Årshjul for Børnehuset Mariehønen

Transkript

1 Baggrund for Årshjulet: Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen, læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter, begivenheder mv. Hvor læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres i praksis. Dagtilbudsloven beskriver målet for arbejdet med læreplanen: Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Forudsætninger: - Vi har valgt at funktionsopdele læreplanen, sådan at den enkelte medarbejder gør det han/hun er bedst til. Vi udnytter den enkeltes ressourcer og interesser, hvilket skaber et målrettet arbejde og samtidig øger arbejdsglæden. Det skaber energi og sikre at vi kommer alle seks læreplanstemaer omkring i forhold til det enkelte barn. Funktionsopdeling af læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling: Sociale kompetencer: Sproglig udvikling: Alle Helle Inge

2 Krop og bevægelse: Natur og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: Inge Helle Pernille - Planlægning og struktur i hverdagen er vigtig for at få tingene til at lykkes og det skaber samtidig, nogle forudsigelige og trygge rammer for børnene. Vores hverdag har en fast rytme, som er synliggjort på vores tavle i fællesrummet. Dagsrytme: Morgenmad Aktiviteter Samling Madpakker Oprydning / børn tager tøj på Legepladsen Frugt /15.45 Vi er i Søhesten Aktiviteterne planlægges en uge ad gangen og hænger ligeledes på tavlen i fællesrummet. Forældrene har mulighed for at tage en kopi med hjem. - Børnegrupper er opdelt i årgange (myrer, guldsmede og brumbasser) når vi går fra til aktiviteter, for at kunne give børnene alderssvarende udfordringer. Omvendt er børnene delt på tværs af alder, når vi har samling og spiser madpakker, fordi det skaber rum for, at store og små kan lære af og hjælpe hinanden. - Vi anvender fredagsmøder og P-møder til løbende at planlægge og udvikle årshjulet, dvs. at årshjulet skabes efterhånden og ikke er et færdigt produkt fra starten. - I Mariehønen arbejdes der ud fra anerkendende principper, hvilket handler om at blive lyttet til, at blive set og blive respekteret for den person man er. Men det handler også om, at de voksne er tydelige, så børnene kan finde ud af, hvad det er de vil. Det handler om forudsigelighed og tryghed. For at understøtte denne forudsigelighed, særligt i forhold til

3 børn med særlige behov, men også børnegruppen som helhed, arbejder vi løbende med en LP-model. LP handler om, at tilpasse læringsmiljøerne og de pædagogiske processer med udgangspunkt i forskellige problematikker. - For at tilgodese børn med særlige behov, arbejder vi meget struktureret. Dagen har en fast rytme, børnene er i faste grupper, vi har et fælles piktogram på tavlen i fællesrummet, vi bruger time-timere til at visualisere tiden, vores fysiske rammer er gennemtænkte, således at der er små legestationer, hvor man kan finde ro til fordybelse og der er enighed om regler og rammer hvad må man, hvordan er vi overfor hinanden osv. Dokumentation og læring: - Dokumentation af udførte aktiviteter fremgår af årshjulet, udstillinger, nyhedsbrev hver 3. måned, barnets bog og dokumentationsmapper. Her ud over sikre vi fokus på det enkelte barn via kompetenceprofilen, der uarbejdes ved alle barnets fødselsdage ( i løbet af efteråret 2012 vil kompetenceprofilen blive udskiftet med en elektronisk model: kompetencehjulet). Dokumentationen er vigtig ift. barnets læring, idet det først er efter arbejdsprocessen er afsluttet, hvor barnet får mulighed for at reflektere over processen enten alene eller sammen med andre, at erkendelsen indtræder. I denne reflekterende proces anvender børnene netop dokumentationsmaterialet til at skabe dette aftryk. I denne periode, vil vi ligeledes have fokus på også at dokumentere almindelige hverdagssituationer, så som når der spises madpakker, frugt, holdes samling mv. Det kan være i form af billeder eller små hverdagshistorier. Dette understøtter læringen hele vejen rundt og ikke kun i aktivitets øjemed. - Iagttagelser og observationer af børnenes læring skal foregå løbende i hverdagen samt via dialog med forældre og børn. Dagligt er det samlingerne, billedmapperne og udstillingerne, der er i fokus - Ovenstående dokumenterer således barnets læring, men viser samtidig, at vi i Mariehønen lever op til lovkravene i forhold til arbejdet med læreplanen. Temaer: Foruden de seks læreplanstemaer, har vi valgt at arbejde med forskellige projekter, idet dette for både børn og voksne 1) skaber mening ift. de aktiviteter der igangsættes og 2) muligheden for at angribe et emne fra flere vinkler og eksperimentere gør det håndterbart og 3) mulighederne for fordybelse og indlevelse gør det begribeligt. Sammenfattet skaber det en oplevelse af sammenhæng.

4 Vi har i vores tidligere arbejde erfaret, at to temaer på hele året er for lidt, derfor vælger vi at arbejde med flere forskellige projekter fordelt på året. I valget af projekter, har vi naturligvis skelet til resultatet af børnemiljøvurderingen af juni 2012 (se bilag). I perioden fra d. 20. august til d. 28. september 2012, arbejdes der med projektet: Dig og Mig og Vi to. I perioden fra d. 1. oktober til d. 9. november 2012, arbejdes der med projektet: Læs en historie I perioden fra d. 12. november til d. 21. december 2012, arbejdes der med projektet: Jul I perioden fra d. 2. januar til d. 8. marts 2013, arbejdes der med projektet: Er du skidt Mads? I perioden fra d. 4. februar til den 8. februar 2013, arbejdes der med projektet: Fastelavn I perioden fra d. 11. marts til d. 25. april 2013, arbejdes der med projektet: Fisk I perioden fra d. 18. marts til d. 27. marts 2013, arbejdes der med projektet: Påske I perioden fra d. 29. april til d. 31. maj 2013, arbejdes der med projektet: Ud i det blå Sideløbende med de overordnede temaer har vi årets gang, som både omfatter årstidernes skiften, børnehavens traditioner og begivenheder. Skulle der i forløbet opstå behov for at vi i en periode arbejder med andre emner, skaber vi også plads til det. Det kunne eks. være emner ift. drillerier, sorg mv. Nær og fjernmiljø: Vi anvender nærmiljøet, men tager også gerne ture til Skagen, Ålbæk, Bunken, Strandby og Frederikshavn, idet vores beliggenhed ift. togforbindelsen gør det muligt for os, at komme vidt omkring. Vi besøger gerne: Teaterforestillinger i Skagen og Frederikshavn Børne- og kulturfestivaller i Skagen og Frederikshavn Skagen by- og egnsmuseeum Skagen Bamsemuseum Skagen og Frederikshavns biblioteker Bangsbo Ålbæk strand og havn

5 Strandby havn Bunken Egekrattet Skolesøen Turene er vigtige ift. oplevelser og indtryk, der er med til at skabe grobund for børnenes udvikling og læring. Kalender: Perioden 1. juni til 17. august er forbeholdt evaluering af tidligere årshjul samt planlægning og opsætning af nyt årshjul for perioden 20. august 2012 til 31. maj Juni: Sommerfest i Opland Nord Juni: Sankt Hans fest sammen med Søhesten Juli: Skagen musikfestival August: Bedsteforældredag August: Børne- og kulturfestival i Frederikshavn Oktober: Kaffe på kanden December: Lucia optog December: Julefest for børnene i børnehaven December: Jul på kanden December: Kirke December: Rød stue kalder (biografen) Januar: opstart skolestue Januar - maj: samarbejde med Søhesten ift. kommende skolebørn Januar maj: Besøg på politistationen og tur til kanonerne for skolebørn Februar: fastelavnsfest sammen med skolen, Søhesten og dagplejen Marts: samarbejde med skolen ift. kommende skolebørn April: Arbejdsdag Maj: Børne- og kulturfestival i Skagen Maj: afslutningsfest for skolebørnene Sommer: Juni - juli - august Efterår: September - oktober - november Vinter: December - januar - februar Forår: Marts - april - maj Andre faste aktiviteter: Besøg af bogbussen 3-4 gang om året

6 Mål ift. læreplan: 1. Alsidig personlig udvikling: Målet er hos barnet at udvikle den følelsesmæssige udvikling, herunder selvværd og selvtillid. At kunne genkende og sætte ord på egne og andres følelser, drage omsorg for andre og være en del af fællesskabet. Have med- og selvbestemmelse. Udvikle selvforvaltning. Handling: Projekterne: Dig og Mig og Vi to og Er du skidt Mads?, relaterer begge til den alsidige personlige udvikling. Aktiviteter planlægges løbende. 2. Sociale kompetencer: Målet er at barnet lære at samarbejde, håndtere konflikter, forstå og efterleve sociale spilleregler, skabe venskaber, samt udvikle tryghed, tillid og rummelighed ift. andre mennesker. Herunder med særlig fokus på prosocial adfærd, empati, selvhævdelse, selvkontrol, leg og glæde. Handling: Projekterne: Dig og Mig og Vi to og Ud i det blå, relaterer begge til udviklingen af sociale kompetencer. Aktiviteter planlægges løbende. 3. Sproglig udvikling: Målet er at barnet udvikler det verbale sprog, herunder: udvikler strategier til at skabe kontakt og forståelse, udvikler ordforråd og begreber, udvikle nysgerrighed for skriftsproget samt lære at eksperimentere med forskellige udtryksformer Handling: Projektet: Læs en historie, er relateret til den sproglige udvikling. Aktiviteter planlægges løbende. 4. Krop og bevægelse: Målet er at barnet lærer om sundhed/kost, trivsel/sygdom, hygiejne og kropslige begreber. At barnet støttes i at videreudvikle kroppens funktioner: Bevægelse balance (muskel led), motion. Sanserne (føle, dufte, lytte, smage). Handling: Projektet: Er du skidt Mads?, er relateret til udviklingen af krop og bevægelse. Aktiviteter planlægges løbende.

7 5. Natur og naturfænomener: Målet er at barnet udfordres i læren om og arbejdet med dyr, planter, årstider, vejrforhol mv. Økologi og genbrug. At få indblik i årstidernes gang, få respekt for natur og dyr. Udforske og blive nysgerrig. Handling: Projektet: Fisk, er relateret til læren om natur og naturfænomener. Aktiviteter planlægges løbende. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Målet er at barnet lærer at skabe og eksperimentere via musik/sang, drama, værkstedaaktiviteter, forskellige medier bl.a. IT. Arbejde ud fra æstetiske læreprocesser: indtryk, udtryk, aftryk. Arbejde med egen og andre kulturer via årstema. Traditioner påske, jul, fastelavn. Handling: Projektet: Jul, Påske og Fastelavn, er relateret til udviklingen af kulturelle udtryksformer og værdier. Aktiviteter planlægges løbende. Evaluering: Vi evaluere og tilpasser løbende, hvorfor årshjulet ikke er et færdigt produkt, men skabes undervejs i forløbet. Evalueringen sker på P-møderne, på fredagsmøderne samt i løbende dialog med både børn og forældre. Børnemiljøvurdering: Til at vurdere og beskriv børnemiljøet, anvender vi 1) et observationsskema i henhold til de 3 årige og 2) et spørgeskema i henhold til de 4 6 årige. Skemaerne er udviklet af dcum dansk center for undervisningsmiljø. Vurderingen integreres i det pædagogiske arbejde idet denne anvendes til at tilrettelægge aktiviteter og andre målrettet tiltag. Børnemiljøvurdering af 27. juni 2012: Observationsskema for de 3 4årige (Myrer) - Relationer mellem børnene: Børnene har gode relationer til hinanden. De leger på tværs af alder og grupper. Der er enkelte af børnene, der godt kan finde på at drille lidt og dette medfører nogle konflikter. Vi vurderer, at dette ligge inden for hvad der anses for normalt i denne aldersgruppe.

8 - De voksne i børnehaven: De voksne tager god hånd om børnene og der udvises passende omsorg og nærvær. Der arbejdes anerkendende. - Leg og aktiviteter: Der er et godt udbud af legetøj, børnene understøttes i høj grad af personalet i at gøre tingene selv og børnene inddrages i daglige aktiviteter. - Rammer (lokaler, udearealer, indretning og æstetik): Mariehønen har yderst gode rammer for børnene. - Rammer 2 (ergonomi og indeklima) Mariehønen har yderst gode rammer for børnene. - Sikkerhed: Der er taget fint hånd om sikkerheden. Dog skal påpeges, at der er døre, som børnene smækker med, som bør ses nærmere på. Ligeledes bør der drøftes med Søhesten, hvordan vi kan tilgodese sikkerheden for de små børn, når vi er sammen i Søhesten. - Helbred og velbefindende: Børnene trives godt i Mariehønen, de får mad når de er sultne, kan sove hvis de er trætte og får tørret næsen når de er snottede. - Hygiejne: Der er en god hygiejne i børnehaven. Konklusion: Der bør arbejdes omkring sikkerheden i Mariehønen og Søhesten. Det er små ting, som let kan løses. Børnemiljøvurderingen for de yngste børn i Mariehønen viser, at miljøet er yderst godt. Dette understøtter mulighederne for udvikling og læring rigtig godt. Spørgeskemaundersøgelse for de 4 6 årige (Guldsmede og brumbasser), vedlagt som bilag. - Generel tilfredshed: Der er en meget høj generel tilfredshed i børnehaven. - Dig og de andre i børnehaven: Dig og de andre i børnehaven har en meget høj scorer - Drilleri og mobning: Der en middelscore på drillerier og mobning, dog med meget høj score på underspørgsmålene vedr. andre hjælper. Vi har valgt umiddelbart efter sommerferien, at starte et projekt: Dig og Mig og Vi to, hvor vi netop har fokus på dette område.

9 - De voksne i børnehaven: De voksne i børnehaven får ligeledes en flot høj score. - Leg og aktiviteter: Får middelhøj score. Dette kan måske forklares ved, at der i juni er fokus på at lave nyt årshjul, frivillige aktiviteter, færre børn mv. Men det er alligevel en flot høj score. - Rammer: Score flot højt og er et område vi har meget i fokus i det forgangne år. - Hygiejne: Score middelhøjt, vi vil tage dette op i projektet: Er du skidt Mads? - Mad: Flot høj score og endnu højere i underspørgsmålene til mad. - Helbred og velbefindende: Middelhøjt score, vi vil tage dette op i projektet: Er du skidt Mads? Konklusion: Områderne vedr. drillerier om mobning / helbred og velbefindende, vil der blive taget hånd om i projekterne, på samlingerne og dialog med forældrene. Børnemiljøvurderingen for de ældste børn i Mariehønen viser, at miljøet er yderst godt. Dette understøtter mulighederne for udvikling og læring rigtig godt.