Velkommen til Lægedage 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til Lægedage 2015"

Transkript

1 Velkommen til Lægedage 2015 Når personalet får mistanke om demens. Sygeplejerske Joan Buchholtz Overlæge Elisabeth Gundtoft Elmo Elisabeth Gundtoft Elmo 1 Lægedage

2 Dagens program 9:00 9:10 Præsentation af kursus, undervisere og deltagerne 9:10 10:00 Fakta om hjernen 10:00 10:30 Udredning 10:30 10:55 Pause 10:55 11:55 Opmærksomhedspunkter :00 Evaluering Elisabeth Gundtoft Elmo 2 Lægedage

3 Fakta om hjernen vejer gennemsnitligt 1375 gram er badet i ca. 150 ml cerebrospinalvæske Udgør 2-3% af kropsvægten men bruger 20 % af hele legemets iltforbrug Antallet af hjerneceller/neuroner i den menneskelige hjerne er 100 milliarder. Hver enkel af neuronerne har i gennemsnit synaptiske forbindelser til andre neuroner Elisabeth Gundtoft Elmo 3

4 Udvikling af synapser Elisabeth Gundtoft Elmo 4

5 Menneskehjernens opbygning Elisabeth Gundtoft Elmo 5

6 Krybdyrhjernen Den primitive hjerne Styrer vores instinkter rettet mod det at overleve og formere: sex, mad og magt. Styrer også helt basale funktioner som åndedræt, hjerterytme, fordøjelse og sanseapparat Er nyttig i visse situationer, prioriterer kamp og flugt. Er en barriere for at tænke rationelt, logisk og analyserende Elisabeth Gundtoft Elmo 6 Lægedage

7 Dyrehjernen Det limbiske system Styrer vores sociale relationer og positive og negative følelsesreaktioner Styrer vores umiddelbare udtryksformer og dele af vores hukommelse og bedømmelse af hvad der er værdifuldt Styrer vores hormon system, søvncyklus, appetit og seksualitet. Prioriterer følelser fremfor anden information Er en barriere for at nyindlære med intellektet hvis vores følelser siger at det ikke er rigtigt. Elisabeth Gundtoft Elmo 7 Lægedage

8 Menneskehjernen Neocortex/ hjernebarken (80%) Styrer evnen til at tænke, tale, se, høre og konstruere. 1. Pandelappen: problemløsning, viljestyrke, planlægning, dømmekraft = vi kan forestille os en konsekvens af en handling, fjerne os fra automathandlinger 2. Berøring og motorik 3. Nakkelappen: synscentrum 4. Tindingelappen: hørelse og sprog Elisabeth Gundtoft Elmo 8 Lægedage

9 Samspil Kaster nogen en sten efter dig vil Cortex analysere form, farve og hastighed Det limbiske system gøre dig bange Reptilhjernen få dig til at dukke dig Lægedage Elisabeth Gundtoft Elmo 9

10 Elisabeth Gundtoft Elmo 10

11 Hjerneskader Apopleksi Traumatisk hjerneskade Tumorer (svulster) Abscesser (pusansamling) Infektioner Elektrisk stød Skader efter iltmangel (f.eks. kvælning, drukning og selvmordsforsøg) Forgiftning (ved f.eks. medicin, opløsningsmidler, alkohol og narkotika) Metaboliske (stofskifterelaterede) og ernæringsmæssige sygdomme. Elisabeth Gundtoft Elmo 11 Lægedage

12 Hvad er demens? 15

13 Et syndrom Et syndrom er en betegnelse for en tilstand med fælles symptomer, som kan være fremkaldt af mange forskellige årsager Elisabeth Gundtoft Elmo 13 Lægedage

14 Demens i Danmark Antal demente Ca i Region Hovedstaten Antal nye tilfælde per år ca = 1 nyt tilfælde hver ½ time Total omkostninger 15 milliarder DKK Elisabeth Gundtoft Elmo 14

15 Demens= svigtende hjernefunktion Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. Viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Kommer ofte snigende. Er ikke en akut sygdom Kan ikke vurderes, hvis man er svækket af feber eller bevidsthedspåvirket Kan ikke vurderes, hvis man er medicin påvirket Kan ikke vurderes, hvis man drikker store mængder alkohol Lægedage Elisabeth Gundtoft Elmo 15

16 Indtil videre Svækket intellektuel funktion som følge af en hjernesygdom Alzheimers sygdom er den hyppigste Elisabeth Gundtoft Elmo 16

17 Udredning fordi Hver sygdom har sin egen årsag og forløb Behandlingen er forskellig fra sygdom til sygdom Nogle sygdomme kan helbredes Jo mere præcis information vi kan give desto bedre kan vi hjælpe og vejlede patienter, pårørende og kommunen Elisabeth Gundtoft Elmo 17

18 Case 1 87 årig mand henvises til egen læge obs. demens. Møder ledsaget af hustru. Er selv ubekymret men erkender at være bedst tilpas i egen rutiner og ikke væsentligt interesseret i sociale aktiviteter eller husholdning. Læser fortsat gerne. Hustru bekræfter. Er 15 år yngre og meget udadvendt. Oplever at ægtefællen har trukket sig gennem ca. 1 år, har svigtende hukommelse for nye informationer, men ingen praktiske færdighedstab. Elisabeth Gundtoft Elmo 18 Lægedage

19 fortsat Tidl. KZ fange. Kendt med forhøjet blodtryk og atrieflimmer. Ryger og drikker ikke Medicin: Selo-Zok, Amlodipin, Marevan MMSE 23 CT af hjerne med atrofi Normal neurologisk undersøgelse Normale blodprøver Elisabeth Gundtoft Elmo 19 Lægedage

20 Udredning egen læge Blodprøver og EKG 1. SR, CRP, Hgb, Erythrocyt, MCV, Natrium, Kalium, Kreatinin, Glukose, Calcium, ion Albumin (ALAT) Folat, Cobalamin (B-12,) TSH T3 og T4, 25-OH-Dvitamin evt. WR Objektiv undersøgelse - almen somatisk og neurologisk - vurdering af stemningsleje og adfærd MMSE urskive CT scanning af hjernen Elisabeth Gundtoft Elmo 20

21 EKG Elisabeth Gundtoft Elmo 21

22 Elisabeth Gundtoft Elmo 22

23 Fejlkilder Elisabeth Gundtoft Elmo 23

24 Case fortsat Hustru er umiddelbart derefter kortvarigt fraværende fra hjemmet Patienten findes af venner forvirret og desorienteret i hjemmet, da de kigger ind til ham Indlægges kortvarigt til observation og udskrives. Der foreligger en CT-C fra sidste måned med atrofi. /dement/. Kan nu ikke lades alene. Kramper i hjemmet Indlægges og skannes Forslag til opmærksomhedspunkter? Elisabeth Gundtoft Elmo 24 Lægedage

25 MMSE opfylder sit oprindelige formål som 1. en kort screeningstest, der kvantitativt måler sværhedsgraden af kognitiv forringelse 2. er i stand til dokumentere kognitive ændringer over tid. 3. kan ikke stå alene som redskab til diagnosticering af demens. Elisabeth Gundtoft Elmo 25

26 CT skanner Elisabeth Gundtoft Elmo 26

27 Billed-diagnostik Man kan ikke stille en demensdiagnose alene ved en skanning, uanset hvilken skannings type man gør brug af. 1. Den kan udelukke visse sygdomme 2. Støtte mistanken om en bestemt demenstype Elisabeth Gundtoft Elmo 27 Lægedage

28 CT skanning Leucoariose Blodprop Elisabeth Gundtoft Elmo Meningeom 28

29 Elisabeth Gundtoft Elmo 29

30 National Institute on Aging (NIA) og Alzheimer's Association (AA) offentliggjorde i maj 2011 et forslag til reviderede og opdaterede diagnosekriterier for demens. Arbejdsgruppen foreslår, at diagnosen demens stilles, når en patient har kognitive eller adfærdsmæssige (neuropsykiatriske) symptomer, der opfylder følgende fem betingelser: 1) Symptomerne påvirker evnen til at fungere arbejdsmæssigt eller udføre vante aktiviteter; og 2) Tilstanden udgør en forringelse i forhold til det tidligere funktionsog præstationsniveau; og 3) Symptomerne kan ikke forklares af delir eller psykiatrisk sygdom; 4) Den kognitive svækkelse er blevet påvist og diagnosticeret ved en kombination af a. anamnestiske oplysninger fra patienten og en informant med godt kendskab til vedkommende; og b. en objektiv kognitiv vurdering i form af enten en kognitiv screening (en mental statusundersøgelse) eller en neuropsykologisk undersøgelse. Elisabeth Gundtoft Elmo 30 Lægedage

31 fortsat 5) Den kognitive eller adfærdsmæssige forringelse involverer mindst to af følgende domæner: a. Svækket evne til at tilegne sig og huske ny oplysninger. b. Svækket dømmekraft, overblik og evne til at løse komplekse opgaver (eksekutive funktioner). c. Svækkede visuelt-rumlige færdigheder. d. Svækkede sproglige færdigheder (tale, læsning, skrivning). e. Ændringer i personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse. Elisabeth Gundtoft Elmo 31 Lægedage

32 Fordeling Elisabeth Gundtoft Elmo Lægedage 32

33 Fordeling Primær neurodegenerativ Alzheimer, FTD, mb.parkinson, Lewy Body, Chorea Huntington, Atypisk Parkinson(MSA, PSP, CBD), ALS Vaskulær Postapoplektisk, multiinfarkt, småkars sygdom, CADASIL, iltmangel Andet Infektioner (Syfilis, Borellia, AIDS, Creutzfeldt-Jacobs) Rumopfyldende proces Forgiftning (alkohol, tungmetaller) Metabolisk (myxoedem, vitaminmangel) Elisabeth Gundtoft Elmo 33

34 Alzheimers sygdom Elisabeth Gundtoft Elmo 34

35 Alzheimers sygdom NIA-AA 2011 Opfylder de formelle demenskriterier Snigende debut og gradvis udvikling Funktionstab dokumenteret ved anamnese og objektiv undersøgelse Tidligste symptomer er svækket hukommelse (>90%) sprogforstyrrelse, problemer med komplekse problemstillinger, svækket stedsans og rumlige problemer Betydende cerebrovaskulær sygdom og andre neurologiske sygdomme må ikke kunne forklare symptomerne Elisabeth Gundtoft Elmo 35 Lægedage

36 Elisabeth Gundtoft Elmo 36

37 Neuron og synapse En nerveimpuls rejser fra celle legeme(body) til venstre en anden celle til højre. Den venstre ende af en neuron består af specielle forlængelser, kaldet dentritter, som modtager informationen og bærer det elektrokemiske signal til celle-legemet (body). Neuronet har sin egen forlængelse, kaldet et axon, som sender signalet videre. Neuronerne taler sammen gennem elektrokemiske signaler, som rejser fra en hjernecelles axon til den næstes dentrit, til den næste og så videre. Hjernecellernes forbindelsesled kaldes synapser, og neuronernes kommunikation kaldes synaptisk transmission. Lægedage Elisabeth Gundtoft Elmo 37

38 Skadevirkning Elisabeth Gundtoft Elmo 38

39 Elisabeth Gundtoft Elmo 39

40 PAUSE Elisabeth Gundtoft Elmo 40

41 Hvordan kommer vi i gang? Oplysninger fra både patient og pårørende eller jeres observationer 1. Hvem er bekymret? 2. Hvem har taget initiativ? 3. Hvorfor er der bekymring? Tidligere sygdomme Aktuelle symptomer Dagligt funktionsniveau Nylige Indlæggelser( mange?) Aktuel medicin( meget? administration?) KRAM faktorer Pårørendebelastning Socialt Kontakt til pårørende (Tlf. etc) Elisabeth Gundtoft Elmo 41

42 Mistanken er vakt Svigtende hukommelse Svigtende overblik Svigtende interesse Svigtende stedsans Svigtende pengesans Svigtende hygiejne Ændret adfærd Mistroisk Hjemmet roder Vægttab Ulykker Medicin svigt Indlæggelser Fald Hallucinationer Elisabeth Gundtoft Elmo 42

43 Overvejelser Gammel og glemsom Ung og stresset Elisabeth Gundtoft Elmo 43

44 Case 2 56 årig mand henvises af egen læge Møder uledsaget Har været sygemeldt nu i 6 måneder på grund af stress. Sidder i en lederstilling. Omgivelserne er bekymrede, især en bekendt med Alzheimer i familien. Skal tilbage på sin arbejdsplads om ca. 1 mdr. i en anden stilling. Elisabeth Gundtoft Elmo 44 Lægedage

45 fortsat Mangler struktur og overblik (bevidnet af arbejdsgiver) Kan læse men ikke fastholde tekst Kan ikke huske navne eller datoer Er selv bekymret Mener sig ikke deprimeret Dårlig søvn Kører fortsat bil med GPS Elisabeth Gundtoft Elmo 45 Lægedage

46 fortsat Tobak, alkohol, medicin: nej Normal neurologisk undersøgelse MMSE 28, ACE 86, tab ved genkaldelse Normal neurologisk undersøgelse MR-C normal Henvises til LBP, FDG-Pet og neuropsykologisk undersøgelse Elisabeth Gundtoft Elmo 46 Lægedage

47 Alzheimers sygdom Allerede i den tidlige fase karakteriseret ved udfældning af særlige uopløselige proteinstoffer : Beta amyloid Tau Fosforyleret tau Elisabeth Gundtoft Elmo 47 Lægedage

48 Elisabeth Gundtoft Elmo 48

49 FDG-PET funktionsundersøgelse Cindee Madison and Susan Landau, UC Berkeley Elisabeth Gundtoft Elmo 49

50 Case fortsat Neuropsykologisk undersøgelse Svækket indlæring Svækket semantisk viden Omfang større end forventet ved stress/depression Elisabeth Gundtoft Elmo 50 Lægedage

51 PIB-PET Funktionsundersøgelse Amyloid Elisabeth Gundtoft Elmo 51

52 Case 3: Gammel, glemsom og deprimeret? 78 årig kvinde henvender sig bekymret for sin hukommelse Tidligere meget udadvendt nu stille og trist. Livsvilkår har ikke ændret sig Klarer fortsat en selvstændig hverdag MMSE 24 Sættes i antidepressiv behandling Elisabeth Gundtoft Elmo 52 Lægedage

53 fortsat Ingen ændring at spore af behandling Klager over hovedpine Synes gangen ændrer sig Henvises til videre udredning og får nu foretaget en CT-skanning af hjernen Elisabeth Gundtoft Elmo 53 Lægedage

54 fortsat Elisabeth Gundtoft Elmo 54

55 Case 4 55 årig kvinde indlægges med akut ændret adfærd og hallucinationer, obs hjernetumor. Er i et mangeårig ansættelsesforhold uden problemer. Bliver i afdelingen udad-reagerende og vil forlade stedet og får som beroligende Serenase. Elisabeth Gundtoft Elmo 55 Lægedage

56 forløb Får konstateret en blærebetændelse CT-C og MR af hjernen uden rumopfyldende processer. Blodprøver og EKG upåfaldende Bliver svært parkinsonistisk og kan nu ikke gå uden støtte Kan for nuværende ikke bidrage med oplysninger Elisabeth Gundtoft Elmo 56 Lægedage

57 Klinik og forløb rejser mistanke om Lewy Body demens Elisabeth Gundtoft Elmo 57

58 Lewy Body demens DLB Consortium Criteria 2005 Opfylder de formelle demenskriterier og fremadskridende Kernekriterier(mindst 2) fluktuationer gentagne hallucinationer parkinsonisme Støttekriterier REM Søvnforstyrrelser Udtalt antipsykotika sensitivitet Lav dopamin optagelse ved DAT Elisabeth Gundtoft Elmo 58

59 Vaskulær demens VaD, let enkelt sagt: Demens som følge af en skade på hjernen forårsaget af Blodprop(er) i hjernen Blødning(er) i hjernen Småkarssygdom med demens Iltmangel i hjernen (hjertestop, drukning) Elisabeth Gundtoft Elmo 59

60 Forsnævring af de små arterier Snigende debut Jævn progression Ofte gangbesvær og urininkontinens Nedsat tempo og overblik Ses ofte ved hypertension, diabetes og hyperkolesterolæmi Elisabeth Gundtoft Elmo 60

61 Elisabeth Gundtoft Elmo 61

62 På specialafdeling Ved mistanke om demens er den primære opgave: Forligger der tegn på svækkelse af hjernens funktion? Er de diagnostiske kriterier for demens opfyldt? Hvad er årsagen til tilstanden? Hvilken behandling(medicinsk, kirurgisk, psykosocial) skal patienten tilbydes? Hvilken opfølgning? Elisabeth Gundtoft Elmo 62 Lægedage

63 Egen læge, hvordan? Demens kan forveksles med: delirium, depression, lægemiddelpåvirkning, alkohol stofskiftesygdom syns-og hørenedsættelse primær svag begavelse psykosocial krise. Elisabeth Gundtoft Elmo 63 Lægedage

64 Henvisning eller ej? Systematik i tilgang Er mistanken vakt, hvordan fremover? Modstand fra patient og/eller pårørende? Manglende henvisning: det får ikke nogen konsekvens! Diagnosen stigmatiserer! Behandlingen helbreder ikke?? Vi finder det ikke interessant Elisabeth Gundtoft Elmo 64 Lægedage

65 Udredning egen læge Blodprøver og EKG 1. SR, CRP, Hgb, Erythrocyt, MCV, Natrium, Kalium, Kreatinin, Glukose, Calcium, ion Albumin (ALAT) Folat, Cobalamin (B-12,) TSH T3 og T4, 25-OH-Dvitamin evt. WR Objektiv undersøgelse - almen somatisk og neurologisk - vurdering af stemningsleje og adfærd MMSE urskive CT scanning af hjernen Elisabeth Gundtoft Elmo 65

66 Formelle demens kriterier ICD10 Svækkelse af hukommelsen især for nye data Svækkelse af andre funktioner(abstraktion, tænkning, planlægning, dømmekraft) Bevaret bevidsthedsklarhed Svækkelse af emotionel kontrol Emotionel labilitet Irritabilitet Apati Forgrovet social adfærd Varighed over 6 måneder Påvirket dagligt funktionsniveau Let/moderat/svær Elisabeth Gundtoft Elmo 66

67 Behandling Elisabeth Gundtoft Elmo 67

68 Synapse/signalstoffer Elisabeth Gundtoft Elmo 68

69 Case 5 84 årig mand, gift med rask hustru Problemer med at stave og skrive Ordfindingsbesvær for både specifikke betegnelser og almindelige ord Svækket dag til dag hukommelse Det kniber med at håndtere telefon og den nye fjernkontrol til fjernsynet Kun ganske diskret påvirket ADL funktioner Lette slidgigt symptomer, får Ibuprofen 400 mg dgl. Nedsat hørelse på begge ører, har ingen glæde af høreapparater Behandlingskrævende hypertension Elisabeth Gundtoft Elmo 69

70 Basisudredning BT 157/72 (puls 63). Har problemer med at forstå den neurologiske undersøgelse MMSE 11/30, Benævnelser 7/10, Geriatric depression scale 0/15, FAQ 6 CT scanning af cerebrum med central og cortical atrofi med særlig påvirkning af ve. temporallap. Elisabeth Gundtoft Elmo Lægedage 70

71 Diagnose: Alzheimer s sygdom Behandling? a) Donepezil (Aricept) b) Rivastigmine (Exelon) c) Galantamine (Reminyl) d) Memantine (Ebixa) e) a/b/c plus Memantine Elisabeth Gundtoft Elmo 71

72 Det vi gjorde Donepezil (Aricept) 5 mg dgl. i 4 uger, herefter 10 mg dgl MMSE uforandret Er blevet mere samlet og mindre tilbørlig til forvirring Indlægges med smerter i maven og diare Elisabeth Gundtoft Elmo 72

73 Forløb Donepezil pauseres under indlæggelsen Genoptages efter udskrivelsen Symptomerne kommer igen Ophører med Donepezil. Elisabeth Gundtoft Elmo 73

74 Videre tiltag Hustruen ser gerne, at vi prøver med Exelon da en bekendt har haft god effekt. Får vandladningsproblemer og let diare igen Exelon seponeres. MMSE nu 4/30 Talen er yderligere forværret og der er stigende behov for hjælp, men han er fortsat i eget hjem. Elisabeth Gundtoft Elmo 74

75 Kan vi nu gøre noget? Skiftes til Memantine (Ebixa) 1.Sproget bedres 2.Evner at samtale og udviser humor 3.MMSE 6/30 Hvad måler vi på? Hvordan vurderer vi en behandling? Hvor længe behandler vi? Elisabeth Gundtoft Elmo 75

76 Kan vi gøre andet? Elisabeth Gundtoft Elmo 76

77 Indsats KRAM Kost Rygning Alkohol Motion Blodtrykskontroller BS-kontroller Kolesterolstatus Elisabeth Gundtoft Elmo 77 Lægedage

78 Alkohol Er skadevirkning af alkohol permanent eller forsvinder den ved afholdenhed? Er det alkohol der er giftigt i sig selv eller snarere den ledsagende usunde livsstil (hovedtraumer, fejlernæring, vitaminmangel, leversygdom, mangel på motion, rygning, sukkersyge,mv.)? Elisabeth Gundtoft Elmo 78

79 Alkohol Et langvarigt misbrug af alkohol er skadeligt for hjernen og kan i værste fald medføre en demenslignende tilstand. Elisabeth Gundtoft Elmo 79

80 Andre tiltag Depression Antidepresiva er effektive hos patienter med Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom. Patienter med Lewy-Body demens kan have nytte af behandling. Antidepressiver uden antikolinerg effekt, som f.eks. SSRI selektive serotoninreoptakehæmmer bør derfor forsøges ved behandlingskrævende depression hos disse patienter. Miljø Første skridt er altid at identificere og sanere mulige udløsende faktorer som somatisk sygdom, smerter eller medikamentbivirkninger. Generelle miljøtiltag som optimale lys- og lydforhold, adækvat stimulering og social kontakt er også vigtig. Ofte vil det imidlertid være nødvendig Elisabeth Gundtoft Elmo 80

81 Adfærdsregulerende? Det kan overvejes at anvende SSRI-præparater - som for eksempel Citalopram - til behandling af andre psykiske symptomer og adfærdsændringer end depression hos personer med demens. Men ikke-farmakologiske behandlingsmetoder og/eller demenslægemidler er førstevalg ved behandling af agitation. Elisabeth Gundtoft Elmo 81

82 Elisabeth Gundtoft Elmo 82

83 Elisabeth Gundtoft Elmo 83

84 Elisabeth Gundtoft Elmo 84

85 Gode hjemmesider / Elisabeth Gundtoft Elmo 85

86 Nøgletal Ca. 65% af de demente får en uspecifik demensdiagnose Knap borgere indløste medicin mod Alzheimers sygdom i 2012 De direkte omkostninger ved demens menes at andrage 9,5-15 milliarder kr. om året Lægedage Elisabeth Gundtoft Elmo 86 Elisabeth Elmo 86

87 Politiken 31.maj patienter, hovedparten fra Lund og Malmö. Alle var i årene fra blevet undersøgt på specialklinikker og havde fået en demensdiagnose. 49 procent af tilfældene havde patientens diagnose været rigtig. 14 procent af tilfældene var den delvis rigtig, hvilket til en vis grad kan forklares ved, at patientens hjerne var blevet yderligere beskadiget efter diagnosen blev stillet. 37 procent af alle tilfældene kunne lægerne efter patientens død konstatere, at vedkommende i sin tid havde fået en fejlagtig diagnose. Det er uventede tal. Især fordi disse patienter var blevet undersøgt og havde fået deres diagnose af specialister Elisabeth Gundtoft Elmo 87

88 Hvad tager vi med os hjem? Det er ikke helt nemt Der er mange sygdomme, der kan give symptomer Man kan have flere sygdomme på én gang Vi har brug for hinanden Vi har brug for at udveksle informationer Elisabeth Gundtoft Elmo 88 Lægedage

89 Demensudredning-patient forløb Praktiserende læge: Sygehistorie, MMSE, urtest, blodprøver, evt. CT skanning Behandling Rådgivning Patient Hukommelsesklinik CT/MR skanning Funktionsskanninger Neuropsykologisk testning andet førende til DIAGNOSE Kontakt til primær sektor(praktiserende læge og kommune) Elisabeth Gundtoft Elmo 89 Lægedage

90 Hvad tager vi med os hjem? Opsøge tilbud i egen kommune evt. via Sundhed.dk Kode kontakter, hvilket gør det nemmere at følge op P70 Hjemmebesøg Fast kontaktperson i klinikken(forløbskoordinator) Supplere henvisning med relevante oplysninger Pårørende oplysninger og tlf. nummer Demenspakke i klinikken, hvad kan den indeholde? Klinikbesøg Fakta ark fra Videnscenteret MMSE fra Videnscenteret RIV møder Mail elielm01@regionh.dk buchholtz@l22.dk Tak for i dag. Elisabeth Gundtoft Elmo 90 Lægedage

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar

Læs mere

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Velkommen til undervisning.

Velkommen til undervisning. Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens

Læs mere

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD Sygeplejerske Jonna Sørensen Afdeling M, Aarhus Universitetshospital, Risskov 06.05.2013 Tidslinje

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3. Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens

Læs mere

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018

Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog

Læs mere

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!

Læs mere

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015 Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens Regional samarbejdsaftale Lene Wermuth og Annette Lolk Specialeansvarlige overlæger i Neurologi og Psykiatri Demensklinik

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Regionalt Videnscenter for Demens, Roskilde Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Kristian Winge Overlæge, ph.d. Parkinsonisme Kognitiv dysfunktion Autonom dysfunktion Parkinsonisme

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Demens vejledning på Langesvej.

Demens vejledning på Langesvej. Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Depression, Januar 2014

Depression, Januar 2014 Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose

Læs mere

Behandling af Demens. Læge Phd Tua Vinther-Jensen

Behandling af Demens. Læge Phd Tua Vinther-Jensen Behandling af Demens Læge Phd Tua Vinther-Jensen Disposition Baggrund Behandling af Demens Besværlige PsykiskeSymptomer ved Demens Behandling af BPSD CASE 54 årig mand henvist obs Gennem 5 år aftagende

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og sammensat af DemensCentrum Aarhus med brug af informationer

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Vejledning til indtastning i Demens databasen i KMS:

Vejledning til indtastning i Demens databasen i KMS: Vejledning til indtastning i Demens databasen i KMS: Kom på KMS systemet Åben en internet browser og skriv adressen http://kms-oevrige.regionh.medcom/kms i adresselinjen og tryk på enter. I nedenstående

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser

Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser Kvaliteten af demensudredning i Danmark En register-baseret undersøgelse Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, Region Hovestaden

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats

Læs mere

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Demenssygdomme. Mme Calment ( )

Demenssygdomme. Mme Calment ( ) Demenssygdomme Mme Calment (1875-1997) Demens versus aldring Ældre har ikke dårligere hukommelse sammenlignet med yngre Ældre har brug for længere tid for at indlagre materiale i hukommelsen Ældre har

Læs mere

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt

Læs mere

Psykiatrisk sygdom og demens

Psykiatrisk sygdom og demens Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder

Læs mere

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Demensenheden. Hukommelsesproblemer? Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,

Læs mere

Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt

Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD Birgit J. Hovmand Schjøtt RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) www.rcfm.dk Program Noget om ALS Noget om FTD

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Kognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling

Kognitive forandringer ved vaskulær demens. Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling Kognitive forandringer ved vaskulær demens Jens Østergaard Riis Ledende neuropsykolog Neurologisk og neurokirurgisk afdeling Oversigt over emner Forskellige typer af Vaskulær demens A VD som følge af apopleksi

Læs mere

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Den skrøbelige hjerne. Depression Demens Delir

Den skrøbelige hjerne. Depression Demens Delir Den skrøbelige hjerne Depression Demens Delir Demens versus aldring Ældre har ikke dårligere hukommelse sammenlignet med yngre Ældre har brug for længere tid for at indlagre materiale i hukommelsen Ældre

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Demens begrebet. Vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Neurodegenerative sygdomme. Vaskulær demens. Andre sygdomme

Demens begrebet. Vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Neurodegenerative sygdomme. Vaskulær demens. Andre sygdomme Temadag om demens Disposition Demensbegrebet Demens i tal Demenstyper Demensudredning Medicinsk behandling af demens Demens og adfærdsforstyrrelser Demens og co-morbiditet Samarbejdsaftalen for demensudredning

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det? Hvad er og stress og hvordan kan man behandle det? Poul Videbech Professor, overlæge, dr.med. Center for Neuropsykiatrisk sforskning Psykiatrisk Center Glostrup Facts og fordomme om Om Deprimerede mennesker

Læs mere

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet. 01.06.11 startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter CNS infektion. Formålet med projektet, som var 2 åring,

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression Medicinsk behandling af demens nu og i fremtiden Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression 2. Maj 2011 Demensdagene Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, phd. Demensklinikken og Psykiatrisk afd.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Demensområdet Når hukommelsen svigter

Demensområdet Når hukommelsen svigter Demensområdet Når hukommelsen svigter Pjece 2018 Formål med pjecen: Allerød Kommune vil gerne udbrede information om kommunes tilbud for at give dig den bedste rådgivning, information, støtte og vejledning,

Læs mere

Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom

Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling

Læs mere

Den ældre medicinske patient

Den ældre medicinske patient Den ældre medicinske patient Syddansk praksisdag Fredag 10.5.2012 Jørgen Peter Ærthøj Koordinerende læge Nord-KAP 3 hurtige spørgsm rgsmål Hvordan tror I det er at komme i klinikken som ældre patient?

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Regionsmesterskaber SOSU Skills d. 1 Oktober 2015

Regionsmesterskaber SOSU Skills d. 1 Oktober 2015 Vejledning til skuespillere: Tove Jensen, 76 år Baggrundshistorie: Tove og Poul Jensen har været gift siden 1960. De har to børn og fem børnebørn. Datteren bor med sin mand her i byen, og sønnen bor i

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Stress, sygdom og sygefravær

Stress, sygdom og sygefravær Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom Fagligt Træf 2019 Branche Fællesskab Arbejdsmiljø Hanne Friberg Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere