FREDAG DEN 21. SEPTEMBER 2012 TEMA-MAGASIN EFTERSKOLE. Så meget koster efterskolen Bedre plads på de populære skoler REEVASSER REE

Transkript

1 FDAG DN 21. PTMB 2012 TMA-MAGAIN FTKOL Ordblinde lærer at læse på efterskole Landets 21 efterskoler for ordblinde opnår så gode resultater, at det nu er blevet et forskningsprojekt. å meget koster efterskolen Bedre plads på de populære skoler VA MPPLN N FO OM OLTA LA A ALIZA FLL KT T PNTT ITT GI I N NOVV LA N MMBB LGA GN NN OB BA A OU UI INVV T UI T I DIMA G GN VOLV V TTAT AJUTT T BL ITTN ID D BATÎÎ DATA MAAK PLIA DII G G DATIIaNg PA MIND ND LATT Y g HANT er T f pthink ro K jsvivi s BIQU U I P P T T ONN N I e nd VABL AG G A TO O POND D O NO NOVI I u f m N LINA N P I MA D N DU O a ULT T PUTA ONDUI I V V PON ND GUL FII ULTIIN ITT MPO OT T MOVV PO OA A PT T IH H TÆTT PÅ VDN - TÆT PÅ DIG LV ejsby uropæiske fterskole Læs mere på s. 7

2 24 FTKOL fterskoler hjælper ordblinde FDAG DN 21. PTMB 2012 Det kan føles som ren kluddermutter at læse bare en simpel tekst, hvis man er ordblind. På landets 21 særlige efterskoler for ordblinde har man dog fundet en løsning og hjælper hvert år en stor gruppe unge videre til en ungdomsuddannelse. Foto: Thomas Borberg fterskoler hjælper ordblinde til at læse bedre Mens mange ordblinde oplever, at de ikke modtager den rette støtte og hjælp i folkeskolen, tyder alting på, at netop et ophold på efterskole kan hjælpe til en bedre læseforståelse. n af dem er 14-årige Lasse Hjernø, der får hjælp af en ipod til sine lektier. Nu bliver der forsket i, hvad efterskolerne gør rigtigt. KATN ØTGAAD specialmagasiner@jp.dk efterskolerne lykkes med i forhold til de unge med læsevanskeligheder. Vejen til at vise denne sandhed er en række interview med både tidligere og nuværende efterskoleelever, som kan fortælle, hvad det er, de oplever både i folkeskolen, efterskolen og efterfølgende. t halvt år inde i forskningsprojektet sidder forskerne nu på en bunke data og viden, som den forskningsansvarlige på projektet, Niels- Henrik Møller fra enter for Ungdomsforskning, udtrykker det.»vi har allerede nu foretaget en pokkers masse interview med et hav af elever både fra sidste års årgange og helt tilbage til 10 år siden, og der er nogle historier, der går igen stort set hver eneste gang,«fortæller Niels-Henrik Møller.»Vi hører mange, der siger, at de læste på et niveau som en elev et sted mellem 1. og 3. klasse, da de forlod folkeskolen. Flere kunne ikke engang skrive deres eget navn. Men efter et år eller to på efterskole gik de selv samme elever til For ordblinde kan en ganske normal skoledag være en kamp mod overmagten. tort set samtlige fag i skolen kræver, at man kan læse - og når den evne ligger fjernt fra det naturlige, bliver en gennemsnitlig skoledag hurtigt meget, meget lang. Blandingen af mange andre elever med forskellige behov, få timers specialundervisning og en følelse af at være klassens langsomme læser, rammer de unge både på det faglige niveau og det personlige.»mange af de elever, vi får, har følt sig alene og dumme i deres klasse, selv om de alle er normalt begavede unge,«siger Jens Østergaard, der er forstander på Nislevgård fterskole en af landets 21 efterskoler kun for ordblinde. På de 21 skoler har man i nogle år fokuseret specifikt på at lære de unge at klare deres læsevanskeligheder på bedste måde. Det betyder bl.a., at hver klasse maksimalt består af otte elever og ofte endnu færre. Alle har de samme udfordringer, og der er åben snak om, hvad det vil sige at være ordblind.»det er det bedste ved mit job, at se de unge komme her og rette ryggen og få troen på sig selv tilbage. Hos os er de ikke altid den eneste, der skal til specialundervisning eller må forlade klassen,«siger Jens Østergaard. kal bevise effekten af efterskolerne Netop efterskolernes meget ihærdige og fokuserede arbejde med at hjælpe de ordblinde elever videre har vist sig at give pote. I nogle år har det været en offentlig hemmelighed, at netop efterskolerne for ordblinde har en særlig evne til at få de unge videre i deres uddannelsesforløb og holde en gruppe unge, der ellers har tendens til at falde ud af arbejdsmarkedet, inde i varmen. Men beviset for, at der er denne sammenhæng mellem de specielle ordblinde-efterskoler og de gode resultater, er aldrig blevet ført. Derfor blev et nyt forskningsprojekt sat i værk i foråret. Målet er at belyse, hvad Fortsættes,,Det er det bedste ved mit job, at se de unge komme her og rette ryggen og få troen på sig selv tilbage. Jens Østergaard forstander på Nislevgård fterskole

3 26 FTKOL FDAG DN 21. PTMB 2012 Besøg os på fterskolernes Dag D. 30. september 2012 kl Fodbold Drenge- og pigefodbold Dans Håndbold Drenge- og pigehåndbold Kajak ykling Landevej og Mountainbike Atletik Vejle Idrætsefterskole - Ørnebjergvej 28 - DK-7100 vejle Tlf mail. kontor@vies.dk afgangseksamen på 9. klasses niveau eller højere og fik fine karakterer,«siger han. Noget andet end folkeskolen Hverken Niels-Henrik Møller eller Jens Østergaard ser noget behov for at kritisere folkeskolen, som de begge anser for både kompetencefremmende og fyldt med dygtige lærere. Men der er et klokkeklart modsætningsforhold mellem folkeskolens præmisser og den måde, de 21 danske efterskoler for ordblinde arbejder med de unges læsevanskeligheder.»faktisk føler de fleste ordblinde sig godt behandlet i folkeskolen, og der er sjældent nogen, der står uden for fællesskabet i klassen. Men selv med denne baggrund har mange oplevet, at de ikke har fået den helt rette hjælp. Men man forstår godt, at lærerne i folkeskolen er tvungne til at prioritere, når de sidder der med 28 elever og 28 forskellige behov,«siger Niels Henrik-Møller og uddyber.»når de begynder på efterskolen oplever de pludselig, at de bliver mødt, hvor de er - og helt konkret oplever de at få ros. Men modsat folkeskolen får de nu ros for det, som de andre også kan. De oplever, at de sammenligner sig med andre i samme båd, og det er nyt for dem,«siger han. Netop de andre forhold og det, at alle på skolen starter på samme grundlag er ifølge Jens Østergaard en stor del af forklaringen på efterskolernes succes.»når eleverne begynder hos os, er vilkårene nogle helt andre. De er altid inddelt i små hold, der er længere timer til at nå det samme pensum og så benytter vi os af nogle tekniske værktøjer, som folkeskolerne ofte slet ikke har adgang til,«siger Jens Østergaard. Lærer at læse med ipod n af de elever, der for tiden nyder godt af ordblinde-efterskolernes mere fokuserede læseundervisning og tekniske hjælpemidler, er 14-årige Lasse Hjernø. om ordblind har han i årevis oplevet, hvordan bogstaverne slår knuder for ham. Men på Nislevgård fterskole har han fået hjælp. Både af læreren, men også fra den moderne teknik. Nærmere bestemt en ipod Touch. Med specielle programmer installeret bliver det, der for mange andre unge er et stykke luksuriøst legetøj, til en nærmest uundværlig del af hverdagen.»jeg bruger f.eks. Fortsættes De unge på Nislevgård fterskole bruger teknik til at hjælpe dem med læsebesværet. Foto: Nislevgård fterskole

4 FDAG DN 21. PTMB 2012 FTKOL 27 VLKOMMN TIL FTKOLN DAG ØNDAG DN 30. PTMB KL UF & JLAD NATU & FILUFTLIV MUIK & DAMA FOFATTLINJN FOFATTLINJN PÅ VNØ FTKOL Tænk at blive den nye J.K owling eller en dag at kunne skrive krimier som Jussi Adler-Olsen. Den drøm deler du med masser af andre unge. Og hvem ved, måske kan drømmen gå i opfyldelse? Undervisningen tager udgangspunkt i din skrivelyst. Du får nye teknikker og unik sparring af vores dygtige lærere plus mulighed for at møde etablerede forfattere, der giver tips og tricks fra egne skriveprocesser. koleforløbet bygges op om den proces, der skal til for at blive forfatter og ved skoleårets slutning udgiver alle elever hver sin bog. Inspirationen til din skriveproces har vi lige udenfor døren. fterskolen ligger midt i den mest fantastiske natur; smukke strande, et forunderligt dyreliv, forblæste enge og vindbøjede træer. Alt sammen indrammet af Limfjordens særlige lys, ro og mystik. Glamsbjerg fterskole - Indsigt og udsyn MUIK & DAMA Linjen giver dig mulighed for at afprøve dit talent i praksis. nten du kan lide at agere, spille musik, synge eller alting samtidig. Derudover henter linjen inspiration ved fl ere koncert- og teateroplevelser såvel inde, som ude af huset. UF & JLAD Linjen udfordrer dig i sejlads, windsurfing eller kitesurfing, uanset dit niveau. Altid med prof instruktion og et perfekt verdenshjørne at øve sig i. Året peaker bl.a. med en 5-dages sejltur og efterskolens egen event, Venø Water tars, hvor landets bedste surfere samles. NATU & FILUFTLIV Linjen byder på mange forskellige adventureoplevelser. Vi tager på ture hele året, og dine personlige og fysiske ressourcer udfordres på fl ere niveauer i skoven, på vandet samt med og uden udstyr. FOFATTLINJN Linjen er for dig, der går og drømmer om at udgive din egen bog. Du lærer nye teknikker, tips og tricks og får gode værktøjer til at udvikle din egen skriveproces fra både dygtige lærere og etablerede forfattere. LIVTIL FODBOLD DIGN MUIK Fællesskab: Plads til forskellighed, nærvær, medansvar, humor og holdninger. Boglige fag: Også fransk og super-engelsk. Gymnasieforberedende kurser. Lektiecafé. Linjer: Livsstil, design, billedkunst, tekstil, musik, fodbold og håndbold. Valgfag: Fx psykologi, guitarundervisning, boksning, beachvolley, løb, madlavning. ådan bor du: levhuse med 5 værelser og elever af begge køn. Bad til hvert værelse. Opholdsstue og minikøkken. Desuden: Ambitiøse lærere, udfordringer, positive oplevelser, aktiv fritid, lejrskoler og... e mere på Nørskovvej 8, Venø truer Tlf efterskolen@venoe-efterskole.dk

5 28 FTKOL fterskoler hjælper ordblinde FDAG DN 21. PTMB 2012 ipod en til at skrive. Hvis jeg skriver stil, så bruger jeg den, hvis jeg ikke kan et ord. å siger jeg tingene, og så staver den ordet for mig,«fortæller Lasse Hjernø, der tidligere måtte få hjælp af læreren eller sin mor, når det var lektietid. De syv elever i Lasse Hjernøs klasse, som er mellem 14 og 18 år, fik det nye elektroniske hjælpemiddel udleveret efter vinterferien, og de har alle taget hjælpen til sig, fortæller klassens lærer og initiativtageren til projektet med brug af ipod, ikke Torbjørg Nielsen.»Det primære er, hvordan elevernes lyst og motivation har ændret sig. Nogle af dem fortæller, at de aldrig før har glædet sig til at skulle have dansk før nu. amtidig betyder ipod en, at de ikke skiller sig ud, men bare ligner en ung som alle andre. De har bare nogle metoder og hjælpemidler, der gør en lidt svær hverdag lidt nemmere for dem,«forklarer ikke Torbjørg Nielsen. Lettere dagligdag Hun håber, at arbejdet med ipod giver eleverne nogle redskaber, de også kan tage med og bruge, når deres ophold på efterskolen er forbi.»jeg håber meget, at når eleverne har været hos os et år eller to, at de så kan bruge enten en ipod eller en smartphone til at hjælpe dem i hverdagen, så de ikke længere er så afhængige af at bede om hjælp fra andre, men i stedet kan selv.«for Lasse Hjernø er ipod en allerede blevet en del af hans hverdag, og han tænker ikke over, om han er i skole eller har fri. Teknikken kommer stadig frem.»jeg bruger den, hvis jeg skal have hjælp til noget. Hvis der er noget, jeg ikke kan læse, så prøver jeg at skrive det, og så kan den læse højt for mig, for eksempel skilte om, hvad der ligger hvor. Det er meget nemmere for mig bare lige at tage den op af lommen end at skulle til at spørge nogen om, hvad der står,«fortæller Lasse Hjernø. Teknik ingen sovepude Forstander Jens Østergaard er opmærksom på, at de tekniske hjælpemidler ikke skal blive en sovepude for de unge, der stadig gerne skal lære at læse med øjnene, som han udtrykker det. Men generelt ser han de tekniske muligheder i dag som en velsignelse, ikke et onde. Og ifølge Niels-Henrik Møller er netop de ordblinde faktisk ret gode til at arbejde hårdt for at opnå deres mål, simpelthen fordi de er vant til det.»vi har at gøre med meget ihærdige og flittige elever, som virkelig kæmper. Da de gik i folkeskole, læste de fleste ofte lektier, helt indtil de skulle i seng. å det er driftige unge, der er undervisningsparate. Mange af dem har også en klar bevidsthed om, at mor og far har betalt for at sende dem på efterskole for at lære at læse. å de lægger sig ekstra i selen for at præstere. Også fordi de kan se nogle store udfordringer forude, som de gerne vil kunne klare,«siger Niels-Henrik Møller. Nogle gange er dog selv de mest flittige elever ved at give op, og for mange ordblinde er praktiske fag ofte et sted at falde tilbage på, hvis ordene bliver for svære. Noget, der var en bedre mulighed tidligere, for i dag er kravene til selv praktiske uddannelser skærpet.»jeg oplever rimelig ofte elever, der siger: Jens, jeg gider ikke mere. Jeg skal alligevel bare

6 FDAG DN 21. PTMB 2012 fterskoler hjælper ordblinde FTKOL 29 For Lasse Hjernø betyder hjælpen fra en ipod, at han kan lave lektier hurtigere og dermed også får mere fritid. Foto: Nislevgård fterskole gå på teknisk skole. Der skal man ikke læse. å finder jeg en dags pensum fra teknisk skole frem. Det er på ca. 30 sider. Og mange af de unge kan godt læse 30 sider, men det kan tage dem en hel dag. Og så kan de selv hurtigt regne sig frem til, at det bliver en meget lang uddannelse, hvis de ikke kan læse, når de begynder på teknisk skole,«siger Jens Østergaard.»Og det er jo det, der er målet. At de kan forlade os og begynde på en ungdomsuddannelse bagefter,«siger han. For langt de fleste af eleverne er det netop, hvad forløbet på en efterskole for ordblinde ender med. Og selv om Niels-Henrik Møllers forskningsprojekt endnu ikke er færdigt, har han allerede en klar delkonklusion på plads.»for mig at se er der slet ingen tvivl om, at vi her har fat i en solstrålehistorie, og at efterskolerne kan noget helt specielt. Det, vi forsker i for tiden er, hvad det specielle er. Vi er tæt på at kunne sige det helt præcist og dermed sikre, at det ikke går tabt. Og måske også forfine evnerne endnu mere,«siger han. N å er Musiclass måske noget for dig. å er Artraft måske noget for dig å er Tecraft måske noget for dig å er Golf linjen måske noget for dig Kom og hør mere om skolen og vores linjer på fterskolernes Dag søndag den 30. september 2012 kl klasse Læs mere på: inkenæs fterskole ejrsvej Gråsten post@rinkenaes.dk