En beskrivelse af muslimernes bøn Skrevet af Abu Bakr Nielsen

Transkript

1 Profetens bøn

2

3 En beskrivelse af muslimernes bøn Skrevet af Abu Bakr Nielsen

4

5

6 I Allaahs navn, den Nådigste og mest Barmhjertige I denne bog vil jeg, om Allaah vil, beskrive hvordan de obligatoriske bønner skal udføres. Jeg har samlet forskellige beviser for bønnernes handlinger og forsøgt at forklare de forskellige lærdes uenigheder og håber på denne måde, at bønnens udførelse vil blive mere overskuelig. Meningen med bogen er, at anskueliggøre bønnen for nye muslimer, og på den måde at hjælpe dem i deres tilbedelse. De hadith, som er blevet brugt i denne bog, er fundet i de originale hadithbøger, og derfor gøres de muslimer, som endnu ikke er i stand til selv at slå dem op, opmærksomme på at deres numre ikke stemmer overens med de delvise oversatte hadith der findes på nettet. Jeg har forsøgt at holde mig til sande hadith, så beviserne for handlinger taler for sig selv, og så der ikke drages nogen tvivl. Der er flere steder i beskrivelsen, hvor der hersker uenighed blandt de lærde. Det betyder at man kan se andre folk bede på en anden måde, end beskrevet i denne bog, men det betyder ikke at deres bøn er forkert. Af hensyn til denne bogs størrelse har jeg forsøgt at komme med en kort og præcis forklaring af problemet, eller af de forskellige meninger. Nogle af de uenigheder ville kræve hver deres bog, og derfor er dybere forklaringer udeladt. Jeg håber Insha Allaah, at denne bog vil gavne muslimerne og hjælpe dem med deres bøn. 1

7 Istiqbaalul Ka'bah Surat Al-Baqara ayat 144: Vi ser, at I vender Jeres ansigt mod himlen (i Jeres søgen efter vejledning): Nu skal Vi vende Jer til en Qibla, der vil tilfredsstille Jer, vend da Jeres ansigt i retningen af den hellige moské (i Mekkah): Hvor end I befinder Jer, vend da Jeres ansigter i den retning Sahih Al-Bukhari, Hadith 398: Fortalt af Ibn Abbas: Da Profeten gik ind i Ka'bah, påkaldte han Allaah i hver eneste side af den og bad ikke, før han kom ud af den igen. Han bad to rak'ah med ansigtet vendt mod Ka'bah og sagde så: Dette er Qibla (Qibla er den retning, som vi skal vende mod, når vi beder). Når man skal bede, er det obligatorisk at vende sig mod Ka'bah. Pligten til dette er dog fjernet i forskellige situationer: 2

8 Krigeren, som er i kamp og derfor beder salat ul-khauf (en bøn man beder, når man er i fare). Hvis man er ramt af alvorlig sygdom og er ude af stand til at vende sig mod Ka'bah. Hvis man befinder sig på et skib, i en bil eller på et fly og er bange for at bønnens tid skal slutte, inden man får mulighed for at bede. Det er dog at foretrække, hvis man kan vende sig mod Ka'bah under den første Takbeer. Hvis det er overskyet, og man er et ukendt sted, eller af andre grunde ikke præcist kan bestemme Qibla, skal man vælge den så godt man kan, og ens bøn er accepteret, selv om retningen bagefter viser sig at være forkert. Surat al-an'aam ayat 97: Det er Ham, som laver stjernerne til Jer, så I kan guide Jer selv med deres hjælp gennem de mørke vidder på land og til havs: Vi gør Vores tegn enkle for dem som ved. Surat an-nahl ayat 16: Og kendetegn (i landskabet: bjerge osv) og ved stjernerne (mennesket) guider sig selv. 3

9 Imaam Shafi'ee (rahimahullah) siger om disse to ayat, at når man er ude af stand til at bestemme Qibla præcist, skal man forsøge at bestemme den ud fra de kendetegn, som Allaah den Højeste har givet os, og Allaah vil være tilfreds med resultatet. Hvis en person (man stoler på) kommer, mens man beder, og viser den korrekte Qibla, skal man straks vende sig i den retning, og ens bøn vil være korrekt. 4

10 Stående stilling (Qiyaam) Det er obligatorisk, at man står op under bønnen. Denne stilling er det, vi kalder for en Rukn eller en søjle. Undtagelsen for denne stilling er følgende tilfælde: Han, som beder salat ul-khauf, er i krig eller under rejse. Han har tilladelse til at bede siddende på sin hest eller andet transportmiddel. Dette er i overensstemmelse med Profetens sunnah (tradition): Sahih Al-Bukhari, Hadith 943: Fortalt af Nafi': Ibn Umar sagde noget, der mindede om Mujahid's udtalelse: Når (muslimer og ikke muslimer) står ansigt til ansigt i krig, kan muslimerne bede stående. Ibn Umar tilføjede: "Profeten sagde, 'Hvis antallet af fjender er større end muslimerne, kan de bede, mens de står, eller mens de rider (hver for sig)'." Hvis man er meget syg og ikke kan bede stående, kan man bede siddende. Hvis man ikke er i stand til at bede siddende, kan man bede liggende. Her udføres rukoo (foroverbøjet stilling) og sujood (prostration) ved, at man bøjer hovedet mod jorden. I sujood bøjes hovedet nærmere jorden end under rukoo: 5

11 Sahih Al-Muslim, Hadith 411: Fortalt af Anas b. Malik: Allaahs Budbringer faldt ned fra en hest, og hans højre side blev skadet. Vi gik til ham for at forhøre os om hans helbred, da det blev tid til bøn. Han ledte os i bønnen siddende, og vi bad bag ham siddende... Man kan også bede sine frivillige bønner (nafl / sunnah) siddende på hest eller andet transportmiddel. Her udføres rukoo og sujood på samme måde som under sygdom. Ved de frivillige bønner (f.eks. salat ultahajjud) kan man også bede siddende, stående eller kombinere begge, så man sidder under recitationen af Quraan, og når man er ved at være færdig med denne recitation, rejser man sig og udfører bønnen, som har man hele tiden stået op. Sahih Al-Bukhari, Hadith 1148: Fortalt af 'Aisha: Jeg har aldrig set Profeten læse Quraan under natbønnen (tahajjud), mens han sad ned, undtagen da han blev gammel; hvor han plejede at læse siddende, og når der var 30 eller 40 vers tilbage fra suraen, rejste han sig, læste færdig og udførte rukoo. Hvis man beder de obligatoriske bønner bag en Imaam, kan der også opstå forskellige situationer: 6

12 På grund af problemer med helbreddet starter Imaamen bønnen siddende. Imaamen starter bønnen stående, men på grund af problemer med helbreddet, beslutter han sig for at sidde ned undervejs i selve bønnen. Imaamen står op under hele bønnen og udfører den på den måde (hvilket er bedst). Her er der forskellige meninger til, hvad man så bør gøre, når man beder bag en Imaam. Nogle siger, at hvis man kan holde det ud, bør man bede stående, uanset hvad Imaamen gør. Blandt dem, der har denne mening, er Imaam Shafi'ee (rahimahullah). Han siger om de nedestående hadith, at den ene sunnah erstatter den anden, og han er langt fra alene med dette synspunkt. Sahih Al-Muslim, Hadith 411: Fortalt af Anas b. Malik: Allaahs budbringer faldt ned fra en hest, og hans højre side blev skadet. Vi gik til ham for at forhøre os om hans (saws) helbred, da det blev tid til bøn. Han ledte os i bønnen siddende, og vi bad bag ham siddende, og da bønnen var slut, sagde han : Imaamen er valgt for at blive fulgt; så når han siger Takbeer, bør I også sige Takbeer; når han prostrerer, bør I også prostrere; når han rejser sig, bør I også rejse Jer, når han siger: "Sami a-l-llahu liman hamidah", bør I sige: "Rabbanaa wa lakal hamd"; og når han beder siddende, bør I også bede siddende. 7

13 Sahih Al-Bukhari, Hadith 664: Fortalt af Al-Aswad: Profeten sagde: Sig til Abu Bakr, at han skal lede bønnen. Så Abu Bakr ledte bønnen. I mellemtiden var Profetens tilstand forbedret en smule, og ved hjælp af to mænd (en i hver side) kom han ud. Hans ben slæbte hen af jorden på grund af hans sygdom. Abu Bakr ville træde tilbage, men Profeten bad ham blive på sin plads, og Profeten blev sat ved siden af Abu Bakr. Al-A'mash blev spurgt: "Var det Profeten, der ledte bønnen, og Abu Bakr, der fulgte efter Profeten? Og fulgte folkene efter Abu Bakr? Al-A'mash svarede ved at nikke ja med sit hoved. Abu Muawiya sagde: "Profeten sad på venstre side af Abu Bakr, som bad stående. (At Profeten sad på venstre side, viser at han ledte bønnen) Imaam Ahmad (rahimahullah) har ud fra bla. disse hadith forklaret sin mening. Denne er forklaret i Al-Mughnii (3. bind) fra Ibn Qudaama (rahimahullah). Han mener, at det er bedre, at man kan samle de to hadith, og siger at det betyder, at hvis bønnen bliver startet stående, så skal man gennemføre bønnen stående selv om Imaamen vælger at sidde ned undervejs - men hvis bønnen bliver startet siddende, så skal alle bede siddende. Hvis man er syg og beder bag en Imaam, kan man selvfølgelig godt bede siddende, selv om Imaamen starter stående. Imaam Ahmad (rahimahullah) har sagt i en senere fatwa, at han ikke tør underkende bønnen hos den person, som har bedt stående, på trods af at Imaamen har startet siddende. Alle fire madhab (retsskoler) siger, at hvis Imaamen er syg og ikke er i stand til at stå op, bør han udpege en anden til at være Imaam. - Allaah ved bedst. 8

14 Sutra Når man beder, er det obligatorisk at bede mod en sutra (barriere). Det kan være en genstand, som man stiller foran sig, eller det kan være, at man beder tæt op af en mur. Afstanden til sutra skal være, så der lige knap kan passere et får mellem den bedende og sutraen, eller som Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) har sagt: Det er ikke tilladt at stå længere væk end afstanden af tre arme. Sahih Al-Muslim, Hadith 505: Fortalt af Abu Saalih As-Sammaan: Abu Sa'iid sagde: Jeg hørte Allaahs Budbringer sige: Når I beder, skal I ikke tillade, at folk passerer foran Jer, og hvis han afviser (at stoppe), skal I holde ham tilbage, for da er der en djævel med ham. Sunnan Abu Daawud, Hadith 0691: Fortalt af Sahl ibn Abu Hathmah: Profeten sagde: Når en af Jer beder mod en sutra, skal han stå tæt på den og ikke lade satan forstyrre sin bøn. Sahih Al-Bukhari, Hadith 496: Fortalt af Sahl (bin Sa'd): Afstanden mellem stedet, hvor Profeten bad og muren, var kun lige nok til at et får kunne gå forbi. 9

15 Når man skal finde en passende sutra at bede bag, skal man kigge på størrelsen af den. Her er der forskellige meninger til, hvilken størrelse er den rigtige. Der findes forskellige hadith om dette emne: Sunnan Abu Daawud, Hadith 685: Fortalt af Abu Hurayrah: Profeten sagde: Når I beder, skal I sætte noget foran Jer. Hvis I ikke kan finde noget, skal I stille Jeres stav foran Jer, og hvis I ikke har en stav, skal I tegne en linie, så det der passerer foran Jer, ikke kan skade Jer. Nogle lærde siger, at denne hadith ikke er sand og derfor ikke kan bruges til at bestemme størrelsen på en sutra, mens andre lærde, deriblandt Ibn Hajr (rahimahullah), siger om denne hadith i Bulugh al-maraam, at den er acceptabel. Ibn Hajr (rahimahullah) mener, at denne hadith udmærket kan bruges, men han har aldrig sagt, at man bare skal starte med at tegne en streg. Der er enighed om, at man først skal søge efter en sutra i en passende størrelse. Sahih Al-Muslim, Hadith 499: Fortalt af Talhah bin 'Ubaidullah: Vi plejede at bede, mens dyr passerede foran os, og vi nævnte det til Allaahs Budbringer, og han svarede: Hvis I placerer noget foran Jer svarende til den bageste del af en saddel, er der ingen skade at passere foran Jer. 10

16 Sahih Al-Muslim, Hadith 501: Fortalt af Ibn Umar: Når Allaahs Profet kom ud til 'Eid, stak han et spyd i jorden (som sutra) og bad med ansigtet mod den (ansigtet mod Qibla, men med spydet foran sig), og folk bad bag ham. Både Sheikh Albani (rahimahullah) og Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) siger, at sutra ikke må være mindre end det bagerste på en saddel. Men der er også enighed om, at hvis man efter et stykke tid stadig ikke har kunnet finde noget i den rette højde, er det tilladt at bruge det, man kan finde, også selv om det i sidste ende er at tegne en streg foran sig. Derfor strider den første hadith ikke mod de to andre. Sheikh Albani (rahimahullah) har endvidere forklaret, at den praksis man ser i moskéerne, hvor folk beder midt i lokalet uden en sutra foran sig, er forsømmelse af de pligter, som Profeten har givet os, og Allaah den Højeste siger: Surat al-hasr ayat 7: Og hvad end Profeten giver Jer, tag det. Og hvad han end forbyder Jer, lad det være. 11

17 Som vist i tidligere hadith skal man ikke selv træde ind foran én som beder, og hvis den bedende ikke selv har en sutra, er det bedst, at man går langt udenom eller venter til den bedende er færdig. Hvis man beder uden en sutra, og en voksen kvinde, et æsel eller en sort hund passerer forbi en, er ens bøn annulleret. Sahih Al-Muslim, Hadith 510: Fortalt af Abu Dhahr: Allaahs budbringer sagde: Når en af Jer beder, bør I stille noget foran Jer som det bageste af en saddel, og i tilfælde af, at der ikke er noget foran Jer, bliver bønnen anulleret, hvis en kvinde, et æsel eller en hund passerer foran Jer. (Der er tale om en sort hund) Sahih Al-Muslim, Hadith 512: Fortalt af 'Aisha: ('Aisha fik fortalt, at bønnen blev annulleret i tilfælde af en hund, et æsel eller en kvinde passerede forbi den bedende, og der ikke var en sutra.) Til dette svarede 'Aisha: I har sammenlignet os med æslet og hunden. Ved Allaah, jeg så Allaahs Budbringer bede, mens jeg lå i sengen mellem ham og Qibla. Forklaringen til dette er, at 'Aisha (ra) ikke passerede forbi Profeten, og da deres hjem var meget lille, kunne det ikke undgås, at 'Aisha (ra) var foran Profeten, mens han bad. 12

18 Intention (Niyyah) Når en person skal bede, skal han have den rette intention i sit hjerte. Intentionen til at bede netop denne bøn, hvad enten denne er en af de obligatoriske bønner eller en af de frivillige. Denne er en betingelse (Shart) eller en søjle (Rukn). Med hensyn til at sige den intention højt siger Sheikh Albani (rahimahullah), at dette er en opfindelse (bid'ah), som går mod Profetens sunnah. 13

19 Takbeer Takbeer al-ihram er bønnens åbning. Takbeer al-ihram er en søjle (Rukn), og uden denne er bønnen ikke gyldig. Denne Takbeer udtales som andre Takbeer og udføres som Takbeer til rukoo. Ordene for Takbeer er: Allaah er stor [Allaahu Akbar] Takbeer bør ikke udtales højt, medmindre man er Imaam (leder andre i bønnen). Når man laver Takbeer, skal hænderne løftes til skulderhøjde bemærk at håndryggen og ikke håndfladerne vender ind mod én selv, og fingrene skal være let spredte. Sahih Al-Bukhari, Hadith 735: Fortalt af Salim bin 'Abdullah: Min far sagde: "Allaahs Profet plejede at løfte begge sine hænder op til skulderhøjde ved bønnens åbning (Takbeer al-ihram), og når han sagde Takbeer til rukoo (foroverbøjet stilling). Når han løftede hovedet fra rukoo, plejede han at gøre det samme og sagde så: "Sami a-l-laahu Liman hamidah, Rabbanaa walaka-l-hamd" (Allaah hører dem som priser Ham, æret være Herren). 14

20 Efter man har lavet Takbeer al-ihram, placeres hænderne på brystet, sådan at højre hånd holder om venstre håndled. Højre tommelfinger ligger mellem venstre arm og brystkassen, mens de andre fingre lukker sig om håndleddet. Hvis man vælger at holde længere oppe på venstre underarm, eller at højre hånd ligger direkte på venstre hånd, skal man lægge højre hånd fladt på underarm eller hånd uden at holde rundt om. Nasaa'i, hadith nummer 889 (sahih fra Ibn Khuzaymah, Ibn Maajah og Aalbani i Irwa al-ghaleel) Fortalt af Wa'il ibn Hujar: Jeg sagde: Jeg vil prøve at holde øje med, hvordan Allaahs Budbringer beder, så jeg holdt øje med ham. Han rejste sig op, sagde Takbeer og løftede sine hænder til fingerspidserne nåede ørerne, så placerede han højre hånd oven på venstre hånd, håndled og nederste del af venstre underarm. Abu Daawud, Hadith 755: Fortalt af Tawus: Allaahs Profet plejede at placere højre hånd på venstre hånd, og placerede dem på brystkassen under bønnen. Når man har sagt Takbeer, er det vigtigt, at man koncentrerer sig om sin bøn. Man skal vende blikket mod det sted, hvor man laver sujood (prostration) og ikke kigge rundt. Ligeledes skal man vende sit hjerte mod bønnen og give sig hen til Allaah. Dette kaldes khoshoo. 15

21 Det er ikke kun at kigge ved at dreje hovedet, som er forbudt. Det er også, at man bare drejer øjnene for at kigge, eller at man kigger med hjertet. Sahih Al-Bukhari, Hadith 750: Fortalt af Anas bin Malik: Profeten sagde: "Hvad er der galt med de folk, som kigger op mod himlen, mens de beder?" Mens han talte, blev hans stemme strengere, og han sagde: "De bør stoppe (med at kigge mod himlen mens de beder); ellers kan de risikere, at deres syn bliver taget fra dem." Sahih Al-Bukhari, Hadith 751: Fortalt af 'Aisha: Jeg spurgte Allaahs Profet om at kigge rundt omkring under bønnen. Han svarede: "Det er en måde, hvorpå satan stjæler en del af den persons bøn". Efter at man har placeret sine hænder på brystet, kan man sige forskellige du'a, inden man starter med at læse op fra Quraan. Her er et eksempel på en du'a: [Subhaanak-Allahumma, wa biham-dika, wa tabaarakasmuka, wa ta'aalaa jadduka, wa laa ilaaha ghayruka] Æret være Du, oh Herre, Din er Prisen og velsignet er Dit Navn og ophøjet er Din Majestæt, og der er ingen Gud undtagen Dig. 16

22 Recitation af Quraanen Man er nu nået til det sted i bønnen, hvor man skal til at læse Quraan. Oplæsningen under bønnen skal foregå på arabisk, og det er derfor vigtigt, at man hurtigt får lært det nødvendige, så man kan opretholde bønnen. Hvad enten man i bønnen skal læse højt eller inde i sig selv, skal man stille starte med at læse: [A'oodhu billaahi min ash-shaytaan-ir-rajeem] Jeg søger tilflugt hos Allaah fra satan den fordømte Derefter kan man starte med at læse op fra Quraan, og stille siger man: [Bismillaahir-Rahmaanir-Raheem] I Allaahs navn, den Nådigste, den mest Barmhjertige Herefter skal man læse surat al-fatiha, som er Quraanens åbningsvers. Det er fra Profetens tradition (sunnah), at man læser den stille og roligt, vers for vers. 17

23 [Alhamdu lillahi rabbil 'aalameen] [Ar-rahmanir-raheem] [Maaliki yawmid-deen] [Iyyaka na'budu waiyyaka nasta'een] [Ihdinas-siratal mustaqeem] [Siratal-latheena an'amta 'alayhim ghayril maghdoobi 'alayhim walad-daaaaaalleen] Og siger så: Aameen 18

24 Surat al-fatiha betyder: Al pris og tak til Allaah, Herren over alle Skabninger. Den mest Nådige, den mest Barmhjertige. Den eneste Ejer (og den eneste Herskende Dommer) af Belønningens Dag (Opstandelsens Dag). Dig (alene) tilbeder Vi, og Dig (alene) beder Vi om Hjælp (for alting). Vejled Os til den rette Vej. Vejen for Dem, som Du har skænket Din Nåde, ikke (Vejen) for Dem, som har fortjent Din Vrede eller for Dem, som kom på Afveje. Aameen (= må Allaah acceptere min du'a/bøn). For den, som endnu ikke har fået lært al-fatiha, kan han læse: [Subhaan-Allaah, wal-hamdulillaah, wa laa ilaaha illallaah, wallaahu Akbar, wa laa hawla wa laa quwwata illaa billaah] Hvilket betyder: Jeg erklærer Allaah fri fra og langt fra alle fejl, og al Pris er til Allaah, der er ingen Gud undtagen Allaah, Allaah er stor, og der er ingen Vilje og Magt undtagen fra Allaah. Der understreges dog stadig vigtigheden af at lære surat al- Fatiha udenad. Dette er ud fra Profetens udtalelse: 19

25 Sahih Al-Muslim, Hadith 395: Fortalt af Abu Hurayrah: Allaahs Profet sagde: Ham, som beder, men ikke læser Umm-ul-Quraan (surat al-fatiha), hans bøn er mangelfuld (dette sagde han 3 gange), og bønnen er ikke gennemført. Man kan nu vælge at læse endnu et vers fra Quraan, inden man går til Rukoo (dette er anbefalet), eller efter surat al-fatiha kan man også gå direkte til Rukoo. Sahih Al-Bukhari, Hadith 772: Fortalt af Abu Huraira: Quranen skal læses i hver bøn, og i de bønner, hvor Allaahs Profet læste højt for os, i samme bønner læser vi højt for Jer; og i de bønner Profeten læste stille, læser vi stille. Hvis I kun læser "Al- Fatiha", er dette tilstrækkeligt, men hvis I læser mere, er det bedre. 20

26 Højtlæsning: I nogle bønner skal man læse højt, når man reciterer Quraan. Det drejer sig om følgende 3: Al-Fajr: Dagens første af de 5 obligatoriske bønner. Denne bøn består kun af to Rak'ah. Her læses Quraan højt i begge Rak'ah. Al-Maghrib: Dagens fjerde af de 5 obligatoriske bønner. Den består af 3 Rak'ah, og Quraan læses højt i de første to Rak'ah. Al-Isha: Dagens femte og sidste obligatoriske bøn. Den består af 4 Rak'ah, og Quraan læses højt i de første to Rak'ah. I de bønner, hvor man skal læse højt, er der uenighed mellem de lærde, om bismillah skal læses højt eller ej. Sahih Al-Muslim, Hadith 399: Fortalt af Anas: Jeg bad sammen med Allaahs Budbringer, Abu Bakr, 'Umar og 'Uthman, men jeg hørte aldrig nogle af dem læse bismillaahir-rahmaanir-raheem højt. Ibn Al-Qayyim (rahimahullah) siger i Zaad al-ma'aad, at Profeten gemmer bismillah mere end han siger den. Derfor mener han, at den meste korrekte mening er, at man ikke læser det højt. 21

27 Med hensyn til kvinder, behøver de ikke at læse højt under bønnen, hvis de er bange for, at fremmede mænd skal høre deres stemme. Dette er, fordi Allaah den Højeste siger: Surat al-ahzab, ayat 32: Vær ikke blid med tale, så dem med en sygdom i hjertet ikke skal blive rørt af lyst Ibn Baaz (rahimahullah) forklarer i Fataawa al-mar'aat, at bla. denne ayat viser, at en kvindes stemme er awra (hvis hun har forsøgt at gøre sin stemme så smuk som mulig). 22

28 Rukoo (Foroverbøjet stilling): Når man skal til at lave Rukoo, laver man en Takbeer. Man løfter igen hænderne til skulderhøjde og siger : [Allaahu Akbar] Allaah er stor Da denne Takbeer hedder Takbeer al-intiqaal (bevægelses- Takbeer), er det vigtigt, at man bevæger sig, mens man siger Allaahu Akbar. Det foregår ved, at man starter med at udtale det samtidig med, at man starter med at bøje sig forover. Så skal man få det til at passe med, at man er færdig med udtalen, når man har fået bøjet sig helt ned. Ofte ser man folk først sige Allaahu Akbar, når de er i Rukoo. Dette er en fejl, da Rukoo skal bruges til at sige andre ting. Hvordan ser Rukoo ud: Hænderne placeres på knæene. Man placerer tommelfingrene på indersiden af knæene. De andre fingre placeres let spredte på knæene. Albuerne peger en smule ud til siderne medmindre man beder ved siden af andre. Her gælder det om at vise hensyn, så man ikke rammer sidemanden med sine albuer og ødelægger hans khosoo. Ryggen skal være vandret og ikke krum, men strakt. Baghoved, nakke og rygge skal tegne en lige vandret linje. 23

29 Blikket er stadig rettet mod det sted, hvor man laver sujood. Benene er strakte, eller hvis dette er svært, kan de være let bøjede (kun bøjede i den grad, at man kan indtage den rette stilling med ryggen). Når man står i denne stilling, siger man: Æret være min Herre, den Almægtige. [Subhaana rab-bil Adhiim] Dette siges minimum 3 gange. Der findes også andre du'a, som man kan sige i Rukoo, og hvis det ikke ødelægger ens khoshoo, må man også gerne sige subhaana rab-bil Adhiim mere end tre gange. Herefter siger man: [Sami' Allaahu liman hamidah] Allaah hører dem, som priser Ham Dette siger man kun 1 gang, og på samme måde som den sidste Takbeer siges det, når man starter sin bevægelse, og passer med, at man slutter med udtalen, når man har rejst sig op, ryggen er ret (dette er en Rukn) og begge hænder løftet til skulderen (som ved Takbeer). 24

30 Her siger man så: [Rabbanaa wa lakal-hamd] Æret være Herren Dette siges kun 1 gang. Sahih Al-Bukhari, Hadith 828: Fortalt Muhammad bin 'Amr bin 'Ata': Jeg sad sammen med nogle af Sahaba (Profetens disciple), og vi diskuterede måden, som Profeten bad på. Abu Humaid As-Saidi sagde: "Jeg husker Profetens bøn bedre end nogle af Jer. Jeg så ham løfte begge hænder op til skulderhøjde, da han sagde Takbeer; og da han bøjede sig frem, placerede han begge sine hænder på knæene og gjorde sin ryg strakt, så rejste han sig helt op indtil rygsøjlen indtog sig oprindelige stilling. Her kan man gøre 2 ting: eller Man kan placere hænderne på brystet, som man har gjort efter Takbeer al-ihram, mens man læser du'a (denne du'a er frivillig, men anbefalet), Man kan lade armene hænge ned langs siden, mens man læser du'a (denne du'a er frivillig, men anbefalet). 25

31 Dette er et af de steder, hvor der er Ikhtilaf (uenighed). Nogle mener, at man ikke må lægge hænderne tilbage på brystet igen, mens andre siger, at man godt må. Ud fra bla. nedenstående hadith, siger sidstnævnte gruppe, at hændernes rette stilling er tilbage på brystet. Abu Daawud, Hadith 755: Fortalt af Tawus: Allaahs Profet plejede at placere højre hånd på venstre hånd, og placerede dem på brystkassen under bønnen. Sahih Al-Bukhari, Bog 11; Fath al-bari, Hadith 740: Fortalt af Sahl bin Sa'ad as Sa'adi Folk plejede at blive beordret til, at man lagde sin højre hånd på den venstre i bønnen. Abu Hazim siger: Jeg ved, det er fra Profeten. Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) siger, at disse hadith viser os, at hænderne skal ligge på brystet, undtagen hvor vi har fået andet at vide. Denne mening støttes af Sheikh Bin Baaz (rahimahullah) og Ibn Qudaama (rahimahullah). Her kan man så sige følgende du'a: [Hamdan Kathiran taiyiban mubarakan fih] Rigelig, god og velsignet/salig pris 26

32 Sahih Al-Bukhari, Hadith 799: Fortalt af Rifa'a bin Rafi Az-Zuraqi: En dag bad vi bag Profeten. Da han rejste sig op fra Rukoo og sagde: "Sami'a-l-laahu Liman hamidah". En mand bag ham sagde, "Rabbanaa walaka-l hamd, hamdan Kathiran taiyiban mubarakan fihi" (Æret være Herren. Rigelig, god og velsignet/salig pris). Da Profeten havde gjort bønnen færdig, spurgte han : "Hvem sagde disse ord?" Manden svarede: "Mig." Profeten svarede: "Jeg så over 30 engle, som konkurrerede om at skrive det ned først." 27

33 Sujood (prostration): Når man skal prostrere, skal man igen lave en Takbeer al- Intiqaal (bevægelses-takbeer), men her løfter man ikke hænderne. Man løfter kun hænderne til skulderne 4 gange under bønnen: Disse 4 steder i bønnen er forklaret nærmere i Fatawa al- Islamiyah: Takbeer al-ihram. Den første Takbeer al-intiqaal (når man går i Rukoo). Når man rejser sig fra Rukoo (i hver Rak'ah). Når man rejser sig til tredje Rak'ah. Når man skal gå i sujood, er der igen stor uenighed blandt de lærde, om man skal sætte knæene eller hænderne i jorden først. Imaam Ahmad (rahimahullah), Imaam Shafi'ee (rahimahullah) og Imaam Abu Haniifa (rahimahullah) har alle tre sagt, at man skal sætte knæene i jorden først. Dette kan læses i Fath Al- Baari 2/241 og Zaad al-ma'aad 1/223. Der ligger en stor forklaring bag om dette, men af hensyn til bogens størrelse vil jeg kort nævne hvad Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) siger i Sharh al-mumti. Han (rahimahullah) siger, at hvis man er syg eller udmattet, gør det ikke noget, at man sætter hænderne i jorden først, men ellers bør knæene sættes i jorden først, og når man rejser sig, bør hænderne forlade jorden før knæene. Når man går i Sujood, siger man Allaahu Akbar (bevægelses- Takbeer man skal sige den i starten af bevægelsen og slutte, når hovedet rører ved jorden som hovedregel løfter man ikke hænderne ved denne Takbeer), sætter sig på hug og sætter knæene i jorden. 28

34 Derefter bøjer man sig frem og sætter hænderne i jorden, så man kan komme til at sætte panden i jorden. Hænderne kan placeres to steder: Således at hovedet er placeret mellem hænderne (når hovedet rører ved gulvet). Således at hænderne er placeret på gulvet, ud for skuldrene (når hovedet rører ved gulvet). Når panden er i jorden, kalder vi det for Sujood. Her skal man røre jorden med syv kropsdele: Panden (inkluderer næsen). Højre hånd. Venstre hånd. Højre knæ. Venstre Knæ. Højre fod (således at fodbalden rører ved gulvet, og tæerne peger frem mod Qibla). Venstre fod (således at fodbalden rører ved gulvet, og tæerne peger frem mod Qibla). Når man ligger i Sujood, skal fødderne være samlet, men knæene væk fra hinanden. Hovedet skal være så langt fremme, at maven ikke rører ved ens knæ. Fingrene skal være let spredte (stadig pege mod Qibla), og albuerne skal pege væk fra kroppen, så hvis man bad i bar overkrop, ville det være muligt for dem, der står bag den bedende, at se armhulen. Albuerne må ikke røre ved gulvet. 29

35 Sahih Al-Bukhari, Hadith 809: Fortalt af Ibn 'Abbaas: Profeten blev beordret (af Allaah) at prostrere på 7 dele... Sahih Al-Bukhari, Hadith 822: Fortalt af Anas Ibn Malik: Profeten sagde: Vær lige i prostration, og ingen må putte sine forarme i jorden som en hund. Sahih Al-Bukhari, Hadith 807: Fortalt af 'Abdullah bin Malik bin Buhaina: Når Profeten bad (Sujood) plejede han at holde sine arme væk fra kroppen, så man kunne se det hvide i hans armhule. Her mener nogle fuqaha (islamiske jurister/folk der har forklaret forskellige islamiske emner), at kvinder skal lukke sig sammen, når de er i Sujood, men både Uthaimeen (rahimahullah) og Albani (rahimahullah) siger, at der ikke er bevis for dette. Altså at kvindens bøn udføres som mandens. 30

36 Når man er i Sujood, siger man: [Subhaana Rabbee al-a'laa] Æret være min Herre, den Højeste. Minimum 3 gange. Der findes også andre du'a, som man kan sige, mens man er i Sujood. Herefter siger man Allaahu Akbar [bevægelses-takbeer], mens man sætter sig op på følgende måde: Man ligger venstre fod ned, så vristen rører ved gulvet. Man sætter sig oven på venstre fod og retter sig op, så ryggen indtager den naturlige position. Højre fod beholdes i samme stilling som under Sujood (tæerne peger frem mod Qibla og hælen op mod loftet) Når man sidder i denne stilling, skal hænderne på plads. Her er der igen uenighed blandt de lærde. Der er enighed om, at venstre hånd lægges fladt på venstre knæ, men uenigheden kommer om højre hånd. Derfor vil jeg beskrive hændernes stilling og placering: Venstre hånd lægges fladt på venstre knæ, og armen er strakt ud, så man støtter på den. Højre albue lægges på højre lår og underarmen langs låret. Højre hånd lukkes, således at langefinger og tommelfinger danner en cirkel. Pegefingeren peger mod Qibla. 31

37 Det er det sidste punkt, som der er uenighed om. De fleste mener, at højre hånd skal ligge fladt på knæet, på samme måde som venstre hånd. Her er både Ibn al-qayyim (rahimahullah) og Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) uenige med flertallet. De siger begge, at der er bevis for, at pegefingeren skal pege frem på samme måde, som der senere vil blive forklaret under Tashahhud. Et af beviserne er bla.: Ibn al-qayyim (rahimahullah) bringer følgende hadith i Zaad al-ma'ad 1/238: Sunnan Abu Daawud, Hadith 0722: Fortalt af Wa'il ibn Hujr: Da han rejste sig op efter Rukoo, løftede han hænderne op til skulderhøjde. Når han gik i Sujood, placerede han sit forhoved mellem sine hænder. Så satte han sig ned, lagde venstre fod ned og sad på den, mens han placerede højre fod sådan, at tæerne pegede frem og foden støttede på fodballen, og hælen pegede op i luften. Han placerede venstre hånd på venstre lår/knæ, og højre hånd på højre lår/knæ, lagde højre albue ned på højre lår. Han samlede så to fingre på højre hånd og lavede en cirkel med dem, mens han pegede med pegefingeren. Jeg (Asim ibn Kulayb) så ham (Bishr ibn al- Mufaddal) sige om dette: Bishr lavede en cirkel med tommelfinger og langefinger, og pegede frem med pegefingeren. 32

38 Og efter den hadith siger han: Sig da: [mellem de to sujood] Allaahumma Rabbi ghfirlee (min Herre tilgiv mig) Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) siger i Sharh al-mumti, Bog 3, side 177/178: Fuqaha siger, at den højre hånd skal ligge fladt på højre knæ, når man sidder mellem to Sujood, men at følge sunnah er bedre. Der er ikke kommet nogle sande, acceptable eller svage hadith, der viser os, at højre hånd skal ligge fladt på knæet; men sunnah viser, at højre hånd knyttes, og langefinger og tommelfinger laver cirkel, og pegefingeren peger mod Qibla. I de bøger, som jeg har søgt i, har jeg heller ikke set andre beviser på, hvor hånden skal placeres; Selv i en stor bog som Al-Mughnii, som beskæftiger sig med de forskellige madhab (trosretninger) og deres forklaringer. Allaah ved, hvad der er det mest korrekte. Når man sidder i denne stilling, skal man læse du'a igen. Jeg nævner her et par du'a, som man kan vælge at sige, og som er fra Profetens sunnah: [Allaahumma-ghfirlee, warhamnee, wajburnee, warfa'nee, wa'aafinee, warzuqnee] Oh Allaah tilgiv mig, og Vis mig Nåde, og Tilfredsstil mig, og Ophøj mig, Beskyt mig og mit Helbred, og Forsyn mig. 33

39 Man kan også vælge at sige: [Rabbi-ghfirlee, Rabbi-ghfirlee] Min Herre tilgiv Mig, min Herre tilgiv Mig Man kan sige disse du'a flere gange, så den tid man læser du'a på, er lige så lang som den tid, man laver Sujood på. Mens man læser sin du'a, skal man stille og roligt bevæge pegefingeren på højre hånd. Den skal bevæge sig op og ned, i takt med den du'a man læser. Mens man sidder sådan her, skal man ikke længere kigge på det sted, hvor man laver sujood, men kigge på spidsen af højre pegefinger. Beviset for dette er: Nasaa'i, Hadith 889, Sahih af Ibn Khuzaymah, Ibn Maajah og Albani (Irwa al-ghaleel) Fortalt af Waa'il Ibn Hujar:...Så holdt han to af sine fingre således, at de dannede en cirkel og løftede sin pegefinger og bevægede den, mens han lavede du'a med den. Sheikh Uthaimeen (rahimahullah) har skrevet følgende om denne hadith i Sharh al-mumti: Sunnah indikerer, at man skal pege med sin finger, mens man laver du'a, på grund af sætningen: Bevægede den, mens han lavede du'a med den. Så hver gang du laver du'a, så bevæg din pegefinger. Sheikh Albani (rahimahullah) har skrevet følgende i sin bog Sifaat us-salaat un-nabii: 34

40 Hvis nogen kritiserer en for at bevæge sin finger, mens man laver du'a, er det også Profeten man kritiserer. Når man er færdig med at læse du'a, laver man en Takbeer al- Intiqaal, altså en bevægelses-takbeer, hvor man siger Allaahu Akbar (uden at løfte hænderne), mens man igen bøjer sig frem i Sujood. Altså bevægelsen starter, når man starter på at sige Allaahu Akbar, og når hovedet rammer jorden, passer det med, at man er blevet færdig med [Akbar]. Når man er i Sujood, siger man igen: [Subhaana Rabbee al-a'laa] Æret være min Herre, den Højeste. Minimum 3 gange Når man har læst [Subhaana Rabee al-a'laa] sætter man sig op, som man sad, inden man gik i anden Sujood (her skal man ikke pege med fingeren). Nu skal man rejse sig op, så man er klar til anden Rak'ah. Man rejser sig uden at bruge hænderne, mens man laver en Takbeer al-intiqaal uden at løfte hænderne i skulderhøjde. Hvis man har valgt at sætte hænderne i jorden først, da man skulle sidde ned, skal man også rejse knæene fra jorden før hænderne, når man rejser sig op igen. 35

41 Anden Rak'ah: Når man er kommet op og stå igen, skal man stille sig i Qiyyam (stående stilling), som man stod under første Rak'ah (hænderne på brystet og synet rettet mod det sted, hvor man laver sujood). Så udføres anden Rak'ah lige som første. Man læser Quraan på samme måde (starter med Surat al-fatiha bagefter kan en valgfri del af Quraan læses). Man skal stadig læse Quraan højt i denne Rak'ah, hvis bønnen er: Salat ul-fajr - Bønnen, man beder før solopgang og er dagens første bøn. Salat ul-maghrib Bønnen, man beder ved solnedgang. Salat ul-isha Dagens sidste bøn. Man går i Rukoo på samme måde som i første Rak'ah. Man lægger hænderne på knæene, retter ryggen og læser samme du'a, som da man var i Rukoo i første Rak'ah. Man rejser sig på samme måde fra Rukoo som i første Rak'ah, læser samme du'a, løfter hænderne til skulderhøjde og lægger hænderne tilbage på brystet. Så går man i Sujood på samme måde som tidligere nævnt: knæene i jorden først, så armene og læser samme du'a som i de tidligere Sujood. Husk at holde armene væk fra kroppen og underarmene væk fra jorden. Man sidder på samme måde mellem de to Sujood, peger med fingeren og læser samme du'a, som man tidligere læste mellem Sujood, mens man bevæger sin pegefinger. 36

42 Man går i Sujood på samme måde igen og læser den du'a, som der hører til Sujood. Man sætter sig op på samme måde efter anden Sujood, men her skal man sidde på samme måde, som man gjorde mellem de to Sujood, og pege med fingeren på samme måde denne stilling hedder Tashahhud og er bønnens Første Tashahhud (denne er en af forpligtigelserne/waajibaat). Her skal man ikke læse samme du'a som mellem de to sujood. Man skal læse det, man kalder for Tahiyyat: [At-Tahiyyaatu lillaahi, was-salwaatu, wat-tayyibaatu. As- Salaamu 'alan-nabee', wa rahmatullaahi wa barakaatuh. As- Salaamu 'alaynaa wa 'alaa 'ibaad-illaah-is-saliheen. Ashadu an laa ilaaha illallaah, wa ashhadu anna Muhammadan 'abduhu wa rasooluh] Hilsner til Allaah, og Velsignelser og Fortræffelighed. Fred være med Profeten (saws), og Allaahs Barmhjertighed og Hans Velsignelser. Fred være med Os og med Allaahs Retskafne Slaver. Jeg bevidner, at der ikke er en anden Gud end Allaah, og Jeg bevidner, at Muhammad er Hans Slave og Hans Sendebud. Der findes også andre Tahiyyat, man kan læse. Hvis bønnen er Fajr, skal man slutte nu. Hvordan man afslutter bønnen, vil blive forklaret senere under det kapitel, som hedder: Bønnens afslutning. 37

43 Tredje Rak'ah: Som tidligere nævnt er der fire steder i bønnen, hvor hænderne løftes til skulderhøjde under Takbeer. Fjerde og sidste sted er, når man har rejst sig fra første Tashahhud og indtager Qiyyam (stående stilling) til tredje Rak'ah. Denne er en Takbeer al- Intiqaal, og derfor løftes hænderne først til sidst i Takbeer. Når hænderne har været ved skulderen, lægges de over brystet som under de to foregående Rak'ah. Uanset om bønnen er på tre eller fire Rak'ah, læses der kun Surat al-fatiha i denne Rak'ah, og den læses ikke højt. Når man er færdig med at læse Surat al-fatiha, skal man gå i Rukoo. Dette gøres som i de to tidligere Rak'ah, med samme ord, bevægelser og evt. samme du'a. Man rejser sig også fra Rukoo på samme måde som tidligere, laver samme bevægelser og samme du'a, og man går i Sujood på samme måde, som man tidligere har gjort det. Efter anden Sujood i tredje Rak'ah, skal man så blive siddende (hvis bønnen kun er tre Rak'ah) på følgende måde: Sidder på venstre fod. På højre fod peger tæerne mod Qibla, fodbalden ned mod jorden og hælen peger op. Venstre fod skubbes frem, således at man kommer til at sidde på gulvet på venstre balde. Venstre hånd placeres på venstre lår/knæ, således at man støtter på hånden for at holde balancen. Højre albue placeres på højre lår, således at højre underarm følger låret ud. Højre hånd knyttes, og der dannes en cirkel med tommelfinger og langefinger Højre pegefinger peger frem og bevæges, mens man læser du'a i Tashahhud. 38

44 Denne stilling kaldes Anden Tashahhud, og Anden Tashahhud er en søjle (rukn) denne indtages som sagt kun nu, hvis bønnen kun er på tre Rak'ah (salat ul-maghrib). Så læses Tahiyyat igen: [At-Tahiyyaatu lillaahi, was-salwaatu, wat-tayyibaatu. As- Salaamu 'alan-nabee', wa rahmatullaahi wa barakaatuh. As- Salaamu 'alaynaa wa 'alaa 'ibaad-illaah-is-saliheen. Ashadu an laa ilaaha illallaah, wa ashhadu anna Muhammadan 'abduhu wa rasooluh] Efter man har læst dette, skal man afslutte bønnen. Dette bliver forklaret under det afsnit, som hedder: Bønnens Afslutning. Hvis bønnen er på fire Rak'ah, skal man ikke indtage Anden Tashahhud, men rejse sig efter anden Sujood, og gøre klar til fjerde Rak'ah på samme måde, som man rejste sig fra første Rak'ah og gjorde klar til anden Rak'ah. 39

45 Fjerde Rak'ah: Hvis man beder al-dhuhr, al-'asr eller al-'isha, skal man bede 4 Rak'ah. Når man rejser sig fra tredje Rak'ah og til fjerde, skal man gøre det præcis på samme måde, som man gjorde fra første Rak'ah og til anden Rak'ah. I fjerde Rak'ah læser man Surat al-fatiha inde i sig selv, som man gjorde i tredje Rak'ah, og ellers udføres denne Rak'ah på samme måde som de tidligere samme bevægelser og evt. samme du'a, indtil efter den anden Sujood. Når man skal sidde efter anden Sujood i fjerde Rak'ah, skal man sidde på samme måde, som man sad i Tashahhud i tredje Rak'ah (hvis tredje Rak'ah var sidst): Sidder på venstre fod. På højre fod peger tæerne mod Qibla, fodbalden ned mod jorden og hælen peger op. Venstre fod skubbes frem, således at man kommer til at sidde på gulvet på venstre balde. Venstre hånd placeres på venstre lår/knæ, således at man støtter på hånden for at holde balancen. Højre albue placeres på højre lår, således at højre underarm følger låret ud. Højre hånd knyttes, og der dannes en cirkel med tommelfinger og langefinger. Højre pegefinger peger frem og bevæges, mens man læser du'a i Tashahhud. Nu sidder man i Tashahhud og skal som tidligere læse følgende: 40

46 [At-Tahiyyaatu lillaahi, was-salwaatu, wat-tayyibaatu. As- Salaamu 'alan-nabee', wa rahmatullaahi wa barakaatuh. As- Salaamu 'alaynaa wa 'alaa 'ibaad-illaah-is-saliheen. Ashadu an laa ilaaha illallaah, wa ashhadu anna Muhammadan 'abduhu wa rasooluh] Efter dette afsluttes bønnen. Dette er forklaret i næste afsnit. 41

47 Bønnens afslutning: De 5 daglige obligatoriske bønner består alle af to Tashahhud, undtagen dagens første bøn: salat ul-fajr. Når bønnen skal afsluttes, tilføjer man en række ekstra du'a, mens man sidder i Tashahuud. Dette kaldes Salat ul-ibrahimiyyah, og der findes flere forskellige. Efter man er færdig med første del af Tashahhud læses en af disse. Her er et eksempel: [Allahumma Salli 'alaa Muhammad, wa 'alaa Aali Muhammad, kamaa sallayta 'alaa Ibraaheem wa 'alaa Aali Ibraaheem, innaka Hamedun Majeed, Allaahumma Baarik 'alaa Muhammad wa 'alaa Aali Muhammad, kamaa barakta 'alaa Ibraaheem wa 'alaa Aali Ibraaheem, innaka Hameedun Majeed] Oh Allaah, skænk Din Gunst til Muhammad, og de sande efterfølgere til Muhammad, som Du har skænket Din Gunst til Ibraaheem og de sande efterfølgere til Ibraaheem. Du er fuld af Pris, den Storartede. Oh Allaah, Velsign Muhammad og de sande efterfølgere til Muhammad, som Du har Velsignet Ibraaheem og sande efterfølgere til Ibraaheem. Du er fuld af Pris, den Storartede. Herefter kan man afslutte med Taslim, eller man kan søge beskyttelse hos Allaah ved at sige følgende: 42

48 [Allahumma innee a'oodhu bika min 'adhaabi jahannam, wa min 'adhaabil-qabr, wa min fitnatil-mahyaa wal-mamaat, wa min sharri fitnatil-maseehid-dajjaal] Oh Allaah, Jeg søger Tilflugt hos Dig fra Helveds-Ildens Straf, og fra Gravens Straf, og fra Livets og Dødens Prøvelser, og fra den Falske Messiahs Onde Prøvelse. Herefter kan man man lave Taslim, og bønnen vil være slut. Taslim vil blive forklaret i næste afsnit. 43

49 Taslim: Taslim er den sidste del af bønnen. Her skal man hilse til begge sider (skuldre). Det foregår ved, at man først drejer hovedet mod højre (skulder) så meget, at de, som står bag den bedende, kan se højre kind på den bedende. Her siger man så: [As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh] Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed og Hans Velsignelser Så drejer man hovedet mod venstre side (skulder) så meget, at de, som står bag den bedende, kan se venstre kind på den bedende. Her siger man så: [As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullahwa barakatuh] Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed og Hans Velsignelser 44

50 Man kan også sige (til højre side): [As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullaah] Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed og til venstre side: [As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullaah] Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed Der er også andre muligheder, men her er bare nævnt to eksempler. Man har nu lavet Taslim og selve bønnen er slut. 45

51 Bønnens søjler (arkaan) og bønnens forpligtigelser (wajibaat) Bønnen er delt op i det, vi kalder for søjler og forpligtigelser. Disse søjler og forpligtigelser er vigtige og har betydning for om selve bønnen er fuldført eller ej. Sidst i bogen findes der en oversættelse af Sheikh Uthaimeens (rahimahullah) bog Sujood as-sahw (Forglemmelsens Prostration). Denne bog forklarer, hvad man skal gøre, hvis der opstår fejl og tvivl under bønnen. For at kunne finde ud af at rette sine fejl korrekt skal man vide, hvad søjler og forpligtigelser i bønnen er. Derfor er der her oversat, ganske kort, hvad søjler og forpligtigelser er. Kilden til disse punkter er fra bogen Shurut us-salat wa arkaaniha wa wajibaatiha, skrevet af Muhammad ibn Abd al-wahab. Oh I som tror, buk Jer og Prostrer (i bøn) (Surat al-hajj 77) 46

52 Bønnens fjorten søjler (Arkaan): En søjle (Rukn) skal udføres i bønnen. Hvis den udelades, uanset om det er med vilje eller ej, er bønnen ugyldig. At stå op, hvis man er i stand til det Qiyaam. Den første Takbeer til åbning af bønnen - Takbeer al- Ihram. Recitation af surat al-fatiha i hver rak'ah. At bukke/foroverbøjet stilling Rukoo. At rejse sig fra Rukoo. Prostration på alle 7 legemer/knogler Sujood. At rejse sig fra Sujood. At sidde mellem de to Sujood. At forblive rolig og ikke skynde sig i løbet af disse arkan. At bevare den samme rækkefølge. Den sidste Tashahhud. At sidde mens man udfører Tashahhud. At bede om velsignelser til Profeten (saws). De (sidste) to Taslim. 47

53 Bønnens otte forpligtigelser (Wajibaat): En forpligtigelse er, hvad man skal udføre i bønnen. Hvis man udelader den med vilje, er bønnen ugyldig. Hvis man udelader den, ikke med vilje, men på grund glemsomhed, skal man udføre forglemmelsens prostration Sujoodus-Sahw, som er to prostrationer - i bønnens slutning. Alle Takbeer, undtagen Takbeer al-ihram. At sige Subhaana rab-bil Adhiim under Rukoo. At sige Sami' Allaahu liman hamidah. Det gælder for den, som leder bønnen, og for den, som beder alene. At sige Rabbanaa wa lakal-hamd. Dette gælder for alle. At sige Subhaana Rabbee al-a'laa under Sujood. At sige Rabbi-ghfirlee mellem de to Sujood. Den første Tashahhud. At sidde under den første Tashahhud. 48

54 سجود السهو Sujoodus-Sahw FORGLEMMELSENS PROSTRATION af Muhammad ibn Saalih al-'uthaimeen 49

55 I Allaahs den Nådige, den Barmhjertiges Navn Al pris er til Allaah, Herren over alle skabninger, og må Han opløfte og velsigne Vores Profet Muhammad med fred, ham, som bragte Os det klare og sande budskab. Og må Han velsigne Profetens sande efterfølgere, hans ledsagere og dem, der følger efter dem med det gode indtil Dagen, hvor de belønnes for dette. Efterfølgende: Mange mennesker er uvidende om mange af reglerne vedrørende Sujoodus-Sahw (forglemmelsens prostration) i bønnen. Nogle undlader Sujoodus-Sahw, når den er obligatorisk for dem; andre udfører den på steder, hvor det er forkert; nogle laver den før Taslim, hvor man bør lave den efter Taslim; andre udfører den efter Taslim, når den bør laves før Taslim. Det er derfor vigtigt at blive opmærksom på reglerne omkring Sujoodus-Sahw. Særligt for Imaamerne, som folk følger efter i bønnen, og som derfor har påtaget sig ansvaret for at følge det korrekte, som er tilskrevet bønnen, og ansvaret for at lede muslimerne af denne vej. Jeg ønsker hermed, at fremlægge nogle af de kendelser, som omhandler dette emne, for mine brødre og håber, at Allaah, den Højeste, vil gøre det til gavn for Hans troende tjenere. Så jeg fortæller, mens jeg søger Allaah den Højestes hjælp, og beder Ham om at velsigne Os med, hvad er korrekt: Sujoodus-Sahw er to prostrationer (Sujood), som man beder for at gøre op med fejl, der er sket under bønnen på grund af glemsomhed (sahw). 50

56 Dens grunde er tre: Az-Ziyaadah: at have tilføjet noget An-Naqs: at have undladt noget As-Shakk: at have været i tvivl Hvad disse udtryk præcist betyder, og hvordan man skal forholde sig, når et af dem opstår under ens bøn, vil efterfølgende blive forklaret. 51

57 Az-Ziyaadah Hvis en person der beder, med vilje tilføjer en ekstra rukn' eller andet, så er hans bøn annulleret. Hvis han derimod gør det af glemsomhed og ikke husker det, før bønnen er færdig, så skal han blot lave Sujoodus-Sahw, og bønnen betragtes som komplet og fuldendt. Hvis han, mens han beder det ekstra, husker at han tilføjer noget, så er han pålagt at forlade det ekstra, og i slutningen af bønnen lave Sujoodus-Sahw. Bønnen er hermed korrekt og fuldendt. Et eksempel på dette er en person, der under Dhuhr beder 5 rukoo'. Da han laver Tashahhud husker han, at han har lavet 1 rukoo' for meget. Han skal så gøre Tashahhud færdig og lave Taslim. Herefter skal han lave Sujoodus-Sahw og Taslim igen. Hvis han først husker, at han har lavet 1 rukoo' for meget efter Taslim, skal han lave Sujoodus-Sahw og Taslim igen. Beviset for dette er en hadith fra 'Abdullaah ibn Mas'ood (ra), som har sagt: Profeten bad Dhuhr med 5 rak'ah, så én sagde: Er der tilføjet noget til bønnen? Profeten svarede: Hvorfor det? Folk svarede: Du har bedt 5 rukoo', så han udførte to prostrationer efter Taslim. En anden hadith fortæller:...så han vendte fødderne mod Qiblah, udførte to prostrationer og Taslim. (Bukhari, Muslim og Abu Dawud) 52

58 TASLIM FØR BØNNEN ER SLUT Den, som laver Taslim før bønnen er slut (tilføjelse) med vilje; hans bøn er annulleret. Hvis det sker på grund af glemsomhed, og han ikke husker det før efter lang tid, skal han udføre bønnen igen. Hvis han husker det inden for kort tid, f.eks. 2-3 minutter, skal han bede det han mangler, lave Taslim, så lave Sujoodus-Sahw og Taslim igen. Beviset for dette er en hadith fra Abu Hurayrah (ra), som har sagt: Profeten bad enten Dhuhr eller 'Asr bønnen med os, og han bad kun 2 rak'ah og (afsluttede bønnen med) Taslim. Han rejste sig og lænede sig op af et stykke træ i den forreste del af moskéen. Abu Bakr (ra) og 'Umar (ra) var tilstede blandt folk den dag, men de turde ikke tale med Profeten (om de 2 resterende rak'ah). Nogle folk forlod moskéen i en fart og undrede sig: Er bønnen blevet forkortet? Blandt folket var der en mand kaldet Dhul Yadain (Profeten kaldte ham Dhul Yadain (manden med de to hænder), fordi hans hænder var lange), som sagde: Åh, Allaahs Budbringer, har du glemt eller er bønnen blevet forkortet. Allaahs Budbringer sagde: Jeg har ikke glemt, og bønnen er ikke blevet forkortet. Dhul Yadain sagde så: Nej, du har glemt, åh Allaahs Budbringer. Så Profeten rejste sig, bad 2 rak'ah (mere) og afsluttede bønnen med Taslim. Derefter sagde han Takbir og prostrerede, som han sædvanligvis prostrerer eller måske lidt længere. Dernæst løftede han hovedet og sagde Takbir. Så sagde han Takbir igen og udførte endnu en prostration, som han plejer at prostrere eller måske lidt længere. 53

59 Til sidst løftede han hovedet og sagde Takbir. (Profeten udførte Sujoodus-Sahw efter at have bedt de 2 mistede rak'ah. (Bukhari og Muslim i Muslim: I 'Asr bønnen) Hvis Imaamen laver Taslim, før bønnen er slut, og nogle af dem, der beder bag ham, ikke har bedt med fra starten, rejser sig op for at bede det de mangler; og Imaamen da husker, at han har glemt noget i hans bøn, og rejser sig op for at færdiggøre bønnen så har har dem bag Imaamen i dette tilfælde 2 muligheder. Enten beder de det færdigt, som de mistede i starten af bønnen og så laver Sujoodus-Sahw. Eller de stopper med det de mangler, og så følger efter Imaamen, som beder det, han glemte under bønnen, og følger ham når han bagefter laver Sujoodus-Sahw og Taslim; og dette er det bedste og mest korrekte. 54

60 An-Naqs At undlade nogle af bønnens søjler (arkaan). Hvis en person har undladt en af bønnens søjler (og dette er den første takbeer (takbeeratul-ihram)), så har han ikke bedt, da bønnen ikke er startet/etableret, uanset om det er med vilje eller af glemsomhed. Hvis det er andet end den første Takbeer, og det er undladt med vilje, er bønnen annulleret. Hvis undladelsen skyldes glemsomhed, når han så når til samme sted i næste rukoo', så tæller man ikke den rukoo' med, hvor han har lavet fejl, og den næste tager dens plads. Hvis han ikke har nået til samme sted i næste rukoo', er det obligatorisk for ham at gå tilbage til det, som han har glemt, og udføre det og det der kommer efter. I begge tilfælde skal han lave Sujoodus-Sahw efter Taslim. Eksempel: Hvis man har glemt anden prostration i første rak'ah, men husker dette, mens man sidder mellem de 2 prostrationer i anden rak'ah, så skal man se helt bort fra første rak'ah, og den anden rak'ah tæller som den første. Når man så når til Taslim, skal man bagefter lave Sujoodus-Sahw og Taslim igen. Et andet eksempel er, hvis man glemmer den anden prostration i første rak'ah, og rejser sig op efter første prostration. Man husker først dette, da man rejser sig op fra rukoo' i den anden rak'ah. Man skal gå tilbage til at sidde mellem de to prostrationer, udføre anden prostration og fortsætte bønnen derfra. Når bønnen er slut, laves der Taslim, Sujoodus-Sahw og Taslim igen. 55

61 Undladelse af forpligtelser (Waajibaat) Hvis en person, der beder, undlader noget obligatorisk i bønnen, så er bønnen annulleret. Hvis han derimod undlader på grund af glemsomhed, men husker det, inden han går videre i bønnen, så skal han udføre det, og bønnen er accepteret. Hvis han husker det efter, at han er gået videre i bønnen, men inden han når den søjle, som følger efter, skal han gå tilbage og udføre det glemte. Hvis han husker det, efter han er nået til den næste søjle, så er det han havde glemt annulleret, og han skal ikke gå tilbage, men gøre bønnen færdig og lave Sujoodus- Sahw inden Taslim. Eksempel: Hvis en person rejser sig efter anden prostration i anden rak'ah for at udføre tredje rak'ah og har glemt tashahhud, men husker den, inden han rejser sig op, skal han blive siddende, udføre tashahhud og gøre bønnen færdig. Hvis han husker fejlen, mens han er ved at rejse sig op, skal han sætte sig ned, lave tashahhud, færdiggøre bønnen og lave Taslim. Derefter lave Sujoodus-Sahw og Taslim igen. Hvis han husker fejlen, efter han har rejst sig helt op, er hans tashahhud annulleret, og han skal ikke gå tilbage til den. Han skal gøre bønnen færdig og lave Sujoodus-Sahw før Taslim. Beviset for dette er hadith fra 'Abdullaah ibn Buhaynah (ra), som har sagt: Profeten ledte dem i Dhuhr-bønnen. Han rejste dig efter de første 2 rak'ah og sad ikke (for tashahhud), så folk stod sammen med ham. Da de nåede til slutningen af bønnen, og folk ventede på hans Taslim, sagde Profeten Takbir, mens han sad ned og lavede 2 sujood før Taslim. Så lavede han Taslim. (Bukhari) 56

62 Shakk Tvivl er, når man er usikker på hvilken af 2 handlinger, der er foregået. Tvivl skal man ikke tage sig af, hvis det er en af følgende tilfælde: Hvis det er tvivl, som kun forsøger at bedrage en selv og som ikke er ægte, såsom Satans hvisken. Hvis tvivl tit opstår for en person, så han altid har tvivl efter tilbedelse. Hvis tvivlen opstår efter tilbedelse, men han ikke er helt sikker. Her skal han så handle ud fra det, som han netop er sikker på. Hvis man f.eks beder Dhuhr, og efter man er færdig, kommer man i tvivl om man har bedt 3 eller 4 rak'ah. I dette tilfælde skal man ikke foretage sig noget, medmindre man er sikker på, at man kun har bedt 3. Hvis dette sker kort tid efter, skal man bede den sidste rak'ah, lave Taslim, så Sujoodus-Sahw og Taslim igen. Hvis man først husker det efter lang tid, skal bønnen laves helt om. For tvivl i andre end de tre tilfælde skal man tage sig af det og handle. Tvivl i bønnen vil da være en af følgende 2 situationer: At en af de to muligheder synes mere sikker end den anden. Så skal bønnen gøres færdig ud fra den mulighed, som man mener er den rigtige, lave Taslim, Sujoodus-Sahw og Taslim igen. Eksempel: Man beder Dhuhr, og i en rak'ah kommer man i tvivl om, det er den anden eller tredje rak'ah, men mener nok, at det er den tredje. Derfor udfører man den, som er det den tredje. Efter at have lavet yderligere en rak'ah, laver man Taslim. Derefter udfører man Sujoodus-Sahw og så Taslim igen. 57

63 Beviset for dette er fastslået i de to Saheeh fra den hadith af 'Abdullah ibn Mas'ood (ra), der fortæller at Profeten har sagt: Hvis én af jer tvivler i hans bøn, så lad ham anstrenge sig/stræbe efter at opnå, hvad er rigtigt og fuldføre den på det grundlag. Derefter lad ham lave Taslim og udføre to prostrationer. Man er i tvivl om hvilken af de to muligheder, som vejer tungest. Derfor skal man handle efter hvad man er sikker på. Hvis man er i tvivl om, man har bedt 2 eller 3 rak'ah, er det sikkert, at man har bedt 2. Derfor færdiggører man bønnen ud fra den betragtning, og laver Sujoodus-Sahw før Taslim. Et eksempel på dette er, hvis man beder 'Asr og kommer i tvivl (i en rak'ah), om det er den anden eller tredje rak'ah, og begge muligheder vejer lige meget i ens tanker. Bønnen udføres så, som var det den anden rak'ah. Man laver den første tashahhud og de to efterfølgende rak'ah. Derefter slutter man af med Sujoodus-Sahw og Taslim. Beviset for dette er, hvad Muslim refererer fra Abu Sa'eed al- Khudree (ra), at Profeten har sagt: Hvis en af Jer tvivler i sin bøn og ikke ved, hvor mange (rak'ah) han har bedt om det er tre eller fire så lad ham forlade tvivlen og bygge på, hvad han er sikker på. Lad ham så udføre to prostrationer før Taslim. Så hvis han har bedt fem, så vil de udligne hans bøn, og hvis han har bedt fulde fire, så vil de være/blive en ydmygelse for Satan. 58

64 Et eksempel på tvivl kan være, hvis man kommer, mens Imaamen er i rukoo'. Så laver man den første takbeer, mens man står op og derefter rukoo'. Dette vil resultere i en af tre situationer: At man er sikker på, at man har nået Imaamen, mens han har været i gang med rukoo', og før han har rejst sig fra den. Så har man nået den rak'ah, og hermed er recitationen af Surat al-faatihah ikke påkrævet af én. At man er sikker på, at Imaamen har rejst sig fra rukoo', før man har sluttet sig til bønnen. Så har denne rak'ah forbigået én. At man er i tvivl, om man har nået bønnen, mens Imaamen udfører rukoo' således at man når denne rak'ah - eller om Imaamen har rejst fra rukoo', inden man når at deltage. Hvis den ene af disse to situationer er mere sandsynlig end den anden i ens tanker, skal man handle ifølge den første og fuldføre bønnen på det grundlag. Derefter lave Taslim, efterfulgt af Sujoodus-Sahw og Taslim igen. Dette er selvfølgelig reglen, medmindre man har udført alle elementer i bønnen. Men hvis ingen af de to tilfælde vejer mere end den anden i ens tanker, skal man handle efter, hvad er sikkert (hvilket er, at man mangler en rak'ah), og fuldføre bønnen på det grundlag det vil sige at lave en rak'ah i stedet for det, der har forbigået én. Derefter skal man udføre Sujoodus-Sahw før Taslim. 59

65 Bemærk: Hvis man tvivler under sin bøn, skal man handle efter, hvad man er sikker på, eller efter hvad man tror er mest rigtigt i overensstemmelse med førnævnte detaljer. Hvis det sidenhen under bønnen bliver klart for én, at det grundlag, man har handlet efter, er i overensstemmelse med virkeligheden, og at man hverken har tilføjet eller undladt elementer i bønnen, så skal man ikke længere udføre Sujoodus-Sahw. Dette er kendt fra madhab (Ahmad ibn Hanbal) og skyldes at tvivlen, som nødvendiggør Sujoodus-Sahw, ikke længere eksisterer. En anden mening er, at Sujoodus-Sahw stadig er nødvendig for at ydmyge Satan ifølge hvad Profeten har sagt: Og hvis han har bedt den fuldendt, så vil de to prostrationer være/blive en ydmygelse for Satan. Sujoodus-Sahw er desuden nødvendig på det grund af det faktum, at man har udført en del af sin bøn i en tilstand af tvivl om udførelsen af den. Derfor er denne mening mere korrekt. Et eksempel på dette er, hvis man beder, og under en rak'ah kommer man i tvivl om, det er den anden eller den tredje rak'ah. Hvis man er usikker på, hvilken af disse to muligheder er mest rigtig, går man ud fra, at det er den anden raka'ah og fuldfører sin bøn på det grundlag. Under fortsættelsen af bønnen går det imidlertid op for én, at det faktisk var den anden raka'ah. Ifølge en mening, bedst kendt i madhab, skal man ikke længere udføre Sujoodus-Sahw. En anden mening er (og denne foretrækkes), at Sujoodus-Sahw udføres før Taslim. 60

66 SUJOODUS-SAHW NÅR MAN BEDER BAG IMAAM Hvis Imaamen glemmer, bliver det obligatorisk for de, som beder bag ham, at følge ham i udførelsen af Sujoodus-Sahw. Dette er baseret på, at Profeten har sagt: Imaamen er bestemt for at følges, så afvig ikke fra ham. Og efterfølgende:...så når han prostrerer, så prostrér. Denne hadith fra Abu Hurayrah (ra) er rapporteret fra både Bukharee og Muslim. Så uanset om Imaamen laver Sujoodus-Sahw før eller efter Taslim, bliver det også obligatorisk for den, som følger ham, at lave den med ham. Dette gælder, undtagen hvis man ankommer for sent til bønnen og skal erstatte den del af bønnen, som man er gået glip af. Hér skal man ikke følge Imaamen i Sujoodus- Sahw efter Taslim. Det skyldes, at man ikke kan lave Taslim sammen med Imaamen, men først skal gøre godt for, hvad man er gået glip af. Først herefter laves Taslim, efterfulgt af Sujoodus-Sahw og Taslim igen. Et eksempel herpå er, hvis man træder ind i bønnen, mens Imaamen er i den sidste raka'ah og skal derefter til at lave Sujoodus-Sahw. Så mens Imaamen laver Taslim, skal man rejse sig og fuldende, hvad man er gået glip af og ikke lave Sujoodus-Sahw sammen med Imaamen. Når man derefter har færdiggjort bønnen og lavet Taslim, skal man lave Sujoodus- Sahw. Men hvis følgeren og ikke Imaamen glemmer i bønnen, men ikke mangler en del af den, er Sujoodus-Sahw ikke påkrævet. 61

67 Dette skyldes, at ens Sujoodus-Sahw vil forårsage, at man afviger fra Imaamen. Også fordi Sahabah (ra) har udeladt Tashahhud, når Profeten har glemt den, og så har de rejst sig sammen med ham og ikke siddet for tashahhud. Dette har de gjort for at efterkomme den pligt at følge efter Imaamen og ikke at afvige fra ham. Men hvis man mangler en del af bønnen, fordi man har glemt den, mens man beder efter Imaamen, eller mens man er ved at gøre godt for, hvad man mangler (mens man beder på egen hånd), så skal man lave Sujoodus-Sahw efter at have færdiggjort bønnen. Man laver Sujoodus-Sahw før eller efter Taslim afhængig af årsagen dertil, hvilket er forklaret tidligere. Eksempel: Hvis man beder efter en Imaam og glemmer at sige 'Subhaana Rabbi al-'adheem' i rukoo', men man mangler ikke en handling/bevægelse i bønnen, behøver man ikke at lave Sujoodus-Sahw. Men hvis man mangler en rak'ah eller mere, må man gøre godt for den og lave Sujoodus-Sahw før Taslim. Yderligere et eksempel: Man beder Dhuhr efter en Imaam, og Imaamen rejser sig for den fjerde raka'ah, men man forbliver siddende, fordi man mener, at denne er den sidste rak'ah. Egentlig skal man rejse sig, når man ved, at Imaamen har rejst sig. Så hvis man når at rejse sig, inden Imaam er færdig med rukoo', er prostration ikke påkrævet af én. Hvis man til gengæld er gået glip af en rak'ah eller mere, fordi man har siddet for længe, skal man (når Imaamen laver Taslim) lave den/dem efterfulgt af Taslim, Sujoodus-Sahw og Taslim igen. Prostrationen skyldes, at man har tilføjet det at sidde, mens Imaamen står op for den fjerde rak'ah. 62

68 Bemærk: Fra hvad er nævnt forud, vil det blive klart, at Sujoodus-Sahw nogen gange udføres før Taslim, andre gange efter. Man udfører således Sujoodus-Sahw før Taslim i to tilfælde: Hvis det skyldes, at man har udeladt noget i bønnen. Det er ifølge den hadith af 'Abdullaah ibn Buhaynah (ra), at Profeten udførte Sujoodus-Sahw før Taslim, når han forlod den første Tashahhud. Hadith er citeret tidligere. Hvis det skyldes tvivl, hvor man ikke er i stand til at afgøre, hvilken af de to muligheder er mest sandsynlig. Det er ifølge den hadith af Abu Sa'eed al-khudree (ra) om én, som tvivler i sin bøn og ikke ved hvor mange (rak'ah) han har bedt - om det er 3 eller 4 rak'ah. Så Profeten (saws) beordrede den person til at lave to prostrationer før Taslim. Hadith er citeret tidligere. Man udfører Sujoodus-Sahw efter Taslim: Hvis det skyldes en tilføjelse til bønnen. Det er ifølge hadith af 'Abdullaah ibn Mas'ood (ra), som lyder, at da Profeten har bedt Dhuhr med 5 rak'ah, nævner de det for ham efter Taslim. Han udfører så 2 prostrationer og derefter Taslim. Han har ikke forklaret at hans prostration efter Taslim har skyldtes, at han kun har kendt til den tilføjelse efter at have lavet Taslim. Så det viser, at denne regel er generel, og prostration pga. tilføjelse skal laves efter Taslim, uanset om man bliver klar over det før eller efter Taslim. 63

69 Dette omfatter også det tilfælde, hvor man i glemsomhed laver Taslim, før man har fuldendt sin bøn. Man kommer i tanker om det og gør det færdigt. Man har tilføjet en Taslim inde i bønnen, så man skal lave prostration efter Taslim. Det er i overensstemmelse med den hadith af Abu Hurayrah (ra), som lyder på, at Profeten har lavet Taslim i Dhuhr eller 'Asr efter 2 rak'ah. De har nævnt det for ham, og han har fuldendt bønnen med Taslim og lavet Sujoodus-Sahw. Hadith er citeret tidligere. Hvis det skyldes glemsomhed, og den ene mulighed vejer mere end den anden. Ifølge hadith af Ibn Mas'ood (ra) som fortæller, at Profeten har beordret den, som glemmer i hans bøn, til at anstrenge sig for at konstatere hvad er rigtigt og siden gennemføre sin bøn på det grundlag. Derefter lave Taslim og prostration. Hadith er citeret tidligere. Hvis to tilfælde af glemsomhed opstår for én under samme bøn, hvor det ene kræver prostration før Taslim og den andet efter Taslim, siger de lærde at: prostration før Taslim er overvejende, så man skal lave Sujoodus-Sahw før Taslim. Eksempel: Hvis man beder Dhuhr og rejser sig for den tredje rak'ah, uden at sidde for den første tashahhud, men i stedet sætter sig i den tredje rak'ah og tror, at det er den anden. Senere i bønnen kommer man i tanker om, at det er den tredje så bør man rejse sig, bede en yderligere rak'ah, lave Sujoodus-Sahw og Taslim. Man har udeladt den første tashahhud, hvilket kræver prostration før Taslim, og man har tilføjet, at man sidder i den tredje raka'ah, hvilket kræver prostration efter Taslim. Prostration før Taslim er den fremherskende, og Allaah ved bedst. 64

70 Så jeg beder til Allaah om, at Han vil velsigne Os og Vores muslimske brødre med forståelse for Hans Bog og Hans Sendebuds Sunnah, og at vi handler efter dem indadtil og udadtil, i såvel 'aqeedah samt tilbedelse og handlemåder. Og at Han velsigner Os med et godt resultat, sandelig Han er den mest Godgørende, mest Gavmilde. Og al Pris er til Allaah, Herren over alle skabninger, og må Allaah opløfte og velsigne Vores Profet Muhammad, hans sande følgere og alle hans ledsagere med fred. 65

71 Kilder: Sifat us-salat un-nabiyy (Albani) Tamaam ul-minna (Albani) Irwa al-ghaleel (Albani) Sharh al-mumti' (Uthaimeen) Sujood us-sahw (Uthaimeen) Kitaab al-umm (Shafi'ee) Risalah (Shafi'ee) Bulugh al-maraam (Ibn Hajr) Zaad al-ma'aad (Ibn Al-Qayyim) Al-Mughnii (Ibn Qudaama) Musnad (Imaam Ahmad) Shurut us-salat wa arkaaniha wa wajibaatiha (Abd al- Wahhab) Fatawa al-islamiyyah Fatawa al-mar'aat Fatawa Ibn Taymiyyah Sahih al-bukhari Fath ul-bari Sahih al-muslim Abu Daawud Tirmidhi Nasaa'i

72 Indholdsfortegnelse Indledning Side 1 Istiqbaalul Ka'bah Side 2 Stående stilling (Qiyaam) Side 5 Sutra Side 9 Intention (Niyyah) Side 13 Takbeer Side 14 Recitation af Quraanen Side 17 Højtlæsning Side 21 Rukoo (Foroverbøjet stilling) Side 23 Sujood (prostration) Side 28 Anden Rak'ah Side 36 Tredje Rak'ah Side 38 Fjerde Rak'ah Side 40 Bønnens afslutning Side 42 Taslim Side 44

73 Indholdsfortegnelse Bønnens søjler (arkaan) og bønnens forpligtigelser (wajibaat) Side 46 Bønnens fjorten søjler (Arkaan) Side 47 Bønnens otte forpligtigelser (Wajibaat) Side 48 Forglemmelsens Prostration Side 49 Az-Ziyaadah Side 52 Taslim før bønnen er slut Side 53 An-Naqs Side 55 Undladelse af forpligtelser (Waajibaat) Side 56 Shakk Side 57 Sujoodus-Sahw når man beder bag Imaam Side 61 Kilder Side 66

74