Højbovej 1 DK 7620 Lemvig Årsrapport 2013 Kystdirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk. Årsrapport 2013 Kystdirektoratet"

Transkript

1 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig Kystdirektoratet

2

3 Påtegning 1 Påtegning Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Kystdirektoratet, CVR nr , er ansvarlig for: Kystdirektoratet (Driftsbev.) Kystbeskyttelse, havne mv. (Anlægsbev.) Tjenestemænd ved de tidligere statshavne (Driftsbev.) Tilskud til Aalborg Havn, oprensning af sejlløbet over Hals Barre (Anden bev.) Oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb (Driftsbev.) herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Lemvig, den 2014 København, den 2014 Merete Løvschall Direktør Kystdirektoratet Henrik Studsgaard Departementschef Miljøministeriet

4 2 Beretning Beretning Kystdirektoratet et direktorat under Miljøministeriet. Kystdirektoratet - KDI - var i 2013 statens styrelse inden for kyster og havne, hvorfor KDI havde et særligt ansvar for at udvikle sin tekniske profil på et højt professionelt niveau i samvirke med de få øvrige kystvidencentre i Danmark, samt det internationale kyst- og havnetekniske miljø. KDI dækker et stort geografisk område hele landets km lange kyststrækning hvilket medfører, at KDI i udstrakt grad arbejder sammen med og gennem andre. Hovedkontoret ligger i Lemvig, og har pr. 1. januar 2014 en medarbejderstab på 75. Herudover er der ansat 10 medarbejdere ved uddybningsfartøjer. Vision 5 Kystdirektoratet er en udfordrende, attraktiv og mangfoldig arbejdsplads, der arbejder med naturen på kanten af tilgængelig viden for til stadighed at være nytænkende og i front. Vi lægger vægt på et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, uddannelse og udvikling, og stiller krav til den enkelte. Vision 1 Vi skaber holdninger til udviklingen og brugen af Danmarks kyster under hensyntagen til mangfoldige samfundsmæssige interesser heri, og vi løser de statslige havneopgaver ud fra Transportministeriets vision om fremtidens mobilitetsbehov. Vision 4 Vi er kendt for god oplysning, service og vejledning til borgerne og erhvervslivet, på en høj brugertilfredshed og for at træffe afgørelser, som kan forstås. I det politiske administrative system er vi kendt for effektivitet, kvalitet og faglig kompetence. Mission: Kystdirektoratet varetager de samfundsmæssige interesser på kystbeskyttelsesområdet og de statslige interesser på havneområdet gennem analyser, projektering, anlæg, drift og varsling. Vi rådgiver transportministeren og varetager myndighedsopgaver indenfor kystbeskyttelse, havne og statens højhedsret over søterritoriet. Vision 3 Vi tænker i helheder på kystområdet, tager hensyn til andre aktører og deres interesser, planlægger og udfører kystopgaverne i respekt for natur og miljø og giver gode kystoplevelser. Miljøhensyn har høj prioritet ved løsning af havneopgaverne, der planlægges og udføres under hensyntagen til andre aktører. Vi medvirker til international høj sikkerhed for søtransport og sikrer infrastruktur. Vision 2 Vi udfører udviklingsprojekter som grundlag for en fremadrettet og afbalanceret kystbeskyttelse, og vi skaber et nyt og forbedret grundlag for kystbeskyttelse gennem et bredt samarbejde såvel nationalt som internationalt, anviser nye løsninger og sætter dagsordenen. Det er ved kongelig resolution den 3. februar 2014 besluttet, at ressortansvaret for KDI med tilhørende sagsområder, undtagen ejerskabet til færgelejerne i Bøjden og Fynshav samt sager vedrørende lov om havne og lov om Metroselskabet IS og Arealudviklingsselskabet IS, overføres fra Transportministeriet til Miljøministeriet. KDI var således indtil den 3. februar 2014 en del af Transportministeriet, hvorfor det strategiske grundlag, mission og vision tager udgangspunkt i ministeriets overordnede mission og strategier. Endvidere henvises til resultatkontrakt 2013, som er offentliggjort på hvortil der også henvises vedrørende yderligere information om KDIs opgaver mv. KDI vil i 2014 tilrette mission og visioner, så de bliver i harmoni med opgaverne efter ressortomlægningen. Årsrapporten aflægges for hovedkontiene: Kystdirektoratet (Driftsbev.), Kystbeskyttelse, havne mv. (Anlægsbev.), Tjenestemænd ved de tidligere statshavne (Driftsbev.), Tilskud til Aalborg havn - oprensning af sejlløbet over Hals Barre (Anden bev.), samt Oprensning i indsejlinger, bassiner og sejlløb (Driftsbev.). Omkostningsreformen er fuldt ud implementeret i KDI for driftskonti , som væsentligst omfatter kystbeskyttelse, ydermoler i havne mv., er defineret som infrastruktur, og er derfor ikke omfattet af reformen. På finansloven og i resultatkontrakten er alle hovedopgaver anført i en helhed, hvorfor årsrapporten ligeledes afrapporteres således. For KDIs opgaveportefølje giver dette det bedste og mest retvisende billede af virksomheden, løsning af opgaverne og de skabte resultater. Det bemærkes, at samtlige omkostningsopgørelser fordelt på hovedopgaver viser den fulde omkostning uanset, at udgangspunktet både er omkostningsbaseret og udgiftsbaseret, idet KDI via interne posteringer fordeler omkostninger også til infrastruktur. Dette er ligeledes en indbygget del af omkostningsfordelingsmodellen for administrative omkostninger. KDI har for 2013 indgået resultatkontrakt, der omfatter samtlige hovedopgaver:

5 Beretning 3 Opgaver Rådgivning Kyster Havne og infrastruktur Søterritoriet Maritim sikring Stormflodsberedskaberne Mål KDI sætter fokus på rådgivning af eksterne parter i et helhedsperspektiv og går forrest, når der skal anvises nye løsninger til gavn for kyster og havne i Danmark samt det danske søterritorium. Kystbeskyttelsesarbejderne udføres afbalanceret under hensyntagen til de samfundsmæssige interesser på området og i respekt for natur og miljø. Gennem høj produktivitet og effektivitet skabes en sikker kystbeskyttelse og tryghed hos lokalbefolkningen på de strækninger, hvor staten er direkte engageret. KDI vil, gennem bl.a. kystbeskyttelsesstrategien og tiltag i den forbindelse, medvirke til bedre kendskab til de danske kysters udvikling over hele landet. KDI har efter overdragelsen af alle statshavne stadig væsentlige statsopgaver i vestkysthavne i relation til yderværker, oprensning og slusedrift. Disse opgaver skal i lighed med varetagelse af statslige opgaver ved øvrige trafikanlæg varetages på en sådan måde, at de lever op til indgåede aftaler. Endvidere skal der skabes sikre besejlingsforhold i indsejlinger, bassiner og sejlløb i gennemsejlingsfarvande, hvor staten har et ansvar. De senere år har ansøgninger vedrørende søterritoriet skiftet karakter, og KDI arbejder derfor hen imod et administrationsgrundlag for søterritoriet, der kan imødegå de forskelligartede ansøgninger. KDIs myndighedsarbejde i relation til kyster knytter sig bl.a. til søterritoriet, men dækker derudover havneområdet og kystbeskyttelse. Myndighedsarbejdet skal generelt udføres effektivt, og kundernebrugerne skal opleve relevante sagsbehandlingstider samt høj kvalitet gennem KDIs sagsbehandling. Målsætningen dækker bredt for de ovennævnte myndighedsopgaver. KDI indfører de relevante sikringsniveauer på det rette tidspunkt, således at havnefaciliteterne kan vanskeliggøre, at disse bliver brugt som mål for terror eller som adgang for terror. KDI vurderer stormflodsvarsler og indfører relevante beredskabsgrader på det rette tidspunkt, således at der ikke sker tab af menneskeliv, og skader på infrastruktur minimeres. Udover opgaverne er der i resultatkontrakt 2013 medtaget koncernfælles mål. Opgaverne i 2013 blev udført under ansvar overfor transportministeren. Påtegningen på årsrapport 2013 underskrives af departementschefen for Miljøministeriet, idet KDI på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse har Miljøministeriet som ressortministerium. Generelt KDIs hovedopgaver er den primære røde tråd i efterfølgende beretning og målrapportering. KDI har udviklet på denne form for forretningsmæssig styring gennem flere år, og har derfor mulighed for at afrapportere på dette overordnede styringsniveau, hvad enten der er tale om økonomi, personaleressourcer eller mål og resultatkrav. Formålet med denne form for styring er, til stadighed at kunne prioritere opgavevaretagelsen gennem en objektiv stillingtagen til, om og hvordan en opgave skal løses ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, og ud fra om opgaveløsningen giver den ønskede effekt for interessenterne. I beretningen og målrapporteringen afrapporteres der på opgaveniveauet, hvor det er relevant. For så vidt angår tabel 2 på side 5 i beretningen, samt regnskab og bilag hertil, er der tale om en ordinær finansiel afrapportering på grundlag af de overordnede statslige økonomi- og lønsystemer, SKS og SLS, samt KDIs eget tidsregistreringssystem mtid. Virksomhedens omfang KDI har på finansloven følgende kategorier af bevillinger: Tabel 1. Virksomhedens samlede aktivitet Drift Administrerede ordninger mv. Anlæg (Infrastruktur) Drift (Omkostningsbaseret) I alt Administrerede ordninger mv. (Udgiftsbaseret) I alt Anlæg (Udgiftsbaseret) I alt Årets faglige resultater Opfyldte (Mio. kr.) Bevilling Udgifter 147,0 153,2 Indtægter 54,6 59,2 Udgifter 0,9 0,9 Indtægter 0,0 0,0 Udgifter 53,4 65,3 Indtægter 0,0 0,7 (Mio. kr.) Bevilling Udgifter 147,0 153,2 Indtægter 54,6 59,2 Udgifter 89,6 93,9 Indtægter 54,6 59,2 Udgifter 57,4 59,3 Indtægter 0,0 0,0 (Mio. kr.) Bevilling Udgifter 0,9 0,9 Indtægter 0,0 0,0 Udgifter 0,9 0,9 Indtægter 0,0 0,0 (Mio. kr.) Bevilling Udgifter 53,4 65,3 Indtægter 0,0 0,7 Udgifter 53,4 65,3 Indtægter 0,0 0,7 Resultatkrav 2013 Ikke opfyldte Hovedopgave Antal I % Antal I % Antal i alt Rådgivning 3 100,0 0 0,0 3 Kyster 2 100,0 0 0,0 2 Havne og infrastruktur 1 100,0 0 0,0 1 Søterritoriet 4 100,0 0 0,0 4 Maritim sikring 2 100,0 0 0,0 2 Stormflodsberedskaberne 0 0,0 0 0,0 0 Koncernfælles mål 3 75,0 1 25,0 4 I alt 15 93,8 1 6,2 16 Årets faglige resultater målt i forhold til resultatkontrakten blev, som det ses af skemaet, opfyldt med et gennemsnit på 93,8 %, hvilket er meget tilfredsstillende. Resultatkravene for KDIs kerneopgaver blev opfyldt med 100 % og de koncernfælles mål med 75 %. I årsrapporten for 2012, hvor målopfyldelsen var på 77,8 %, var det en klar målsætning, at fastholde den høje grad af målopfyldelse. Dette er lykkedes i særdeles høj grad med resultatet for 2013.

6 4 Beretning Beretning for 2013 Årets faglige resultater målt i forhold til resultatkontrakt 2013 blev, som det ses af skemaet, opfyldt 100 % for kerneopgaverne. Krav til maksimal afvigelse mellem prognose 3 og årets økonomiske resultat blev ikke opfyldt, idet stormene herunder senest Bodil primo december påvirkede oprensningerne i havnene på ganske usædvanlig vis. Dermed er gennemsnittet for hele resultatkontrakten på 93,8 %. Det kan dog i økonomisk henseende betragtes som positivt, fordi KDI ikke var nødsaget til at udnytte hjemmel til udsvingsordningen, som der ellers var forudsat ved prognose 3. Sammenlagt er det et meget tilfredsstillende resultat for året Generelt har KDI som klar ambition, at målsætninger opfyldes i harmoni med mission, visioner og resultatkrav på en sådan måde, at der er høj samfundsmæssig nytteværdi. KDI har i 2013 arbejdet efter ny strategi, som tager sigte på stadig stigende krav til effektiviseringer, idet opgaverne skal løses inden for mindre økonomiske rammer og færre ressourcer, mens kravene til kvalitet og effekt stadig er høje. Den største økonomiske opgave i KDI er udførelse af kystbeskyttelsen langs vestkysten var sidste år i aftaleperioden med kommunerne for årene Kystbeskyttelsen blev udført, og målsætningerne indfriet indenfor de 5-årige projektbevillinger. Allerede primo 2013 skulle der skaffes økonomiske midler og hjemmel til at indgå nye 5-årige fællesaftaler for perioden for strækningerne ved Skagen, Lønstrup, Lodbjerg-Nymindegab samt Blåvand. Dette lykkedes, og der blev ultimo 2013 forhandlet og indgået aftaler med samtlige kommuner med godkendelser i de respektive byråd. Dette er særdeles tilfredsstillende. Klimaforandringerne vil fremadrettet være en stedse udfordring i relation til de danske kyster. Det kan ikke forventes, at det nuværende økonomiske niveau fremadrettet kan sikre kysterne med den målsætning om tilbagerykning, der er aftalt i dag. Der er derfor inden årets udgang godkendt igangsætning af en kystanalyse over de kommende år, som skal se på indsatsen, økonomisk ramme, finansiering m.v. Kystbeskyttelse har stor sammenhæng med udviklingen klimaet, indsatser f.eks. ved Vestlige Limfjord m.v., hvorfor alle relevante aspekter inddrages i den kommende kystanalyse. I 2013 gennemførtes en større udbudsanalyse i samspil med Transportministeriet og Finansministeriet. Hovedresultatet af analysen, som forelå i september blev, at det fremadrettet anbefales at gennemføre 5-årigt udbud for fodringen på vestkysten samt opgaver, hvor KDI har forpligtelse til oprensninger i havne og sejlløb. Denne udbudsopgave blev påbegyndt ultimo 2013, entreprenører er prækvalificeret, og selve udbuddet udsendes ultimo februar Stormene i efteråret gav enormt stort fokus på kysterne, oversvømmelser m.v. over hele landet. Dette medførte mange henvendelser til KDI. De seneste år har KDIs fokus været rettet mere og mere mod de indre kyster, og nødvendigheden heraf har vist sig at være aldeles påkrævet ultimo 2013 og er fortsat i KDI implementerer i samspil med Naturstyrelsen EU-oversvømmelsesdirektivet. De første 2 plantrin på vanddistriktsniveau med angivelse af den faktiske oversvømmelsesfare og den beregnede risiko for oversvømmelse er gennemført og resultatet offentliggjort på KDIs hjemmeside i december I 2013 forhandlede KDI med Hvide Sande Havn om overtagelse af oprensningsopgaver m.v. i Hvide Sande. Forhandlingerne blev afsluttet i efteråret, og overdragelsen er sket med virkning fra 1. januar Forpligtelsen til oprensning i Hvide Sande er dermed blevet lokal, og forpligtelsen kan ikke gå tilbage til staten, medmindre begge parter er enig herom blev året, hvor KDI, Naturstyrelsen og de lokale kommuner indgik aftaler om at fjerne et antal farlige bunkers langs vestkysten. Strittende armeringsjern har i flere år været et problem, og før hver badesæson har der været voldsom kritik fra mange sider, fordi det kunne være farligt at bade m.v. Arbejdet blev påbegyndt i juli 2013 og opgaven omfattede ca. 120 af de mest farlige bunkers. Opgaven var planlagt til at skulle afsluttes inden udgangen af Undervejs blev der fundet maling i flere bunkers, hvilket gav midlertidigt stop og sidst på året forhindrede vejret fjernelse af de sidste bunkers. Der blev fjernet 105 bunkers og de sidste fjernes, så snart vejret i foråret 2014 tillader det. Ministerbetjeningen har efterhånden et stort omfang med over 100 ekspeditioner i Målsætningerne om både rettidig aflevering og kvalitet er opfyldt. Myndighedsopgaverne i KDI i relation til kystbeskyttelse, havneloven og søterritoriet kræver stigende ressourcer, og har stor bevågenhed i forhold til sagsbehandlingstider, kvalitet og tilfredsheden hos ansøgerne. Sagsbehandlingstiderne er overholdt i 2013, og der er igangværende processer i forhold til kvalitet og tilfredshed. KDI administrerer statens højhedsret over søterritoriet. Der er stadig stigende ønsker om udnyttelse af søterritoriet. KDI har udarbejdet forslag til nyt administrationsgrundlag i 2013, men nærmere drøftelse heraf blev desværre ikke gennemført med Transportministeriet som forventet i Transportministeren ønskede i 2013 at igangsætte en evaluering af implementeringen af reglerne i Danmark i forhold til maritim sikring af havnefaciliteter og havne. Dette arbejde er skredet planmæssigt frem, og der vil blive afleveret anbefalinger fra arbejdsgruppen, som består af KDI og relevante brancheinteressenter i første halvår I 2013 er gennemført et stort arbejde i forhold til statens forpligtelse vedrørende forurenet sediment i Esbjerg. Opgaven er af væsentlig økonomisk størrelse, idet der er stillet meget høje miljøkrav til anlægget. Transportministeriet besluttede ultimo 2013 at igangsætte en nærmere undersøgelse, der i 2014 skal klargøre, om der kan findes andre og billigere alternativer end de hidtil undersøgte. KDI afholdt i 2013 den 3. kystkonference, hvor 150 fagfolk fra hele landet deltog. Finansministeriets projekt om God økonomistyring er implementeret i KDI i forhold til vejledninger m.v. KDI deltager i følgegrupper i Moderniseringsstyrelsen i relation til regelsættet og systemudviklingen. Et særdeles givtigt arbejde, idet KDI derved kan planlægge i god tid, før reglerne endeligt implementeres. KDI er også ofte pilotinstitution og har i 2013 medvirket i kravspecifikationer til nye udbud om IndFak og RejsUd. KDI var ved årsafslutning 2012 pilotinstitution på fremrykket årsafslutning. Sammenfattende vurderes resultaterne for 2013 som meget tilfredsstillende i forhold til de faglige resultater. Dette er lykkedes selvom der har været direktørskift. Den mangeårige direktør fratrådte ultimo maj 2013, og der var en konstitueret direktør indtil 1. oktober, hvor en ny direktør tiltrådte. Ultimo 2013 er igangsat bred organisationsanalyse, som primo 2014 er mundet ud i organisationsændring, hvor bl.a. 4 afdelinger er sammenlagt til 3, ligesom flere andre tiltag med effektivisering og kvalitet i opgavevaretagelsen er iværksat. Uddybende beskrivelse af udvalgte strategiske mål for 2013 findes på siderne10-14.

7 Beretning 5 Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat på finanslovens hovedkonti og er overordnet set tilfredsstillende. Årets resultat for viser et overskud på 0,2 mio. kr. efter forbrug af reserveret bevilling fra 2012 med 0,6 mio. kr. Der er ved årets udgang et samlet overført overskud på 0,9 mio. kr. Årets resultat for viser et underskud på 1,9 mio. kr. Ved årets udgang er der på hovedkontoen et samlet overført underskud på 0,9 mio. kr. Jf. disponeringsreglerne overføres resultatet fra til den virksomhedsbærende hovedkonto Det samlede overførte resultat for driftsbevillingerne ved udgangen af 2013 udgør herefter 0 kr. Det bemærkes, at der på er tilknyttet en udsvingsordning på 15 %. Udsvingsordningen bevirker, at det overførte underskud fra 2013 på 0,9 mio. kr. isoleres på denne hovedkonto uanset disponeringsreglerne om overførsel til den virksomhedsbærende hovedkonto. Det er dermed en forudsætning, at det overførte underskud på inddækkes via mindreforbrug i KDIs opgaver er dermed gennemført inden for de bevillinger, der er til rådighed inkl. forbrug af reserveret bevilling og overført overskud, samt adgang til merforbrug jf. udsvingsordningen på Tabel 2. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal Mio. kr Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -158,2-184,4-151,7 Heraf indtægtsført bevilling -97,0-125,9-92,4 Heraf eksterne og øvrige indtægter -61,2-58,5-59,3 faldende bevillinger. Det bemærkes, at løn (personaleomkostninger) samt fradrag løn vedr. anlæg netto er faldet med 1,3 mio. kr., som primært skyldes, at minerydning Skallingen er afsluttet. Hovedtal Mio. kr Balance Anlægsaktiver 124,1 88,3 86,1 Omsætningsaktiver 37,7 24,5 19,7 Egenkapital -19,0-7,3-5,7 Langfristet gæld -115,1-81,1-80,4 Kortfristet gæld -27,7-24,4-19,7 Lånerammen Træk på lånerammen (FF4) 115,1 81,1 80,4 Hovedtal Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 75,1 71,1 69,1 Negativ udsvingsrate 2,3 0,3 0,0 Overskudsgrad -1,4-6,3-1,1 Bevillingsandel 61,3 68,3 60,9 Afskrivningsrate 48,9 57,9 59,2 Opretholdelsesgrad 195,2 109,7 197,2 Soliditetsgrad 11,7 6,5 5,4 Personaleoplysninger inkl. indtægtsdækket virksomhed Antal årsværk 118,3 111,0 100,1 Årsværkspris (1.000 kr.) 471,0 467,4 482,1 Lønomkostningsandel 0,3 0,3 0,3 Personaleomkostninger i alt (mio. kr.) 55,7 51,9 48,3 Ordinære driftsomkostninger 154,7 192,3 149,4 Heraf løn (personaleomkostninger) 55,8 51,9 48,3 Fradrag løn vedr. anlæg -5,2-4,1-2,9 Heraf af- og nedskrivninger 9,5 42,6 5,7 Heraf øvrige omkostninger 94,6 101,9 98,3 Resultat af ordinær drift -3,5 7,9-2,3 Andre driftsposter -0,4-0,3-0,2 Heraf andre driftsindtægter -0,4-0,6-0,7 Heraf andre driftudgifter 0,3 0,5 Resultat før finansielle poster -3,9 7,6-2,5 Finansielle poster 6,1 4,1 4,1 Heraf finansielle indtægter -0,2-0,0-0,0 Heraf finansielle omkostninger 6,3 4,1 4,1 Årets resultat (minus angiver overskud) 2,2 11,7 1,6 Personaleoplysninger ekskl. indtægtsdækket virksomhed Antal årsværk 98,9 88,1 80,3 Årsværkspris (1.000 kr.) 463,5 472,7 486,5 Lønomkostningsandel 0,3 0,3 0,3 Lønsumsloft (mio. kr.) 46,4 42,7 40,4 Personaleomkostninger i alt (mio. kr.) 45,9 41,6 39,1 Faldet i bevillingsandel skyldes at regnskabet i 2012 var påvirket af bevilling på 37,0 mio. kr. vedr. afhændelse af Thorsminde Statshavn. Forbrug af overført overskud påvirker fald i negativ udsvingsrate, overskudsgrad og soliditetsgrad. Stigning i opretholdelsesgrad skyldes færdiggørelse og aktivering af fagligt IT projekt. Antallet af årsværk er faldet grundet generel reduktion i medarbejderstaben i forbindelse med effektiv administration samt reduktion i medarbejderstaben ved KDIs oprensningsenhed. Fald i refusion, stigning i feriepengehensættelse er årsag til stigende lønomkostning pr. årsværk var påvirket af tilførsel af bevilling vedr. den vederlagsfrie overdragelse af Thorsminde Statshavn på 37,0 mio. kr. De samlede driftsomkostninger udviser et faldende niveau i takt med de

8 6 Beretning Tabel 3 belyser KDIs udgifter til hoved- og delopgaver i h.t økonomistyringskonceptet jf. indledende bemærkning på side 2 og 3 Tabel 3. Omkostninger fordelt på hoved- og delopgaver kr. Total Heraf løn Årsværk Total Heraf løn Årsværk Rådgivning , ,8 Rådgivning af ministerenministeriet , ,6 Oversvømmelsesdirektivet , ,2 Kyster , ,0 Kystbeskyttelse LodbjergNymindegab , ,8 Kystbeskyttelse Skagen , ,3 Kystbeskyttelse Lønstrup , ,4 Kystbeskyttelse Blåvand , ,2 Kystbeskyttelse Vadehavet , ,2 Vedtægtsbestemte tilsyn , ,5 Indre Kyster , ,7 Kystudviklingsprojekter , ,8 Kysttekniske undersøgelser og rådgivning i øvrigt , ,7 Kystbeskyttelsesloven , ,1 Kystpuljer , ,0 Kyststrategier , ,3 Havne og infrastruktur , ,1 Slusebetjening i Hvide Sande og Thorsminde , ,0 Slusedrift og vedligeholdelse Hvide Sande og Thorsminde , ,0 Oprensning i og ved Esbjerg Havn , ,1 Oprensning af indsejlinger, bassiner og sejlløb i øvrigt , ,6 Vedligeholdelse af yderværker , ,4 Øvrige havne- og trafikanlæg , ,1 Havneloven , ,4 Havnepakke II , ,5 Søterritoriet , ,2 Søterritoriet (Kystbeskyttelsesloven 16a) , ,2 Maritim Sikring , ,8 Maritim Sikring , ,8 Stormflodsberedskaberne 0 0 0, ,0 Stormflodsberedskaberne (betales af Stormrådet) 0 0 0, ,0 Minerydning Skallingen , ,0 Minerydning Skallingen , ,0 I alt , ,9 Tabellen illustrerer omkostningerne, herunder løn, samt årsværksforbrug ved udførelse af KDIs hovedopgaver, specificeret på delopgaver under hver hovedopgave. Løn og årsværksforbrug i ovenstående tabel er baseret på udtræk fra KDIs tidsregistreringssystem samt beregnede kostpriser pr. medarbejder. Tabellen viser dermed den reelle medgåede produktive tid til opgaveløsningen, samt den reelle lønomkostning baseret på produktiv tid, inkl. de fordelte omkostninger til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. Faldet i totalomkostning fra 2012 til 2013 på 161,6 mio. kr., kan forklares ved fremrykket bevilling fra 2013 til 2012 af 50,0 mio. kr. til kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab jf. regeringens Kick Start. Tilskud under havnepakke II blev bevilget i 2012 og falder derfor i 2013 med 49,0 mio. kr. Afslutning af minerydning på Skallingen reducerer omkostningen i 2013 med 15,9 mio. kr. Oprensning af indsejlinger, bassiner og sejlløb i øvrigt reduceres med 7,6 mio. kr. idet foråret var præget af mindre oprensningsbehov ligesom 2 skibe var på værft i længere tid. I det efterfølgende forklares og uddybes visse af KDIs delopgaver. Oversvømmelsesdirektivet KDI har siden 2010 arbejdet tæt sammen med Naturstyrelsen om implementeringen af EU s oversvømmelsesdirektiv. Opgaven har i 2013 bevirket markant større ressourcetræk end i 2012 grundet arbejdet med direktivets plantrin 2 vedr. risikoanalyser. Se i øvrigt beskrivelse under Udvalgte strategiske resultatmål. Kystbeskyttelse Lodbjerg Nymindegab Økonomisk set er opgaverne med kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg Nymindegab klart den største i KDIs opgaveportefølje. Den totale omkostning for 2013 er påvirket af fremrykningen af 50 mio. kr. fra 2013 til 2012 jf. regeringens Kickstart i aftale om finansloven for Der er indgået ny aftale med vestkystkommunerne ultimo 2013 om kystbeskyttelsesarbejderne for årene ud fra en gennemsnitlig årlig ramme på finansloven på 85,5 mio. kr.

9 Beretning 7 Kommunerne bidrager med yderligere 10,3 mio. kr. årligt til kystbeskyttelsesarbejderne. Den økonomiske ramme er tilsvarende aftalen for perioden Kystbeskyttelse Skagen Der er indgået ny aftale med Frederikshavn Kommune ultimo 2013 om kystbeskyttelsesarbejderne for årene ud fra en årlig ramme på finansloven på 1,1 mio. kr. Kommunen bidrager med yderligere 1,1 mio. kr. årligt til kystbeskyttelsesarbejderne. Arbejderne udføres af kommunen med tilskud fra staten vkdi. Kystbeskyttelse Lønstrup Der er indgået ny aftale med Hjørring Kommune ultimo 2013 om kystbeskyttelsesarbejderne for årene ud fra en årlig ramme på finansloven på 1 mio. kr. Kommunen bidrager med yderligere 1 mio. kr. årligt til kystbeskyttelsesarbejderne. Arbejderne udføres af kommunen med tilskud fra staten vkdi. Kystbeskyttelse Blåvand Der er indgået ny aftale med Varde Kommune ultimo 2013 om kystbeskyttelsesarbejderne for årene ud fra en gennemsnitlig årlig ramme på finansloven på 2,4 mio. kr. Kommunen bidrager med yderligere 0,5 mio. kr. årligt til kystbeskyttelsesarbejderne. Indre kyster Delopgaven omfatter alt overvejende intern tid vedr. tekniske udtalelser og forespørgsler vedr. de indre kyster, hvor KDI har en væsentlig rådgivende funktion især overfor kommunerne. Kystudviklingsprojekter samt Kysttekniske undersøgelser og rådgivning i øvrigt En meget væsentlig forudsætning for udførelsen af flere af KDIs opgaver er, at der til stadighed sker en faglig udvikling i den kysttekniske viden. KDI har over adskillige år gennemført kysttekniske udviklingsprojekter og undersøgelser med henblik på at tilvejebringe større viden om kystens fysiske forhold, metoder til kystbeskyttelse mv. KDI bruger disse projekter dels internt i forbindelse med opgaveløsningen, dels som en væsentlig vidensbase for rådgivningen overfor det politiske system, kommuner, erhvervsliv og borgere i Danmark. Kystbeskyttelsesloven Administrationen af Kystbeskyttelsesloven er en meget væsentlig del af KDIs myndighedsarbejde. I 2012 er ressourceforbruget påvirket af implementeringen af Kysbeskyttelsesstrategien. Kyststrategier KDI har i 2013 gennemført den 3. Kystkonference med deltagelse af ca. 150 fagfolk fra ind- og udland. Konferencen, som afholdes hvert andet år, blev en stor succes. Emner som eksempelvis klimatilpasning, risikohåndtering, forvaltning og planlægning i kystzonen var blot lidt af indholdet i de mange spændende oplæg og debatter. Slusebetjening i Hvide Sande og Thorsminde Opgaven med betjening af sluserne i Hvide Sande og Thorsminde blev i 2013 slået sammen hos slusevagten i Hvide Sande. Dette, sammen med virkningen af Effektiv administration, har medført et fald i årsværksforbruget fra 2012 til Oprensning i og ved Esbjerg Havn Langt den største enkeltopgave vedr. oprensning ligger i og ved Esbjerg Havn, hvor staten vkdi er forpligtet til at oprense Grådyb samt indsejling og havnebassiner. Opgaverne er til dels blevet udført af KDIs eget oprensningsfartøj. Der har i 2013 været stor aktivitet på opgaven. Især i januar måned, er der blevet arbejdet særdeles hårdt på at udnytte en kortvarig forlængelse af tilladelse til at anvende de gamle tørrefelter til deponi af forurenet sediment fra havnebassinerne. Oprensning i øvrige indsejlinger, bassiner og sejlløb Opgaven med oprensning i øvrige indsejlinger, bassiner og sejlløb omfatter primært indsejlingerne ved Hvide Sande og Thorsminde, samt ved Hanstholm og Thyborøn Kanal. Herudover oprenses en række mindre sejlløb i gennemsejlingsfarvande. Oprensningerne i Hvide Sande og Thorsminde blev i 2013 udført af KDIs egne oprensningsfartøjer. Opgaven blev i 2013 præget af en længere periode i foråret med meget lidt oprensning ved vestkysthavnene grundet lang periode med stille vejr. Herudover blev opgaven påvirket af stormen Bodil i december. Øvrige havne- og trafikanlæg KDI har i 2013 haft ansvaret for en række øvrige havne- og trafikanlæg. Dette omfatter hovedsageligt yderværkerne ved de tidligere statshavne, Rømødæmningen, Vorupør Læmole og færgelejerne i Bøjden og Fynshav. Herudover arbejdes kontinuerligt med vedligeholdelsesplaner for værkerne. Der har i 2013 været arbejdet en del mere med disse vedligeholdelsesplaner, særligt vedr. yderværkerne ved Hanstholm, hvor der er igangsat en større tilstandsanalyse. Havnepakke II KDI har i 2012 administreret tilskud og udført anlægsarbejder vedr. Havnepakke II. De resterende projekter, hvortil der er afgivet tilsagn, afsluttes i Søterritoriet (Kystbeskyttelseslovens 16a) Administrationen af statens højhedsret over søterritoriet er en stadig større og mere væsentlig opgave for KDI. Opgaven omfatter bl.a. planlægning på søterritoriet, hvor medarbejdere fra KDI har deltaget meget aktivt på EU-niveau. Stormflodsberedskaberne KDI har ansvaret for to stormflodsberedskaber Det syd- og Sønderjyske Stormflodsberedskab og Stormflodsberedskabet for Vestkysten. Stormrådet finansierer opgaverne for de to beredskaber via dels en fast årlig betaling, dels en variable betaling såfremt der har været indført beredskabsgrader. Den samlede betaling fra Stormrådet udgjorde for 2013 ca. 2,9 mio. kr. Aftalen om Stormrådets betaling til de to beredskaber skal evalueres i Minerydning Skallingen Opgaven er afsluttet i Området er dermed frigivet iht. Ottawakonventionen.

10 8 Beretning Målrapportering I det efterfølgende rapporteres på KDIs målopfyldelse iht. målsætninger og resultatkrav i resultatkontrakten for Der kommenteres endvidere på udvalgte strategisk vigtige resultatmål samt ikke opfyldte resultatmål. Tabel 4. Årets resultatopfyldelse Mål 2.1. Rådgivning Resultatkrav - effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI gennemfører alle dele af plantrin 2 på vanddistriktsniveau med angivelse af den faktiske oversvømmelsesfare og den beregnede risiko for oversvømmelse. Plantrin 2 skal være gennemført og gjort tilgængelig på KDIs hjemmeside senest 22. december Kortlægningen af oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen foreligger som endeligt udkast for alle 10 risikoområder. Kortlægningen blev offentliggjort på den 22. december Nærmere beskrivelse under Udvalgte strategisk vigtige resultatmål Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Kortlægning af sandforekomster er opstartet i 2012 med nedsættelse af tværsektoriel arbejdsgruppe og afsluttes i Senest 1. december 2013 er der udarbejdet en kortlægning af sandforekomster egnet til sandfodring på de indre kyster. Kortlægning og afrapporteringen er afsluttet henholdsvis den 18. november og 29. november Kortlægningen viser forekomster af sand der, med udgangspunkt i eksisterende indvindingsområder, kan anvendes til fodring, samt en oversigt over potentielle fremtidige ressourcer. Kortlægningen indeholder endvidere vurdering af fremtidigt fodringsbehov med angivelse af strækninger, hvor sandfodring i fremtiden vil være at foretrække som kystbeskyttelse, samt af strækninger, hvor bypass fodringer vil bidrage positivt til kystudviklingen Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Erosionsatlasset er tilgængelig på KDIs hjemmeside senest 22. december Erosionsatlasset blev offentliggjort på den 19. december Erosionsatlasset er et screeningsværktøj, som grundejere, kommuner, rådgivere og andre kan bruge til at screene en kyst for, hvorvidt den er en erosionskyst og i hvilken grad. Det er meget tilfredsstillende, at atlasset nu kan benyttes til planlægning. Mål 2.2. Kyster Resultatkrav - effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Evalueringen i 2013 viser for den samlede Fællesaftalestrækning, at målsætningerne er opfyldt. Evalueringen i statusrapporten fra december 2013 viser, at kysten i gennemsnit er rykket frem. Nærmere beskrivelse under Udvalgte strategisk vigtige resultatmål Resultatkrav - effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Økonomisk niveau for nye 5-årige fællesaftaler er besluttet medio 2013 med henblik på forhandling af aftaler med kommunerne efter sommerferien Nye 5-årige fællesaftaler er underskrevet efteråret KDI har fået mandat, og bevillingen er indarbejdet på FL2014 i andet kvartal Samtlige aftaler er godkendte i de respektive byråd og aftalerne underskrevet. Nærmere beskrivelse under Udvalgte strategisk vigtige resultatmål. Mål 2.3. Havne og infrastruktur Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Senest 1. september 2013 er afholdelse af 2. offentlighedsfase omkring VVM-redegørelse, lokalplan og kommuneplantillæg for Måde Havnedeponi påbegyndt. 2. offentlighedsfase er påbegyndt den 1. juli offentlighedsfase blev afsluttet den 6. september, hvilket er meget tilfredsstillende. Mål 2.4. Søterritoriet Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2013 er under 13 uger. Der er i alt truffet 202 afgørelser i 2013 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 12,1 uger. Det er tilfredsstillende, at sagsbehandlingstiden i 2013 fortsat opfylder resultatkravet på trods af vakante stillinger i Myndigheds-afdelingen Resultatkrav kvalitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI fremsender inden 30. april 2013 dokumentation til Transportministeriets departement for kvalitetssikringsprocedurer for sagsområder, hvor KDI træffer myndighedsafgørelser. Kvalitetssikringsprocedurer er indsendt til departementet den 27. marts I 2014 foretages en ny undersøgelse af processen ved myndighedsafgørelser. Emnerne vil være: Vejledning fra KDI, myndighedernes samarbejde, kommunikation og forståelighed og forventninger til sagsbehandlingstiden.

11 Beretning Resultatkrav kvalitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger I 2013 afsluttes implementering af handleplanerne for sagsbehandling. Der rapporteres til Transportministeriets departement om forløbet senest 10. december Der udarbejdes spørgeskemaer til fornyede undersøgelser i Afrapportering er indsendt til departementet den 9.december Nærmere beskrivelse under Udvalgte strategisk vigtige resultatmål Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI udarbejder redegørelse indeholdende administrationsgrundlag for søterritoriet, som fremsendes til Transportministeriets departement senest 1. maj Administrationsgrundlag fremsendt den 30. april Parallelt med den aftalte Kystanalyse, gennemføres i en analyse vedr. anvendelse af søterritoriet, herunder særligt vedr. EU-kommissionens forslag til direktiv om maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning. Mål 2.5. Maritim sikring Resultatkrav effekt Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI behandler inden for en periode på 6 uger indkomne ansøgninger fra nye havne eller ændringer i forhold til allerede godkendte havne. Der er i alt truffet 231 afgørelser med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 33 dage, svarende til 4,7 uger pr. sag. Sagsbehandlingstiden i 2012 var 5 uger. Det er tilfredsstillende, at der er realiseret et yderligere fald i sagsbehandlingstiden i Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Det i arbejdsgruppen besluttede kommissorium, der handler om implementering af EU-reglerne, skal fremsendes til Transportministeriets departement senest 30. april Det af arbejdsgruppen godkendte kommissorium er fremsendt til departementet den 30. januar Nærmere beskrivelse under Udvalgte strategisk vigtige resultatmål. Mål 2.7. Koncernfælles mål a Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDI s ministerbetjeningssager skal have en rettidighed på 95 pct. Departementet har modtaget 100 ud af 102 ministerbetjeningssager rettidigt, svarende til 98,0 %. Det er tilfredsstillende, at KDI opfylder resultatkravet b Resultatkrav kvalitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger KDIs ministerbetjeningssager skal have en skønnet anvendelighed på 95 %. Departementet har vurderet at 97 ud af 102 ministerbetjeningssager er anvendelige, svarende til 95,1 %. Det har væsentlig betydning, at der er kvalitet i ministerbetjeningen, og det er derfor meget tilfredsstillende, at målet er opfyldt Resultatkrav kvalitet Årsstatus: Målet er ikke opfyldt Bemærkninger Forskellen mellem det endelige regnskab og årsprognosen afgivet ved 3. kvartal skal overholde den grønne indikatorgrænse (maksimal afvigelse på 1 % ved merforbrug og 2 % ved mindreforbrug). Årets samlede resultat for KDIs to driftsbevillinger viser et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. sammenholdt med prognosen afgivet ved 3. kvartal, svarende til en afvigelse på 4,1 %. Nærmere beskrivelse under Ikke opfyldte resultatmål Resultatkrav aktivitet Årsstatus: Målet er opfyldt Bemærkninger Handlingsplanen, herunder den indeholdte milepælsplan, udarbejdet i forbindelse med kontrakten, skal implementeres. Handlingsplanens punkter for 2013 er gennemført til tiden. ( Handlings- og milepælsplan for klimaudfordringer og Servicedeklaration for tilgængeligheden af infrastrukturen i relation til klimaforandringerne ). De indeholdte milepæle har fulgt handlingsplanen. Der er foretaget modelopsætning og modellering af havbundsændringer for hele det danske Vadehav i 2012 og Udover selvstændig offentliggørelse af resultaterne, vil materialet indgå i det videre trilaterale samarbejde omkring Vadehavets udvikling. Der er endvidere foretaget modellering i ASMITA for Lister Dyb Tidevandsområde, som er afrapporteret december Resultatkontrakten for 2013 og dens målsætninger og resultatkrav understøtter i væsentlig grad KDIs mission og visioner. Målopfyldelsen i 2013 ligger på et væsentligt højere niveau end for 2012, hvilket er meget tilfredsstillende. Det er især tilfredsstillende, at alle strategisk vigtige resultatmål er opfyldt. KDI har opfyldt 93,8 % af resultatkravene for Tallet er fordelt med 100 % opfyldelse på de KDI-specifikke resultatkrav og 75 % på de koncernfælles resultatkrav. Øget fokus på milepæle og opfølgninger hen over året vurderes at være medvirkende til den øgede målopfyldelse. På de efterfølgende sider beskrives udvalgte strategisk vigtige mål samt ikke opfyldte mål.

12 10 Beretning Udvalgte strategisk vigtige resultatmål Oversvømmelsesdirektivet EU s oversvømmelsesdirektiv skal mindske de negative konsekvenser af oversvømmelser i EU landene ved at udarbejde risikostyringsplaner, der fokuserer på forebyggelse, sikring og beredskab. Direktivet sigter mod potentielle fremtidige oversvømmelser af national betydning, og er blevet til på baggrund af en række voldsomme oversvømmelseshændelser i Centraleuropa Implementering sker i tre plantrin, hvoraf 1. plantrin omfatter vurdering og udpegning af risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig. Herefter skal der i andet plantrin ( ) udarbejdes en detaljeret fare- og risikokortlægning i de udpegede områder. I tredje plantrin ( ) skal kommunerne, som er omfattet af udpegningen, udarbejde risikostyringsplaner med udgangspunkt i kortlægningen under andet plantrin. I Danmark varetages implementeringen i samarbejde mellem Miljøministeriet (Naturstyrelsen), Transportministeriet og KDI. Gennem dette samarbejde er der udarbejdet et forslag til udpegning af danske risikoområder. Forslaget er udarbejdet dels på baggrund af en screening af den potentielle oversvømmelsesrisiko i hele landet og dels på baggrund af en høring hos kommunerne. Naturstyrelsen og KDI har i forbindelse med direktivets 1. plantrin den 22. december 2011 udpeget følgende 10 risikoområder: Holstebro, Randers Fjord, Juelsminde, Vejle, Aabenraa, Fredericia, Odense Fjord, Køge Bugt, Korsør og Nakskov. Direktivets 2. plantrin omfatter udarbejdelsen af kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse for de udpegede 10 risikoområder. Kortene bygger på en risikoanalyse, som blev gennemført i alle udpegede områder og som analyserer mere detaljeret, hvordan en oversvømmelse vil forløbe, samt hvilke konsekvenser dette vil have. Analysen af oversvømmelsesrisikoen er gennemført for i alt 6 scenarier, hvoraf 3 scenarier refererer til forholdene, som de er i dag og 3 scenarier defineret som klimascenarier og inkluderer dermed effekt af klimaændring i analysen af oversvømmelsesrisikoen. I henhold til konsekvenserne af en oversvømmelse, stiller direktivet krav om en række oplysninger, som f.eks. oversvømmelsesgraden, vanddybde og strømhastighed, såvel som antal berørte indbyggere, arter af økonomisk aktivitet i området, beskyttede naturområder og berørt kulturarv. Analyseresultaterne er efterfølgende afbildet på kort i en passende skala og offentliggjort den 22. december Analyseresultater og kort for oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen er udleveret til alle berørte kommuner den 30. september 2013 og er offentliggjort ved hjælp af en Internet-baseret GIS-løsning den 22. december Analyseresultaterne og kortene kan findes på Miljøministeriets miljøgis-portal: dk?profile=oversvoem. Det er meget tilfredsstillende, at risikoanalysen for alle 10 risikoområder er blevet gennemført indenfor tidsfristen i positiv samspil med Naturstyrelsen Kystbeskyttelse Lodbjerg-Nymindegab I december 2013 udsendtes rapporten Vestkysten 2013 Statusrapport, hvori der foretages en evaluering af målopfyldelsen på strækningen Lodbjerg - Nymindegab for hele aftaleperioden Den godt 110 km lange kyststrækning mellem Lodbjerg og Nymindegab er på næsten hele strækningen en tilbagerykningskyst. Uden en årlig kystbeskyttelsesindsats ville kysten på en strækning nord for Thorsminde rykke tilbage med 6-8 m om året, mens tilbagerykningen ville ligge på 1-4 m om året på størstedelen af den øvrige strækning. Denne kendsgerning udgør den ene udfordring på strækningen. Den anden udfordring på strækningen er risikoen for oversvømmelse under storm af de store lavtliggende områder i baglandet, da barrieren i form af klitter og sanddiger mellem Vesterhavet og disse områder er forholdsvis smal. I forhold til de nævnte udfordringer på strækningen er der inden for fællesaftalen opstillet en målsætning for kystudviklingen i aftaleperioden. Målsætningen for kysttilbagerykningen er vist på figur 1. Med gråt er vist den årlige kysttilbagerykning uden en årlig kystbeskyttelsesindsats, og med blåt er målsætningen for den maksimale Agger Tange Harboøre Tange Vrist - Ferring Bovbj. Klint Trans - Thorsminde Thorsminde - Husby Klitplantage Husby Klitplantage - Søndervig Ndr. Holmsland Tange Sdr. Holmsland Tange Porskær Flade Sø Agger Tange, Nord Agger Tange, Syd Thyborøn Harboøre Tange, Nord Harboøre Tange, Syd Langerhuse Vrist Vejlby Ferring Dige Ferring Bovbjerg Trans Fjaltring Mærsk Ndr. Thorsminde Tange, Nord Ndr. Thorsminde Tange, Syd Thorsminde, Syd Fjand Husby Klitplantage Husby Klit, Nord Bækbygård Krogen Søndervig Klegod Nr. Lyngvig Sdr. Lyngvig Årgab Havrvig Skodbjerge Gl. Bjerregård Nymindegab Målsætning Fremrykning Tilbagerykning mår Beregnet årlig kysttilbagerykning uden fodring Målsætning for maksimal årlig tilbagerykning Strækning uden målsætning Figur 1 Målsætning for perioden Thyborøn Limfjorden Thorsminde Nissum Fjord Søndervig Hvide Sande Ringkøbing Fjord 0 5 km

13 Beretning 11 kysttilbagerykning vist. Man ser, at på store strækninger er målsætningen standsning af kysttilbagerykningen. Det fremgår også, at målsætningen på to strækninger kun er en reduktion af den naturlige tilbagerykning. Med turkis farve er vist strækninger, hvor det ikke er nødvendigt at begrænse kysttilbagerykningen. Udover at standse eller reducere kysttilbagerykningen er det en sideordnet målsætning at opretholde en tilstrækkelig høj sikkerhed mod gennembrud af klit eller dige, så de lave områder i baglandet ikke oversvømmes. Sikkerhedskravet til højvandsbarrieren er, at den på hele strækningen skal kunne klare en storm, der i gennemsnit optræder med 100 års mellemrum. Ud for Thyborøn er kravet dog, at den skal kunne klare en års storm. Målsætningen på strækningen er søgt opfyldt ved anvendelse af kystfodring. Der er i perioden kystfodret med ca. 2,1 mio. m³ om året. 51 % af denne mængde har været strandfodring, medens resten er pumpet ud på revlen eller inden for revletruget, hvor det er muligt. Resultatet af fodringsindsatsen fremgår også af figur 2. På grund af især de naturlige variationer i kystudviklingen langs kysten, er fem år for kort en periode at bedømme kystudviklingen på. Derfor er perioden anvendt. For alle de 24 delstrækninger med en målsætning giver det vægtede gennemsnit af den faktiske kystudvikling i forhold til målsætningen en kystfremrykning på 0,3 mår i perioden Det er 3 m i perioden og et udtryk for, at kystens tilstand generelt er forbedret. Hvis man ser på de 24 delstrækninger enkeltvis, gælder, at målsætningen opfyldes på de 14, og for 6 af disse er der tale om en betydelig overopfyldelse. På 10 delstrækninger med en målsætning opfyldes målsætningen således ikke. På 3 af disse strækninger er der dog kun tale om en meget lille underopfyldelse. På ingen af strækningerne med manglende målopfyldelse er tilbagerykningen imidlertid kritisk for strækningen. Det kunne naturligvis ønskes, at overopfyldelsen på nogle delstækninger havde været mindre, og at der i stedet havde været målopfyldelse på alle delstrækninger. Med den førnævnte variation på langs i den naturlige kystudvikling må variationen i målopfyldelsen fra delstrækning til delstrækning accepteres. Beskyttelsen mod havets gennembrud til baglandet udgøres ud for Thyborøn af et asfaltdige. På den øvrige del af aftalestrækningen består beskyttelsen af en klit eller et sanddige, der på en stor del af strækningen er afdækket med betonblokke på vestsiden. Vurderingen af om klit og sanddige har den fornødne bredde er sket på grundlag af laserscanning af strækningen i 2010 og 2012 samt to årlige besigtigelser af hele strækningen. Agger Tange Harboøre Tange Vrist - Ferring Bovbj. Klint Trans - Thorsminde Thorsminde - Husby Klitplantage Husby Klitplantage - Søndervig Ndr. Holmsland Tange Sdr. Holmsland Tange Målsætning og årlig tilbagerykning Fremrykning Tilbagerykning mår Porskær Flade Sø Agger Tange, Nord Agger Tange, Syd Thyborøn Harboøre Tange, Nord Harboøre Tange, Syd Langerhuse Vrist Vejlby Ferring Dige Ferring Bovbjerg Trans Fjaltring Mærsk Ndr. Thorsminde Tange, Nord Ndr. Thorsminde Tange, Syd Thorsminde, Syd Fjand Husby Klitplantage Husby Klit, Nord Bækbygård Krogen Søndervig Klegod Nr. Lyngvig Sdr. Lyngvig Årgab Havrvig Skodbjerge Gl. Bjerregård Nymindegab Beregnet årlig kysttilbagerykning uden fodring Målsætning for maksimal årlig tilbagerykning Strækning uden målsætning Årlig tilbagerykning Thyborøn Limfjorden Thorsminde Nissum Fjord Søndervig Hvide Sande Figur 2 Målsætning og årlig tilbagerykning i perioden Ringkøbing Fjord 0 5 km Bredden af højvandsbarrieren har i løbet af aftaleperioden været i underkanten af det krævede på Harboøre Tange og ved Krogen nord for Søndervig. På baggrund af en betydelig strandfodring på strækningerne er barrierebredden ved slutningen af 2013 kommet over det krævede. Højvandssikkerheden på hele aftalestrækningen er således ved udgangen af aftaleperioden i overensstemmelse med målsætningen.

14 12 Beretning Indgåelse af nye 5 årige fællesaftaler om kystbeskyttelse Sikkerhed for infrastrukturen og tryghed for befolkningen på den jyske vestkyst er en af KDIs vigtige opgaver. Siden 1981 har der været indgået fællesaftaler med lokale kommuner om kystbeskyttelse, hvor staten er økonomisk engageret. Det være sig det nordlige omkring Skagen, området ved Lønstrup og den længere strækning Lodbjerg- Nymindegab. Senest blev der også i 2011 indgået aftale om Blåvandområdet. Arbejderne udbydes og gennemføres af KDI for så vidt angår Lodbjerg-Nymindegab og Blåvand, mens udbud for Lønstrup og Skagen foretages af kommunerne i samarbejde med KDI. De seneste aftaler sluttede med udgangen af I løbet af 2013 er der derfor opnået økonomisk fundament, hjemmel til aftaleindgåelse samt forhandlet med samtlige kommuner. Det er strategisk vigtigt for kystbeskyttelsen i områderne, at der skabes en fælles forståelse mellem stat og kommunerne om indsatsen. KDI har indgået aftaler for perioden med samtlige kommuner. De enkelte aftaler har dels en økonomisk ramme dels en målsætning om indsatsen og metodeanvendelse. De enkelte aftaler skitseres kort i efterfølgende. Strækningen er 110 km lang og den mest udsatte del af vestkysten. Den væsentligste indsats udføres med sandfodring, der supplerer skråningsbeskyttelse og høfderbølgebrydere. Figuren viser målsætningen for aftaleperioden indenfor aftalt økonomisk ramme. Figuren viser også hvilken tilbagerykning, der ville ske, såfremt man ikke udfører kystbeskyttelse. For den nye aftaleperiode er der årligt på finansloven afsat gennemsnitligt 85,5 mio. kr. Hertil kommer de kommunale bidrag med 10,3 mio. kr., hvorved den samlede årlige økonomiske ramme udgør 95,8 mio. kr. Det bemærkes, at der på finansloven for 2014 er fremrykket 15 mio. kr. fra 2017 for at give mulighed for større fleksibilitet i opgaveudførelsen ved det nye 5 årige udbud af fodrings- og oprensningsopgaverne i KDI. Skagen: Nordstrand Grenen Lodbjerg Nymindegab: Agger Tange Porskær Flade Sø Agger Tange, Nord Agger Tange, Syd Fællesaftale Fremrykning Tilbagerykning mår Skagen Havnen - Klitgården Damstederne Nordøst for Grå Fyr Grå Fyr Sydvest for Grå Fyr Sønderstrand Harboøre Tange Vrist - Ferring Bovbj. Klint Trans - Thorsminde Thorsminde - Husby Klitplantage Husby Klitplantage - Søndervig Ndr. Holmsland Tange Thyborøn Harboøre Tange, Nord Harboøre Tange, Syd Langerhuse Vrist Vejlby Ferring Dige Ferring Bovbjerg Trans Fjaltring Mærsk Ndr. Thorsminde Tange, Nord Ndr. Thorsminde Tange, Syd Thorsminde, Syd Fjand Husby Klitplantage Husby Klit, Nord Bækbygård Krogen Søndervig Klegod Nr. Lyngvig Sdr. Lyngvig Thyborøn Limfjorden Thorsminde Nissum Fjord Søndervig Hvide Sande Figur 4 Skagen På Skagens østkyst er indgået aftale mellem KDI og Frederikshavn Kommune om kystbeskyttelse på strækningen fra nord for Det Grå Fyr til Damstederne i syd. På dele af strækningen findes bølgebrydere og høfder. I de kommende fem år bliver der sandfodret på delstrækningerne fra Det Grå Fyr mod sydvest og havnen samt Klitgården, med en målsætning om ingen tilbagerykning. På grund af øgede anlægsomkostninger reduceres fodringen nordøst for Grå Fyr, og den standses helt ud for Damstederne. Vurderingen er, at der står mindst på spil på sidstnævnte delstrækning, da der ikke er nogen beboelse. På Sønderstrand nordøst for havnen, er der i forvejen naturlig fremrykning på grund af havnen, så her kystbeskyttes ikke. For den nye aftaleperiode er der årligt på finanslovenen afsat 1,1 mio. kr. Hertil kommer det kommunale bidrag med 1,1 mio. kr., hvorved den samlede årlige økonomiske ramme udgør 2,2 mio. kr. Sdr. Holmsland Tange Årgab Havrvig Skodbjerge Gl. Bjerregård Ringkøbing Fjord Nymindegab 0 5 km Beregnet årlig kysttilbagerykning uden fodring Målsætning for maksimal årlig tilbagerykning Strækning uden målsætning Figur 3 Målsætning for perioden

15 Beretning 13 Lønstrup: I aftale mellem KDI og Hjørring Kommune skal en ca. 1.1 km skrænt og kyst ud for Lønstrup beskyttes mod havet for at sikre bagvedliggende bebyggelse i Lønstrup. Det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg med skråningsbeskyttelse og bølgebrydere fra 1982 beskyttes med sandfodring, så stranden foran skråningsbeskyttelsen opretholdes, og udhuling foran bølgebryderne forhindres. Der vil i gennemsnit blive sandfodret med m³ om året over de næste fem år. For den nye aftaleperiode er der årligt på finanslovenen afsat 1,0 mio. kr. Hertil kommer det kommunale bidrag med 1,0 mio. kr., hvorved den samlede årlige økonomiske ramme udgør 2,0 mio. kr. Ishuset Ishuset - Høfde 1 Målsætning Fremrykning Tilbagerykning mår Høfde 1 Ishuset Høfde 2 Høfde 3 Høfde 1 - Høfde 6 Høfde 4 Høfde 5 Oles dige Oksby dige Høfde 6 Høfde 7 Høfde 8 Høfde 6 - Høfde 10a Lønstrup Høfde 9 Høfde 10 Høfde 10a m Beregnet årlig kysttilbagerykning uden fodring Målsætning for maksimal årlig tilbagerykning Figur 6 Blåvand Figur 5 Lønstrup Kystbeskyttelse med sandfodring virker På erosionskyster, hvor bølger og kraftige strømme forårsager en sandtransport og sandtab, eroderes kyst, strand og evt. klitter, hvis der ikke gøres noget. Erfaringen har vist, at sandfodring er effektiv kystbeskyttelse, da sandfodring kompenserer kysten for sandtabet. Fodringssandet udgør en buffer, så det fremtidige sandtab sker i fodringssandet og ikke i strand eller klitter. Dermed kan kystprofilet stabiliseres og give den sikkerhed, Folketinget prioriterer økonomisk, og godkender bevilling på finansloven. Blåvand: For en ca. 6 km lang strækning ved Blåvand er der indgået aftale med Varde Kommune og KDI om kystbeskyttelse. Strækningen er en erosionskyst, og den naturlige kysttilbagerykning er ½-2 mår, men en enkelt storm kan dog erodere væsentligt mere af kysten. I aftalen ønskes den nuværende kystlinje bibeholdt og den eksisterende sikkerhed for Blåvand by opretholdt på strækningen fra høfde 1 til 6. Fra høfde 6 til 10a, er målet at halvere den naturlige tilbagerykning og fra Ishuset og til høfde 1 accepteres en naturlig tilbagerykning, da denne strækning har mere at stå imod med. Kystbeskyttelsen består primært af sandfodring, men eksisterende høfder vedligeholdes og klitterne beplantes med hjelme for at dæmpe sandflugt. For den nye aftaleperiode er der på finansloven i gennemsnit årligt afsat 2,4 mio. kr. Hertil kommer det kommunale bidrag med 0,5 mio. kr., hvorved den samlede årlige økonomiske ramme i gennemsnit udgør 2,9 mio. kr. Sandfodring er en fleksibel og aktiv kystbeskyttelsesmetode i modsætning til tidligere tiders beskyttelse med høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse, som er hårde og passive metoder Implementering af handlingsplanerne vedr. forbedring af sagsbehandlingen KDI har over årene arbejdet målrettet på at forbedre sagsbehandlingen på myndighedsområdet, herunder administrationen og forvaltningen af Kystbeskyttelsesloven, Havneloven, Statens højhedsret over søterritoriet mv. Det meget omfattende arbejde har i 2013 resulteret i en afrapportering til Transportministeriet om forløbet inkl. implementeringen af de tiltag, som handlingsplanerne har beskrevet. Afrapporteringen er tilsendt departementet den 9. december 2013, hvorved resultatkravet er opfyldt. Forbedring af sagsbehandlingen har været et meget stort projekt for afdelingen for Myndighed og Jura i KDI. Baggrunden for projektet har været et nyt koncept for arbejdet med kvalitet og brugertilfredshed, som blev udarbejdet i Det nye koncept omfatter en tre-årig cyklus startende med en brugerundersøgelse, herefter udarbejdelse og implementering af handlingsplaner og afsluttende afrapportering.

16 14 Beretning Den første cyklus er hermed afsluttet med udgangen af 2013, og på baggrund heraf udarbejdes spørgeskemaer til fornyede undersøgelser i På baggrund af besvarelserne i brugerundersøgelsen i 2011, blev indsatsen efter handleplanen opsummeret således: 1. Udvikling og optimering af ansøgningsskemaerne og vejledningerne hertil. 2. Forbedring af mulighederne for at søge elektronisk via hjemmesiden. 3. Udvikling og indførelse af standardprocedurer for sagsbehandlingen. 4. Udvikling og forbedring af standardtekster. 5. Bedre orientering af borgerne undervejs i et sagsbehandlingsforløb. 6. Fokus på god service. Handleplanen for undersøgelsen har fokuseret på udvikling af en række værktøjer, som kan sikre bedre og hurtigere sagsoplysning. Der har været arbejdet med beskrivelse af sagsbehandlingsprocedurer og udvikling af en lang række standardtekster, som kan understøtte ensartethed i sagsbehandling og afgørelser. Dette kan medvirke til at sikre en hurtigere sagsbehandling, fordi sagsbehandlerne kan tage udgangspunkt i standardskrivelser og således ikke skal formulere al kommunikation fra bunden. Kort sagt kan sagsbehandleren bruge energien på at vurdere de særlige forhold, som kendetegner den enkelte sag. Undersøgelsen fra 2011 viste, at sagsbehandlingstiden har meget stor betydning for de, som ansøger KDI om tilladelse kystbeskyttelse, anlæg på søterritoriet m.v. Det samme viser de henvendelser, som KDI modtager fra ansøgere i løbet af behandlingen af en ansøgning. Sagsbehandlingstiden har været et element, som gerne skulle få en positiv udvikling som resultat af den gennemførte handleplan. KDI er bekendt med, at flere kommuner, bl.a. Lemvig Kommune, har arbejdet med at reducere sagsbehandlingstiden på sagsområder, som på en række punkter er sammenlignelige med KDIs sagsbehandling. Derfor har KDI besluttet, at den undersøgelse, der som led i en ny treårs cyklus skal gennemføres i 2014, skal have som formål at indhente oplysninger fra 3-4 kommuner om deres indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Resultatet skal sammenlignes med KDI, og på baggrund heraf skal det vurderes, om og hvordan kommunernes erfaringer kan anvendes i KDI med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingstiden Anbefaling til ministeren vedr. Maritim sikring Da reglerne om maritim sikring af havnefaciliteter og havne oprindeligt blev indskrevet i dansk lovgivning i 2004, var det forudsat, at reglerne skulle evalueres. Dette skulle ske sammmen med de berørte brancher, når der var høstet tilstrækkelig erfaring med reglernes anvendelse. Branchen, herunder havne og havnevirksomheder, efterlyste derfor et forum for denne evaluering. På den baggrund blev der i efteråret 2012 nedsat en arbejdsgruppe bestående af relevante brancheinteressenter og med KDI for borden- den. Arbejdsgruppen skulle herefter evaluere implementeringen af de danske regler for maritim sikring af havnefaciliteter og havne. Arbejdsgruppen skal iflg. sit kommissorium: Evaluere den danske implementering af reglerne om maritim sikring af havnefaciliteter og havne. Identificere hvilke konkrete udfordringer branchen ser i de nuværende danske regler om maritim sikring af havnefaciliteter og havne. Identificere eventuelle områder, hvor det kan være muligt at finde bedre og billigere løsninger inden for de nuværende danske regler uden at gå på kompromis med de internationale krav på området. Undersøge hvordan reglerne administreres i andre europæiske lande, og om det er muligt at hente inspiration fra disses erfaringer. Kortlægge sammenhængen mellem danske, EU- og øvrige internationale regler på området med henblik på at skabe overblik over eventuelle forskelle. Hvis der under arbejdet påvises behov for at se på andre emner relateret til de oven for nævnte opgaver, kan arbejdsgruppen beslutte, enten gennem nedsættelse af undergrupper eller selv, at inddrage disse i sit arbejde. Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet sit arbejde, men en rapport med arbejdsgruppens vurderinger skal jf. arbejdsgruppens kommissorium afleveres til transportministeren senest i juni Der kan derfor på nuværende tidspunkt ikke siges noget konkret om arbejdsgruppens anbefalinger. Fra reglernes implementering frem til nedsættelsen af arbejdsgruppen har såvel branche som myndigheder oparbejdet erfaring med reglerne om maritim sikring af havnefaciliteter og havne, som kan danne baggrund for en fyldestgørende evaluering af reglerne. Formålet med arbejdsgruppen er således at evaluere den danske implementering af reglerne om maritim sikring af havnefaciliteter og havne, særligt med henblik på at vurdere, om de danske regler indeholder strengere krav, end hvad der fremgår af EU-regler. Som et vigtigt led i arbejdsgruppens evaluering af reglerne er den danske administration derfor blevet sammenlignet med administrationen i Nederlandene, Irland og Norge. Disse lande skal alle leve op til de samme internationale regler som Danmark. Den foreløbige konklusion på denne sammenligning viser, at forskellene landene imellem er relativt små. De overordnede rammer administreres grundlæggende på sammenlignelige vilkår, og forskellene består hovedsageligt i lokalt betingede forhold, som geografiske forhold eller administrativ struktur. Et tema i arbejdsgruppen har været et ønske om udarbejdelse af en costbenefit-analyse af maritim sikring af havnefaciliteter og havne i Danmark. Det er for tidligt at sige noget nærmere om de eventuelle rammer for eller elementer i en sådan analyse. Generelt har der dog været enighed om, at en analyse under de rigtige forudsætninger, kan være hensigtsmæssig til at belyse de økonomiske konsekvenser af maritim sikring på havneområdet.

17 Beretning 15 Ikke opfyldte resultatmål Økonomisk prognosesikkerhed KDI har i 2013 realiseret et samlet mindreforbrug i forhold til prognose afgivet ved 3. kvartals udgang på 4 mio. kr. svarende til 4,1 % på de to driftsbevillinger og Langt hovedparten af mindreforbruget er realiseret på Oprensninger i indsejlinger, bassiner og sejlløb, hvor der er forbrugt 59,3 mio. kr. mod forventet i prognosen 62,4 mio. kr., svarende til en afvigelse på 3,1 mio. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at der i KDIs grundbudget samt alle prognoser for 2013 har været budgetteret med forbrug af 4,4 mio. kr. ud over bevilling og videreførelse primo på , Redegørelse om reservationer og videreførelser Tabel 5a. Reservation, Opgave (mio. kr.) Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning , Almindelig virksomhed Vederlagsfri overdragelse af bygninger og arealer i Agger (jf. Akt 43 af ) ,4 0,4 0, Laserscanning af Sjællands nordkyst ,2 0,2 0, Total 0,6 0,6 0,0 Tabel: 5b Videreførelse, Projektbevilling Rådighedspulje (mio. kr.) Videreførelse primo Årets bevilling (FL+TB) svarende til værdien af den udsvingsordning, som i de særlige bevillingsbestemmelser er tilknyttet hovedkontoen. Mindreforbruget, som stort set kan henføres til december måneds forbrug, vedrører alene oprensningssituationen efter de to storme i november og december, særligt Bodil den december. Opmålinger af vanddybderne kort efter Bodil viste, at indsejlingerne i Hvide Sande og Thorsminde samt Grådyb ved Esbjerg var fuldstændigt rensede for sand, hvilket er en helt unik situation efter en storm, der typisk vil tilføre en hel del sand til indsejlinger og sejlløb. Der blev derved ikke oprenset i en periode, hvor der erfaringsmæssigt ellers er ganske store oprensninger. Forbrug i året Bortfald Omdisp. i året Videreførelse ultimo Forventet afslutning Kystbeskyttelse Lodbjerg - Nymindegab 2,6 35,7 38,3 0,0 0, Kystbeskyttelse Skagen 1,0 1,1 2,1 0,0 0, Kystbeskyttelse Lønstrup 0,1 1,0 1,1 0,0 0, Minerydning ved Skallingen 7,7 0,0 0,0-7,7 0, Færgelejer Bøjden og Fynshav 4,5 0,0 2,0 0,0 2, Rådighedspulje 8,5 15,6 21,8 5,7 8,0 - Total 24,4 53,4 65,3-2,0 10,5 Projektbevillinger Med udgangen af 2013 er de fire kystbeskyttelsesaftaler ved Skagen, Lønstrup og Blåvand samt strækningen Lodbjerg Nymindegab afsluttet, og alle bevillinger er forbrugt som forudsat. Der er ultimo 2013 indgået nye 5 årige fællesaftaler for alle fire lokaliteter. Minerydningen ved Skallingen er afsluttet i 2012 med en uforbrugt bevilling (videreført fra tidligere år) på 17,7 mio. kr. Af dette beløb er bortfaldet 10 mio. kr. ved bevillingsafregning I 2013 er der omdisponeret 5,7 mio. kr. til projekt med fjernelse af bunkers fra anden verdenskrig på den jyske vestkyst. Den resterende videreførelse på 2 mio. kr. er bortfaldet med bevillingsafregningen Med udgangen af 2013 tilbagestår 2,5 mio. kr. vedr. nye færgelejer og lukning af de gamle færgelejer i Bøjden og Fynshav. For så vidt angår 2 mio. kr. heraf, er dette på FL2014 omdisponeret til kystbeskyttelsestilskud på Anholt. I henhold statens principper for selvforsikring forventes de resterende 0,5 mio. kr. omdisponeret til medfinansiering af en erstatningssag vedr. et havari i november Der er berammet retssag i december Rådighedspulje Der tilbagestår samlet 4,2 mio. kr. vedr. Kystbeskyttelsespulje til småøer. Beløbet videreføres til 2014, hvor 4 mio. kr. heraf, sammen med omdisponering af 2 mio. kr. fra projektbevillingen Bøjden Fynshav, udmøntes til kystbeskyttelsestilskud på Anholt. Desuden videreføres 1,0 mio. kr. vedr. oprensning af forurening ved den tidligere arbejdsplads ved Ferring, samt 0,5 mio. kr. vedr. tilskud til digeforstærkning. Endelig videreføres 2,6 mio. kr. vedr. rydning af bunkers på den jyske vestkyst. På den øvrige rådighedspulje er der realiseret en negativ videreførelse på ca. 0,3 mio. kr. vedr. de ordinære driftsog vedligeholdelsesarbejder på havne og ADI-værker, samt øvrige kystbeskyttelsesanlæg. Beløbet forventes inddækket via mindreforbrug af bevillingen på rådighedspuljen i Særligt vedr. tilskud til digeforstærkning, som KDI fik overført fra amterne ved kommunalreformen i 2007, bemærkes, at videreførelsen vil kunne dække tilskuddene i 2014 og 2015 med 0,2 mio.kr. årligt. Fra 2016 vil der skulle findes nye midler på finansloven. For så vidt angår projektet med fjernelse af bunkers på den jyske vestkyst bemærkes, at KDI finansierer opgaven med 5,7 mio. kr. og Naturstyrelsen medfinansierer opgaven op til 4 mio. kr. Herudover har de berørte kommuner på vestkysten bidraget med et beløb på kr. pr. bunker inden for deres område. Mellemværenderne med hhv. Naturstyrelsen og kommunerne er ved udgangen af 2013 ikke endeligt afregnet.

18 16 Beretning Forventninger til det kommende år Året 2014 startede med stort pres på opgaverne omkring eftervirkningerne efter stormen Bodil ultimo Kommuner, borgere m.v. rettede henvendelser til KDI ligesom vurderingerne til Stormrådet krævede stor indsats og opmærksomhed. I det hele taget forventes det, at året 2014 vil kræve en del ressourcer til møder, udtalelser samt henvendelser til ministeren og stor politisk opmærksomhed i forhold til kystbeskyttelse i Danmark. Vejrmæssige ændringer, klimaændringerne generelt skaber naturligt stor opmærksomhed omkring infrastrukturen og sikkerheden langs alle de danske kyster. Det er forventningen, at der fremadrettet vil være behov for anvendelse af flere ressourcer i KDI for at imødekomme ønskerne fra samfundet om rådgivning, udtalelser, møder m.v. Ultimo 2013 er det derfor aftalt med Transportministeriet, at der tilføres ekstra midler til kystanalyse m.v. I første kvartal 2014 skal der udarbejdes kommissorium for kystanalysen, som skal igangsættes snarest. Kystanalysen omfatter væsentlige områder, hvor det er vigtigt, at der arbejdes aktivt og kvalificeret i 2014 og kommende år. Denne opgave skal have stort ledelsesfokus i KDI, ligesom den løbende skal afstemmes med Miljøministeriets departement. Der skal snarest i forbindelse med godkendelse af kommissorium i departementet aftales nærmere om fremlæggelse og dialog om denne vigtige opgave, som samtidigt vil have stort fokus fra nok især kommuner i hele landet men også forventelig politisk opmærksomhed. Udover kystbeskyttelsen omfatter kystanalysen også udfordringerne omkring Vestlige Limfjord samt udviklingen og EU implementering af forventet EU-direktiv om søterritoriet. Det er væsentligt, at opgaverne ses i en sammenhæng. Primo 2014 skal det 5-årige fælles EU-udbud af fodring og oprensning udbydes med endeligt udbudsmateriale, og entreprenør skal vælges, så kontrakten kan træde i kraft 1. maj Det er vigtigt for opgaveløsningen, at fodringsopgaverne ved vestkysten kan igangsættes på det tidspunkt. Samtidig er det vigtigt for at løse oprensnings forpligtelserne, at ny entreprenør er valgt. Dette skyldes, at det i forbindelse med udbudsanalysen i 2013 er besluttet, at KDIs oprensningsenhed, som tidligere vandt opgaven med oprensning gennem kontrolbud, nu skal udfases. Medarbejderne skal virksomhedsoverdrages, og skibene afhændes. Udbuddet om analyse af deponering i Esbjerg er en opgave, der kræver fokuseret indsats fra KDI i både arbejdsgruppe og styregruppe. Februar 2014 træffes endelig beslutning om hvilken konsulentfirma, der skal vælges til opgaven. Ligeledes aftales med departementet, hvordan styregruppe og arbejdsgruppe sammensættes. I anledning af ressortændring vil det give synergi, at der også deltager medarbejdere fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen i arbejdet, så det fremmes bedst muligt set fra alle synspunkter. Analysen skal være færdig ultimo april Herefter vil arbejdet med projektering m.v. af den valgte løsning skulle fremmes. Implementering af oversvømmelsesdirektivet fortsættes, det er et resultatkrav, at der afholdes informationsmøder for kommunerne for at rådgive om de formelle og indholdsmæssige krav til plantrin 3 om udarbejdelsen af kommunale risikostyringsplaner. Samfundsmæssigt er det yderst vigtigt, at også kommunerne løfter deres del af opgaven. Derfor prioriterer KDI vejledning af kommunerne højt. Myndighedsarbejdet skal stadig udføres med både effektivitet i forhold til sagsbehandlingstider og samtidigt med stor kvalitet i afgørelsen af sagerne. Dette gælder såvel i forhold til kystbeskyttelse som på søterritoriet. Det skal i samspil med kystanalysen vurderes, hvorvidt der skal ske ændringer af kystbeskyttelsesloven og også særligt med hensyn til 16 om søterritoriet. KDI skal i h.t. resultatkontrakt 2014 fremlægge intern evaluering til drøftelse med departementet. Organisationsanalysen, som blev igangsat ultimo 2013 gav anledning til justering af organisation. Denne blev præsenteret for medarbejderne den 3. februar 2014 om morgenen. Umiddelbart efter indløb oplysningen om ressortændring, hvorved KDI og de fleste af opgaverne blev overflyttet til Miljøministeriet. Opgaver i relation til havneloven forbliver i Transportministeriet. En ressortændring kræver altid megen opmærksomhed og stor indsats, og der er såvel på overordnet ledelsesmæssig plan, som på mere praktisk plan mange ting, der skal afklares i de første måneder af Opstarten har været meget positiv og i god dialog og KDI forventer sig meget af tilhørsforholdet som direktorat under Miljøministeriet. I mange opgaver forventes der at kunne skabes gode synergieffekter. Nærmere drøftelser vil foregå hen over de næste måneder. Den nye organisering i KDI, som trådte i kraft 3. februar 2014 er først og fremmest skabt med udgangspunkt i opgaverne og strategierne herfor. Ledelsen består nu af direktøren, 2 afdelingschefer og administrationschefen. Tidligere var der 3 faglige afdelinger. Der er behov for yderligere effektivisering og helhedstænkning fra a-z i alle opgaver. Den nye organisering skal også medføre endnu mere projektorganisering og teamorganisering på tværs af KDI. Det er yderst vigtigt, at alle bidrager med hver deres kompetencer, hvor det giver mening. Det betyder, at de 2 faglige afdelinger og staben ubetinget skal fremme værdien dygtighed der kræver, at opgavens løsning ses i en helhed. Efter ressortændringen skal strategi, mission og visioner ændres i harmoni med Miljøministeriets strategiske tilgang. safslutningen for finansåret 2013 er i lighed med 2012 fremrykket for KDI, og kræver præcision for at få årsrapporten færdiggjort rettidigt. Her er der også opmærksomhed på, at det som følge af ressortændring vil være Miljøministeriet, der skal godkende, uanset resultatkontrakt 2013 er indgået med Transportministeriet. Projektet God økonomistyring forventes at fortsætte med nye krav, som skal imødekommes på kvalificeret vis. Resultatkontrakt 2014 skal gennemgås efter ressortændring og vil medføre nogle justeringer, idet havneområdet udgår. Dette forventes at ske marts bliver et spændende år for KDI. Som nyt direktorat under Miljøministeriet er der som nævnt mange forhold, der skal afstemmes med departementet. Overdragelse af opgaver, som skal forblive i Transportministeriet vil kræve en indsats, så dette sker på en sådan måde, at samfundet mærker ressortændringen mindst muligt. KDI vil tilgå dette med positiv indstilling og dialog. Samlet set vil ændringen kræve stor ressourcemæssig indsats sammen med andre meget vigtige opgaver, analyser m.v. som skal gennemføres i Forventningen er, at 2014 bliver et spændende men også krævende år for KDI. Det er stadig meget vigtigt for ledelsen i KDI, at det forbliver at være en attraktiv arbejdsplads i Lemvig, som kan fastholde og tiltrække de nødvendige kompetencer til kvalificerede løsninger af opgaverne. KDI har i forhold til størrelsen en kompleks opgavevaretagelse, som samtidig er spændende at være en del af. Det kræver et stadigt fokus på udvikling af opgaveløsningen. Samlet set stilles der store forventninger og krav til ledelsen og medarbejderne i KDI på alle niveauer. Det er vigtigt, at den nye organisering og samspillet med Miljøministeriet bringes til at fungere optimalt. Det er forventningen, at det vil ske i 2014.

19 17 Anvendt regnskabspraksis KDIs årsregnskab for 2013 er i lighed med tidligere år udarbejdet efter statens almindelige regnskabsregler og principper, jf. sbekendtgørelsen og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Udgangspunktet for regnskabsføringen er anvendelse af SKS standardkonti, der internt i KDI er udbygget med en dimensionskontoplan, der er implementeret i Navision, IndFak og RejsUd. I KDIs egen Navision løsning anvendes endvidere købsordre med disponeringsregnskab. mtid anvendes til tidsregistrering. KDIs omkostningsfordelingsmodel baserer sig i princippet på en ABC-model (Activity Based Costing). Med udgangspunkt i allokeret tidsforbrug på de enkelte hoved- og delopgaver, fordeles indirekte omkostninger som hovedregel på baggrund af dette tidsforbrug. Dette objektive kriterium, vurderes som den bedste costdriver. et vurderes til at give et retvisende billede af aktiver, passiver, den finansielle status og årets resultat pr. 31. december Der er ikke anvendt dispensationer fra Finansministeriets regler i forbindelse med åbnings- og ultimobalancen. et er aflagt i henhold til 39 i Finansministeriets bekendtgørelse af 27. januar 2011 samt Moderniseringsstyrelsens øvrige retningslinjer. KDI har overholdt de gældende disponeringsregler for likviditetsordningen. Tabel 6. Resultatopgørelse , og (omkostningsbaseret) Resultatopgørelse kr FL FL FL 2014 Note Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling Reserveret af indeværende års bevillinger 600 Anvendt af tidligere års reserverede bevilling Indtægtsført bevilling i alt Salg af varer og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Vareforbrug af lagre 6 92 Forbrugsomkostninger Husleje Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Andre personaleomkostninger Pension Lønrefusion Personaleomkostninger i alt Afskrivninger Nedskrivninger Andre ordinære driftsomkostninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Årets resultat

20 18 Tabel 7. Resultatdisponering og (omkostningsbaseret) kr Disponeret til bortfald 0 0 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) 0 0 Disponeret til udbyttet til statskassen 0 0 Disponeret til overført overskud Årets resultat på og udgør samlet et underskud på 1,6 mio. kr., der disponeres til overført overskud. Det overførte overskud udgør herefter i alt 0,0 mio. kr. ultimo regnskabsåret Tabel 8. Balance , og (omkostningsbaseret) Aktiver kr Passiver kr Note Anlægsaktiver Note Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital Færdiggjorte udviklingsprojekter Overført overskud Koncessioner, patenter, licenser mv Egenkapital i alt Udviklingsprojekter under udførelse Immaterielle anlægsaktiver i alt Hensatte forpligtelser Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer, bygninger og havne Gæld Transportmateriel Langfristede gældsposter Produktionsanlæg og maskiner FF4 Langfristet gæld Inventar og IT udstyr Langfristet gæld i alt Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Statsforskrivning Kortfristede gældsposter Finansielle anlægsaktiver i alt Leverandører af varer og tjenesteydelser Anlægsaktiver i alt Anden kortfristet gæld Omsætningsaktiver Skyldige feriepenge Varebeholdninger Reserveret bevilling Tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser 20 0 Likvide beholdninger Kortfristet gæld i alt FF5 Uforrentet konto FF7 Finansieringskonto Gæld i alt Andre likvider Likvide beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver i alt Tabel 9. Egenkapitalforklaring , og (omkostningsbaseret) kr Startkapital primo Startkapital ultimo Overført overskud primo Overført fra årets resultat Overført overskud ultimo Egenkapital ultimo Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto (mio. kr.) Lønsumsloft jf. FL 40,6 Lønsumsloft inkl. TBaktstykker 40,4 Lønforbrug under lønsumsloft 39,1 Difference (mindreforbrug) 1,3 Akkumuleret opsparing ultimo ,5 Akkumuleret opsparing ultimo ,8 Tabel 10. Udnyttelse af låneramme Mio. kr Langfristet gæld FF4 80,4 Låneramme 116,3 Udnyttelsesgrad 69,1

Resultatkontrakt 2014-2017

Resultatkontrakt 2014-2017 mellem Kystdirektoratet og Miljøministeriets departement Indhold 1. Kystdirektoratets strategiske grundlag... 1 1.0 Indledning... 1 1.1 Mission og vision... 1 1.2 Strategiske indsatsområder... 1 1.3 Sammenhæng

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets

Læs mere

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e

Å r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 F o r M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Beretning 4 1.1. Præsentation af virksomheden 4 1.2. Årets faglige resultater

Læs mere

Årsrapport for regnskabsåret 2014

Årsrapport for regnskabsåret 2014 Årsrapport for regnskabsåret 2014 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk

Læs mere

Finansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015

Finansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015 Finansielt regnskab 2014 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af Klima- Energi-, og 4 Bygningsministeriets

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 371 Offentligt Projektbeskrivelse Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten Skodbjerge/Søndervig Vestkysten kan sikres mere Effektivt og Miljøvenligt med SIC metoden

Læs mere

Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner

Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner Januar 2014 Indhold Forord 4 1 Indledning 5 1.1 Årsrapportens formål 5 1.2 Regelsæt 5 1.3 Dispensation 6 1.4 Aflevering og ressortdepartementernes

Læs mere

Årsrapport 2013. Forsvarsministeriets Interne Revision. Marts 2014 s Interne Revision

Årsrapport 2013. Forsvarsministeriets Interne Revision. Marts 2014 s Interne Revision Forsvarsministeriets Interne Revision Marts 2014 s Interne Revision Marts 2013 A. PÅTEGNING... 2 B. BERETNING... 3 PRÆSENTATION AF FORSVARSMINISTERIETS INTERNE REVISION... 3 VIRKSOMHEDENS OMFANG... 3 ÅRETS

Læs mere

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner Vejledning om årsrapport for statslige institutioner November 2014 Indhold Forord 3 1 Indledning 4 1.1 Regelsæt 4 1.2 Dispensation 5 1.3 Aflevering og ressortdepartementernes ansvar 5 1.4 Årsrapportens

Læs mere

SIC Skagen Innovations Center

SIC Skagen Innovations Center SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Phone 45 98445713 Mail: sic@shore.dk. Folketingets Ombudsmand. Gammeltorv 22. 1457 København K. Skagen d. 15 juni 2014 Our ref.

Læs mere

Årsrapport 2013. Nordsøenheden

Årsrapport 2013. Nordsøenheden Årsrapport 2013 Nordsøenheden 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning 3 2. Beretning 5 2.1. Præsentation 6 2.2. Virksomhedens omfang 7 2.3. Årets faglige resultater 7 2.4. Årets økonomiske resultat 9 2.4.1.

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen 1 Høfderne ved Gl. Skagen ligger generelt passive inde på stranden efter stranden blev trykudlignet igen efter en periode hvor rørene var rykket op. SIC Skagen Innovations

Læs mere

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2011 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/20

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2011 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/20 Årsrapport 2011 INDHOLD 1. Beretning... 3 1.1 Præsentation af virksomheden... 3 1.2 Årets faglige resultater... 4 1.3 Årets økonomiske resultat... 5 1.4 Opgaver og ressourcer... 6 1.5 Administrerede udgifter

Læs mere

- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede

- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede Kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporten 2014 - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 16. januar 2015 Version 1.03 25. februar 2015. (I

Læs mere

Orienteringsmøde om årsafslutning 2014

Orienteringsmøde om årsafslutning 2014 Orienteringsmøde om årsafslutning 2014 13. November 2014 november 2014 1 DAGSORDEN 1. Velkomst + evalueringen af årsafslutning 2013 - Erik Hammer 2. Tidsplan for årsafslutningen 2014 - Søren Ring Hansen

Læs mere

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Årsrapport 2014 Forsvarsministeriets Interne Revision. Marts 2015

Årsrapport 2014 Forsvarsministeriets Interne Revision. Marts 2015 H Årsrapport 2014 Forsvarsministeriets Interne Revision Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PÅTEGNING 1 2 BERETNING 2 PRÆSENTATION AF FORSVARSMINISTERIETS INTERNE REVISION 2 VIRKSOMHEDENS OMFANG 2 ÅRETS FAGLIGE

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Militærnægteradministrationens årsrapport for 2009

Militærnægteradministrationens årsrapport for 2009 Militærnægteradministrationens årsrapport for 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Beretning... 1 1.1. Præsentation af Militærnægteradministrationen (MNA)... 1 1.2. Årets faglige resultater... 2 1.3. Årets økonomiske

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for 9 måneder 2009 Faaborg, den 29. oktober 2009 Selskabsmeddelelse nr. 15/2009 Bestyrelsen og direktionen har behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl Personligt Børsgade 4 1215 København K. Skagen d.

Læs mere

Nyt paradigme for årsrapporter m.v.

Nyt paradigme for årsrapporter m.v. Nyt paradigme for årsrapporter m.v. v/jakob Vittendorff Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Agenda Det formelle grundlag Arbejdet med paradigme og vejledning Ændringer i årsrapporten

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 138 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 138 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 138 Offentligt Skatteministeriet Gade 28 Marts 27 17146815 Nicolai Eigtveds 142 København K CVR-nr. 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Beretning... 4 3.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Rapport om revisionen ved Akademiraadet. Juli 2008

Rapport om revisionen ved Akademiraadet. Juli 2008 Rapport om revisionen ved Akademiraadet Juli 2008 RAPPORT OM REVISIONEN VED AKADEMIRAADET 1 Udvidet gennemgang af Akademiraadets årsrapport for 2007 i juni 2008 Kontor: D7 J.nr.: 2008-5648-8 Tilfredsstillende

Læs mere

Nordsøenhedens årsrapport 2006

Nordsøenhedens årsrapport 2006 Nordsøenhedens årsrapport 2006 1. Beretning... 3 1.1. Præsentation... 3 1.2 Nordsøenhedens mission og vision... 3 1.3 Årets resultat... 4 1.4 Faglige resultater i 2006... 4 1.5 Forventninger til det kommende

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Sag nr. 04.18.00-P20-1-15 26-01-2015 Side 1. Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Borgmester bød alle velkommen til informationsmøde

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat. Årsrapport 2014 for. Kirkeministeriet

Notat. Årsrapport 2014 for. Kirkeministeriet Årsrapport 2014 for Kirkeministeriet Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Påtegning af det samlede regnskab... 3 2.1 Fremlæggelse... 3 2.2 Påtegning... 3 3 Beretning... 4 3.1 Kirkeministeriet...

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk TIDSPLAN OG RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET 09-09-2014 Sagsnr. 710-2014-34548 Cpr.-/CVR-nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon...

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon... Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 203 of 4 09/04/3 22.3 . Indledning Finansministeriets mission Finansministeriets vision Strategiske pejlemærker for Moderniseringsstyrelsens arbejde 2 2 of

Læs mere

Årsrapport 2014. Spillemyndigheden

Årsrapport 2014. Spillemyndigheden 2014 Spillemyndigheden Årsrapport 17. marts 2015 Årsrapport 2014 Kapitel 1 2 Indhold 1 Påtegning af det samlede regnskab... 3 2 Oversigt over tabeller, noter og bilag... 4 3 Beretning... 5 3.1 Præsentation

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende

Resultatkontrakt. Vedrørende Resultatkontrakt Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Thorsminde med afsæt i fiskeri og turisme 17. juni 2010-26. september 2013 Journalnummer: 1-33-76-23-12-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé September 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1 Indledning........................................................................4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Årsrapport Marts 2015

Årsrapport Marts 2015 Årsrapport Marts 2015 Side 2 af 62 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af virksomheden 4 2.1.1 Mission og vision 4 2.1.2 Opgaver 5 2.1.3 Hovedkonti 5 2.2 Virksomhedens

Læs mere

Referat af møde den 19. november 2014 i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens. 24. februar 2015 Sags nr.: 027.94M.271. Deltagere:

Referat af møde den 19. november 2014 i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens. 24. februar 2015 Sags nr.: 027.94M.271. Deltagere: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Referat af møde den 19. november 2014 i Kvalitets-

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Faaborg, den 21. april 2009 Selskabsmeddelelse nr. 05/2009 Delårsrapport for 1. kvartal 2009 Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til departementerne m.fl. Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative procedurer... 2 2.1. Afslutning

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Andelsboligforeningen Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2008/2009. (4.

Andelsboligforeningen Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2008/2009. (4. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup Årsrapport for 2008/2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2009 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere