Transkript

1 KOMMUNE Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Bosætning by & land erhvervsforhold uddannelse Klima Book_KONTUR_2012_redigeret.indb :23:38

2 INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklingsplan. Den viden og de oplysninger, der samles i Kontur, er vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser By & Land / side 15 Befolkning Aldersfordeling Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Regional Udvikling / Strategi & analyse Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Afstand til uddannelsesstederne Klima / side 35 Energiforbrug CO 2 -udledning Appendiks / side 39 Kontur 2012 for Kommune er udgivet af Region Syddanmark Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Kommune Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Side 2 KONTUR 2012

3 BOSÆTNING har de senere år haft flere fraflyttere end tilflyttere, men kurven knækkede i 2011, så der i 2011 var en mindre nettotilflytning. får nye indbyggere fra resten af Sønderjylland, men afgiver indbyggere til Trekantområdet Kommunen har flere indpendlere end udpendlere, hvis indpendlere uden bopæl i Danmark tælles med. Kigges der nærmere på pendlernes uddannelsesniveau, så er der en lille nettoindpendling af beskæftigede med mellemlang eller lang videregående uddannelse Indkomsten pr. indbygger i har været lidt under regionsgennemsnittet, men faldt kraftigt i starten af finanskrisen. Indkomstniveauet var dog allerede i 2010 tæt på gennemsnittet i Syddanmark KONTUR 2012 Side 3

4 BOSÆTNING Befolkningspyramide 2012 Hele landet Hele landet år år år år år år år år år indbyggere i kommunen B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx Alder Mænd B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller xlsx Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Sådan har befolkningen udviklet sig Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2007 til 2012 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper og år år 65+ år % -15% -6% -12% 15% 31% Syddanmark 1% -7% -3% -8% 15% 45% Hele landet 4% -1% -2% -1% 16% 45% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.). Side 4 KONTUR 2012

5 BOSÆTNING Befolkningsfremskrivning Syddanmark Hele landet 2012 = Indeks 100 Indeks: 2011 = Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. År FLYTninger 2001 og 2011 Region Syddanmark Hele landet Vækst (%) B04_Befolkningsfremskrivning xlsx Tilflytning ,4 Indvandring ,8 Samlet tilflytning ,4 Fraflytning ,9 Udvandring ,1 Samlet fraflytning ,8 Nettotilflytning Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. udvikling I FLYTninger Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2001 til Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Tilflytninger Fraflytninger B06_Udvikling i flytninger xlsx KONTUR 2012 Side 5

6 BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra kommunen ? 200 Antal flytninger Antal flytninger år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det Netto i 2010 og Både flytninger mellem Tilsamlede antal Fratil- og fraflyttere kommuner og ind- og udvandring er medregnet. B07_Hvem flytter til og fra kommunen xlsx hvilke kommuner har nettotilflytning 2011? over til til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Side 6 KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb :23:46

7 BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA Nettotilflytning over til til til til -50 under -50 top 10 over Tilflytninger Tilflyttere Andel af samtlige tilflyttere ,4% Aarhus 445 7,6% Haderslev 377 6,4% København 359 6,1% Aabenraa Odense 336 5,7% Tønder 299 5,1% Kolding 265 4,5% Esbjerg 228 3,9% Aalborg 151 2,6% Vejle 119 2,0% top 10 over fraflytninger Fraflyttere ,8% Aarhus ,2% København 640 9,0% Odense 546 7,6% Aabenraa Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra i perioden Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i Andel af samtlige fraflyttere Haderslev 349 4,9% Kolding 336 4,7% Esbjerg 250 3,5% Aalborg 238 3,3% Tønder 232 3,2% Vejle 206 2,9% NettotilFlytning fordelt på indkomst Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) inden for forskellige indkomstintervaller Med i opgørelsen er kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 7 Side :23:52

8 BOSÆTNING pendlingsmønstre i Kommunen 2001 og Vækst Antal (1.133)* 17,0% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 10,0% 13,1% 3,1 pct.point Antal ,8% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 10,1% 12,7% 2,6 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Antal anden. fuldtidsbeskæftigede * Tallet Indpendlere, i parentes viser der indpendlere, antal bor uden fuldtidsbeskæftigede for der landet, bor uden indgår for indpendlere, landet ikke. 2011, vises der bor i parentes. uden for landet Kilde: Region Syddanmark, og CRT Center (SAM-K) for Regional- og Arbejdsmarkedsstyrelsen og Turismeforskning (CRT, SAM-K) Kilde: Region Syddanmark, CRT (SAM-K) og Arbejdsmarkedsstyrelsen Pendling fordelt på uddannelsesniveau Indpendlere Udpendlere Uden erhv. komp. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU udd. Figuren viser antal indpendlere og udpendlere i kommunen, fordelt på højest fuldført uddannelse. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående Indpendling Udpendling uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) B14_Pendling fordelt på uddannelse xlsx Side 8 KONTUR 2012

9 BOSÆTNING Udpendling fra 2001 og Antal pendlere Aabenraa Haderslev Tønder Kolding Esbjerg Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) B15_Udpendling 2000 og xlsx Indpendling til 2001 og Antal pendlere Aabenraa Haderslev Tønder Kolding København Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) B16_indpendling 2001 og xlsx KONTUR 2012 Side 9

10 BOSÆTNING Så langt kan man komme! Bogense Fredericia Otterup Kolding bjerg Middelfart Vejen Bramming Vamdrup Fra i bil på: 0-30 min min. Odense Aarup Ribe Assens Vojens Haderslev Faaborg Rødekro Aabenraa Løgumkloster Nordborg Tønder Bogense Fredericia Otterup Kolding bjerg Middelfart Vejen Bramming Vamdrup Aarup Odense Fra med offentlig transport på: 0-30 min min min. Ribe Assens Vojens Haderslev Faaborg Løgumkloster Rødekro Aabenraa Nordborg Tønder Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje og større landeveje 80 km/t, på motorveje 100/120 km/t og på andre veje er 70 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Data er indsamlet i september 2012 Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk Side 10 KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb :24:03

11 BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2010 Område Indkomst 2010 Fanø Vejle Middelfart Fredericia Kolding Billund Esbjerg Kerteminde Varde Nyborg Haderslev Odense Svendborg Aabenraa Vejen Assens Faaborg-Midtfyn Nordfyns Ærø Tønder Langeland Syddanmark Hele landet INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010 over kr til kr. under kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. Udvikling i samlet indkomst pr. indbygger Indkomst pr. indbygger (kr.) Syddanmark Hele landet Øvrige syddanske kommuner Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra (løbende priser) i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik B21_Udvikling i indkomst , xlsx KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 11 Side :24:08

12 BOSÆTNING INDKOMSTFORDELING kr kr. Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet kr. Kilde: Region Syddanmark og kr. Danmarks Statistik kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% Syddanmark 64 25% 30% Hele landet Syddanmark Huspriser i alle landets kommuner 2011 Hele landet B22 Indkomstfordeling i kommunen xlsx Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen Udvikling i huspriser Syddanmark Hele landet Kvadratmeterpris (kr.) Øvrige syddanske kommuner Figuren viser udvikling i den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra 2001 til 2011 (løbende priser) i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen B24_Udvikling i huspriser xlsx Side 12 KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb :24:15

13 BOSÆTNING Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Odense Odense Kolding Kolding Svendborg Svendborg Vejle Vejle Middelfart Middelfart Fanø Kerteminde Kerteminde Munkebo Esbjerg Esbjerg Ribe Bramming Fredericia Fredericia Nyborg Nyborg Billund Billund Grindsted Nordborg Nordfyns Bogense Varde Varde Haderslev Haderslev Vojens Faaborg-Midtfyn Faaborg Ringe Aabenraa Aabenraa Rødekro Assens Assens Vejen Vejen Ærø Marstal Langeland Rudkøbing Tønder Tønder Syddanmark Byer Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS) KONTUR 2012 Side 13

14 BOSÆTNING Gennemsnitlig Husstandsindkomst over kr til kr til kr til kr. under kr. Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen. Kilde: Region Syddanmark, KMS og Danmarks statistik Side 14 KONTUR 2012

15 BY & LAND Der har været et fald i befolkningstallet i flere områder af kommunen de seneste fem år, mens nogle byer har oplevet en befolkningsfremgang på over 5 pct., fx Skelde, Høruphav og Adsbøl Der bor en større andel børn på landet og i landsbyerne med under indbyggere end i de større byer. Til gengæld bor der en større andel pensionister i byer med over indbyggere To ud af tre af kommunens indbyggere bor i en by med over indbyggere. Resten er ligeligt fordelt mellem landsbyer( indbyggere) og på landet KONTUR 2012 Side 15

16 BY & LAND Befolkningsudvikling fordelt på Byer og landområder Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer: over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over indb.) Mellembyer ( indb.) Landsbyer ( indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS Befolkning Antal indbyggere 2012 Udvikling Udvikling (pct.) På landet ,4% Landsbyer ,9% Mellembyer ,1% Større byer ,3% Total ,8% Syddanmark På landet ,5% Landsbyer ,9% Mellembyer ,9% Større byer ,7% Total ,1% Hele landet På landet ,7% Landsbyer ,4% Mellembyer ,4% Større byer ,0% Total ,6% Tabellen viser antal indbyggere og befolkningsudvikling i kommunen, Syddanmark og hele landet, fordelt på landområde, landsbyer ( indb.), mellembyer ( indb.) og større byer (over indb.). Note: Det samlede antal indbyggere i ovenstående tabel kan variere ift. tallet på side 4, da ikke alle indbyggere kan placeres i enten land- eller byområde. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS Side 16 KONTUR 2012

17 BY & LAND Hvor bor borgerne 2012? Land Landsbyer På landet Landsbyer 16% 19% 15% Syddanmark Hele landet 16% 16% 12% Syddanmark Hele landet LB_02D_Urbanisering Mellembyer Byer Større byer Større byer xlsx ] Større byer 32% 21% 16% Syddanmark Hele landet 36% 43% 57% Syddanmark Hele landet Figurerne viser, hvor stor en andel af befolkningen, der i 2012 bor henholdsvis på landet, i landsbyer ( indb.), i mellembyer ( indb.) og i større byer (over indb.). huspriser på landet og i byerne Antal handler Gennemsnitspris (kr. pr. m 2 ) På landet Landsbyer Mellembyer Større byer Tabellen viser antallet af handler og den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse på landet, i landsbyer ( indb.), i mellembyer ( indb.) og i større byer (over indb.). I opgørelsen indgår handler foretaget i perioden 3. og 4.kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal i Kilde: Region Syddanmark og OIS KONTUR 2012 Side 17

18 LAND BY & LAND OG BY Aldersfordeling 2012 LB05_Aldersfordeling xlsx På landet 25% 5% 53% 17% Landsbyer 25% 4% 52% 19% Mellembyer 23% 5% 49% 23% Større byer 21% 10% 48% 22% 0-18 år år år 65 år år år år Figuren viser aldersfordelingen i kommunen fordelt på landet, i landsbyer ( indb.), i mellembyer ( indb.) og i større byer (over indb.). aldersudvikling LB06_Aldersudvikling udgave xlsx 20% 10% 0-18 år år år 65 år + Procent 0% -10% På landet Landsbyer Mellembyer Større byer 0-18 år år år Figuren viser aldersudvikling i kommunen i forskellige aldersgrupper, på landet, i landsbyer ( indb.), i mellembyer ( indb.) og i større byer (over indb.). Byerne er kategoriseret efter deres status i Side 18 KONTUR 2012

19 ERHVERVSFORHOLD har 88 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser er faldet med ca. 8 pct. under finanskrisen Antallet af nye virksomheder, der etableres i kommunen er faldet kraftigt under finanskrisen. 55 pct. af virksomhederne eksisterer stadig 5 år efter at de er blevet etableret er specialiseret i Energi/miljø, Bygge/ bolig, Fødevarer og Turisme KONTUR 2012 Side 19

20 ERHVERVSFORHOLD Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2011 Arbejdspladser pr. 100 indbyggere 2011 Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Assens (10.441) 69 (48) Billund (13.389) 126 (99) Esbjerg (38.039) 96 (63) (695) 61 (41) (16.498) 99 (63) Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn (12.548) 72 (47) Haderslev (14.921) 83 (51) Kerteminde (7.539) 82 (62) Kolding (35.039) 103 (75) Langeland (3.046) 71 (44) Middelfart (10.374) 81 (52) Nordfyns (6.703) 62 (43) Nyborg (6.453) 69 (39) Odense (57.301) 97 (58) Svendborg (13.826) 78 (45) (22.312) 88 (58) Tønder (11.903) 87 (59) Varde (15.314) 85 (59) Vejen (13.621) 83 (62) Vejle (33.997) 90 (60) Ærø (1.553) 73 (47) Aabenraa Syddanmark Hele landet (18.312) 87 (59) ( ) 88 (58) ( ) 91 (59) Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 87 til til 87 0 til 73 Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Arbejdspladser i Kommunen 2011 Nordborg Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i til til til Guderup Augustenborg Gråsten Egernsund Dybbøl Høruphav Broager Side 20 KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb :24:28

21 ERHVERVSFORHOLD UDvikling i antal arbejdspladser ,2% 1,7% Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i de syddanske kommuner, i regionen og i hele landet i perioden ,2% 2,2% 1,7% 1,7% -3,9% -3,9% -3,9% -4,5% -4,5% -4,5% -4,5% -4,5% -4,5% -5,0% -5,1% -5,2% -5,5% -5,7% -6,0% -6,0% -6,6% -7,3% -7,4% -7,7% -7,7% -7,9% -8,1% -8,8% -10,8% -16,8% -6,2% -5,0% -5,0% -5,1% -5,1% -5,2% -5,2% -5,5% -5,5% -5,7% -5,7% -6,0% -6,0% -6,0% -6,0% -6,6% -6,6% -7,3% -7,3% -7,4% -7,4% -7,7% -7,7% -7,7% -7,7% -7,9% -7,9% -8,1% -8,8% -8,1% -10,8% -8,8% -16,8% -10,8% -6,2% -16,8% -4,8% -4,8% -6,2% -4,8% Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Adgang til arbejdspladser 2012 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR Kommune Antal beskæftigede borgere Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa KONTUR 2012 Side 21

22 ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser to Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: Årsværk to to Under to Årsværk to to Under to to to to to to to Årsværk 2012 Årsværk to Årsværk Over Over Over Over Årsværk Årsværk to til 2012 Under to Årsværk Under to to Under til to to to to to to to to to to to Årsværk Årsværk 2012 to Årsværk til til Årsværk til to Over to Årsværk to to Over to to to to to to to to to to Årsværk 2012 Årsværk 2012 Over Årsværk Over Over to to to to to to to to Farverne på kortet viser hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR Job fordelt på to Virksomhedsstørrelse Område 1-9 job job job 50+ job Job i alt 19,5% 12,8% 15,0% 52,7% Syddanmark 23,2% 14,5% 19,3% 43,0% Hele landet 21,7% 13,2% 18,3% 46,8% Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen. Bemærk at et job her ikke er lig et årsværk, én person kan derfor godt have flere job. Side 22 KONTUR 2012

23 ERHVERVSFORHOLD arbejdsstyrke og beskæftigelse Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse () Figuren viser udvikling i andel af de årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Andel af befolkningen (%) Andel af befolkningen år (%) Hvad laver de årige? Arbejdsstyrke () Beskæftigelse () Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) 4,7 67,5 2,6 14,8 10,5 Selvstændige Lønmodtagere Ledige Pensionister Øvrige uden for arbejdsstyrken E07_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse træk xlsx Hele landet 5,8 68,6 2,7 11,4 11,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen år i Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken E08_Hvad laver de Østsønderjylland årige 1. træk xlsx Udvikling I Ledighed , Østsønderjylland Antal Antal arbejdsløse ledige Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Østsønderjylland (Haderslev, og Aabenraa Kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal. Datakilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) År Kvinder Mænd Mænd Kvinder E09_Udvikling i ledighed xlsx KONTUR 2012 Side 23

24 ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2011 Hele landet Hele landet % % Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser % % Offentlige sektor Private sektor E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat xlsx Offentlige sektor Hele landet Private sektor E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Kommunens erhvervsstruktur - privat sektor 2011 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv procent Syddanmark Hele landet Figuren viser fordelingen af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder., bearbejdet af e-statistik.dk Syddanmark Hele landet Ressourceområder hvad er det? E11_Erhvervsstruktur 2011 privat sektor xlsx Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Se appendiks, s. 39, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. Side 24 KONTUR 2012

25 ERHVERVSFORHOLD Offentlige sektor Turisme Fødevarer Energi/miljø IT/kommunikation Medico/sundhed Transport Møbler/beklædning Bygge/bolig Øvrige Alle private erhverv procent erhvervsspecialisering Hele landet 2011 Figuren viser kommunens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde. Hele landet E13_ Erhvervsspecialisering xlsx E12_Udvikling i erhvervsstrukturen xlsx Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet. procent Energi/miljø Bygge/bolig Fødevarer Turisme Transport IT/kommunikation Møbler/beklædning Øvrige erhverv Medico/sundhed Udvikling i erhvervsstrukturen Andel af samlede besæftigelse Figuren viser udvikling i antallet af arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor., bearbejdet af e-statistik.dk 1,29, bearbejdet af e-statistik.dk 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 procent Detaljeret erhvervsstruktur 2011 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Møbler Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt Erhvervsspecialisering: lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2012 Side 25

26 ERHVERVSFORHOLD figur styrker og svagheder 10% Vækst i beskæftigelse i kommunen % 0% -5% -10% Turisme Øvrige erhverv Fødevarer Transport Medico/sundhed Bygge/bolig IT/kommunikation Møbler/beklædning Energi/miljø Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan -15% Svag 0 Neutral 1 Stærk 2 Meget 3stærk Erhvervsspecialisering Erhvervsspecialisering Antal beskæftigede: Få Mange Vækst i beskæftigelse på landsplan : Høj Mellem E15_Styrker og svagheder , 2. træk.xlsx Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Lav, bearbejdet af e-statistik.dk bnp pr. indbygger 2010 BNP/indbygger kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de 22 kommuner, i Syddanmark og i hele landet i BNP er opgjort i løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) Side 26 KONTUR 2012

27 ERHVERVSFORHOLD Antal Nye Virksomheder 2009 Nyetablerede virksomheder Andel Nye virksomheder Etableringsrate 13 7,0% Kolding 279 7,0% Vejle 338 6,9% Svendborg 163 6,6% Odense 444 6,5% Nyborg 70 6,5% Assens 109 6,3% Aabenraa 150 6,3% Fredericia 114 6,2% Middelfart 113 6,2% Fanø Esbjerg 255 6,0% Billund 66 6,0% Langeland 31 5,9% 135 5,8% Varde 123 5,7% 47 5,6% Vejen 104 5,6% Haderslev 106 5,1%, Faaborg-Midtfyn 112 5,0% bearbejdet af e-statistik.dk Tønder 79 5,0% Nordfyns 60 5,0% Kerteminde 9 3,0% Syddanmark ,1% Hele Landet ,7% Ærø Etableringsrate ,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct. Tabellen viser antal nyetabelerede virksomheder og etableringsrate i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder., bearbejdet af e-statistik.dk E19_Nye virksomheders etableringsrate xlsx Nye virksomheder % Syddanmark Hele landet Etableringsrate 10% 9% Figuren viser udvikling i andel nye virksomheder i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. 8% 7% 6% Kilde: Region Syddanmark og 5% 2001 Danmarks Statistik, Hele Landet Book_KONTUR_2012_redigeret.indb bearbejdet af e-statistik.dk Region Syddanmark KONTUR 2012 Side :24:36

28 ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 7 6 Billund 5 Jobskabelse Fanø Langeland Varde Fredericia Esbjerg Kolding Nyborg Odense Aabenraa Middelfart Haderslev Vejen Kerteminde Ærø Assens Svendborg Nordfyns Tønder Vejle Faaborg-Midtfyn % 51% 53% 55% 57% 59% 61% 63% 65% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2005 og 2006, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2010 og år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet., bearbejdet af e-statistik.dk E20 Iværksætteri - overlevelse og jobvækst xlsx De nye virksomheders jobandel 6,3% 6,6% 6,9% 6,9% 7,0% 7,0% 7,0% 7,7% 7,8% 7,8% 8,1% 8,4% 8,5% 9,2% 9,3% 9,3% 9,6% 9,8% 10,0% 10,3% 11,5% 14,7% 8,1% 8,6% Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011., bearbejdet af e-statistik.dk Side 28 KONTUR 2012 E21_De nye virksomheders jobandel xlsx

29 UDDANNELSE Pigerne i er meget tæt på at nå de nationale målsætninger at 95 procent skal gennemføre ungdomsuddannelse og 60 procent skal gennemføre videregående uddannelse. Drengenes forventede uddannelsesniveau ligger derimod et stykke under begge målsætninger. Indtil 2021 forventes efterspørgselen på ufaglært arbejdskraft at falde med ca beskæftigede i den østlige del af Sønderjylland, mens efterspørgselen på arbejdskraft med videregående og erhvervsfaglige uddannelse forventes at stige. er en af de syddanske kommuner, hvor relativt mange unge bliver boende efter grundskolen. 15 år senere har kun hver femte, der fortsat bor i kommunen en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens over halvdelen af de jævnaldrende tilflyttere har opnået det samme uddannelsesniveau. KONTUR 2012 Side 29

30 UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsfaglig udd. KVU MVU LVU I alt - pct. 23,2 4,4 43,4 6,1 16,1 6,7 100 Syddanmark 24,5 4,8 42,5 5,4 16,3 6,6 100 Hele landet 22,3 6,2 38,6 5,4 16,1 11,4 100 Uddannelsesniveau 2011 Tabellen viser indbyggere i alderen år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Bachelorer har tidligere været opgjort som MVU, men de indgår nu i LVU. U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU xlsx beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,1% 7,2% 7,5% 8,5% 8,7% 8,8% 9,0% 9,1% 9,5% 9,9% 10,6% 10,7% 10,8% 10,9% 11,5% 11,6% 12,5% 12,6% 12,7% 13,8% 14,5% 14,6% 11,3% 16,6% U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU xlsx beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU ,6% 32,9% 34,8% 35,8% 36,2% 36,6% 36,9% 37,1% 38,1% 38,4% 38,7% 38,9% 39,3% 40,1% 40,4% 42,4% 43,8% 44,0% 46,4% 47,5% 47,6% 47,7% 42,4% 43,8% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. bearbejdet af e-statistik.dk Side 30 KONTUR 2012

31 UDDANNELSE De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Andel med videregående uddannelse Drenge Piger Drenge Piger Assens 87% 94% 45% 62% Billund 91% 93% 44% 61% Esbjerg 89% 92% 51% 60% Fanø 86% 92% 45% 61% Fredericia 85% 92% 45% 56% Faaborg-Midtfyn 87% 91% 45% 56% Haderslev 89% 95% 43% 63% Kerteminde 88% 90% 45% 56% Kolding 90% 92% 46% 62% Langeland 85% 92% 36% 49% Middelfart 88% 92% 48% 59% Nordfyns 88% 93% 43% 60% Nyborg 87% 90% 43% 57% Odense 86% 91% 49% 64% Svendborg 87% 92% 48% 62% 90% 93% 45% 61% Tønder 90% 94% 41% 59% Varde 91% 93% 47% 62% Vejen 90% 93% 45% 59% Vejle 89% 92% 50% 62% Ærø 87% 94% 46% 60% Aabenraa 88% 93% 43% 60% Syddanmark 88% 92% 47% 61% Hele landet 88% 92% 47% 60% Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet U06_udvikling Udvikling i antal beskæftigede i beskæftigede xlsx Øst & sønderjylland østsønderjylland Uden kompetencegivende udd. 650 Erhvervsfaglig udd. 350 KVU 100 MVU LVU -300 Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2011 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Østsønderjylland (Haderslev, og Aabenraa kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2012 Side 31

32 UDDANNELSE bopæl - 15 år efter grundskolen De tre følgende kort viser hvor stor en andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet væk fra kommunen. Fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og som var bosat i kommunen i alle de følgende 15 år Hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere Fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i , og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Fortsat bosat i kommunen Andel fortsat bosat i kommunen: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct. Hjemvendte Andel, der er vendt hjem: 19 til 20 pct. 16 til 19 pct. 13 til 16 pct. Side 32 KONTUR 2012

33 UDDANNELSE Fraflyttere Andel, der er flyttet væk: 65 til 77 pct. 55 til 65 pct. 44 til 55 pct. Andel med mvu eller lvu 15 år efter grundskolen Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i , fordelt på bopæl. Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i Fortsat bosat i Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere kommunen Assens 9% 31% 46% 25% Billund 8% 28% 45% 17% Esbjerg 23% 31% 51% 39% Fanø 20% 26% 53% 53% Fredericia 13% 29% 44% 34% Faaborg-Midtfyn 5% 28% 46% 25% Haderslev 14% 28% 45% 28% Kerteminde 12% 25% 42% 24% Kolding 14% 32% 46% 42% Langeland 8% 31% 40% 23% Middelfart 10% 28% 44% 37% Nordfyns 9% 20% 40% 26% Nyborg 17% 34% 42% 22% Odense 29% 35% 44% 51% Svendborg 16% 21% 47% 41% 12% 36% 56% 39% Tønder 9% 25% 45% 22% Varde 16% 30% 47% 27% Vejen 9% 27% 47% 26% Vejle 16% 36% 48% 38% Ærø 0% 17% 36% 37% Aabenraa 11% 28% 49% 24% KONTUR 2012 Side 33

34 UDDANNELSE Hvor langt er der til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Tørring Grindsted Vejle Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF) Varde Fredericia Kolding Esbjerg Middelfart Vejen Søndersø Odense Nyborg Ribe Glamsbjerg Haderslev Ringe Toftlund Oure Faaborg Aabenraa Svendborg Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Tønder Marstal Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted Vejle Teknisk skole Handelsskole Øvrige Varde Fredericia Kolding Esbjerg Vejen Middelfart Bramming Odense Ribe Nyborg Glamsbjerg Haderslev Nakkebølle Aabenraa Tønder Svendborg Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Gråsten Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet september Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen Side 34 KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb :24:53

35 KLIMA CO 2 -udledningen pr. indbygger var i 2010 på 8,6 ton, hvilket er på niveau med regions- og landsgennemsnittet Kommunens bidrag til drivhuseffekten er faldet i perioden Både virksomhedernes og husholdningernes bidrag er faldet med 14 procent 51 procent af den årlige CO 2 -udledning pr. indbygger i kommer fra virksomhederne Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO 2 -udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. KONTUR 2012 Side 35

36 KLIMA Energiforbrug pr. indbygger 2010 Hele landet Hele landet Hele landet 51% 49% 61% 39% Husholdninger Erhverv i alt Husholdninger Erhverv i alt Erhverv K01 Energiforbrug pr. indbygger xlsx Husholdninger K01 Energiforbrug pr. indbygger xlsx Figurerne viser hvor stor en andel af energiforbruget pr. indbygger, der forbruges af henholdsvis husholdninger og erhverv i kommunen og hele landet i Energiforbrug I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2010 Energiforbrug pr-. indbygger Figuren viser energiforbruget i gigajoule pr. indbygger i 2010 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet. K02 Energiforbrug i de syddanske kommuner xlsx Side 36 KONTUR 2012

37 KLIMA CO 2 -udledning I DE SYDDANSKE KOMMUNER ,1 10,9 10,6 9,3 9,3 9,1 9,0 8,6 8,6 8,5 8,5 8,5 8,4 8,0 7,6 7,5 7,3 7,2 6,8 6,5 5,7 8,6 8,6 17,4 Figuren viser CO 2 -udledning (i ton) pr. indbygger i 2010 i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet. Bidrag til CO 2 -udledning pr. indbygger Udledning pr. indbygger 2010 (ton CO 2 ) Udvikling pr. indbygger Hele landet Hele landet Primære erhverv 0,7 1,0-14% -22% Fremstilling 3,2 2,2-19% -27% Service 1,3 2,7 3% -2% Erhverv i alt 5,2 5,9-14% -16% Husholdninger 3,3 3,0-14% -16% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO 2 -udledningen målt på udledning pr. indbygger. KONTUR 2012 Side 37

38 KLIMA Udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning Energiforbrug () Energiforbrug (DK) CO 2 -udledning () CO 2 -udledning (DK) 2001 = indeks Energiforbrug Hele landet Energiforbrug CO2 Hele landet CO2 Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO 2 -udledning for kommunen og hele landet. K05 Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning xlsx Energiforbrug og CO 2 -udledning pr. beskæftiget udvikling Primære erhverv 20% 24% Fremstilling 3% 18% CO 2 -udledning Energiforbrug Service 10% 21% Husholdninger -14% 3% Figuren viser udviklingen i relativt energiforbrug og CO 2 -udledning i kommunen fra 2001 til Primære erhverv, fremstilling og service måles i henholdsvis gigajoule og ton pr. beskæftiget (25-64 år) og husholdninger som henholdsvis gigajoule og ton pr. indbygger. Side 38 KONTUR 2012 CO2-udledning Energiforbrug

39 APPENDIKS ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, der udbyder produkter og aktiviteter, som knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, der indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, der udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, der producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2012 Side 39

40 Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på Regional Udvikling Damhaven Vejle