KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/ Sidetal:

Transkript

1 Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/ Sidetal: 1

2 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder s. 3 Typografi s. 4 Komposition s. 5 - Billedets geometriske figurer s. 5 - Det gyldne snit s. 5 - Højrekomposition s. 5 - Venstrekomposition s. 5 - Midterkomposition s. 5 Praktik s. 6 - Produkt s. 6 Teori - Farvelære: - farvens fysik: Farver er rent fysisk synligt lys af forskellige bølgelænge. Synligt lys er i virkeligheden elektromagnetiske stråler med bølgelængder på mellem 390 og 750 nanometer. Lys af forskellige bølgelængde bøjes ikke lige meget når den f.eks. passerer et glasprisme, så derfor deles en stråle hvidt lys i en regnbue. Vi har her et skema der viser forskellige farvers bølgelængder i nanometer: Farve: Omtrentlig bølgelængde i nanometer: (ultraviolet, usynlig) - Violet Blå Grøn Gul Orange Rød (Infrarød, usynlig) - - Øjet: Øjet det har 3 forskellige typer celler, der er farvefølsomme. De 3 vil jeg komme nærmere ind på. 2

3 Der er bl.a. det der hedder farvesyn. Det fungerer på den måde, at når du f.eks. kigger på et æble der er rødt, så er det i virkeligheden ikke kun rødt, men fordi at lys af alle farver fra solen rammer æblet, så reflekteres kun det røde lys, hvor de øvrige farver i stedet absorberes. Så er der også nethinden. På nethinden sidder der 2 slags følsomme celler der bliver kaldt stave og tappe. Tappene bliver delt op i 3 typer, der er følsomme over for forskellige områder i det såkaldte farvespekter. Når vi ser en farve, sender tappene automatisk små elektriske impulser til hjernen, med en besked om påvirkningen fra det farvede lys. Så er der den sidste, der bliver kaldt efterbilleder. Det fungerer på den måde, at hvis et område på nethinden påvirkes i længere tid af en bestemt farve, bliver de såkaldte tappe trætte og sender derfor ikke et lige så kraftigt signal til hjernen mere. Hvis du flytter dit blik til en hvis væg f.eks. eller en hvis firkant her på skærmen, så vil de tappe som er friske, sende et stærkere signal end de tappe der er trætte og på den måde vil der blive dannet et efterbillede. Prøv selv. Du skal koncentrere der om prikken i midten af de billeder på venstre side i 20 sek. og derefter skal du kigge på billedet ved siden af det andet, så kan du se hvad der sker. 3

4 Der er meget mere at fortælle om farvelære f.eks. er der kontraster og farvens psykologi. Farvens psykologi er faktisk ret spændende, det handler om at hver farve står for hver sit. F.eks. står rød tit for kærlighed, varme og erotik, mens at f.eks. grøn står for håb og glæde. Teori Typografi: Der findes mange forskellige former for typografi afhængigt af hvilken sammenhæng typografien skal bruges og hvilken funktion: Skriftyper. Størrelser. Linieafstand og linielængde. Justering. Displaytypografi. Husk Skrifter med krusseduller som f.eks. håndskrift, er svære at læse på skærmen. Skrifter med tynde strger er meget svære at læse på en skærm. Skrifter med kursiv er svære at læse pgr. Af skærmens vandrette linier. Skrifter med fed eller kraftig skrift er svært at læse i store mængder. SKRIFTER MED STORE BOGSTAVER (MAJUSKLER) ER SVÆRE AT LÆSE END SKRIFT MED SMÅ BOGSTAVER. Ord der er understreget opfattes ofte som et link. Især hvis farven er ændræt. Skrifter skrevet med Serif strifttype har fødder. Det er de små ekstra skreger der sidder på bogstaverne. Denne skriftype er ofte skrevet i bøger, aviser og andet trykt materiale. Skriftypen gør det nemmere for øjnene at læse teksten. 4

5 Teori - Komposition Komposionen af en side kan betyde meget for besøgerens synspunkt på de forskellige billeder. Her følger et indblik i, hvordan billedernes opbygning påvirker besøgeren: - Billedets geometriske figurer Når der findes symmetri i billedet, giver det ro og stilhed. Når der findes lodrette og vandrette linier i billedet, giver det også ro. Når der findes diagonaler i billedet, giver det bevægelse og dybde. Når der findes ellipser i billedet, giver det plads, bevægelse og sammenhæng. - Det gyldne snit Det gyldnet snit er et bestemt punkt på billedet, som kan findes ved at dele billedet op i mindre rektangler for til sidst at have et lille punkt tilbage. Dette kan sammenlignes med A4-formatet, som så bliver til A5 og så til A6 osv. Man har i mange år betraget Det gyldne snit som noget meget specielt, og man mener naturen og menneskets krop er bygget op efter dette princip. - Højrekomposition Højrekomposition er, når besøgeren skal fokusere på den højre side af billedet. Her vil der ses et objekt, som har større vægt end alt andet i billedet, så det kan se ud som om, det vælter mod højre. Dette vil få billedet til at skabe uro og bevægelse. - Venstrekomposition Venstrekomposition fungerer lige som højre komposition, med at der findes et objekt i venstre side af billedet, som vejer mere end alt andet på billedet. Det er det, vi først lægger mærke til. Der findes også flere billeder med venstre komposition, da vi er vant til at læse fra venstre mod højre og derfor starter ved objektet. Denne komposition vil skabe ro i billedet. - Midterkomposition 5

6 Midterkomposition er, hvis billedets vigtigste objekter findes på eller omkring den lodrette midterlinie. Når objekterne i billedet er placeret omkring midterlinien, skaber dette ro og balance i billedet. Praktik - Produkt Vi har valgt en grå baggrund for at fremhæve vores billeder, men også fordi vi ikke ville have en baggrund som skreg. Billedet viser en skitser af vores model, hvilket vi mente var relevant at vise dem, som kom til ferniseringen. Vi har valgt at skrive det i punktopstilling fordi det er mest overskueligt for læseren. Af typografi har vi valgt noget som vi selv mener er meget overskueligt. 6