Børnehaven Stribonitten dagtilbuddets navn)

Transkript

1 Børnehaven Stribonitten dagtilbuddets navn) 0

2 Profil Her har hjertet plads Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé med 44 børn, samtidig har vi Marken, et stykke eng med tilhørende skov vi har lejet af en lokal landmand. Det er vores naturfristed, her mødes afdelingerne og hygger med bål, insektjagt og meget mere. I vores børnehave har vi fokus på det nære og det sjove, her skal det være naturligt, at fordybe sig og lege længe med vennerne. Vi har fokus på sundhed, krop og bevægelse derfor går vi i svømmehallen og bruger skolens hal til fælles gymnastik. Mission. Vi mener at vi er sat i verden for at give børnene en hverdag fyldt med glæde og sjov, hvor omsorg, nærvær og tryghed er fundamentalt og sammen med den anerkendende tilgang, der handler om, at alle børn skal føle sig afholdt og anerkendt for, at være lige præcis den de er, skaber optimale rammer for individuel og social læring og udvikling, både for børn og voksne Vision. Er under udarbejdelse, bliver færdig i november Normering. Grundnormering 60 børn. Aldersgrupper år. Lederens navn Afdelingsleder Helle Hinnerup Hansen Bente Ørum Sørensen. Sæt kryds: Kommunal institution: Selvejende institution: x Privat institution: x 1

3 Evaluering af kommunale og interne fokusområder i det forgangne år. Fokusområde: Inkluderende pædagogik udvikling og læring for alle Vurdering af indsatsen: Det er endnu ikke naturligt for os at anvende praksis fortællinger, det er tidskrævende. Men vi har valgt at have fokus på at bruge praksis fortællinger ved børn med særlige behov og her har det fungeret godt. Vi oplever at vi gennem vores arbejde med anerkendelse - f.eks. har vi haft den gode historie om anerkendelse på som et fast punkt på dagsordenen til vores personalemøder, har fået skabt mere fokus på anerkendelse og vi er blevet bedre til at anerkende barnet. Barnet kan mærke at vi ser og høre dem, de føler sig værdsat, at de bliver mødt og anerkendt der hvor de er, det skaber tillid og gensidig respekt. Børnene ved godt at de skal være inkluderende men er det mest når de voksne er i nærheden. Det virker som om børnene bliver mere bevidste om at inkludere når vi voksne er gode rollemodeller og taler med børnene om det, spiller teater om emnet m.m. Alle børn er med i en leg i løbet af dagen, men vi enkelte tilfælde af børn der er på tålt ophold og disse børn hjælperde voksne med at komme ind i legen. Vi fortæller ofte børnene at man godt kan lege sammen selv om man er forskellige (jævnfør vores værdier i mobbe fri projektet). Mobbefri kurset har alle personaler gennemført og vi påbegyndt implementeringen. Det er et godt redskab og vi oplever at det er godt til at tale om følelser med. Opfølgning: (Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med fremover?). En større fokus på anerkendelse har medført at vi er blevet mere bevidste om anerkendelsens væsen og betydningen af denne. Praksis fortællinger er tidskrævende og vi skal gøre det nemmere at bruge metoden, vi blev enige om at den bedste måde at arbejde med praksis fortællinger på er at vi på husmøder aftaler hvem der skal observeres, hvorfor og hvornår, så er der på Münstervej 1 ansvarlig og på Øster Alle 2 ansvarlige, der skal sørge for at der bliver lavet praksis fortællinger, behandle dem og sørge for at de bliver taget op på husmøde, alle kan komme med observationer. På Münstervej har vi bruge mobbe kufferten en del, på Øster Allè knap så meget, primært fordi det har været svært med så store grupper, det fungere godt at dele børnene i mindre grupper når vi bruger mobbekufferten. Fremover kunne det være en ide at have et fast punkt på husmøderne som tog udgangspunkt i om der lige nu er nogen børn der ikke har en god ven. 2

4 Uddeleger en gruppe børn til alle voksne med det formål at sikre at vi ser alle børn. For at arbejde med at alle børn er inkluderet i fællesskabet, er det en god ide at have daglige samlinger hvor alle bliver set og hørt. Det kunne være sjovt at tage mobbe kufferten op på personalemøderne og se om den kan anvendes til at skabe et mere inkluderende arbejdsmiljø. Fokusområde: Kost- og bevægelsespolitikker Vurdering af indsatsen: (Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål) Børnene er glade for at bevæge sig, de spørger tit til hvornår vi skal i gymnastiksalen og svømmehallen. Men der er grænser for hvor længe børnene kan fastholdes i en bevægelses aktivitet. Vi har udarbejdet en bevægelses politik, vi mener at vores læreplans punkt krop og bevægelse er vores bevægelsespolitik, vi har føjet til at børnene skal vide, at det er sundt at bevæge sig og kende til 60 minutters begrebet. Det er svært at få tid til det hele, men når Susanne kan finde tid til massage så er det noget børnene har stor glæde af og især nogle børn med behov, børnene bliver helt stille og nyder det. Motorik historien for de 4 årige var et stort hit, børnene syntes at det var sjovt og tog bevægelserne fra historien med i deres egne lege. Men motorik historien var ikke med til at rette fokus på noget vi ikke vidste i forvejen, men vi fik dog bekræftet vores formodninger og var glade for det. Opfølgning: (Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med fremover?). Børn er børn og når noget bliver for planlagt og på de voksnes præmisser, så mister de interessen. Vi har erfaret at det er svært at lave gymnastik timer, bevægelse skal helst være spontan. Derfor har vi sluttet at det er vigtigt (og den voksnes ansvar) at gribe det børnene har gang i og udvikle det, skabe rammer hvor børnene kan være med på egne præmisser, men hvor den voksne har ansvaret for at mærke hvordan hun bedst kan byde ind med aktiviteter, der kan gribe børnene der hvor de er lige nu (hvilket hurtigt kan skifte) og dermed og måske holde bevægelsesaktiviteten kørende minutter. Vi kan godt bruge metoden, den er sjov og hvis vi vil gøre det på børnenes præmisser er det vigtigt med forfatter frihed!! Det er vigtigt at der er minimum 2 helst 3 voksne til stede, i 3

5 hvert fald til man kender metoden og kan gøre sig lidt fri af teksten. Stribonittens fokusområde: Venskaber Vurdering af indsatsen: (Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål) Venskabsskemaerne er ikke blevet lavet, det skulle ske efter sommerferien 2010, men vi har måttet prioritere anderledes. Praksis fortællinger er blevet erstattet af den gode historie på personalemøder. Her har vi set mange eksempler på at vores anerkendende praksis gør en forskel for børnene. Gennem vores arbejde med anerkendelse oplever vi at i og med at børn og voksne er blevet bedre til at anerkende, følger inklusion med i kølvandet. Vi oplever at børnene er blevet bedre til mærke hvordan de selv har det og sætte ord på disse følelser og derfor har børnene indimellem anderledes konflikter, der er mere lyttende og forklarende. Vi oplever de store børn er rummelige overfor de små, der bliver f.eks. hjulpet med tøj, trøstning, pc spil m.m. Vi oplever at det er meget værdifuldt at lave teater og historiefortællinger om venner og venskab, det var børnene meget optaget af, selv vores julekalender handlede om venskaber. Det har børnene været meget optaget af og det har givet dem ord at sætte på det de oplever. Vi har endnu til gode at få udarbejdet en mobbepolitik, men vi har arbejdet med værdierne i mobbefri kufferten. Forældrene har modtaget information om projektet. Bamse ven er landet og alle børnene har fået deres egen bamseven. 4

6 Opfølgning: (Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med fremover?). Vi skal blive endnu bedre til at planlægge og følge op på det vi planlægger, velvidende at vi også må prioritere. Bløde værdier er svære at måle, derfor er det vigtigt med mange gode historier og praksis fortællinger Vi skal i gang med at arbejde med Mobbe kufferten, forældrene skal inddrages endnu mere på forældremødet i november

7 Fokusområde: Kommunalt fokusområde 2012 Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi (i kommunen)? Mål/læringsmål: At medarbejderne skaber forandringer i den pædagogiske praksis, så flere børn kan inkluderes i dagtilbud i nærmiljøet. Tegn på læring: Der er uddannet en udviklingsambassadør i hver institution Medarbejderne har udviklet nye metoder og modeller, som ændrer praksis og bidrager til inklusion Flere børn oplever at være en aktiv del af fællesskabet Antallet af ansøgninger til visitationsudvalget for dagtilbud falder med 25% fra 1. halvår 2011 til ultimo 2013 Handleplan metoder og aktiviteter: 1 medarbejder fra hver daginstitution uddannes til udviklingsambassadør bl.a. ved deltagelse i et diplommodul i pædagogisk udviklingsarbejde. Lederne deltager i kursusforløb ang. ledelse af forandringer Udviklingsambassadørerne udvikler og beskriver nye metoder og modeller som bidrager til inklusion Alle medarbejdere deltager i en temaaften, hvor udviklingsambassadørerne præsenterer de udviklede og beskrevne metoder og modeller Alle medarbejdere afprøver de nye metoder og modeller Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi er på dagsordenen på samtlige personalemøder i institutionen. Evalueringsspørgsmål: Er der uddannet en udviklingsambassadør i institutionen? Har medarbejderne udviklet nye metoder og modeller, som ændrer praksis og bidrager til inklusion? Oplever flere børn at være en aktiv del af fællesskabet? Er antallet af ansøgninger til visitationsudvalget faldende? Dokumentationsmetode: Forvaltningen følger op på antallet af uddannede udviklingsambassadører. Der udarbejdes metafortællinger i alle institutioner før, under og efter projektet. Der udarbejdes børnemiljøvurderinger i udvalgte institutioner før og efter projektet. Spørgeskema til vurdering af inklusions- og læringsmiljøer udfyldes ved opstart og afslutning. Forvaltningen udfærdiger opgørelse over antallet af ansøgninger i 1. halvår 2011 sammenlignet med antallet af ansøgninger i 1. halvår

8 Institutionens fokusområder 2012 Fokusområde: Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi (i vores institution)? Mobbefri institution. Mål/læringsmål: At børnene bliver bedre til at takle drilleri og mobning. At børnene kender værdierne i mobbefri projektet. At børnene i oplever at være en del af fællesskabet. At udarbejde en moppe politik i samarbejde med forældre bestyrelsen. Tegn på læring: At børnene udviser empati, overbærenhed og tålmodighed. At børnene kan og tør vise deres følelser og sætte ord på. At børnene er gode til at lytte til hinanden og give et kram. At børnene kan lege med mange forskellige venner også dem der er anderledes end en selv. Handleplan metoder og aktiviteter: Personlig udvikling. Sociale kompetencer. Krop & bevægelse. Naturen & naturfænomener. Kulturelle udtryksformer & værdier. Børn med særlige behov. BMV. Der tages højde for børn med særlige behov i kraft af at vi arbejder anerkendende og ved at det omgivende miljø kan tilpasses og tage højde for mange forskellige behov. Overordnet vil vi anvende metoderne i Moppekufferten. Holde fælles samling en gang om dagen, med fokus på fællestrivsel i børnegruppe, gennem samtaler, sange, rim og remser og gamle/nye sociale lege i rundkredsen, på legepladsen og i gymnastiksalen. (sprog, kulturelle udtryksformer og værdier, sociale kompetencer og personlig udvikling, krop og bevægelse, bmv det psykiske of fysiske børnemiljø)) Samtale, tegne, digte, læse og skrive små historier og lave små bøger om værdierne i mobbe fri projektet; tolerance, respekt, omsorg og mod. (sprog, kulturelle udtryksformer og værdier, sociale kompetencer og personlig udvikling. Børn giver hinanden massage (sprog, krop og bevægelse, sociale kompetencer og personlig udvikling) Små ture ud i naturen og på marken der inspirerer til andre lege og en anden form for kreativitet og samvær, der måske skabe nye lege og legeforbindelser.( Natur og natur fænomener, kulturelle udtryksformer og værdier, sociale kompetencer, personlig udvikling, krop og bevægelse.) Taler med børnene om hvordan vi er overfor hinanden, hvordan man er en god ven. ( Sociale kompetencer og personlig udvikling, sprog) Opfordrer til leg og kommer med ideer og hjælper børnene med at se muligheder. (Personlige udvikling) Støtte det enkelte barn i at finde egne ressourcer, som barnet kan bidrage med i legen 7

9 og fortælle hvad barnet kan gøre at være med i legen. (Personlig udvikling og sociale kompetencer.) Vi tager hensyn til kemien, hvem har det rart med hvem. Vi opfordrer til leg uden for børnehaven tiden og med forskellige børn. (Personlig og Sociale kompetencer) Vi vil i samarbejde med børnene hele tiden have fokus på at de fysiske rammer er stimulerende, foranderlige, underbygger og stimulere børnenes behov, lege og kreativitet. (BMV æstetik) Implementere et nyt fast punkt nr. 1 på husmødet der hedder hvem har ikke en ven? Implementere praksis fortællinger til børn med behov, det kan f.eks. være punktet hvem har ikke ven? Afholde forældremøde helst i november, hvis der er plads på mødet, hvor forældre involveres mere end nu, mobberi starter ved køkkenbordet, præsentere dem for dilemma kort. Opstart på udviklingsprojekt til børn med særlige behov, hvor vi vil afprøve Tegnesamtale-metoden, udviklet af Anna K. Andreasen, projektdeltagere leder Helle Hinnerup og pædagog Susanne Elkjær. Trin i bliver beskrivelse af udviklingsprojekt. Evalueringsspørgsmål: Er børnene bliver bedre til at takle drilleri og mobning. Kender og forstår børnene værdierne i mobbefri projektet. Oplever alle at være en del af fællesskabet. Fik vi udarbejdet en god moppe politik i samarbejde med forældre bestyrelsen. Udviser Børnene empati, overbærenhed og tålmodighed. Kan og tør børnene vise deres følelser og sætte ord på. Er børnene gode til at lytte til hinanden og give et kram. Er der opstået flere nye lege forbindelser. Er forældrene godt orienteret og involverede i mobbe projektet. Har vi fået præsenteret et godt udviklingsprojekt om tegne-samtale-metoden? Dokumentationsmetode: Historier der nedskrives, et stk. moppepolitik, et stk. udviklingsprojekt. Praksis fortællinger på husmøder, hvem har ikke en ven eller andet behovs barn. Udarbejde en SMTTE som arbejdes grundlag. Den gode historie på personale møder/husmøder, om der hvor vi oplevede at barnet/børnene udviser empati, overbærenhed og tålmodighed, kan og tør vise deres følelser og sætte ord på, er gode til at lytte til hinanden og give et kram, kan lege med mange forskellige venner også dem der er anderledes end en selv. Børnenes egne historier om værdierne, en titel kunne f.eks. være Dengang jeg hjalp lille Otto. Moppe politik. Skitseret udviklings projekt om tegne-samtale-metoden. 8

10 Dato Flemming Andersen Bestyrelsesformand Helle Hinnerup Hansen. Institutionens leder Bilag Signaler til det politiske system. Her kan fremføres ros, ris og gode idéer til det politiske udvalg samt en beskrivelse af dagtilbudsområdets udfordringer, som I ser dem og forslag til kommende fælleskommunale fokusområder. 9

11 10