Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Transkript

1 Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

2 Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen: Forståelse for læsning Hjernen og læsning. Akademisk forlag (2012) i hvilken der er en fyldig bibliografi

3 A bridge too far Adfærd Pædagogik Fag Psykologi Biologi Hjerneforskning Observationer Undervisning

4 Brobygningens enheder Willingham & Lloyd ( 2007)

5 Pædagogisk neurovidenskab Forener viden fra det humanistiske område: Psykologi, antropologi, pædagogik - med viden fra Det naturvidenskabelige område: Biologi, Neuroscience Det har været svært at finde: Den 3. vej, for pædagoger er da humanister?

6 Videnskabsteori Konstruktivisme: The Social Construction of Reality Viden er socialt konstrueret Kognitionisme: Viden er mentale repræsentationer, styret af biologien

7 Kritik af biologisk tilgang til erkendelse Reduktionisme Determinisme Irrelevans Modargument: The Blank Slate (Steven Pinker)

8 Opløsning af dualismen Dualisme = Brain/Mind De to kulturer og den 3. vej Tanker kan påvirke hjernen Beskrivelsen af det menneskelig genom viser at der ikke findes en biologisk determinisme. Arv og miljø (Nature/Nurture) påvirker løbende (epigenetisk) gensidigt hinanden

9 Hjerne og læring Generelle spørgsmål Hvordan spiller arv og miljø sammen? Hvordan udvikles hjernen og kulturen sammen fylogenetisk og ontogenetisk? Hvilken indflydelse har hjernens udvikling på sprog- og læsetilegnelsen? Hvordan ændrer læring ( af sprog og læsning) hjernen?

10 Hjernens logik Hjernen er plastisk Hjernen er accidential Hjernen er konkret Hjernen er adaptiv (præemption) Principper for modning og læring Hjernen er funktion. Use it or loose it Fire together, wire together. Priming

11 Biologi: Epigenetisk paradigme c Rammer for læsning Hjernens plasticitet Sprog: Talesprog Dansk som modersmål c DSA Kultur: Andre modersmål Læsefremmede kulturer Education at a Glance 2011 c Moderne subkulturer X-factor Læsning: Hvad er læsning Viden om c læsning Forståelse for læsning Undervisning: Viden om læsning Læserundervisning c (hvad) Læsemetodik (hvordan) Læsetest Social Baggrund: c Boglig baggrund Ikke boglig baggrund

12 Neurovidenskabelige principper for læsning Plasticitet. Hjernen er ikke født til at kunne læse, men læsning bygger på hjernens evne til recycling og plasticitet Automatisering. Ved træning kan processer gøres automatiske og ubevidste Specialisering. Dele af hjernen kan lære nye specialfunktioner

13 Hjernens læsekredsløb

14 Hjernens læsekredsløb og læseprocessen. Hvad er et neuralt kredsløb? Grupper af neuroner der fyrer samtidig og udløser aktivitet i efterfølgende grupper Et kredsløb kan fordeles over store dele af hjernen ( + hvid substans) Hver gruppe af neuroner kan indgå i forskellige kredsløb Man kan tale om tidlig og sen aktivitet i et kredsløb

15 Læsning og kredsløb Nye færdigheder læres bottom up hvis ikke de er medfødte Når færdigheder er lært kan de genaktiveres top-down ( fx forestille sig noget) fra LTM Mange færdigheder består i en kombination af bottom up top down aktiviteter. Fx mønstergenkendelse. Tovejs aktivitet Der er forskel på begynder ekspert- læser

16 Faser i læsekredsløbet Opmærksomhed Øjnene Visuel Cortex Det visuelle ordformsområde Kobling til det auditive sprogkredsløb Syntaktiske og prosodiske områder Semantiske og pragmatiske områder Artikulatoriske områder TALESPROG

17 Tilegnelse af talesprog Læring ved imitation Læring ved tilknytningspersoner Motherese Læring ved elektroniske medier Læring ved dansk artikulation Tosproget sprogtilegnelse

18 Hjernens plasticitet og talesprog Plasticitet betyder at hjernen påvirkes af omgivelserne og af undervisning Sensitive perioder for hørelse, syn og sprog Universel sprogudvikling ift. plasticitet: 1 3 måneder: Skelner lydforskelle i sprog 6 måned: Vokaler i modersmål 10 måned: Sprogspecifik produktion af lyde 11 måned: Konsonanter i modersmål (op), i andre sprog (fald) 12 måned. Første ord produceres

19 Fonologi Frem til 7 måneder skelner børn mellem alle universelt forekommende fonologiske kontraster ( fx /p/ vs. /k/) i alle sprog, Sproglig verdensborger Derefter stiger følsomheden for fonologiske kontraster der optræder i modersmålet og falder for andre sprog Korreleres med fx senere ordforråd

20

21

22

23

24 Anatomiske forskelle Temporallapperne er præget af en udtalt strukturel asymmetri der kan udgøre det anatomiske grundlag for specialiseringen af venstre og højre temporallap for henholdsvis sproglige og musiske funktioner (Disse anatomiske forskelle ses også hos døve).

25 Kritiske perioder for hørelse og syn Kritiske eller sensitive perioder, eller.. Lyd: Prosodisk processering inden fødslen Frederieci: 4m. + Kühl 6m. Græder på modersmålet Implantant inden 6 7 år: Kritisk periode Syn: Ej før fødslen Blindhed: Kritisk periode ca. 6 år. Operation for skelen

26 Forholdet mellem senso- og motorik Reception før produktion Hvis ikke læring er medfødt Sensorisk- motoriske kredsløb Læsning er bottom op da det ikke er medfødt Fx er bogstav - kendskab ikke medfødt Man kan ikke skrive før man kan læse, hvis man opfatter begreberne symmetriske

27 Myelinisering af sprogområder Wernickes område modnes tidligere end Brocas område Sprogreceptionen er på plads tidligere end sprogproduktionen Foster kan fx høre prosodiske træk fra modersmålet uden at kunne give lyd fra sig

28 Kühls undersøgelser Se Kuhls forelæsning om børns tilegnelse af vokallyde som ex på statistisk læring Skema for sprogudvikling det første år

29 Dansk talesprog: Artikulation Tværlingvistiske undersøgelser Antal vokaler /vokallyde Antal tryksvage lyde i stavelser/ord Talehastighed Artikulation Dansk talehastighed Tid for ordtilegnelse

30 Fonetiske egenskaber ved dansk Ekstremt mange vokallyde (22) Høj talehastighed Dårlig artikulation Lav segmentabilitet Meget langsom tilegnelse af ordforråd Center for børnsprog/sdu

31 Syn og hørelse Forståelsen af den præcise kobling af de to sansemodaliteter er vanskelig: For: Når man lærer talesprog, bruger man synet Når man lærer at læse, bruger man hørelsen Læseundervisningens historie fremviser mange (delvist misvisende) teorier og metoder om dette forhold

32 Hjernens læsekredsløb

33

34

35

36 Konklusion Den normale læseudvikling kan beskrives ved det neurale læsekredsløb Denne beskrivelse kan bruges til at vurdere kvaliteten af forskellige læsemetoder og læsetest Årsager til en unormal læseudvikling forårsages af en lang række vanskeligheder forskellige steder i det neurale læsekredsløb. Tidlige vanskeligheder kompromitterer resten af kredsløbet.