Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler. Yngre Læger og Danske Regioner

Transkript

1 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler. Yngre Læger og Danske Regioner August 2010

2 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Indholdsfortegnelse 1. Indledning Undersøgelsens formål Metode Forhandlernes forhandlingsniveau Rapportens opbygning Resumé Forhandlerstatistik Baggrund Forhandlerstatistikkens anvendelighed Uddybende bemærkninger fra A-siden Uddybende bemærkninger fra B-siden Sammenfatning vedrørende forhandlerstatistik Lokale forhåndsaftaler Hovedtendenser Uddybende bemærkninger fra A-siden Uddybende bemærkninger fra B-siden Forhåndsaftaler på regionalt niveau Forhåndsaftaler på hospitalsniveau Forhåndsaftaler på afdelings-/ centerniveau Sammenfatning vedrørende forhåndsaftaler Det økonomiske råderum Baggrund Indsigt Drøftelser af det økonomiske råderum Sammenfatning vedrørende det økonomiske råderum Ansættelsesform

3 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler 6.1 Udfordringer som følge af stillingsstrukturen Uddybende bemærkninger fra A-siden Uddybende bemærkninger fra B-siden Sammenfatning vedrørende ansættelsesstruktur Tillægsstruktur Omfang og anvendelse af tillæg Karakteren af tillæg Sammenfatning vedrørende tillæg Anvendt praksis og erfaringer Gennemsigtighed Tidsforbrug Den særlige indsats Retfærdighed i fordelingen Motivation Strategisk ledelsesværktøj Overordnet tilfredshed Gode og dårlige erfaringer Uddybende bemærkninger fra A-siden Uddybende bemærkninger fra B-siden Opsamling: Anvendt praksis Bilag Bilag A. Beskrivelse af forhandlere i telefoninterview Bilag B. Aftaler om tillæg

4 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Copyright Deloitte Business Consulting A/S. All rights reserved. Rapportens anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kopiering af rapporten, helt eller delvis, må i hvert enkelt tilfælde kun foregå med følgende tydelige kildeangivelse: Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler, Deloitte, august Kontakt Spørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til: Morten Ry, partner, tlf Steen Daugaard, seniormanager, tlf Om Deloitte Fra idé til virkelighed Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Business Consulting A/S Tlf Fax businessconsulting@deloitte.dk Besøgsadresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Business Consulting A/S Postboks København C 4

5 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler 1. Indledning Løndannelsen i den offentlige sektor er gennem de seneste årtier blevet væsentligt decentraliseret. Med Ny Løn-reformen fra 1998 forhandles dele af lønnen i dag lokalt for offentligt ansatte. Yngre Læger og Danske Regioner har i OK 2008 aftalt at gennemføre en undersøgelse af den lokale løndannelse for yngre læger, der er ansat på hospitaler i Danmark. 1.1 Undersøgelsens formål Yngre Læger og Danske Regioner ønsker med undersøgelsen at få afdækket, hvordan den lokale løndannelse foregår blandt yngre læger, der er ansat på hospitaler i Danmark Kommissorium I henhold til kommissoriet skal undersøgelsen have fokus på følgende områder: Forhandlerstatistik Lokale forhåndsaftaler Det økonomiske råderum Resultatløn som en del af lokallønsaftalen for yngre læger. Forhandlerstatistik I forbindelse med overenskomsten i 2008 aftalte parterne rammerne for de lønstatistiske oplysninger, der skulle gives til Yngre Lægers forhandlere af lokal løndannelse. Formålet med at undersøge brugen af statistikpakken er at vurdere, i hvilket omfang den understøtter gode forhandlinger mellem de lokale forhandlere. Undersøgelsen har fokus dels på de faktuelle forhold, det vil sig, hvornår parterne har modtaget statistikken, hvilke elementer de modtog, om de modtog den elektronisk, og dels på forhandlernes opfattelse af pakkens potentiale for at kvalificere forhandlingerne. Lokale forhåndsaftaler Det skal undersøges, i hvilket omfang de regionale forhandlere indgår forhåndsaftaler om lokale løntillæg for yngre læger, og hvilke områder der indgår i forhåndsaftalerne. Målet hermed er at forbedre kendskabet til brugen af forhåndsaftaler og vurdere effekten af forhåndsaftaler 5

6 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler som redskab til at tilpasse det lokale lønsystem til yngre læger på de forskellige forhandlingsniveauer (regionalt, hospitals-, center- og afdelingsniveau). Det økonomiske råderum Formålet med at undersøge det økonomiske råderum er at klarlægge, hvilke rammer der lægges for lokallønsforhandlingerne. Herunder de erfaringer, man har gjort sig lokalt om de udfordringer, som yngre lægers særlige stillingsstruktur rejser, og hvilke erfaringer man har gjort sig i forhold til at håndtere disse udfordringer. Resultatløn som en del af lokallønsaftalen for yngre læger Resultatløn er tiltænkt som et ledelsesredskab, der kan sætte fokus på specifikke områder. Det er dog uklart, i hvilket omfang resultatløn anvendes lokalt, så et overordnet formål med at undersøge dette element er at fastslå omfanget af brugen af resultatlønsaftaler. Derudover naturligvis, hvad de bruges til. I det omfang, det skulle vise sig, at resultatlønsaftaler ikke anvendes eller kun anvendes i meget begrænset omfang, skal baggrunden for den manglende anvendelse undersøges Præcisering af undersøgelsestemaer Det er efterfølgende med opdragsgiver aftalt, at fokus vedrørende resultatløn udvides til at omfatte tillægsstrukturerne mere generelt, men altså herunder også resultatløn som beskrevet. Desuden er det aftalt, at undersøgelsen skal belyse problemstillinger i forbindelse med lokal løndannelse, der udspringer af yngre lægers særlige stillingsstruktur. Endelig er der efter ønske fra opdragsgiver inkluderet et bredere undersøgelsestema anvendt praksis og erfaringer hvor formålet er at belyse gode og dårlige erfaringer med lokal løndannelse mere generelt. Der er således indgået seks fokusområder i undersøgelsen: 1. Forhandlerstatistik 2. Lokale forhåndsaftaler 3. Det økonomiske råderum 4. Tillægsstruktur 5. Stillingsstruktur 6. Anvendt praksis og erfaringer. 6

7 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler 1.2 Metode Undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 70 forhandlere på yngre læger-området, 4 pilotinterview og 27 opfølgende telefoninterview. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder 55 spørgsmål om den lokale løndannelse på yngre læger-området. Størstedelen af spørgsmålene er lukkede, mens enkelte spørgsmål er åbne, hvorved forhandlerne med deres egne ord har kunnet besvare disse. Spørgeskemaet er delt op i seks dele, så hver del afdækker et af de seks temaer i undersøgelsen. Yngre læger omfatter i undersøgelsen både afdelingslæger og yngre læger under videreuddannelse. Hvis svaret på de enkelte spørgsmål er forskelligt for de to grupper, har forhandlerne skullet angive det svar, som er relevant i forhold til yngre læger, der ikke er afdelingslæger. Spørgeskemaet er udsendt til 97 forhandlere, der forhandler lokal løn for yngre læger på hospitaler i Danmark, heraf 51 forhandlere på arbejdsgiversiden (A-siden) og 46 forhandlere på lønmodtagersiden (Bsiden). Svarprocenten for forhandlerne på A-siden er 78 procent (40 besvarelser), mens den for forhandlerne på B-siden er 65 procent (30 besvarelser). Disse antal og procenter vedrører fulde besvarelser. Der er herudover 4 forhandlere fra både A- og B-siden, der har påbegyndt, men ikke fuldført besvarelsen af spørgeskemaet. Kontakten til forhandlerne er blevet formidlet af henholdsvis Danske Regioner og Yngre Læger. Alle landets regioner er blevet kontaktet og opfordret til at tilmelde relevante forhandlere. På denne vis er der opnået en bred dækning i undersøgelsen med hensyn til geografi og hospitalstype. Spørgeskemaet er pilottestet af fire forhandlere, hvoraf to er forhandlere på A-siden, og to er forhandlere på B-siden. Spørgeskemaet er justeret og tilpasset på baggrund af disse pilotinterview. Da spørgeskemaundersøgelsen er baseret på et begrænset antal forhandlere, der er udvalgt af opdragsgiver, kan de ikke opfattes som repræsentative for alle forhandlere på yngre læger-området eller for synspunkter blandt arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter mere generelt. Undersøgelsen omfatter både det somatiske område og psykiatrien. Af de 51 forhandlere på A-siden, forhandler 3 på det psykiatriske område, mens det er tilfældet for 6 af de 46 forhandlere på B-siden. På B-siden har 5 af de 6 forhandlerne fra psykiatrien fuldført deres besvarelse af spørgeskemaet (den sjette forhandler fra psykiatrien har besvaret cirka halvdelen af spørgeskemaet), mens alle 3 forhandlere fra psykiatrien på A-siden har fuldført deres besvarelse. Medmindre andet er angivet i rapporten, er der ikke systematiske forskelle på, hvordan forhandlere 7

8 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler fra henholdsvis det somatiske område og psykiatrien har besvaret spørgsmålene i spørgeskemaet eller i de opfølgende telefoninterview. Formålet med de opfølgende telefoninterview er at få uddybet og perspektiveret besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen. De opfølgende telefoninterview er gennemført med 14 forhandlere på A-siden og 13 forhandlere på B-siden. Der er således gennemført 27 telefoninterview med forhandlere på yngre læger-området. Fire af interviewene er med forhandlere på psykiatriområdet to fra hver forhandlingsside. Interviewpersonerne er tilfældigt udvalgt blandt forhandlerne i spørgeskemaundersøgelsen ud fra et hensyn om at dække så mange forskellige hospitaler og forhandlingsområder som muligt i de fem regioner. Interviewene har en semistruktureret karakter, hvilket vil sige, at de er tematisk orienteret med en række standardspørgsmål, men også med mulighed for, at interviewpersonerne har kunnet give uddybende og supplerende oplysninger om andre temaer. De kvalitative data, der er indsamlet i interviewene, tjener til at uddybe, perspektivere og nuancere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Det kan give input til opdragsgivers anvendelse af undersøgelsens resultater, men de fremkomne synspunkter kan ikke opfattes som repræsentative i statistisk forstand. Alle forhandlernes spørgeskemabesvarelser og interviewinput behandles anonymt i rapporten. 1.3 Forhandlernes forhandlingsniveau I nedenstående figur 1 ses, hvilket niveau forhandlerne i undersøgelsen forhandler på. Figur 1. På hvilket forhandlingsniveau er du involveret i forhandling af lønforhold for yngre læger? % 29% 66% 85% 52% 29% Hele regionen Hele hospitalet Afdelings-eller centerniveau A-side (44) B-side (34) 8

9 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Kommentering af figur 1 Der foregår lokallønsforhandlinger på yngre læger-området på både regions-, hospitals- og afdelings-/centerniveau. Godt 10 procent af forhandlerne på A-siden (fem personer) er involveret i forhandlinger på regionalt niveau, mens det samme er tilfældet for knap 30 procent af forhandlerne på B-siden (ti personer). På A-siden er forhandlerne på regionalt niveau fra Region Nordjylland og Region Midtjylland. På B-siden er der forhandlere på regionalt niveau fra alle de fem regioner, og fire ud af ti er fra psykiatrien. Hovedparten af forhandlerne medvirker i forhandlinger på hospitalsniveau. Det gælder således to tredjedele af forhandlerne på A-siden og 85 procent på B-siden. Endelig er godt halvdelen af forhandlerne på A-siden og knap en tredjedel af forhandlerne på B-siden involveret i forhandlinger på afdelings- eller centerniveau. Da nogle af forhandlerne forhandler på flere niveauer, summerer procenterne i de enkelte søjler på hver forhandlingsside til mere end 100 procent. Der er således blandt forhandlerne forholdsmæssigt flest forhandlere på hospitalsniveau. Det er dog ikke muligt herudfra at konkludere, at forhandlinger på hospitalsniveau er de mest udbredte. Det skyldes dels, at forhandlerne ikke er udvalgt repræsentativt, og dels at antallet af forhandlere ikke siger noget om, hvor store lønsummer forhandlingerne vedrører. Specielt må det formodes, at forhandlinger på regionalt niveau varetages af forholdsvis få forhandlere, men vedrører forholdsmæssigt store beløb. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten er disponeret således: I kapitel 2 gives et kort resumé af undersøgelsens resultater. I kapitel 3 til 8 beskrives resultaterne mere detaljeret via en kommentering af de enkelte spørgsmål i undersøgelsen. Opbygningen i dette kapitel følger de seks fokusområder i undersøgelsen, jf. ovenfor. Besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen er illustreret som grafer, der er opdelt i blå og grønne søjler. De blå søjler afspejler besvarelserne blandt forhandlerne på A-siden, mens de grønne søjler afspejler besvarelserne blandt forhandlere på B-siden. Der er for hver søjle i figurerne anført, hvor stor en procentandel af forhandlerne, der har 9

10 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler angivet den pågældende svarmulighed. Denne procentandel er beregnet ud fra antallet af besvarelser på det specifikke spørgsmål. Under hver graf er en tekst med overskriften Kommentering, der beskriver den generelle tendens og interessante opmærksomhedspunkter i spørgsmålsbesvarelserne med særligt fokus på, i hvilket omfang forhandlerne på henholdsvis A- og B-siden har besvaret spørgsmålet ens eller afvigende. Hvor det er relevant, uddybes denne tekst med forhandlernes besvarelser af de åbne spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen samt med deres svar i de opfølgende telefoninterview. Rapporten kan læses fortløbende eller anvendes som et opslagsværk. 10

11 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler 2. Resumé I det følgende sammenfattes en række hovedindtryk af resultaterne fra undersøgelsen. De enkelte resultater gennemgås og beskrives mere udførligt i de efterfølgende kapitler. Forhandlerstatistik I forbindelse med OK 2008 er der indgået en aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger (forhandlerstatistikken). Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 50 procent af forhandlerne på A-siden giver udtryk for, at de kunne bruge forhandlerstatistikken ved den seneste lønforhandling. Den tilsvarende andel på B-siden udgør 70 procent. De forhandlere på A- og B-siden, der anfører, at de ikke har kunnet anvende forhandlerstatistikken i spørgeskemaundersøgelsen nævner i de uddybende kommentarer og i de opfølgende telefoninterview tre hovedårsager hertil. For det første, at statistikken kan være svær at læse, særligt for de forhandlere, der ikke er rutinerede. For det andet, at nogle forhandlere ikke har modtaget den (rettidigt). Og for det tredje, at oplysningerne i statistikken ikke var aktuelle i forhold til den gruppe af personer, der var omfattet af forhandlingerne. De forhandlere på både A- og B-siden, der i spørgeskemaundersøgelsen giver udtryk for, at forhandlerstatistikken for dem var anvendelig, begrunder primært dette med, at statistikken dokumenterer og giver et overblik over lønudviklingen for yngre læger. Lokale forhåndsaftaler Som en del af den lokale løndannelse på yngre læger-området er der mulighed for at indgå forhåndsaftaler om udmøntning af funktions- og kvalifikationstillæg samt resultatløn på de forskellige forhandlingsniveauer. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at der generelt er stor tilslutning til anvendelsen af forhåndsaftaler blandt forhandlerne på både A- og B-siden. Denne tilslutning genfindes også i de opfølgende telefoninterview. Af forhandlernes uddybende bemærkninger i spørgeskemaundersøgelsen samt af de opfølgende telefoninterview fremgår det, at der er en afvejning af modstående hensyn blandt forhandlerne på både A- og B-siden for så vidt angår anvendelsen af forhåndsaftaler på yngre læger-området. På den ene side opleves gennemsigtighed og en 11

12 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler ligelig fordeling af lønnen at tale for en udbredt anvendelse af forhåndsaftaler, mens blandt andet mulighederne for at honorere en særlig indsats opleves at trække i modsat retning. Samlet set er der dog stor opbakning til anvendelsen af forhåndsaftaler. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det er den overvejende opfattelse blandt forhandlerne på både A- og B-siden, at niveauet af forhåndsaftaler på de tre organisatoriske niveauer (regionalt, hospitals- og afdelingsniveau) er passende. Funktionstillæg anvendes i større omfang i forhåndsaftalerne end kvalifikationstillæg på alle de organisatoriske forhandlingsniveauer. Det fremgår af spørgeskemabesvarelserne. Det økonomiske råderum Nedenfor er der i punktform sammenfattet nogle hovedindtryk af resultaterne, der vedrører drøftelsen af det økonomiske råderum på yngre læger-området. Næsten tre fjerdedele af forhandlerne på A-siden giver i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at de har en god eller meget god indsigt i budgettet og i det økonomiske råderum på det område, hvor de forhandler. Blandt den sidste fjerdedel af forhandlerne på både A- og B-siden svarer stort set alle neutral på spørgsmålet om, hvorvidt de har en god indsigt i budgettet og i det økonomiske råderum på deres forhandlingsområde. På B-siden er budgetindsigten mindre. Cirka en fjerdedel af forhandlerne på B-siden har en god eller meget god indsigt i budgettet og i det økonomiske råderum på det område, hvor de forhandler. Cirka 40 procent af forhandlerne på B-siden angiver svarmuligheden neutral, mens cirka 35 procent har en dårlig eller meget dårlig indsigt i budgettet og i det økonomiske råderum på deres forhandlingsområde. Indsigten i det økonomiske råderum hænger tilsyneladende sammen med forhandlererfaring. Flere forhandlere på B-siden, som i de telefoniske interview beskriver, at de har en mangelfuld indsigt i budgettet og i det økonomiske råderum, forklarer dette med, at de har kort tids erfaring med forhandlerrollen. Sidstnævnte skyldes, ifølge forhandlerne, at forhandlerpersonen på B-siden ofte skifter qua yngre lægers hyppige stillingsskift. 12

13 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Ansættelsesform Yngre læger (eksklusive afdelingslæger) har på grund af videreuddannelsen til speciallæge en særlig stillingsstruktur. Stillingsstrukturen er karakteriseret ved tidsbegrænsede ansættelser. Besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen viser, at forhandlerne på både A- og B-siden i meget stort omfang angiver, at der er udfordringer forbundet med anvendelsen af lokal løn for yngre læger, som hænger sammen med deres stillingsstruktur. De opfølgende telefoninterview og forhandlernes uddybende bemærkninger i spørgeskembesvarelsen viser, at yngre lægers hyppige stillingsskift er den primære årsag til udfordringerne, idet stillingsskiftene blandt andet betyder, at det bliver svært for de yngre læger at nå at blive oplært i eller udvise særlige kompetencer, som lederne kan honorere i form af forskellige tillæg. Endvidere fremgår det af de opfølgende telefoninterview, at yngre lægers hyppige stillingsskift gør det vanskeligt for de yngre læger at opbygge viden om mulighederne for forhandling af lokale løntillæg. Endvidere er de yngre lægers (dem under uddannelse) primære fokus deres faglige uddannelse frem for opnåelse af lokal løn. Det skyldes, at de i løbet af en kort årrække skal opnå en række faglige kompetencer. Af forhandlernes uddybende bemærkninger i spørgeskemabesvarelsen på både A- og B-siden, fremgår det, at udfordringerne forbundet med yngre lægers ansættelsesforhold, de fleste steder imødekommes ved at anvende forhåndsaftaler i relativt stort omfang. Alligevel giver en stor del af forhandlerne på både A- og B-siden i de opfølgende telefoninterview udtryk for, at de gerne ser, at lokal løn for yngre læger under uddannelse bliver afskaffet. Tillægsstruktur Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at funktionstillæg anvendes i større omfang end kvalifikations- og resultatløn på alle tre organisatoriske forhandlingsniveauer. Både funktions- og kvalifikationstillæg er relativt udbredte, mens resultatløn anvendes i begrænset omfang. Af de opfølgende telefoninterview fremgår det, at den begrænsede anvendelse af resultatløn i høj afspejler, at forhåndsaftalte funktions- og kvalifikationstillæg er den foretrukne aftaleform henset til yngre lægers særlige stillingsstruktur ifølge forhandlerne på både A- og B-siden. Nogle af forhandlerne i de opfølgende telefoninterview giver dog også udtryk for, at det er en barriere for anvendelse af resultatløn, at resultatlønstillæg ikke tæller med ved opgørelsen af udmøntningsgarantien. 13

14 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Forhandlerne på både A- og B-siden er i spørgeskemaundersøgelsen hovedsageligt helt enige eller overvejende enige i, at tillæg gives for henholdsvis varetagelse af de rette funktioner og besiddelse af de rette kvalifikationer. Anvendt praksis og erfaringer De centrale resultater fra den del af undersøgelsen, der vedrører den anvendte praksis og forhandlingsparternes dårlige og gode erfaringer med anvendelsen af lokal løndannelse på yngre læger-området, er sammenfattet nedenfor. Cirka tre fjerdedele af forhandlerne på A-siden giver i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at forhandlingsprocedurerne for lokal løndannelse er gennemskuelige, mens halvdelen af forhandlerne på B-siden har samme opfattelse. En femtedel af forhandlerne på både A- og B-siden er overvejende uenige i, at forhandlingsprocedurerne er gennemskuelige, og på B-siden er yderligere 10 procent af forhandlerne helt uenige i dette Forhandlerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt, om de finder, at den tid, der anvendes på at forhandle lokalløn, er givet godt ud i forhold til resultaterne. Der er en forholdsvis stor spredning i forhandlernes vurdering af dette spørgsmål. På den ene side giver mellem en fjerdedel og en tredjedel af forhandlerne på både A- og B-siden udtryk for, at de er helt enige eller overvejende enige i, at den tid, der anvendes på at forhandle lokalløn, er givet godt ud i forhold til resultaterne. På den anden side er omkring seks ud af ti af forhandlerne på A-siden og halvdelen af forhandlerne på B-siden overvejende uenige eller helt uenige i dette udsagn. I de uddybende kommentarer og i de opfølgende telefoninterview er der gennemgående en mere negativ vurdering af dette spørgsmål, end det kommer til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen. Det gælder på både A- og B-siden. Knap halvdelen af forhandlerne på A-siden er i spørgeskemaundersøgelsen overvejende enige i, at den særlige indsats bliver honoreret i de lokale lønforhandlinger for yngre læger, mens det kun gælder for 10 procent af forhandlerne på B-siden. Godt halvdelen af forhandlerne på A-siden er overvejende eller helt enige i, at fordelingen af den lokale løn blandt yngre læger er retfærdig, mens det er tilfældet for fire ud af ti forhandlere på B-siden. Det fremgår ligeledes af spørgeskemaundersøgelsen, at der er stor spredning i, om forhandlerne på A- og B-siden mener, at lokal løn virker motiverende for yngre læger. På A-siden er knap en tredjedel af forhandlerne overvejende enige heri, mens kun 10 procent af forhandlerne på B-siden er overvejende eller helt enige heri. 14

15 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Forhandlerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt, i hvor høj den lokale løndannelse anvendes som et strategisk ledelsesværktøj. Hertil svarer en tredjedel af forhandlerne på A-siden, at det i høj eller meget høj er tilfældet, mens knap en fjerdedel omvendt mener, at det den lokale løndannelse kun i mindre eller slet ikke anvendes som et strategisk ledelsesværktøj. På B-siden er der kun 10 procent, der i høj er enige i, at lokal løndannelse anvendes som et strategisk ledelsesværktøj, mens 60 procent til gengæld svarer, at den i mindre eller slet ikke anvendes som et strategisk ledelsesværktøj. Forhandlerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt anvendelsen af lokal løn overordnet set fungerer tilfredsstillende for yngre læger. Hertil er der på A-siden 40 procent af forhandlerne, der er overvejende enige, og (godt og vel) lige så mange, der er overvejende uenige eller helt uenige i dette. 15 procent af forhandlerne på A-siden er hverken enige eller uenige i, at anvendelsen af lokal løn overordnet set fungerer tilfredsstillende. Kun 17 procent af forhandlerne på B-siden er overvejende enige i, at lokal løn overordnet set fungerer tilfredsstillende for yngre læger, mens 60 procent af forhandlerne på B-siden er overvejende uenige eller helt uenige. Knap en fjerdedel af forhandlerne på B- siden angiver på svarmuligheden hverken enig eller uenig. 15

16 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler 3. Forhandlerstatistik 3.1 Baggrund I forbindelse med OK 2008 er der indgået en aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger (forhandlerstatistikken). Af aftalen fremgår blandt andet: Aftale om statistikgrund for de lokale lønforhandlinger (uddrag) Til brug for de lokale forhandlinger foranlediger regionen, at der udarbejdes og udveksles forhandlerstatistik i god tid forud for den årlige lønforhandling på det forhandlingsniveau, hvor forhandlingen gennemføres (eksempelvis på afdelingsniveau). Statistikken leveres elektronisk, medmindre medarbejderrepræsentanten ikke kan modtage statistikken elektronisk. Forhandlerstatistikken udarbejdes for personale- og stillingskategorier på det relevante forhandlingsniveau suppleret med personale- og stillingskategorier på (evt. centerniveau), institutionsniveau, regionalt niveau og landsniveau. Statistikken på afdelingsniveau, (evt. centerniveau), institutionsniveau og regionalt niveau udarbejdes af regionen. Forhandlerstatistikken udarbejdes (eller foranlediges udarbejdet) af regionen til brug for de årlige lønforhandlinger. Den opgøres for tre forskellige grupper: 1) alle ansatte, 2) alle ansatte, eksklusive ekstraordinært ansatte og 3) ansatte begge år i samme stilling. Forhandlerstatistikken skal indeholde oplysninger om gennemsnitsløn og lønudvikling fordelt på følgende løndele: Grundløn Tillæg Genetillæg Feriegodtgørelse Pension 16

17 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler 3.2 Forhandlerstatistikkens anvendelighed I dette kapitel præsenteres resultaterne fra undersøgelsen, der vedrører forhandlerstatistikken. Figur 2. Kunne du anvende statistikoplysningerne i forbindelse med lønforhandlingerne? % Ja A-side (43) B-side (33) 49% Nej Kommentering af figur 2 På A-siden angiver halvdelen (51 procent) af forhandlerne, at de kunne anvende oplysningerne i forhandlerstatistikken i forbindelse med lønforhandlingerne, mens den anden halvdel (49 procent) angiver, at de ikke kunne anvende statistikoplysningerne. På B-siden tilkendegiver 70 procent af forhandlerne, at statistikoplysningerne var anvendelige i forbindelse med lønforhandlingerne. Omvendt er der 30 procent af forhandlerne på B-siden, der svarer, at de ikke kunne anvende statistikken. De forhandlere, der ikke har kunnet anvende forhandlerstatistikken, har angivet en række forskelligartede grunde hertil, som er sammenfattet nedenfor. 3.3 Uddybende bemærkninger fra A-siden 14 af de 21 forhandlere på A-siden, som i spørgeskemaet har svaret, at de ikke kunne anvende forhandlerstatistikken, har begrundet dette. Disse begrundelser er sammenfattet i nogle hovedgrupper: En gruppe forhandlere (4 personer) angiver, at de ikke har kendskab til forhandlerstatistikken eller ikke havde adgang til den. 17

18 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler To forhandlere finder, at forhandlerstatistikken er for summarisk og overordnet (blandt andet fordi den nogle steder er udarbejdet på regionalt niveau), mens tre andre forhandlere omvendt giver udtryk for, at den er for detaljeret og vanskeligt tilgængelig. En gruppe forhandlere (5 personer) anfører, at forhandlerstatistikken på grund af den store personaleomsætning på området ikke var tilstrækkelig aktuel til at kunne anvendes ved forhandlingerne. Flere bemærker i tilknytning hertil, at de i stedet har benyttet oplysninger fra deres lokale lønsystem. 11 af de 22 forhandlere på A-siden, som i spørgeskemaet har svaret, at de kunne anvende forhandlerstatistikken, har begrundet dette. Disse begrundelser er sammenfattet i nogle hovedgrupper. En gruppe af forhandlere (fem personer) angiver, at forhandlerstatistikken giver dem et overblik over lønudviklingen for yngre læger. En gruppe af forhandlere (fire personer) nævner, at de kun delvist har anvendt statistikoplysningerne. 3.4 Uddybende bemærkninger fra B-siden 25 af de 30 forhandlere på B-siden har i spørgeskemaundersøgelsen bidraget med uddybende kommentarer vedrørende deres erfaringer med forhandlerstatistikken. Disse er nedenfor sammenfattet i nogle hovedgrupper: En gruppe forhandlere (8-10 personer) giver rimeligt uforbeholdent udtryk for, at forhandlerstatistikken var brugbar. Heriblandt er der flere, der særligt fremhæver, at forhandlerstatistikken bidrager til at dokumentere og synliggøre den faktiske udmøntning af lokal løn tilbage i tiden. En anden gruppe forhandlere (5 personer) angiver, at de har kunnet anvende forhandlerstatistikken, men at det har krævet inddragelse af og bistand fra lokale ressourcepersoner (fx FTR) eller eksperter fra Yngre Læger. Nogle forhandlere (6 personer) angiver som kommentar, at de enten ikke har modtaget forhandlerstatistikken, at de har modtaget den, efter forhandlingerne var afsluttet, eller at det modtagne materiale var meget mangelfuldt. Tre forhandlere angiver, at det modtagne materiale efter deres opfattelse var vanskeligt tilgængeligt, og en enkelt respondent karakteriserer materialet som ekstremt uoverskueligt. 18

19 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler I tabel 1 nedenfor ses de uddybende bemærkninger opdelt efter forhandlernes ansættelsesregion og efter karakteren af bemærkningerne. Tabel 2. Uddybende bemærkninger på B-siden i relation til spørgsmål om forhandlerstatistikkens anvendelighed Har ikke modtaget statistikken Overvejende positive Neutrale Overvejende negative Ingen uddybende kommentarer Antal respondentkommentarer Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland 1 I de opfølgende telefoninterview nævner en del af forhandlerne på både A- og B-siden, at forhandlerstatistikken overordnet set er et godt værktøj i forhandlingerne, der hjælper dem med at få et overblik over lønudviklingen blandt yngre læger. Dog påpeger mange, at forhandlerstatistikken kan være vanskelig at gennemskue og anvende på grund af dens kompleksitet. Enkelte forhandlere efterlyser en brugsanvisning, således at de kan læse tallene i forhandlerstatistikken rigtigt. Forhandlerne på B-siden fremhæver i de opfølgende telefoninterview, at de ofte kun er forhandlere for yngre læger for en kort tidsperiode ad gangen, hvilket i sig selv er en udfordring i forhold til at opbygge erfaring med anvendelsen af statistikken. Der er med andre ord generelt en høj personaleomsætning blandt forhandlerne på B-siden, der sandsynligvis gør det vanskeligere for dem at blive rutinerede brugere af forhandlerstatistikken. Det er karakteristisk, at de forhandlere, der har længere tids erfaring i forhandling af lokal løn for yngre læger på både A- og B-siden, i højere end mindre erfarne forhandlere i de opfølgende telefoninterview tilkendegiver, at forhandlerstatistikken er anvendelig. 19

20 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler 3.5 Sammenfatning vedrørende forhandlerstatistik Nedenfor er der i punktform sammenfattet nogle hovedindtryk af resultaterne, der vedrører forhandlerområdet på yngre læger-området. På A-siden er der lige så mange forhandlere, der kan anvende forhandlerstatistikken, som der er forhandlere, der ikke kan anvende den. På B-siden er der flere forhandlere (70 procent), der angiver, at de kan anvende forhandlerstatistikken, end forhandlere (30 procent), der angiver, at de ikke kan benytte den. Blandt de forhandlere, som i spørgeskemaet har angivet, at de ikke finder forhandlerstatikken anvendelig i de lokale lønforhandlinger for yngre læger, er tre primære forklaringer hyppige i deres uddybende bemærkninger og i de opfølgende telefoninterview. Den første forklaring er, at statistikken er svær at læse, særligt for de urutinerede forhandlingsrepræsentanter. Den anden forklaring er, at forhandlerne ikke har modtaget forhandlerstatistikken i tilstrækkelig tid. Den tredje forklaring er, at forhandlerstatistikken ikke har været målrettet den gruppe, forhandlerne forhandler for, herunder at statistikken enten er for detaljeret eller for overordnet. De primære årsager til, at forhandlerne på både A- og B-siden finder forhandlerstatistikken anvendelig, er, at den dokumenterer og giver et overblik over lønudviklingen for yngre læger. 20

21 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler 4. Lokale forhåndsaftaler Udmøntningen af lokal løn kan være fastlagt helt eller delvis via forhåndsaftaler. Forhåndsaftaler regulerer typisk, at medarbejderne i bestemte faggrupper og/eller organisatoriske enheder har ret til tillæg i nærmere specificerede situationer. Det kan for eksempel være tillæg for at varetage bestemte funktioner eller for at have tilegnet sig særlige kvalifikationer. I det følgende præsenteres de resultater, der relaterer sig til anvendelsen af forhåndsaftaler generelt samt specifikt på de forskellige forhandlingsniveauer, henholdsvis regionalt, hospitals- og afdelings- /centerniveau. 4.1 Hovedtendenser I dette afsnit beskrives de resultater fra undersøgelsen, der vedrører forhandlernes kendskab og holdning til forhåndsaftaler på yngre læger-området generelt, herunder til udbredelsen heraf samt fordele og ulemper ved at benytte forhåndsaftaler. Figur 3. Hvor godt er dit kendskab til forhåndsaftaler for yngre læger? % 53% 26% 28% 19% Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt A-side (42) B-side (32) Kommentering af figur 3 90 procent af forhandlerne på A-siden og 81 procent af forhandlerne på B-siden svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de har et godt eller meget godt kendskab til forhåndsaftalerne for yngre læger på deres respektive forhandlingsområder. De resterende forhandlerne på A- og B-siden angiver at have et nogenlunde kendskab til forhåndsaftaler for yngre læger, og ingen forhandlere har et dårligt eller meget dårligt kendskab hertil. Det gode kendskab til forhåndsaftaler blandt forhand- 21

22 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler lerne på både A- og B-siden hænger muligvis sammen med, at forhåndsaftaler anvendes i relativt stort omfang på yngre læger-området, jf. figur 4. Figur 4. Hvor stor en andel af den samlede lokale løn er efter din vurdering udmøntet via forhåndsaftaler? % 7% 13% 36% 48% 41% 41% 0-25 pct pct pct pct. A-side (42) B-side (32) 2% 6% Kommentering af figur 4 Mere end 80 procent af forhandlerne på både A- og B-siden svarer, at mindst halvdelen af lokallønsmidlerne efter deres vurdering er udmøntet via forhåndsaftaler. Heraf er der en stor del af forhandlerne (henholdsvis 48 procent på A-siden og 41 procent på B-siden), der angiver, at forhåndsaftalte tillæg udgør procent af de samlede lokallønsmidler. Den overvejende andel af forhandlere på både A- og B-siden mener, at procent eller procent af den samlede lokale løn er udmøntet via forhåndsaftaler. Besvarelserne tyder på, at forhåndsaftaler er den dominerende aftaleform på yngre læger-området. Det bekræftes i de opfølgende telefoninterview. 22

23 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Figur 5. Hvordan vurderer du følgende udsagn?: Fordelingen af de midler, der på nuværende tidspunkt udmøntes som forhåndsaftaler versus individuelle aftaler, er hensigtsmæssig % 22% 48% 34% 9% 12% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig 25% Uenig A-side (42) B-side (32) 6% 2% 5% 3% Meget uenig Kommentering af figur 5 Knap tre fjerdedele (72 procent) af forhandlerne på A-siden tilkendegiver, at de er enige eller meget enige i, at den nuværende fordeling af lokallønsmidler mellem forhåndsaftalte og individuelt aftalte tillæg er hensigtsmæssig. Det samme gælder for godt halvdelen (56 procent) af forhandlerne på B-siden. Der er cirka 10 procent af forhandlerne på både A- og B-siden, som hverken er enige eller uenige i, at fordelingen af de midler, der på nuværende tidspunkt udmøntes som forhåndsaftaler versus individuelle aftaler, er hensigtsmæssig. 14 procent af forhandlerne på A-siden er uenige eller meget uenige i, at den nuværende fordeling af lokallønsmidler er hensigtsmæssig. Det tilsvarende gælder for 31 procent af forhandlerne på B-siden. Det er interessant, at fire ud af seks forhandlere på B-siden fra psykiatrien angiver, at de er uenige eller meget uenige i, at fordelingen af de midler, der på nuværende tidspunkt udmøntes som forhåndsaftaler versus individuelle aftaler, er hensigtsmæssig. En mulig forklaring herpå kan findes i de opfølgende telefoninterview, hvor flertallet af forhandlere på B-siden fra psykiatrien nævner, at flere forhåndsaftaler vil være at foretrække frem for individuelle aftaler, idet forhåndsaftaler honorerer flest mulige af de yngre læger. 23

24 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Figur 6. Hvordan vurderer du følgende udsagn?: Der er generelt flere fordele end ulemper ved at anvende forhåndsaftaler % 66% Helt enig 39% 22% Overvejende enig 7% 9% Hverken enig eller uenig 3% Overvejende uenig 2% Helt uenig A-side (41) B-side (32) Kommentering af figur 6 Størstedelen af forhandlerne på både A- og B-siden er helt enige eller overvejende enige i, at der generelt er flere fordele end ulemper ved at anvende forhåndsaftaler. Det gælder således for 80 procent af forhandlerne på A-siden og 88 procent af forhandlerne på B-siden. Det vidner om, at der generelt er stor opbakning til anvendelsen af forhåndsaftaler blandt forhandlerne på både A- og B-siden, hvilket er en holdning, der også genfindes blandt forhandlerne i de opfølgende telefoninterview. Tilkendegivelserne indikerer, at den overvejende del af de forhandlere, der i figur 5 ovenfor svarede uenig/meget uenig, ville foretrække, at en endnu større andel af lokallønsmidlerne blev udmøntet via forhåndsaftaler. Forhandlerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet anmodet om at beskrive, hvilke fordele og ulemper de ser ved brugen af forhåndsaftaler. Forhandlerne har i vid udstrækning givet sådanne bemærkninger. Bemærkningerne er sammenfattet nedenfor. 4.2 Uddybende bemærkninger fra A-siden Forhandlerne på A-siden har gennemgående anført følgende fordele ved anvendelsen af forhåndsaftaler: Forhåndsaftaler letter administrationen både i forhandlingssituationen og ved stillingsskift. Derved reduceres tidsforbruget. Forhåndsaftaler sikrer større gennemsigtighed om udmøntningskriterierne. 24

25 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Forhåndsaftaler sikrer større ensartethed i lønsammensætningen på det enkelte hospital og mellem forskellige hospitaler i samme region. Forhåndsaftaler sikrer, at alle lokallønsmidler anvendes. Ovenstående fordele er angivet af forholdsvis mange forhandlere. Herudover er der nogle øvrige mere enkeltstående bemærkninger, herunder at forhåndsaftaler tilgodeser de fleste, og at forhåndsaftaler bidrager til at mindske risikoen for lønspiraler afledt af lønkonkurrence mellem afdelinger og hospitaler. Forhandlerne på A-siden har gennemgående anført følgende ulemper ved anvendelsen af forhåndsaftaler: Forhåndsaftaler reducerer de frie midler, der er til at forhandle individuelle tillæg. Forhåndsaftaler begrænser mulighederne for at honorere den særlige indsats. Forhåndsaftaler skaber en risiko for at få en statisk tillægsstruktur, idet der løbende kommer nye funktioner til, som kan være vanskelige at honorere, hvis de fleste midler er bundet i forhåndsaftaler om gamle funktioner. Forhåndsaftaler kan svække økonomistyringen, fordi det kan være svært at forudse og planlægge, hvor mange yngre læger, der på et givet tidspunkt er berettiget til tillæg. Forhåndsaftaler kan blive så brede, at det er vanskeligt at anvende lokal løndannelse som et strategisk ledelsesværktøj. 4.3 Uddybende bemærkninger fra B-siden Forhandlerne på B-siden har gennemgående anført følgende fordele ved anvendelsen af forhåndsaftaler: Forhåndsaftaler sikrer, at lokallønsmidlerne bliver anvendt, og at der i det omfang, der benyttes funktionstillæg, foregår en automatisk genudmøntning, når en læge forlader sin stilling og erstattes af en anden, der overtager samme funktion. Forhåndsaftaler er den bedste måde at sikre yngre læger en lønudvikling på, der er på linje med lønudviklingen for andre grupper. Uden den automatik, der er indbygget i forhåndsaftaler, ville der være stor risiko for, at tilbageløbsmidler forsvinder. 25

26 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Ud over disse dominerende bemærkninger er der også en del forhandlere, der angiver, at forhåndsaftaler: Letter administrationen og reducerer tidsforbruget. Sikrer større gennemsigtighed om udmøntningskriterierne. Sikrer, at alle lokallønsmidler anvendes. Det er gennemgående for besvarelserne på B-siden, at der ikke ses at være væsentlige ulemper ved anvendelsen af forhåndsaftaler. Der er dog en del forhandlere, der anfører, at forhåndsaftalerne begrænser de midler, der er til rådighed for individuelle tillæg, og dermed mulighederne for at honorere en (helt) særlig indsats eller medarbejdere med særlige kvalifikationer. Af de opfølgende telefoninterview fremgår det, at ulemperne anses for mindre betydningsfulde set i forhold til de fordele, der opleves ved forhåndsaftalerne blandt forhandlerne på B- siden. Forhandlerne på både A- og B-siden nævner i spørgeskemaet en række forslag til, hvilke fremtidige kvalifikationer, funktioner og resultater der kan honoreres i fremtidige forhåndsaftaler på yngre læger-området, jf. boksen nedenfor. Det skal understreges, at disse forslag i sagens natur er knyttet til den pågældende respondents egen arbejdsplads, og at der andre steder udmærket kan være indgået forhåndsaftaler om nogle af de nævnte funktioner og kvalifikationer. 26

27 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler Forslag til forhåndsaftaletemaer Kvalifikationer Funktioner Øvrige 1) Ph.d., master, disputats Skemalægger Hjertestopbehandling Ultralydskursus Uddannelsesvejleder Tiltag, der fremmer arbejdsmiljø Forskningsaktivitet Frontlinjetillæg Publicering af fagartikler Ekspertkompetence Terapeutisk grunduddannelse Mindre sygefravær Kommunikationsevner Klinisk vejleder Udviklingsarbejde Administrative kvalifikationer Ledelsesmæssige kvalifikationer Kvalitetskoordinator Tilgængelighed ved akut behov Leder af hjertestopteam Drift af mentorordning Undervisning Kvalitetsansvar Omstillingsparathed og fleksibilitet i hverdagen 1) Inklusive forslag, der ikke umiddelbart kan placeres som funktions- eller kvalifikationstillæg. 27

28 Lokal løndannelse blandt yngre læger på hospitaler 4.4 Forhåndsaftaler på regionalt niveau I dette afsnit beskrives de resultater, der vedrører omfanget og anvendelsen af forhåndsaftaler på regionalt niveau. Besvarelserne på spørgsmålene herom fremgår af figur 7 til 12 nedenfor. Figur 7. I hvilket omfang er forhåndsaftaler anvendt på regionalt niveau? Figur 8. Hvad mener du om omfanget af forhåndsaftaler på regionalt niveau? % 22% 17% 17% 17% 9% I meget høj I høj I nogen 19% 13% I mindre 17% 14% 16% 9% Slet ikke % 56% 28% 21% 17% 13% 7% 3% For stort Passende For lille A-side (42) B-side (32) A-side (42) B-side (32) Hvordan vurderer du følgende udsagn?: Forhåndsaftalerne på regionalt niveau vedrører overvejende kvalifikationstillæg henholdsvis funktionstillæg. Figur 9. Kvalifikationstillæg % 15% 9% 2% 5% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 29% 41% Uenig 17% 15% 16% 17% 9% 13% Helt uenig A-side (41) B-side (32) Der er ingen Figur 10. Funktionstillæg % 29% 63% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 17% 12% 12% 12% 13% 13% 6% 6% Uenig Helt uenig A-side (41) B-side (32) Der er ingen Figur 11. Mener du, at de rigtige kvalifikationer honoreres i de gældende forhåndsaftaler på regionalt niveau? % 2% I meget høj 31% 27% 27% 19% I høj I nogen 6% I mindre A-side (41) B-side (32) 2% 13% Slet ikke 32% 25% Figur 12. Mener du, at de rigtige funktioner honoreres i de gældende forhåndsaftaler på regionalt niveau? % 5% I meget høj 37% 31% I høj 24% 25% I nogen 7% 6% I mindre A-side (41) B-side (32) 9% 5% Slet ikke 22% 19% Kommentering af figur 7 til 12 Af figur 7 fremgår det, at der er stor spredning i forhandlernes svar på spørgsmålet vedrørende omfanget af forhåndsaftaler på regionalt niveau. På A-siden er der cirka en tredjedel af forhandlerne, der svarer, 28

29 Lokal løndannelse blandt social- og sundhedsassistenter at forhåndsaftaler anvendes i høj eller i meget høj, mens der tilsvarende er cirka en tredjedel, der anfører i mindre eller slet ikke. Den sidste tredjedel fordeler sig ligeligt mellem svarmulighederne i nogen og ved ikke. På B-siden er der en større andel (cirka halvdelen), der anfører, at forhåndsaftaler i høj eller i meget høj anvendes på regionalt niveau, mens der omvendt er færre (godt 20 procent), der svarer, at forhåndsaftaler anvendes i mindre eller slet ikke. Godt halvdelen af forhandlerne på både A- og B-siden finder udbredelsen af forhåndsaftaler på regionalt niveau passende, jf. figur 8. Der er kun få forhandlerne, der finder omfanget for stort, mens der er henholdsvis 21 procent (A-siden) og 28 procent (B-siden), der anser omfanget af forhåndsaftaler på regionalt niveau for at være lille. Forhandlerne er blevet spurgt, om forhåndsaftaler på regionalt niveau overvejende vedrører henholdsvis kvalifikationstillæg eller funktionstillæg. Svarene herpå fremgår af figur 9 og 10. Der er på A-siden syv procent af forhandlerne, der angiver, at de er enige eller helt enige i, at forhåndsaftalerne overvejende vedrører kvalifikationstillæg, mens der er 13 procent af forhandlerne på B-siden, der har samme opfattelse. Blandt begge grupper forhandlere er det over 60 procent, der er uenige, helt uenige, eller som angiver, at der ikke er nogen forhåndsaftaler vedrørende kvalifikationstillæg på regionalt niveau. Derimod er der væsentligt flere forhandlere, der erklærer sig enige eller helt enige i, at forhåndsaftaler på regionalt niveau overvejende vedrører funktionstillæg. Det gælder således for 46 procent på A-siden og 63 procent på B-siden. Endelig er forhandlerne blevet spurgt, om det, efter deres opfattelse, er de rette kvalifikationer henholdsvis funktioner, der honoreres i forhåndsaftaler på regionalt niveau, jf. figur 11 og 12. Der er stor spredning i forhandlernes svar herpå, men ganske stor liged i svarmønstret mellem de to grupper forhandlere. Den andel, der svarer i mindre eller slet ikke, varierer mellem 12 og 19 procent. Den andel, der svarer i meget høj eller i høj, udgør procent for kvalifikationstillæg og cirka 40 procent for funktionstillæg. Der er for begge tillægstyper en forholdsvis stor andel, der svarer ved ikke. 29

30 Lokal løndannelse blandt social- og sundhedsassistenter 4.5 Forhåndsaftaler på hospitalsniveau I dette kapitel beskrives de resultater, der vedrører omfanget og anvendelsen af forhåndsaftaler på regionalt niveau. Besvarelserne på spørgsmålene herom fremgår af figur 13 til 18 nedenfor. Figur 13. I hvilket omfang er forhåndsaftaler anvendt på hospitalsniveau? % 25% I meget høj 36% I høj 17% 16% I nogen 5% 7% 7,1% 3% 3% 3,1% I mindre A-side (42) B-side (32) Slet ikke Figur 14. Hvad mener du om omfanget af forhåndsaftaler på hospitalsniveau? % 3% 86% 66% 2% 28% For stort Passende For lille A-side (42) B-side (32) 7% 3% Hvordan vurderer du følgende udsagn?: Forhåndsaftalerne på hospitalsniveau vedrører overvejende kvalifikationstillæg henholdsvis funktionstillæg. Figur 15. Kvalifikationstillæg % 22% 9% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 34% Uenig 27% 25% Helt uenig A-side (41) B-side (32) 6% 7% 3% Der er ingen Figur 16. Funktionstillæg % 13% 44% 69% 15% 9% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 5% 5% 7% 3% 3% 3% Uenig Helt uenig A-side (41) B-side (32) Der er ingen Figur 17. Mener du, at de rigtige kvalifikationer honoreres i de gældende forhåndsaftaler på hospitalsniveau? % 3% I meget høj 41% 25% I høj 22% 44% I nogen 13% 7% I mindre A-side (41) B-side (32) 6% 2% Slet ikke 22% 9% Figur 18. Mener du, at de rigtige funktioner honoreres i de gældende forhåndsaftaler på hospitalsniveau? % 7% I meget høj 54% 47% I høj 28% 22% I nogen 12% 6% 2% 2% 3% 3% I mindre A-side (41) B-side (32) Slet ikke Kommentering af figur 13 til 18 Af figur 13 ses det, at forhandlerne på både A- og B-siden primært har den opfattelse, at forhåndsaftaler i meget høj eller i høj anvendes på hospitalsniveau. Således mener omtrent o tredjedele af for- 30