DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997

Transkript

1 CONSERCHIMICA DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997 I sag C-261/96, angående en anmodning, som Corte d'appello di Venezia (Italien) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Conserchimica Srl mod Amministrazione delle Finanze dello Stato, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om opkrævning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkrævet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale sådanne afgifter (EFT L 197, s. 1), har DOMSTOLEN (Første Afdeling) sammensat af dommer D. A. O. Edward (refererende dommer), som fungerende afdelingsformand, og dommerne P. Jann og L. Sevón, * Processprog: italiensk. I-6183

2 DOM AF SAG C-261/96 generaladvokat: M. B. Elmer justitssekretær: R. Grass, efter at der er indgivet skriftlige indlæg af: Conserchimica Srl ved advokat Bruno Babini Mitis, Venedig den italienske regering ved afdelingschef, professor Umberto Leanza, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget, bistået af statens advokat, Oscar Fiumara Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Michel Nolin og Paolo Stancanelli, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, på grundlag af den refererende dommers rapport, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 12. juni 1997, afsagt følgende Dom 1 Ved kendelse af 9. maj 1996, indgået til Domstolen den 24. juli 1996, har Corte d'appello di Venezia i medfør af EF-traktatens artikel 177 forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om opkrævning af import- eller eksportafgifter, der I-6184

3 CONSERCHIMICA ikke er opkrævet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale sådanne afgifter (EFT L 197, s. 1). 2 Spørgsmålet er blevet rejst under en sag, som selskabet Conserchimica Srl (herefter»conserchimica«), der driver virksomhed i oliesektoren, har anlagt mod Amministrazione delle Finanze dello Stato, og som drejer sig om efteropkrævning af told ved indførsel af olieprodukter. 3 I perioden maj 1978 oktober 1980 købte Conserchimica olieprodukter hos italienske importører uden at være i besiddelse af den skriftlige bevilling, der stilles krav om i artikel 3 og 7 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1535/77 af 4. juli 1977 om fastsættelse af betingelserne for adgangen til toldlempelser ved indførsel af varer, for hvilke der er foreskrevet et særligt anvendelsesformål (EFT L 171, s. 1), og i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1775/77 af 28. juli 1977 om fastsættelse af betingelserne for adgangen til toldlempelser ved indførsel af visse jordolieprodukter, for hvilke der er foreskrevet et særligt anvendelsesformål (EFT L 195, s. 5). 4 Den 28. april 1986 tilstillede Amministrazione delle Finanze dello Stato Conserchimica et afgiftspålæg for moms og told, der ikke var blevet betalt, efter flere gange i perioden februar 1981 maj 1984 at have forkyndt flere opkrævninger for selskabet. 5 Conserchimica indbragte den 10. maj 1986 dette pålæg for Tribunale di Venezia med påstand om annullation af pålægget. I-6185

4 DOM AF SAG C-261/96 6 Under sagen forelagde Tribunale di Venezia i medfør af EØF-traktatens artikel 177 Domstolen et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 3 og 7 i forordning nr. 1535/77. Domstolen tog stilling hertil i dom af 13. juli 1989, forenede sager 248/88, 254/88, 255/88, 256/88, 257/88, 258/88, 309/88 og 316/88, Chimica del Friuli m.fl., Sml. s. 2837, hvori det udtales, at artikel 7 i forordning nr. 1535/77 af 4. juli 1977 om fastsættelse af betingelserne for adgangen til toldlempelser ved indførsel af varer, for hvilke der er foreskrevet et særligt anvendelsesformål, skal fortolkes således, at erhververen i tilfælde, hvor varerne overdrages, skal være i besiddelse af en bevilling udstedt i overensstemmelse med artikel 3, uanset om overdragelsen finder sted fra én medlemsstat til en anden eller inden for samme medlemsstat. 7 Som følge af denne dom fastslog Tribunale di Venezia ved dom af 30. april 1992, at Amministrazione delle Finanze retmæssigt kunne gennemføre efteropkrævningen af samtlige de skyldige told- og momsbeløb, og afsagde derfor frifindelsesdom. 8 Conserchimica har ved stævning forkyndt den 23. juni 1993 appelleret denne dom til Corte d'appello di Venezia og har herved bl.a. anført, at den italienske forvaltnings adgang til at efteropkræve de ikke-opkrævede told- og afgiftsbeløb var bortfaldet, idet den i artikel 2 i forordning nr. 1697/79 fastsatte frist på tre år var udløbet. 9 Forordning nr. 1697/79 har til formål, jf. forordningens artikel 1, at fastsætte de betingelser, hvorunder de kompetente myndigheder kan efteropkræve de importeller eksportafgifter, der af en hvilken som helst grund ikke er opkrævet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale sådanne afgifter. 10 Artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79 indeholder følgende bestemmelser:»1. Såfremt de kompetente myndigheder konstaterer, at hele eller en del af den import- eller eksportafgift, der forskriftsmæssigt skulle have været opkrævet for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale disse afgifter, ikke er opkrævet hos debitor, kan disse foretage en efteropkrævning af det manglende afgiftsbeløb. I-6186

5 CONSERCHIMICA En sådan efteropkrævning kan imidlertid ikke foretages efter et tidsrum af tre år at regne fra bogføringstidspunktet for det beløb, som oprindeligt blev opkrævet hos debitor, eller, hvis der ikke har fundet bogføring sted, fra det tidspunkt hvor toldskylden for den pågældende vare er opstået.«11 Endvidere er det i visse i forordningen fastlagte tilfælde udelukket at foretage efteropkrævning (artikel 5, stk. 1) eller muligt at undlade efteropkrævning (artikel 5, stk. 2). Forordningen angiver desuden de tilfælde, i hvilke der ikke opkræves morarenter af de beløb, der efterbetales (artikel 7). 12 Forordning nr. 1697/79 trådte i kraft den 1. juli 1980, jf. forordningens artikel Da Corte d'appello di Venezia havde fastslået, at nogle af de beløb, som Conserchimica skyldte i told og moms, var opstået før nævnte dato, var spørgsmålet, om forordning nr. 1697/79 var anvendelig på disse beløb. Nævnte ret udsatte derfor sagen og anmodede Domstolen om en præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:»finder artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979, hvori der er fastsat en frist på tre år for efteropkrævning af afgifter, der ikke er opkrævet, også anvendelse på tilfælde fra tiden før den 1. juli 1980, på hvilken dato nævnte forordning trådte i kraft, jf. forordningens artikel 11?«1 4 Med dette spørgsmål ønsker den forelæggende ret først og fremmest at få oplyst, om artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1697/79 finder anvendelse på told og afgifter af varer, der er angivet til en toldprocedure, når forpligtelsen til at betale told og afgifter er opstået før den dato, hvor forordningen trådte i kraft. I-6187

6 DOM AF SAG C-261/96 15 Først bemærkes, at treårsfristen ifølge artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1697/79 begynder at løbe fra»bogføringstidspunktet for det beløb, som oprindeligt blev opkrævet hos debitor«, dvs. på datoen for udstedelsen af den forvaltningsakt, med hvilken told- eller afgiftsbeløbet fastlægges,»eller, hvis der ikke har fundet bogføring sted, fra det tidspunkt, hvor toldskylden for den pågældende vare er opstået«. 16 Det bemærkes dernæst, at Domstolen i dom af 12. november 1981 (forenede sager 212/80-217/80, Salumi m.fl., Sml. s. 2735, præmis 8) har fastslået, at da forordning nr. 1697/79 ikke indeholder overgangsbestemmelser, må dens tidsmæssige virkning fastlægges efter almindeligt anerkendte fortolkningsprincipper, hvorved såvel bestemmelsernes ordlyd som deres formål og opbygning bliver af betydning. 17 Selv om processuelle regler almindeligvis antages at finde anvendelse i samtlige tvister, der verserer på ikrafttrædelsestidspunktet, har Domstolen bl.a. fastslået, at forordning nr. 1697/79 erstatter de nationale regler på området med fællesskabsregler og indeholder både processuelle og materielretlige regler, der er uadskilleligt forbundne og ikke for så vidt angår de enkelte bestemmelsers virkning i tidsmæssig henseende kan vurderes hver for sig (jf. den nævnte Salumi m.fl.-dom, præmis 11). 18 Domstolen har således fastslået, at forordning nr. 1697/79 ikke finder anvendelse på import- eller eksportforretninger, for hvilke afgiftsfastsættelsen er sket før den 1. juli Conserchimica har under hovedsagen gjort gældende, at treårsfristen i henhold til artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1697/79 i alle tilfælde, hvor afgiften er opgjort efter nævnte dato, må antages at være trådt i stedet for den frist, der tidligere var fastsat i national lov. I-6188

7 CONSERCHIMICA 20 Det bemærkes, at den omhandlede treårsfrist inden for rammerne af den ved forordning nr. 1697/79 indførte ordning udgør en forældelsesregel, og at fristen efter den udtrykkelige bestemmelse i artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1697/79 begynder at løbe»fra bogføringstidspunktet for det beløb, som oprindeligt blev opkrævet hos debitor, eller, hvis der ikke har fundet bogføring sted, fra det tidspunkt, hvor toldskylden for den pågældende vare er opstået«. 21 Når toldskylden, dvs. forpligtelsen til at betale import- eller eksportafgifter, er opstået på en dato før forordning nr. 1697/79's ikrafttræden, kan det kun være de dagældende nationale bestemmelser, herunder de nationale forældelsesregler, der gælder for denne skyld. 22 Den omstændighed, at de skyldige afgiftsbeløb, som det er tilfældet i hovedsagen, først er blevet opgjort efter forordning nr. 1697/79's ikrafttræden, har ingen betydning for datoen for toldskyldens opståen og kan ikke føre til, at de tidligere gældende nationale regler ikke finder anvendelse. 23 Det fremgår i øvrigt klart af dom af 1. april 1993 (forenede sager C-31/91 C-44/91, Lageder m.fl., Sml. I, s. 1761, præmis 26), at forordning nr. 1697/79 ikke fandt anvendelse på forhold fra tiden før denne forordnings ikrafttræden. 24 Det forelagte spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1697/79 ikke finder anvendelse på afgifter, der ikke er opkrævet for varer, der er angivet til en toldprocedure, når forpligtelsen til at betale disse afgifter er opstået på en dato forud for denne forordnings ikrafttræden. I-6189

8 DOM AF SAG C-261/96 Sagens omkostninger 25 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering og af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. På grundlag af disse præmisser kender DOMSTOLEN (Første Afdeling) vedrørende det spørgsmål, der er forelagt af Corte d'appello di Venezia ved kendelse af 9. maj 1996, for ret: Artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om opkrævning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkrævet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale sådanne afgifter, finder ikke anvendelse på afgifter, der ikke er opkrævet for varer, der er angivet til en toldprocedure, når forpligtelsen til at betale disse afgifter er opstået på en dato forud for denne forordnings ikrafttræden. Edward Jann Sevón Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 6. november R. Grass Justitssekretær M. Wathelet Formand for Første Afdeling I-6190