Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre

Transkript

1 Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre Et kvalitativ studie af, hvordan fysioterapeuter, der er overvægtige, eller har gennemgået et tydeligt vægttab, oplever deres overvægt og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Bachelorprojekt Fysioterapeutuddannelsen University College Nordjylland, UCN Hold F11V, modul 14 Forfattere: Else Bak Isaksen Susanne Nymand Henriette Rosendal Lorentzen Vejleder: Jannie Tygesen Schmidt Fysioterapeut Cand. Mag. Læring og forandringsprocesser, Adjunkt hos UCN Antal tegn i opgave: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af ophavsret nr. 202 af

2 Abstrakt Abstrakt Titel Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre Et kvalitativ studie af, hvordan fysioterapeuter, der er overvægtige, eller har gennemgået et tydeligt vægttab, oplever deres overvægt og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Problembaggrund Der er fokus på sundhed, især gennem de seneste årtier, hvilket også er gældende på arbejdspladser, hvor det anses for efterstræbeligt. Trods for dette øgede fokus har der været et kraftig stigende antal overvægtige de sidste år, målt på BMI og taljemål, som er den mest korrekte måde at få et billede af kropssammensætning på. Fysioterapeutens psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. påvirkes af oplevelsen af at være overvægtig. Her kan de overvægtige opleve, at de bliver kategoriseret som en negativ stereotypiseret gruppe, hvilket kan blive debatteret som Danske Fysioterapeuter gør det i Må en fys være fed?, i bladet Truncus. Formål I vores projekt ønsker vi at sætte fokus på stigmatisering blandt fysioterapeuter og hvorvidt medierne, samfundet og vores egen professions konstante fokus på sundhed er med til at stigmatisere, samt øge fokus på om ovenstående har en betydning for vores kollegiale forhold på arbejdspladsen. Problemformulering Hvordan oplever fysioterapeuten sin overvægt i relation til sit arbejdsmiljø? Metode, design og materiale I projektet anvendes en kvalitativ metode, hvor interviewguiden er inspireret af Steiner Kvales syv faser og analysen af Kirsti Malterud. Der bliver udført fire semistrukturerede interviews, hvor informanter er kvindelige fysioterapeuter, hvoraf to er overvægtige og to har tabt sig. Diskussion Her blev overvægt, som emne, samt metoden diskuteret. Overvægten, da det var følsomt for informanterne både personligt og professionelt. Validiteten og reliabiliteten, af den fundne empiri diskuteres ligeledes, for at synliggøre styrker og svagheder af den anvendte metode. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 1

3 Abstrakt Konklusion Nogen af informanterne oplevede stigmatisering, verbalt såvel som nonverbalt, men var samtidig medskaber af én bestemt norm for, hvordan en fysioterapeut skal se ud. Informanterne så forskelligt på overvægt, de overvægtige så den som en ressource, mens dem, der havde tabt sig, følte sig utroværdig som fysioterapeut og oplevede fysiske udfordringer. Alle oplevede et godt psykisk arbejdsmiljø, da de faglige kompetencer var vigtigst frem for udseende. Nøgleord Fysioterapeut, overvægt, stigmatisering, psykisk arbejdsmiljø. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 2

4 Abstract Abstract Title A person like me who is a Physiotherapist should know better A qualitative study on how physiotherapists who are overweight or have experienced visible weight loss, are experiencing their overweight and what this means for their psychological work environment. Background Public awareness on health issues, including health at work, has increased during the last decades. Despite the growing attention, there has been a significant increase in the number of overweight people, assessed by BMI and waist, the last years. Being overweight can affect the physiotherapist s psychological work environment. The overweight physiotherapist may be stereotyped and criticised as recently discussed in the magazine Truncus in the article Can a physio be fat?. Purpose This project will focus on the stigmatization among physiotherapists and investigate how the press, the society and our own professions focus on health are part of the stigmatization. We will also discuss the relevance of this issue towards collegial relations at the workplace. Problems How does a physiotherapist experience being overweight in relation to their work environment? Method We apply qualitative research, while using semi-structured interviews. The interview guide is inspired by Steiner Kvales seven phases. Our analysis is based on Kirsti Malterud. The interviews were conducted with four female physiotherapists. Two of them are overweight and two recently lost weight. Discussion The issue of obesity and our choice of methods will be discussed. We will particularly review the situation of our informants, for who the issue represents a sensitive topic personally as well as professionally. The validity and reliability of the empirical material will be investigated and strengths and weaknesses of our methodology will be identified. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 3

5 Abstract Conclusion While our informants experienced verbal and non-verbal stigmatization, they still subscribe to the norm of how a phsysiotherapist should look. The opinions differed: Those who were still overweigt saw this as a ressource, while those who had lost weight said that they had faced physical challenges and their professional authenticity was questioned. All of them experienced a positive psychological work environment, since their comepetencies were more important than their looks. Keywords Physiotherapist, overweight, stigmatization, psychological work environment. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 4

6 Læsevejledning Læsevejledning I projektet anvendes der forkortelser, der er i overensstemmelse med retskrivningsordbogen Ved længere navne, på fx organisationer, benævnes de første gang i fuld længde og efterfølgende som forkortelser. Når der benævnes arbejdsmiljø, refereres der til psykisk arbejdsmiljø, med mindre andet er anført. Ligeledes benævnes dette bachelorprojekt under flere synonymer herunder opgave, projekt og undersøgelse. Alle citater er rykket ind for at øge overskueligheden. Efter hvert citat henvises der til linjetal, fra transskriptionen, der er lagt ved som bilag i form af CD-Rom. I citaterne er (tre punktummer) ens betydende med, at der er fjernet noget fra citatet, uden at det vil miste betydning. ( ) betyder, at der er pause i selve transskriberingen ifølge transskriptionsreglerne. Forfatteransvar og fordeling af denne opgave ses i bilag 1. Alle projektdeltagere har dog et medansvar for hele projektets udformning og indhold. På næste side forefindes en figur, der illustrerer projektets opbygning. God læselyst! Else Bak Isaksen Susanne Nymand Henriette Rosendal Lorentzen Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 5

7 Oversigt over opgave Oversigt over opgave Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 6

8 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Abstrakt... 1 Abstract... 3 Læsevejledning... 5 Oversigt over opgave... 6 Indholdsfortegnelse Problembaggrund Sundhed Overvægt Arbejdsmiljø Stigmatisering Må en fys være fed? Fysioterapeuten Problemformulering Afgrænsning Metode, materiale og design Litteratursøgning Opgavens design Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutik Fænomenologien Forforståelse Egen forforståelse Materiale Kontakt til informanter Udvælgelse af informanter: Inklusionskriterier Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 7

9 Indholdsfortegnelse Generelle kriterier: Overvægtige informanter: Informanter som har tabt sig: Eksklusionskriterier Kvales syv faser Tematisering fase Design fase Interviewguiden Interview fase Pilotinterview Det reelle interview Transskribering Databearbejdning Etiske overvejelser Præsentation af informanter Teori Stigmatisering Arbejdsmiljø Analyse Stigmatisering Sammenfatning Guldcitat: Analyse ud fra teori Psykisk arbejdsmiljø Sammenfatning Guldcitat Analyse ud fra teori Kompetencer Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 8

10 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Guldcitat: Analyse ud fra teorien Opfattelse af egen situation Sammenfatning Guldcitater Analyse ud fra teori Analysesammenfatning Diskussion Overvægt et følsomt emne Metoder Validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering References Bilag Oversigt over bilag: Bilag 1 Fordeling af forfatteransvar Bilag 2 - Brev til informanter Bilag 3 - Interview guide Bilag 4 - Samtykkeerklæring Bilag 5 - Billeder Bilag 6 - Regler for transskription Bilag 7 37 emner Bilag 8 Matrice Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 9

11 1. Problembaggrund 1. Problembaggrund 1.1 Sundhed I Danmark har der, de sidste årtier, været stor fokus på sundhed. Sundhed er et svært begreb at definere, der konstant diskuteres i medierne. Ifølge artiklen: Sundhed hvad snakker du om? (1) beskrives, hvordan samfundet og arbejdspladser lægger op til, at sundhed er efterstræbeligt. Sundhed bliver defineret af World Health Organization(WHO) på følgende måde: Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity. (2) Den er oversat til dansk på følgende måde: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom. (3) p. 18). I definitionen er sundhed flere ting, bl.a. de fysiske aspekter, hvilket kan være overvægt, som vi i dette projekt vil undersøge nærmere. 1.2 Overvægt Overvægt har længe været et omdiskuteret emne, og antallet af overvægtige har været kraftig stigende de seneste år. (4) Den første rapport Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det?, der benytter Body Mass Index (BMI) til at undersøge danskernes vægt viser, at godt 47% af den voksne befolkning er overvægtige (BMI 25), og ud af de overvægtige, er der omkring 13%, som er svært overvægtige. (5) Den nyeste folkesundhedsrapport fra 2013 viser, at der overordnet ikke er sket nogen forandring, men at det stadig er på samme høje niveau. (6) Overvægtige underrapporterer ofte deres vægt og overrapporterer deres højde, og derfor må man gå ud fra at den sande forekomst af overvægt og fedme er højere. (7) p. 264). Derfor har vi i opgaven valgt selv at måle vægt, højde og talje. WHO klassificerer overvægt ved at benytte BMI (BMI = Kropsvægt ). Ifølge denne definition, kropshøjde² er en person overvægtig, når BMI 25, og svær overvægtig (fedme) når BMI 30.(8, 9) Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 10

12 1. Problembaggrund BMI er nem at bruge, men den siger ikke noget om den egentlige kropssammensætning, altså hvor meget af vægten, der er fedt og hvor meget, der er muskelmasse. Derfor bør BMI suppleres med taljemål, som er et udtryk for mængden af abdominalt fedt, der er det farlige fedt omkring organerne. (4) Her angiver WHO, at befolkningen fra Europa må have et taljemål på 80 cm som kvinde og 92 cm som mand. Hvis kvinder har et taljemål på 88 cm og mænd et taljemål på 102 cm, har de forøget risiko for følgesygdomme. (10) Derfor er der i denne opgave benyttet BMI og taljemål, for at få det mest korrekte billede af informanternes kropsammensætning. Overvægt er relevant at debattere, fordi flere bliver henvist til fysioterapi for at øge det fysiske aktivitetsniveau, og derved øge energiforbruget. (4) Samtidig udgør overvægt og svær overvægt et alvorligt folkesundhedsproblem, fordi overvægt kan være forbundet med risikoen for at udvikle følgesygdomme, og derved livsstilssygdomme. Risikoen øges med graden af overvægt. (6) Denne bachelor sætter fokus på, hvilken betydning det kan have for fysioterapeuten, hvis vedkommende selv er overvægtig. En af de faktorer, der kan have betydning for den enkelte fysioterapeuts oplevelse af overvægt, kan være tæt forbundet med arbejdsmiljø. 1.3 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø kan defineres på følgende måde: Arbejdsmiljø er et samspil af de relationer, påvirkninger og vilkår, som mennesket arbejder under. Det er også den tekniske og sociale udvikling af arbejdspladsen, som kan bidrage til det enkelte menneskes sikkerhed på kort sigt samt til menneskets fysiske og psykiske sundhed på længere sigt. (11) Bjarne Bruun Jensen, professor i miljø- og sundhedspædagogik, beskriver, hvordan vores psykiske sundhed påvirkes af de kulturelle, økonomiske og sociale sammenhænge. For eksempel vores levevilkår, såsom arbejdsmiljø, som vi tager udgangspunkt i, i denne opgave. Ens kollektive og individuelle handlinger påvirker også den psykiske sundhed, ligesom livsstilen gør, herunder fx mad og motion. (3) p. 25) Ubalance af dette kan føre til overvægt. Arbejdsmiljø består både af det fysiske og psykiske vi sætter kun fokus på det psykisk arbejdsmiljø, da der her er flere aspekter, der påvirker den psykiske sundhed, herunder oplevelsen af at være overvægtig. Et af disse aspekter, der kan påvirke den psykiske sundhed, kan være oplevelsen af stigmatisering pga. personens overvægtig. Derfor ses der nærmere på, hvad stigmatisering er herunder. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 11

13 1. Problembaggrund 1.4 Stigmatisering Ifølge Sundhedsstyrelsens Stigmatisering et debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen (12) bliver stigmatisering beskrevet på følgende måde: Der er tale om stigmatisering, når mennesker pga. karakteristika som køn, hudfarve, fysiske træk, seksuel orientering eller livsstil bliver kategoriseret og stemplet på en måde, så der opstår diskrimination og tab af status, som fører til ringere muligheder for livsudfoldelser. Overvægt kan ikke alene være forbundet med risikoen for adskillige følgesygdomme, det kan også være tæt knyttet til stigmatisering. I det moderne samfund er dét at blive karakteriseret som overvægtig forbundet med noget negativt, idet der ligger en antagelse om, at personen selv er skyld i sin overvægt. (13) I artiklen: Vulnerability to fat-stigma in women s everyday relationships, redegøres for nogle af de fund et studie, fra Arizona State University, har gjort, nemlig at overvægtige og fede folk i højere grad bliver set som grimme, dovne og uden selvkontrol. (14) Denne artikel er ligeledes brugt som reference i en dansk artikel Fede bliver stigmatiseret over hele verden (15), der viser, at debatten om overvægtige også foregår i Danmark. Personer med overvægt bliver altså ikke vurderet som enkeltindivid, men som en negativ stereotypiseret gruppe, fordi alle overvægtige bliver set på som grimme, dovne og uden selvkontrol. (13) Dette giver os anledning til at undersøge, hvordan denne opfattelse påvirker en overvægtig fysioterapeut. I ovenstående debatoplæg debatteres det, om den sundhedsfremmende og forebyggende indsats er med til at stigmatisere den enkelte borger. Altså om de sundhedsprofessionelle, i forsøget på at afhjælpe problematikkerne omkring overvægt, fedme og andre sundhedsproblematikker, risikerer at stigmatisere borgeren. Debatindlægget kommer frem til et klart ja. Men er der også risiko for, at de sundhedsprofessionelle selv oplever at blive stigmatiseret, når de fx selv er overvægtige? Vi vil undersøge om dette gælder for overvægtige fysioterapeuter Må en fys være fed? Danske Fysioterapeuter (DF) har på bagsiden af Truncus, som er Fysioterapeutens udgave for studerende, ofte forskellige debatindlæg. I Truncus nr. 2, 2012 (16) blev debatten fokuseret på overvægt og fysioterapi i artiklen Må en fys være fed?, hvor to studerende giver deres mening til kende. Den ene studerende mener man godt man kan være overvægtig som fysioterapeut, mens den anden siger klart nej. Artiklen blev efterfølgende debatteret med både for og imod dét, at en fysioterapeut er overvægtig (17). Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 12

14 1. Problembaggrund Ligeledes har et debatemne været Må en fys ryge?, der ligesom overvægt sætter fysioterapeutens livsstil til debat. (16) Umiddelbart virker det harmløst, at stille så aktuelle spørgsmål til debat, netop fordi rygning, overvægt og fedme konstant debatteres, og fordi vi igennem vores profession lærer at vejlede borgere til en sundere tilværelse, ud fra KRAM faktorerne. (18) Men hvilken betydning har sådanne debatindlæg for den fysioterapeuten som fx er overvægtig, når vedkomne godt kender til de risici som følger med overvægten, men som ufrivillig bliver debatteret af ens fagforening? Dette vil vi ligeledes undersøge i denne opgave. 1.5 Fysioterapeuten Vi fysioterapeuter arbejder bl.a. inden for sundhedsfremme og forebyggelse og for at udvælge den optimale strategi for diagnosticering og intervention, er fysioterapeutens omfattende viden om kroppen og dennes behov, afgørende. Ifølge World Confederation for Physical Therapy (WCPT) vil det, at være sund, være ensbetydende med en funktionel bevægelighedsevne. (19) Et kig på forskellige fysioterapi klinikkers og offentlige hjemmesider beskriver sundhed med ord som; skabe nye vaner, sund livsstil, din krop er dit liv, en sund krop er vejen til et bedre liv, bryde gamle vaner og erstat med nye der er bedre for helbredet, hvilket er gennemgående fokuspunkter for klinikker rundt om i Danmark. Desuden er der adskillige billeder af fysioterapeuter, der er aktive sammen med borgeren med forskellige træningsredskaber. Klinikkerne linker desuden til forskellige arrangementer for fysisk aktivitet. (20, 21) Dette underbygger, at fysioterapeuter fokuserer på, hvad der er godt for kroppen, og de fysioterapeuter, der skiller sig ud fra mængden, fx overvægtige, bliver mere synliggjorte og kan risikere at opleve stigmatisering. I vores projekt ønsker vi derfor at sætte fokus på stigmatisering blandt overvægtige fysioterapeuter, og hvorvidt medierne, samfundet og vores egen professions konstante fokus på sundhed, er med til at stigmatisere. Ligeledes på, om ovenstående har en betydning for det kollegiale forhold på arbejdspladsen. Interessen til dette emne er dels udsprunget af personlige erfaringer, da en person i vores gruppe er overvægtig, dels fra debatspørgsmål Må en fys være fed?, som skabte en personlig røre, og nysgerrighed på, hvordan andre overvægtige fysioterapeuter har det med dette emne. Dette leder os frem til nedenstående problemformulering. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 13

15 1. Problembaggrund 1.6 Problemformulering Hvordan oplever fysioterapeuten sin overvægt i relation til sit arbejdsmiljø? 1.7 Afgrænsning Vi tager udgangspunkt i kvindelige fysioterapeuter, der er overvægtige eller har gennemgået et synligt vægttab. Vi har valgt at opgaven kun skal handle om kvinder, da de er mere følsomme overfor, hvordan andre ser på deres overvægt. (14) Dette gør formentlig at kvinder oftere kan føle en oplevelse af stigmatisering. Fysioterapeuten skal være aktiv på arbejdsmarkedet inden for faget, men det er ligegyldigt hvilket regi de arbejder inden for. Ved arbejdsmiljø tager vi udgangspunkt i det psykiske arbejdsmiljø. Vi ved godt at det psykiske arbejdsmiljø omfatter mange aspekter, men vi koncentrerer os kun om det fysisk synlige kropsudtryk. Hermed menes, hvilken betydning synligt overvægt har, eller har haft, for fysioterapeuten i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Fremover i opgaven omtales denne opfattelse, af det psykiske arbejdsmiljø, blot arbejdsmiljø. Den overvægtige fysioterapeut skal være synligt overvægtig, og have et BMI over 25 (9) samt taljemål over 80 cm. (10) Den tidligere overvægtige skal have gennemgået et synligt vægttab på minimum 10 kg, og nærme sig et BMI på 25 og taljemål på 80 cm. Fremover bliver et synligt vægttab omtalt vægttab. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 14

16 2. Metode, materiale og design 2. Metode, materiale og design I dette afsnit bliver der redegjort og begrundet for projektets anvendte metode. Herunder indsamling af empiri, projektets design, videnskabsteoretiske tilgang samt etiske overvejelser. Det var vigtigt, at problemformuleringen afgjorde, hvilken metode, der skulle benyttes for at besvare denne bedst muligt. Problemformuleringen retter fokus på at undersøge individets subjektive oplevelse, hvilket var grunden til, at den kvalitative metode blev valgt. Herunder et kvalitativ forskningsinterview, idet denne metode er velegnet til at få viden og opnå forståelse af informanternes oplevelse af en given situation set ud fra informanternes perspektiv (22) p ). 2.1 Litteratursøgning For at indsamle relevant empiri omkring stigmatisering af overvægtige og påvirkning heraf, blev der søgt i PubMed og PsycINFO. I PsycINFO blev ingen artikler fundet brugbare, på trods af søgeord såsom Stigmatized og Overweight. I PubMed blev kombinationerne i illustrerede figur brugt (se figur 1). Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 15

17 2. Metode, materiale og design Search ("Social Stigma"[Mesh]) AND ((("Obesity"[Mesh]) OR overweight) OR "Overweight"[Mesh]) gav 50 artikler. Den valgte artikel Vulnerabillity to fat-stigma in women s everyday relationships (14), var nr. 42 ud af disse 50. Denne artikel blev valgt, da den er kvalitativ, og da den beskriver, hvordan kvinder oftere reagerer på overvægt stigmatisering end mænd. 2.2 Opgavens design Projektets hensigt med undersøgelsen var, at opnå en dybere forståelse af informanternes livsverden. Derfor blev et kvalitativt design valgt, (22) hvor der blev foretaget 4 individuelle semistrukturerede forskningsinterviews af kvinder to som var overvægtige og to som havde gennemgået et vægttab. Det blev besluttet at foretage individuelle interviews, i stedet for et fokusgruppeinterview, for bedst muligt at afdække den enkelte informants personlige oplevelse af overvægt. Dette grundet, at overvægt er et meget personligt og følsomt emne, som kan være meget grænseoverskridende at tale åbent om. Informanten kunne formentligt have svært ved at tale med andre kolleger om emnet, især fordi problemstillingen omhandler kollegernes betydning for informanten. For at styre interviewet, men samtidig give informanten mulighed for at tale uddybende og frit om forskellige emner, relateret til problemformuleringen, blev det semistrukturerede interview anvendt (23) p. 38). 2.3 Videnskabsteoretisk tilgang I dette projekt blev der taget udgangspunkt i den humanvidenskabelige tilgang, hvor mennesket er i fokus. Det enkelte menneske betragtes, i denne videnskab, som et bevidst individ med tanker og følelser, der tager afsæt i den verden, som det er en del af. (24) p. 93). I humanvidenskaben findes flere virkeligheder, som hver i sær er sande, og som ikke kan generaliseres, hvor formålet er at beskrive og forstå den enkeltes livsverden og de fænomener, som knytter sig hertil. (25) p. 43). Problemformuleringen tager netop udgangspunkt i fysioterapeutens egen oplevelse af dét at være overvægtig, hvilket gør den humanvidenskabelige tilgang ideel. Vi har taget et bevidst fravalg af natur- og samfundsvidenskaberne, trods erkendelsen om, at disse metoders evne til at belyse visse aspekter, er blevet udelukket. Inden for humanvidenskaben findes fænomenologien og hermeneutikken, der herunder vil blive beskrevet Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Her er forforståelse og forståelse to centrale begreber, der er tæt forbundet. (24) p. 95) I denne videnskabsteori mener man, at forforståelse er en forudsætning for enhver forståelse, hvilket gør, at ingen Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 16

18 2. Metode, materiale og design forståelse er forudsætningsløse. (25) p. 42). Man vil til enhver tid fortolke den verden, man er en del af (24) p. 97), og fordi alle mennesker har forskellige livshistorier, er ens forforståelse individuel, som gør, at vi oplever og tolker den samme situation forskellige. Forskeren hverken kan eller bør glemme sin forforståelse altså dét man i forvejen mener at vide om det fænomen, man vil undersøge og forstå. (22) p. 157). Forforståelse og forståelse forudsætter hinanden i en forskningsproces, og ny forståelse skabes igennem den såkaldte hermeneutiske cirkel. Med dette begreb betyder det følgende: For at forstå dele af en tekst må man forstå helheden, og omvendt, for at forstå helheden må man forstå de enkelte dele. (25) p. 42) Fænomenologien Fænomenologi betyder læren om fænomenerne. Hensigten med fænomenologien er at møde fænomenet selv, og beskrive begivenheder og handlinger sådan som de tager sig ud (23) p. 186), (26) p. 54). I fænomenologien er reduktion et centralt begreb, der kan beskrives som en sættes i parentes, hvor forforståelse om fænomenerne forsøges lægges til side, så en fordomsfri og forudindtaget indstilling til fænomenet undgås (23) p. 188). En forudsætning for at kunne gøre dette er, at der tages udgangspunkt i menneskets livsverden og forskeren samtidig er sin forforståelse bevidst. (23) I en forskningsproces, især som novice, er det svært at arbejde ren fænomenologisk eller hermeneutisk, fordi de to metoder er tæt beslægtede. Derfor er der i dette projekt benyttet begge metoder. Der bliver løbende beskrevet, hvordan de to videnskabsteoretiske tilgange er benyttet i projektet, men i erkendelse af, at problemstillingen udspringer af personlige erfaring, er der hovedsageligt foretaget en hermeneutisk tilgang. For at imødekomme den fænomenologiske tilgang har vi gjort brug af Kirsti Malteruds Systematisk tekstkondensering, der bl.a. er inspireret af den fænomenologiske Giorgi, hvor man forsøger at sætte forskerens egen forforståelse i parentes. (27) Her er en kort oversigt over, hvordan er de to metoder er brugt i vores projekt: Hermeneutisk tilgang til: interviewguiden, indsamling af empiri, teori, diskussion, konklusion og perspektivering. Forsøgt fænomenologisk tilgang i analysen Forforståelse Forforståelsen er, populært sagt, den bagage og umiddelbare forståelse og antagelser man har om dét fænomen, der skal undersøges. (26) p. 169). Denne bagage er personlig og Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 17

19 2. Metode, materiale og design indeholder bl.a. professionel viden, erfaringer, fordomme og lign. Forforståelsen er, hvordan man ser og forstår selv sig og sit arbejde. (25) Egen forforståelse Før gennemførslen af projektet havde vi forskellige forforståelser, idet den ene har erfaring som overvægtig, mens de andre er normalvægtige. Tilsammen havde vi følgende forforståelse af overvægtige fysioterapeuter og fysioterapeuter som har tabt sig. Vi mente at de kunne opleve: At føle sig stigmatiseret. At overvægten påvirker deres arbejdsmiljø i negativ retning At det kollegiale forhold er påvirket i negativ retning At andre mener, at de ikke bør repræsentere faget fysioterapi Samt: At overvægtige fysioterapeuter arbejder primært i kommunalt regi At der kan være stigmatisering af de overvægtige fysioterapeuter, blandt kolleger, da de ikke udviser sundhed, som faget ellers giver os viden om, både for os selv, men også til at kunne formidle videre til borgeren. 2.4 Materiale Kontakt til informanter For at skaffe informanter blev egen omgangskreds først kontaktet, dels via Facebook igennem personlig besked, dels via og personlig kontakt. Her blev emnet præsenteret og informanterne informeret om, hvad deltagelse i projektet ville indebære. Dette fremskaffede tre ud af de fire informanter. I håb om at skaffe yderligere informanter, blev et brev (se bilag 2) sendt ud til ledere fra nogle nordjyske kommuner, sygehuse og privatklinikker. Brevet blev i første omgang sendt til lederen. Lederen, som mellemled, var formentlig grunden til, at kun én leder meldte tilbage, idet ansvaret nu blev lagt på, at lederen skulle sende brevet videre. Den leder, som meldte tilbage, havde ingen informanter som passede til vores krav om deltagelse i projektet. Vi forsøgte endnu engang at sende en denne gang direkte til alle fysioterapeuterne, ansat de førnævnte steder. Dette fremskaffede én informant. Der er primært korresponderet via . Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 18

20 2. Metode, materiale og design Udvælgelse af informanter: Inklusionskriterier Generelle kriterier: Fysioterapeut i arbejde. Der var ingen kriterier for, hvilket regi fysioterapeuten arbejdede i. Kvinder. Empirien fortæller, at der er forskel på mænd og kvinders opfattelse af krop og udseende, og at kvinder nemmere bliver påvirket negativt heraf. (14) Overvægtige informanter: BMI> 25 (9) og taljemål> 80 cm. (10) Disse er standarter for mål af overvægt, og vi mente ikke at BMI skulle stå alene, men derimod suppleres med taljemål, da dette giver et mere nuanceret billede af kropssammensætningen Informanter som har tabt sig: Har været overvægtig (ovenstående kriterier) som fysioterapeut. Dette, for at informanterne kunne sammenligne, om vægttabet har haft nogen betydning for jobbet som fysioterapeut. Synligt vægttab. Dette er på min. 10 kg. BMI 25 (9) og taljemål 80 cm (10) eller tæt på disse kriterier. Disse er standarter for at måle overvægt, men informanterne blev ikke ekskluderet, hvis de ikke fuldt ud opfyldte disse kriterier, da det synlige vægttab var vigtigere Eksklusionskriterier Overvægtig som barn. Hvis overvægten kun var som barn, og før personen blev fysioterapeut, ligger oplevelsen for langt tilbage i tiden, og personen har ingen erfaring som overvægtig fysioterapeut og hvad dette kan indebære. Mænd bliver ekskluderet, grundet tidligere beskrivelse af, at kvinder nemmere bliver påvirket negativt af opfattelsen af krop og udseende. (14) 2.5 Kvales syv faser For at kunne udføre et fyldestgørende kvalitativt forskningsinterview, krævede det en systematisk planlægning, for at højne kvaliteten af den viden, der blev frembragt i processen. Ligeledes ville den efterfølgende behandling af interviewene være lettere at udføre (28) p.119). For at gøre vores valg igennem processen, så gennemskueligt som muligt, lod vi os inspirere af Steiner Kvales syv faser. Dette skulle sikre velovervejede valg i udarbejdelsen af forskningsinterviewet for at undgå en for åben og rodet struktur (28) pp ). Dette er et idealiseret forløb, hvilket er en hjælp til uerfarne forskere, der kan relateres til os studerende, for at bevare fokus på den oprindelige vision af forskningsinterviewet og opretholde Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 19

21 2. Metode, materiale og design engagementet hele forløbet igennem (28) p. 123). Her skal det pointeres, at vi benyttede fase 1 til 3 af de syv faser, pga. vores hermeneutisk tilgang og vores forforståelse for emnet. Vi benyttede Malteruds tilgang til analyse af kvalitative data i stedet for Kvales fase 4-7, for at imødekomme den fænomenologiske tilgang (27) For at få et overordnet overblik over Kvales proces og de syv faser, se figur 2. I nedenstående afsnit vil de første 3 faser, der er benyttet i denne opgave, blive gennemgået og beskrevet ud fra vores proces Tematisering fase 1 Kvale beskriver, hvordan et godt forskningsinterview opbygges. Her hentydes til formuleringen af de forskningsspørgsmål, der senere blev benyttet, samt en afklaring af det teoretiske, der belyser den undersøgte problemstilling. Det afklares hvorfor undersøgelsen foretages, altså formålet med denne, samt hvad der skal undersøges, hvilket gøres ved at samle forhåndsviden om emnet. Til slut, hvordan dette skal udføres, altså hvilke analyse- og forskningsteknikker der forefindes, hvor der skal tages en beslutning om, hvilken en af disse, der skal benyttes (28) p.125). I fase 1 belyses hvorfor undersøgelsen laves. Dette forskningsinterview har til formål at belyse, hvordan overvægtige fysioterapeuter oplever deres overvægt ift. deres psykiske arbejdsmiljø. Dette emne er valgt med udgangspunkt i egen forforståelse jf. afsnit , og personlige erfaringer, da én af os, i dette bachelorprojekt, er overvægtig og snart færdiguddannet fysioterapeut, samt fra et debatindlæg fra DF med overskriften Må en fys være fed? (16) jf. afsnit Design fase 2 I denne fase skal det klargøres, hvordan undersøgelsen skal udføres. Altså hvilke procedurer og teknikker, der benyttes i undersøgelsen. I denne undersøgelse interviewede vi fire Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 20

22 2. Metode, materiale og design informanter, der tilhørte to grupper. Begge grupper skulle opfylde tidligere nævnte inklusionskriterier jf. afsnit Ud fra dette valgte vi, at udarbejde to interviewguides (se bilag 3). De havde samme interviewspørgsmål, men de overvægtige blev spurgt ud fra deres nuværende situation, mens dem som havde tabt sig blev spurgt om, hvordan de oplevede deres overvægt, og om de oplevede nogle ændringer ift. nu. Tidsdimensionen til interviewdesignet skulle være realistiske ift. de ressourcer vi havde (28) p.131). Disse ressourcer var for os ca. tre måneder til at udføre undersøgelsen samt bearbejde denne. Herind skulle påtænkes, at det kunne blive svært at finde informanter, der opfyldte ovenstående inklusionskriterier, og som ønskede at medvirke i vores projekt. Af samme årsag valgte vi kun at inddrage fire informanter i vores undersøgelse, for at vi efterfølgende havde tid nok til at behandle den indsamlede empiri. Empirien var interviews, der skulle transskriberes og analyseres. Det var, i udformningen af designet, vigtigt at holde sig målet for øje, hvem vores informanter var, hvordan vi skulle formulere os over for dem, hvem der skulle læse resultaterne i den sidste ende, og hvilken form for opgave vi skulle lave (28) p.132). Vi vidste, at vores spørgsmål skulle henvende sig til informanter, der var af samme profession som os selv og vi kunne derfor godt benytte os af fagtermer, hvis nødvendigt. Dog var vi opmærksomme på, at de emner, der skulle berøres, kunne være meget personlige og for meget fagsprog kunne skabe en distance til informanten, der derved ikke ville åbne sig så meget op, som det ellers ville have været muligt. Vi vidste ligeledes, at vores forskningsinterview ville ende ud i et bachelorprojekt, der ville blive tilgængeligt online, hvor det kunne formodes at blive læst af lærere og studerende fra sundhedsprofessionelle uddannelser. Ligeledes ville det være muligt, at fysioterapeuter ville vise interesse for dette projekt, da vi berører et emne, der kan være forbundet med tabu i branchen. Informanterne blev kontaktet og fik tilsendt et brev, hvor formål med interviewet blev beskrevet (se bilag 2). Informanterne valgte, hvor interviewet skulle finde sted, da vi mente, at hvis informanten fik medbestemmelse på dette, ville der være større chance for, at informanten følte sig trygge og åbne op ift. at snakke om deres overvægt. Informanterne blev informeret om, at interviewet ville forventes at tage minutter. Der blev udarbejdet en samtykkeerklæring (se bilag 4), hvor informanten skrev under på, at de var indforstået med, at interviewet blev optaget på diktafon, samt hvad interviewet indebar. Alt blev fuldt anonymt og alt, med personfølsomme oplysninger, vil blive slettet efter aflevering af opgave. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 21

23 2. Metode, materiale og design Interviewguiden Vores interviewguide blev hovedsagelig udarbejdet med en hermeneutisk tilgang, idet vi gjorde brug af vores forforståelse jf. afsnit Heri spørgsmål omkring artiklen Må en fys være fed?, vægtdebatten i Danmark og spørgsmål omkring arbejdsmiljø. Jf. afsnit udarbejdede vi to interviewguides, for at undgå evt. misforståelser undervejs, og for at holde fokus på overvægten som nutid, eller som datid for dem som havde tabt sig. Nedenfor ses de to figurer af de to interviewguides. De illustrerer, hvordan vores problemformulering dannede grundlag for vores forskningsspørgsmål, der yderligere dannede grundlag for de egentlig spørgsmål. Der er dog undladt uddybende spørgsmål i disse figurer. For at få indsigt i de uddybende spørgsmål se bilag 3. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 22

24 2. Metode, materiale og design Begge interviewguides (se figur 3 og 4, eller bilag 3) blev som udgangspunkt fulgt, men hvor intervieweren valgte at følge en tråd, hvis informanten begyndte at tale om et relevant emne, der ikke i forvejen blev berørt i interviewguiden. (23) p. 37). Vi vurderede, at der skulle være en primær interviewer, en co-interviewer samt en, der sad passivt og lyttede. Den primære interviewer førte ordet undervejs i interviewet. Co- Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 23

25 2. Metode, materiale og design intervieweren var den samme ved alle interviews, og klarede det praktiske, med at sikre underskrivelse og indsamling af samtykkeerklæring, at diktafonen blev tændt og efterfølgende slukket, samt at supplere den primære interviewer undervejs. Co-intervieweren stod for at måle og veje informanterne, for at validere vores førnævnte inklusionskriterier. Derudover mente vi, at have en ressource i, at én af os var overvægtig og de overvægtige informanter derfor kunne relatere sig til denne, og stod derfor for at interviewe disse. Omvendt var intervieweren, til dem der havde tabt sig, normalvægtig. Dette gjorde vi ud fra den vurdering, at informanterne nemmere ville åbne sig ift. hvis det havde været en overvægtig interviewer, da informanterne kunne stå med en frygt for at træde vedkommende over tæerne. Inden interviewet gik i gang, blev informanterne informeret om, hvilken rolle vi hver især havde i interviewsituationen Interview fase 3 I det følgende vil der blive gennemgået, hvordan interviewene blev udført Pilotinterview For at få erfaring som interviewer, og øve vores spørgeteknikker, udførte vi fire interviews på University College Nordjylland (UCN), med fire medstuderende som informanter. Vi valgte at interviewe fysioterapeutstuderende, for at få det mest virkelighedsnære billede af interviewene, da det var fysioterapeuter, vi henvendte os til, med det in mente, at ingen af dem var overvægtige. Vi erfarede, at rækkefølgen og formuleringen af enkelte spørgsmål skulle ændres for at bevare den røde tråd, og at indledende spørgsmål kunne hjælpe med at spore os ind på informanternes tanker og følelser. Derudover indførte vi anerkendende opfølgende spørgsmål, for at give informanten mulighed for at tænke sig om og evt. fortælle mere om det givende emne. Dette kunne bestå af et enkelt Mm eller en pause. Vi nåede ligeledes frem til, at nogle af de billeder, som vi benyttede i et af vores spørgsmål, for at skabe en fri debat, skulle frasorteres, da informanter i pilotinterviewet ikke kunne se, at disse havde relevans til spørgsmålet. Ved at udføre disse pilotinterviews, blev vi bedre til at formidle spørgsmålene og huske interviewguiden, hvilket gav bedre mulighed for, at afvige fra den, hvis nødvendigt. Ligeledes lærte vi vigtigheden i at være anerkendende og undgå distancering til informanten igennem spejling. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 24

26 2. Metode, materiale og design Det reelle interview Som tidligere nævnt, udvalgte alle informanter selv, hvor interviewet skulle finde sted. Dette resulterede i fire forskellige lokalisationer, hvilket var i private hjem, i to af tilfældene, hvoraf det ene var i informantens eget hjem og det andet i en af interviewernes hjem. Derudover på et lukket kontor på informantens arbejdsplads, og på en arbejdsplads i et åbent, offentligt tilgængeligt rum. Dette førte til, at vi stod i fire forskellige kontekster. Som udgangspunkt placerede vi os, så primære interviewer sad tættest på informanten, for at få den bedste kontakt. Co-interviewer sad overfor eller ved siden af informanten. Tredje person sad en smule væk fra, hvor interviewet forgik, helst uden at være i informantens direkte synsfelt, og dennes rolle var helt passiv. Dette blev informanten informeret om, inden interviewets start. Vi forsøgte at have samme udgangspunkt ved bordet, ved at lave en afslappet stemning med kaffe, the og andre drikkevarer på bordet, og anretning af frugt, som vi også selv spiste af, igen for at give udtryk for en afslappet stemning. Samtykkeerklæringen (se bilag 4) blev læst igennem og underskrevet inden interviewets start og inden diktafonen blev tændt. Interviewene havde en længde af 27 minutter, for to af interviewene, samt 49 og 53 minutter for de resterende. Dette svarede til de minutter, der blev optaget på diktafonen. Derudover tilkom, at der blev brugt tid på at introducere os selv, skabe rammerne ift. førnævnte opstilling, underskrivning af samtykkeerklæring, afrunde og tilslut måle og veje informanterne. 2.6 Transskribering Vi optog det sagte på diktafon, for bedre at kunne koncentrere os om interviewets emne og dynamik, og fordi vi alle hæfter os forskelligt ved det vi hører (28) p. 201). Før vi begyndte transskriptionen, lavede vi regler for dette, så alle interviewene blev skrevet efter samme principper. (28) p.203) (Se bilag 6) Transskriptionen blev skrevet i talesprog. (Se vedlagte disk) For at sikre os så mange deltaljer som muligt og for at øge reliabiliteten, valgte vi, at intervieweren selv transskriberede interviewet, og co-intervieweren tjekkede transskriptionen efter, forskertriangulering. (28, 29) Efter transskribering blev denne sendt retur til informanterne, deltagertjek, (29) så de havde mulighed for at komme med rettelse til det skrevne, hvis de ikke følte sig korrekt forstået. (28) p. 209). To ud af fire informanter havde rettelser og tilføjelser til transskriptionen de begrundende rettelserne med at emnet havde sat tankerne i gang. Der henvises til bilag 6 for at se reglerne for, hvordan ændringerne blev udført. Alle linjerne i transskriptionen er angivet med numre. I analysen henvises til disse linjenumre. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 25

27 2. Metode, materiale og design 2.7 Databearbejdning Vi har valgt at lade os inspirere af Kirsti Malterud, systematisk tekstkondensering, i et forsøg på at sætte vores forforståelse i parentes og tilgodese fænomenologien. Velvidende, at det var en svær opgave. Første trin i Kirsti Malteruds analyse af kvalitativ data, helhetsinntrykk fra villnis til temaer, læses interviewene igennem, og intervieweren får et helhedsindtryk af interviewene. (27) p ). Her skete den første intuitive opdeling. Det sker med et fænomenologisk perspektiv, og vores forforståelse blev forsøgt lagt til side. Alle tre, i denne gruppe, læste de fire interviews, og kom hver især med brainstorm på, hvad vi synes teksterne indeholdte af temaer. Dette resulterede i, at vi sad med 37 temaer (se bilag 7). Disse mulige temaer lavede vi i fællesskab om til 4 temaer, som vi mente dækkede. Disse temaer hed i første omgang følgende: stigmatisering, arbejdsmiljø, kompetencer, og fordele vs. ulemper ved overvægt. Meningsbærende enheter fra temaer til koder, er andet trin, hvor det relevante indhold adskilles fra det irrelevante, også kaldet kodning. Kodningen indebærer en systematisk dekontekstualisering, hvor dele af teksten tages ud af sammenhængen, for senere at kunne læses i sammenhæng med beslægtede tekstelementer. (27) pp ). De meningsbærende enheder inddeles i de forskellige temaer. Dette gjorde vi ved at overstrege den udvalgte tekst med blå, grøn, rød og gul. I denne proces ændrede vi temaet, fordele vs. ulemper, til opfattelse af egen situation, ligesom arbejdsmiljø ændres til psykisk arbejdsmiljø. Vi lavede her en Matrice, som kan give et overblik over de meningsbærende enheder, fra informanternes udtalelser, ud fra hvert tema (Se bilag 8). I trin tre, kondensering fra kode til mening, samles de meningsbærende enheder i kodegrupper (27) p ), det vil sige, at vi sorterede de meningsbærende enheder fra samme farve i en kodegruppe dette blev gjort for alle farverne, fx alle grønne i en gruppe. Herefter lavede vi nedenstående subgrupper, ud fra hver kodegruppe, ved at oplæse de meningsbærende enheder fra hver kodegruppe endnu en gang, og dobbelttjekkede at enhederne gav mening ud fra kodegruppen, hvilket resulterede i at nogle enheder blev frasorteret. Psykisk arbejdsmiljø bestod af tre følgende subgrupper: anderkendelse, arbejdsglæde og kollegiale forhold. Problematikker i forhold til arbejde var i første omgang også en subgruppe, men blev slettet da den ikke passede på problemformuleringen. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 26

28 2. Metode, materiale og design Kompetencer startede ud med tre subgrupper, og endte ud med de to følgende: fysioterapeutens viden og kan relatere til borgere med samme problem. Personlige kompetencer blev slettet af samme årsag som ovenstående. Stigmatisering bestod af tre følgende subgrupper: konfrontation, idealet som fysioterapeut og hvad andre tænker. Opfattelse af egen situation startede ud med tre subgrupper og endte ud med de fem følgende subgrupper: ulemper ved overvægt, selvopfattelse som overvægtig, selvopfattelse efter vægttab, ressourcer som overvægtig samt ressourcer efter vægttab. Øgningen af subgrupperne i dette tema skyldes, at de var så omfangsrige, og dermed fandt vi det mere optimalt at dele dem op. Ud fra hver subgruppe, skulle der i dette trin, laves et kunstigt citat, som var vores egen beskrivelse, og som skulle være genfortællende og sammenfattende. Citatet skulle indeholde det konkrete indhold fra de meningsbærende enheder, og er et arbejdsnotat, som bruges som udgangspunkt for det fjerde trin. Ud fra hvert kunstige citat, udvalgte vi et guldcitat, som bedst illustrerede det kunstige citat. Med guldcitat mener vi et udsagn, taget ud fra transskriberingerne, hvor en informant, så præcist som muligt, udtalte sig om emnet i ovenstående citat. Guldcitatet blev udvalgt i de meningsbærende enheder. (27) p.107) Det sidste, fjerde, trin, sammenfatning fra kondensering til beskrivelse og begreber, sammenfattede vi de kunstige citater, og genfortalte med vores egne ord. (27) p. 107) Det betragtes som en slags indholdsbeskrivelse for hver subgruppe, hvor vi satte de meningsbærende enheder sammen igen, også kaldet rekontekstualisering. Sammenfatningen er lavet ud af det, der træder mest frem i de meningsbærende enheder. Vi vurderede løbende om de meningsbærende enheder fortsat gav den oprindelige mening ud fra den sammenhæng, det blev taget ud fra. Sammenfatningen repræsenterer de resultater vi har fundet gennem brugen af Malterud. Figur 5 viser hele billedet af den ovenstående proces. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 27

29 2. Metode, materiale og design 2.8 Etiske overvejelser Figur 5: Vores analyse ved brug af Malteruds model Her gennemgås de etiske overvejelser, valg og fravalg, der er taget igennem projektet. Kontakten til informanterne, interviewsituationen, transskriptionerne og diktafonoptagelserne belyses. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 28

30 2. Metode, materiale og design Igennem hele projektet er der gjort overvejelser ift. de etiske aspekter. Dels fordi projektet involverer mennesker, der i sig selv giver anledning til at overveje, hvad vi bør gøre, dels fordi emnet i projektet kan være et tabu og et ømtåligt emne at berøre. For at imødekomme dette tager projektet udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn. Dette betyder, at uanset evt. afvigelse fra det, som anses som normal, er hver enkelt menneske værdifuldt og værdig, som har været vores tilgang til informanterne. (30) p. 124). Der blev gjort mange overvejelser om, hvordan kontakten til informanterne bedst muligt kunne foretages, da vi ikke ønskede at stigmatisere eller sætte en evt. informant i forlegenhed. I kontakten med informanterne, blev der lagt stor vægt på, at alt blev anonymiseret og at de til en hver tid kunne sige nej til at deltage. Desuden gjorde vi dem opmærksomme på, at de ikke skulle føle sig presset til at deltage, og at det var helt i orden at takke nej, fordi informanterne primært var kendte relationer, hvor presset til deltagelse kunne opleves som større. Det sendte brev (se bilag 2) blev i første omgang sendt til lederen af etiske overvejelser, idet vi ikke så det etisk korrekt at uddifferentiere, hvem vi anså for mulige informanter. Anden gang sendte vi en direkte til alle fysioterapeuterne. Vi fandt dette etisk forsvarligt, fordi alle ansatte på stedet fik en direkte fra os, og de kunne samtidig se, at alle andre også havde modtaget denne. For at imødekomme, at emnet kunne være svært at tale åbent om, gav vi informanterne mulighed for selv at vælge, hvor interviewet skulle foregå jf. afsnit Samtykkeerklæringen (se bilag 4) informerede informanterne om formålet med interviewet og projektet, og at de til en hver tid kunne trække sig ud af interviewet. Ligeledes blev de gjort opmærksom på, at alt blev anonymiseret, behandlet fortroligt og slettet efter brug jf. persondataloven (31) Informanterne fik samtidig mulighed for at komme med eventuelle tilføjelser og justeringer efter vores transskription, hvilket to ud af de fire informanter gjorde. Dette medførte rettelser af transskriptionerne og tilføjelser af nye overvejelser informanterne havde gjort sig efterfølgende (se vedlagte disk). I erkendelse af, at overvægt kan være et vanskeligt emne at berøre, blev der under hele interviewet udvist empati, respekt og brugt anerkendende Mm for at informanterne skulle opleve at føle sig trygge. Diktafonoptagelserne slettes efter endt brug og vedlægges ikke, idet der er indgået skriftlig samtykkeerklæring fra informanterne om, at alt anonymiseres, og da informanterne snakkede åbent omkring navn, arbejdsplads og kolleger, finder vi det ikke etisk forsvarligt at vedlægge diktafonoptagelserne. Der henvises i stedet til de vedlagte transskriptioner (se vedlagte disk). Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 29

31 3. Præsentation af informanter 3. Præsentation af informanter Nedenstående figur giver et overblik over informanterne. Her ses det, at informant A og D er de fysioterapeuter, som har tabt sig, mens informant B og C er de overvægtige fysioterapeuter. Ligeledes kan det ses, at tre ud af de fire informanter arbejder inden for kommunen. Det ses samtidig, at informant A og D stadig har et taljemål over 80, og informant A en BMI over 25, men som tidligere beskrevet, jf. afsnit , var et vægttab på 10 kg eller mere, det vigtigste. Figur 6: oversigt over informanter Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 30

32 4. Teori 4. Teori På trods af den forsøgte fænomenologiske tilgang jf. Malterud, er vores tilgang til teorien hermeneutisk, i erkendelse af, at det har været umuligt at se bort fra forforståelsen. Feltet lagde op til, at teori omkring stigmatisering og psykisk arbejdsmiljø blev valgt. Det vil herunder blive gennemgået. 4.1 Stigmatisering Med stigmatisering menes der, at en person anses for at være afvigende i forhold til normen. (32) Med dette tænker vi, at den overvægtige fysioterapeut, der er i arbejde, forventes normen at være en sund livsstil. Stigmatisering ses ofte som en beskrivelse for social afvigelse og ses i sociale sammenhænge, hvor de personer, der opleves som afvigende, betragtes som moralsk mindreværdige. Stigmatisering anskues ligeledes som en stemplingsteori, hvor den afvigende handling ikke anses som en kvalitet hos et menneske. Heraf som en konsekvens, at andre stempler personen, kan det medføre, at den afvigende person fastholdes i forventningen om, at denne fortsat bliver ved med at have afvigende adfærd. Derved vil personen kunne tage dette til sig som en selvopfyldende profeti og i værste tilfælde påvirke personens identitet. (32) Med dette tænker vi ift. at overvægten bliver en del af den overvægtige fysioterapeuts identitet. Ligeledes beskrives stigmatisering som værende en betegnelse for et synligt og påført tegn på mindre status og derved en mere ringeagtig kategori af mennesket. Ordet stigma har oprindelse fra det græske og betyder mærke eller brændemærke. Dette værende et levn fra Jesus korsfæstelse, hvor han fik pådraget sig mærker i hænder og fødder derfra og derved var mærket for livet om, at folket så ham som mindreværdig. (33) p. 213). I vores samfund har stigma begrebet vundet indpas i 1960 erne hvor bogen Stigma: Notes in The Management of Spoiled Identity udkom, skrevet af den canadisk-amerikanske sociolog Erik Goffman. Her beskriver Goffman, at stigma er et begreb, der er højest miskrediterende og at det gør et helt almindeligt menneske til en devalueret og nedvurderet person. Ligeledes beskriver Goffman, at stigmatisering sker i sociale sammenhænge, hvor omgivelserne kategoriserer og bedømmer personer, hvorved disse personers sociale identitet ødelægges. Dette ved, at en person skiller sig ud i forhold til den kategori af mennesker personen befinder sig blandt (33) p. 214). Her tænker vi, ift. vores opgave, at sociale sammenhænge relaterer til de kollegiale forhold. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 31

33 4. Teori Goffman beskriver, at det er vigtigt at skelne mellem tre forskellige former for stigma: Kropslige vederstyggeligheder Fysiske træk, der er synlige og ikke kan dækkes, til trods for, at personen forsøger det. Her kan nævnes fysiske handicaps, og lignende. (33) Her tænker vi på overvægt. Karaktermæssige fejl Normale folk, altså dem der ikke er bærer af stigma, ser mangel på vilje, uhæderlighed og lignende, der kan komme til udtryk ved fejl på personens karakter i form af dårlig opdragelse, provokerende adfærd, dårlig moral eller en ukontrollabel psykisk lidelse. (33) Tribale eller slægtsbetingede stigma En person kan være tilknyttet en gruppe, der skiller sig ud fra den norm der er blandt de mennesker de befinder sig mellem. Dette værende race, religion eller nationalt tilhørsforhold. (33) Ud over Goffman har flere andre forsøgt at definere stigmatisering, hvor de amerikanske forskere Bruce Link og Jo C. Phelan har forsøgt, at sammenfatte disse til en definition, der indeholder følgende fokus punkter; Stempling af forskelle Dette kan være hudfarve og seksuel orientering, der er forskelle, der er tydelige, hvorimod armlængde og farven på din bil ikke vil blive tillagt nogen betydning. (33) Stereotypificering Et menneske som en del af en kategori og ikke som et enkelt, unikt individ. Disse kategorier kan være skizofrene, rygere, overvægtige og homoseksuelle, hvor der ofte tillægges en nedvurderet værdi. (33) Blandt fysioterapeuter hersker der er en forforståelse, der danner kulturen for fysioterapeuter, som skaber en fælles kutyme. Den fysioterapeutiske kultur og dens kutyme legemliggøres og tager plads i fysioterapeuternes kroppe, og bliver derved en del af deres habitus. (25) p. 72) Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 32

34 4. Teori Adskillelse af os fra dem Her skelnes der mellem majoriteten/normaliteten og de andre/de afvigende/de anderledes, altså to primære grupper. Ifølge socialpsykologien kaldes disse grupper for ind-gruppen og ud-gruppen. Dette kan ses ved, at fx sundhedspersonale distancerer sig fra nogle patientgrupper som fx skizofrene og kalder dem for dem der er anderledes end os, ved at kalde dem for de skizofrene og derved sætter lighedstegn ved, at deres sygdom er lig deres personlighed. Dette er, hvad Goffman kaldte for non-person treatment, hvis det føres ud i det ekstreme, som Hitler gjorde ved Jøderne under 2. verdenskrig, hvor han mente, at de ikke var rigtige mennesker. (33) Dette forestiller vi os også gør sig gældende for overvægtige fysioterapeuter, at de bliver kategoriseret som en ud-gruppe. Statustab og diskrimination Dette er ofte forbundet med stigmatisering, da minoriteten stempler de personer, der er knyttet til en kategori med negative egenskaber, hvilket kan føre til stemplede personer degraderes i samfundets statushierarki. Her kan ikke-stemplede vurdere stemplede personer som ringere end andre, hvilket kan bidrage til ulighed. Der kan nævnes overvægtige, der automatisk sorteres fra ved en jobsamtale. Sammenhængen ses også mellem stigma og diskrimination, da den overvægtige afvises ved en jobsamtale, som konsekvens af, at der er sket en stigmatisering på individuelt niveau, da personen, der afholder jobsamtalen, har stemplet og stereotypificeret vedkommende, der har søgt. Ligeledes vil det kunne foregå på et strukturelt plan, ved fx at en hvis etnisk gruppe har svært ved at finde fodfæste i et andet samfund, end de lokale, da rekruttering ofte finder sted pga. personligt netværk og der er derved en strukturel racisme tilstede, da ikke alle kommer i betragtning til de samme jobs. (33) Magtrelationer Dette er centralt ift. stigmatisering, da det forudsætter magt, for at der kan ske stigmatisering af mennesker. Med dette menes der, at der skal ske en negativ følge af stemplingen af et menneske, hvilket ikke alene kan ske ved, at man kategoriserer eller stempler et andet menneske. Den der stigmatiserer skal stå inde med en magt, i form af nødvendig social, kulturel og økonomisk magt før, der sker en negativ konsekvens for dem, de stempler. (33) Ift. den overvægtige fysioterapeut, tænker vi, at det sociale sammenspil på arbejdspladsen kan have en konsekvens ift. deres relation til kollegerne. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 33

35 4. Teori Ifølge Link og Phelan er der ikke tale om stigmatisering, hvis der kun forekommer én af ovenstående, men disse skal stå sammen og understøtter processen om stigmatisering. Vigtigt er også at de forskellige ovenstående punkter kan fremkomme med forskellige styrker i forhold til den konkrete situation og proces. (33) 4.2 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø kan defineres på følgende måde: Arbejdsmiljø er et samspil af de relationer, påvirkninger og vilkår, som mennesket arbejder under. Det er også den tekniske og sociale udvikling af arbejdspladsen, som kan bidrage til det enkelte menneskes sikkerhed på kort sigt samt til menneskets fysiske og psykiske sundhed på længere sigt. (11) Arbejdsmiljøloven i Danmark indeholder en lang række regler om arbejdet. (34) Loven har til hensigt at skabe: et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. (35) Man kan både tale om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det fysiske arbejdsmiljø indebærer blandt andet korrekte arbejdsstillinger og håndtering af arbejdsredskaber. (34) Det psykiske arbejdsmiljø betegnes også som den psykiske sundhed. Den psykiske sundhed menes at påvirkes af miljøfaktorer. Ligeledes har muligheden for kontrol samt muligheden for at bruge og udvikle færdigheder en indflydelse på den psykiske sundhed. Målsætning og planer, variation i arbejdsbevægelser og jobfunktioner menes ligeledes at have en indflydelse. Andre faktorer som; den økonomiske situation, fysisk tryghed, mulighed for social kontakt og social status påvirker også den psykiske sundhed. (36) pp ) BracheArbejdsmiljøRådene (BAR) beskriver, hvordan trivslen på arbejdspladsen kan styrkes gennem en anerkendende tilgang, hvilket er med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. (37) Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 34

36 4. Teori BrancheArbejdsmiljøRådet for privat kontor og administration (BARKontor) beskriver god trivsel i det daglige ud fra figur 7 (38). Vi mener godt at kunne overføre disse faktorer til dagligdagen for fysioterapeuter, da disse også har administrativt arbejde, og punkterne er dækkende for de fleste brancher. Sådan én som mig, der er fysioterapeut, burde vide bedre 35