Notat vedrørende temasammenskrivning af høringssvar pr i forbindelse med forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Transkript

1 Vedrørende: Temasammenskrivning af høringssvar ifm forslag til ny skolestruktur Forvaltning: Sekretariatet Børn Skole og Kultur Dato: Sendes til: Børn og skoleudvalget Notat vedrørende temasammenskrivning af høringssvar pr i forbindelse med forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Indledning I forbindelse med skolestrukturdebatten i Randers Kommune er der i høringsperioden fra den 2. september til den 27. oktober 2014 indkommet i alt 351 høringssvar. Høringssvarene er sendt ind af elever, forældre, borgere, skolebestyrelser, MED-udvalg på skolerne, de faglige organisationer, private og offentlige institutioner og organisationer, de lokale foreningsliv med flere, som alle har investeret et stort arbejde i deres høringssvar. I høringssvarene er der gjort mange overvejelser om fordele og ulemper ved en ny skolestruktur, og der er indsendt mange alternative forslag til en ny skolestruktur. I mange af de indsendte høringssvar gives det udtryk for, at man står til rådighed for uddybninger, og at man gerne deltager i den videre skolestrukturproces. I denne temasammenskrivning vil der være en gennemgang af høringssvarene ud fra 11 overordnede temaer, nemlig: 1. Generelle og konkrete forslag 2. Bekymringer i forhold til klassekvotienten 3. Bekymringer i forhold til landsbyerne 4. Bekymringer angående de fysiske rammer 5. Bekymringer omkring mange overgange for eleverne 6. Bekymringer angående transporttid, afstand og trafiksikkerhed 7. Bekymringer i forhold til specialområdet 8. Indvendinger i forhold til og efterlysning af Evidens 9. Indvendinger og bekymringer i forhold til økonomien i forslaget til ny skolestruktur 10. Bekymringer i forhold til medarbejderne, arbejdsmiljø, sygefravær, stress og lærerflugt 11. Bekymringer og indvendinger i forhold til selve processen omkring skolestruktur Temasammenskrivningen er et forsøg på at sammenfatte de 351 høringssvar, men det kan på ingen måde yde det enkelte høringssvar retfærdighed. Derfor anbefales det også at læse det enkelte høringssvar igennem for at få det fulde billede at indholdet i netop dette høringssvar. Temasammenskrivningen skal ses som det brede billede af samtlige indkomne høringssvar med fokus på centrale elementer, der er gået igen i flere af høringssvarene. Der er fokus på de punkter, som de 1

2 indsendte høringssvar har været kritiske overfor, men der er ikke fremhævet enkeltsager eller et enkelt barns/families problematik i forbindelse med skolestrukturændringerne. På baggrund af forligspartiernes beslutninger, vil konkrete forslag til ændringer af skolestrukturforslaget efterfølgende blive behandlet. Ad 1a) Generelle forslag til hele skolestrukturforslaget Overordnet set er der mange høringssvar der anbefaler, at der ikke foretages ændringer, men at den nuværende skolestruktur bevares. Nogle anbefalinger går på, at der kan ske skolelukninger på længere sigt, men at det skal ske, hvor det berører færrest muligt elever. En del anbefalinger går også på, at de fysiske rammer skal være klar, inden de konkrete ændringer i skolestrukturen, med flytningen af elever og personale finder sted. Der er anbefalinger der går på at placere alle 10. klasserne på en af ungdomsuddannelserne i Randers. Der er anbefalinger der går på at fastholde det sammenhængende skoleforløb fra 0. til 9. klasse for alle elever i hele kommunen, og der er anbefalinger der går på, at der skal være den samme struktur både nord og syd for Gudenåen. Det vil sige, at der enten skal være klasses skoler begge steder, eller som foreslået i sydbyen i dag 0. til 6. klasses skoler og 7. til 9. klasses skole(r). Her betones vigtigheden af at have den samme struktur i hele kommunen for at give de samme vilkår for eleverne uanset om eleven bor nord eller syd for Gudenåen. I skolestrukturforslaget ligger, at der oprettes børnebyer i Fårup og i Havndal, således at den lokale børnehave indgår som en del af skolens samlede virksomhed. Flere høringssvar går på, at denne organisering besluttes for flere skoler på landet. Der er også høringssvar der går på, at skolestrukturen bør følge dagtilbudsstrukturen. Flere høringssvar har et ønske om at bevare de lokale juniorklubtilbud, der er i dag. I det der er bekymring for, at de vil forsvinde. I skolestrukturforslaget er der ikke disponeret med lokaler på skolerne til juniorklubtilbuddet, i det der er en forventning om, at efterspørgslen efter juniorklubtilbud vil være lille grundet skolereformens længere skoledag. På specialklasseområdet er der ønske om at bevare specialklasserne i Randers by, i stedet for som foreslået at flytte en del af specialklasserne til skolerne på landet. Generelt går høringssvarene på, at hvis specialklasserne skal flyttes, hvilket ikke anbefales, så skal der ske en samlet flytning af specialklasserne. I høringssvarene fremhæves det, at der er fordele ved at samle specialklasserne i stedet for at sprede dem til flere skoler. Endelig står der i flere høringssvar, at hvis skoledistriktet ændres, er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at vælge mellem den gamle eller den nye skole. Dette ligger allerede i skolestrukturforslaget i dag. Men flere høringssvar går også på, at der skal være mulighed for (fri) bustransport for eleven, uanset om eleven vælger den nye eller gamle distriktsskole. 2

3 Ad 1b) Konkrete forslag til ændringer i skolestrukturforslaget I høringssvarene er der mange konkrete forslag til ændringer i skolestrukturforslaget. I dette afsnit vil de forskellige forslag blive beskrevet kort. Asferg skole For Asferg skole forslås, at skoledistriktet udvides med den nordlige del af Rytterskolens skoledistrikt, der er området omkring Råsted. Bjerregrav skole Her forslås, at Bjerregrav skole tilføres flere specialklasser. Der er også forslag om, at Bjerregrav skole skal have tilført dele af Hornbæk skoles skoledistrikt. Blicherskolen For Blicherskolen forslås det, at skolen tilføres eleverne fra områderne Mejlby, Linde og Hald. Samtidig forslås det, at Fårup skoles 7. til 9. klasses elever ikke tilføres Blicherskolen. Fårup skole For Fårup skole forslås det i nogle høringssvar, at skoledistriktet udvides med 4. til 7. klasse fra Asferg skole og med dele af Rytterskolens skoledistrikt. Et andet forslag går på, at der på Fårup skole skal være 0. til 6. klasses elever fra både Fårup skoles og Rytterskolens skoledistrikt, mens man kan samle 7. til 9, klasses eleverne fra de to skoledistrikter på Rytterskolen. Et forslag går på at samle Fårup skole og Asferg skole, men at der er skole på begge matrikler. Der er også forslag om at tilføre Asferg skoles skoledistrikt til Fårup skole, og dermed lukke Asferg skole. Et forslag anbefaler at der tilføres flere specialklasser til Fårup skole, mens et andet forslag anbefaler, at Fårup børnehave ikke gøres til en Børneby i forbindelse med Fårup skole. Gjerlev-Enslev skole Nogle høringssvar går på at tilføre områderne fra Hald-Kærbys skoledistrikt og området omkring Stouby til Gjerlev-Enslev skole. Et andet forslag går på, at Gjerlev-Enslev skole gøres til en indskolingsskole med minibørneby, hvor der er placeret dagtilbud og elever fra 0.til 3. klasse fra Gjerlev-Enslev skole og fra det gamle Hald-Kærby skoles skoledistrikt. Hadsundvejens skole For Hadsundvejens skole er der flere alternative forslag i høringssvarene. Et forslag går på, at Hadsundvejens skole er en 1-sporet skole fra 0. til 6. klasse, og at 7. til 9. klasse på Hadsundvejens skole bliver for de nuværende elever fra Hadsundvejens skole, Østervangsskolen og Hobrovejens skole. Et andet forslag går på, at Hadsundvejens skole bevares og udvides med dele af Hobrovejens skoles skoledistrikt. Et mere præcist forslag går på at flytte 7. til 9. klasse fra Hobrovejens skole til Hadsundvejens skole. 3

4 Havndal skole Det forslås, at Havndal skole bevares, og at skoledistriktet udvides med en del af Grønhøjsskolens skoledistrikt. Der er også forslag om, at det gamle Hald-Kærby skoles skoledistrikt skal tilføres til Havndal skole. Hornbæk skole Der er forslag om, at Bjerregrav skole nedlægges, og at alle elever fra 0. til 9. klasse tilføres Hornbæk skole. Kristrup skole Der er i høringssvarene forslag om, at Kristrup skole fastholdes som en skole fra 0. til 9. klasse, og tilføres et ikke nærmere beskrevet antal 10. klasses elever. Korshøjskolen Her forslås, at skolen tilføres flere specialklasse. Der er også forslag om at udvide Korshøjskolens skoledistrikt med elever både syd for og nord for det nuværende skoledistrikt. Munkholmskolen Der er forslag om, at det er Munkholmskolen, der har 7. til 9. klasses eleverne fra både Hornbæk skole, Bjerregrav Skole og Munkholmskolen. Et andet forslag går på, at Bjerregrav skole nedlægges, og at alle elever fra 0. til 9. klasse tilføres Munkholmskolen. Der er også forslag om, at Munkholmskolen bevares som en 0. til 9. klasses skole, og at Hornbæk skole bevares som en 0. til 9. klasses skole, samtidighed med at Hornbæk skole tilføres 7. til 9. klasses eleverne fra Bjerregrav skole. Endvidere forslås det at styrke samarbejdet mellem Hornbæk skole og Munkholmskolen i forhold til 7. til 9. klasse. Nyvangsskolen Det forslås, at eleverne fra Nyvangsskolen og Hobrovejens skolesamles på Nyvangsskolen i stedet for som i det fremsendte forslag til skolestruktur på Hobrovejens skole. Nørrevangskolen Der er forslag om, at 7. til 9. klasse ikke placeres på Nørrevangskolen, men at årgangene i stedet placeres på Østervangsskolen, Hadsundvejens skole eller Rismølleskolen. Rismølleskolen Der er høringssvar, der går på at gøre Rismølleskolen til en 7. til 9. klasses skole med elever fra Rismølleskolen, Østervangsskolen og Korshøjskolen. Mens Korshøjskolen bliver en skole for 0. til 6. klasse, og Østervangsskolen bliver en skole med elever fra 0. til 6. klasse fra Østervangsskolen og Rismølleskolen. 4

5 Rytterskolen Et forslag går på, at Rytterskolen bevares, samtidig med at eleverne fra 7. til 9. klasse fra Fårup skole tilføres Rytterskolen. Et andet forslag går på, at Rytterskolen tilføres eleverne fra Asferg skole samt eleverne fra 7. til 9. klasse fra Bjerregrav skole og Fårup skole. Et lignende forslag går på, at Rytterskolen tilføres alle elever fra Fårup skole og Asferg skole, og at Firkløverskolen i stedet flyttes på Vestervangsskolen. Der er også et forslag om, at Rytterskolen gøres til en 0. til 6. klasses skole for eleverne fra Rytterskolen, Vestervangsskolen og Asferg skole, mens 7. til 9. klasse for de samme tre skoler samles på Vestervangsskolen. Endelig er der forslag om, at 7. til 9. klasse fra Fårup skole og Asferg skole tilføres Rytterskolen. Et helt andet forslag går på at bygge en helt ny fælles skole i lokalområdet for eleverne på den nuværende Rytterskole og den nuværende Vestervangsskole. Søndermarksskolen For Søndermarksskolen forslås, at skolen tilføres eleverne fra Værum området. Disse elever hører i den nuværende skolestruktur til Langå skole. Tirsdalens skole og Kristrup skole Der er forslag om, at Tirsdalens skole bliver en skole for 0. til 6. klasses elever fra Kristrup, Romalt og Paderup, mens Kristrup skole bliver en skole for 7. til 9. klasse for hele sydbyen. Dette forslag erstatter det nuværende forslag, hvor Tirsdalens skole er 7. til 9. klasses skole, mens Kristrup skole er for 0. til 6. klasse. Firkløverskolen Høringssvarene går på, at Firkløverskolen får to afdelinger. En afdeling der ligger i midtbyen og en afdeling på Rytterskolen. Den nordlige del af Randers Kommune For den nordlige del af Randers Kommune bliver der stillet et forslag om, at der skal være 0. til 9. klasse på Blicherskolen, Grønhøjskolen og Korshøjskolen, samtidig med at Gjerlev-Enslev skole og Havndal skole lukkes. Nogle høringssvar anbefaler en fælles skoleledelse for Grønhøjskolen og Gjerlev-Enslev skole, eller en samlet Ommersysselskole med Grønhøjskolen, Havndal skole og Gjerlev-Enslev skole. Ren 7. til 9. klasses skole i Randers Nord Der er høringssvar der forslår, at der også nord for Gudenåen inde i Randers by oprettes en ren 7. til 9. klasses skole. Skolen kan fx placeres på Rismølleskolen. Sydbyen Der er forslag om, at alle fire skoler i Randers Syd, nemlig Vorup skole, Søndermarksskolen, Kristrup skole og Tirsdalens skole lukkes, og at der i stedet bygges en ny stor skole i Vorup for 0. til 9. klasses elever, og en ny stor skole i Kristrup for 0. til 9. klasses elever. 5

6 10. klasse Randers HF og VUC forslår, at alle 10. klasses elever i Randers Kommune placeres på Randers HF og VUC. Ungdomsskolen Ungdomsskolen forslår, at det nuværende Ungdomsskole Vest på Vestervangsskolen bibeholdes på en lokalitet i Randers NV og ikke i Randers midtby. Samtidig forslås det, at der på længere sigt oprettes et samlet ungemiljø i Randers Syd. Ad 2) Bekymringer i forhold til klassekvotienten I høringssvarene er der bekymringer for, at skolestrukturens klassesammenslag vil give flere elever i klasserne med deraf færre undervisningsminutter pr. elev til følge. I flere høringssvar argumenteres der for, at klassestørrelsen har betydning for elevernes resultater, idet der argumenteres for at større klasser giver dårligere faglige resultater. Det bliver påpeget, at der kommer til at gå mere tid med irettesættelse af eleverne, og at der bliver mindre tid til, at lærerene underviser eleverne. Flere høringssvar går på, at inklusionsopgaven bliver vanskeligere i større klasser, og at det kan medføre, at flere elever ekskluderes. Hvilket igen i høringssvarene vurderes samlet set at blive dyrere for kommunen. En del høringssvar efterspørger forskningsmæssigt og økonomisk belæg for, at større enheder, både større skoler og større klasser, er at foretrække frem for mindre enheder. Der stilles spørgsmålstegn ved, om det at være en stor skole eller en stor klasse nødvendigvis medfører mere kvalitet. Flere høringssvar påpeger, at der er stor forskel på klassekvotienten for by- og landskoler. Hvor klassekvotienten er lavere på skolerne på landet, mens der er en højere klassekvotient på skolerne i Randers by. Det foreslås i flere høringssvar, at klassekvotienterne harmoniseres, så skolerne får samme betingelser for økonomisk bæredygtighed og samme serviceniveau. Der er også bekymring for, at på en større skole med flere klasser på det enkelte klassetrin, vil der hyppigere ske klassesammenslag, end på en lille skole med kun en eller to klasser på hver årgang. Endelig er der flere høringssvar, der udtrykker bekymring for, at støj og dårlig indeklima medfører dårligere læringsvilkår, ikke mindst når der kommer flere elever i klassen. Der udtrykkes endvidere bekymring for, at klasselokalerne bliver for små, når der kommer flere elever i klassen, og at der derfor bliver yderligere behov for ombygninger, som igen betyder støj og dårlig indeklima i byggeperioden. Ad 3) Bekymringer i forhold til landsbyerne Høringssvarene der omhandler bekymringer for landsbyernes eksstens omhandler primært områderne Gjerlev-Enslev, Havndal, Harridslev, Fårup samt Stevnstrup. Høringssvarene beskriver, hvordan skolen er omdrejningspunktet i lokalsamfundet, og at bevarelsen af skolen hænger samme med bevarelsen af lokalsamfundet. Byen vil ikke være attraktiv, hvis skolen ikke længere er der. Der 6

7 er frygt for, at byen udsultes, hvis skolen ikke længere er der. Denne bekymring omfatter også de steder, hvor overbygningen fra 7. til 9. klasse flyttes til andre skoler. Her beskrives flytningen af 7. til 9. klasses eleverne fra den lokale skole som første skridt i dødsspiralen. Konkret beskriver høringssvarene frygt for, at hvis skolen lukker eller 7. til 9. klasse forsvinder fra den lokale skole, så vil ejendomspriserne falde, fjernvarmepriserne stige, der vil ske en fraflytning fra lokalområdet, og der vil være faldende indtægter for borgerne og erhvervslivet i lokalområdet. Det frygtes, at det lokale erhvervsliv, forretningsliv og foreningsliv, herunder det lokale kirkeliv, vil have meget vanskeligt ved at overleve. Dette vil også gå ud over det sammenhold og det fællesskab samt de trygge lokale rammer, der er i byerne på landet. Flere høringssvar beskriver frygten for at blive UdkantsRanders. Nogle høringssvar vurderer, at børnenes muligheder for at lege og færdes med kammeraterne i lokalområdet efter skoletid forsvinder, når børnenes skal gå i skole langt væk fra hjemmet, og klasserne blandes med elever fra et stort geografisk område. Flere høringssvar beskriver, hvordan en lokal skole har været af stor betydning, da familien valgte at bosætte sig i lokalområdet. Hvis skolen forsvinder, bliver det vanskeligt at tiltrække nye borgere til lokalområdet. Nogle høringssvar vurderer, at det i det hele taget bliver vanskeligere at tiltrække flere borgere til Randers Kommune, når skolen lukker, og skolen og mange andre aktiviteter flyttes ind til Randers by. Nogle høringssvar vurderer, at sammenhængen og den glidende overgang fra dagpleje over børnehave til skole forsvinder, når skolen i lokalområdet lukkes. Andre høringssvar beskriver, hvordan borgerne oplever, at de i fremtiden tvinges til at tage 7. til 9. klasse et andet sted end på den lokale skole. Flere høringssvar oplever, at mulighederne for det frie skolevalg forsvinder, når alternativet til distriktsskolen ligger meget langt væk, og når klasserne er så store, at der ikke er mulighed for at optage elever, der bor udenfor distriktet. Nogle høringssvar undrer sig over, at eksempelvis Harridslev er udnævnt til primært vækstområde af byrådet, samtidig med at byens 7. til 9. klasses elever forslås flyttet ind til Rismølleskolen. Høringssvarene går på, at det vurderes vanskeligt at se en sammenhæng i dette. Der er høringssvar, der beskriver en bekymring for skævvridningen mellem land og by i Randers Kommune. Idet oplevelsen er, at borgere uden for Randers by får mindre for deres skattekroner end borgere inde i Randers by. Borgerne på landet oplever, at flere og flere ting placeres i Randers by. Endelig er der høringssvar der giver udtryk for et ønske om at få mulighed for at oprette en friskole i lokalsamfundet, hvis den lokale skole lukkes. 7

8 Ad 4) Bekymringer angående de fysiske rammer Mange høringssvar viser, at der er en bekymring for, om de fysiske rammer bliver klar til en ny skolestruktur træder i kraft den 1/ for førskolebørn og den 1/ for de øvrige elever. Man ønsker ikke, at elever og (personale) skal flytte til skoler, hvor der er byggerod og i den forbindelse potentielle ventilations- og indeklimaproblemer. Man er bekymret for arbejdsmiljøet, sikkerheden og kvaliteten i undervisningen. Der ønskes trygge børnemiljøer, og derfor er der er et ønske om, at de fysiske rammer skal være klar, inden de konkrete ændringer i skolestrukturen, med flytningen af elever og personale finder sted. I høringssvarene udtrykkes der også bekymring for, om der fysisk er plads til alle. Flere påpeger, at de fysiske rammer bliver meget trange, og man er ikke sikker på, at faciliteterne er gearet til at håndtere antallet af elever. Det kan være svært at indrette skolerne optimalt i forhold til antal elever og aldersgrupper, så de får den bedste trivsel og læring. Man er bekymret for, om der er nok og de rette klasselokaler, faglokaler, SFO-lokaler, holddelingslokaler, idrætsfaciliteter, udenoms arealer, forberedelseslokaler til lærerne, mødelokaler, personalerum, administrationslokaler og toiletter. Nogle påpeger, at de fysiske rammer er bedre på nogle af de lukningstruede skoler. Ovenstående bekymringer gælder særligt Vestervangsskolen, Kristrup skole/tirsdalens skole, Søndermarksskolen og Grønhøjskolen. Enkelte høringssvar påpeger, at en sammenlægning af Læringscentret på Kristrup skole og Randers Bibliotek Syd er urealistisk, da der er ikke fysisk er plads på Randers Bibliotek Syd til dette. Firkløverskolen ønsker at fasholde skolens afdelinger i Jebjerg og Randers på to matrikler. En ungdomsafdeling skal fortsat ligge i midtbyen evt. på Hadsundvejens skole, mens Jebjergafdelingen med fordel kan flyttes til Rytterskolen. Ad 5) Bekymringer omkring mange overgange for eleverne Mange høringssvar viser, at der er en overordnet bekymring for mange overgange for eleverne. Man frygter, at for mange skoleskift og klassesammenslag vil påvirke børnene psykisk og have en negativ indvirkning på læringen. Der er en frygt for, at skoleskift medfører tab af venner og lærere. Elever, der i dag går i 5 klasse, kan komme til at opleve et skoleskift til 6. klasse og igen til 7. klasse og flere kan komme til at opleve ét eller flere klassesammenslag foruden skoleskift. For de ældste klasser, der skal til eksamen og har brug for ro til at koncentrere sig om det, anbefales en overgangsordning, der kan sikre dette. I høringssvarene beskrives, at særligt udsatte er specialklasseeleverne, der er ekstra sårbare overfor skoleskift. Forslaget om en spredning af specialklasser til flere skoler vil skabe en unødvendig opsplitning af sårbare børn og give skole- og klasseskift. Flere høringssvar anbefalinger at fastholde et sammenhængende skoleforløb fra 0. til 9. klasse. 8

9 Ad 6) Bekymringer angående transporttid, afstande og trafiksikkerhed Den store bekymring i forhold til transporttid er, at eleverne får en for lang skoledag. Dette forstærkes med Folkeskolereformen, hvor mange elever først er ved at vænne sig til en længere skoledag. Dermed føler mange forældre og elever, at det bliver en dobbelt effekt, da dagen bliver længere både på grund af Folkeskolereformen og den nye skolestruktur. Høringssvarene påpeger forskellige konsekvenser den lange transporttid kan få. Der ytres stor bekymring for, at det påvirker fritidsaktiviteter og fritidsjobs. Det bliver påvirket, da børn og unge vil få sværere ved at nå hjem til både fritidsaktiviteter og fritidsjobs, og børnene vil være trætte efter en lang dag i skolen og i skolebussen. I forhold til fritidsaktiviteter påpeger høringssvarene ligeledes, at mange børn og unge vil vælge fritidsaktivitet i den by, hvor de går i skole. Det vil derved påvirke medlemstallet i den by, hvor børnene bor og samtidig forringe mulighederne for at hverve hjælpetrænere og unge instruktører. Samlet set forventes det, at den lange transporttid vil svække idrætsforeningerne og det generelle foreningsliv, og at unge vil miste lysten til fritidsaktiviteter. Derudover påpeges det i høringssvarene, at det vil have en negativ konsekvens for det sociale samvær børnene i mellem. Det vil have en negativ konsekvens, da børnene ikke vil kunne nå at komme hjem til hinanden i hverdagen på grund af de større afstande og den længere transporttid. Derudover vil børn, der tager bussen til skolen, have dårligere mulighed for at deltage i det sociale samvær med de børn, der bor tæt på skolen, hvis der ikke er en bus eller andet offentligt transport, der kører senere på aftenen. Endelig er der en bekymring for, kommunen vil miste en del af provenuet ved den ændrede skolestruktur, da udgifter til transport af elever bliver større end beregnet i skolestrukturforslaget. Ad 7) Indvendinger i forhold til specialområdet Flere høringssvar udtrykker bekymring for, at klassekvotienten stiger, da dette kan vanskeliggøre inklusionsarbejdet i klasserne. Dette efterfølges af en bekymring for, at et skoleskifte efter 6. klasse i sig selv kan udgøre en barriere for et vellykket inklusionsarbejde. Endvidere peger flere høringssvar på en bekymring for, hvorvidt de ressourcemedarbejdere, der er omkring de inkluderede elever i klasserne følger med over på den nye skole. Omkring specialklasseeleverne er flere forældre bekymrede for elevernes generelle trivsel. Dette som følge af en ny skolestruktur, hvor mange specialklasseelever skal skifte skole. Det fremgår af flere høringssvar et ønske om, at alle specialklasser placeres på skoler fra klassetrin, så eleverne udgår et skoleskift. Derudover udtrykker flere skoler bekymring for, at deres specialklasserækker fordeles ud på flere skoler, da dette kan betyde, at specialenhederne på de enkelte skoler bliver for små, ligesom personalet spredes på flere skoler. Derudover er flere skoler og forældre bekymrende for, at de ældste specialklasseelever ikke sikres de fornødne spejlingsmuligheder, hvis specialklasserne placeres på skoler fra 0. til 6. klassetrin. I flere høringssvar betones vigtigheden af, at specialklasseeleverne sikres optimale fysiske rammer på de nye skoler, der forventeligt skal have specialklasseelever fra 1. august Afslutningsvis udtrykker flere høringssvar bekymring for, at udgifterne til taxikørsel til specialklasseelever stiger, når specialklasser flyttes til andre skoler. 9

10 Ad 8) Indvendinger i forhold til og efterlysning af evidens Flere høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om der er evidens for, at der kan skabes en højere faglighed og en bedre kvalitet på indskolings- og udskolingsskoler end på helhedsskoler. I flere høringssvar henvises der til erfaringer fra Finland og Sverige, hvor man er gået tilbage til helhedsskoler efter at have haft delt skoleforløbet i grund- og udskolingsskoler. I mange høringssvar fremhæves et ønske om at bevare helhedsskolerne i Randers. I flere høringssvar spørges ind til, hvorfor der i forslaget til ny skolestruktur opereres med forskellige modeller henholdsvis nord og syd for åen. Faktorer som positive relationer mellem lærer og elev, eleverne indbyrdes og lærerne indbyrdes fremhæves i mange høringssvar som afgørende for at skabe kvalitet og høj faglighed på en skole. Det gode skolehjem samarbejde nævnes ligeledes som en vigtig faktor. I nogle af høringssvarerne efterspørges der faglige og pædagogiske begrundelser for grund- og udskolingsskoler, ligesom der spørges ind til, hvorfor erfaringer fra andre lande med highschools miljøer ikke indgår i rapporten. Generelt i høringssvarerne udtrykkes der stor bekymring for de beskrevne ungemiljøer. Ad 9) Indvendinger og bekymringer i forhold til økonomien i forslaget til ny skolestruktur I flere høringssvar konstateres det, blandt andet med henvisning til CEPOS, at der ikke er økonomiske gevinster for kommuner ved at reducere i antallet af skoler. I forlængelse heraf fremgår det derfor af flere høringssvar, at det er uhensigtsmæssigt at lukke skoler, idet en ny skolestruktur ikke vil frigive midler, der kan geninvesteres i skolevæsnet. I flere høringssvar udtrykkes der bekymring for, hvorvidt det provenu, der frigives, reelt bliver geninvesteret i skolevæsenet eller i stedet anvendt til at finansiere kommende besparelser på området. I forlængelse heraf er der bekymring for, om provenuet forsvinder eller reduceres som følge af, at flere elever vælger en privatskole, ligesom det fremhæves, at der ikke er afsat tilstrækkelig midler til skolebuskørsel, transport af specialklasseelever, trafikfarlig skolevej samt bygningsmæssig indretning og vedligehold herunder fx flere faglokaler og lærebogssystemer. Vedrørende beregningerne af provenuet fremgår det af flere høringssvar, at beregningerne fra Ernst og Young mangler gennemsigtighed. Det fremgår af flere høringssvar, at elev- og klassetalsprognosen ikke stemmer overens med de faktiske antal elever og udviklingen i antal elever på skolerne. Derudover er der bekymring for, at genoprettelsesudgifterne til enkelte skoler er sat for højt - fx Nyvangsskolen og Gjerlev-Enslev skole, ligesom der er fejl i antallet af m2 pr. elev. Ad 10) Bekymringer i forhold til medarbejderne, arbejdsmiljø, sygefravær, stress og lærerflugt Høringssvarene fremfører, at så store ændringer vil påvirke medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, give større sygefravær og mulig lærerflugt fra Randers Kommune. Dette vil i sidste ende gå ud over børnene. Konkret påpeger høringssvarene bl.a.: 10

11 Manglende information og medarbejderinddragelse i processen Fra flere sider beklages, at medarbejderne ikke er inddraget i processen omkring udarbejdelse af forslaget til skolestruktur. Der efterlyses information forud for forslagets tilblivelse. Høringssvar påpeger, at den manglende medarbejderindflydelse vil påvirke medarbejdernes engagement og arbejdsglæde i forbindelse med implementeringen af ændringerne. Der er ros til jobgarantien, men det understreges, at det er vigtigt, at medarbejderne ønsker bliver taget alvorlige i den kommende forflyttelsesproces. For mange ændringer på kort tid Flere høringssvar fremhæver det dårlige tidspunkt for ændringer i denne størrelsesorden, da skolerne står midt i indførslen af den nye folkeskolereform og nye arbejdstidsaftaler for medarbejderne. De mange ændringer på kort tid er en belastning for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Dette vil i sidste ende gå ud over børnenes undervisning. Kort tidsplan Flere høringssvar giver udtryk for, at tidsplanen er for kort til at implementere så store ændringer, der påvirker så mange elever og medarbejdere. Der udtrykkes bekymring for, om alle ændringerne kan være gennemført til 1. august Manglende ressourcer til implementeringen I høringssvarene efterlyses ekstra ressourcer til at gennemføre planlægningen før skolestart. Desuden ønskes en plan og ekstra ressourcer til at gennemføre arbejdet med at skabe fælles kultur på skoler, der har modtaget nye elever og medarbejdere. Høringssvarerne understreger, at dette er en væsentlig forudsætning for, at strukturændringerne kan gennemføres med succes. Bekymring omkring det fysiske arbejdsmiljø Der udtrykkes i høringssvarene bekymring for det fysiske arbejdsmiljø, når antallet af elever i klasserne øges. Desuden er der bekymring for, om der på alle skoler kan etableres de nødvendige arbejdspladser til lærerne, møderum samt gruppelokaler til eleverne. AD 11) Bekymringer og indvendinger i forhold til selve processen omkring skolestruktur I de fleste høringssvar fremhæves den manglende dialog med politikere og den manglende inddragelse af skolebestyrelser, ledere, medarbejdere og fagfolk som problematisk. Mange borgere ønsker dialog med politikerne og opfatter processen som lukket. I mange høringssvar opfordres der til, at der i det videre forløb afsættes tid til en ordentlig proces med fokus på eleverne herunder en god og tryg overgang for eleverne. Flere skolebestyrelser fremsætter ønske om at blive inddraget i sammenlægningen, selvom de evt. er skolebestyrelse på en af de lukningstruede skoler. Skolebestyrelserne ønsker at få indflydelse på sammenlægningen, klassedannelse mv. Sammenfaldet med implementeringen af skolereformen nævnes i flere høringssvar som meget problematisk. Der udtrykkes stor bekymring for den stramme tidsplan, og der stilles spørgsmålstegn ved, om det er muligt at have strukturen og rammerne klar til skolestart i august Der udtrykkes især 11

12 bekymring for de fysiske rammer, samt for at eleverne kommer til at gå i byggerod den første tid. I enkelte høringssvar gives der udtryk for utilfredshed med, at processen omkring skolestrukturen ikke giver mulighed for at ansøge om friskole med start i august Flere steder i høringssvarerne opfordres politikerne til ikke at sidde modstanden overhøring. 12