Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Præsentation af informanter Begrebsafklaring Teori Metode...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Opbygning af rapporten Præsentation af informanter Begrebsafklaring Teori Uledsagede mindreårige asylansøgere En sårbar og uvis livssituation Tab og sorg En hverdag præget af uvished At skabe mening Folkepsykologi Ontologisk sikkerhed Kombination af teoretiske perspektiver Metode Teori om metode Det kvalitative forskningsinterview Hermeneutisk interviewanalyse Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv Kombination af metodiske perspektiver Empiriske overvejelser Design Interview Transskription Analyse Etiske overvejelser Informeret samtykke Fortrolighed og anonymisering Konsekvenser Forskerens rolle

2 6. Analyse Analyse af de tre interviews Analyse af Alis interview Analyse af Naimas interview Analyse af Samirs interview Analyse af interviewundersøgelsen ud fra det interaktionistisk perspektiv Analyse af informanternes mestringsstrategier Konklusion Litteraturliste

3 1. Indledning 1.1 Motivation Vores motivation for at udarbejde dette projekt udspringer af, at vi alle i projektgruppen har en fælles interesse for asylansøgere, herunder deres livssituation og vilkår. Desuden er vi frivillige i Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk 1 (DFUNK), hvor vi er vi en del af undergruppen Fritid for Flygtninge 2. Herigennem har vi fået kendskab til en særlig gruppe af asylansøgere, nemlig de uledsagede mindreårige. Vi har flere gange været ude på det asylcenter, som vi er tilknyttet som frivillige gennem DFUNK, hvor vi laver aktiviteter med de unge. Inden vi besøgte asylcentret første gang, havde vi en forestilling om, at de unge på asylcentret ville udvise en form for håbløshed og fortvivlelse grundet deres situation, hvor de har forladt familie og alt, de kender til i deres oprindelsesland 3. Vi oplevede dog, at de unge udviste glæde og gåpåmod. Vi har lært flere af de unge at kende gennem vores besøg på asylcentret, hvor nogle af dem har åbnet op for os og delt deres historier med os. Disse historier om deres liv og det, at de udviser overskud og glæde, har fået os til at undre os over og motiveret os til at undersøge, hvordan disse unge får deres hverdag til at fungere og hænge sammen. Derudover har det motiveret os, at vi selv har haft mulighed for at indsamle empiri og herunder bearbejde denne. 1.2 Problemfelt Der eksisterer forskning, der beskæftiger sig med uledsagede mindreårige asylansøgere, og i de seneste år har der internationalt været en voksende opmærksomhed på netop denne gruppe. Den sociologiske forsker Ulrika Wernesjö (2011) beskriver, hvorledes den eksiste- 1 Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk, DFUNK, er en organisation af unge, der arbejder for at gøre flygtninges vilkår bedre i både Danmark og internationalt (Web 1). 2 Fritid for Flygtninge er en aktivitetsgruppe, der arrangerer fritidsaktiviteter på asylcentrene samt udflugter og arrangementer uden for centrene (Web 2). 3 Landet hvor vores informanter kommer fra benævnes gennem projektet som henholdsvis oprindelseslandet og landet hvor de kommer fra. 3

4 rende forskning på området beskriver disse børn og unge som en særligt sårbar gruppe, da de er mindreårige, adskilt fra deres forældre og flygtet fra deres oprindelsesland for at ansøge om asyl i et nyt land (Wernesjö, 2011: 495). Der er en udbredt tendens til, at den eksisterende forskning omkring uledsagede mindreårige asylansøgere primært fokuserer på denne gruppes følelsesmæssige problemer, traumer og psykiatriske symptomer samt på de udfordringer, de møder i modtagerlandet. Dette bliver undersøgt ud fra psykiatriske og medicinske tilgange. Herved fokuseres der på at identificere de problemer, som denne livssituation kan medføre, samt hvilke negative konsekvenser problemerne kan have for individet. Ved udelukkende at fokusere på de uledsagede mindreårige asylansøgeres problemer peger Wernesjö på, at de bliver kategoriseret som en gruppe, der har særligt brug for hjælp og pleje. Desuden mener hun, at der er en risiko for, at forskningen ligeledes konstruerer et billede af de uledsagede mindreårige asylansøgere som passive personer, der ikke er i stand til at handle selv (Wernesjö, 2011: 498 & 505). Ifølge Wernesjö er der et kritisk behov for forskning, der anlægger et andet perspektiv og i stedet undersøger uledsagede mindreårige asylansøgeres livssituation baseret på deres egne perspektiver. Et sådant perspektiv vil ifølge Wernesjö kunne bidrage til en mere fyldestgørende forståelse af denne gruppe (Wernesjö, 2011: 496). Der findes dog nogen forskning, der undersøger de uledsagede mindreårige asylansøgeres egne perspektiver på og oplevelser af deres egen livssituation. Dog er denne forskning i meget begrænset omfang. To af de forskere, der har beskæftiget sig med denne tilgang, er sociologien Elaine Chase og psykologen Janice H. Goodman. Gennem deres forskningsarbejde har de identificeret forskellige strategier, som uledsagede mindreårige asylansøgere bruger til at skabe mening og sammenhæng og herigennem mestre deres livssituation. Fælles for disse to forskere er, at de anser de uledsagede mindreårige asylansøgere som selvstændige aktører, der er i stand til selv at handle. De tager de uledsagede mindreårige asylansøgeres egne stemmer i betragtning (Wernesjö, 2011: 505). Til trods for dette mener 4

5 Wernesjö, at der stadig er stor mangel på undersøgelser, der beskæftiger sig med de uledsagede mindreårige asylansøgeres egne perspektiver på deres livssituation. I dette projekt undersøger vi, hvorledes tre unge uledsagede asylansøgere skaber mening og sammenhæng i deres hverdag på et dansk asylcenter. Undersøgelsen skal afspejle deres stemmer og egne perspektiver på tilværelsen. Vi ønsker at få indblik i, hvilke aspekter af deres livssituation, som de selv finder udfordrende, meningsgivende, svære eller gavnende. Herigennem ønsker vi at kunne identificere strategier, som de unge benytter sig af til at kunne mestre deres hverdag. Ovenstående har ført til en interesse i at besvare følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Med udgangspunkt i tre unge uledsagede asylansøgere ønsker vi at undersøge, hvordan disse skaber mening og sammenhæng i en hverdag, der er præget af sårbarhed. Herigennem vil vi belyse, hvilke mestringsstrategier de benytter sig af hertil. 1.4 Opbygning af rapporten Vi vil starte med at præsentere vores informanter 4, de tre unge uledsagede asylansøgere, da det er deres oplevelser, der er fundamentet for denne opgave. Derefter vil vi give en præsentation af de teoretiske perspektiver og efterfølgende redegøre for valget af kombination af teorier. Da vores undersøgelse bygger på egen indsamlet empiri, vil vi redegøre for de anvendte metoder, herunder det kvalitative forskningsinterview, hermeneutisk interviewanalyse og det interaktionistiske perspektiv. Herefter vi vil give en grundig indføring i de empiriske og etiske overvejelser, som vi har gjort os undervejs i denne undersøgelse. Dernæst vil vi fremføre en analyse. Vi vil starte med en analyse af hver enkelt informant ud fra 4 Vi benytter os af betegnelsen informanter når vi henviser til de tre unge uledsagede asylansøgere, som har været udgangspunktet for denne undersøgelse. Vi benytter os af begrebet interviewpersoner i teoretisk forankrede sammenhænge 5

6 et hermeneutisk perspektiv. Derefter vil vi analysere de tre interviewundersøgelser ud fra et interaktionistisk perspektiv. Hvorefter vi vil lave en analyse af de mestringsstrategier, som vores informanter benytter sig af. Slutteligt vil vi afrunde med en konklusion. 2. Præsentation af informanter Ali Ali er 15 år gammel og bor på et asylcenter i Danmark. Han kom til Danmark i midt oktober Ali flygtede alene hertil fra et mellemøstligt land. Ali har kontakt til sin moder og taler til tider i telefon med hende. Han har ingen familiemedlemmer i Danmark. Naima Naima er 17 år gammel, men hun fylder snart 18 år. Hun flygtede alene fra et mellemøstligt land og ankom til Danmark i starten af oktober 2013, og hun bor nu på et asylcenter i Danmark. Naima har et familiemedlem, som bor i Danmark med sin ægtefælle og deres fælles datter. Naimas resterende familie bor stadig i oprindelseslandet. Samir Samir er 15 eller 16 år gammel. Han er ikke selv klar over, hvilken dato han er født og kender derfor ikke sin eksakte alder. Han er flygtet alene fra et mellemøstligt land og kom til Danmark i starten af oktober Samir bor på et asylcenter i Danmark. Han har ingen kontakt til sin familie i oprindelseslandet, og han har ingen familie eller bekendte i Danmark. 6

7 3. Begrebsafklaring Dette afsnit indeholder en kort afklaring af begreber, som vi gennem projektet benytter os af. Dette gøres for, at der for læseren ikke opstår tvivl om brugen af disse. Flygtning vs. asylansøger En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og på denne måde har fået opholdstilladelse i modtagerlandet som flygtning. En asylansøger er derimod en person, som søger om ret til at opholde sig i et andet land og her opnå beskyttelse. Denne person er endnu ikke blevet anerkendt som flygtning (Web 3). Mindreårige vs. unge Gennem projektet veksler vi mellem at benytte os af begreberne unge uledsagede asylansøgere og uledsagede mindreårige asylansøgere. Vi bruger begrebet uledsagede mindreårige asylansøgere i teoretiske sammenhænge. Dette skyldes, at teorien, som vi har læst, bruger denne betegnelse til at dække over hele gruppen af uledsagede asylansøgere under 18 år. Når vi taler om vores egne tre informanter benytter vi os af begrebet unge uledsagede asylansøgere, da vores tre informanter er henholdsvis 15, 16 og 17 år. Vi ser dem derfor ikke som børn men som unge mennesker. 4. Teori Det følgende afsnit vil omhandle dette projekts teoretiske perspektiver. Vi vil således redegøre for den teoretiske forståelsesramme, der vil danne grundlag for vores analyse af det empiriske materiale. En beskrivelse af hvordan uledsagede mindreårige asylansøgere defineres vil være indledende. Derefter vil vi redegøre for, hvordan individet skaber mening, hvorefter vil vi beskrive, hvorledes uledsagede mindreårige asylansøgere kan ses som en sårbar gruppe, og 7

8 hvilke mestringsstrategier som kan bruges til håndtering af denne situation. Vores teoretiske perspektiver er valgt på baggrund af vores empiriske materiale. 4.1 Uledsagede mindreårige asylansøgere En asylansøger er defineret som en person, der søger beskyttelse og tilflugt i et fremmed land (Web 3). På verdensplan er det at flygte og ansøge om asyl et udbredt og vedvarende fænomen, og det er det ligeledes i Danmark. Antallet af asylansøgere i Danmark steg fra i 2011 til i Asylansøgerne kommer fra flere forskellige lande, og i 2012 var de største grupper fra henholdsvis Somalia, efterfulgt af Syrien og Afghanistan (Udlændingestyrelsen, 2013: 2). Nogle af asylansøgerne får opholdstilladelse, mens andre får afslag og må tage tilbage til det land, som de kommer fra. Herefter kommer nye asylansøgere til, og processen fortsætter (Web 4). Af de mennesker der søgte om asyl i Danmark i 2012 var 376 af dem uledsagede mindreårige (Web 5). Uledsagede mindreårige asylansøgere bliver defineret således af United Nations High Commissioner for Refugees: Unaccompanied children are children who have been separated from both parents and other relatives and are not being cared for by an adult who, by law or custom, is responsible for doing so. (UNHCR, 2008: 8). Definitionen gælder for mindreårige, altså personer i alderen 0-18 år. Disse børn og unge er kommet til modtagerlandet på egen hånd, på forskellige måder og af forskellige årsager. Nogle har mistet deres forældre som følge af for eksempel krig og sult i oprindelseslandet, mens andre er blevet væk fra familien under flugten. At være uledsaget betyder ikke nødvendigvis, at børnene og de unge er flygtet alene til modtagerlandet, men at de er blevet adskilt fra deres forældre eller andre myndige personer. De kan være flygtet sammen med venner, søskende eller bekendte (Wernesjö, 2012: 496). Mange har været udsat for traumatiserende oplevelser som følge af de tilstande, som de har levet under. Til fælles for dem alle er savnet efter mor og far, familie og venner (Web 6). 8

9 Det at ansøge om asyl er en form for migration. Migrationen er betinget af push-faktorer, hvilket er det, der driver en person ud af oprindelseslandet, samt af pull-faktorer, hvilket er det, der trækker personen til modtagerlandet. Push-faktorer for migration er eksempelvis fattigdom, krig, sult og forfølgelse. Pull-faktorer kan være økonomiske muligheder, beskæftigelse samt religiøs og politisk frihed. Asylansøgere bliver oftest betragtet som mennesker, der har været tvunget til at migrere (Vitus, 2011: 11). Når de uledsagede mindreårige asylansøgere kommer til Danmark, vil de i begyndelsen bo på et af modtagecentrene. Mens deres asylsag bliver behandlet, bliver de flyttet til et opholdscenter, der enten drives af Dansk Røde Kors eller kommunalt. De centre som børnene og de unge kommer til at bo på er særligt indrettede til dem, og personalet har pædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer, så de bedst muligt kan støtte og hjælpe asylbørnene. Børnene og de unge får hver en pædagogisk kontaktperson, der skal støtte dem i deres hverdag på centret. Kontaktpersonen kan blandt andet hjælpe til, at børnene og de unge selv planlægger skolegang og fritid, rengøring og eventuelt egen madlavning (Web 7). Uledsagede mindreårige asylansøgere kommer i skole fra syvårsalderen. I starten, når de netop er kommet til Danmark, vil de få seks til otte ugers undervisning på en af modtagercentrenes egne asylskoler. Her undervises de i familieliv, transport, krop og sundhed, geografi og dansk. Herefter flyttes de over til almindelige asylskoler (Vitus, 2011: 37). I asylskolerne undervises der i flere forskellige fag, hvilket kan variere mellem asylskolerne. Der bliver undervist på dansk, primært i fagene matematik, dansk og engelsk. Asylbørnene går på asylskole, indtil de er 16 år, herefter bliver de undervist på unge-voksen skole (Vitus, 2011: 37). Om eftermiddagen og i aftentimerne kan børnene og de unge deltage i forskellige aktiviteter på centret eller i en fritidsklub. Aktiviteterne finder sted på centret eller i lokalområdet og er ofte arrangeret og drevet af frivillige. Det er ofte sportsaktiviteter som fodbold, svømning og bordtennis samt indendørs kreative aktiviteter som musik og dans, spil, tegning eller lektiehjælp (Vitus, 2011: 38). 9

10 4.2 En sårbar og uvis livssituation Som tidligere nævnt bliver de uledsagede mindreårige asylansøgere betragtet som en gruppe, der er særligt sårbar. International forskning begrunder dette med, at de er mindreårige, adskilt fra deres forældre og samtidig er flygtet og søger beskyttelse i et fremmed land. I beskrivelser af denne gruppe af børn og unge, bliver emner som tab, separation og traume ofte anset som centrale (Wernesjö, 2012: 495). I det følgende vil vi redegøre for, på hvilke områder gruppen af uledsagede mindreårige asylansøgere kan anses som en særligt sårbar gruppe, samt hvorledes teorierne foreslår, at de gennem forskellige mestringsstrategier kan håndtere deres livssituation. 4.3 Tab og sorg Separation fra forældre, eller anden omsorgsgiver, anses for at være særligt problematisk og udfordrende for de uledsagede mindreårige asylansøgeres følelsesmæssige liv og livssituation (Wernesjö, 2012: 501). Børn og unge klarer tab og sorg på mange forskellige måder. Det har vist sig, at familien og tilknytning til en social gruppe er en af de vigtigste kilder til følelsesmæssig tryghed hos børn og unge under stress. Dette vil sige, at støttende voksnes tilstedeværelse er af afgørende betydning for, hvordan barnet eller den unge klarer en sårbar situation (Mertz & Starska, 1991: 18). Børn og unge, som er flygtet alene, har lidt mange tab. Dette indebærer for eksempel tabet af de vante omgivelser, venner, familie, skole og så videre. I disse tilfælde er der tale om uklare tab. Med uklare tab menes der, at alt det som børnene og de unge har mistet til stadighed eksisterer, og muligheden for genforening er ikke udelukket. Dette håb om genforening kan på den ene side være af stor betydning for den sorgproces, som børnene og de unge gennemgår, men på den anden side kan det være problematisk for at genoprette den indre balance og leve videre med den smerte, som tabet har givet. Uklare tab kan derfor være belastende og gøre den nødvendige sorgproces vanskelig. Det kan altså være svært at erkende, hvad man har mistet, når det stadig eksisterer (Mertz & Starska, 1991: 18). 10

11 Udover tabet af forældre, familie og den kendte hverdag har nogle af de uledsagede mindreårige asylansøgere haft voldsomme oplevelser, såsom krig, vold og sult. Dette er yderligere af stor betydning for, hvor sårbar barnet og den unge er og vil blive. Børn og unges følelsesmæssige baggrund og tilknytning til nære voksne har stor indflydelse på, hvordan de klarer tab og separation (Mertz og Starska, 1991: 20). I forbindelse med uledsagede mindreårige asylansøgere bliver symptomer som depression, humørsvingninger, lukkethed, forhøjet aggressionsniveau og psykosomatiske symptomer nævnt som de typiske reaktioner på tab og separation. Disse reaktioner vil være stærkest i starten (Mertz & Starska, 1991: 20). Da denne gruppe af børn og unge ikke har deres forældre til stede, kan disse ikke agere som rollemodeller eller som signifikante personer i deres liv, hvilket kan have konsekvenser. Da disse børn og unge, udover ikke at have sine forældre til stede, ligeledes skal håndtere tidligere traumatiske hændelser, anses de for at være en særlig sårbar gruppe. Det er af stor betydning for uledsagede mindreårige asylansøgeres evne til at håndtere deres livssituation, at de har nogle voksne i deres liv, som de kan stole på. Men selvom forældrene synes at være den bedste støtte, er det også påvist, at andre voksne kan udfylde denne støttende rolle (Wernesjö, 2012: 503). Det er et vigtigt aspekt, at de voksne der er omkring børnene og de unge har evnerne til at rumme deres kaotiske følelser. Det er en af de måder hvorpå, de voksne kan hjælpe de uledsagede mindreårige asylansøgere. At de kan få støtte i deres udfordrende livssituation kan være med til at skabe tillid igen (Mertz & Starska, 1991: 21). 4.4 En hverdag præget af uvished Børn og unge skades af at opholde sig på asylcentre i længere tid, da de kan komme til at opleve usikkerhed og angst i denne periode. Livet som asylansøger er præget af uvished og usikkerhed (Wernesjö, 2012: 501), og livet bliver desuden sat på stand by, hvilket er en af de mest traumatiserende omstændigheder ved opholdet (Vitus, 2011: 7). Som asylansøger oplever man ikke at have mulighed for at handle langtidssigtet, hvilket skyldes, at asylan- 11

12 søgeren ikke kan vide sig sikker på, hvor denne befinder sig om en uge eller om en måned. De er derfor nødsaget til at handle midlertidigt og uden langsigtede mål (Staunæs, 1998: 84). Dette kan virke belastende for individet, da alle mennesker har brug for at kunne tænke fremad (Vitus, 2011: 7). I løbet af asylbehandlingen bliver asylansøgerne flyttet fra modtagecentret til opholdscentre og rundt mellem de forskellige opholdscentre. For børn og unge kan flytningerne påvirke dem negativt. De oplever stor og konstant udskiftning af de mennesker, som de omgås. Derfor er det svært for dem at få varige venskaber og knytte sig til andre mennesker (Vitus, 2011: 30). Udskiftningen af beboerne medfører, at børnene og de unge hele tiden må starte forfra med at få venner og skabe fællesskab. Deres tab af venner skal bearbejdes løbende, og der kommer nye til, som de lærer at kende. Denne udskiftning i deres sociale miljø kan bevirke, at de har svært ved at knytte sig og blive ved med at engagere sig i andre mennesker (Vitus, 2011: 39). 4.5 At skabe mening I det følgende vil vi redegøre for forskellige måder, hvorpå individet skaber mening. Til dette vil vi benytte os af kulturpsykologen Jerome Bruners (1999) idé om begrebet folkepsykologi. Derudover vil vi inddrage Elaine Chase, som er inspireret af Anthony Giddens begreb ontologisk sikkerhed. Vi mener, at disse to begreber kan supplere hinanden og være med til at skabe indsigt i, hvordan vores tre informanter skaber mening Folkepsykologi Vi har valgt at inddrage Jerome Bruners tanke om folkepsykologi, da den giver et indblik i, hvordan individet skaber mening ved deltagelse i kulturelle kontekster. Dette finder vi relevant at inddrage, da vores tre informanter befinder sig i en situation, hvor de er flyttet fra en kulturel kontekst til en anden. Vi ønsker derfor at undersøge, hvorvidt vores infor- 12

13 manter udfordres i at skabe mening, da de skal forholde sig til henholdsvis kulturen i deres oprindelseslande og den danske kultur. Bruner er af den overbevisning, at kulturen er en grundlæggende konstituerende faktor for det at være menneske, og et menneske uden en kultur eksisterer derfor ikke. Individets livsform er kulturelt tilpasset og er afhængig af fælles meninger og fælles begreber. Den kulturelt tilpassede livsform afhænger af fælles meninger og fælles begreber og ligeledes af fælles samtaleformer til forhandling om forskelle i mening og fortolkning (Bruner, 1999: 28). Begrebet folkepsykologi er en forklaring på, hvad der driver mennesket (Bruner, 1999: 29), og kultur og søgen efter mening inden for kulturen er de egentlige årsager til menneskets handling (Bruner, 1999: 34). Ifølge Bruner udgør livsstile kultur, og livsstile hører uløseligt sammen med værdier. De værdier, som individet besidder, er fællesskabsorienterede og bestemmes af den enkeltes forhold til en given kulturs fællesskab. På denne måde er disse værdier bestemmende for individets identitet og placerer således individet i en kultur (Bruner, 1999: 41). Folkepsykologi handler om bevidst handlende mennesker, som handler på grundlag af, hvad de ønsker, og hvilke mål de har. Hertil handler folkepsykologi om, hvilke hindringer som individet møder, og hvordan individet får bugt med disse hindringer, eller hvordan hindringerne får bugt med dem. Individet agerer altså på grundlag af, hvad det ønsker at opnå i en given kultur (Bruner, 1999: 51) Ontologisk sikkerhed Den britiske sociolog Elaine Chase (2013) er inspireret af Anthony Giddens begreb ontologisk sikkerhed, som Giddens mener er relevant i senmoderniteten, hvor individet er påvirket af usikkerhed og uro. Ifølge Giddens skal individet have en følelse af orden, stabilitet og rutine for at kunne føle sig sikker på, hvem denne er, da dette er med til at give livet mening. Modsat nævner Giddens, at kaos, uro og afbrydelser truer sikkerheden, kan skabe 13

14 angst og gøre, at individet ikke har tillid til forudsigeligheden i livet. På den måde kan ontologisk sikkerhed forstås som, at individet opnår en stabil følelse af, at de ting som forekommer i livet indeholder en grad af sikkerhed og kontinuitet (Chase, 2013: ). Rutinisering i hverdagen for uledsagede mindreårige asylansøgere kan for eksempel være at gå i skole eller det at modtage hjælp og knytte bånd til professionelle, hvilket kan være med til at styrke følelsen af tillid og styrke den ontologiske sikkerhed (Chase, 2013: 864). Vi finder det relevant i vores analyse at undersøge, hvilke elementer der påvirker deres ontologiske sikkerhed i hverdagen. 4.6 Mestringsstrategier International forskning vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere viser, at denne gruppe kan udvikle og benytte sig af måder, hvorved de kan håndtere den livssituation, som de befinder sig i. Disse måder betegnes som mestringsstrategier. Flere forskere har identificeret varierende eksempler på dette. Dog er forskningen begrænset, når det gælder, hvilke konkrete mestringsstrategier som bruges til at håndtere situationen. Forskningen har tendens til i højere grad at sætte fokus på denne gruppes fysiske og mentale sårbarhed og grunde hertil end på deres ressourcer og styrker (Wernesjö, 2012: 503). Derfor ønsker vi senere at identificere, hvilke mestringsstrategier vores informanter gør brug af til at håndtere deres hverdag. En af de forskere, som undersøger dette område, er Janice H. Goodman (2004). Gennem forskning af en gruppe uledsagede mindreårige flygtninge i England, kommer Goodman frem til forskellige temaer, som beskriver, hvordan denne gruppe håndterer udfordringer i deres liv. En af disse mestringsstrategier er undertrykkelse og distraktion. Dette omhandler, hvorledes uledsagede mindreårige asylansøgere undertrykker traumatiske oplevelser samt tanker og følelser om dem. Dette gøres især ved at undgå at tænke for meget på de svære minder, og dette opfordrer børnene og de unge ligeledes hinanden til. Denne strategi indebærer derfor, at de distraherer sig selv og hinanden for at beskytte sig imod tanker og følelser, som de har svært ved at håndtere. En måde hvorpå man kan distrahere sig på er 14

15 ved at holde sig beskæftiget med skole og andre aktiviteter. Disse distraktioner, og det at holde sig i gang, hjælper til at holde de svære tanker og minder på afstand (Goodman, 2004: 1184). Undertrykkelse af minder kan endvidere komme til udtryk ved, at asylansøgerne kun taler om minderne i begrænset omfang (Goodman, 2004: 1185). At undertrykke minder beskrives som en effektiv mestringsstrategi men betvivles at være gavnlig på længere sigt. De traumatiserende tanker og minder kan være tilbagevendende og være problematiske for asylansøgere både dag og nat (Goodman, 2004: 1186). En anden mestringsstrategi til at håndtere den svære situation, som de uledsagede mindreårige asylansøgere er i, er at tænke på og have håb for fremtiden. Dette håb for fremtiden ligger i høj grad i børnene og de unges mulighed for uddannelse. Motivationen for og indsatsen i skolen er stor, da uddannelse ses som nøglen til at blive til noget, og desuden ikke er noget nogen kan tages fra dem igen. Uddannelse ses derfor som vejen til håb, uafhængighed og det at blive til noget (Goodman, 2004: 1190). 4.7 Kombination af teoretiske perspektiver I det følgende vil vi redegøre for, hvorfor vi har udvalgt og benyttet os af netop de teoretiske perspektiver, som vi har skitseret ovenfor, og hvorledes de er relevante i en kombination, samt hvordan vi senere vil bruge teorierne i analysen af det empiriske materiale. Vi er gået eklektisk til værks, da vi anvender delelementer og begreber fra flere forskellige teorier, som er relevante for besvarelsen af vores problemformulering. Vi har valgt at benytte os af generel viden omkring uledsagede mindreårige asylansøgere, herunder faktuelle oplysninger, da denne viden har givet os et indblik i omfanget af fænomenet. Desuden har vi gennem anden teori om asylansøgere fået indblik i, hvilke omstændigheder disse mennesker er i. Dette perspektiv er relevant for os til at opnå overordnet og generel viden om fænomenet. De unge uledsagede asylansøgere bliver ofte betragtet som en 15

16 særligt sårbar gruppe. Derfor har vi valgt at inkludere teoretiske perspektiver, der beskriver hvordan, de kan ses som sårbare for at inkludere dette i analysen. Da vi undersøger hvorledes man, som ung uledsaget asylansøger, skaber mening og sammenhæng i hverdagen, vælger vi at benytte os af Jerome Bruners begreb folkepsykologi. Denne teori kan bruges til at belyse, hvordan individet skaber mening i kulturelle kontekster. Dette er brugbart i denne undersøgelse, da vores informanter står i en livssituation, hvor de tager del i flere kulturelle kontekster, herunder deres oprindelsesland og Danmark. Vi kan altså bruge dette begreb til at undersøge, om vores tre informanter udfordres i at skabe mening, da de tager del i flere kulturer. For mere specifikt at nærme os vores fokusområde har vi læst os ind på nyere international forskning på området. Herunder har vi brugt Elaine Chase, Ulrika Wernesjö, og Janice H. Goodman. Deres forskningsarbejde er relevant for os, da vi udtrækker forskellige forståelser og begreber, som vi vil benytte i analysen. Goodmans begreb mestringsstrategier har inspireret os til at fokusere på strategier, hvorved vores informanter mestrer hverdagen. I analysen vil vi udfolde Goodmans begreb og herunder identificere yderligere strategier end de, som er nævnt i forskningen. Wernesjö bruger vi til at få en forståelse for, hvordan der generelt er forsket på området. Desuden har Wernesjös forskning inspireret os til at undersøge unge uledsagede asylansøgeres livssituation ud fra deres egne perspektiver. På baggrund af Chases forskning har vi fundet hendes anvendelse af Anthony Giddens begreb ontologisk sikkerhed relevant, da vi ønsker at analysere måder hvorpå, vores informanter søger efter eller opnår rutinisering, orden og stabilitet i hverdagen for at kunne skabe mening og sammenhæng. Sammen kan disse udvalgte teorier kaste lys på og give os et dybere indblik i vores genstandsfelt, unge uledsagede asylansøgere, og hjælpe os til at besvare vores problemformulering. 16

17 5. Metode I følgende afsnit vil vi redegøre for vores metodiske tilgange, herunder det kvalitative forskningsinterview, den hermeneutiske analysemodel og det interaktionistiske perspektiv på det kvalitative forskningsinterview. Dette vil blive efterfulgt af en argumentation for, hvorfor disse metoder kombineres. Slutteligt redegøres for de empiriske og etiske overvejelser, som vi har gjort os løbende i vores undersøgelse. 5.1 Teori om metode Det kvalitative forskningsinterview I dette projekt har vi valgt at udføre forskningsinterview. Forskningsinterviewet er en samtale, der har en struktur og et formål. Formålet med interviewet er at producere viden om et genstandsfelt. Forskningsinterviewet er en udspørgende og lyttende samtale, hvor der konstrueres viden i interaktionen mellem intervieweren og interviewpersonen. Det er ikke en samtale mellem to lige parter, idet forskeren har defineret og kontrolleret interviewsituationen. Forskeren præsenterer interviewets emne for interviewpersonen og stiller spørgsmål, der løbende følges op gennem uddybende spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009: 17-19). Den type forskningsinterview som vi har valgt at beskæftige os med, er det semistrukturerede livsverdensinterview. Denne type interview har til formål at frembringe beskrivelser af interviewpersonens livsverden. Herefter fortolkes betydningerne af disse beskrivelser (Kvale & Brinkmann, 2009: 19) Hermeneutisk interviewanalyse Når man analyserer, betyder det, at man adskiller og deler op i dele og elementer, hvilket er et af grundelementerne i den hermeneutiske tradition. Vi ønsker at benytte os af den hermeneutiske interviewanalyse, da vi mener, at det vil give os en dybere forståelse for vores genstandsfelt og herigennem tillader os at besvare vores problemformulering. Følgende vil 17

18 derfor være en indføring i psykologerne Steinar Kvale og Svend Brinkmanns (2009) tanker om det at analysere, og efterfølgende vil vi give en redegørelse af den hermeneutiske interviewanalyse. Kvale og Brinkmann beskriver analysen således: [...] analysen af et interview er indflettet mellem den oprindelige historie, de interviewede fortæller forskeren, og den endelige historie, som forskeren fortæller et publikum [ ]. (Kvale & Brinkmann, 2009: 215). Forudgående for spørgsmålet, om hvordan et interview skal analyseres, er spørgsmålet om hvad og hvorfor. Indhold og formål er altså grundlæggende for, hvilken analysemetode der herefter anlægges. Da vi ønsker at få et indblik i vores informanters hverdagsliv og undersøge, hvordan de skaber en meningsfuld og sammenhængende hverdag på asylcentret, finder vi det relevant at benytte os af en fortolkende fremgangsmåde i analysen. Dette indebærer at udfolde og afklare, hvad der gives udtryk for i de enkelte interviews (Kvale & Brinkmann, 2009: 214). Humaniora har en lang tradition for brugen af den hermeneutiske metode, ofte inden for tekstfortolkning af for eksempel religiøse, juridiske og litterære tekster. Hermeneutikken omfatter ikke en trin-for-trin metode til fortolkning men er i højere grad en udlægning af generelle principper, som har fundet sig brugbare i denne lange tradition af fortolkning (Kvale & Brinkmann, 2009: 234). Kvale og Brinkmann skitserer nogle af de principper, som bruges inden for hermeneutikken. Et grundlæggende princip er den hermeneutiske cirkel. Denne beskriver en billedelig cirkulær bevægelse mellem dele og helhed. Med udgangspunkt i en forforståelse af helheden fortolkes dens dele, hvorved en ny og større forståelse og relation til delene i forhold til helheden opnås. Et andet relevant princip er, at fortolkningen ikke er forudsætningsløs. Det vil sige, at forskerens forudsætninger og forståelsestradition er af afgørende betydning. Forskeren kan stræbe efter at være bevidst om denne og gøre den eksplicit, men fortolkeren kan ikke hoppe ud af denne forforståelse. Et sidste princip siger, at enhver fortolkning 18

19 rummer fornyelse og kreativitet. Meningen udvides gennem fortolkningen, som er berigende for forståelsen og går ud over det, som er umiddelbart (Kvale & Brinkmann, 2009: ) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv Den interaktionistiske tanke er et andet perspektiv på interviewundersøgelsen, og den vil komme særligt til udtryk i vores analyse af det empiriske materiale. Vi tager udgangspunkt i Margaretha Järvinen, som er professor i socialt arbejde, og antropologen Nanna Mik- Meyers (2008) forståelse af det interaktionistiske perspektiv. Vi benytter os af dette, da vi anerkender, at vores producerede empiriske materiale er et produkt af en interaktion mellem interviewer og interviewperson. I det følgende vil vi redegøre for det interaktionistiske perspektiv samt beskrive, hvorledes vi bruger det. Järvinen og Mik-Meyer har valgt at bruge interaktionisme som et begreb, der skal dække over flere teoretiske perspektiver, herunder blandt andet symbolsk interaktionisme, poststrukturalisme og klassisk amerikansk konstruktivisme. Fælles for dem alle er, at de er af den overbevisning, at en handlings eller et fænomens betydning skabes i interaktionen mellem mennesker. Heraf kommer fællesbetegnelsen interaktionistisk perspektiv (Järvinen & Mik-Meyer, 2008: 10). Der er sket stor udvikling inden for de kvalitative metoder i det sidste årti, og klassiske analytiske tilgange, såsom hermeneutik og fænomenologi, er blevet udfordret af forskellige konstruktivistiske og interaktionistiske strømme (Järvinen & Mik-Meyer, 2008: 9). Det er ikke muligt at adskille konstruktivistiske tilgange skarpt fra den hermeneutiske tilgang, men den grundlæggende forskel mellem dem findes i deres forståelse af analyseobjektet. Den hermeneutiske tradition forstår analyseobjektet som en mere eller mindre stabil størrelse. Mens den konstruktivistiske og interaktionistiske tradition forstår analyseobjektet som et 19

20 flydende, ustabilt og flertydigt fænomen, der bliver formet i sit møde med forskeren (Järvinen & Mik-Meyer, 2008: 9). Ud fra det interaktionistiske perspektiv skal analysen af et fænomen eller en handlings betydning ses som relationelt, og betydning er således noget, der skabes i interaktionen mellem mennesker eller ting. Derfor er betydningen ikke en uafhængig størrelse, som forskeren kan afdække. Derimod er betydningen relationel og kan kun bestemmes, hvis man inddrager konteksten, som for eksempel andre aktører, herunder mennesker og ting. Det vil sige, at betydning bliver produceret i den konkrete sociale interaktion. Individet ses, ud fra et interaktionistisk perspektiv, som et socialt væsen, hvis selv og bevidsthed bliver dannet igennem social interaktion. Derfor må man nødvendigvis inddrage konteksten i en analyse af individets handlinger, holdninger og selvopfattelse (Järvinen & Mik-Meyer, 2008: 9-11). Da den interaktionistiske forskningstradition anser den sociale verden som værende ustabil, foranderlig og skabt gennem sociale interaktioner, er det vigtigt, at et forskningsmateriale, såsom interviews, også forstås og analyseres sådan. Det indsamlede empiriske materiale, som i dette projekt er tre interviews, skal og kan ikke ses og behandles som en fast eller stabil objektiv substans. Derimod må et interview forstås som et produkt af en given social interaktion (Järvinen & Mik-Meyer, 2008: 7). Da vi har valgt at benytte os af det interaktionistiske perspektiv i vores metodiske arbejde, har det indflydelse på, hvorledes vi bearbejder og analyserer vores empiri. Järvinen og Mik- Meyer refererer til James A. Holstein og Jaber F. Gubriums interaktionistiske forståelse af interviewsituationen, da de beskriver, at forskeren ikke blot afdækker et felt men er aktivt med til at påvirke den fortælling, som skabes i interviewet. Det vil sige, at forskeren selv bidrager til den mening, der bliver produceret under interviewet. Af den grund anser det interaktionistiske perspektiv empirisk materiale som flertydigt, kontekstafhængigt og produceret (Järvinen & Mik-Meyer, 2008: 15). 20

21 Den interaktionistiske tilgang til interview Når man gør brug af den interaktionistiske tilgang til interviewundersøgelsen, er der en række punkter, som man kan fokusere på. I det følgende skitseres de fokuspunkter, som vi mener er relevante i bearbejdelsen og analysen af vores empiri, nemlig punkterne: Interaktion, selvfremstilling samt åben tilgang. I en interaktionistisk analyse af interview fokuseres der på interaktionen mellem interviewer og interviewperson, hvilket er det første fokuspunkt. Dette fokus skyldes den grundlæggende idé om, at intervieweren er medproducent af den viden, eller det produkt, der bliver skabt. Her mødes hver deres forudsætninger, holdninger og interesser, som stilles op mod hinanden. Resultatet af dette møde er interviewmaterialet, et produkt der er skabt i fællesskab ud fra hver deres forståelser af verden. Individets selv betragtes ikke som en konstant men som en proces, der forhandles og virkeliggøres gennem den sociale interaktion (Järvinen & Mik-Meyer, 2008: 29-30). Et andet fokuspunkt omhandler den måde, som intervieweren og interviewpersonen fremstiller sig selv på. Interviewpersonen vil ofte fremstille sig selv, som han ønsker at blive set i en given kontekst, hvilket eksempelvis kan være normal og fornuftig. Interviewet ses som en forhandling af social identitet, hvor interviewpersonens fortælling er en forhandling om en meningsgivende social identitet. Af den grund præsenterer interviewpersonen ikke et essentielt selv, men i stedet et selv som han foretrækker. Derfor kan interviewpersonen anses som en performer. Dog er det ikke blot interviewpersonen, der præsenterer et foretrukket selv, det samme gør intervieweren, som muligvis gerne vil fremstå som seriøs og troværdig (Järvinen & Mik-Meyer, 2008: 30-32). Et sidste fokuspunkt omhandler, at forskeren må efterstræbe at have en åben tilgang til undersøgelsesfeltet, der giver plads til det uventede. Dette betyder ikke, at forskeren ikke må have en teoretisk forforståelse omkring forskningsfeltet. Ifølge den interaktionistiske tilgang vil der altid være en forskningsmæssig forforståelse, der er påvirket af teori. Empi- 21

22 rien, herunder interview, vil altid være formet af det forskningsprojekt, der har fremstillet det. Det vil altså sige, at empirien er udsprunget af et forskningsprojekts ramme og derfor vil være påvirket af en forforståelse (Järvinen & Mik-Meyer, 2008: 40-41). Den interaktionistiske tilgang til interviewmaterialet fokuserer både på meningsindholdet, herunder hvad der fortælles, samt meningsproduktionen, herunder hvordan der fortælles. Det er relevant at inddrage begge perspektiver i analysen af interviewmaterialet, da man herigennem får indblik i både interviewpersonens erfaringer og oplevelser samt forskerens påvirkning og bidrag til interviewet. I analysen må man fokusere på meningsindholdet og samtidig på, hvordan denne mening bliver produceret i interviewet (Järvinen & Mik-Meyer, 2008: 45-46) Kombination af metodiske perspektiver De to forrige nævnte metoder, repræsenteret af Kvale og Brinkmann samt af Järvinen og Mik-Meyer, har hver deres perspektiv på forskningsinterviewet. De to perspektiver kan være modsigende, hvilket vi her vil uddybe. Desuden vil vi argumentere for, hvordan vi alligevel finder det meningsfuldt at bruge perspektiverne i en kombination i dette projekt. Som tidligere redegjort for kan analyseobjektet anses som forskelligt i disse to perspektiver. Den hermeneutiske tilgang fokuserer på meningsindholdet, altså hvad informanten siger, mens den interaktionistiske tilgang fokuserer på meningsproduktionen, altså hvordan mening skabes af både informanten og intervieweren i interaktionen. Vi har valgt at benytte dem i en kombination, da vi mener, at det giver os et godt udgangspunkt for at skabe en fyldestgørende analyse. I dette projekt danner Kvale og Brinkmann udgangspunkt for vores fremgangsmåde til at udforme og udføre interviews, og hvilke empiriske og etiske overvejelser vi har gjort os løbende i undersøgelsen. Dertil benyttes den hermeneutiske meningsfortolkning til at forstå og fortolke meningen i interviewene. Som supplement til dette anvender vi Järvinen og Mik-Meyers interaktionistiske tilgang til at få indblik i, hvorledes 22

23 meningen bliver produceret i interaktionen mellem interviewer og interviewperson i interviewundersøgelsen. 5.2 Empiriske overvejelser Da dette projekt tager udgangspunkt i indsamlet empiri, finder vi det relevant at indsætte læseren i de empiriske overvejelser, som vi har gjort os i løbet af vores undersøgelse. Vi har valgt at lade os inspirere af Steinar Kvale og Svend Brinkmanns tanker omkring vigtigheden i at indføre læseren i de metodiske og empiriske overvejelser. Vi har valgt at strukturere dette afsnit efter, hvad vi finder relevant for læseren. I det følgende vil vi således redegøre for vores empiriske overvejelser, herunder hvilke valg og fravalg, vi løbende har gjort os Design Fra begyndelsen af vores arbejde med dette projekt, havde vi et ønske om, at undersøgelsens genstandsfelt skulle være unge uledsagede asylansøgere. Vi var dog nødt til at tage kontakt til flere asylcentre, som bebor andre målgrupper, da vi ikke kunne vide os sikre på, at det var muligt at komme i kontakt med den ønskede målgruppe. Heldigvis kom vi i kontakt med et asylcenter, som bebos af uledsagede mindreårige asylansøgere, og en af medarbejderne satte et møde op med fire unge. Under mødet gik det dog hurtigt op for os, at deres engelskkundskaber var meget begrænsede. Vi valgte derfor efter mødet at gå ned i deres fællesrum på asylcentret for at snakke med nogle af de andre unge, som var der. Vi kom i kontakt med tre unge, som vi før havde snakket med gennem vores frivillige arbejde i DFUNK. De tre unge var alle interesserede i at deltage i undersøgelsen. De tre unge asylansøgere er derfor udvalgt ved en kombination af selvbestemmelse og tilgængelighed. Vi ønskede at have unge uledsagede asylansøgere i alderen år som vores genstandsfelt. På denne måde har vi segmenteret deres alder i forhold til vores fokusområde. Antallet af vores informanter er valgt på grundlag af, at vi ikke ønsker at generalisere men at opnå 23

24 forståelse for enkelte individers oplevelser. Desuden har vi haft nogle tids- og ressourcemæssige begrænsninger, som vi ligeledes har haft med i vores overvejelser. Ved at vælge tre interviewpersoner, i stedet for eksempelvis ti, har vi kunne lave mere dybdegående analyser (Kvale & Brinkmann, 2009: 134). Vi valgte ud fra en etisk overvejelse at lade de tre unge interviewe hver for sig. Dette skyldes, at de tre unge, under disse interviews, muligvis ville berøre følsomme og personlige emner, som de ikke ønsker, at andre end os som interviewere skal få kendskab til. Derudover er vi af den overbevisning, at de unge ikke ville have åbnet op på samme måde, hvis vi havde ladet dem interviewe sammen Interview Da vores tre informanter til dels har begrænsede engelsk- og danskkundskaber, og de endvidere fortalte os inden interviewenes start, at de associerer interviews med de politi interviews, som de skal stille op til, ønskede vi at inddrage en alternativ metode til det traditionelle forskningsinterview. Grundet ovenstående har vi valgt at lade os inspirere af psykolog Dorthe Staunæs (1998) fremgangsmåde med at inddrage engangskameraer som supplement til forskningsinterviewet. Vi udstyrede derfor de tre unge med et kamera hver i en lille uges tid op til interviewet. Vores metode adskiller sig dog fra Staunæs i og med, at vi, sammen med kameraet, gav dem fire temaer, som de skulle holde sig for øje, når de tog billederne. Temaerne var home, free time, school og friends. Vi har valgt netop disse fire temaer på baggrund af, at vi har læst os ind på feltet og erfaret, at forskere anser hverdagen som relevant for meningsdannelse. Yderligere, når vi har været ude på asylcentret i vores frivillige arbejde, har vi observeret, at det er disse temaer, som deres hverdag blandt andet består af, og vi finder det derfor relevant at spørge ind til netop disse fire temaer. Ifølge Staunæs giver denne metode endvidere mulighed for at synliggøre det, som de unge finder væsentligt (Staunæs, 1998: 152). Grunden til at vi ønskede, at de unge inden inter- 24

25 viewenes start skulle tage disse billeder var, at vi på den måde gav dem mulighed for at belyse, hvad der har betydning for dem i hverdagen, hvilket ligeledes gav dem en form for medbestemmelse i processen. Denne metode kan muligvis have gjort det lettere for informanterne at italesætte deres tanker, hvilket vi også mener har været tilfældet. Dog erfarede vi under interviewene, at billederne i nogle tilfælde fastholdt de unge til at tale meget konkret og beskrivende om det, der var på billederne og derfor ikke blev så dybdegående. De billeder, som de unge har taget, har vi brugt som udgangspunkt for vores interviewguide. Vi delte vores interviewguide op i de ovenstående fire temaer, hvortil vi stillede uddybende spørgsmål. Under interviewene bad vi de unge om, ved starten af hvert tema, at vælge et eller flere billeder, som de havde taget, da de havde tænkt på de enkelte temaer. Vi sagde til de unge, at de under interviewene gerne måtte inddrage billederne, som vi havde lagt på et bord foran dem. Vi er klar over, at vi i en interviewsituation kan påvirke vores informanter og deres svar ved udformningen af vores spørgsmål, og vi har derfor prøvet at stille vores spørgsmål så åbne som muligt. Vi spørger for eksempel: Where is home for you? i stedet for: Do you feel at home in your country of origin or in Denmark?. Hvis vi havde spurgt på sidstnævnte måde, kunne vi eventuelt have påvirket dem til at mene, at enten Danmark eller landet hvor de kommer fra er, hvor de føler sig hjemme. Dog er vi ligeledes opmærksomme på, at de spørgsmål, som vi stiller sideløbende, og som ikke er en del af vores interviewguide, kan forekomme ledende. Dette skyldes, at vi ikke har udarbejdet disse spørgsmål på forhånd, og det kan i selve interviewsituationen være svært ikke at stille ledende spørgsmål til besvarelse af uddybende spørgsmål. For eksempel spørger vi en af informanterne: When you look at the sky, do you feel a bit more comfortable?. Her er vi opmærksomme på, at dette spørgsmål er ledende, da vi kan have påvirket informanten til at mene, at hun bliver mere komfortabel, når hun kigger på himlen. 25

26 Efter udførelsen af interviewene er vi desuden blevet opmærksomme på, at dele af vores interviewguide kan forekomme ledende. Dette kan for eksempel ses ved, at vi stiller spørgsmålet: Do you think it is important to go to school?. For det første er dette et ja/nej spørgsmål, hvilket kan medføre et ja/nej svar, hvilket ikke er uddybende. Derudover kan det, ved at bruge ordet important, medføre, at vi lægger ord i munden på vores informanter til at mene, at skolen er vigtig. Da vi er tre i gruppen, og vi skulle interviewe tre personer, kunne vi alle tre komme til at interviewe. Da vi lavede enkeltmands interviews, mente vi, at vi kun skulle være to interviewere, da det ellers ville være for overvældende for vores informanter, hvis vi var tre interviewere i interviewsituationen. Vi valgte derfor til hvert interview at være en primær og en sekundær interviewer. Den primære interviewer skulle ud fra interviewguiden være den, der førte interviewet. Den sekundære interviewer skulle, så vidt muligt, ikke stille spørgsmål under interviewet men skrive sine spørgsmål ned og efter interviewet stille sine opklarende spørgsmål. Denne konstellation fandt vi fordelagtigt, da alle derved har været med til to interviews hver. Et hvor vi har været primær interviewer, og et andet hvor vi har været sekundær interviewer Transskription Vores tre interviews er blevet optaget på bånd, hvorefter de er blevet transskriberet. Inden vi begyndte at transskribere de tre interviews, var det vigtigt for os at klargøre, på hvilken måde disse interviews skulle transskriberes. Dette omfattede for eksempel brugen af ordrette kontra redigerede udskrifter (Kvale & Brinkmann, 2008: 305). Vi har transskriberet interviewene ordret, hvilket vil sige, at vi har transskriberet grammatisk ukorrekte sætninger, sådan som de siger dem. Vi valgte at udelade forvirrende sproglige elementer som for eksempel øh, da dette gør det mere læsevenligt for læseren. Derudover er gentagelser af det samme ord ligeledes udeladt, og vi markerer ikke accenter. 26

27 5.2.4 Analyse I vores analyse af det empiriske materiale har vi, som tidligere beskrevet, valgt at benytte os af to forskellige tilgange. Disse er den hermeneutiske analysetilgang og det interaktionistiske perspektiv, hvilke vi mener supplerer hinanden godt. I den hermeneutiske analyse vil vi starte med at fokusere på hver af de tre fortællinger, der udgør vores empiriske materiale, og analysere disse ved at gå fra delelement til helhed. Herefter vil vi tage alle tre fortællinger i betragtning og se på de ligheder og forskelle, de indeholder. Gennem den hermeneutiske analysetilgang vil vi altså belyse og opnå forståelse for meningsindholdet i vores informanters fortællinger. Ved at gøre brug af det interaktionistiske perspektiv, vil vi desuden få indblik i, hvorledes vi som forskere i fællesskab med vores informanter er med til at producere den mening, der skabes under interviewundersøgelsen. 5.3 Etiske overvejelser Etiske spørgsmål begrænser sig ikke udelukkende til selve interviewsituationen men til alle faser af interviewundersøgelsen, altså både før, under og efter interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009: 79). Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at det er menneskers personlige fortællinger, som man får indsigt i og derefter lægger ud til offentlig skue. Dette gør, at der er mange etiske spørgsmål, som man skal stille sig selv som forsker, og disse etiske spørgsmål præger hele forløbet i en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009: 80-81). Ud fra denne tanke finder vi det relevant at indsætte læseren i, hvilke etiske overvejelser vi har gjort os i forbindelse med denne undersøgelse. Vi har valgt at lade os inspirere af Steiner Kvale og Svend Brinkmanns tanker omkring etiske spørgsmål i en interviewundersøgelse. Vi finder det relevant at se på, hvilke etiske overvejelser vi har gjort os i forbindelse med Informeret samtykke, fortrolighed og anonymisering, konsekvenser og forskerens rolle. 27