Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse
|
|
- Magnus Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsstandard Sundhedsafdelingen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 8. oktober 2012
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser til borgere Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere. Projekt Sundere mad i idrætshaller (SMIL) Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Familier med overvægtige børn Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Projekt Ny kurs Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Rygning Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere og medarbejdere: Projekt Sluk smøgen ud med røgen Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Projekt Sunde alkoholvaner blandt unge Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Projekt Fritidspas med fritidsvejledning Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Seksuel sundhed Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Sunde solvaner Kvalitetsstandard. Specifik indsats til medarbejdere: Projekt Operation K.R.A.M Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser til patienter Kvalitetsstandard. Specifik indsats til patienter: Rehabilitering og kronisk sygdom Kvalitetsstandard. Specifik indsats til patienter: Projekt Forstærket kronikerindsats Kvalitetsstandard. Specifik indsats til patienter: Kræftrehabilitering Kvalitetsstandard. Specifik indsats til patienter: Projekt Forebyggelse af indlæggelser 27 1
3 1. Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler sundhedsafdelingens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt projekter. Projekterne er delvist eksternt finansierede, og en række af indsatserne er baseret på tidligere gennemførte projekter. Indsatserne og projekterne er rettet mod borgerne og særlige grupper af patienter. Sundhedsafdelingens koordinerings-, udviklings- og analyseopgaver indgår ikke i kvalitetsstandarden. Lovgrundlaget og rammebetingelser for sundhedsafdelingens opgaveløsning er sundhedsloven, sundhedsaftalen med Region Midtjylland og sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. Formålet med kvalitetsstandarden er: At sikre kvalitet i indsatserne At sikre sammenhæng mellem serviceniveau, sundhedspolitik og sundhedsaftalen At skabe synlighed omkring sundhedsafdelingens sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Først beskrives den generelle kvalitetsstandard og herefter de specifikke kvalitetsstandarder for indsatser til borgerne. Dernæst beskrives den generelle kvalitetsstandard og de specifikke kvalitetsstandarder for indsatser til patienterne. Kvalitetsstandarden er dynamisk og revideres en gang årligt i forhold til nye aktiviteter, ændring af indhold i allerede igangsatte aktiviteter og ændringer, som opstår på baggrund af ændringer i økonomiske forudsætninger, personalemæssige ressourcer og borgernes/patienternes efterspørgsel. 2
4 2. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser til borgere Lovgrundlag Sundhedsloven Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis for borgerne. Desuden skal kommunen etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Politik som grundlag for indsatsen Formål Sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. (Er under revision) Det er Norddjurs Kommunes vision, at alle borgere får mulighed for et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft (Sundhedspolitisk vision i sundhedspolitikken). Et centralt formål med Norddjurs Kommunes indsats er derfor at sikre, at borgerne får viden og handlemuligheder til at bevare sunde vaner, at ændre usunde vaner og fastholde disse. Endvidere at borgernes mentale sundhed styrkes. Borgere i alle aldersgrupper. Udsatte borgere er et særligt opmærksomhedspunkt. Krav til borgeren for at modtage ydelsen Borgeren kan selv tilmelde sig. Borgeren skal være motiveret for aktiv deltagelse. Borgeren skal selv sørge for transport/transportere sig. Indsats og omfang Indsatserne er relateret til: KRAM-faktorerne: Kost, rygning, alkohol og motion Seksuel sundhed Sunde solvaner Mental sundhed/trivsel. Konsulentydelser og events som aftales ad hoc med fx skoler, uddannelsesinstitutioner mv. Hvem udfører indsatsen Tværfagligt samarbejde vægtes højt. Sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen i samarbejde med en række aktører i kommunen (se specifikke indsatser). 3
5 Brugerbetaling Leverandør Kommunens kvalitetsmål Ingen brugerbetaling. Norddjurs Kommune. Den generelle sundhedsindsats skal medvirke til at realisere følgende kvalitetsmål, der er formuleret i sundhedspolitikken og i kvalitetskontrakten. Kvalitetsmål i forhold til KRAM-faktorer: Forekomsten af kroniske sygdomme er lavere end 1,08 sygdomme pr. borger Andelen af personer med et sundt kostmønster er over 19 % Andelen af personer med et usundt kostmønster er under 14 % Andelen af dagligrygere er under 28 % Andelen af personer, der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag, er under 31 % Andelen af rygere, der er holdt op inden for de seneste 5 år, er over 20 % Andelen af mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug, er under 29 % Andelen af kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug, er under 7 % Antallet af dage med mindst 30 minutters fysisk aktivitet er over 4,3 dage om ugen Andelen af personer, der dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden, er over 45 % Andelen af moderat overvægtige er under 39 % Andelen af svært overvægtige er under 17 %. Kvalitetsmål i forhold til tilgængelighed: De sundhedsfremmende og forebyggende tilbud udbydes både i den østlige og vestlige del af kommunen. Kvalitetsmål i forhold til lighed i sundhed: Social ulighed medtænkes i alle de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. 4
6 Hvordan evalueres indsatsen Der følges op på kvalitetsmål via sundhedsprofilundersøgelsen hver 4. år. Undersøgelsen udføres af Center for Folkesundhed i Region Midtjylland. De specifikke indsatser evalueres på hver sin måde (se specifikke indsatser). Klagemulighed Klager over personalet og udførelse af indsatserne kan sendes til: Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune Kirkestien Allingåbro Att.: Sundheds- og sekretariatschef Der er ingen klagegang til andre instanser. Kontaktinformation Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune Kirkestien Allingåbro Tlf.:
7 2.1 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere. Projekt Sundere mad i idrætshaller (SMIL) Indsats og omfang Auning Idræts- og Kulturcenter. Opstart af projekt Sundere mad i idrætshaller medio 2012 for Auning Idræts- og Kulturcenter. Hallen er udvalgt som frontløber i et landsdækkende projekt Sundere mad i idrætshaller (SMIL). Opstartsmøde med en bred projektgruppe og repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse m.fl. Projektgruppen skal afdække muligheder for at indføre sundere mad med sparring fra ovennævnte instanser. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Sundhedspuljen. Øge udbuddet af sundere mad i Auning Idræts- og Kulturcenter. Sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen og projektgruppen. Der udarbejdes en standardiseret evaluering fra projektets side. Dette vides ikke på nuværende tidspunkt. 6
8 2.2 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Familier med overvægtige børn Indsats og omfang Familier i Norddjurs Kommune med overvægtige børn mellem 6-12 år. Indsatsen er baseret på erfaringer med og resultaterne fra projekt Norddjursmodellen. Madlavningshold for hele familien. Livsstilskursus for forældre. Individuel psykologisk opfølgning. Børn, der ikke er foreningsaktive, henvises til fritidspas børn. Aktiviteterne foregår ca. 8 gange pr. år. Indsatsen forløber over et år. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedspuljen. At fremme vægttab / vægtstagnation hos børnene. At skabe dialog om sund livsstil og livsstilsændring med forældrene til overvægtige børn. Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen i samarbejde med sundhedsplejen. Indsatsen evalueres halvårligt i forhold til følgende: Opnår børnene vægttab eller vægtstagnering Hvor mange familier er involveret i indsatsen i henholdsvis øst og vest Hvordan er familierne rekrutteret Det undersøges ikke. 7
9 2.3 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Projekt Ny kurs For borgere og medarbejdere i Norddjurs Kommune med BMI over 30. Indsats og omfang Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Gruppeforløb á 8-12 personer med ca. 10 mødegange á 1,5 time omhandlende kost, motion, motivation og barrierer i forhold til vægtstop samt vægttab. Sundhedsstyrelsen. En mindre del er medfinansieret af sundhedspuljen. At borgernes vægtøgning stoppes. At borgerne taber sig. Sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen der er uddannede vægtstoprådgivere efter små skridt konceptet, som er udviklet af Sundhedsstyrelsen. Intern evaluering i vinter 2012 og forår 2013 med fokus på både proces og effekt. I evalueringen indgår en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne (spørgerskemaer er besvaret ved start, efter 3 måneder og ved afslutning), samt interviews med borgere og vægtstoprådgivere. Vægtstoprådgiverne er i tæt dialog med borgerne omkring forløbet. Der indgår interviews med borgere i evalueringen, både i sundhedsafdelingens egen og i den landsdækkende evaluering, som bliver foretaget af NIRAS. 8
10 2.4 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Rygning Forebyggende indsats i alle 5. klasserne i Norddjurs Kommune. Unge på ungdomsuddannelser i Norddjurs Kommune. Borgere i Norddjurs Kommune. Indsats og omfang Temadag i alle 5. klasserne omhandlende rygning og forebyggelse af rygestart. X-hale events, som består af oplevelsesorienterede øvelser og intensiv rådgivning, tilbydes på alle kommunens ungdomsuddannelser. Der tilbydes 1-2 events af ca. 2 timers varighed. Rygestoptilbud. Individuel rådgivning med 5 møder (første møde 1 time og de resterende møder ½ time) og gruppekursus med 5 møder á 2 timer. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedspuljen. At forebygge rygestart (5. klasserne). At forebygge rygestart samt information og hjælp til rygestop blandt unge (X-hale events). At borgere i Norddjurs Kommune bliver røgfrie (rygestoptilbud). Hvem udfører indsatsen Ungnorddjurs planlægger og udfører forebyggelsesindsatsen i 5. klasserne. Der tages udgangspunkt i metoden omkring flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. En uddannet rygestoprådgiver fra sundhedsafdelingen evt. en rygestoprådgiver fra apoteket står for X-hale events. Sundhedskonsulent i sundhedsafdelingen koordinerer indsatsen omkring rygestoptilbud for kommunens borgere. Rygestoprådgivere på hhv. Grenaa og Auning Apotek står for udførelsen. Hvis der er yderligere behov for rygestopkurser ud over de planlagte i samarbejdsaftalerne med apotekerne, udføres de af uddannede rygestoprådgivere fra sundhedsafdelingen. 9
11 Hvordan evalueres indsatsen Ungnorddjurs evaluerer indsatsen ud fra spørgeskemaer. Rygestoprådgiverne indberetter data til Rygestopbasen ved start og ved opfølgning efter 6 måneder. Der udtrækkes en årlig rapport. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Til Rygestopbasen udfyldes registreringsskema og opfølgningsskema, hvor der bl.a. spørges ind til borgerens tilfredshed med rygestopinstruktørens indsats. 10
12 2.5 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere og medarbejdere: Projekt Sluk smøgen ud med røgen Indsats og omfang For socialt udsatte borgere og medarbejdere i aktivitetscentre og bostøtteenheder på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune. 12 medarbejdere er blevet uddannet rygestoprådgivere. Seminarer og temamøder for medarbejdere 1-2 gange årligt i projektperioden. Institutionerne arbejder med deres fysiske rammer, så de understøtter røgfrihed, fx etablering af rygerum eller restriktioner i forhold til rygning. Medarbejdere og borgere tilbydes rygestopkurser og gratis nikotinsubstitution. Finansiering Kvalitetsmål Velfærdsministeriet. En mindre del er medfinansieret af sundhedspuljen. At der etableres rammer, som understøtter røgfrihed på institutionerne. At medarbejdere og borgere bliver røgfri eller nedsætter deres tobaksforbrug. Hvem udfører indsatsen Medarbejdere på de involverede institutioner i samarbejde med sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen. Hvordan evalueres indsatsen Slutevaluering ved projektets afslutning april Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Der indgår interviews med borgere i slutevalueringen. 11
13 2.6 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Projekt Sunde alkoholvaner blandt unge Indsats og omfang Folkeskoleelever i 6. klasse i skoleåret 2010/11, samt forældre i Norddjurs Kommune. Indsats forløber over 3 år. Alle kommunens 6. klasser og deres forældre deltager i forløbet, som følger klasserne frem til og med 8. klassetrin. Der er fokus på bevidstgørelse af holdninger og adfærd hos forældre og elever. Møder 2 gange årligt med deltagelse af både forældre og børn. Finansiering Kvalitetsmål Finansieret af Sundhedsstyrelsen. En mindre del er medfinansieret af sundhedspuljen. At udskyde alkoholdebut samt reducere alkoholforbrug blandt unge. At opbygge en systematisk indsats, som gør de unge og forældrene bevidste omkring holdninger til egne alkoholvaner og handle derefter. Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Sundhedsplejersker og ungdomsskolekonsulenter samt en sundhedskonsulent i sundhedsafdelingen. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaer til henholdsvis forældre og unge. Løbende evaluering efter hvert fællesmøde med forældre og de unge. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaer til henholdsvis forældre og de unge til slut i projektet. 12
14 2.7 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Projekt Fritidspas med fritidsvejledning 6-17 årige ikke-fritidsaktive børn og unge i Norddjurs Kommune. De er inddelt i 3 målgrupper: 1. Let udsatte børn og unge 2. Udsatte børn i gråzonen 3. Stærkt udsatte børn og unge. Indsats og omfang Børnene tilbydes et antal fritidsvejledninger alt efter, hvilken målgruppe de er i: vejledninger vejledninger vejledninger. Derudover tilbydes barnet et fritidspas, der er økonomisk støtte på op til 1000 kr. Fritidspasset gælder max et år og kan fx bruges til kontingent eller indkøb af udstyr. Der samarbejdes med nøglepersoner, der henviser, og nøglepersoner, der modtager børnene. Finansiering Kvalitetsmål Finansieret af Socialministeriet. En mindre del er medfinansieret af sundhedspuljen. Ca. 450 børn henvises til en fritidsaktivitet i løbet af den 4 årige projektperiode. 75% af de henviste børn fortsætter aktiviteten efter støtteperiodens udløb. 50% af de henviste børn deltager i en fritidsaktivitet 6 måneder efter støtteperiodens udløb. 50% er mere fysisk aktive. 50% opnår en øget trivsel. 13
15 Der iværksættes uddannelsesaktiviteter og kurser for foreningerne med henblik på at geare dem til at inkludere de socialt udsatte i foreningerne. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulent i sundhedsafdelingen, ungdomskonsulenter fra Ungnorddjurs og 2 fritidsvejledere. Hvordan evalueres indsatsen Registrering af børnene ved start, ved støtteperiodens udløb samt 6 måneder efter støtteperiodens udløb. Det registreres: Hvor mange børn, der er med i projektet Hvilken målgruppe de tilhører Hvor i kommunen barnet bor Graden af forældreopbakning Om barnet har fået mindst en ny ven Om barnet er blevet mere fysisk aktiv Om barnet trives Hvor mange foreninger, der er blevet kompetenceudviklet. Via spørgeskema opgøres det, om de frivillige føler sig rustet til at tage imod børnene. Endvidere udføres fokusgruppeinterview med et udpluk af nøglepersonerne samt interviews med fritidsvejlederne. Derudover foretages fritidslivsundersøgelse i 5. klasserne. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Fritidsvejlederne har kontakten med børnene og deres familier og er derfor i løbende dialog, og har således mulighed for at ændre på indsatsen undervejs. 14
16 2.8 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Seksuel sundhed Borgere i Norddjurs Kommune. Borgere, der har eller har haft kræft. Indsats og omfang En tilbagevendende årlig landsdækkende kondomkampagne for unge i alderen år med en række lokale aktiviteter, fx i ungdomsskolen og på Viden Djurs. En tilbagevendende årlig landsdækkende kampagne Uge 6 for klasse i folkeskoler. På Sundhedsskolen i Grenaa tilbydes borgere, der har eller har haft kræft 2 timers undervisning ved en seksualvejleder. Ad hoc arrangementer fx temaaftner, kompetenceudvikling mv. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Sundhedspuljen. At fremme seksuel sundhed. Sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen, sundhedsplejersker, folkeskolelærere i folkeskoler, Ungnorddjurs, Viden Djurs, seksualvejleder fra ældreområdet og socialområdet. Sex og Samfund foretager en landsdækkende årlig evaluering af kondomkampagnen. Unge inddrages i den landsdækkende evaluering af kondomkampagnen. På Sundhedsskolen udføres en tilfredshedsundersøgelse efter afsluttet forløb. 15
17 2.9 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til borgere: Sunde solvaner Indsats og omfang Alle borgere i Norddjurs Kommune. Daginstitutioner, dagplejere, skoler, fritidshjem og SFO er motiveres til at formulere og vedtage en solpolitik. Kommunen udleverer solcreme til alle sommerferieaktiviteter Opbakning til Kræftens Bekæmpelses arbejde med solforebyggelse ved deltagelse i arrangementer. Information til børn og unge omkring solugen og solarieugen. Løbende information om forebyggelse af hudkræft på hjemmesiden. Finansiering Kvalitetsmål Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Sundhedspuljen. At opnå sundere solvaner. Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse og sundhedskonsulent i sundhedsafdelingen. Opfølgning og evaluering af de solsikre indsatser årligt. Kræftens Bekæmpelse evaluerer løbende sine tiltag. Hvordan undersøges borgerens oplevelse af indsatsen Det undersøges ikke. 16
18 2.10 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til medarbejdere: Projekt Operation K.R.A.M Indsats og omfang 5 virksomheder i Norddjurs Kommune primært med mandlige ansatte. Afholdelse af dialogmøder på de enkelte virksomheder for at få idéer og viden om sundhedsfremmende aktiviteter, der tiltaler mandlige ansatte. Udvælgelse af 1-2 frontløbere på hver virksomhed. Udførsel af sundhedsfremmende aktiviteter på virksomhederne indenfor KRAM-faktorerne. Halvårlige evalueringsmøder. Finansiering Kvalitetsmål Forebyggelsesfonden. En mindre del er medfinansieret af sundhedspuljen. At udvikle viden og erfaringer med rekruttering af virksomheder og mandlige ansatte. At udvikle sundhedsfremmende aktiviteter, der appellerer til mænd. At forbedre mændenes sundhed indenfor KRAM-faktorerne. Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen, rygestopinstruktører i sundhedsafdelingen og evt. eksterne konsulenter. Skriftlig evaluering af alle udførte aktiviteter og registrering af antal deltagere til hver aktivitet. Halvårlige evalueringsmøder med ledelse og frontløbere på de enkelte virksomheder. Halvårlige møder med alle frontløbere. Der udarbejdes en samlet evalueringsrapport efter projektperioden. Hvordan undersøges medarbejderens oplevelse af indsatsen Der evalueres mundtligt på udførte aktiviteter. Midtvejs i projektet udføres fokusgruppeinterview med medarbejderne på hver enkelt virksomhed. 17
19 3. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser til patienter Lovgrundlag Sundhedsloven Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis for borgerne. Desuden skal kommunen etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Derudover har kommunen ansvaret for den patientrettede forebyggelse / rehabilitering, der finder sted uden for hospitaler og almen praksis. Region Midtjylland og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Politik som grundlag for indsatsen Sundhedsaftaler i Region Midtjylland. Sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. (Er under revision) Forløbsprogrammer i Region Midtjylland. Formål Det er Norddjurs Kommunes vision, at alle borgere får mulighed for et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft (Sundhedspolitisk vision i sundhedspolitikken). Et centralt formål med Norddjurs Kommunes indsats er derfor at styrke patientens sundhed, trivsel, mestringsevne og mentale sundhed. Endvidere at reducere forbruget af sundhedsydelser. Voksne primært med kroniske sygdomme. Udsatte patienter er et særligt opmærksomhedspunkt. Krav til patienten for at modtage ydelsen Patienten skal henvises af egen læge eller hospital. Patienten skal være motiveret for aktiv deltagelse. Patienten skal selv sørge for transport/transportere sig. 18
20 Indsats og omfang Rehabiliteringsindsatserne er relateret til KRAM-faktorer, seksuel sundhed og mental sundhed. Der tilbydes to forskellige rehabiliteringsforløb på Sundhedsskolen i Grenaa og på Møllehjemmet og Kulturperronen et for borgere med kronisk sygdom, og et for borgere, der har eller har haft kræft. Hvem leverer indsatsen Brugerbetaling Leverandør Kommunens kvalitetsmål Tværfagligt samarbejde vægtes højt. Sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen i samarbejde med en række aktører i kommunen (se specifikke indsatser). Ingen brugerbetaling. Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers. Norddjurs Kommune varetager drift og udvikling. Den generelle sundhedsindsats skal medvirke til at realisere følgende kvalitetsmål, der er formuleret i sundhedspolitikken og i kvalitetskontrakten. Kvalitetsmål i forhold til KRAM-faktorer: Forekomsten af kroniske sygdomme er lavere end 1,08 sygdomme pr. borger Andelen af personer med et sundt kostmønster er over 19 % Andelen af personer med et usundt kostmønster er under 14 % Andelen af dagligrygere er under 28 % Andelen af personer, der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag, er under 31 % Andelen af rygere, der er holdt op inden for de seneste 5 år, er over 20 % Andelen af mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug, er under 29 % Andelen af kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug, er under 7 % Antallet af dage med mindst 30 minutters fysisk aktivitet er over 4,3 dage om ugen Andelen af personer, der dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden, er over 45 % Andelen af moderat overvægtige er under 39 % 19
21 Andelen af svært overvægtige er under 17 %. Kvalitetsmål i forhold til tilgængelighed: De sundhedsfremmende og forebyggende tilbud udbydes både i den østlige og vestlige del af kommunen. Kvalitetsmål i forhold til lighed i sundhed: Social ulighed medtænkes i alle de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Kvalitetsmål i forhold til forløbsprogrammer: Det skal sikres, at patientforløb sker ud fra en sammenhængende og koordineret indsats gennem samarbejde med andre relevante sundhedsaktører (Sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune). Følgende målsætninger fremgår af sundhedsaftalen i Region Midtjylland: Forløbsprogrammer for AKS, KOL og T2DM er implementeret inden udgangen af 2012 Positiv udvikling i den patientoplevede sammenhæng i forløbene under forløbsprogrammerne på tværs af sektorgrænser Øget andel af patienter, der tilbydes årskontroller inden for de tre udviklede forløbsprogrammer Stigning i antallet af henvisninger fra almen praksis til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud, der kan tilgås via Tværsektorielle initiativer, der understøtter implementering af forløbsprogrammer er igangsat i alle klynger inden udgangen af 2013 (sundhedsaftalen i Region Midtjylland). Hvordan evalueres indsatsen Der følges op på kvalitetsmål via sundhedsprofilundersøgelsen hver 4. år. Undersøgelsen udføres af Center for Folkesundhed i Region Midtjylland. I Region Midtjylland er der igangsat en række monitoreringsinitiativer i 20
22 forhold til forløbsprogrammer. De specifikke indsatser evalueres på hver sin måde (se specifikke indsatser). Klagemulighed Klager over personalet, udførelse af indsatserne kan sendes til: Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune Kirkestien Allingåbro Att.: Sundheds- og sekretariatschef Der er ingen klagegang til andre instanser. Kontaktinformation Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune Kirkestien Allingåbro Tlf.:
23 3.1 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til patienter: Rehabilitering og kronisk sygdom Indsats og omfang Voksne i Norddjurs Kommune over 18 år som har / eller har haft én eller flere af følgende sygdomme: sukkersyge, hjertesygdom, lungesygdom, muskel-, led- og skeletlidelser samt overvægt i forbindelse med samtidig forekomst af kronisk sygdom. Rehabilitering for borgere med kronisk sygdom forløber over 7 uger med undervisning på hold 2-3 dage om ugen. Der tilbydes en individuel indledende samtale. Undervisning i grupper på tværs af diagnoser omfatter kost, motion og psykologi i alt 28 timer. Diagnosespecifik undervisning i grupper omfatter sundhedsfaglig opfølgning på sygdom, behandling, medicin mv. Endvidere inddrages den pågældende patientforening afslutningsvis i alt 3 timer. Derefter påbegyndes et opfølgningsforløb, som er et led i Projekt Forstærket kronikerindsats. (se kvalitetsstandard vedr. dette projekt). Derudover tilbydes kurserne lær at leve med en kronisk sygdom, lær at tackle kroniske smerter, rygestop, kost & knogleskørhed. Efter afsluttet forløb (7 uger) har borgerne mulighed for selvtræning i et motionsrum i op til et år. Finansiering Kvalitetsmål Sundhedspuljen og Regionshospitalet Randers. At styrke patientens sundhed, trivsel, mestringsevne og mentale sundhed. At reducere forbruget af sundhedsydelser. Hvem udfører indsatsen Sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen, fysioterapeuter fra træningsområdet og diætist fra regionshospitalet. Patientinstruktører varetager kurset lær at leve med en kronisk sygdom og lær at tackle kroniske smerter. Rygestopinstruktører på apoteket varetager rygestopkurser. Apoteket varetager undervisning om medicin. 22
24 Patientforeninger. Hvordan evalueres indsatsen Ved start foretages følgende tests: BMI, vægt, fedtmasse og kondition. Opfølgning efter 6 og 12 måneder, hvor holdet indkaldes, dels med henblik på at høre hvordan det går, og dels gentagelse af tests. Der sendes en status til egen læge efter afsluttet forløb og efter 12 måneder. Evaluering af patientuddannelse foretages via et spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. Skemaet udleveres ved start, efter 6 og 12 måneder. Hvordan undersøges patienternes oplevelse af indsatsen Tilfredshedsevaluering efter afsluttet forløb på Sundhedsskolen. Evaluering foretages via spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. Skemaet udleveres ved start og efter 6 måneder. 23
25 3.2 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til patienter: Projekt Forstærket kronikerindsats Indsats og omfang Voksne i Norddjurs Kommune over 18 år med en kronisk sygdom, og som deltager i rehabiliteringsforløbet. Implementering af tests (BMI og kondition). Rekruttering af patienter. Udvikling og Implementering af en model til fastholdelse både i forløbet og i forhold til sunde vaner. Et differentieret tilbud til udsatte borgere med kronisk sygdom. I dette tilbud anvendes den narrative metode (fortællinger) til at styrke deres selvværd og handlekraft. Finansiering Kvalitetsmål Finansieret af Ministeriet for sundhed og forebyggelse. At øge antallet af henvisninger. At foretage effektmåling via implementering af tests. At fastholde borgere i forløbet. At borgerne fastholder sunde vaner og kommer videre i livet med en kronisk sygdom. At udsatte borgere får øget tro på egne evner. Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Fastholdelseskonsulent og sundhedskonsulent i sundhedsafdelingen. Rekrutteringsindsatsen: Antallet af henvisninger registreres. Fastholdelsesindsatsen: Telefonopfølgning ved fastholdelseskonsulent 24 og 48 uger efter start Spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. Indsatsen til udsatte borgere: 24
26 Spørgeskema til måling af self-efficacy udleveres ved start og slut Sundhedskonsulentens dagbogsnotater Fokusgruppeinterview ved afslutning af projektet. Hvordan undersøges patienternes oplevelse af indsatsen Fastholdelse: Via telefonopfølgning (se ovenfor). Det differentierede tilbud til udsatte borgere: Via spørgeskemaer, dagbogsnotater og fokusgruppeinterview (se ovenfor). 25
27 3.3 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til patienter: Kræftrehabilitering Indsats og omfang Voksne, som har, eller har haft kræft. Kræftrehabiliteringsforløbet er baseret på erfaringer med og resultaterne af et projekt i Rehabilitering for borgere med kræft forløber over 6 uger med undervisning på hold 2 dage om ugen. Der tilbydes en individuel indledende samtale. Undervisning i grupper omfatter kræft & følelser, kræft og kost, kræft og arbejde, kræft & motion, kræft & livet, kræft & seksualitet, kræft & senfølger i alt 39 timer. Derudover tilbydes kurserne lær at leve med en kronisk sygdom, lær at tackle kroniske smerter og rygestop. Efter afsluttet forløb (6 uger) har borgerne mulighed for selvtræning i et motionsrum i op til et år. Finansiering Hvem udfører indsatsen Sundhedspuljen og Regionshospitalet Randers. Sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen, fysioterapeuter fra træningsområdet, diætist fra regionshospitalet, seksualvejleder, eksterne konsulenter (præst, sygeplejerske). Patientinstruktører varetager kurset lær at leve med en kronisk sygdom og lær at tackle kroniske smerter. Rygestopinstruktører på apoteket varetager rygestopkurser. Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges patienternes oplevelse af indsatsen Evaluering af patientuddannelse foretages via spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. Skemaet udleveres ved start og efter 6 måneder. Tilfredshedsevaluering efter afsluttet forløb. Evaluering foretages via spørgeskema udarbejdet af Center for Folkesundhed. Skemaet udleveres ved start og efter 6 måneder. 26
28 3.4 Kvalitetsstandard. Specifik indsats til patienter: Projekt Forebyggelse af indlæggelser Borgere med forebyggelige diagnoser som væskemangel, sukkersygekomplikationer, nedre luftvejssygdomme, blodmangel, blærebetændelse, forstoppelse, knoglebrud, sociale- og plejemæssige forhold, tarminfektion og tryksår. Indsats og omfang Antallet af indlæggelser skal reduceres med 100 i 2012, 200 i 2013, 300 i 2014 og 400 i Projektet er opdelt arbejdet i 3 faser: I 1. fase er der fokus på 3 forebyggelige diagnoser; væskemangel, sukkersygekomplikationer og nedre luftvejssygdomme. I 2. fase er der fokus på forebyggelse af sygehusindlæggelser hos børn, unge og borgere med psykiatrisk sygdom. I 3. fase er der fokus på de øvrige forebyggelige diagnoser; blodmangel, blærebetændelse, forstoppelse, knoglebrud, sociale- og plejemæssige forhold, tarminfektion og tryksår. Indsatsen består bl.a. af kompetenceudvikling, etablering af akutpladser mv. Finansiering Hvem udfører indsatsen Hvordan evalueres indsatsen Hvordan undersøges patienternes oplevelse af indsatsen Der er afsat midler i forbindelse med budget 2012 til halvtidsprojektmedarbejder og kompetenceudvikling. Sundhedsfaglig konsulent og medarbejdere i pleje- og omsorgsområdet samt træningsområdet, og sundhedskonsulenter i sundhedsafdelingen. Evalueringsdesign er under udvikling. Evalueringsdesign er under udvikling. 27
Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse
Kvalitetsstandard Sundhedsafdelingen Sundhedsfremme & forebyggelse Godkendt af kommunalbestyrelsen den 17. januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser
Læs mereKvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse
Kvalitetsstandard Sundhedsafdelingen Sundhedsfremme & forebyggelse Godkendt af X den X 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser til borgere...3 2.1 Kvalitetsstandard.
Læs mereKvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse
Kvalitetsstandard Sundhedsafdelingen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 8. oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser til borgere... 3 2.1
Læs mereKvalitetsstandard. Sundhedsskolen. Sundhedsfremme & forebyggelse
Kvalitetsstandard Sundhedsskolen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 19. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen...3 Projekt:
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereGenoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereIndsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse
Jobcenter - Rehabiliteringsteam Borgere i Norddjurs Kommune over 18 år, der er sygemeldte. Målet er, at borgeren tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, således at et fremtidigt forsørgelsesgrundlag
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereNorddjurs Kommune Evaluering af forstærket kronikerindsats 2013
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSundhedsafdelingen opgaver og økonomi. Voksen- og Plejeudvalget den 27. januar 2011
Sundhedsafdelingen opgaver og økonomi Voksen- og Plejeudvalget den 27. januar 2011 Sundhedsprofilundersøgelsen 2006 20-40 % af borgerne i Norddjurs Kommune har en livsstil, som udgør en alvorlig risiko
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereFællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:
Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereÅrsplan 2010 Sundhedsafdelingen
Årsplan 2010 Sundhedsafdelingen Revideret den 04.01.2010 1 Sundhedsafdelingen Indledning Sundhedsafdelingens årsplan er en dynamisk plan, som løbende revideres i forhold til nye aktiviteter, som opstår
Læs mereSundhed. Målsætning 1: Skabe en sammenhængende sundhedspolitisk indsats
Sundhed Målsætning 1: Skabe en sammenhængende sundhedspolitisk indsats Udarbejde en Sundhedspolitik for Furesø Kommune Politikken blev godkendt af Byrådet juni 2008, og blev sendt på gaden og markedsført
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereRehabiliteringsforløb
Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål
Læs mereHandleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune
Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereUdfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år
Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Februar 2018 De 5 udfordringer Det nære sundhedsvæsen Sundhedshuset Velfærdsteknologi Mental sundhed og civilsamfund Personcentreret
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereKommunens Projektplan
Kommunens Projektplan Kortfattet beskrivelse af, hvorledes kommunen planlægger at bidrage til gennemførelse af KRAM-undersøgelsen, jf. Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser. 1. Hvilke
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereSundhedsplan Realisering af sundhedspolitikken - 2. status
Sundhedsplan 2016-2018 - Realisering af sundhedspolitikken - 2. status Kultur- og Sundhedsudvalget 9. november 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb Sundhedsplan 2016-2018 Disposition Status på indsatser
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereBilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne
Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning
Læs mereFredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016
Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn
Læs mereDAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)
Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 09/2008 Sted : Mødelokale 3 - Rådhuset i Grenaa Dato : 11. november 2008 Start kl. : 11.45 Slut kl. : 15.00 Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereProjekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ
Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen 2019
Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereDAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Pia Bjerregaard (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)
Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 01/2008 Sted : Administrationsbygningen Allingåbro. Mødelokale kultur- og udvikling Dato : 15. januar 2008 Start kl. : 14.00 Slut kl. :? Sundhedsudvalget Jens Peter
Læs mereSkabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter
Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter
Læs mereNye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene
Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereSundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion...5 Vægt... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereSundhedspolitik Lemvig Kommune
Sundhedspolitik 2015-2019 Lemvig Kommune Indsatskatalog med handlingsplaner Ældre- og Sundhedsområdet, samt Handicap & Psykiatri 1 De enkelte områder inden for Ældre- og Sundhed samt Handicap & Psykiatri
Læs mereSundhedsskolen - statusrapport for 2015
Sundhedsskolen - statusrapport for 2015 Overordnet om Sundhedsskolens indsatser og målgrupper Sundhedsskolens indsatser er primært relateret til forløbsprogrammerne i Region Midtjylland; kræft, diabetes
Læs mereSundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE
Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i
Læs mereVi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
Læs mereHandleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser
Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,
Læs mereResultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg
Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger
Læs mereAnsøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER
Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,
Læs mereGodkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud
Punkt 12. Godkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud 2017-012717 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der
Læs mereUdmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.
Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereSUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted
SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit. Dato: 10. november Tlf. dir.: Kontakt: Anne Ganner Bech
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 10. november 2016 Tlf. dir.: 44771846 E-mail: abe3@balk.dk Kontakt: Anne Ganner Bech Status for implementering af Sundhedsplanen 2015-2017 BØRN Nr. Indsatsområde
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereEvaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011
1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereFOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3
Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mere