Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug"

Transkript

1 Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage til en stor produktion af græs under de givne produktionsforhold, og som efter ompløjning kan bidrage med kvælstof til den efterfølgende afgrøde. Uanset om det skal bruges til afgræsning eller slæt er målet 40 0 pct. kløver. Sædskifte Den bedste placering for udlæg af kløvergræs er efter kvælstofbrugende afgrøder som foderroer eller majs. På agerjord ved høj alternativ værdi anvendes 1 og 3årige græsarter i sædskifte. På jord med lav alternativ værdi anvendes "varig græs", dvs. 4 til årig eller permanent græs. Græs og kløvergræs virker sanerende på kornets sædskiftesygdomme. Flere skadedyr lægger æg i græs, hvorfor der kan optræde problemer med stankelben, løvsnudebiller, fritfluer, smelder m.fl. i en efterfølgende modtagelig afgrøde. Artsvalg De forskellige kløver og græsarter stiller forskellige krav til jordbund og klima. På almindelig agerjord er hvid og rødkløver samt alm. rajgræs de mest foretrukne arter. På tør jord kan de nævnte arter suppleres med hundegræs, rajsvingel, hybridrajgræs og rødsvingel. På våd jord kan der suppleres med alsikkekløver, engsvingel, timothe og alm. rapgræs. Blanding af græsser skal især ske med hensyn til varighed og jordbonitet. Blandinger med iblanding af hvidkløver bruges især af hensyn til foderoptagelse under afgræsning. På uvandet jord er det hensigtsmæssigt, at der også er rødkløver i græsblandingen. Blandinger med rødkløver bruges især til slæt og i mindre grad til afgræsning. Forslag til frøblandinger I blandinger til afgræsning tages hensyn til smag og til fordrageligheden over for kløver ved f.eks. at foretrække sildige typer af tetraploid alm. rajgræs. Skal blandingen bruges til slæt foretrækkes diploide sorter, der skrider tidligt og nogenlunde samtidigt. I tabel 1a og 1b ses en oversigt over de anbefalede frøblandinger. Blanding nr. Ø21, Ø22, Ø24, Ø26, Ø31 og Ø42 er de økologiske udgaver af standardblandingerne, og indeholder en stor andel af økologisk produceret frø. Blanding nr. Ø22 og Ø42 har til forskel fra de konventionelle blandinger en andel af bælgplanter på over 0 pct. og kan derfor også bruges på udtagne arealer. Jordbehandling Pløjning giver det bedste grundlag for etablering af græs og kløver. Pløjningen afsluttes med furejævning eller tromling for at bevare fugten og få jordoverfladen helt jævn og plan. Såtid og udlægsmetode Udlæg kan etableres med og uden dæksæd. Hvilken metode, der anvendes, afhænger af tidspunkt for etablering og arealet.

2 Dæksæd beskytter udlægget, men bliver dæksæden for kraftig, hindrer det lys og luft til udlægget. Det medfører, at udlægget bliver for svagt og meget følsomt for sol og tørke, når dæksæden fjernes. Det gælder specielt ved høst af helsæd. I tabel 2 ses en oversigt over udlægsmuligheder. Metoder der fortrinsvis anvendes på agerjord. Udlæg i vårbyg til modenhed: Udlæg i vårbyg til modenhed er normalt en sikker metode. Anvend korte og stråstive sorter af vårbyg. På lavbundsjord eller på arealer med et højt kvælstof indhold er kg vårbyg pr. ha tilstrækkelig. Udlæg i byg, byg/ærter eller ærtehelsæd: Udlæg i helsæd kan være en usikker metode, hvis det er for tørt umiddelbart før og i den periode hvor helsæden høstes. Er dæksæden for kraftig eller er der lejesæd, bliver det nye udlæg for svagt når der høstes helsæd og udlægget solskoldes og brændes let væk Derfor er det meget nødvendigt, at dæksæden såes med en lav udsædsmængde dvs. max kg vårbyg pr. ha af en kort og stråstiv sort. I byg/ærtehelsæd og specielt i ærtehelsæd skal man ensilere før afgrøden går i leje. Til byg/ærtehelsæd skal man af hensyn til foderværdien vælge ærtersorter med en kort stængel. Til ren ærtehelsæd kan man vælge en ærtesort med lidt længere stængel, hvilket ofte medfører, at der en større afgrødehøjde ved høst. Det vigtigste er dog, at ærterne ensileres inden der bliver lejesæd. Se vurderingen af de forskellige dæksædstypers egnethed som dæksæd for kløvergræs, tabel 2. Grønært som dæksæd: Udlæg i grønært er en ny metode, og som til ærtehelsæd vælges sorter med en kort stængel. Høsten kan ske umiddelbart efter 1. juli, hvis ærterne er begyndt at blomstre. På det tidspunkt er arealet berettiget til hastøtte, hvis de øvrige krav i orden. Grønært skal skårlægges først og derefter fortørre i 3 4 dage da tørstofprocenten er meget lav på skårlægningstidspunktet. Ensilering af grønært kan ske sammen med 2. slæt græs. Det relative tidlige høsttidspunkt giver en række fordele: ingen problemer med lejesæd, ingen problemer med skader af bladrandbiller på det nye kløverudlæg i begyndelsen af august, da kløverplanterne på det tidspunkt er så kraftige, at de ikke skades af bladrandbillerne, det tidlige høsttidspunkt medfører, at ukrudtet ikke er så forvedet, at der er sket en væsenlig forringelse af foderværdien, udbyttet af grønært er normalt mellem 3.00 og 4.00 FE pr. ha og foderværdien mellem 1. og 1. kg tørstof pr. FE. udlæg i grønært giver normalt et godt udlæg af kløver og græsproduktionen er høj i den efterfølgende periode, hvor produktionen falder i de øvrige græsmarker. der er en god eftervirkning til den efterfølgende græsproduktion. Udlæg i grønbyg: Udlæg i grønbyg er mindre egnet, da der ikke stilles kvælstof til rådighed for den efterfølgende afgrøde. I nogle sædskifter er det er fordel med en kvælstofforbrugende afgrøde, inden der kommer en ny kløvergræsmark. Udlæg i grønrug : Metoden er egnet på mineraljord, hvis der er kvælstof nok på bedriften. På humusjord med meget organisk materiale egner metoden sig ikke. Det spæde udlæg, der er sået omkring den 1. september fryser let op og bliver ødelagt gennem vinterperioden. Udbyttet af grønrugen er normalt mellem og 4.00 FE, hvis den er velgødet, og foderværdien er mellem 1.2 og 1. kg tørstof pr. FE. Grønrugen skal gødes kraftig med kvælstof for at blive til noget og derfor er metoden mindre interessant for økologer. Grønrug høstes tidligt ca.. maj og da er jorden ofte ret løs, så pas ekstra godt på ikke at lave køreskader på udlæget ved ensilering. Metoder der fortrinsvis anvendes på lavbundsjord: På lavbundsjord er der navnlig tre metoder, der kan anvendes. Udlæg i grønært: Metoden er særdeles velegnet. Ærter er en af de afgrøder, der godt kan tåle at blive sået ret sent. Høsttidspunktet er så tidligt og udlægget så kraftigt, at der let kan praktiseres en afgræsning sidst på sommeren og i efteråret. Udlæg uden dæksæd: Den anden metode er udlæg efter pløjning eller fræsning i juli. Udlægget såes efter en let harvning og tromling uden dæksæd eller først i august. Efter dette tidpunkt er det normalt for sent at etablere udlæg af kløver uden dæksæd. Metoden anvendes i mindre og mindre udstrækning.

3 Den tredje metode er isåning i de eksisterende græsmarker med en såmaskine specielt til græsfrø. Metoden er god, men desværre er der kun ganske få specialsåmaskiner som har slæbesko eller skiveskær og som kan lave et smalt snit i den eksisterende græsmark. Tidspunktet for såning af græs skal helst være meget tidlig eller evt. først i august. Dvs. at det skal være før det eksisterende græs begynder at vokse hurtigt og yde et voldsomt pres på det nye udlæg, eller så sent at den eksisterende græs produktion er lav. Der gødskes svagt med kvælstof eller slet ikke, for at det nye udlæg ikke skal få unødig konkurrence. Metoder til kuperet terræn eller lavbundsjord. Udlæg med dæksæd til afgræsning: På arealer hvor det ikke er muligt at gennemføre slæt på grund af de fysiske forhold eller der ikke er økonomi i at gennemføre slæt, kan man anvende grønhavre, som dæksæd til afgræsning. Metoden er særdeles velegnet på kuperet terræn og giver et godt udlæg. Efter jorden er blevet bearbejdet ved fræsning eller pløjning såes ca. 40 kg havre pr. ha. Derefter såes rigelig med græsfrø, dvs. kg pr. ha. Når havren er ca. cm høj, kan den første afgræsning påbegyndes. Den første afgræsning sker ved, at dyrene får hele arealet på en gang. Dyrene fjernes igen fra arealet efter at de har topbidt havren og før de begynder at træde arealet op (måske efter en dags afgræsning). Det kaldes også et rapt bid. Denne form for afgræsning gentages med jævne mellemrum indtil arealet kan bære de græssende dyr uden skader på udlægget. Havre har den store fordel frem for byg, at den ikke danner store buske som små juletræer, der er befængt med meldug. Udlæg i vintersæd Udlæg i vintersæd,. Er kun egnet på de lette jordtyper med lavere udbyttepotentiale. Såning skal udføres så tidligt som muligt, skærene strammes godt, og der sås om muligt uden forudgående jordbehandling, men i alle tilfælde i dybe skarpe riller. Hvis der gennemføres en let opharvning (strigling) før såning af udlæg, kan der med fordel afsluttes med en tromling. Udlæg i vintersæd, efterår, dvs. grønrug. Såning af kløverholdige blandinger i vintersæd kan normalt kun ske omkring 1. september. Det er en betingelse, at mængden af dæksæd reduceres til 1/31/2 af normalen, og at dæksæden høstes som grønkorn, se tabel 2. Hvis det sås tidligt f.eks. i august, kræver det, at man har får til at afgræsse det i efteråret. Såning af dæksæden Til dæksæden opharves den tromlede og pakkede jord så let som muligt, så der kan sikres en ensartet sådybde på 3 cm. Snarest efter såningen af korn tromles der før såning af udlægget. Såning af udlæg Udlæg af ital. rajgræs kan sås i blanding med dæksæden. Udlæg af kløvergræs sås separat straks efter dæksæden på en meget jævn og fast jord. Kløver, kløvergræs og de småfrøede græsarter fremspirer bedst fra ca. 1 cm sådybde. Ved såning af udlæg bør såretningen forskydes eller vinkles i forhold til dæksæden, således at udlægget kan få lys og luft. Rillesåning. Brug af efterharve eller andre former for dækning undlades, så alle såriller kan stå skarpt og urørt efter såmaskinen. En eventuel tromling bør vente, indtil udlægget er kommet godt op for ikke at genere det nye udlæg. På løs jord, under tørre forhold eller på svær lerjord er det vanskeligt at gennemføre en korrekt placering af frøene. Frøsåkasser. Såning med frøsåkasser udføres samtidig med såning af dæksæd. Græsfrøene skal placeres på en plan jordoverflade efter såtragtene, og der skal tromles umiddelbart efter såning, inden jorden bliver udtørret. Metoden anbefales ikke. Mængden af græsfrø. Udlægger man græsfrø i dæksæd af korn eller ærter anvender man normalt 2426 kg frø pr. ha. Vælger man at så udlægget ud uden dæksæd, i grønrug eller i grønhavre til afgræsning, anvendes kg pr. ha.

4 Pleje af dæksæden Kvælstof til dæksæden bør tilføres i moderate mængder, især ved udlæg af småfrøede græsarter og af kløvergræs. Ukrudtsharvning i dæksæd med udlæg af kløvergræs bør udelades af hensyn til udlægget. Høst af dæksæd til modenhed bør ske så tidligt som muligt med det lavest mulige dryssespild og tærskespild. Der sættes en passende lang stub, og halmen fjernes straks, så der ikke ligger halmrester tilbage. Skadedyr Fritfluer kan angribe græs i 1½2bladstadiet. 1. generation flyver fra midten af maj til begyndelsen af juni. 2. generation flyver fra midten af juli og til først i august. 3. generation flyver i slutningen af augustbegyndelsen af september. Efter høst af dæksæden kan udlægget være modtageligt for angreb og i særdeleshed ved såning i renbestand. Bladrandbiller kan i stor mængde komme tilflyvende eller indvandre til kløvergræs fra naboarealer med ærter, når den nye generation kommer frem i juliaugust. Kløveren er især følsom for angreb, hvis den er svagt udviklet. Derfor er udlægsmetoden som udlæg i grønkorn og grønært særdeles velegnet. Kløveren kan også angribes om et i dæksæden. Pleje og kontrol af udlæg i efteråret Eftersåning. Efter høst af dæksæd skal udlægget vurderes. Til slæt bør der minimum være græsmarksplanter pr. m sårække. Til afgræsning bør der minimum være 40 græsmarksplanter pr. m sårække. Planterne skal være jævnt fordelt, men et lavere antal kan accepteres, hvis der er en aktiv bestand af kløver. På let jord og i et meget tørt efterår kan markvanding ofte redde et trængt udlæg. For at fremme og udvikle en tæt bestand af græs kan udlægget tilføres kvælstof efter høst af dæksæden. Ukrudt. For at få den bedst mulige konkurrence over for enårig rapgræs, hyrdetaske, fuglegræs og andet bredbladet ukrudt lades udlægget urørt efter høst af dæksæden, indtil udlægget er cm højt. Anvendelse af udlæg om efteråret. En skånsom afgræsning uden optrædning foretrækkes frem for slæt. Efter afgræsning skal græshøjden helst være ca. 6 cm fra midten af oktober og indtil væksten standser. Sidste slæt i græsudlæg tages ikke senere end udgangen af oktober.

5 Tabel 1a. Anbefalede frøblandinger til græsmarker, 01 Nr Dyrkningsforhold og egenskaber Primær benyttelse Tidlighed Jordbundsforhold Sildig hed Hybrid rajgræs T tidlig D T Alm. rajgræs middeltidlig D T Eng svingel Timot he Eng rapgræs Rød svingel sildig D T Procent af blandingen på grundlag af kg frø Rød kløver Alm. rapgræs Hvidkløver normal mindre bladet bladet 17 Udsædsmængde kg/ha 1)* Sildig Sildig Tør Fugtig Tidlig Tidlig Sildig gode fugtige Slæt Slæt Slæt Tidlig Meget fugtig heste Sildig Alm. + varie heste Sildig Alm. + varie får Sildig Alm. + varie Afg. drægtige søer Sildig Alm. + varie Afg. grise/farefold Sildig Alm. + varie )* = anbefalet udsædsmængde om et i ikke aggressiv dæksæd. I renbestand og om efteråret bør udsædsmængden hæves med ca. pct Tabel 1b. Blandinger til økologiske bedrifter 02 Ø21 Ø22 Ø24 Sildig Ø26 Sildig Fugtig Ø31 Tidlig Ø42 Slæt

6 Tabel 2. Oversigt over arter af dæksæd, udlægsmetoder og tidspunkter for udlæg af kløvergræs Jordtype og forhold Dæksæd og kløvergræs Tidspunkt for art Sædskiftearealer og god kornjord kg/ha 1) eller etablering høst af antal planter/m 2 dæksæd Karakter for egnethed 2) Almindelig agerjord, hvor de kulturtekniske forhold er gode Vårbyg til modenhed Byghelsæd Byg/ærtehelsæd Ærtehelsæd Grønært Grønbyg Grønrug 00 kg 6070 kg 40 kg + 0 pl. 6 pl. 6 pl. 600 kg 40 kg e arealer (som kan være mere eller mindre marginaljord) ca. 1 sept. august først i juli sidst i juni midt i maj Almindelig agerjord som ovenstående som ovenstående Lavbundsjord Grønært Grønbyg Byghelsæd Uden dæksæd Direkte isåning m. special såmaskine 6 pl. 60 kg 60 kg Marginaljord (f.eks. bakkede arealer og lavbundsjord) tidlig ell. først i juli sidst i juni Bakket terræn eller lavbundsjord uden mulighed for slæt eller hvor slæt ikke er økonomisk interessant Grønhavre 40 kg tidlig Havren af græsses m. et rapt bid, når den er ca. cm høj 1) Hos økologer hæves udsædsmængden af korn ofte pct. for at øge konkurrenceevnen mod ukrudt 2) Karakter for dækssædens egnethed som dæksæd for udlæg af kløvergræs, 0, = mest egnet

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer Nr. 6 - uge 27 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Markbrug nr. 231 december 2000 Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Karen Søegaard og Gerhard Deneken Danmarks JordbrugsForskning Karsten A. Nielsen og Martin Mikkelsen Landskontoret for Planteavl

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Side 1 af 12 Græs og græs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Græs og kløvergræs. Etablering Udlæg kan etableres. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:

Græs og kløvergræs. Etablering Udlæg kan etableres. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Græs og kløvergræs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes i en kombination

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs

Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs 2002 Produktionsmål Det er vigtigt at etablere tætte kløvergræsmarker, der konkurrere godt med ukrudtet og producerer kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Kløvergræsmarkerne

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Økologi 2009. Produktprogram

Økologi 2009. Produktprogram Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan Side 1 af 7 Lucerne Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan 1. sælges som grønmelsprodukter 2. bruges til hø, wrap-hø, ensilage eller staldfoder på bedriften. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger

Læs mere

Økologi 2008. Produktprogram

Økologi 2008. Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

STÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING

STÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING NR. 5 // MAJ 2015 De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme STÆRKE GRÆS-RØDDER giver mere mælk AFGRÆSNING Min. 0,3 hektar græs pr. ko Slæt efter gylle Succes kræver vilje 08/ En urolig ko bruger

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med GrovfoderNyt Nr. 6-27. juni 2 017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner Udlæg af græs i eftersommeren Høst af helsæd Bedriften

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år 24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79

Læs mere

FlexNyt. Foråret kan give udfordringer til hest. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2014

FlexNyt. Foråret kan give udfordringer til hest. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2014 FlexNyt Indhold Sidste chance Giv din mening til kende Foråret kan give udfordringer til hest Blodmider hos høns Overvintring af græsmarker Tidlig afgræsning af kløvergræsmarkerne Svampebekæmpelse i vinterbyg

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST

Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST Hvorfor så om? For dårligt udbyttepotentiale For stor udbytte-usikkerhed hvordan bliver vejret resten af sæsonen? Risiko

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Activus 40 WG. Midler

Activus 40 WG. Midler Pendimethalin Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Activus 40 WG, reg.nr. 396-36, 10 l, Makhteshim-Agan Inter-Pendimethalin 330, reg.nr. 221-140, 10 l, Inter-Trade A/S Stomp, reg.nr.

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof

Total-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse

Produktion og næringsstofudnyttelse Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN

FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN I >. FikRERiiDGIVNING NYGADE 56-6900 SKJERN Tlf. 96 80 12 00 - Bil 40 94 95 60 - fax 97 35 30 06 Alternativ fårehold - Flytte får og malkestald til foderet i stedet for omvendt Thomas Buskjær Rasmussen

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere