Hvem er vi? -emission fra kraftvarmeanlæg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem er vi? -emission fra kraftvarmeanlæg."

Transkript

1 Dansk Gasteknisk Center Årsrapport 2013

2 Hvem er vi? DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed inden for energi og miljø med fokus på gas og gasanvendelse. DGC udfører analyse, måleopgaver, laboratorieforsøg og -afprøvning, verifikation, feltmåling, undervisning og certificering for gasindustrien, energiselskaber, leverandører, myndigheder og andre energiaktører. DGC arbejder med alle former for gas, inklusive naturgas, bygas, biogas, forgasningsgas og brint samt med kombinationer af gas, vedvarende energi og andre energiformer. Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B DK-2970 Hørsholm Danmark Tlf DGC s laboratorium er akkrediteret under DANAK til måling og afprøvning af udstyr og anlæg til gasanvendelse samt til gasanalyse. Testcenter for Grønne Gasser tilbyder endvidere analyse og måling af bl.a. biogas, forgasningsgas og brint. DGC er Notified Body (bemyndiget organ) inden for gaskedler og andet gasudstyr og udfører også verifikation af CO 2 -emission fra kraftvarmeanlæg. DGC er et aktieselskab stiftet i 1988 og ejes af HMN Naturgas, DONG Energy, Energinet.dk, Naturgas Fyn og HOFOR. I 2013 havde DGC 32 medarbejdere og en omsætning på 30 mio. kr. Omslagsfoto: Søren Svendsen 2

3 Susanne Juhl, formand Thea Larsen, adm. direktør Peter A. Hodal, næstformand Den danske gassektor set fra helikopteren 2013 var et vigtigt år for gassektoren i Danmark og for den grønne omstilling. En ny gasledning til Tyskland blev indviet, og Energiaftalens tilskudsregler til biogas blev godkendt af EU, for blot at nævne to centrale begivenheder. Udvidelsen af gasnettet mod Europa er vigtig for forsyningssikkerheden, men den nye rørforbindelse og kompressorstation er også en væsentlig forudsætning for, at Danmarks energiforsyning kan baseres på vedvarende energi. Energikilder som vind og sol producerer kun energi, når det blæser, eller når solen skinner. En buffer med betydelig kapacitet, som eksempelvis gasnettet, hvor både biogas og grøn strøm kan lagres som gas, er en nødvendig forudsætning for, at vi alle har stabil energi til rådighed, når vi har behov for den. Med EU s blåstempling af tilskud til biogasproduktion og de nye regler for handel er rammevilkårene på plads, så vi kan 3

4 FORORD etablere nye biogasanlæg, der kan producere grøn gas til gasnettet. Ved udgangen af 2013 var der ca. 30 biogasprojekter under forberedelse, der skal realiseres over de kommende tre år, i takt med at finansieringen falder på plads. Når biogas sendes på gasnettet, kan den transporteres, lagres, handles og bruges, hvor og når der er behov, og endnu en brik i spillet om et grønt energisystem er faldet på plads. Danmarks energiforsyning skal være fossilfri i 2050, og en af de store udfordringer er at få etableret sammenhænge i hele energisystemet inklusive transportsektoren. Dette vil kræve udvikling af nye tekniske løsninger, solid innovation i hele værdikæden og klare rammevilkår. til sikker forsyning af energi; løsninger, der er rentable for samfundet og lønsomme for den enkelte forbruger og virksomhed. Vi ser, at en rigtig anvendelse af gassystemet og de grønne gasser vil kunne løse en væsentlig del af udfordringerne i denne omstilling. Susanne Juhl, bestyrelsesformand Thea Larsen, adm. direktør Gassystemet kan håndtere og aktivt understøtte den grønne omstilling, og DGC vil bidrage til udviklingen af grønne løsninger 4

5 Indhold Hvem er vi? Den danske gassektor set fra helikopteren DGC og året, der gik Case: Metanemission fra biogasanlæg Case: Refusion af afgifter på NO x og metan Case: Brændselscelle som nødstrømsanlæg Årets projekter i glimt Forretningsområder Navne Økonomi Ejere Kunder 5

6 BERETNING DGC og året, der gik Danmarks beslutning om at udfase fossile brændsler og konvertere til vedvarende energi har som forventet haft betydning for udviklingen af DGC, vores fokusområder og kernekompetencer. En stor del af de opgaver, DCG har løst for gasselskaber og andre kunder i 2013, har handlet om biogas, forgasningsgas og biogassens opgradering til naturgaskvalitet. DGC har blandt andet bidraget med analyser, beregninger og laboratorieforsøg og har kortlagt de begrænsninger og risici, der skal tages højde for, når store mængder grøn gas distribueres i gasnettet og anvendes i eksisterende installationer. Gas og især biogas til transport er efter Energiforliget blev mødt med fornyet interesse. Grøn gas kan eksempelvis medvirke til at reducere CO 2 -udledningen fra tung transport. Teknologierne er kendte, men anvendelsen i Danmark ny, og DGC har i 2013 ydet teknisk assistance til fremme af gas til transport og har herunder bidraget med at hjemtage vigtige erfaringer fra udlandet. Omstilling til et fossilfrit energisystem stiller nye krav til teknologianvendelse og kompetenceudvikling. DGC deltager aktivt i udvikling og demonstration af løsninger til dækning af fremtidens behov. Energikonvertering og -lagring er områder, hvor DGC som projektdeltager medvirker til at analysere og afprøve forskellige systemer og teknologier, for eksempel til at omdanne VE-strøm fra vind til brint, der efterfølgende injiceres i gasnettet, som derved bliver energilager for vedvarende energi. I 2014 forventer DGC at løse mange opgaver relateret til grønne gasser, nye anvendelser af infrastrukturen og samspil mellem el, gas og varme. Kerneområder 6

7 som rådgivning, måling og verifikation inden for gasanvendelse, -kvalitet, -sikkerhed og miljø forventes fortsat at udgøre en væsentlig del af vores aktiviteter idet de mere serviceorienterede ydelser fra DGC s grønne testcenter ventes at vokse i takt med den grønne omstilling af gasområdet. Sidst, men ikke mindst, skal DGC i 2014 være vært for IGRC-konferencen, International Gas Union Research Conference, der afholdes i København i september IGRC2014 har som mission at facilitere dialog mellem ledende aktører i den internationale gassektor om udvikling af fremtidens gassystem. Konferencen bliver en unik mulighed for DGC og for Danmark til at sætte dagsorden i debatten om fremtidens gassystem. 7

8 Den nye metode til at finde utætheder er særdeles effektiv og kræver ikke indgriben i den daglige produktion. Nicolaj Ørskov Olsen, direktør, OL-Bioenergy FAKTA I dag behandles 7 % af al husdyrgødning i Danmark i biogasanlæg. Målet er, at der i 2020 skal behandles 50 %. I 2012 var naturgasforbruget 120 PJ, og biogasproduktionen var 4,4 PJ. Målet er, at 18 PJ skal komme fra biogas i Foto: May-Britt Knudsen

9 CASE Metanemission fra biogasanlæg Lækager med udslip af metan fra biogasanlæg giver økonomisk tab for anlægsejerne og har miljømæssige konsekvenser. AgroTech og DGC har udviklet en metode til at måle metanemissionen. Metoden testes på biogasanlæg. Biogasanlæg leverer grøn energi til de danske husholdninger, og det er visionen, at der i fremtiden skal bygges mange flere anlæg. Derfor er det vigtigt at sikre, at anlæggene ikke slipper store mængder biogas ud. Lækagerne kan udgøre et driftstab for biogasanlægget, samtidig med at de har klimamæssige konsekvenser. Biogasanlæg har større eller mindre lækager af biogas. Udslippet kan ske mange steder, fx fra reaktor, omrører eller sikkerhedsventil. AgroTech og DGC har udviklet en effektiv og enkel metode til bestemmelse af udslippets størrelse. AgroTech identificerer lækagen optisk vha. et infrarødt videokamera. En måletekniker fra DGC bestemmer derefter lækagens størrelse ved at måle det samlede flow af luft, biogas og metankoncentration. Planen er, at den udviklede metode skal testes på danske biogasanlæg. De gennemførte målinger viser, at der er stor spredning i både antallet af lækager og størrelsen af udslip fra de enkelte lækager. Analyser viser desuden, at det ofte er forholdsvis enkelt at udbedre fejlen, der er årsag til de største enkelte metantab. Målet er, at metoden skal kunne anvendes som en del af en regelmæssig serviceplan for biogasanlæg. Projektet Metanemission i danske biogasanlæg er støttet af Energinet.dk via det PSO-finansierede ForskEL-program. 9

10 CASE Refusion af afgifter på NO og metan x Ringkøbing Fjernvarme og Støvring Kraftvarmeværk er to af de mange kunder, som DGC har hjulpet med deres lovpligtige miljømålinger. Målingerne har resulteret i, at værkerne har fået betydelige tilbagebetalinger af for meget indbetalt afgift. Alle gasfyrede anlæg skal betale miljøafgift for udledning af NO x og gasmotoranlæg også for metanemission. Afgifterne er fastsat af SKAT ud fra standardemissionsfaktorer. Mange gasfyrede anlæg har betydeligt lavere emissioner end standardniveauet, og der kan være god grund til at undersøge muligheden for at få refunderet afgifterne. DGC foretager miljømålinger for kunder med gasmotorer, gasturbiner og gaskedler og hjælper med at dokumentere anlæggenes emission af NO x og metan. Kunderne kan få klarhed over, om de overholder miljøkravene, og om de kan få afgiften refunderet. Desuden har DGC sammen med motorleverandørerne vist, at regulering af gasmotorer kan sænke NO x -emissionen betydeligt. DGC har foretaget målinger af metanemission for Ringkøbing Fjernvarme, der ejer og driver Danmarks største gasmotor. Motoren er baseret på meget miljøvenlig teknologi og udleder derfor væsentligt mindre metan end den fastsatte standardfaktor. Målingerne har betydet en årlig tilbagebetaling på mellem og kr. Støvring Kraftvarmeværk har i en del år samarbejdet med DGC omkring de lovpligtige miljømålinger for værkets gasmotorer. De seneste år har målingerne desuden været en del af værkets dokumentation over for SKAT, hvad angår NO x -afgifter. I 2013 alene skaffede DGC s måling ca kr. tilbage i for meget indbetalt NO x -afgift for værkets motorer og kedler. 10

11 FAKTA NO x -afgiften for et gasmotoranlæg på 1 MW e udgør efter SKATs standardsats ca. 30 kr. og metanafgiften ca. 14 kr. pr. driftstime. Vi valgte at fortsætte det gode samarbejde med DGC, også efter motorernes garantiperiode var udløbet. Claus Haparanda, driftsleder, Støvring Kraftvarmeværk NO x -afgiften for et gaskedelanlæg med 1 MW indfyret effekt udgør efter standardsatsen 3,7 kr. pr. driftstime. Foto: FRIIS & MOLTKE 11

12 Vi er meget trygge ved, at DGC har rådgivet om CE-mærkningen. DGC har stor viden og ekspertise på området. Visti Andresen, Software Engineer, IRD FAKTA DGC er dansk Notified Body (bemyndiget organ) for gasapparat- og kedelvirkningsdirektivet. CE-mærket er en garanti for, at produktet overholder EU s harmoniserede sikkerheds- og sundhedskrav. 12

13 CASE Brændselscelle som nødstrømsanlæg Energiselskabet TREFOR bruger en nyudviklet DMFC-brændselscelle som nødstrømsanlæg i de teknikhuse, selskabet anvender til at levere fibernet i Trekantområdet. DGC har testet brændselscellen og rådgivet om CE-certificering. For at sikre at fibernetkunderne har en stabil forbindelse, er det vigtigt med backupenheder, der kan bruges i tilfælde af strømsvigt. DMFC-enheden (Direct Methanol Fuel Cells) kan tilbyde en mere effektiv backupløsning end batterier, ligesom DMFC er et miljørigtigt alternativ til større nødstrømsanlæg. DMFC-brændselscellen drives ved hjælp af metanol til forskel fra PEM-brændselsceller, der kører på brint. Metan fylder meget mindre end brint og er langt lettere at håndtere. støtte fra EUDP. IRD har stået for produktudviklingen, TREFOR har demonstreret brændselscellen i deres teknikhuse, og DGC har langtidstestet og rådgivet om CEcertificering. Enheden har været igennem en række sikkerhedstest på DGC s laboratorium, og DGC Notified Body har gennemgået den tekniske dokumentation om overholdelse af relevante direktiver, standarder og nationale regler. DGC Notified Body er Danmarks førende inden for test og CE-mærkning af stationære brændselscelleanlæg, typisk PEMog SOFC-brændselsceller. Projektet har betydet, at DGC i dag kan tilbyde test af DMFC-brændselscelleenheder som en standardydelse. DMFC-enhederne er udviklet i et samarbejde mellem IRD, TREFOR og DGC med 13

14 PROJEKTER Årets projekter i glimt 10 % brint i naturgas? Brint kan blive en vigtig brik i fremtidens energiløsninger. DGC har medvirket i et projekt under GERG (European Gas Research Group), som har set på, om det er sikkert at blande 10 % brint i det europæiske naturgasnet. Alle aspekter fra lagring til anvendelse er undersøgt. Mange apparater og anvendelser kan allerede i dag klare 10 %. Projektet identificerede dog både nogle problemer med fx ståltanke til naturgaskøretøjer og nogle områder, hvor det er nødvendigt med mere forskning. Laboratorietest af gaskedler DGC s laboratorium afprøver gaskedler for fabrikanter, der ønsker at få energimærket deres produkter. I 2013 har vi bl.a. afprøvet Bosch Termotekniks nye serie af gaskedler, hvor vi bestemte deres energieffektivitet og emissioner. Efter afprøvning kom kedlerne på DGC s liste over energimærkede kedler og i det af DGC udviklede beregningsværktøj Gaspro, som gør det muligt for forbrugerne at sammenligne produkter. Bosch-kedlerne har fået A-mærket for gasforbrug, elforbrug og miljøbelastning. God varmeøkonomi med naturgas Naturgassens konkurrenceevne er god, når boligejerne skal vælge opvarmningsform. DGC har i foråret 2013 kortlagt privatkundernes varmeøkonomi for alle opvarmningsformer, når udgifter til etablering, 14

15 PROJEKTER drift og vedligehold af varmeanlægget medtages i vurderingen. Beregningerne viser, at naturgas helt overvejende er den billigste opvarmningsform. Undtagelsen er de større gamle fjernvarmebyer, hvor fjernvarmen generelt er mere økonomisk end naturgassen. Samspil mellem el og gas Energinet.dk ønsker et overblik over udviklingen inden for teknologier, hvor el og gas spiller sammen. Derfor har DGC gennemført en global screening af anlæg, der fremstiller bio-sng (syntetisk naturgas) og Power-to-Gas -anlæg, der konverterer overskuds-el til brint. Resultaterne er samlet i en rapport, der beskriver mere end 50 projekter i 15 lande. De nye gasteknologier giver mulighed for integration af el, gas, varme og transport og er nødvendige i omstillingen til et fossilfrit energisystem. Innovativ gasanvendelse I et projekt, opstartet i 2013, undersøger DGC en række nye spændende og effektive anvendelser af gas i varmecentraler til institutioner, skoler, sportshaller og lignende. Typisk har varmeanlægget stået over for en kedeludskiftning eller ombygning. I stedet installeres minikraftvarmeenheder ofte sammen med solfanger, solcelle og/eller varmepumpeenhed. Når det nye anlæg er rigtigt dimensioneret og installeret, kan investeringen tjene sig hjem på 4-5 år. Th. Vallekilde Højskole har installeret en minikraftvarmeenhed kombineret med solvarmeanlæg. Tv. Opstilling i DGC s laboratorium til afprøvning af gaskedler. 15

16 PROJEKTER Ecodesign-krav til boligopvarmning 16 % af energiforbruget i EU går til at opvarme vores boliger, så der er meget at spare ved at gøre apparaterne mere effektive. DGC har via europæiske samarbejdsfora været med til at diskutere og udforme to EU-ordninger, som gælder bl.a. gaskedler, varmepumper og mikrokraftvarmeanlæg. Den ene, Ecodesign, stiller minimumskrav til virkningsgrad og NO x for at fjerne de mest energiforbrugende apparater fra markedet. Den anden ordning er et mærkningssystem, som giver forbrugeren information om produktets energiforbrug. Vejledning om sikre aftræk Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis et gasaftræk ikke er monteret korrekt eller mærket korrekt i forhold til gasapparatet. Gasinstallatørerne har efterlyst klare retningslinjer for installation af aftræk, da de har haft problemer med at få overblik over reglerne. Derfor har DGC i 2013 udgivet fire vejledninger, der beskriver regler for CE-mærkning og for aftræksløsninger til gasapparater med åben og lukket forbrænding og kaskadekoblede gasapparater. Tandoori-ovn godkendt til bygas At gæster på den københavnske restaurant The Standard kan nyde tandoori-stegte retter, skyldes en tandoori-lerovn, installeret i 2013 og godkendt af DGC Notified Body. På DGC s laboratorium blev ovnen Tv. DGC har udgivet fire vejledninger, der beskriver regler for korrekte aftræksløsninger. 16 Th. DGC kan nu beregne flammehastigheder og eksplosionsgrænser for alle gasblandinger.

17 PROJEKTER først konverteret til den rigtige type bygas. Derefter blev den testet og godkendt efter gældende regler for sikkerhed og krav om emissioner, og DGC Notified Body udstedte et CE-certifikat. H. W. Larsen forhandler ovnen og kan nu sælge den i København, Aalborg og Stockholm. DGC følger miljølovgivningen i EU DGC følger aktivt miljøkravene til gasfyrede anlæg og forsøger at sikre, at kravene er realistiske. EU udsendte i juni 2013 et nyt forslag om krav til Best Available Techniques (BAT-krav) for store forbrændingsanlæg. I samarbejde med andre Marcogaz-medlemmer afgav DGC et høringssvar med 246 faglige kommentarer til indholdet, ud af i alt 8510 kommentarer. Når EU har udarbejdet det endelige BAT reference document, skal reglerne implementeres i Danmark. Forbrændingstekniske beregninger DGC har i 2013 opgraderet beregningsprogrammer til beregning af eksplosionsgrænser og flammehastigheder for gasblandinger. Det er grundlæggende egenskaber, som har stor betydning for drift og sikkerhed i forbindelse med anvendelse og håndtering af gassen. Vi er nu i stand til at udføre detaljerede beregninger af gasblandinger, der kan opstå i et fremtidigt gassystem med varierende mængder af grøn gas og importeret naturgas. 17

18 Forretningsområder Brint, biogas og anden VE-teknologi (Niels Bjarne Rasmussen) Beregning, forsøg og afprøvning med brint og biogas samt opgradering af biogas. Rådgivning og demonstration vedr. forgasning af biomasse, metanisering, bio-sng og brint på gasnettet samt gas til transport. Gasnet-service (Jan K. Jensen) Rådgivning om overvågning og afregning af varierende gaskvaliteter, som transporteres i gassystemet, samt vedligehold af specifikationer og standarder for rørnettet. Endvidere energisparekoordinering. Certificering, sikkerhedsrådgivning og undervisning (Torben Kvist) CE-certificering, godkendelse af udstyr, CO 2 -verifikation, teknisk revision, sikkerhedsanalyse, stikprøvekontrol, havariundersøgelse, kurser, syn og skøn. Miljø og forbrænding (Per G. Kristensen) Måling af virkningsgrad og emissioner, kortlægning af miljøforhold, analyse vedr. miljøafgifter (CO 2, CH 4, NO x ), modellering af forbrændingsprocesser, miljødokumentation. Kraftvarme, større kedelanlæg og industriel gasanvendelse (Jan de Wit) Analyse af og rådgivning om energianvendelse, ydelses-, funktions- og virkningsgradsmåling, sikkerhedsanalyse, kurser vedr. større anlæg. Boligopvarmning og mindre gasudstyr (Karsten V. Frederiksen) Måling, afprøvning, fejlfinding, udstyrsoptimering, energimærkning, energirådgivning og demonstration af gas og VE. Rådgivning om gasreglementet, myndighedsforhold, drift og service. Laboratorium (Leo van Gruijthuijsen) Afprøvning af udstyr, CE-test, gasanalyse, verifikation af gaskvalitet, bestemmelse af CO 2 -emissionsfaktorer og brændværdi, Testcenter for Grønne Gasser. Læs mere om vores forretningsområder og ydelser på 18

19 Navne Ledelse Thea Larsen Adm. direktør Bestyrelse (marts 2014) Susanne Juhl (formand) Adm. direktør, HMN Naturgas Jan K. Jensen Vicedirektør Peter A. Hodal (næstformand) Driftsdirektør, Energinet.dk Chefgruppe Mette Johansen Økonomi- og administrationschef Jens Jakobsson Teknisk direktør, DONG Energy Ole Albæk Pedersen Adm. direktør, HMN Gassalg Torben Kvist Projektchef Ole Hvelplund Adm. direktør, Naturgas Fyn Per G. Kristensen Chef for forretningsudvikling Morten Stanley Hansen Gaschef, HOFOR Leo van Gruijthuijsen Laboratoriechef Torben Harring Markedsdirektør, DONG Energy Kim L. Jacobsen IT-chef Søren Stjernqvist Adm. direktør, Teknologisk Institut 19

20 20

21 Økonomi Beløb i mio. DKK RESULTATOPGØRELSE Omsætning Kunderådgivningsprojekter Teknologisk Serviceprogram Omsætning i alt 19,8 11,6 31,4 18,2 11,4 29,6 Projekt- og rådgivningsomkostninger Bruttoresultat Drifts- og kapacitetsomkostninger Finansielle poster Resultat før skat Skat Årets resultat BALANCE Aktiver Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt (15,8) 15,6 (15,3) 0,0 0,3 0,0 0,3 3,7 13,9 17,6 (16,0) 13,6 (15,3) 0,0 (1,7) 0,4 (1,3) 3,2 12,8 16,0 Passiver Egenkapital Kortfristet gæld 8,6 9,0 7,3 8,7 Passiver i alt 17,6 16,0 21

22 Ejere HMN Naturgas Gladsaxe Ringvej 11 DK-2860 Søborg Tlf Naturgas Fyn Ørbækvej 260 DK-5220 Odense SØ Tlf DONG Energy Kraftværksvej 53 DK-7000 Fredericia Tlf HOFOR Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S Tlf Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Design: DGC Tryk: VIBLA 22

23 Kunder i 2013 AGA Gas Agrotech Alfa Laval Alfred Pedersen Averhoff Energi Anlæg BioSynergi Proces COWI CTR DONG Energy E.ON Danmark EC POWER Electrolux Professional Energinet.dk Energistyrelsen Fangel Bioenergi Fiskernes Fiskeindustri Force Technology Gassco H.W. Larsen Haldor Topsøe Hess Denmark HMN Naturgas HOFOR HS Tarm Imerys Talc IRD Jenbacher KD Navien Co., Ltd. Linkogas Lloyd s Register Max Weishaupt Morsø Bioenergi Mærsk Olie og Gas Maabjerg BioEnergy N.V. Nederlandse Gasunie Naturgas Fyn Nissen Energi Tekník Nordjyllands Regionsvaskeri Novo Nordisk Novozymes Nukissiorfiit Robert Bosch Sanistål SEAS-NVE Sikkerhedsstyrelsen Snam Rete Gas Statoil Teknologisk Institut Vaillant Viessmann Volvo Powertrain Aalborg Gasforsyning Arden Varmeværk Bindslev Fjernvarme Frederikshavn Forsyning Garderkasernen Høvelte Hedensted Fjernvarme Hjørring Varmeforsyning HKV Horsens Hvalsø Fjernvarme Industrivarme Jerslev Varmeværk Jetsmark Energiværk Kongerslev Fjernvarme Nibe Varmeværk Nordborg Kraftvarme Nykøbing Mors Fjernvarmeværk Ribe Fjernvarme Silkeborg Forsyning Smørum Kraftvarme Snedsted Varmeværk Stenderup-Krogager Kraftvarmeværk Stoholm Fjernvarme Støvring Kraftvarmeværk Sæby Varmeværk Tversted Kraftvarmeværk Vinderup Varmeværk Vorupør Kraftvarmeværk Vrå Varmeværk Østervrå Varmeværk 23

24 Foto:

25

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Dansk Gasteknisk Center a/s. Årsrapport 2012

Dansk Gasteknisk Center a/s. Årsrapport 2012 Dansk Gasteknisk Center a/s Årsrapport 2012 CVR-nr. 12105045 25. regnskabsår 2 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger... 3 Ledelsesberetning... 4 Ledelsespåtegning... 6 Den uafhængige revisors erklæringer...

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk

HMN Naturgas I/S, (Øst) Gladsaxe Ringvej 11, 2860 Søborg, tlf.: 3954 7000, www.naturgas.dk Naturgas Fyn skifter navn Naturgas Fyn har skiftet navn til NGF Nature Energy. Navneskiftet gælder både gassalgsselskabet og distributionsselskabet. Navneskiftet skyldes, at der i dag er flere varer på

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Dansk handlefrihed TRE-FOR

Dansk handlefrihed TRE-FOR Dansk handlefrihed TRE-FOR Perspektiverne for Mikrokraftvarme v/ Martin Vesterbæk, Projektleder Agenda Kort om TRE-FOR. Pilotprojekt med mikrokraftvarme Perspektiverne for mikrokraftvarme Spørgsmål. Fakta

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2015 i Partnerskab for Termisk Forgasning

Referat af ordinær generalforsamling 2015 i Partnerskab for Termisk Forgasning DGC-notat 1/6 Referat af ordinær generalforsamling 2015 i Partnerskab for Termisk Forgasning Tid: Sted: Den 16. april 2015 HMN Naturgas I/S lokaler i Søborg Dagsorden og referat: 1. Valg af dirigent Søren

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere