtage undervisning i teknisk engelsk i forhold til faget. Dette vil være med til at styrke mobiliteten for eleverne. Under selve opholdet vil der sammen med modtagerlandet elever, blive arbejdet med husbygning i henhold til de gældende regler der er for det pågældende land. Under opholdet udarbejder eleverne en personlig port folie i forhold til arbejde med arbejdsopgaver og virksomheds besøg. Port folien vil ved hjemkomst, i et fælles samarbejde med de deltagende elever blive brugt som grundlag for en offentlig pressemeddelelse. Tema 2: Varighed 8 uger Tema 2 er sammensat af: 5 uger uddannelsesspecifikt fag incl. rullebukkestillads 1 uge teknologi 1 uge matematik 1 uge valgfag Side 20 af 30

21 Tema 2, uddannelsesspecifikt fag incl. rullebukkestillads og Truck-B certifikat Varighed 5 uger Stenhuggerværkstedet: Eleverne arbejder videre på deres opgaver fra Tema 1. Stensaven introduceres for eleverne. Tema 2, teknologi Varighed 1 uge Fortsættelse af det beskrevne forløb under tema 1 Tema 2, matematik Varighed 1 uge Fortsættelse af det beskrevne forløb under tema 1 Tema 2, valgfag Varighed 1 uge Fortsættelse af det beskrevne forløb under tema 1 Certifikatfag: Rullebukkestillads Eleverne kan opstille, ændre og nedtage rulle- /bukkestilladser i henhold til brugsanvisningen for pågældende stilladsopstilling samt gældende lovgrundlag, således at stilladset er sikkert at arbejde på for de brugere, der efterfølgende skal anvende stilladset ved: Kendskab til gældende lov Følge en brugsanvisning for pågældende stillads Varetage egen og andres sikkerhed ved opstilling Ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører Vurdere stilladsmateriellet er forsvarligt, dvs. uden skadelig råd og korrosionsskader Gaffeltruck certifikat B Eleverne kan føre og betjene gaffeltrucks og selvkørende gaffelstablere, foretage daglig vedligeholdelse af gaffeltrucks og gaffelstablere. Grundforløbsprøven Grundforløbsprøven er en praktisk huggeprøve. Eleven har 6 timer til at løse prøven, og bliver bedømt i emner som behugning, bogstavshugning, arbejdsmiljø og om stenen overholder mål og vinkler. Side 21 af 30

22 2.5 Faglige mål Følgende mål fra Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til stenhugger 2 bliver berørt i ovenstående undervisningsforløb. 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven, medmindre andet fremgår af stk.7. opfylde betingelserne i stk Stk.2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Stenhugnings-, renoverings- og restaureringsarbejde samt bygningshistorie og stilarter. 2) Identifikation og tegning af skrifttyper og stilarter ved anvendelse af teknikker til gengivelse af skrifttyper på eksisterende gravstene og monumenter. 3) Arbejdstegninger. 4) Planlægning og kvalitetssikring. 5) Identifikation og tegning af skrifttyper. 6) Identifikation af stilarter. 7) Behugningsgrader på naturstenens overflader. 8) Genkendelse af matematikken i praktiske situationer. 9) Gængse stentyper, der anvendes i stenhuggerbranchen. 10) Almindligt håndværktøj, der anvendes i stenhuggerbranchen. 11) Teknik i forbindelse med kløvning af natursten. 12) Stenbrænding. 13) Arbejdsmiljø, sikkerhed og brug af personlige værnemidler, samt sikkerhed ved brug af ilt og gas. 14) Anhugning og løfteteknik. 15) Anvendelse af tal og symboler, der repræsenterer kendte forhold, samt enkle formeludtryk i deres grundform. 16) Fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske opgaver. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Analyse, udflugtning og udmåling af flader, udførelse af kantsætning, bredmejsling, spidsmejsling, stok- og riffelhugning samt skorrering, tandhugning, slibning og polering med håndværktøj under hensyntagen til behugningsstandarder. 2) Udførelse af skriftarbejde som håndarbejde, hvor skriften er skitseret, spatieret, ridset og hugget. 3) Stenkløvning under vejledning. 4) Modelleringsarbejde og afformningsarbejder efter model ud fra normer og anvisninger. 5) Profilhugning med håndværktøj og maskinel bearbejdning. 6) Anhugning og løfteteknik. 7) Skærearbejde med vinkelsliber. 8) Udføre arbejdstegninger med opstalt, plan, sidebillede, med signaturer og behugningsskema og ved hjælp af it. 9) Anvendelse af matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund. 10) Anvendelse af tal og symboler, der repræsenterer kendte forhold, samt enkle formeludtryk i deres grundform. 11) Gennemførelse af et produktudviklingsforløb bestående af faserne produktprincip, produktudformning og evaluering. 12) Udføre stenbrænding. 13) Anvendelse af enkle beregninger ved brug af fysiske formler, specielt inden for energiområdet. 14) Stenbaksning under hensyn til sundt arbejdsmiljø. 15) Skrifthugning på forblæste granitemner ved anvendelse af luftværktøj. 16) Fladebehugning ud fra rå flade kantsætning, flugtning, spidshugning, stokhugning og riffelhugning. 2 udskriftdato: Side 22 af 30

23 17) Behugning af flader som er på vinkelrette på hinanden, med forskellige behugningsgrader. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) identificere tegninger af skrifttyper og stilarter, ved anvendelse af teknikker til gengivelse af skrifttyper på eksisterende gravstene og monumenter, 2) udføre skriftarbejde i skitseret, spatieret, ridset og hugget skrift som håndarbejde, 3) udføre kløvning af forskelligeartede blokke, 4) analysere, identificere, udflugte og udmåle flader og udføre kantsætning, bredmejsling og spidsmejsling, stok- og riffelhugning samt skorrering, tandhugning, slibning og polering med håndværktøj og under hensyntagen til behugningsstandarder, 5) udføre profilhugning med håndværktøj og maskinel bearbejdning, 6) under vejledning udføre skærearbejde med vinkelsliber, 7) udføre anhugning og løfteteknik, 8) læse samt udføre tegningsmateriale og skabeloner, 9) beherske skitsering med blyant som led i udformning og konkretisering af et produkt og anvende relevante krav eller standarder i udviklingen af produktet, 10) selvstændigt opsøge viden om nye konstruktioner, materialer og arbejdsteknikker inden for faget, 11) planlægge og udføre enkle produktudviklingsforløb bestående af problemanalyse, produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse, produktion og evaluering, 12) redegøre for problemstillinger som miljø og sikkerhed i relation til produktion, energiforbrug og bortskaffelse af et produkt. 13) udføre enkle arbejdsopgaver inden for stenhuggerfaget, herunder foretage udvælgelse af materialetyper, opmåling, overfladebehandling, og skrifthugning og 14) arbejde under hensyntagen til arbejdsmiljø og sikkerhed. Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 1) Matematik på F-niveau, bestået. 2) Teknologi på F-niveau, bestået. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav til opstilling af rulle- og bukkestillads. 2) Gaffeltruck certifikat B. 3) Arbejde med epoxy og isocyanater, 5 i bekendtgørelse nr. 292 af 26. april ) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september ) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september ) Det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbet med mindst 02 som standpunktskarakter. Stk. 7. Elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne efter erhvervsuddannelseslovens 66 y, stk. 1, nr. 2, er undtaget fra det i stk. 6, nr. 6 nævnte krav. Stk. 8. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven ud over kravene i stk. 2-6, have gennemført følgende grundfag: 1) Dansk på C-niveau. 2) Engelsk på C-niveau. 3) Samfundsfag på C-niveau. 4) Matematik på C-niveau. 5) Teknologi på C-niveau. 6) Fysik på C-niveau. Side 23 af 30

24 2.6 Fagligt formål, indhold og opgaver Eleverne har gennem grundforløbet arbejdet med grundlæggende viden og forståelse for stenhuggerfaget og har fået mulighed for at opnå forståelse for begrebet stolt håndværk. Eleverne har endvidere opnået kompetencer, viden og færdigheder inden for grundlæggende dele af stenhuggerfaget. Matematik C: I matematik C arbejdes der med blandt andet med færdigheder indenfor: Regnearter, reduktion af bogstavudtryk, brøker, potens og rødder. Derudover arbejdes der med at løse teoretiske og praktiske matematiske opgaver ved hjælp af matematiske modeller. Der undervises ud fra bogen: Teknisk Matematik af Preben Madsen fra Erhvervsskolernes Forlag. Undervisningen er hovedsageligt tavlebaseret, og meget af undervisningen er også tilrettelagt som individuel eller gruppebaseret træning og fordybelse. Formålet er, at styrke elevens regnefærdigheder og udvikle elevens matematiske sprog. Undervisningen tilrettelægges sådan, at den opbygger elevens evne til at handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik. I matematik har vi omlagt en del af elevtiden til omlagt skriftlighed. Her træner eleverne regning med læreren, som fungerer som vejleder og bedømmer. Denne omlagte skriftlig udgør ca. 30 timer og er placeret på GF1, således eleverne kan bevare og udvikle deres matematikfaglighed fra grundskolen, inden de starter på C-niveau på GF2. Denne prioritering er gjort ud fra, at eleverne meget gerne skal vælge matematik A som valgfag på Hovedforløb 3, da dette er en forudsætning for at læse videre til ingeniør, hvis eleven på et senere tidspunkt skulle ønske dette. Fysik C: Fysik C er opbygget på en måde at eleverne fået indsigt på fagets principper, begreber og metoder, samt hvordan man anvender disse ved løsning af konkrete erhvervs- eller almenproblemstillinger. I fysik C arbejder vi projektbaseret, og i hvert projektforløb bliver eleverne introduceret til det grundlæggende og relevante fysiske stof. Gennem forløbet bliver stoffet gradvist mere komplekst og tæt knyttet med deres EUD fag. Forløbet slutter med et tværfagligt projekt, hvor eleverne skal vise den viden, som de har opnåede og relatere dette til projektets problemstilling. Undervisning forgår primært efter flipped-classroom principper, hvor elever arbejder i grupper. De fysiske emner som er mest oplagte i forhold til at skabe synergi med elevernes erhvervsfaglige uddannelse er energi, varme og mekanik. Teknologi C: Teknologi har at gøre med proces, hvori der fremstilles et produkt med afsæt i at der er nogle problemer der skal løses. Side 24 af 30

25 Starten er en teknologisk rejse tilbage i tiden med en selvvalgt teknologi som ledsager. Eleverne arbejder sammen i par undervejs for at skaffe sig viden og informationer om den valgte teknologi. Her lægges de første teknologi grundbegreber fast. I snævert samarbejde mellem flere fag, herunder den håndværksfaglige del, prøver eleverne for første gang i grupper at tage ansvar for at gennemføre et forløb med et faslagt tema og begrænsninger. De skal udforme forslag til løsninger af problem og vælge en løsning, der bliver til et konkret færdigt bud på løsning. De fremtidige udfordringer, der vil påvirke bygge og anlægsvirksomhed, danner rammen om det projekt der leder op til afslutningen at teknologi C forløbet og eksamen. De store temaer, klima, miljø og begræsningen af naturressourcer vil oftest være en del af rammen. Hvis det er muligt læner projekterne her sig op af de håndværksfaglige projekter der løber parallelt. Således kan problemorienterede produktudvikling have afsæt i en konkret håndværksmæssig virkelighed. Eleverne udfordres til at se på samfundsbetydende forhold og inspireres til at beskæftige sig problemorienteret med disse. Der arbejdes med systematisk at skaffe sig viden, bearbejde denne og lade sig inspirere til produkter der kan medvirke til løsning af de skitserede problemer. Der arbejdes med konkret udformning af produktet og der arbejdes at dokumentere resultaterne i en rapport. Et eksempel kunne være genbrug af gamle sten til byggeelementer i nye byggeprojekter Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler Den læring eleverne skal opnå ifølge målpindene i punkt 2.5 opnås gennem det beskrevne forløb i punkt 2.4. Fagene på C-niveau: Målene i de enkelte undervisningslektioner tager udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 1009: Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne. Underviserne udmønter disse målepinde i en naturlig progression, som danner afsæt for gennemførslen af undervisningen i det enkelte fag. Denne progression beskrives i Lectio, og er til enhver tid synlige for eleverne og offentlige tilgængelige Fagintegration Uddannelsen indeholder følgende grundfag: EUD: Teknologi F og Matematik F. Teknologi F: Faget teknologi F integreres i det uddannelsesspecifikke fag således at eleverne arbejder med teknologiske og håndværksfaglige problemstillinger samtidigt. Elevens arbejde dokumenteres i en port folie som danner grundlag for den løbende evaluering. Matematik F: Eleverne vil opleve, at arbejdet med de matematikfaglige emner og moduler tager afsæt i faglige tematikker. Mål og vægt tager eksempelvis afsæt i de materialer og tolerancer, der sædvanligvis arbejdes med inden for faget. Procenter integreres i forståelse af rabat og fortjeneste. Side 25 af 30