DM - Fagligt Nyt. Lønudvikling nærmest lig med inflation

Transkript

1 DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter december 2012 Lønudvikling nærmest lig med inflation DM s lønstatistik for 2012 viser stigninger i lønnen for alle grupper af DM s medlemsskare lige under eller over forbrugerprisindekset for samme periode. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Sådan er udviklingen som offentligt ansat På det offentlige område lyder lønstigningerne det seneste år som følger: Kommunalt ansatte: 3,5 procent Regionalt ansatte: 3,1 procent Statsansatte: 2,3 procent Disse tal skal ses i sammenligning med forbrugerprisindekset, som var på 2,5 procent. Som altid ligger der en dybere forklaring bag tallene. Den har DM Fagligt Nyt forsøgt at få hos Peter Grods Hansen, formand for DM s medlemmer på de nævnte områder. Samlet set ser det jo fint ud med stigninger, som gennemsnitlig ligger over forbrugerprisindekset. Men tallene dækker over, at de ældre medarbejdere, der er på sluttrin, ikke har oplevet en stigning overhovedet, mens deres yngre kolleger ligger i front, siger han. Tager man de anciennitetsafledte stigninger fra i ligningen, har de statsansatte således oplevet en stigning på kun 1,59 procent og dermed et fald i reallønnen. Tallet for de regionale og kommunale DM-medlemmer er på henholdsvis 1,62 og 2,1 procent. Et af DM s hovedkrav til de kommende overenskomstforhandlinger er da også generelle lønstigninger til alle. Jeg synes, at lønstatistikken til fulde bekræfter, at generelle lønstigninger er den rigtige prioritering i forhold til de kommende forhandlinger, siger han. Selv om de statsansatte har oplevet den mindste lønstigning har de dog stadig førertrøjen på, når det gælder kroner og ører. En statsansat DM er tjener i gennemsnit kroner inklusiv pension og ligger således over både regionalt og kommunalt ansatte samt privatansatte. Privatansatte med størst lønfremgang Det kan betale sig at videreuddanne sig og være mobil på arbejdsmarkedet, både geografisk og fagligt. Det er positivt, at løngabet mellem ledelsen og dem, der forsker og underviser, er skrumpet lidt ind Leif Søndergaard, formand, universitetslærerne, DM fortsætter på næste side... INDHOLD: Lønstatistik Lønstatistik 2012 set med ligestilingsøjne Kort Nyt... 4 Arbejdsgiverkrav til OK Leder... 6 Bedre overblik for dig som TR...7 Brevkasse Kurser

2 Lønstatistik 2012 DM - Fagligt Nyt december fortsat... Sådan lyder meldingen fra Poul Kattler, formand for de privatansattes lønudvalg i DM, på baggrund af årets lønstatistik, der viser, at de privatansatte med en lønstigning på 3,4 procent lægger sig i helt forrest blandt alle DM s medlemsgrupper. Tager man de anciennitetsafledte stigninger med i udregningen, er stigningen på 2,4 og således lige under forbrugerprisindekset. Gennemsnitlig holder vi os et pænt stykke over forbrugerprisindekset, men der er selvfølgelig store udsving, hvad enten du er ung eller gammel. De yngste medlemmer ligger i front, mens de ældre med en kandidatgrad fra 1993 eller før kun har oplevet en lønstigning på 1,5 procent, siger Poul Kattler. Forskere og undervisere reddet af OK-stigning Sidste år måtte DM s medlemmer på universiteter og professionshøjskoler lide den tort at opleve en reallønsnedgang. I år blev de reddet af den generelle lønregulering, der fandt sted 1. april 2012, og som var en del af OK 11. Det kan betale sig at videreuddanne sig og være mobil på arbejdsmarkedet, både geografisk og fagligt Poul Kattler, formand, DM Privats lønudvalg Lønreguleringen betød, at lektorer, adjunkter og videnskabslige assistenter m.fl. i år akkurat sniger sig op på den rigtige side i forhold til forbrugerprisindekset på 2,5 procent. I år har vi taget et lille skridt i forhold til at indhente efterslæbet fra sidste år. Det er i den forbindelse positivt, at løngabet mellem ledelsen og dem, der forsker og underviser, er skrumpet lidt ind, siger Leif Søndergaard, formand for de universitetsansatte medlemmer af DM. Du kan læse meget mere om årets lønstatistik på dm.dk/ loen Lønstatistik 2012 Ligeløn DM s juleføljeton Den markante lønforskel mellem kvinder og mænd stikker igen ud i DM s lønstatistik. I denne kommentar giver DM s ligestillingskonsulent bud på, hvad du som tillidsrepræsentant kan gøre for at ændre på denne statistik. Af Trine Lund Niegel, ligestillingskonsulent, DM Opmærksomme læsere af Fagligt Nyt vil vide, at der hvert så de seneste år har været et indlæg om ligeløn. I år er ingen undtagelse, desværre. DM s lønstatistik for året, der er ved at rinde ud, udkommer ved årets udgang, og i år, som sidste år, viser DM s lønstatistik, at det er meget mere lønsomt at gå på job, hvis man hedder Lars, end hvis man hedder Lone. Gennemsnitslønnen i september 2012 var for offentligt ansatte kvinder kr., mens den for offentligt ansatte mænd var Privatansatte mandlige magistre tjente i gennemsnit otte procent mere end deres kvindelige kollegaer. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for diskrimination i strid med ligelønslovens 1,stk. 2: Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller arbejde der tillægges samme værd. En forskellig løn kan godt være objektivt begrundet, og dermed rimelig. Ligesom en lønforskel modsat kan være et udtryk for diskrimination, bevidst eller ubevidst. Den viden, som statistikken giver, bør medvirke til at eliminere den automatreaktion, som DM s konsulenter ofte møder, blandt arbejdsgivere, medlemmer og tillidsrepræsentanter. Nemlig en blank afvisning af, at der på en given arbejdsplads kan være problemer med ligelønnen mellem kvinder og mænd. Mit bedste råd er, tjek det lige. Se statistikken igennem for din arbejdsplads, tjek jeres lønpolitik, tjek udmøntningen af tillæg, er det fx typisk mænd, der får? Så trænger jeres lønpolitik til en gennemgang, kriterierne for tildeling af tillæg må hverken være direkte eller indirekte diskriminerende. Hvis der er uligeløn på arbejdspladen, så tag det op med ledelsen. fortsætter på næste side...

3 Lønstatistik 2012 DM - Fagligt Nyt december fortsat... Husk, det er ledelsens ansvar at sikre, at virksomheden, ministeriet eller universitetet lever op til ligelønsloven. Bed derfor om, at de lønstatistikker du får, forud for de årlige lønforhandlinger, er opdelt på køn. For dig i staten eller på et universitet Er du tillidsrepræsentant på en statslig arbejdsplads eller på et universitet, kan du tjekke dit ministerium, styrelse eller fakultet på Her kan du også se den kønsopdelte gennemsnitsløn. Gennemsnitslønnen beregnes for henholdsvis kvinder og mænd. Den viden, statistikken giver, bør medvirke til at eliminere den automatreaktion, som DM ofte møder, blandt arbejdsgivere, medlemmer og tillidsrepræsentanter. Nemlig en blank afvisning af, at der på en given arbejdsplads kan være problemer med ligelønnen mellem kvinder og mænd Trine Lund Niegel, ligestillingskonsulent, DM Det er meget mere lønsomt at gå på job, hvis man hedder Lars, end hvis man hedder Lone Trine Lund Niegel, ligestillingskonsulent, DM Derpå beregnes et indeks, der viser hvor stor en del af kvinders gennemsnitsløn udgør af mændenes. Hvis kvinder i gennemsnit tjener 80 kr. og mænd 100 kr. vil indekset være 80. Endvidere viser tabellen antallet af årsværk fordelt på køn. For dig i kommunen Er du ansat i en kommune, så kan du bruge statistikken fra Det Fælleskommunale Løndatakontor fldnet.dk/statistik/ kommuneloenstat. Den viser gennemsnitslønnen for kvindelige og mandlige magistre ansat i en given kommune. Hvad kan du ellers gøre som tillidsrepræsentant Sæt ligeløn på dagsordenen til et klubmøde. DM s konsulenter kommer gerne ud og deltager i diskussionen. Et effektivt middel til at afdække evt. diskrimination er at have fuld åbenhed om lønnen. Ved det enkelte medlem, hvad kollegaerne tjener, er det nemmere at opdage, om der er problemer med ligelønnen på arbejdspladsen. Arbejd for en lokal lønpolitik, der også har det som formål at fremme ligeløn på arbejdspladsen. DM har valgt at fokusere en stor del af sin indsats på at udvikle webbaserede værktøjer til tillidsrepræsentanter og medlemmer for at skabe bedre ligestilling i medlemmernes arbejdsliv og på arbejdspladserne. Udgangspunktet for værktøjerne er, at mænd og kvinder ikke altid tjener det samme for det samme arbejde. Heller ikke højtuddannede. Samtidig oplever mange fædre, at de ikke har samme ret til at tage deres del af forældreorloven som mødrene. De møder modstand på arbejdspladsen og i familien. Værktøj til ligestilling Værktøjskasserne på dm.dk/ligestilling giver tillidsrepræsentanter og medlemmer tjeklister, fakta, eksempler og andre redskaber til at skabe mere ligestilling i arbejdslivet. Tillidsrepræsentanter får inspiration, råd og redskaber til at skabe mere ligestilling for kollegerne på arbejdspladsen

4 Kort Nyt DM - Fagligt Nyt december Kort Nyt Myte afmonteret: Overvægtige har ikke mere sygefravær Det er en myte, at overvægtige har flere sygedage end normalvægtige, slår forsker fast. Vi har undersøgt 5000 personer blandt alle erhverv, og konklusionen er, at vi simpelthen ikke kan se, at der skulle være en sammenhæng, siger ph.d. i Public health, Merete Labriola, der har forsket i sygefravær i 10 år, til HK Kommunals nyhedsbrev. Godt nok viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, at overvægt giver to dages ekstra sygedage om året. Men de ekstra dage skyldes, at der ikke er justeret for andre og mere betydningsfulde faktorer end overvægt som fx arbejdsmiljø og jobindhold. Når man sætter disse faktorer ind i ligningen, så udhvisker det den sammenhæng, som man umiddelbart finder mellem overvægt og sygefravær, siger forskeren og understreger, at hvis man vil have det reelle udtryk, bør man sammenligne personer, der har samme jobtype. Chefer indrømmer: Kigger på dåbsattesten ved fyringer En ud af seks chefer indrømmer blankt, at de trodser loven og skeler til dåbsattesten, når der skal afskediges medarbejdere. Avisen.dk refererer en undersøgelse foretaget af Epinoin, der viser at en ud af seks chefer i små og mellemstore virksomheder kigger på fødselsdatoen, hvis der skal fyres. Mange arbejdsgivere finder det nærliggende at afskedige en medarbejder, der har haft sine bedste år bag sig, og som måske også er løntung, hvis det går dårligt i virksomheden. Men man rammer lige ned i loven om forskelsbehandling, forklarer advokat Steen Marslew til Avisen.dk Ligebehandlingsnævnet oplever da også et stigende antal klager over forskelsbehandling. I 2010 faldt der afgørelse i 23 sager om aldersdiskrimination, i 2011 var tallet 54, mens nævnet i 2012 foreløbig har afgjort 44 sager. Kommuner sviger fyrede medarbejdere Ansatte i landets kommuner får ikke hjælp til at komme videre i et nyt job, når der fyres på grund af nedskæringer. Det viser en rundspørge, Ugebrevet A4 har foretaget blandt syv af de største fagforbund, der organiserer kommunalt ansatte. Hjælp og opkvalificering er vigtigt, når man fyrer kommunalt ansatte, påpeger Henrik Holt Larsen, professor på CBS, der understreger, at kommunalt ansatte ofte er specialiserede inden for et bestemt, fagligt område. De har ofte ikke prøvet ret meget andet end lige præcis den ene niche, som de har arbejdet med hele deres arbejdsliv. Og derfor er de svære at flytte rundt. De vil typisk søge job i andre kommuner, men her er der også skåret ned, siger han til ugebrevet. Holdningsskred: Danskere villige til at gå ned i løn Gruppen af danskere, der helt afviser at gå ned i løn, er næsten halveret på otte år. Krisen og den store medieomtale af fx SAS, hvis medarbejdere accepterede en markant lønnedgang, spiller givet vis ind, skriver Ugebrevet A4. I 2004 ville 58 procent af danskerne slet ikke høre tale om at gå ned i løn, selv hvis det kunne redde jobbet. I dag er det tal svundet ind til 33 procent. Formand for LO, Harald Børsting, forstår danskerne, men kalder det en forkert medicin. Der er alt for få eksempler på, at det har reddet noget som helst, for det tvinger ikke ledelsen til at tænke hele vejen rundt, siger han. Stress er ikke noget, man taler med chefen om Selv om det er jobbet, der gør os stressede, er stress ikke noget, vi taler med chefen om. Højtuddannede betror sig i stedet til kollegerne, skriver DeFacto, DJØF s analysebrev. Mere end fire ud af fem stressramte mener selv, det er jobbet, der stresser dem. Men alligevel er det kun hver fjerde, der taler med deres chef om problemet. Det er ikke nok, at en chef tager stress op på et afdelingsmøde og siger, at min dør altid er åben. For medarbejderne måler lederne på praksis, siger psykolog og forsker, Yun Ladegaard, til DeFacto og uddyber: Hvis chefen virker usikker eller falmende overfor stress, eller hvis medarbejderne tidligere har oplevet, at stresssygemeldte kolleger bliver opsagt efter 120 sygedage, er det selvfølgelig svært at have tillid til, at chefen kan hjælpe dig. Desuden er dårlig ledelse eller et dårligt forhold til chefen tit selve grunden til, at man er stresset, siger hun og understreger, at det af samme grund af altafgørende, at topledelsen melder en klar stresspolitik ud.

5 OK 13 DM - Fagligt Nyt december OK 13: Arbejdsgiverkrav som forventet I DM er det medlemmerne, der afgør om DM skal sige ja til nej til det endelige overenskomstresultat. På det kommunale og regionale område har parterne netop udvekslet kravene, der skal danne grobund for de kommende forhandlinger. Stemmeafgivelse sker formentlig i marts. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Startskuddet til forhandlingerne på det kommunale og regionale område om OK 13 har netop lydt, idet parterne har udvekslet krav. Fra dette punkt i OK-processen ved parterne, hvad modparten helt præcist vil spille ud med i de egentlige forhandlinger, der begynder kort inden jul. På det første møde kort inden jul vil man derudover få at se med hvilken vægt, modparten prioriterer kravene. Specielt i perioder med krise, nedskæringer og fyringer er det vigtigt at nyde en stærk beskyttelse, når man skal tage kampen med ledelsen Ingrid Stage, formand, DM For første gang fremsætter KTO (det samlede forhandlingsfællesskab på tværs af hovedorganisationerne på det kommunale område) ikke et krav om generelle lønforbedringer, da hovedorganisationerne ikke kunne blive enige herom. Arbejdsgiverkrav som forventet Kravene fra arbejdsgiversiden indeholder ikke væsentlige overraskelser, lyder det fra DM s politiske ledelse, der fremhæver tre væsentlige arbejdsgiverkrav: 1 Mindre TR-beskyttelse Der er for mange medarbejdere, der er beskyttede. Sådan lød det fra Michael Ziegler, formand for KL s personaleudvalg ved præsentationen af arbejdsgiverens krav. Kravet går således direkte i mod DM s krav om en bedre beskyttelse af tillidshvervet. Specielt i perioder med krise, nedskæringer og fyringer er det vigtigt at nyde en stærk beskyttelse, når man skal tage kampen med ledelsen. Vi ser desværre en uheldig tendens med en stigning i antallet af fyringer af TR er, hvilket er meget alarmerende, siger formand for DM, Ingrid Stage, og uddyber: Egentlig er det en kende underligt at arbejdsgiversiden har fremsat dette krav. For den må da om nogen være interesseret i et stærkt og omfangsrigt TR-korps til at hjælpe og vejlede medarbejderne igennem de svære perioder, mange arbejdspladser har oplevet. Peter Grods Hansen, formand for DM s ansatte i kommuner og regioner, siger: Den store styrke, der er ved at fremsætte et samlet krav om generelle lønforbedringer, forsvinder nu, og det beklager vi selvfølgelig dybt. Når det er så sagt, så fremsætter vi i ACregi det samme krav, fordi vi mener, det er noget af det mest essentielle ved en overenskomstforhandling at skaffe lønstigninger til alle, uanset anciennitet og tillæg, siger Peter Grods Hansen. fortsætter på næste side...

6 OK 13 DM - Fagligt Nyt december fortsat... 2 Afskaffe årlige lønforhandlinger Lokal løndannelse baseres på lokal dialog, tillid og samarbejde, derfor skal centralt fastansatte procedureregler og regler om årlige forhandlinger bortfalde. Ovenstående er taget fra KL s krav og viser med al tydelighed, at de årlige lønforhandlinger skal være fortid i den kommende overenskomstperiode, hvis det står til arbejdsgiversiden. Vi skal selvfølgelig have en platform, der hedder en årlig lønforhandling, så medlemmerne er sikret en fast mulighed for at diskutere løn Peter Grods Hansen, formand, DM Offentlig Vi skal selvfølgelig have en platform, der hedder en årlig lønforhandling, så medlemmerne er sikret en fast mulighed for at diskutere løn, siger Peter Grods Hansen. 3 Mulighed for højere individuel arbejdstid Kravet gik igen i OK 11-kravene med en anden overskrift og formulering og går ud på, at den ansatte og ledelsen skal kunne lave en aftale om højere arbejdstid uden om tillidsmanden. Det minder meget om plustiden, som blev indført ved OK 08, dog med den undtagelse, at tillidsmanden ved plustidsordningen som et krav skulle med ind over en eventuel aftale. Det skal TR en ikke, hvis dette krav står til troende, siger Ingrid Stage. Udvekslingen af krav på det statslige område finder sted 17. december, hvilket er efter deadline på dette nummer af DM Fagligt Nyt. Som medlem af DM får du et stemmekort, når forhandlingerne er endeligt overstået, og DM s hovedbestyrelse og repræsentantskab er kommet med deres anbefalinger. Dette sker formentligt i marts. dm.dk/ok13 vil gennem hele OK-forløbet blive opdateret, når der foreligger nyt.

7 Formandskommentar DM - Fagligt Nyt december Akademikerkampagne med omvendt fortegn Der synes at være enighed i medierne om, at akademikere arbejder for lidt og tjener for meget. Populistisk kritik af akademikere og påstande om, at akademikerlønninger langt overstiger værdien af vores arbejde, er ikke af ny dato. Det er en dagsorden, der dukker op med jævne mellemrum, ofte forud for aftaler om kommunernes økonomi, finanslovsforhandlinger eller forhandlinger om kollektive overenskomster. Og det er næppe tilfældigt, at den nu igen bliver kolporteret af vores forhandlingsmodparter. Men desværre bliver den nu også bragt frem af personer og grupper, som burde sidde på samme side af bordet som os, når der skal forhandles nye offentlige overenskomster. Jeg håber, at I ude på arbejdspladserne kan bidrage til, at vi i stedet for at bekrige hinanden, står sammen som lønmodtagere. For den aktuelle debat er ren og skær populisme. Den er med til at forstærke regeringens dagsorden, om at vi skal arbejde mere for mindre. Nogle vil mene, at dette er naturligt i en krisetid, og erhvervsorganisationerne står da også i kø med argumenter om, at lavere lønninger skaber flere arbejdspladser. Men i Europa er det landene med de højeste lønninger, der har den laveste arbejdsløshed, så det er svært at se den direkte sammenhæng mellem arbejdsløshed og lønniveau. Derfor skal vi som lønmodtagere naturligvis ikke hoppe med på den dagsorden. Vi bliver nødt til at stå sammen, så vi i samlet flok kommer bedre ud af krisen, både som samfund og som individer. Alle lønmodtagere, inklusive akademikere, er ramt af den aktuelle krise. For akademikernes vedkommende betyder det desværre høj ledighed, men også at vi har oplevet en lønstagnering de seneste år. Og det på trods af, at tal fra Danmarks Statistik viser, at akademikere i gennemsnit arbejder 42 timer om ugen. Det betyder, at vi leverer fem ekstra timer, der som oftest er ubetalte. Adskillige undersøgelser viser, at højtuddannede giver mere værdi til virksomheder og samfund, end de får hjem i løn. Ansættelsen af en akademiker fører ofte ansættelser af andre faggrupper med sig. Det er derfor aldeles kontraproduktivt at diskutere, hvem der gør mest nytte, og hvem der tjener mest, for vi har gavn og behov for hele arbejdsstyrken, hvis vi skal komme godt ud af krisen. Som tillidsrepræsentant kan du medvirke til, at den dagsorden ikke vinder genklang på arbejdspladserne. For hvis vi hopper med på den diskussion, så det lykkes for arbejdsgiverne at splitte arbejdstagerne, taber vi alle. Det vi har brug for er et samlet løft af arbejdsstyrken, både når det gælder kompetencer og lønninger. Det vil være til gavn for samfundet, såvel som for den enkelte lønmodtager. Den kommende tid ser unægtelig svær ud, men jeg vælger at tro på, at fornuften og rimeligheden sejrer til sidst. En tro på, at vi i fællesskab formår at aftale os frem til nye overenskomster med løn- og arbejdsvilkår, der anerkender vores indsats.

8 TR overblik DM - Fagligt Nyt december Nu får som TR et overblik over, hvem du repræsenterer Er du i tvivl om, hvem du repræsenterer som TR, eller om de nyansatte er medlem af DM? Nu får du som noget nyt et oversigt fra DM, der tydeliggør hvem du repræsenterer. Fremover modtager du hvis du er tillidsrepræsentant en oversigt over alle de DM-medlemmer, du repræsenterer på din arbejdsplads. Den oversigt vil du få hvert år. Derudover vil du løbende modtage en om, hvem der er nyansat på din arbejdsplads eller har meldt sig ind i DM. Du vil også kunne se, hvem der har forladt arbejdspladsen eller har meldt sig ud af DM. På den måde kan du følge med i, hvilke medlemmer du repræsenterer. Udmeldte bliver ringet op Der vil i løbet af foråret køre et pilotprojekt, hvor udmeldte medlemmer bliver ringet op. Formålet er at blive klogere på, hvorfor de har meldt sig ud, og om det er muligt at få dem til at genoverveje beslutningen. I vil som TR modtage en orienteringsmail, når sekretariatet har ringet til en af jeres udmeldte kolleger. Brevkasse Spørgsmål Min arbejdsplads er ved at blive omstruktureret, og nogle afdelinger flytter til en ny adresse. Hvilke rettigheder har jeg i denne forbindelse? Svar Hvis der sker væsentlige ændringer i forhold til dine ansættelsesvilkår, skal de altid varsles med funktionærlovens varsler. Det vil sige dit aktuelle opsigelsesvarsel. Hvis ændringerne er så væsentlige, at virksomheden varsler dem med funktionærlovens varsler, kan du vælge at betragte ændringerne som en opsigelse og fratræde, når varslet udløber, eller du kan vælge at acceptere de ændrede vilkår. En væsentlig ændring kan være, hvis din arbejdsplads flytter til en ny adresse. Om der er tale om en væsentlig stillingsændring, afhænger af, om der sker en væsentlig forøgelse af din transporttid. Hvis din arbejdsplads fx flytter fra Odense til Aarhus, vil der typisk være tale om en væsentlig stillingsændring. Hvis den nye afdeling derimod ligger i nærheden af den gamle, kan du derimod blive flyttet uden varsel (medmindre det kan dokumenteres, at det nye arbejdssted vil medføre så væsentlige ændringer i din transporttid, at der, efter en konkret vurdering, kan gøres krav på et længere varsel). Hvis du er ansat på en arbejdsplads med flere geografisk adskilte afdelinger, og der ikke er anført et bestemt arbejdssted i kontrakten, kan du i princippet blive forflyttet fra dag til dag, hvis det ikke betyder væsentlig længere transporttid. Hvis du er ansat på én bestemt adresse, kan du også blive flyttet, men skal kompenseres for den ekstra transporttid eller andre ulemper. Konsulent Kieth Lau Andersen, kla@dm.dk Spørgsmål Jeg er tillidsrepræsentant i en mindre kommune, og vi er i AC-klubben blevet enige om, at vi gerne vil have en flekstidsaftale lige som andre personalegrupper. Ledelsen siger, at de helst ikke vil have en flekstidsaftale, da de hellere vil have, at vi er i en tæt dialog med vores nærmeste leder om, hvorledes vi løser vores opgaver (hvor meget tid vi bruger på opgaverne). fortsætter på næste side...

9 Brevkasse DM - Fagligt Nyt december Vi har det sådan, at det er godt at kunne dokumentere og holde kontrol med hvor meget tid vi bruger. Nogen af os kommer også fra andre arbejdspladser, hvor der har været flekstidsordninger, der har fungeret godt. Kan DM ikke fortælle mig lidt om hvorledes flekstidsordninger fungerer. Svar Mange kommuner har indført eller aftalt en flekstidsordning, som betyder at ansatte inden for visse grænser kan variere den daglige arbejdstid efter behov eller i forhold til arbejdsopgaver. For arbejdsgiver er fordelen, at flekstimer ikke tæller med som merarbejde eller overarbejde, men som almindelige timer. Flekstidsordninger vil normalt bestå af en fixtid, hvor man skal være på arbejde og en flekstid før og efter fixtiden. Jo mindre flextiden er, jo færre fordele vil der være ved en sådan ordning. Med en flekstidsaftale har I mulighed for at opspare timer til senere afspadsering, ligesom det normalt også er muligt at skylde arbejdstimer. Fleksregnskabet kan altså både stå i plus og minus. Tit vil der være grænser for antallet af timer, der kan spare op i løbet af en måned eller kvartal. En aftale kan også indeholde mulighed for at skære flekstimer væk, hvis de overstiger det aftalte maksimum, hvilket selvfølgelig ikke bør accepteres. Hvis flekstimerne overstiger det aftalte maksimum, bør det drøftes, om der er en speciel grund til de mange overskydende flekstimer, og hvordan det kan blive afviklet som afspadsering eller honorering. Det normale vil være at afvikle de overskydende timer inden for flekstiden, men det bør også være muligt at afvikle flekstimer som halve eller hele dage eller som hele uger. De timer, der opspares i en fleksordning, betragtes ikke som merarbejde med tilhørende procenttillæg, men afspadseres 1 til 1. Først når der er tale om arbejdstimer, der ligger uden for fleksordningen, kan der blive tale om merarbejde. Konsulent Frederik Ravn, fr@dm.dk Spørgsmål Julen står for døren, hvordan er det med frihed og helligdage ved jul og nytår? Svar Juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke lovfæstede helligdage. Udgangspunktet er derfor, at det er arbejdsdage, såfremt det ikke følger af lokalaftale, overenskomst eller kutyme. For statsansatte Der er ikke i AC-overenskomsten en nedskrevet ret til, at have fri juleaftensdag og nytårsaftensdag. Men for DM ere gælder langt de fleste steder, at juleaftensdag og nytårsaftensdag er at betragte som en fridag med løn, enten efter personalepolitikken eller ved kutyme. Vi anbefaler dog, at du undersøger jeres personalepolitik, om dette er gældende på jeres arbejdsplads. For ansatte i kommuner og regioner Som ansat i kommuner og regioner følger du reglerne for tjenestemandsansatte, hvoraf akademikere har ret til frihed efter samme regler som de øvrige personalegrupper på arbejdspladsen. Dette betyder, at man ved kontorarbejde har ret til frihed, da de øvrige personalegrupper har det som overenskomstfastsat helligdag. Hvis du ikke er kontoransat, afhænger det af personalepolitik eller kutyme på arbejdspladsen. For privatansatte For privatansatte gælder ingen centrale overenskomster eller lovregler om frihed på juleaftensdag og nytårsaftensdag. Derfor er det op til den enkelte arbejdsgiver at fastsætte, hvad der gælder på disse dage. Du bør derfor undersøge personalepolitik eller kutyme på arbejdspladsen. 1. og 2. juledag samt nytårsdag Disse tre dage er alle lovbestemte helligdage, hvor du har ret til frihed med løn. Perioden mellem jul og nytår, 27. og 28. december Disse dage er almindelige hverdage, hvorfor du som udgangspunkt har pligt til at møde på arbejde. Der kan lokalt være aftalt kollektiv julelukning mellem jul og nytår, i så fald er dagene at betragte som følgende: Dagene ses som arbejdsgiverbetalte fridage. Dagene ses som feriedage eller feriefridage, dog skal arbejdsgiver have varslet ferie / feriefridage senest en måned inden perioden. Bemærk dog, at såfremt al ferien er brugt inden julelukningen vil det være ulønnede ferie / feriefridage. Du bør derfor undersøge personalepolitikken og kutyme på arbejdsplanen nærmere. Ved spørgsmål bør du kontakte DM. Konsulent Marcel Worm, maw@dm.dk

10 Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt december For nyvalgte TR er - grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grundkurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte (valgfri) Indhold: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig - og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? 24. januar 2013 i DM på Frederiksberg kl Grundkursus 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser Indhold: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. 5. februar 2013 kl februar 2013 kl i Middelfart. Grundkursus 1 for nye TR er på private arbejdspladser For DM s repræsentanter på private arbejdspladser er der tilrettelagt en fleksibel uddannelse. Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers varighed. Du tilmelder dig på modulerne hos konsulent Jacob Plenaa Thorngreen jp@dm.dk. Modulerne kan gennemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannelsen er et tredages internatkursus Grundkursus 2. Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus MODUL Dine opgaver som tillidsvalgt DM s hjælp til dig som tillidsvalgt Overblik over overenskomst og individuel kontrakt Arbejdsmiljø og efteruddannelse 2. MODUL Rettigheder i funktionær-, ferie- og ligestillingslovene Analyse af en god og en dårlig overenskomst Idéer og inspiration til at få en aftale i stand 3. MODUL Indsamling af lønoplysninger på arbejdspladsen Idéer til mødeemner i en personaleforening eller akademikerklub Holdningsmæssige dilemmaer. Lønforskelle, sygdomspolitik, overarbejde Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med konsulent Jacob Plenaa Thorngreen jp@dm.dk Fællesmodul (valgfri) Sådan foregår det på andre private arbejdspladser Erfaringsudveksling og debat om forskellige typer forhandlinger med ledelsen og kollegernes holdning til det faglige arbejde DM s erfaringer med nyeste aftaler og typer af forhandlingssager med arbejdsgiver om fx fyring, barsel, psykisk arbejdsmiljø 29. maj 2013 i DM på Frederiksberg kl Grundkursus 2 for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Indhold: Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden fortsætter på næste side...

11 Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt december fortsat... Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik Kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. 5. marts 2013 kl marts 2013 kl i Roskilde. For erfarne TR er overbygning: Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Konflikthåndtering Indhold: at møde mennesker i affekt og bevare overblikket konflikters dimensioner at skelne mellem hvornår noget er til forhandling og hvor-når til dialog kernepunkter i konflikthåndtering den afklarende samtale at lytte og høre de reelle behov bag konflikten den mæglingslignende samtale Deep democracy at tage modstanden i en gruppe alvorligt TR s dilemma skal jeg blande mig i konflikten eller skal jeg ikke. Underviser: Advokat og konfliktmægler Lene Holmsgaard. Erfaring med blandt andet konfliktløsning som ledelseskompetence, uddannelse af konfliktvejledere og mægling mellem mennesker i konflikt. 19. marts 2013 kl marts 2013 kl i Roskilde. Forhandlingstræning Indhold: forhandlingsfasernes betydning få et godt værktøj til at lægge strategien for forhandlingen lær at forstå psykologien i forhandlinger forhandlingstræning med feedback udveksling af erfaringer mellem deltagerne. Underviser: Ole Smit er selvstændig konsulent, foredragsholder og underviser i kommunikation og forhandlingsteknik. Tid og sted 24. september 2013 kl september 2013 kl i Roskilde. AC overbygningskurser og DM Efteruddannelseskurser Som erfaren tillidsvalgt kan du søge om gratis deltagelse på et DM efteruddannelses- eller et AC overbygningskursus. Tilmelding skal ske gennem da alle tilmeldinger skal gennem en bevillingsprocedure. Tilmeldingsfrist 9. januar. På finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. Tilmelding: Du tilmelder dig via DM s hjemmeside Du er altid velkommen til at kontakte kursussekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om: lb@dm.dk DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Kristina Laksafoss Søgaard (ansv.hav.) og Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: Datagraf DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Telefon dm@dm.dk - ISSN