Aftalestyring. Hver målsætning er motiveret og indeholder desuden en beskrivelse af indsatser, indikatorer og afrapporteringsform.

Transkript

1 Aftalestyring Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser og myndighedsopgaver til gengæld for en økonomisk ramme. Som en del af det forberedende arbejde omkring målformuleringerne er der lagt vægt på dialog og medinddragelse af aftaleholdere, medarbejdere, brugerbestyrelser og øvrige interessenter. Med aftalen forpligter aftaleholderen sig til at arbejde på at opfylde aftalens indhold i overensstemmelse med aftalestyringens rammer og principper, så kommunens ressourcer giver størst mulig værdi for kommunens borgere og brugere. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til: - Den samlede koncern - en - Fagområdet - Eget aftaleområde Hver målsætning er motiveret og indeholder desuden en beskrivelse af indsatser, indikatorer og afrapporteringsform. Den økonomiske ramme er det til enhver tid gældende budget og der følges op på de enkelte mål i overensstemmelse med den valgte afrapporteringsform. er til aftalerne kan være flerårige. Fagsekretariat BUR FMK Aftaleportal Side 1 af 12

2 Brugeroplevet kvalitet Koncern Regeringen og KL anbefaler kommunerne hvert 2. år at offentliggøre sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet blandt modtagere af hjemmehjælp, forældre til børn i dagtilbud, forældre til elever i folkeskoler, forældre til børn i SFO samt elever i folkeskolen. KL stiller desuden en spørgeramme til rådighed på plejebolig-, handicap- og klubtilbudsområdet. Faaborg-Midtfyn Kommune skal have en brugeroplevet kvalitet på områderne dagtilbud, undervisning, ældre, plejebolig, handicap og klubtilbud., som svarer til den brugeroplevede kvalitet på nationalt niveau. Aftaleholderne skal levere en kvalitet som lever op til gældende kvalitetsstandarder og målsætninger inden for de enkelte serviceområder. Med afsæt i KL s spørgerammer gennemfører fagsekretariaterne brugertilfredshedsundersøgelser i 2011 eller De konkrete spørgeskemaer udvikles i dialog mellem HRI og fagsekretariaterne. Som udgangspunkt vil spørgeskemaerne bestå af en række faste spørgsmål, som man kan vælge at supplere med valgfrie spørgsmål og egne spørgsmål. Den brugeroplevede kvalitet inden for de enkelte fagområder Den brugeroplevede kvalitet inden for de enkelte aftaleområder Afrapportering i 2011 og 2012 via brugerinformation.dk. Undersøgelserne inden for de enkelte fagområder gentages hvert 2. år. Budgetoverholdelse Koncern Budgetoverholdelse er en forudsætning for et stabilt serviceniveau i det enkelte budgetår. Det bevilgede budget skal overholdes. Dog må der overføres et underskud på max 4 pct. til det kommende budgetår. Aftaleholderne skal følge: - retningslinier fra kommunens kasse- og regnskabsregulativ (inkl. bilag) - vejledning for den månedlige og kvartalsvise budgetopfølgning - handleplanskoncept Den løbende forbrugsprocent i forhold til forbrugsudviklingen det foregående år. Forventet årsforbrug på aftaleholderniveau. Det faktiske årsforbrug på aftaleholderniveau. Antal handleplaner LIS Månedlige økonomioversigter Kvartalsvise budgetopfølgninger Halv- og helårsregnskab FMK Aftaleportal Side 2 af 12

3 Trivsel og fremmøde Koncern Kommunen står over for en række udfordringer, hvor ledere og medarbejderne i højere grad skal håndtere borgernes øgede efterspørgsel efter differentierede ydelser. Endvidere betyder de økonomiske udsigter, at man må forvente, at der bliver færre hænder i enhederne til at kunne levere den ønskede service til den ønskede kvalitet. Udfordringerne stiller store krav til både medarbejdere og ledere, og der skal derfor være fokus på trivsel og fremmøde på arbejdspladserne. Denne målsætning for den samlede koncern sker parallelt med direktionens strategiske indsats Flere gode arbejdsdage, som HR & Innovation udfører. en er for alle aftaleholdere: - at øge trivslen på relevante fokuspunkter - at øge fremmødet til 90 %* svarende til at nedbringe sygefraværet til 6 % - at øge antallet af langtidsfriske - at skabe fokus på dialog om kerneydelsen *inkl. fravær i forbindelse med graviditetsgener og barns 1. og 2. sygedage (elever og personer i jobtræning indgår ikke i opgørelsen) Aftaleholderne arbejder lokalt på at skabe god trivsel og at have fokus på forhold, der virker positivt på fremmødet. ne kan f.eks. være: - drøftelser af, hvad der motiverer medarbejderne - temadrøftelser med fokus på trivsel - synliggørelse af gode eksempler på samarbejde - fokus på at fortælle om det, der virker og som er lykkedes - belønning ved øget fremmøde eller øget antal af langtidsfriske Planlægning og afholdelse af forskellige tiltag sker med involvering af medarbejdere, TR og MED-udvalg. HR & Innovation laver oplæg til inspiration af de lokale indsatser og HR-konsulenterne understøtter generelt aftaleholderne i indsatsen - herunder bl.a. controlling på sygefraværssamtaler. I forbindelse med strategien Omstilling, Effektivisering og Innovation gennemfører HR & Innovation desuden en 4-årig strategisk indsats med projektet Flere gode arbejdsdage (se HR & Innovations aftale) Trivselsfaktorer jf. trivselsmåling Registreret fremmøde/sygefravær Antal langtidsfriske (Medarbejdere med 5 sygedage eller færre pr år over to år) HR-regnskab baseret på LIS-data samt trivselsmåling. Kvalitetsopfølgning for oplevet brugerkvalitet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Jf. PPR Kvalitetsstandard (KB ) er der i 2010 udviklet koncept til kvalitetsopfølgning for oplevet brugerkvalitet i relation til koncernmålet værdi for borgerne. At den oplevede brugerkvalitet løbende bringes i spil som inputs til læring og derved bliver en integreret del af PPR s fortsatte kvalitetsudvikling. Koncept færdigudvikles i samarbejde med HR&I. Dynamisk og dialogisk kvalitetsopfølgning målrettet borgerne jf. koncept. Minimum 80% af de adspurgte borgere oplever nogenlunde eller høj tilfredshed i samarbejdet med PPR. Kvalitetsopfølgningen foregår som en dynamisk proces, der igangsættes primo 2011 og implementeres herefter i den daglige PPR drift. FMK Aftaleportal Side 3 af 12

4 Psykologiens rolle og betydning i PPR s arbejde Jf. PPR Kvalitetsstandard (KB ) er formålet med PPR: Pædagogisk psykologisk rådgivning jf. Folkeskoleloven Understøttelse af inklusion i normalsystemet via konsultativ bistand og rådgivning. Pædagogisk psykologisk vurdering og udredning, jf. Folkeskoleloven. At PPR kommer til at spille en central rolle i forhold til at understøtte det inkluderende arbejde på børne- og ungeområdet i FMK Blandt andet: Ved inddragelse af pædagogisk og psykologisk (bio-social) viden og metoder som baggrund for understøttelse af de pædagogiske tiltag på børne- og ungeområdet i FMK. Forebyggende niveau: Gennem vidensdeling og konsultative processer. Foregribende niveau: Gennem vidensdeling, konsultative-, udrednings- og interventionsprocesser Indgribende niveau: Gennem vidensdeling, konsultative-, udrednings- og interventionsprocesser Og gennem understøttelse af de tværfaglige processer i børne- og ungeområdet i FMK (basisteam i BUR, handicapområdet, lokalmøder m.m.) PPR s udredninger indgår i stigende grad som forståelsesbrikker i institutionernes og skolernes pædagogiske indsatsplaner omkring sårbare børn og unge. Derfor inkluderes flere børn i normalsystemet. Løbende tæt dialog og status med fagsekretariaterne Dagtilbud Børn og Undervisning. Tema: Intentionerne i handleguiden efterleves. BUR s sociale opgaver er jf. trivselslinjen placeret i børnegruppen 4 og 5. Tema: Intentionerne i handleguiden efterleves. BUR s sociale opgaver er jf. trivselslinjen placeret i børnegruppen 4 og 5. Mål: Der måles på antal underretninger. Kvartalsvist opgøres hvor underretningerne kommer fra. Målet er, at afgørelsen træffes indenfor maks. 28 dage fra underretningen er modtaget. Jf. Servicelovens krav. En gang årligt afholder BUR dialogmøde med relevante decentrale aftaleholdere om emnet underretning. Underretteren oplever, at modtage information om det videre forløb jf. intentionerne i Barnets reform. Opgørelsen fremlægges for Fagudvalget. Det dokumenteres, hvor mange underretninger der lukkes med baggrund i, at opgaveløsningen tilbagevises til den primære forebyggelse i normalsystemet (barnet er i kategori 2 eller 3 på trivselslinjen) eller med baggrund i et råd- og vejledningsforløb i BUR. Der måles løbende på tiden fra underretningen er modtaget til der træffes en forvaltningsretslig afgørelse om enten at lukke sagen eller starte en socialfaglig undersøgelse. FMK Aftaleportal Side 4 af 12

5 Kvalitet i socialfaglige undersøgelser og handleplaner. Tidlig indsats. Kvalitet i socialfaglige undersøgelser og handleplaner. Tidlig indsats. Mål: Fagsekretariatet vil i slutningen af 2011 ved systematisk gennemgang af de iværksatte undersøgelsesforløb for 2011 opgøre tidsforbruget pr. undersøgelse. Målet er, at undersøgelsestiden er på maksimalt 4 måneder. Ved de månedlige kontorstatusopfølgninger følges sagsflowet. Det kan dokumenteres, at familie og børn har været aktivt medinddraget i undersøgelsesfasen. Fagsekretariatet vil via ledelsestilsynet interviewe 20 vilkårligt valgte familier for at dokumentere den oplevede kvalitet. Gruppelederne afrapporterer til fagsekretariatet ved årets udgang. Intentionerne i den sammenhængende børnepolitik i FMK Intentionerne i den sammenhængende børnepolitik i FMK. Intentionerne i nuværende og kommende handleguide. Intentionerne i barnets reform. Anbringelsesområdet og inklusion. Mål: Antal anbragte børn i og udenfor kommunen er i januar 2010 fordelt således: 61% anbragt i kommunen og 39% anbragt udenfor kommunen. Det er målet at minimum 70% af de anbragte børn ved udgangen af nuværende valgperiode skal være anbragt / inkluderet i kommunen. Mål: 10% af de børn der er anbragt i plejefamilier skal i januar 2012 være anbragt i netværksplejefamilier. Mål: Ved valgperiodens slutning er der etableret egne kommunale pladser til anbringelse af minimum 40 børn i kommunens egne børnehuse og kommunalt ansatte plejefamilier. Der henvises til Fag-U s indsatser i forhold til at etablere og udvikle undervisningstilbud, der vil medføre at flere får en ungdomsuddannelse og som sikrer, at det øgede antal sårbare børn og unge der inkluderes i Faaborg-Midtfyn Kommune får tilbudt et relevant undervisningstilbud. I den lovpligtige børnesamtale giver børnene udtryk for, at de ikke føler sig ekskluderet og de er glade for den undervisning de deltager i. Der fremlægges statistik på det samlede område 2 gange om året. Af statistikken fremgår det, hvilke anbringelsesformer der p.t. anvendes. Det fremgår ligeledes af afrapporteringen, hvilke børn, der ikke har kunnet findes anbringelsesmuligheder til i Faaborg-Midtfyn Kommune. Familierådslagning I respekt for intentionerne i barnets reform vedrørende tidlig indsats og involvering af børnene selv ses Familierådslagnig som en metode, der skal fastholdes og fortsat implementeres. Metoden sikrer blandt andet, at barnets retskrav om involvering imødekommes. Mål: Der gennemføres familierådslagninger i 10% af de sociale sager.. Det er målet, at minimum 70% af de børn/unge, der har modtaget et familierådslagningsforløb udtrykker, at de er særdeles tilfredse eller tilfredse med børne- og ungerådgivningens indsats og tilbud om familierådslagning. I de almindelige sociale sager forventes det, at der er rådslagninger i mere end 10% af sagerne. På handicap- og psykiatriområdet er målet, at alle nyoprettede sager fra 2011 starter med en familierådslagning. Fagsekretariatet sikrer løbende uddannelse af nyansatte i metoden, ligesom der med mellemrum laves opfølgningsforløb. Der laves et specielt uddannelsesforløb for socialrådgiverne i handicapteamet. Der udleveres som afslutning på hver rådslagning et spørgeskema til det barn som rådslagningen har omhandlet. Alle socialrådgivere benytter sig af metoden. Der laves årligt i januar en brugerundersøgelse. Resultatet af undersøgelsen fremlægges for Børne- og Ungeudvalget i februar. FMK Aftaleportal Side 5 af 12

6 Handleguide for perioden Handleguiden blev vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde d. 11. juni ( ) Handleguiden har således været gældende i en årrække, og der er nu i HRI-regi, i forbindelse med det øgede samspil på børne- og ungeområdet, udarbejdet en procesplan for såvel evaluering som udarbejdelse af en ny handleguide. Det er imidlertid vigtigt, at den nuværende handleguide fortsat er gældende som samarbejdsgrundlag i mellem relevante fagsekretariater og aftaleholdere frem til vedtagelsen af den nye handleguide. Der arbejdes med sårbare børn og unge med baggrund i principperne i handleguiden som skal ses som udtryk for det politisk vedtagne serviceniveau på området. Handleguiden sikrer, at sårbare børn og unge får en relevant og hurtig hjælp uafhængig af fra hvilket fagsekretariat hjælpen skal ydes. Børne- og Ungerådgivningen planlægger fortsat med hensyn til lokalmøder. Lokalmøderne gennemføres decentralt jævnfør intentionerne i handleguiden. Der gennemføres fra BUR s side fortsat åben anonym rådgivning. Processerne vedrørende specialundervisning og støtteressourcer fra Fag undervisning og fag Dagtilbud fortsætter til sommer De decentrale aftaleholdere er fortsat initiativtagere og mødeledere ved lokalmøderne. Der skal fortsat underrettes under henvisning til børnelinjen. Borgerne modtager ydelserne fra fagsekretariater og aftaleholdere jævnfør opgavefordelingen i børnelinjen. HRI har igangsat en proces, der evaluerer, hvorfor der henvises til denne. Den sammenhængende børne- og ungepolitik for perioden 2010-sommer 2011 ( ) Kommunalbestyrelsen ( 13 udvalget) vedtog d. 9. oktober 2006 den sammenhængende børne- og ungepolitik. Politikken har således været gældende siden kommunes start. Politikken er således gældende, og der er i HRI-regi iværksat en procesplan som munder ud i, at kommunalbestyrelsen i sommeren 2011 vedtager en ny. Der arbejdes med baggrund i børnelinjen i handleguiden og snittet mellem primær forebyggelse og sekundær forebyggelse fastholdes. Snittet mellem primær og sekundær forebyggelse tydeliggøres. Antallet af børn og unge, der modtager ydelser forebyggende jævnfør handleguidens børnelinje 1, 2 og 3 dokumenteres. Antallet af børn og unge, der modtager ydelser forebyggende jævnfør handleguidens børnelinje 4 og 5 dokumenteres. Der arbejdes i foråret 2011 med at sikre målbare indikatorer som på sigt kan danne baggrund for brugbar opfølgning, dokumentation og evaluering. Der afrapporteres i maj 2011 til fagudvalget de faktatal, der skal danne udgangspunkt for indsatserne, når den nye handleguide træder i kraft og efterfølgende skal evalueres. FMK Aftaleportal Side 6 af 12

7 Regeringen har vedtaget Barnets Reform. Loven træder i kraft Regeringen har vedtaget Barnets Reform. Loven træder i kraft Det er målsætningen med reformen at understøtte børn og unges mulighed for trivsel og for at få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt, selvstændigt voksenliv. Det er målet, at flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lignende. Endelig har reformen et mål om at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren i deres problemer mindskes ved, at man sætter tidligere ind i forløbet. ne drejer sig således om 4 hovedområder: - tryghed i opvæksten - børn- og unges klagerettigheder - tidlig indsats - kvalitet i indsatsen Med baggrund i ovenstående skal den reviderede udgave af handleguiden således indeholde en beskrivelse af, hvordan vi kommer i mål i forhold til ovenstående 4 hovedpunkter. Der skal udarbejdes skalleringer (kategorisering af børnenes behov) sådan, at det tydeliggøres, hvornår der arbejdes primært forebyggende og hvornår fagsekretariat BUR via en socialfaglig 50-undersøgelse også arbejder med barn og familie. Disse skalleringer vil såvel kunne bruges til at tydeliggøre, hvornår indsatserne træder i kraft, men ikke mindst vil de kunne dokumentere effekten af indsatserne på det sekundært forebyggende område. Der henvises til skemaet vedrørende intentionerne i handleguiden/underretningerne. Med baggrund i skalleringerne vil der kunne måles på såvel antal sager som effekten af aktiviterne af det forebyggende arbejde såvel i den primære som i den sekundære sektor. Vedr. underretningerne afrapporteres der pr , pr. 30.6, pr og til udvalget. Hyppigheden af afrapporteringsformen i forhold til handleguidens intentioner skal drøftes med politikerne. Den sammenhængende børne- og ungepolitik for perioden 2010-sommer 2011 ( ) Kommunalbestyrelsen ( 13 udvalget) vedtog d. 9. oktober 2006 den sammenhængende børne- og ungepolitik. Politikken har således været gældende siden kommunes start. Politikken er således gældende, og der er i HRI-regi iværksat en procesplan som munder ud i, at kommunalbestyrelsen i sommeren 2011 vedtager en ny. Der arbejdes med baggrund i børnelinjen i handleguiden og snittet mellem primær forebyggelse og sekundær forebyggelse fastholdes. Snittet mellem primær og sekundær forebyggelse tydeliggøres. Antallet af børn og unge, der modtager ydelser forebyggende jævnfør handleguidens børnelinje 1, 2 og 3 dokumenteres. Antallet af børn og unge, der modtager ydelser forebyggende jævnfør handleguidens børnelinje 4 og 5 dokumenteres. Der arbejdes i foråret 2011 med at sikre målbare indikatorer som på sigt kan danne baggrund for brugbar opfølgning, dokumentation og evaluering. Der afrapporteres i maj 2011 til fagudvalget de faktatal, der skal danne udgangspunkt for indsatserne, når den nye handleguide træder i kraft og efterfølgende skal evalueres. FMK Aftaleportal Side 7 af 12

8 Regeringen har vedtaget Barnets Reform. Loven træder i kraft Regeringen har vedtaget Barnets Reform. Loven træder i kraft Det er målsætningen med reformen at understøtte børn og unges mulighed for trivsel og for at få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt, selvstændigt voksenliv. Det er målet, at flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lignende. Endelig har reformen et mål om at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren i deres problemer mindskes ved, at man sætter tidligere ind i forløbet. ne drejer sig således om 4 hovedområder: - tryghed i opvæksten - børn- og unges klagerettigheder - tidlig indsats - kvalitet i indsatsen Med baggrund i ovenstående skal den reviderede udgave af handleguiden således indeholde en beskrivelse af, hvordan vi kommer i mål i forhold til ovenstående 4 hovedpunkter. Der skal udarbejdes skalleringer (kategorisering af børnenes behov) sådan, at det tydeliggøres, hvornår der arbejdes primært forebyggende og hvornår fagsekretariat BUR via en socialfaglig 50-undersøgelse også arbejder med barn og familie. Disse skalleringer vil såvel kunne bruges til at tydeliggøre, hvornår indsatserne træder i kraft, men ikke mindst vil de kunne dokumentere effekten af indsatserne på det sekundært forebyggende område. Der henvises til skemaet vedrørende intentionerne i handleguiden/underretningerne. Med baggrund i skalleringerne vil der kunne måles på såvel antal sager som effekten af aktiviterne af det forebyggende arbejde såvel i den primære som i den sekundære sektor. Vedr. underretningerne afrapporteres der pr , pr. 30.6, pr og til udvalget. Hyppigheden af afrapporteringsformen i forhold til handleguidens intentioner skal drøftes med politikerne. Tema: Intentionerne i handleguiden efterleves. BUR s sociale opgaver er jf. trivselslinjen placeret i børnegruppen 4 og 5. Tema: Intentionerne i handleguiden efterleves. BUR s sociale opgaver er jf. trivselslinjen placeret i børnegruppen 4 og 5. Mål: Der måles på antal underretninger. Kvartalsvist opgøres hvor underretningerne kommer fra. Målet er, at afgørelsen træffes indenfor maks. 28 dage fra underretningen er modtaget. Jf. Servicelovens krav. En gang årligt afholder BUR dialogmøde med relevante decentrale aftaleholdere om emnet underretning. Underretteren oplever, at modtage information om det videre forløb jf. intentionerne i Barnets reform. Opgørelsen fremlægges for Fagudvalget. Det dokumenteres, hvor mange underretninger der lukkes med baggrund i, at opgaveløsningen tilbagevises til den primære forebyggelse i normalsystemet (barnet er i kategori 2 eller 3 på trivselslinjen) eller med baggrund i et råd- og vejledningsforløb i BUR. Der måles løbende på tiden fra underretningen er modtaget til der træffes en forvaltningsretslig afgørelse om enten at lukke sagen eller starte en socialfaglig undersøgelse. FMK Aftaleportal Side 8 af 12

9 Intentionerne i den sammenhængende børnepolitik i FMK. Intentionerne i den sammenhængende børnepolitik i FMK. Intentionerne i nuværende og kommende handleguide. Intentionerne i barnets reform. Anbringelsesområdet og inklusion. Mål: Antal anbragte børn i og udenfor kommunen er i januar 2010 fordelt således: 61% anbragt i kommunen og 39% anbragt udenfor kommunen. Det er målet at minimum 70% af de anbragte børn ved udgangen af nuværende valgperiode skal være anbragt / inkluderet i kommunen. Mål: 10% af de børn der er anbragt i plejefamilier skal i januar 2012 være anbragt i netværksplejefamilier. Mål: Ved valgperiodens slutning er der etableret egne kommunale pladser til anbringelse af minimum 40 børn i kommunens egne børnehuse og kommunalt ansatte plejefamilier. Der henvises til Fag-U s indsatser i forhold til at etablere og udvikle undervisningstilbud, der vil medføre at flere får en ungdomsuddannelse og som sikrer, at det øgede antal sårbare børn og unge der inkluderes i Faaborg-Midtfyn Kommune får tilbudt et relevant undervisningstilbud. I den lovpligtige børnesamtale giver børnene udtryk for, at de ikke føler sig ekskluderet og de er glade for den undervisning de deltager i. Der fremlægges statistik på det samlede område 2 gange om året. Af statistikken fremgår det, hvilke anbringelsesformer der p.t. anvendes. Det fremgår ligeledes af afrapporteringen, hvilke børn, der ikke har kunnet findes anbringelsesmuligheder til i Faaborg-Midtfyn Kommune. Familierådslagning I respekt for intentionerne i barnets reform vedrørende tidlig indsats og involvering af børnene selv ses Familierådslagnig som en metode, der skal fastholdes og fortsat implementeres. Metoden sikrer blandt andet, at barnets retskrav om involvering imødekommes. Mål: Der gennemføres familierådslagninger i 10% af de sociale sager.. Det er målet, at minimum 70% af de børn/unge, der har modtaget et familierådslagningsforløb udtrykker, at de er særdeles tilfredse eller tilfredse med børne- og ungerådgivningens indsats og tilbud om familierådslagning. I de almindelige sociale sager forventes det, at der er rådslagninger i mere end 10% af sagerne. På handicap- og psykiatriområdet er målet, at alle nyoprettede sager fra 2011 starter med en familierådslagning. Fagsekretariatet sikrer løbende uddannelse af nyansatte i metoden, ligesom der med mellemrum laves opfølgningsforløb. Der laves et specielt uddannelsesforløb for socialrådgiverne i handicapteamet. Der udleveres som afslutning på hver rådslagning et spørgeskema til det barn som rådslagningen har omhandlet. Alle socialrådgivere benytter sig af metoden. Der laves årligt i januar en brugerundersøgelse. Resultatet af undersøgelsen fremlægges for Børne- og Ungeudvalget i februar. FMK Aftaleportal Side 9 af 12

10 Kvalitet i socialfaglige undersøgelser og handleplaner. Tidlig indsats. Kvalitet i socialfaglige undersøgelser og handleplaner. Tidlig indsats. Mål: Fagsekretariatet vil i slutningen af 2011 ved systematisk gennemgang af de iværksatte undersøgelsesforløb for 2011 opgøre tidsforbruget pr. undersøgelse. Målet er, at undersøgelsestiden er på maksimalt 4 måneder. Ved de månedlige kontorstatusopfølgninger følges sagsflowet. Det kan dokumenteres, at familie og børn har været aktivt medinddraget i undersøgelsesfasen. Fagsekretariatet vil via ledelsestilsynet interviewe 20 vilkårligt valgte familier for at dokumentere den oplevede kvalitet. Gruppelederne afrapporterer til fagsekretariatet ved årets udgang. Kvalitetsopfølgning for oplevet brugerkvalitet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Jf. PPR Kvalitetsstandard (KB ) er der i 2010 udviklet koncept til kvalitetsopfølgning for oplevet brugerkvalitet i relation til koncernmålet værdi for borgerne. At den oplevede brugerkvalitet løbende bringes i spil som inputs til læring og derved bliver en integreret del af PPR s fortsatte kvalitetsudvikling. Koncept færdigudvikles i samarbejde med HR&I. Dynamisk og dialogisk kvalitetsopfølgning målrettet borgerne jf. koncept. Minimum 80% af de adspurgte borgere oplever nogenlunde eller høj tilfredshed i samarbejdet med PPR. Kvalitetsopfølgningen foregår som en dynamisk proces, der igangsættes primo 2011 og implementeres herefter i den daglige PPR drift. Psykologiens rolle og betydning i PPR s arbejde Jf. PPR Kvalitetsstandard (KB ) er formålet med PPR: Pædagogisk psykologisk rådgivning jf. Folkeskoleloven Understøttelse af inklusion i normalsystemet via konsultativ bistand og rådgivning. Pædagogisk psykologisk vurdering og udredning, jf. Folkeskoleloven. At PPR kommer til at spille en central rolle i forhold til at understøtte det inkluderende arbejde på børne- og ungeområdet i FMK Blandt andet: Ved inddragelse af pædagogisk og psykologisk (bio-social) viden og metoder som baggrund for understøttelse af de pædagogiske tiltag på børne- og ungeområdet i FMK. Forebyggende niveau: Gennem vidensdeling og konsultative processer. Foregribende niveau: Gennem vidensdeling, konsultative-, udrednings- og interventionsprocesser Indgribende niveau: Gennem vidensdeling, konsultative-, udrednings- og interventionsprocesser Og gennem understøttelse af de tværfaglige processer i børne- og ungeområdet i FMK (basisteam i BUR, handicapområdet, lokalmøder m.m.) PPR s udredninger indgår i stigende grad som forståelsesbrikker i institutionernes og skolernes pædagogiske indsatsplaner omkring sårbare børn og unge. Derfor inkluderes flere børn i normalsystemet. Løbende tæt dialog og status med fagsekretariaterne Dagtilbud Børn og Undervisning. FMK Aftaleportal Side 10 af 12

11 Handleguide for perioden Handleguiden blev vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde d. 11. juni ( ) Handleguiden har således været gældende i en årrække, og der er nu i HRI-regi, i forbindelse med det øgede samspil på børne- og ungeområdet, udarbejdet en procesplan for såvel evaluering som udarbejdelse af en ny handleguide. Det er imidlertid vigtigt, at den nuværende handleguide fortsat er gældende som samarbejdsgrundlag i mellem relevante fagsekretariater og aftaleholdere frem til vedtagelsen af den nye handleguide. Der arbejdes med sårbare børn og unge med baggrund i principperne i handleguiden som skal ses som udtryk for det politisk vedtagne serviceniveau på området. Handleguiden sikrer, at sårbare børn og unge får en relevant og hurtig hjælp uafhængig af fra hvilket fagsekretariat hjælpen skal ydes. Børne- og Ungerådgivningen planlægger fortsat med hensyn til lokalmøder. Lokalmøderne gennemføres decentralt jævnfør intentionerne i handleguiden. Der gennemføres fra BUR s side fortsat åben anonym rådgivning. Processerne vedrørende specialundervisning og støtteressourcer fra Fag undervisning og fag Dagtilbud fortsætter til sommer De decentrale aftaleholdere er fortsat initiativtagere og mødeledere ved lokalmøderne. Der skal fortsat underrettes under henvisning til børnelinjen. Borgerne modtager ydelserne fra fagsekretariater og aftaleholdere jævnfør opgavefordelingen i børnelinjen. HRI har igangsat en proces, der evaluerer, hvorfor der henvises til denne. FMK Aftaleportal Side 11 af 12

12 Særlige Aftaleforhold FMK Aftaleportal Side 12 af 12