Redegørelse om NUNAOIL A/S

Transkript

1 Redegørelse om NUNAOIL A/S Maj 2012

2 Forord Sammenfatning Er målet fortsat, at selskabet skal udvikle sig til et operativt olieselskab, dvs. et olieselskab med kapacitet til at efterforske, udbygge og udvinde kommercielle kulbrinteforekomster? Anbefaling vedrørende NUNAOILS udvikling Hvilke krav bør der stilles til NUNAOILS udbytte-, investerings- og låne-politik? Anbefaling vedrørende udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL Indledning Formålsbeskrivelse Baggrund Disposition Det første kommercielle kulbrintefund - påvirkningen af Grønlands økonomi Præsentation af vurderinger og konklusioner i relation til alternative fundscenarier Samfundsøkonomisk påvirkning ved fundscenarierne Påvirkning af Landskassen baseret på fundscenarierne Kapitalbehov og kapitalfremskaffelse Vurdering af rapporten Udredning af scenarier for finansiering af NUNAOILS deltagelse i fremtidige olie- og gas feltudbygninger i grønland Udviklingsscenarier Operativt olieselskab Beskrivelse af operativt olieselskab generelt Statoil AS Dong Energy Mærsk Oil og Gas Forudsætninger for udvikling af et operativt olieselskab i Grønland Kapacitets- og kompetencemæssige forudsætninger Samfundsmæssige forudsætninger Rekrutteringsgrundlaget Del-sammenfatning vedrørende organisering af NUNAOIL som et operativt olieselskab Ikke-operativt olieselskab Beskrivelse af ikke-operativt olieselskab Petoro AS Del-sammenfatning vedrørende NUNAOIL som et ikke-operativt olieselskab Varetagelse af Selvstyrets ejerandele inden for rammerne af en offentlig fond Nordsøfonden Beskrivelse af varetagelse af Selvstyrets tilladelsesandele i en offentlig fond Del-sammenfatning vedrørende organisering af NUNAOILS aktiviteter inden for rammerne af en selvstyreejet offentlig fond Tilladelsesandele forvaltes af kontor i Selvstyret Beskrivelse tilladelsesforvalterkontor i Selvstyret Delsammenfatning vedrørende organisering af NUNAOILS aktiviteter inden for rammerne af et forvaltningskontor i Selvstyret Anbefaling i forhold til NUNAOIL A/S udviklingsramme Udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL A/S /67

3 8.1 Den ejermæssige kontrol med NUNAOIL Generelt om reglerne om råstofindtægter - selvstyreloven, råstoffondsloven og sammenspillet mellem dem Selvstyrelovens regler om råstofindtægter og råstofordningen Selvstyrelovens definition og afgrænsningen af råstofindtægter Skattemæssig opgørelse af råstofindtægter NUNAOILS dispositioners påvirkning af råstofindtægter og bloktilskud Udbyttedispositioners påvirkning af bloktilskuddet Effekt af væsentlige engangsindtægter og afskrivninger Effekt af reguleringer vedrørende tidligere år Landstingslov om Grønlands Råstoffond Råstoffondens formål Råstoffondslovens regulering af råstofindtægter Råstoffondens modtagelse og NUNAOILS indbetaling af råstofindtægter Selvstyrets anvendelse af råstofindtægter i Råstoffonden Påvirkning af Landskassen baseret på fundscenarierne Forudsætninger Analyse Beskrivelse af udfordringer vedrørende udbyttebetaling Udbyttepolitik Salg af tilladelsesandele Pantsætning af tilladelsesandele Lånoptagelse Investeringer Skattemæssige dispositioner Udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL Det grundlæggende regelsæt /67

4 Forord Naalakkersuisut har i forlængelse af selvstyrelovens indførelse og den forøgede efterforskningsaktivitet efter olie og gas ønsket, at skabe en klar ramme om hvordan vi ønsker, at NUNAOIL A/S skal udvikle sig og hvilke opgaver selskabet skal udføre. Behovet for at vurdere NUNAOIL A/S udviklingsstrategi og rammer opstod i forbindelse med Selvstyrets indførelse, hvor Selvstyret blev eneejer af NUNAOIL A/S. Det medførte en væsentlig ændring i forhold til selskabets potentielle påvirkning af Selvstyrets økonomi. Det skyldes dels, at råstofindtægter i NUNAOIL A/S modregnes i bloktilskuddet fra den danske stat, og dels at Selvstyret skal afholde eventuelle lån og kapitalindskud i NUNAOIL A/S i forbindelse med selskabets deltagelse i udvikling af det eller de første kommercielle kulbrintefund. Ændringerne i ejerstrukturen giver desuden anledning til at overveje hvordan selskabet skal udvikle sig. I dag hviler selskabets udviklingsstrategi på en antagelse om, at selskabet i løbet af år, efter det første kommercielle fund, skal udvikles til et operativt grønlandsk olieselskab med kapacitet til som operatør, at efterforske, udbygge og udnytte kulbrintelicenser - et grønlandsk Statoil. Antagelsen støttes på, at der i råstoflovgivningen og det deraf afledte regelværk er taget højde for at NUNAOIL A/S kan udvikle sig til et operativt grønlandsk olieselskab. Udviklingen af et operativt olieselskab er en kompliceret og bekostelig proces. Det er Naalakkersuisuts vurdering, at forudsætningerne for at udvikle NUNAOIL A/S til et operativt olieselskab på kort sigt ikke er på plads og det bør på den baggrund overvejes, hvilke alternative udviklingsmuligheder, der findes for selskabet på vejen mod et operativt grønlandsk olieselskab. Dispositioner i NUNAOIL A/S kan påvirke det grønlandske samfund markant, er det vigtigt, at der fastlægges en udbytte-, investerings- og lånepolitik for selskabet, som sikrer en demokratisk kontrol med de væsentligste af selskabets dispositioner. Målet med den skitserede udbytte-, investerings- og lånepolitik er at sikre, at selskabet indgår i det grønlandske samfund på en harmonisk måde og således, at indtægterne fra udvinding af olie/gas fra den grønlandske undergrund giver størst mulige samfundsøkonomisk afkast og medvirker til at sikre, at Grønland bliver økonomisk selvbærende. NUNAOIL A/S indgår i den samlede socio-økonomiske model som skal sikre, at Grønland får det størst mulige udbytte fra landets potentielle olie- og gasforekomster. Redegørelsen tilvejebringer en analyse, som danner ramme for Naalakkersuisuts politik i forhold til hvilken rolle NUNAOIL A/S skal spille i Grønland i de kommende år. Redegørelsen er udarbejdet i samarbejde mellem Departement for Finanser, Råstofdirektoratet og Formandens Departement. Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist 4/67

5 1. Sammenfatning Inden for de senere år har Grønland oplevet en hidtil uset international interesse for olieog gaspotentialet i de grønlandske offshore områder. Det samlede antal olietilladelser er nu oppe på 20 og dækker et areal på km 2. Nye udbudsrunder følger i 2012 og 2013 for området ud for Nordøstgrønland. I gennemførte Cairn Energy Ltd. (herefter Cairn) fem efterforskningsboringer i havet ud for Vestgrønland, og fik bekræftet, at der er et potentiale for olie- og gasforekomster i denne region. NUNAOIL A/S (herefter NUNAOIL) er partner i alle licenser, og Selvstyret og selskabet skal i tilfælde af et kommercielt oliefund tage stilling til om og hvordan selskabet skal deltage i finansieringen af produktionsfaciliteterne. Selvstyret og NUNAOIL skal ligeledes tage stilling til selskabets organisatoriske og forretningsmæssige fremtid. NUNAOIL er i dag et selvstyreejet aktieselskab med ni medarbejdere. Selskabet forvalter i dag ejerandele i 20 efterforsknings- og udnyttelseslicenser. Desuden bearbejder selskabet tekniske data, som stilles til rådighed for selskabet af de respektive operatører. Det antages, at antallet af efterforskningslicenser vil stige i løbet af en kortere årrække. Det eksakte antal er endnu uvist. Desuden må det antages, at selskabet i løbet en kortere årrække skal forvalte Selvstyrets ejerandele i et eller flere udbygnings- og udvindingsprojekter. Ifølge den nuværende oprettelseslov er NUNAOIL et almindeligt aktieselskab, med de muligheder og begrænsninger for ejermæssig kontrol, som aktieselskabslovens almindelige ordning foreskriver. En af hovedfordelene ved denne ordning er, at Selvstyret ikke udsættes for utilsigtede risici, idet risikoen isoleres i selskabet. Omvendt afgiver Selvstyret en del af kontrollen over ejerandelene til bestyrelsen i selskabet. Formålet med denne redegørelse er, at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, således at Naalakkersuisut kan beslutte, hvilken rolle NUNAOIL skal spille i Grønland i de kommende år. Der således behov for en stillingtagen til følgende spørgsmål i relation NU- NAOILS udviklingsramme: a) Er målet fortsat, at selskabet skal udvikle sig til et operativt olieselskab, dvs. et olieselskab med kapacitet til at efterforske, udbygge og udvinde kommercielle kulbrinte forekomster? b) Hvilke krav bør der stilles til NUNAOILS udbytte-, investerings- og lånepolitik? 1.1 Er målet fortsat, at selskabet skal udvikle sig til et operativt olieselskab, dvs. et olieselskab med kapacitet til at efterforske, udbygge og udvinde kommercielle kulbrinteforekomster? Ved fastlæggelsen af NUNAOILS fremtidige udviklingsramme er det væsentligt, at det sker på en måde som sikrer, at selskabet indgår i det grønlandske samfund på en har- 5/67

6 monisk måde og således, at indtægterne fra udvinding af olie/gas fra den grønlandske undergrund giver størst muligt samfundsøkonomisk afkast og medvirke til at sikre, at Grønland bliver økonomisk selvbærende. NUNAOIL opererer i dag med en vision, hvor selskabet over de næste år udvikles til et operativt olieselskab baseret på grønlandsk arbejdskraft med kapacitet til som operatør, at efterforske, udbygge og udnytte kulbrintelicenser (herefter Statoil-modellen). Visionen støttes på råstoflovgivningen og det deraf afledte regelværk 1. Det skal indledningsvis præciseres, at der hverken igennem råstoflovgivningen eller det deraf afledte regelværk er truffet beslutning om, hvordan NUNAOIL skal udvikles. Der er derimod i råstoflovgivningen og det deraf afledte regelværk taget højde for, at NUNAOIL kan udvikles til et operativt olieselskab, bl.a. igennem oplæring af NUNAOILS personale hos operatører, som fx Cairn. Det er den samlede vurdering, at udviklingen af NUNAOIL til et aktivt opererende olieselskab, med aktiviteter inden for efterforskning og udnyttelse af kulbrinter, er forbundet med en række komplekse problemstillinger, som gør, at denne udviklingsmodel, som sigter mod et aktivt opererende olieselskab ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssige under de nuværende omstændigheder. Begrundelserne herfor er blandt andet, at: Hvis NUNAOIL skal etableres og agere som aktivt opererende olieselskab fra starten af udvindingsperioden, kræver det et kvantespring med hensyn til opbygning af teknologisk og forretningsmæssig kapacitet. Ligesom det vil kræve, at der etableres et betydeligt økonomisk fundament i selskabet allerede på kort sigt. I rapporten Udredning af scenarier for finansiering af NUNAOILS deltagelse i fremtidige olie- og gas feltudbygninger i Grønland, vurderer NUNAOIL, at det er nødvendigt, at selskabet kapitaliseres markant stærkere, end tilfældet er i dag. Det er ofte et centralt mål for statsolieselskaber 2 at uddanne og ansætte personale rekrutteret fra landets egne indbyggere. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at rekruttere et tilstrækkeligt stort antal kvalificerede medarbejdere i Grønland til, at NUNAOIL indenfor en overskuelig årrække kan udvikles til operativt olieselskab baseret på disse. Det vil formentlig ligeledes være forbundet med betydelige vanskeligheder at udvikle NUNAOIL til et opererende olieselskab, såfremt udviklingen skal baseres på udefrakommende arbejdskraft. Med undtagelse af nogle få industrielt udviklede lande, fx Norge (Statoil), har det for majoriteten af de lande, der har etableret et nationalt olieselskab, taget meget lang tid at etablere de samfundsmæssige og organisatoriske forudsætninger, hvor selskaberne kan fungere som operatør langs hele olie- og gasindustriens værdikæde. 1 Særligt Model Joint Operating Agreement, bilag B - Råstofdirektoratets kontraktmodel, som bruges i forbindelse med tildeling af efterforskningslicenser. 2 PEMEX (Mexico), Sonangol (Angola), NOC (Libya), Gazprom (Rusland), Sonatrach (Algeriet), Aramco (Saudi Arabien) m.fl. 6/67

7 Der er et begrænset og ringe rekrutteringsgrundlag af kvalificeret arbejdskraft i Grønland indenfor de nødvendige fagområder. Det vil derfor være nødvendigt først, at udvikle basale og videregående uddannelsesinstitutioner på nationalt plan, for derefter at implementere omfattende trænings- og videreuddannelsesprogrammer af unge talenter ved hjælp af de udenlandske olieselskaber, der opererer i landet. Grønland har desuden en relativt lille befolkning og dermed et relativt lille rekrutteringsgrundlag i lokalbefolkningen. På den baggrund bør der overvejes alternative udviklingsmuligheder for NUNAOIL og modeller for varetagelse af Selvstyrets ejerandele. De alternative udviklingsmuligheders hovedformål er at tilpasse selskabets målsætning til de forhold, NUNAOIL inden for en overskuelig fremtid skal operere under. Fælles for de alternative modeller er, at de er lettere, mere fleksible end den hidtidige udviklingsmodel. I denne redegørelse peges på tre alternative modeller: 1) et ikke-operativt olieselskab, 2) en offentligt ejet fond og 3) en forvaltningsenhed i Selvstyret. Et ikke-operativt olieselskab Et ikke-operativt olieselskab vil være et selvstyreejet aktieselskab, dvs. et aktieselskab, hvor Selvstyret er eneaktionær. Dermed finder de almindelige selskabsretlige regler om aktieselskaber anvendelse. Selvstyrets varetagelse af ejerskabet til licensandelene sker i denne model igennem et selskab, der har til opgave at sikre, at Selvstyrets aktiver forrentes optimalt og at overvåge, hvordan ny teknologi vil påvirke rentabiliteten i oliebranchen. Denne type af ikke-operative olieselskaber, som forvalter staters ejerandele i licenser kendes fra andre lande. Disse organisationers bemanding varetages af en relativt begrænset bemanding af personer med viden om olieindustrien, særligt indenfor det kommercielle område. Såfremt denne udviklingsramme vælges for NUNAOIL, vil der være behov for at styrke de interne kompetencer indenfor de kommercielle discipliner i forhold til varetagelsen af Selvstyrets ejerandele. Fordelen ved at varetagelsen af Selvstyrets ejerandele sker igennem et ikke-operativt olieselskab er: At Selvstyret ikke udsættes for utilsigtede risici, idet risikoen isoleres i selskabet. At Selvstyrets økonomiske omkostninger minimeres, idet selskabets aktiviteter er afgrænsede; At selskabet forbliver en relativt lille, fleksibel og kompakt organisationsenhed, hvor det stilles andre krav til kernekompetencer og kapacitet end ved etablering af et operativt olieselskab. At selskabets formål er fokuseret, hvilket sikrer en effektiv omkostningsstruktur, hvor der fokuseres på kernekompetencer, og hvor en del tekniske analyser, juridiske analyser etc. købes af eksterne konsulenter; At selskabet over tid tilegner sig den faglige indsigt til at kunne påvirke og kontrollere de operative olieselskaber; 7/67

8 At selskabet i et vist omfang vil kunne drage nytte af de erfaringer og den viden, som eksempelvis Petoro AS 3 (herefter Petoro) og Nordsøenheden 4 har gjort sig. Ulemperne ved at varetagelsen af Selvstyrets ejerandele sker igennem et ikke-operativt olieaktieselskab er: Selvstyret afgiver en del af kontrollen over ejerandelene til bestyrelsen i selskabet. En offentligt ejet fond En offentlig ejet fond med tilhørende forvaltningsenhed kunne konstrueres på samme måde som Nordsøfonden og enheden, som er selvstændig i forhold til den danske stat, men hvor staten kontrollerer alle dele af fondens virke. Staten overtager endvidere samtlige aktiver og forpligtigelser, hvis fonden afvikles. Det bemærkes, at Petoro og Nordsøfonden/-enheden minder meget om hinanden i forhold til ejernes kontrol og hæftelse. Oprettelsesloven for Petoro, som er et norsk aktieselskab der forvalter den norske stats ejerandele, medfører endda en mere klar påtagelse af selskabets rettigheder og forpligtigelser end oprettelseslovgivningen for Nordsøfonden/-enheden. De ønsker til kontrol, som Selvstyret har i forhold til ejerandelene på grund af den mulige påvirkning af Selvstyrets samlede økonomi, gør fondskonstruktionen til en mere naturlig organisationsform end brugen af et aktieselskab, hvor kontrollen udøves på generalforsamlingen med de indskrænkninger, det giver. En fond vil kunne konstrueres således, at Selvstyret har den ønskede demokratiske kontrol med forvaltningen af de licensandele, som i dag forvaltes af NUNAOIL, jf. råstofloven. Særligt i forhold til dispositioner, som vil kunne påvirke det grønlandske samfund negativt økonomisk, herunder sikring af at indtægterne fra licensandelene tilhører Selvstyret/Råstoffonden. Fordelene ved denne organisationsform minder meget om fordelene i det ikke-operative olieselskab. Der er dog to væsentlige ulemper, ved at benytte fondskonstruktionen, som begge skyldes Selvstyrets aktuelle begrænsede økonomiske kapacitet. For det første vil Selvstyret utilsigtet kunne komme til at hæfte for fondens forpligtigelser, selv om der opereres med formelle garantistillelser i forhold til konkrete projekter. For det andet vil fonden være en uhensigtsmæssig konstruktion ved en eventuel igangsættelse af udvikling af et operativt olieselskab. Endelig vil en offentligt ejet fonds-konstruktion ikke være en standardiseret organisationsform, hvilket kan besværliggøre ekstern finansiering, idet kreditorerne sandsynligvis vil være mere usikre på det juridisk/økonomisk grundlag for fonden, som følge af at der ikke er den samme baggrundsret som for et aktieselskab, som kan udfylde eventuelle uklarheder. Et tilladelsesforvalterkontor i Selvstyret Et tilladelsesforvalterkontor i Selvstyret vil kunne oprettes administrativt eller ved lov og høre under et bestemt ressortområde. Tilladelsesforvalterkontoret vil udgøre en forvaltningsenhed og vil dermed ikke være juridisk uafhængig af Selvstyret. Det indebærer 3 Den norske stats forvaltningsselskab, se afsnit Den danske stats forvaltningsenhed, se afsnit /67

9 bl.a., at Naalakkersuisut vil være den øverste ansvarlige myndighed for tilladelsesforvalterkontoret. Tilladelsesforvalterkontoret vil kunne udøve en administrationsfunktion for meddelte tilladelser, herunder oppebære indtægter/omkostninger, indgå aftaler samt foretage andre retslige dispositioner vedrørende de pågældende licensandele. Derimod vil kontoret i kraft af, at det udgør en del af den offentlige forvaltning, generelt ikke være egnet til at drive operationel virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af kulbrinter, ligesom konstruktionen vil være en uhensigtsmæssig konstruktion ved en eventuel igangsættelse af udvikling af et operativt olieselskab. Tilladelsesforvalterkontoret vil kun have behov for at ansætte et begrænset antal administrative medarbejdere med viden om olieindustrien. Ulemperne ved denne løsning er, at: Tilladelsesforvalterkontoret vil ikke have mulighed for at drive operationel virksomhed, hvis dette i fremtiden måtte ønskes. Selvstyret udsættes derudover for væsentlige økonomiske risici, idet tilladelsesforvalterkontoret ikke vil udgøre en selvstændigt juridisk enhed, og Selvstyret således kan gøres ansvarlig for kontorets dispositioner og forpligtelser. 1.2 Anbefaling vedrørende NUNAOILS udvikling Ud fra en samlet vurdering anbefales det, at varetagelsen af forvaltningen af Selvstyrets ejerandele organiseres i et ikke-operativt olieselskab med hovedfokus på varetagelsen af ejerskabet af licensandele i en kompakt og fleksibel organisation. Denne type af ikkeoperative olieselskaber, som forvalter staters ejerandele i licenser kendes fra andre lande. Disse organisationers bemanding varetages af en relativt begrænset bemanding af personer med viden om olieindustrien, særligt indenfor det kommercielle område. Det er Selvstyrets vurdering, at et ikke-operativt olieselskab dels sikre Selvstyret mod utilsigtede økonomiske risici i forbindelse med deltagelse i udvikling og produktion af olie og gas, dels sikre at organisationen kan videreudvikles til at operationelt olieselskab, hvis dette på et senere tidspunkt skulle vise sig fordelagtigt. Denne udviklingsramme anbefales som grundlag for NUNAOILS aktiviteter i de kommende år. Valget af denne model udelukker ikke, at Selvstyret på et senere tidspunkt kan vælge at udvikle NUNAOIL til et operativt olieselskab i overensstemmelse med Statoil-modellen, såfremt denne model på et senere tidspunkt skulle vise sig interessant i takt med, at de økonomiske og samfundsmæssige rammer ændrer sig. 9/67

10 1.3 Hvilke krav bør der stilles til NUNAOILS udbytte-, investerings- og låne-politik? Indtægter fra NUNAOILS virksomhed på råstofområdet er omfattet af begrebet "råstofindtægter" i selvstyrelovens 7. Begrebet omfatter også indtægter ved NUNAOILS salg eller anden overdragelse af andele i tilladelser meddelt i medfør af råstofloven. Sådanne indtægter er således råstofindtægter omfattet af selvstyreloven. Hvis Selvstyret i et finansår oppebærer (modtager) råstofindtægter efter selvstyrelovens 7, tilfalder de første 75 mio. kr. Selvstyret uden nogen reduktion af statens årlige tilskud til Selvstyret efter selvstyrelovens regler. Overskrides den årlige beløbsgrænse, vil statens årlige tilskud til Selvstyret blive reduceret med et beløb, der svarer til halvdelen af de råstofindtægter, der overstiger 75 mio. kr. 5 Udgør råstofindtægterne et år 6.879,2 mio. kr. eller mere, vil statens årlige tilskud til Selvstyret blive reduceret til 0 kr. 6 Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om Grønlands Selvstyre (bemærkningernes afsnit ), at råstofindtægter fra NUNAOIL skal opgøres med baggrund i NUNAOILS skattepligtige indkomst opgjort efter de til enhver tid gældende opgørelses- og fradragsregler mv. i Grønland. Eftersom den nuværende skattelovgivning indeholder en række valgmuligheder omkring eksempelvis skattemæssige afskrivninger, som har indflydelse på den skattepligtige indkomst, omfatter nærværende politik ligeledes krav til opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dispositioner i NUNAOIL kan som beskrevet få væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med det eller de første fund, såfremt selskabet snævert forfølger sine egne driftsøkonomiske interesser. Der er derfor behov for en udbytte-, investeringsog lånepolitik som sikrer, at forvaltningen af NUNAOILS indtægter samt NUNAOILS investeringsdispositioner behandles på selskabets generalforsamling inden dispositionerne føres ud i livet. På denne baggrund skal nærværende udbytte-, investerings- og lånepolitik sikre, at forvaltningen af NUNAOILS indtægter herunder de skattemæssige dispositioner samt NU- NAOILS investeringsdispositioner til enhver tid foretages på en sådan måde, at de indgår i en demokratisk prioriteret proces i henhold til Selvstyrets krav. Dette indebærer, at der via den årlige udbytteudlodning fra NUNAOIL, med mindre andet bestemmes af Naalakkersuisut, så vidt muligt overføres et beløb til råstoffonden, der svarer NUNAO- ILS skattepligtige indkomst med fradrag af den selskabsskat, der påhviler den skattepligtige indkomst, for så vidt dette kan ske inden for reglerne om udbytte i aktieselskabsloven, herunder hvad der efter bestyrelsens vurdering er forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stilling. 5 Det bemærkes, at bloktilskuddet fra staten, jf. selvstyrelovens 5 og 75 mio. kr. grænsen, jf. 8 reguleres med dem generelle pris og lønindeks på finansloven det pågældende år. I denne redegørelse bruges 2009 niveauerne, hvilket betyder at beløbet i dag er større end angivet her. 6 Do. 10/67

11 1.4 Anbefaling vedrørende udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL Det anbefales, at udbytte-, investerings- og lånepolitikken baseres på følgende grundlæggende retningslinjer: 1. Det er målsætningen med udbytte-, investerings- og lånepolitikken for NUNAO- IL, at Selvstyret ikke kommer i en situation, hvor NUNAOILS dispositioner vedrørende udbytte, investeringer, herunder afhændelse og pantsætning af investeringer, tilladelsesandele og øvrige væsentlige aktiver, og lån kan medføre, at NUNAOILS interesser favoriseres på bekostning af samfundsmæssige interesser i øvrigt, eller at NUNAOILS dispositioner er i modstrid med Selvstyrets ønsker og prioriteringer. 2. Det tilstræbes, at NUNAOILS udlodning af udbytte hvert år fastsættes som NU- NAOILS skattepligtige indkomst med fradrag af den selskabsskat, der påhviler den skattepligtige indkomst. Bestyrelsen bør som udgangspunkt kun fremsætte et forslag om lavere udbytte i tilfælde, hvor NUNAOIL vil bringe sig i konflikt med selskabslovens bestemmelser om tilstrækkelige frie reserver, herunder hvad bestyrelsen anser for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling. Et sådant forslag skal fremlægges for Naalakkersuisut senest den 1. februar i det år, som udbyttet udbetales. Forslaget skal bilægges en kapitalplan eller et budget for anvendelsen af det reducerede udbyttebeløb. 3. Hvis NUNAOIL realiserer værdier i selskabet, fx ved salg af aktiver eller tilladelsesandele, skal den værdi, som en sådan realisation medfører, indgå i den skattepligtige indkomst nævnt under pkt. 2. ovenfor. 4. NUNAOILS udkast til årsrapport, inklusiv bilag, skal sendes til ejeren, Naalakkersuisut, med anmodning om, at Naalakkersuisut meddeler sine eventuelle bemærkninger dertil, forinden bestyrelsens vedtagelse herom. Fremsendelsen til Naalakkersuisut skal ske senest seks uger før afholdelsen af selskabets ordinære generalforsamling. Udkastet til årsrapport skal bilægges en redegørelse for planlagte skattemæssige dispositioner, idet omfang disse har nævneværdig betydning for opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. NUNAOIL skal ændre de skattemæssige dispositioner, hvis Naalakkersuisut anmoder derom på en generalforsamling, medmindre ændringen er i strid med lovgivningen, NUNAOILS vedtægter eller andre retlige eller faktiske forhold. 5. Dispositioner vedrørende investeringer, herunder afhændelse og pantsætning af investeringer, tilladelsesandele og øvrige væsentlige aktiver, må ikke foretages, medmindre NUNAOILS bestyrelse senest seks uger tidligere skriftligt har underrettet Naalakkersuisut om den planlagte disposition. Underretningen fra NUNA- OIL skal bilægges en kapitalplan eller et budget, der redegør for konsekvenserne af den ønskede disposition. Hvis Naalakkersuisut som aktionær træffer beslutning herom på en generalforsamling, skal NUNAOIL ændre eller udelade dispositionen, medmindre dette er i strid med lovgivningen eller NUNAOILS vedtægter. 6. Dispositioner vedrørende lån eller serier af lån over 20 mio. kr., herunder ekstraordinære nedbringelser af lån, eller fremskyndelse af afdrag i forhold til låneaftalen, må ikke foretages, medmindre NUNAOILS bestyrelse senest seks uger tidligere skriftligt har underrettet Naalakkersuisut om den planlagte disposition. Underretningen fra NUNAOIL skal bilægges en kapitalplan eller et budget, der redegør for konsekvenserne af den ønskede disposition. Hvis Naalakkersuisut som aktionær træffer beslutning herom på en generalforsamling, skal NUNAOIL 11/67

12 ændre eller udlade dispositionen, medmindre dette er i strid med lovgivningen eller NUNAOILS vedtægter. Udbytte-, investerings- og lånepolitikken bør til enhver tid ses i sammenhæng med Selvstyrets fremtidige økonomiske prioriteringer. Under hensyntagen hertil er Selvstyret berettiget til at justere udbytte-, investerings- og lånepolitikken, såfremt der viser sig behov herfor. 2. Indledning NUNAOIL blev etableret i 1984 med det formål at varetage fælles grønlandsk og dansk offentlig deltagelse i kulbrinteaktiviteter i Grønland. Efter selvstyrelovens indførelse blev Selvstyret eneejer af NUNAOIL. Det medførte en væsentlig ændring i forhold til selskabets påvirkning af Selvstyrets økonomi, som dels skyldes, at råstofindtægter modregnes i bloktilskuddet fra staten, og dels at Selvstyret skal afholde eventuelle lån og kapitalindskud i NUNAOIL. Ændringerne i ejerstrukturen giver anledning til at overveje, hvordan selskabet skal udvikle sig, dvs. om Naalakkersuisut fortsat ønsker, at NUNAOIL skal blive til et olieselskab med operatørkapacitet en slags grønlandsk Statoil eller om Naalakkersuisut finder en alternativ udviklingsramme mere hensigtsmæssig. For at sikre troværdighed om Grønlands olie- og finanspolitik bør det afklares, hvilken strategi Naalakkersuisut på det politiske niveau ønsker, at selskabet skal forfølge. På baggrund af ovenstående overvejelser har Departement for Finanser, Råstofdirektoratet og Formandens Departement nedsat en arbejdsgruppe, som skal vurdere mulige udviklingsscenarier og komme med konkrete anbefalinger i nærværende redegørelse. 3. Formålsbeskrivelse Formålet med denne rapport er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, således at Naalakkersuisut kan beslutte hvilken rolle NUNAOIL skal spille i Grønland i de kommende år. Der er således behov for stillingtagen til følgende spørgsmål i relation NU- NAOILS udviklingsramme: a) Er målet fortsat at selskabet skal udvikle sig til et operativt olieselskab, dvs. et olieselskab med kapacitet til at efterforske, udbygge og udvinde kommercielle kulbrinte forekomster? b) Hvilke krav bør der stilles til NUNAOILS udbytte-, investerings- og lånepolitik? 4. Baggrund NUNAOIL har på baggrund af råstoflovgivningen, kulbrintetilladelser og de deraf følgende aftaler med andre rettighedshavere arbejdet ud fra en vision om, at selskabet skal udvikles til et operativt olieselskab et grønlandsk Statoil efter det første kommercielle fund er gjort. På den baggrund har NUNAOIL udarbejdet rapporten "Vurdering af fremtidigt behov for udvikling af NUNAOILS organisation" af 25. august 2010 (herefter Organisationsrappor- 12/67

13 ten). Den skitserer en udvikling af selskabets organisation til et fuldt integreret olieselskab med operatørkapacitet i løbet af de næste år. En udvikling som dog foreslås gennemført faseopdelt, konkret via et ikke-operativt olieselskab. Udviklingen af et operativt olieselskab er en kompliceret og bekostelig proces. Det bør på den baggrund vurderes, hvilke forudsætninger der skal være på plads for, at NUNA- OIL kan udvikles til et operativt olieselskab, ligesom det bør undersøges, hvilke alternative udviklingsmuligheder, der findes for selskabet. I forbindelse med vurderingen af NUNAOILS udviklingsramme skal der desuden tages stilling til, hvordan NUNAOILS deltagelse i udbygning og udnyttelse af det eller de første kommercielle fund vil påvirke Grønlands samlede økonomi mest hensigtsmæssigt. Denne redegørelse skal desuden komme med anbefalinger til en udbytte-, investeringsog lånepolitik for NUNAOIL. Indtægter i NUNAOIL er som udgangspunkt råstofindtægter efter selvstyrelovens regler derom, og disse indtægter er dermed også omfattet af råstoffondsloven og skal indgå i en demokratisk prioriteringsproces. I redegørelsens vurderinger og anbefalinger skal der overordnet set lægges vægt på, at selskabet indgår i det grønlandske samfund på en harmonisk måde og under hensyn til, at indtægterne fra udvinding af olie og gas fra den grønlandske undergrund skal give størst muligt samfundsøkonomisk afkast og medvirke til at sikre, at Grønland bliver økonomisk selvbærende. 5. Disposition Først gennemgås udfordringerne for NUNAOIL og Landskassen i forbindelse med udviklingen af NUNAOIL. Der opstilles scenarier for kommercielle oliefund, som danner grundlag for de efterfølgende analyser. Herefter skitseres og analyseres NUNAOILS udviklingsmuligheder på baggrund af data fra eksisterende aktører og det grønlandske samfund. Med afsæt i kapitlets anbefalinger vurderes det afslutningsvis, hvordan udbyttepolitikken tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for at understøtte det grønlandske samfund og NUNAOILS udvikling. 6. Det første kommercielle kulbrintefund - påvirkningen af Grønlands økonomi 6.1 Præsentation af vurderinger og konklusioner i relation til alternative fundscenarier Scenarier, vurderingerne og konklusionerne i denne redegørelse tager udgangspunkt i IHS's 7 "International Benchmarking Analysis Report" som blev leveret til Råstofdirektoratet i oktober IHS offers products and solutions for all aspects of your oil and gas asset management workflow from strategic planning through exploration, production and delivery. Trusted information covering 425 oil and gas basins worldwide, including more than 4 million wells, seamlessly integrated with more than 15 engineering, economics and interpretation software suites. 13/67

14 Finansieringsrapporten peger entydigt på, at en påbegyndelse af kommerciel kulbrinteudvikling vil medføre en særdeles væsentlig påvirkning af den grønlandske økonomi. Finansieringsrapporten tager udgangspunkt i detaljerede modelforudsætninger for tre grundscenarier, der er defineret for henholdsvis et 500 mmbbl. felt, et mmbbl. felt og et mmbbl. felt. 8 Alle redegørelsens beregninger tager udgangspunkt i at prisen for en tønde olie (olieækvivalent) er 75 US$ og en valutakurs på 5,25 DKK/USD, medmindre andet er angivet. Det skal bemærkes, at nedenstående beløb ikke er inflateret, dvs. alt er opgjort i 2011 priser. Tabel 6.1: Grundlæggende forudsætninger for beregningerne i "International Benchmarking Analysis Report" (afrundede tal) 500 mmbbl mmbbl mmbbl. Udviklingsperiode (år) Capital and drilling (år) Antal år fra opstart af cap. and drill. til opstart produktion (år) Produktionsperiode (år) Exploration and appraisal omkostninger (mia. kr) 1,05 1,575 2,1 Capital and drilling omkostninger (mia. kr.) 31, Driftsomkostninger (mia. kr.) 52,5 115,5 168 Transportomkostninger (mia. kr.) 11,8 23,6 47,25 Afviklingsomkostninger (mia. kr.) 0,95 1,3 1,9 Samlet resultat før skat (mia. kr.) Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet. Som det fremgår, er der foretaget enkelte egne forudsætninger omkring tidsforløbet, herunder er der søgt taget højde for stordriftsfordele i forhold til felternes størrelse. Baseret på ovenstående forudsætninger, er der i henhold til gældende skatte- og afgiftsregler estimeret nedenstående samlede government takes i de tre forskellige produktionsscenarier: Tabel 6.2: Samfundsudbytte i forhold til selskabernes indtjening (afrundende tal) 500 mmbbl mmbbl mmbbl. Mio. kr. pct. Mio. kr. pct. Mio. kr. pct. Selskabernes resultat før skat Udbytte- / selskabsskat Surplus royalty NUNAOIL 12.5%-andel Forkortelsen mmbbl betyder mio. tønder olieækvivalent 14/67

15 Total government take Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet I nedenstående tabel er vist, hvorledes Selvstyrets government take fordeler sig år for år. De faktiske government takes må i fremtiden antages at blive påvirket af inflationen. Tabel 6.3: Fordeling af government take (Mio. kr.) År 500 mmbbl mmbbl mmbbl I alt Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet Det ses af tabel 6.3 er der tale om betydelige potentielle indtægter. Samtidig er der dog i startperioden tale om et negativt government take, der skyldes de investeringer, som 15/67

16 NUNAOIL må afholde som følge af sin 12,5 pct. andel i forbindelse med de første års konstruktion af udvindingsanlæg, indtil der påbegyndes produktion og salg. 6.2 Samfundsøkonomisk påvirkning ved fundscenarierne Påvirkning af Landskassen baseret på fundscenarierne Påvirkningen af den samlede samfundsøkonomi i forbindelse med påbegyndelsen af kulbrinteproduktion vil i høj grad afhænge af felternes egenskaber og kvalitet (boniteten), og af timingen af igangsættelsen af udnyttelsestilladelser. Tidspunktet for igangsættelse af udnyttelsestilladelser vil påvirke samfundsøkonomien idet udefrakommende faktorer som bl.a. valutakurser og energipriser vil påvirke finansieringsmulighederne. Med udgangspunkt i et fund i forbindelse med efterforskningsboringerne fra 2011 og med en forudsætning om en efterforskningsperiode på 6 år vurderer Selvstyret, at investeringer i det første egentlige produktionsanlæg kunne være påbegyndt i 2017 med mulig kulbrinteproduktion i 2020 baseret på forudsætningen om en periode på 3 år mellem påbegyndelse af investeringsfasen og påbegyndelse af kulbrinteproduktion. Herefter er det et muligt scenarium, at produktionsfelter vil kunne igangsættes med jævne mellemrum på 2 til 4 år fra 2020 og frem til Dette er selvfølgeligt et absolut best case-scenarium, og der må forventes et mere udstrakt tidsforløb. I et optimistisk, men illustrativt scenarium forudsættes det, at 16 produktionsfelter sættes i gang i perioden frem til 2050, og at de tilsammen har en samlet produktionskapacitet på 18,5 milliarder tønder olie og gas. I perioden frem til 2050 er det forudsat, at der produceres 10,6 milliarder tønder olie og gas det vil sige væsentligt under blandt andet US Geological Services (USGS) middelestimat for olie- og gaspotentialet i offshoreområderne nord for 67 o N i såvel Vestgrønland som Østgrønland. USGS' middelestimat for Nordøstgrønland er på godt 31 milliarder tønder olie og gas. USGS skøn for havet mellem Grønland og Canada nord for 67 o N er ca. 18 milliarder tønder olie og gas. Til sammenligning kan det nævnes, at der i den norske del af Nordsøen er igangsat produktionsfelter med et samlet skønnet potentiale på ca. 50 mia. tønder olie og gas, dvs. sammenligneligt med det grønlandske potentiale, og at der inden for de sidste godt 35 år (siden opstarten i 1971) er produceret godt 30 mia. tønder olie og gas, dvs. væsentligt mere end der i det forsigtige illustrative scenarie forudsættes produceret i Grønland frem til og med Af tabel 6.4 fremgår en skematisk opstillet produktionsplan for et scenarium med 16 kulbrintefund frem til Tabel 6.4: Illustration af produktionsudvikling ved optimistisk scenarium Produktion inden Start år (efterforskning) Fundstørrelse Produktions- start 2050 i mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl /67

17 mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet. Total En sådan produktionsplan vil med udgangspunkt i de ovenstående økonomiske forudsætninger resultere i et indtægtsforløb for det grønlandske samfund som anført i tabel 6.5 nedenfor. I tabel 6.5 nedenfor er det vist, hvorledes påvirkningen vil være på bloktilskuddet fra den danske stat, der her er sat til 3.439,2 mio. kr./år. I den forudsatte produktionsplan, vil der første gang ske reduktion i 2021 og allerede i 2023 vil bloktilskuddet bortfalde helt. Nedenstående tabel er illustrativ for påvirkningen af bloktilskuddet, idet det som en simplificering er forudsat, at der er identitet mellem government take i form af likvide transaktioner og den nedslagsberegning, der foretages i henhold til selvstyreloven. I praksis vil denne forudsætning imidlertid ikke holde. NUNAOILS investeringer, der er en væsentlig kilde til det negative government take i starten, vil ikke indgå på denne måde, idet det er den skattepligtige indkomst, der indgår i nedslagsberegningen. Der vil derfor være risiko for, at der selv i år, hvor der er negativt government take, vil ske nedslag i bloktilskuddet, dvs. lidt tidligere end indikeret i nedenstående tabel. Tabel 6.5: Årligt government take Akkumuleret årligt government take (mio. kr.) Årligt government År take (mio. kr.) , , , , , , , , , , , , Bloktilskud fra Danmark (mio. kr.) 17/67

18 Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet Som det ses af tabel 6.5 resulterer det skitserede scenarium i en nettoindtjening for det grønlandske samfund på mere end mia. kr. over de næste 40 år. Scenariet illustrerer dog også finansieringsbehovet vedrørende NUNAOILS andel af investeringer, der på akkumuleret basis udgør mere end 5,5 mia. kr. i Dette finansieringsbehov er af en sådan størrelse, at det ikke kan forudsættes finansieret via bloktilskuddet eller Selvstyrets økonomi i øvrigt Kapitalbehov og kapitalfremskaffelse Finansieringsbehovet skal således løses for, at NUNAOIL kan løfte sin andel af investeringerne i udbygning af felter, hvor der gives en udnyttelsestilladelse Vurdering af rapporten Udredning af scenarier for finansiering af NUNAO- ILS deltagelse i fremtidige olie- og gas feltudbygninger i grønland Udfordringen med at finde mulige finansieringsmodeller for NUNAOILS deltagelse i udbygningen af det/de første kommercielle fund er indgående behandlet i NUNAOILS rapport "Udredning af scenarier for finansiering af NUNAOILS deltagelse i fremtidige olieog gas feltudbygninger i Grønland" (herefter Finansieringsrapporten). Udgangspunktet for NUNAOILS rapport har været, at Selvstyrets direkte økonomiske deltagelse i fremtidige feltudbygninger skal begrænses til et minimum, således at der ikke på noget tidspunkt opstår en utilsigtet risiko for Selvstyrets finansielle balance, samt at Selvstyret kun vil have begrænsede midler - om nogen - til rådighed for egenkapital- 18/67

19 finansiering af NUNAOILS andel af fremtidige udbygningsomkostninger, før tilstrækkelige midler er akkumuleret i Grønlands Råstoffond (Råstoffonden). Rapporten anbefaler, at Naalakkersuisut sammen med NUNAOIL fastsætter nogle generelle rammer og principper for NUNAOILS udbytteudbetaling, salg og pantsætning af tilladelsesandele, låneoptagelse, investeringer og skattemæssige dispositioner, og at dette bør ske i en politik for disse forhold, som udarbejdes af Naalakkersuisut i samarbejde med NUNAOIL og indarbejdes i selskabets vedtægter. Nærværende redegørelse indeholder en udbytte-, investerings- og lånepolitikken for selskabet. Der kan først meningsfuldt tages stilling til finansieringen af det/de første fund når fundets data er kortlagt. I forhold til Finansieringsrapportens scenarier anbefales det at give større prioritet til modellen med lån mod pant i tilladelsesandele, idet et sådant låneprovenu ikke vil påvirke bloktilskuddet. Finansieringsrapporten anfører fire alternativer til egenkapitalfinansiering. Hovedalternativ er en model, hvor NUNAOIL sælger dele af sin ejerandel i det første eller de første udbygningsprojekter, der materialiserer sig i Grønland, hvorefter de indkomne midler anvendes til at finansiere NUNAOILS resterende mindre ejerandel i projekterne. Herved undgås behovet for direkte egenfinansiering fra Selvstyret i de første projekter. Det kunne i den forbindelse tilstræbes, at der præcis sælges så stor en andel af tilladelsen, at det netop kan finansiere udbygningen af den resterende del. I forbindelse med frasalg eller delvis frasalg af tilladelser er det væsentligt at bemærke, at indtægterne herfra tilfalder råstoffonden, og at halvdelen af indtægterne over 75 mio. kr. reducerer statens årlige tilskud til Selvstyret (bloktilskuddet), jf. selvstyrelovens 5, 7 og 8. Dette begrænser effektiviteten i denne model og kan vise sig at være en væsentlig ulempe i praksis, idet halvdelen af salgsprisen kan blive "spist op" af en reduktion i bloktilskuddet. En finansiering gennem salg forudsætter således, at der opnås tilstrækkelige indtægter til, at Selvstyret kan bevilge de nødvendige midler til NUNAOIL, efter hensyntagen til og dækning af andre finansieringsbehov i det grønlandske samfund samt dækningen af reduktion i bloktilskud fra staten. I startfasen kan der ikke påregnes at være ledige midler i råstoffonden. Som alternativ til hovedmodellen peger NUNAOIL-Rapporten på, at NUNAOIL kan optage lån på finansmarkederne med pant i tilladelsesandele. I lyset af mekanismen med reduktion af bloktilskud bør det overvejes at give større prioritet til modellen med lån mod pant i tilladelsesandele. Et sådant låneprovenu vil ikke påvirke bloktilskuddet. Denne model vil imidlertid ikke reducere ejerandelen og vil således ikke reducere NUNAOILS finansieringsbehov. Under hensyntagen til den potentielle samfundsmæssige betydning af NUNAOILS finansiering af sin deltagelse i udbygning af et kommercielt kulbrintefund må det under alle omstændigheder sikres, at tiltag til afhjælpning af NUNAOILS finansieringsbehov, sker i tæt samarbejde med Selvstyret. Denne problemstilling beskrives indgående i kapitel 8. 19/67

20 Finansieringsrapporten nævner også egenkapitalindskud, aktionærlån og lån med garanti fra Selvstyret som mulige finansieringsformer, men denne finansieringsform anbefales ikke umiddelbart i rapporten på grund af, at de indebærer, at Selvstyret eksponeres for en utilsigtet direkte finansiel risiko i forbindelse med NUNAOILS aktiviteter. En model bestående i, at NUNAOIL låner penge på kapitalmarkederne for at finansiere de første projekter mod sikkerhedsstillelse i senere projekter, anbefales heller ikke i rapporten, idet det vil indebære en høj risiko for NUNAOIL. Finansieringsrapporten anfører også muligheden for at NUNAOIL sælger efterforskningstilladelser, som NUNAOIL ikke ønsker at deltage i udbygningen af. Det er usikkert, hvilken pris, der kan opnås for denne type efterforskningstilladelse. Finansiering gennem salg vil sandsynligvis kun kunne give et betydeligt bidrag, hvis NUNAOIL kan sælge tilladelser, hvor der er stor sikkerhed for, at der foreligger en kommerciel udnyttelig forekomst. Endelig nævner rapporten, at lån ydet af tilladelsespartnerne til NUNAOIL kan være en realiserbar model, men den anses ikke som mulig at udrede nærmere, før detaljerne i et specifikt fund foreligger. Tabel 6.6: NUNAOIL-rapportens finansieringsforslag Finansieringsforslag Fordele Ulemper NUNAOIL sælger dele af sin ejerandel i det første eller de første udbygningsprojekter. NUNAOIL optager lån på finansmarkederne med pant i tilladelsesandele Egenkapitalindskud, aktionærlån og lån med garanti fra Selvstyret. NUNAOIL låner penge på kapitalmarkederne for at finansiere de første projekter mod sikkerhedsstillelse i senere projekter. Frasalg af tilladelser, som NUNAOIL ikke ønsker at deltage i udbygningen. Lån ydet af tilladelsespartnerne til NUNAOIL. Kilde: NUNAOIL-rapporten / Selvstyret Projektet finansierer sig selv. Reduktion i finansieringsbehov. Påvirker ikke bloktilskuddet. Selvstyret har sandsynligvis bedre kreditværdighed end NUNAOIL. Påvirker ikke bloktilskuddet. NUNAOIL rejser selv kapitalen. Påvirker ikke bloktilskuddet. Reduktion i bloktilskuddet for det pågældende år. Reducerer ikke finansieringsbehovet. Selvstyret eksponeres for risiko. Reducerer ikke finansieringsbehovet. Usikkert hvad pantet er værd. Reducerer ikke finansieringsbehovet. Reduktion i bloktilskuddet. Lav pris (usikkert). Reducerer ikke finansieringsbehovet. Usikkert om tilladelsesparterne vil yde lån. Afhænger af det konkrete funds egenskaber og kvalitet. 20/67