Codan er et forbillede

Transkript

1 Dette er et annoncefinansieret særtillæg til Dagbladet Børsen, tirsdag den 29.oktober 2013, udgivet af Erhvervsmagasinet CSR, mediehuset Horisont Gruppen a/s. Erhvervsmagasinet Et erhvervsmedie fra: oktober årgang Særudgave af Erhvervsmagasinet CSR Inspiration til udvikling og ledelse af den bæredygtige virksomhed 2. generations biobrændstof Bæredygtighed og bundlinje Københavns Lufthavne Bioethanolprojekt fra Maabjerg Bioenergy satser på 2. generations brændstof. Teknologien er på plads, det er pengene ikke. Side 26 En stigende del af verdens topledere har svært ved at koble fokus på bæredygtighed med bedre bundlinje, siger Kristoffer Hvidsteen. Side 10 Omfattende ny CSR-strategi i Københavns Lufthavne skal sikre ansvarlig vækst frem mod virksomheder skal med. Side 32 Reportage: CSR-Awards 2013 Codan er et forbillede Forsikringsselskabet Codan er netop hædret for at være bedst til CSR-strategi. CSR Awards giver virksomhederne stolthed og tro på, at det betaler sig at arbejde systematisk med CSR. Side 25 Vi har lyttet til vores kunders behov, og vi har arbejdet hårdt med at integrere CSR i forretningen Jeanette Fangel Løgstrup, direktør for CSR og kommunikation i Codan. Indspark Klaus Rasmussen, opfordrer til at kombinere eksisterende viden og teknologi med fossile brændsler. Side 36 5 Hurtige Den nye direktør for Green Network om sammenhæng mellem CSR og forretningsstrategien. Side 38 Min vej til CSR-jobbet Mikkel Schrøder, PwC, vil beskæftige sig med noget, der har større værdi end egen personlig succes. Side 46 Fagfolk skriver GRI G4 Dr. Helena Barton, Deloitte, om de nye krav og forventninger til CSR-rapportering. Side 16 Energioptimering Klima Kommunikation Leverandørstyring Miljøteknologi Strategi & ledelse

2 Meet the energy challenge N W Det giver ikke mening at have en bil, der kan køre 200 kilometer i timen, hvis man kun må køre 110. På samme måde giver det heller ikke mening at drive et vandrensningsanlæg, der bruger mere energi, end det behøver. KURT POULSEN, DRIFTSLEDER DANSK VAND- OG SPILDEVANDSFORENING Scan her for at Se mere Der er pres på de danske vandværker og vandrensningsanlæg. Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) har nemlig som målsætning at reducere den danske vandsektors energiforbrug med 25 % inden udgangen af Men hvordan kan et enkelt anlæg gøre en forskel? I Drøsbro viste én enkelt løsning sig at være mere ukompliceret og effektiv end forventet. Blot ved at udskifte eksisterende pumper med nye og højeffektive løsninger har Drøsbro Renseanlæg nemlig halveret tankenes elforbrug og dermed sikret betydelige energibesparelser og væsentligt mindre CO 2 -udledning i årene, der kommer. Se, hvordan andre har sparet penge og reduceret udledningen af CO 2. Besøg grundfos.com/energy Måske finder du ud af, at du ikke har råd til at lade være. 2 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober 2013

3 Fra redaktionen xxxxxxx ERHVERVSMAGASINET Ja tak til bæredygtig business Erhvervsmagasiet CSR er Danmarks eneste magasin om Corporate Social Responsibility. Indholdet er målrettet ledere, beslutningstagere og andre fagfolk beskæftiget med bæredygtig udvikling i Danmarks største virksomheder inden for produktion, handel og service samt relevante medarbejdere i stat, regioner og kommuner. Undskyld, hippier. I havde ret. Foto: Catrine Zorn Kære læser Bæredygtighed skal kunne ses på bundlinjen, og det går det rigtig skidt med, hvis vi skal tro en ny stor international undersøgelse. Andelen af topchefer, som anser bæredygtig forretningsdrift som væsentlig for virksomhedens fremtid, er faldet markant siden Det viser en undersøgelse, som den internationale konsulentvirksomhed Accenture har gennemført for FN Global Compact topledere i større virksomheder verden over har givet deres syn på sammenhængen mellem CSR og det at drive virksomhed. For tre år siden så 54 procent af erhvervslederne CSR som meget vigtig for deres virksomheds fremtidige succes. I dag er tallet nede på 45 procent. Erhvervsmagasinet CSR konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at frugten af CSR-arbejdet udebliver. Resultatet er ærgerligt og understreger vigtigheden af, at CSR-arbejdet i virksomhederne kobles til forretningen. Derfor trækker redaktionen igen og igen de virksomheder frem, som lykkes med at få bæredygtighed ind i forretningen og samtidig skabe resultater finansielt. Vi kan nævne Novo Nordisk og Unilever, hvis topchef Poul Polman for nylig er blevet hyldet med den prestigefulde Honor Prize på CSR Awards Eftertryk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Webportalen indeholder længere artikler og korte nyheder om CSR. Her er der også mulighed for, at virksomhederne selv kan bidrage til indholdet med pressemeddelelser og arrangementer gennem en partneraftale. På sitet kan man desuden tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev, som udsendes hver onsdag. Bag CSR: Ansvarshavende chefredaktør: Ulla Bechsgaard (ub@horisontgruppen.dk) Journalister: Lasse Andersen, Joe Kristian Kipp, Mathilde Henriksen. Redaktionsassistent: Kristine Kaalund Grafisk Design: Janine Schmiedel Abonnement: Et årsabonnement tegnes ved henvendelse til Horisont Gruppen, abo@horisontgruppen.dk og koster 420 kr. ex moms for seks udgaver. I dette Børsen-indstik en særudgave af Erhvervsmagasinet CSR fortæller redaktionen om forsikringsselskabet Codan, som på forbilledlig vis har formået at inddrage kundernes input i udviklingen af CSRstrategien. Codan har en vision om at forsikre en bæredygtig fremtid med fokus på klima, sikkerhed og sundhed, og den vision har hjulpet Codan med at opnå de overordnede forretningsmål. For sin indsats modtog Codan velfortjent årets CSR Strategy Award Vi kipper med flaget og opfordrer læserne til også at læse de mange andre artikler i denne særudgave om virksomheder, der arbejder målrettet og systematisk med at gøre CSR til en del af forretningen. Vi siger ja tak til bæredygtig business! Oplag/Læsertal: Kontrolleret oplagstal eks. Kontrolperiode 1. juli juni 2012 Særtryk oplagstal eks. Annoncesalg/ medieinformation: Download medie- og målgruppeinformation på eller kontakt Ebbe Holm, telefon , eh@horisontgruppen.dk / God fornøjelse! Trykning: Dansk AvisTryk a/s Ulla Bechsgaard Ansv. chefredaktør Udgiver: horisont gruppen Horisont Gruppen a/s Tlf info@horisontgruppen.dk Tænk alternativt, udnyt ressourcer bedre og skab nye forretningsmuligheder. Giv din virksomhed en bæredygtig strategi, som styrker bundlinjen. Læs mere på csr.deloitte.dk Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited 4 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

4 KOMMUNIKATION xxxxxxx Kavli øger velgørenhedsbeløb Saftproducenten Kavli fordobler sin årlige velgørenhedsdonation fra kroner til kroner. Virksomheden fylder 125 i år, og det er i den anledning, virksomheden har valgt at øge sit bidrag til velgørenhed. Det er Kavlis 75 medarbejdere, der bestemmer, hvad pengene skal gå til inden for humanitære organisationer og foreninger, som har et ikkekommercielt fokus. Administrerende direktør i Kavli Finn Høy Houengaard glæder sig over det nyt tiltag. Både ledelse og medarbejdere i den danske organisation er stolte af, at vores donation rykker op i en ny liga. Det bunder i medarbejdernes ønsker om at prioritere velgørenhed højere og er derfor et bevidst valg. Kavli donerer procent af koncernens udbytte til Kavlifondet, der donerer penge til humanitært arbejde, kunst og kultur samt forskning. Den nye fordoblede donation skal gives til organisationer eller foreninger, der normalt har vanskeligt ved at få tilskud fra andre sider. Sidste år donerede medarbejderne kroner til Danske Hospitalsklovne og kroner til Hus Forbi. Forrige år gik kroner til PS Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser. Samfundsansvar som gør en reel forskel Vi har 15 års erfaring, som kan blive din succes med CSR Carlsberg og Lego på eksklusiv CSR-liste generated at BeQRious.com Læs om PwC s CSR-rådgivning på LEGO og Carlsberg figurerer på en liste over de 100 virksomheder i verden, der har det bedste CSR-omdømme. Tekst: Lasse Andersen og Joe Kristian Kipp T o danske virksomheder har sneget sig ind på en liste over de 100 virksomheder i verden, der har det bedste CSR-omdømme. Listen er en del af undersøgelsen Does CSR matter?, der er udarbejdet af Reputation Institute. Billund-stoltheden Lego får en 11. plads, mens Carlsberg havner på en 78. plads på listen, som toppes af de internationale giganter Microsoft, Walt Disney og Google. Skandinaviske SAS får en 41. plads. Resultaterne fra undersøgelsen blev præsenteret af managing director i Reputation Institute Henrik Strøier på CSR Awards. Her gjorde han det klart, at de virksomheder, der figurerer på listen ikke nødvendigvis er dem, der er bedst til CSR-arbejdet, men at det er de virksomheder, der i forbrugernes øjne har det bedste CSRomdømme. Det er med andre ord de virksomheder, der har været bedst til at kommunikere deres CSR-aktiviteter, så de sidder fast i forbrugernes bevidsthed, pointerede Henrik Strøier. Koden ikke knækket Reputation Institutes research viser dog, at virksomhederne generelt ikke er gode nok til at overbevise forbrugerne om Managing director i Reputation Institute Henrik Strøier præsenterede Does CSR matter?-undersøgelsen på CSR Awards. Foto: CSR Awards. troværdigheden af deres CSRarbejde. Blandt andet viser undersøgelsen, at det kun er 35 procent af respondenterne, der mener, at top 100-virksomhederne støtter gode formål og beskytter miljøet. Virksomhederne har endnu ikke fundet en relevant måde at skære forbi støjen i deres CSR-kommunikation. De fleste forbrugere ved ikke, hvad virksomhederne laver, når det gælder CSR, selvom virksomhederne bruger millioner af kroner på arbejdet årligt, siger Henrik Strøier. Han opfordrer virksomhederne til at skære mere ind til benet i deres kommunikation. Folk er ikke dumme, så virksomhederne skal skrue ned for reklamen og glansbillederne i CSR-kommunikationen og blive mere skarpe og konkrete. Og så skal kommunikationen tage udgangspunkt i de værdier, man ellers har i virksomheden, understreger Henrik Strøier. Top 10 over virksomheder med det bedste CSR-omdømme ifølge undersøgelsen "Does CSR matter", som er udarbejdet af Reputation Institute. Omdømme afgørende Hvis en virksomhed leverer varen inden for CSR og scorer over 80 point ud af de 100 mulige i undersøgelsen, vil hele 73 procent af de adspurgte forbrugere helt sikkert anbefale virksomheden til andre. Scorer virksomheden derimod under 40 point, vil kun 17 procent blåstemple den. Undersøgelsen fastslår dermed, at der er en nøje sammenhæng mellem forbrugernes vilje til at anbefale en virksomhed og dens CSR-omdømme. Hver gang omdømmet stiger med fem point, øges andelen af forbrugernes anbefalinger således med syv procent. Resultaterne i Does CSR matter?-undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af webbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt forbrugere i 15 lande. Samfundsansvar som gør en reel forskel Har du brug for, at din virksomheds arbejde med samfundsansvar skaber mere værdi også for forretningen? Ønsker du sparring til, hvordan CSR forankres og integreres i virksomheden? Eller har du ansvaret for virksomhedens CSR-rapportering? Hos PwC har vi arbejdet med CSR i over 15 år. Vi kan rådgive dig om professionelt og forretningsdrevet samfundsansvar, som gør en reel forskel. Book et møde med vores CSR-specialister, og få sparring til dit arbejde med samfundsansvar. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev Dialog og få opdateret viden om CSR på Anne-Louise Thon Schur T: E: als@pwc.dk Jens Pultz Pedersen T: E: jep@pwc.dk Vores specialister kan bl.a. hjælpe dig med: CSR-strategier og -politikker Skab sammenhæng med din forretningsstrategi CSR-systemer Få nem og hurtig dataindsamling med websystemet Powered CSR CSR-rapportering Professionel rapportering der lever op til de lovmæssige krav CSR-revision Styrk troværdigheden i CSR-rapporteringen CSR-medarbejder Lej en CSR-medarbejder efter dine behov Morten Bille T: E: mor@pwc.dk 6 Revision. Skat. Rådgivning. Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

5 strategi & ledelse strategi & ledelse CSR-forsker vinder talentpris Strategisk CSR giver boligselskab forspring i markedet 7. november uddeler Nykredits Fond tre hæderspriser inden for forskning. Robert Strand, der er assisterende professor fra Leadership og Sustainability ved CBS, vinder årets talentpris for sin forskning inden for CSR. Ifølge cbsobserver.dk er det Robert Strands banebrydende forskning, der ligger til grund for prismodtagelsen. Han har blandt andet udviklet begrebet The Scandinavian Cooperative Advantage, som repræsenterer den skandinaviske businessmodel, og som eksempelvis Ikea har benyttet sig af. Begrebet er præsenteret i en forskningsartikel, som Robert Strand skrev i 2012, og budskabet er, at virksomhederne skal gå i dialog med kritikere frem for at konkurrere med dem. Ikea har for eksempel samarbejdet med NGO er, der har kunnet udpege kritikpunkter i koncernens produktionskæde. En strategi, som ifølge professoren skaber stor værdi i en virksomhed. Robert Strand har en Master of Business Administration fra University of Minnesota og har studeret et år på Norwegian University of Science & Technology, hvor efter han i 2012 fik sin ph.d. i Corporate Social Responsibility fra CBS. I 2013 præsenterede DAB sin første CSR-rapport. Dermed blev DAB det første boligselskab i Danmark med en konkret og målbar CSRstrategi, og rapporten vandt oven i købet prisen for bedste emerging CSR-rapport uddelt af FSR sidste måned. DAB s første CSR-rapport sætter fokus på de områder, hvor boligselskabet gennem sin forretningsstrategi allerede udviser social ansvarlighed. Eksempelvis via boligsociale aktiviteter som tryghedsvandringer og energibesparelser ved renovering af bygninger. Med rapporten har DAB og Deloitte fastsat klare mål og handlingsplaner indenfor seks fokuspunkter, hvor selskabet vil gøre noget særligt. På sigt skal CSR-strategien resultere i mere tilfredse kunder og beboere, mere loyale medarbejdere og konkrete forbedringer i den daglige drift af DAB. Det sker blandt andet ved at nedbringe medarbejderomsætningen til fem procent. CSR-arbejdet handler også om at fremhæve DAB s særlige værdier i forhold til konkurrenterne. Allerede få dage efter, CSR-rapporten var offentliggjort, ringede et af kollegaselskaberne og rekvirerede fem eksemplarer til sig selv. Men omtalen af de mange CSR-tiltag handler ikke kun om at tiltrække kunder og imponere konkurrenterne, fortæller sekretariatsleder Ulla Gregor: Ved selv at sætte et godt eksempel håber vi, at vi inspirerer bestyrelserne i de lokale boligafdelinger og boligselskaber til også at tænke social ansvarlighed. Månedens 10 mest læste på Erhvervsmagasinet CSR er ikke kun et magasin. På csr.dk kan du finde såvel korte updates som længere artikler. Herunder kan du se månedens mest læste artikler på csr.dk Se vinderne af CSR Awards Carlsberg og Lego på eksklusiv CSR-liste Dansk firma til tops i grøn verdenselite 5 hurtige til den nye direktør i Green Network Her er de nominerede til CSR Awards Hvad er god CSR-kommunikation? Kofi Annan løftede pegefingeren CSR er midlet til at nå målet Danmarks største event mod madspild kommer til København CSR-skub til små og mellemstore virksomheder Skriv navnet på artiklen i søgefeltet Building Green - Ege er den mest certificerede tæppeproducent i verden Ege præsenterede sine Pure Respect-målsætninger på Building Green-messen i oktober. For tæppeproducenten Ege, er CSR konstant at sætte nye mål og at forpligte sig gennem certificeringer. Tekst: Mathilde Henriksen Det var muligt, at finde egetæpper på byggemessen Building Green oktober. Her præsenterede tæppeproducenten sine Pure Respect-målsætninger inden for CSR. Ege har mere end 20 certificeringer og er dermed den mest certificerede tæppeproducent i verden. Med så mange forskellige certificeringer er det med at holde tungen lige i munden og øjnene rettet mod målet. Men når det kommer til miljøarbejdet, så når man ifølge tæppeproducenten aldrig helt i mål. Ege er nemlig den eneste Emas-certificerede tæppeproducent i verden, og med Emas kræves det, at ege hele tiden forbedrer sine miljømæssige tiltag. Det vil sige, at koncernen har forpligtet sig til konstant at sætte nye mål og dermed løbende forbedre sig på miljømæssige problemstillinger. Blandt andet har ege siden 2007 reduceret vandforbruget med 25 procent og energiforbruget med 21procent som følge af denne certificering. Satser stort i fremtiden Allerede nu er ege miljømæssigt med fremme, men det er ikke nok for den midtjyske tæppeproducent, som sætter sig ambitiøse mål for fremtiden. Blandt andet ønsker ege at øge forbruget af fornybar energi fra de nuværende 70 procent til 100 procent inden 2020, ligesom koncernen har sat sig som mål at mindske CO2-udslippet med 50 procent indenfor samme tidsperiode. Ligeledes har ege en ambition om at opnå en Cradle to Cradle-certificering på alle tæppefliser og samtlige Ecoline produkter inden Annette Stube, Director, Group Sustainability hos A.P. Møller Mærsk (th) Birgitte Mogensen, formand FSR - danske revisorers CSR-udvalg (tv) Foto: FSR Mærsk vinder CSR-pris for andet år i træk A.P Møller-Mærsk er stadig den bedste virksomhed i Danmark til at rapportere CSR. Det blev slået fast ved Danske Revisorers årlige uddelingen af CSR-prisen. Tekst: Mathilde Henriksen Det er 19. år i træk, at FSR Danske Revisorer uddeler prisen for bedste ikkefinansielle årsrapport til en dansk virksomhed, og nu er det andet år i træk, at den uddeles til koncernen Mærsk. Dommerpanelet bestod i år af udvalgte repræsentanter fra dansk erhvervsliv og organisationer. Ved uddelingen beskrev formand for FSRs CSR-udvalg Birgitte Mogensen vinderens rapportering som særligt ærlig. Det er en rapport om en forretning, ikke om markedsføring eller branding, slog Birgitte Mogensen fast. En global virksomhed Director i Group Sustainability i Mærsk Annette Stube er særligt glad for en bestemt del af juryens begrundelse for prisen: ( )at vi formår at sætte ord og tal på virksomhedens indflydelse på den samfundsmæssige udvikling i de lande Mærsk opererer i, siger Annette Stube. Det ligger særligt Mærsk på sinde at nedbringe den negative påvirkning, koncernen har, og i lige så høj grad at accelerere den positive virkning, forretningen kan have på samfundet på den lange bane, fortæller Annette Stube og påpeger, at anerkendelsen er en stor motivationsfaktor for at fastholde forankringen af CSR i koncernen. I arbejdet med CSR er der både muligheder og udfordringer ved at være en global virksomhed. Det nævnte både Mærsk og prisoverrækker og direktør i Erhvervsstyrelsen Betina Hagerup. Vinderens rapport viser, hvordan man trods global konkurrence eller måske netop i kraft af global konkurrence fastholder åbenhed, sagde Betina Hagerup, lige inden hun overrakte prisen til A. P. Møller-Mærsk. Priser og vindere Udover CSR-prisen blev der i år uddelt SMV-prisen og emerging-prisen, som havde to vindere. Bedste rapportering fra virksomhed med under 500 medarbejdere Vinder: VandCenter Syd Bedste emergingrapportering: Vinder: DAB Vinder: Siteimprove København prisbelønnet Tekst: Ulla Bechsgaard Københavns Klimatilpasningsplan blev i sensommeren fremhævet som enestående. Verdens største designpris Index Award blev tildelt København og Klimatilpasningsplanen i kategorien Kommuner. Index Award betegner planen som enestående og mener, at andre storbyer vil stå i kø for at efterligne København. De første skridt til den bemærkelsesværdige plan blev taget i 2010, da København udarbejdede en plan, som gøre storbyen klar til fremtidens vejr med op til 30 procent mere regn, flere skybrud og højere vandstand. Klimatilpasningsplanen blev senere suppleret med en skybrudsplan, og en lang række vigtige spillere blev inddraget: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Transportministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. I stedet for at udvide kloakkerne, skal der findes grønne løsninger; og det betyder, at der udvikles og samles stor viden i Danmark om en udfordring, som mange andre storbyer også har. Index-priserne bliver uddelt hvert år i fem kategorier til produkter og projekter, som forbedrer menneskers levevilkår. Vinderen modtager euro svarende til danske kroner. Overborgmester Frank Jensen mener, at Indexprisen er en international branding af København, og at prisen vil hjælpe kommunen med at skabe grønne arbejdspladser. I 2007 modtog det danske Lifestraw, som er et vandfilter, der benyttes til at filtrere potentielt foruret vand, så det kan drikkes af mennesker, en Index Award. Ud over Index Award og prisen som European Green Capital i 2014 er den danske hovedstad blevet optaget i den toneangivende klimaklub Delta Cities sammen med byer som New York, Buenois Aires og 13 andre storbyer. København Kommunes ambitiøse klimaplan har sikret hovedstanden en Index Award, som premierer projekter, der forbedrer livet for mennesker. Foto: Thomas Melby. 8 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

6 Strategi & ledelse Sofaer af brugte paller I butikken Treasures i butikscentret City2 i Taastrup sælges gamle skatte, som er fundet rundt omkring i butikscentrets gemmer, side om side med nye kreationer lavet af materialer med en speciel City2-historie. Butikken lyses op af en lampe lavet af gamle plastflasker, og alt inventar kan købes undtagen kasseapparatet. Åbningen af Treasures 4. oktober markerer starten på We Use Reuse-kampagnen, hvor flere af pionererne inden for dansk mode og genanvendelse har bidraget med originale kreationer. Designeren Klaus Samsøe har eksempelvis skabt sofaer af brugte paller fra Dansk Retursystem, mens papirkunstneren Veronica Hodges har forvandlet City2 s gamle modemagasiner til kjoler og skulpturer, der også kan købes i den nye butik. Vores mål er, at få folk til at stoppe op og tænke mere over, hvordan genanvendelse kan få vores ressourcer til at række længere, fortæller Bente Enert, der er marketing- og kommunikationschef i City2. Den nye butik er åben, indtil kampagnens afslutning 4. november. Overskuddet fra salget går til City2 s fond, der støtter familier, som er svært stillet økonomisk, i lokalområdet op til jul. Hvordan har Frugten af CSR-arbejdet udebliver din CFO det med CSR? En stigende del af verdens topledere har svært ved at koble fokus på bæredygtighed med bedre bundlinje. Det viser en omfattende international undersøgelse, som Accenture og UN Global Compact, står bag. Tekst: Lasse Andersen Over 90 procent af verdens topledere mener, at fokus på bæredygtighed er vigtigt for virksomhedens fremtidige succes, men en stigende del af dem har svært ved at se, hvordan deres nuværende arbejde med bæredygtighed giver værdi for forretningen. Det paradoks illustrerer The UN Global Compact-Accenture CEO Study on Sustainability Undersøgelsen er en global meningsmåling, der foretages hvert tredje år med svar fra over 1000 virksomhedsledere. Den konkluderer, at manglende evne til at koble bæredygtighed med forretningsværdi er den hurtigst voksende hindring for at skubbe sin virksomhed i en mere bæredygtig retning. I 2007 svarede 18 procent af toplederne, at det var en hindring, i 2010 steg det tal til 30 procent, og i årets undersøgelse er det hele 37 procent af respondenterne, der har svært ved at se et link mellem fokus på bæredygtighed og bundlinjen. Nøglefakta fra undersøgelsen 93 procent af respondenterne ser fokus på bæredygtighed som vigtigt for virksomhedens fremtidige succes. 40 procent siger, at økonomiske forhold har gjort det vanskeligt at rodfæste bæredygtighed i deres kernevirksomhed. Den manglende evne til at koble bæredygtighed og forretningsværdi er den hurtigst voksende hindring. I 2007 sagde 18 procent, at det forhindrede dem i at gøre noget, og det tal steg til 30 procent i I år henviser 37 procent af de adspurgte topchefer til denne udfordring. Kun 15 procent af lederne i undersøgelsen mener, at virksomheden har gjort fremskridt de seneste tre år ved at gøre bæredygtighed til en nødvendig faktor for forbrugerne. Ifølge Kristoffer Hvidsteen, der er Sustainability Lead hos Accenture, er det paradoksalt, at virksomhederne på den ene side anerkender vigtigheden af bæredygtighed, men på den anden side i meget lille grad er i stand til at lægge en bæredygtighedsstrategi, der giver værdi i økonomisk forstand. Det eksterne får skylden Han forklarer, at virksomhederne ofte giver eksterne faktorer skylden for de manglende bundlinjeresultater, når det gælder bæredygtighedsarbejdet. Specielt i Norden siger mange ledere, at politikerne er nødt til at lave nogle internationale aftaler, så virksomhederne får lige vilkår på bæredygtighedsområdet. De nordiske virksomheder mener ikke, de har råd til at være the good guys, når vilkårene er ulig i den globale konkurrence, siger Kristoffer Hvidsteen. Han forklarer også, at mange virksomheder mener, at medier og investorer spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe nogle rammevilkår, der gør det attraktivt at satse på bæredygtighed. Ifølge undersøgelsen ser virksomhederne dog forbrugerne som den allervigtigste eksterne faktor i forhold at gøre bæredygtighed til en attraktiv businesscase. Virksomhederne har meget høje forventninger til, at forbrugerne skal efterspørge bæredygtighed og sende signaler om, hvad virksomhederne skal gøre på området ved at købe bæredygtigt ind, forklarer Kristoffer Hvidsteen. Undersøgelsen har dog også identificeret virksomheder, der har formået at få bæredygtighed ind i forretningen og samtidig performe finansielt. Han kalder virksomhederne transformationsledere og nævner Novo Nordisk og Unilever, som virksomheder, der formår at sætte værdi på CSR-arbejdet. Novo er rollemodel Ifølge Kristoffer Hvidsteen er Novo Nordisks Blueprint for change program et mønstereksempel på et CSR-projekt, der har rod i kerneforretningen. Et af projekterne under programmet går ud på at udbrede kendskabet til diabetes i Indonesien, hvor man har en meget lille viden om sygdommen. Det sker ved at Novo Nordisk uddanner patienter, læger og sygeplejersker i landet, så de bliver i stand til at diagnosticere sygdommen og give den rigtige hjælp. Novo Nordisk skaber med projektet et sundere samfund og hjælper folk med skjult diabetes, og samtidig giver det forretningsmæssig mening, fordi Kristoffer Hvidsteen, der er Sustainability Lead hos Accenture, mener det er paradoksalt, at virksomhederne på den ene side anerkender vigtigheden af bæredygtighed, men på den anden side ikke er i stand til at lægge en bæredygtighedsstrategi, der giver værdi i økonomisk forstand. projektet skaber et nyt marked for deres produkter, understreger Kristoffer Hvidsteen. Ud over spørgeskema-svar fra over 1000 CEOs er Global Compact-Accenture undersøgelsen suppleret med dybdegående interviews med 100 CEOs blandt andet danske Niels Smedegaard fra Mærsk og Jørgen Buhl Rasmussen fra Tuborg. bd.dk/klima En halvering af varmeregningen kan de fleste vel se fornuften i. Et varmepumpeanlæg virker ved at trække varmegrader ud af udeluften og omsætte den til opvarmning indenfor. Det er en meget miljøvenlig måde at opvarme på. Og ikke nok med det: besparelsen på varmeregningen er så stor, typisk en halvering, at investeringen tjener sig selv hjem på ganske få år. Herefter er det penge lige på bundlinjen, og det er noget, en CFO forstår. Ring til vores eksperter i Klimacenteret på , og hør præcis hvor meget I kan spare med miljøvenlig opvarmning. Brødrene Dahl 10 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober 2013

7 strategi & ledelse Dansk cleantech-virksomhed i spidsen for workshop i Korea Danish Power Systems og DTU i Lyngby holder workshop i Korea om brændselsceller sammen med koreansk samarbejdspartner. Begge lande er anerkendt verden over i forbindelse med forskning inden for nye energiteknologier som for eksempel polymere brændselsceller (PEM brændselsceller). Derfor samarbejder de to lande nu om en workshop, der sætter fokus på brændselsceller. Formålet for den bilaterale PEM brændselscelle-workshop bliver at samle forskere og forretningsudviklere fra de to lande til et to-dages arrangement i Seoul, hvor de kan blive opdateret på al den nyeste forskning, skabe nye kontakter eller styrke og udvide de netværk. Sektionsleder ved DTU Jens Oluf Jensen ser frem til workshoppen. Workshoppen i Korea vil udbygge de gode forsk-ningsmæssige relationer, vi allerede har samtidig med, at jeg forventer, at nye muligheder vil dukke op. Workshoppen finansieres af Forskningsrådene i Danmark og støttes af den danske ambassade i Seoul. Den danskkoreanske workhop afholdes i Seoul den november Workshoppen arrangeres af DTU Energikonvertering og Dansk Power Systems i Lyngby i samarbejde med KIST (Korean Institut for Science and Technology) og Sangmyung University. ventilator VERDENS BEDSTE MED VIRKNINGSGRAD OP TIL 92% ZerAx Arriva går langt for medarbejderne Ansattes sygefravær i Arriva Danmark har aldrig været lavere og medarbejdertilfredsheden er i top. Arriva har nu sat sine CSR-indsatser i system med strategien Vejen Frem. C M Y CM MY CY Tekst: Mathilde Henriksen Fotos: Arriva Danmark Efter at Arriva i 2012 udarbejdede en CSR-strategi for de næste fem år, har busselskabet sat mange nye initiativer i gang. I år er 12 busanlæg blevet miljøcertificeret, og det er planen, at seks øvrige anlæg skal certificeres. Men det er medarbejdernes trivsel, Arriva har de største visioner for i sin CSR-strategi. Sundhed og mangfoldighed Arrivas CSR-strategi er koncentreret inden for tre fokusområder: miljø, sundhed og mangfoldighed. Men da Erhvervsmagasinet CSR taler med direktør for corporate affairs, Marianne Bøttger, er der ingen tvivl om, at virksomhedens hjerte banker for medarbejderne. Næsten alle vores initiativer bringer medarbejderne i spil, fortæller Marianne Bøttger. Baggrunden for CSR-strategien er at få sat CSR-initiativer i system. Det er blevet meget lettere for virksomheden at prioritere alle de CSR-initiativer, der kommer fra medarbejderne. Når lederen mødes med den menige buschauffør i en flad organisation som Arriva, skaber det stor værdi, siger Marianne Bøttger. Prioriteringen er grundlag for mere målrettede initiativer, og det sikrer dermed også, at de CSR-initiativer, der er, bliver mere succesfulde. Arriva har en sundhedsbus, som medarbejdere kan besøge, når den holder ind ved anlæggene. Her kan de få fortaget et sundhedstjek og få råd til sundere livsstil. Arriva har også en sundhedsapplikation, som medarbejderne kan downloade, og så har Arriva været sundhedscertificeret siden Arriva har en sundhedsapp Hvis medarbejdere oplever, at der er plads til, at de kan være sig selv på arbejdspladsen, er deres mentale velbefindende bedre, mener Arriva. Derfor lægger busselskabet vægt på mangfoldighed. Blandt Arrivas medarbejder er mere end 80 nationaliteter repræsenteret, men mangfoldighedsindsatsen handler ikke kun om etnicitet. I år har Arriva udnævnt en diversity manager, der alene Arriva Danmark har den bedste medarbejdertilfredshed nogensinde. Med seniortilbud og sunhedsapplikation er transportselskabet langt fremme, når det kommer til at skabe et godt miljø for ansatte. Foto: Arriva Danmark arbejder for at styrke mangfoldigheden i selskabet. Det har blandt andet ført til, at 45 af Arrivas ledere i juni var på kursus i mangfoldighedsledelse for at blive klogere på, hvordan man kan få gavn af de ideer og forbedringsforslag, som så mange forskellige medarbejdere giver. På kurset blev 12 af deltagerne, blandt andre den administrerende direktør Thomas Øster, i samarbejde med Foreningen Nydansker og teatergruppen Med andre øjne, sminket eller klædt ud og sendt ud i byen som enten nydansker, transseksuel eller handikappet. Marianne Bøttger beskriver Arriva som en marginal forretning, da virksomheden beskæftiger sig med kollektiv trafik. Derfor er virksomheden et eksempel på, at CSR-tiltag som Arrivas ikke kræver store summer af penge. Bundlinjen Det er absolut ikke nødvendigt med et stort overskud i virksomheden for at igangsætte de CSR-initiativer, som vores virksomhed har gjort. Hun fortæller, at Arrivas CSR-initiativer ikke har krævet, at busselskabet har haft et kæmpe økonomisk overskud. Hun mener, at det kommer helt an på hvilke CSR-initiativer, der er tale om. Det havde været anderledes, hvis der var tale om at donere en masse penge til velgørenhed, fortæller direktøren. CSR-initiativerne giver mening for forretningen, men ikke kun i snæver økonomisk forstand. Når medarbejdernes trivsel er høj, blandt andet på grund af samvær, så gavner det også samfundet, og virksomheden bliver en attraktiv arbejdsplads. Det giver i sidste ende økonomisk gevinst, men det er svært at måle direkte på bundlinjen. Det mest positive ved udarbejdelsen af CSR-strategien har for virksomheden været, at initiativerne bliver samlet og det får både ledelse og medarbejdere til at blive mere bevidste om CSR. Busselskabet har derfor haft nemmere ved at fejre succeser og dele erfaringer. CMY K ZerAx ventilatorer bygger på 60 års udvikling og drift af aksialventilatorer. Det innovative design er med til at reducere strømforbruget sammen med virkningsgrader over 90%. Designet er tidssvarende samtidig med at effektiviteten er i top, hvilket giver markant lavere effektforbrug og lydniveau. Alt sammen gør det ZerAx ventilatorer i stand til at opfylde fremtidige miljømæssige krav og dermed næstegenerations ventilatorer. Ventilatorerne er velegnede til både komfort- og til industriel ventilation og indgår allerede i mange forskellige løsninger. ZerAx laves i størrelser fra Ø250 til Ø2000 med luftmængder fra 0,1 til 110 m3/s samt trykstigninger op til 3400 Pa. Effektivitet op to 92% Energibesparelse op til 50% Lydreduktion op til 20 db ROI ned til 4 måneder LÆS MERE PÅ NOVENCO-BUILDING.COM. 12 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober Novenco Building & Industry TLF: Info@novencogroup.com

8 tema: Rapportering TEMA Rapportering tema om CSR-Rapportering I dette tema beskrives nogle af virksomhedernes udfordringer med CSR-rapporteringen, vi fortæller om virksomheder, der gør det godt, og vi taler med rådgivere om, hvordan rapporteringen kan give ekstra værdi til forretningen. I Fagfolk skriver forklarer Dr. Helena Barton GRI G4 de nye krav til CSR-rapportering. Velux Gruppen åbner rapporteringsvinduet op på vid gab Velux Gruppen gør en særlig indsats for at nå bredest muligt ud med sin CSR-rapportering. Tekst: Joe Kristian Kipp Velux har fået positiv respons på rapporten fra blandt andet CSRprofessionelle og sine egne salgsselskaber, fortæller director of CR Mikkel Skott Olsen. Foto: Adam Mørk. Se rapporten Fordyb dig i Velux Gruppens CR-rapport for 2012 på cr2012. velux.com. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Great Dane Communication. Mange virksomheder vælger blot at lægge deres CSR-rapportering ud som en pdf i en afkrog på virksomhedens hjemmeside. Sådan er det ikke hos Velux Gruppen, der i de seneste to år har gjort ekstra meget ud af sin rapportering. Den seneste CSR-rapport eller CR-rapport, som det hedder i Velux-regi, er fra 2012 og ligger på en særskilt hjemmeside, der indeholder seks overordnede trin, og et hav af underkategorier, som interesserede kan klikke sig igennem. Målgruppen for rapporten er især kunder, medarbejdere, og beslutningstagere, herunder politikere. Ifølge vinduesproducenten selv er det overordnede formål med rapporten at forsyne interessenter med et fair billede af Velux Gruppen som en mønstervirksomhed. Vi vil gerne bruge vores CR-rapport som en slags rygrad, et fundament, der skal sikre legitimiteten og vise, at CR-aktiviteterne ikke bare er et enkeltstående tilfælde, men at der ligger en struktureret og strategisk indsats bag vores indsats, siger Mikkel Skott Olsen, der er ansvarlig for CR i Velux Gruppen. Meningen er, at rapporten skal give en klarhed over de CR-aktiviteter, der er i organisationen, og internt fungerer rapporten også som en opfølgning på, hvad der er foregået hen over året, fortæller Velux CR-rapportering har siden 2011 ligget på en særskilt hjemmeside. den CR-ansvarlige. En rapport i mindre bidder Vi har prøvet at bygge rapporten op i mindre temaer, da de fleste jo sjældent læser en CSRrapport fra ende til anden. Ideen er, at rapporten dermed kan bruges som en slags håndbog. Hvis der er et tema, som man har særlig interesse for, kan man lettere dele det via de sociale medier, når indholdet er brudt op, siger Mikkel Skott Olsen. Også i forhold til medierne håber Velux Gruppen, at opbrydningen i mindre historier kan skabe øget interesse og nyhedsværdi. Videoklip, billeder med mere tjener yderligere til at få rapporten til at fremstå mere spiselig og levende. Hvorfor er det vigtigt for jer at være et godt eksempel inden for CR-rapportering? Vi har siden 1965 haft et mål om at være en mønstervirksomhed, så det er en indgroet del af kulturen hos os. Bæredygtighed fylder meget i vores strategi, så det er egentlig mere CR-aktiviteterne, vi gerne vil være førende i og ikke selve rapporteringen. Men rapporten er naturligvis et spejl af vores indsats, siger Mikkel Skott Olsen. Bruger de sociale medier For at sikre, at der bliver lagt mærke til CR-indsatsen hele året rundt, lægger virksomheden løbende mindre historier, der linker ind til CR-rapporten, ud på Facebook og LinkedIn, oplyser Mikkel Skott Olsen. Han fortæller, at vinduesproducenten har fået positiv respons på rapporten fra blandt andet CSR-professionelle og Velux Gruppens salgsselskaber. Virksomheden sigter mod at forbedre rapporteringen år for år. I den kommende rapport for 2013 vil fokus ligge på at forfine måden, hvorpå de emner, der rapporteres om, bliver udvalgt, og hvordan man bedst kan vise omverdenen, hvordan koncernen arbejder for at leve op til at være en mønstervirksomhed. Spids pennen og rapportér målrettet Det er spild af tid at udarbejde omfattende CSR-rapporter, hvis virksomhederne ikke efterfølgende gør noget for at få indholdet kommunikeret ud til forskellige målgrupper, mener en række CSR-eksperter og virksomheder. Tekst: Ulla Bechsgaard Det er slut med Green Hushing det duer altså ikke længere som virksomhed at leve stille og undlade at fortælle, hvad man foretager sig. Tendensen lige nu er transparens og målrettet CSR-kommunikation. A.P. Møller-Mærsk er prisbelønnet for sin gode CSR-rapport. En af begrundelserne for anerkendelsen er, at Mærsk også kommunikerer om de vanskelige forhold. Alt bliver afsløret på nettet Formanden for CSR Fonden, Maarten van Engeland, som også er direktør for ISS Facility Services BV i Holland, siger, at virksomhederne er nødt til at tænke mere over, hvordan de opfører sig, og det kan CSR-rapporterne bruges til: Alt kommer for en dag på grund af de sociale medier. Intet kan skjules. Apple er lige blevet tvunget til at forbedre arbejdsforholdene for deres medarbejdere i Kina på grund af pres fra brugere på nettet. Det var ikke sket for 30 år siden. Maarten van Engeland forudser, at CSR-rapporter om 30 år vil være mindst lige så vigtige som virksomhedernes regnskaber, fordi det at opføre sig etisk ordentligt vil få voksende betydning. Men lige nu drejer det sig om at få brugt indholdet i CSR-rapporterne aktivt, mener van Engeland. I ISS afleverer vi CSR-rapporten sammen med vores tilbud, for på den måde at vise, at vi er et etisk firma, og at vores kunder ikke vil få problemer med omverdenen, hvis de hyrer os til en opgave, forklarer Maarten van Engeland. I den internationale tøjkoncern Bestseller, som er en familieejet virksomhed, har kommunikations- og CSR-direktør Mogens Werge den holdning, at den lovpligtige CSR-rapportering skal være kort og præcis. Ingen fyld. I stedet skal der løbende kommunikeres om CSR til de relevante målgrupper, primært medarbejderne. Mogens Werge forudser, at den lovpligtige CSR-rapportering måske engang vil blive halvårlig. I hvert fald mener han, at en årlig CSR-rapportering er for lidt. Derfor har virksomheden valgt Medarbejderne er vores primære målgruppe, siger Mogens Werge, Bestseller. løbende at rapportere til de relevante målgrupper dels i et blad, der kommer 3-4 gange om året, og dels i et kvartals CSR-nyhedsbrev. Medarbejderne er de primære Medarbejderne er vores primære målgruppe. Det er vigtigt, at medarbejderne hele tiden ved, hvordan vi arbejder med CSR. Til vores partnere, ejerne af forretningerne, har vi også udarbejdet en plakat med svar på de spørgsmål, som deres medarbejdere i butikkerne oftest stiller om CSR, forklarer Mogens Werge, som måske på længere sigt vil sætte CSR-orientering til andre interessénter end medarbejderne i system. Krisesager, som løbende opstår, som for eksempel den seneste om Bangladesh, bliver håndteret øjeblikkeligt. CSR-rapportering hjælper ikke ret meget, når en fabrik i Bangladesh falder sammen. I sådan en situation må vi stille op i tv-avisen om aftenen og svare på spørgsmål i dagspressen og andre medier med det samme, siger Mogens Werge. Selvfølgelig skal virksomhederne leve op til de lovpligtige krav. Det er alle enige om. Men det er dårlig stil at udarbejde en stor fyldig csr-rapport og sende den samme rapport ud til alle virksomhedens interessenter. Skræddersy CSR-kommunikationen Alt for få læser de rapporter. Indholdet skal i stedet skræddersys til forskellige målgrupper, siger partner i Deloitte CSR-rapporten kan bruges også i salgsøjemed, siger Maarten van Engeland, ISS. Virksomhederne skal levendegøre deres data og bruge dem hele året, siger Tania Ellis. Jeppe Larsen, som er økonomimenneske, og som hver dag arbejder med virksomhedernes rapportering. Problemet er, at der bliver rapporteret alt for meget. Det er ikke ond vilje hos virksomhederne, men det er kritisk for dem at finde ud af, hvad der skal rapporteres til hvem. I bedste fald skal den samme rapport jo skrives på tre forskellige måder til tre forskellige målgrupper; og det er en stor udfordring, siger Jeppe Larsen. Efter hans mening skal virksomhederne turde at spidse pennen og bruge tid på at skræddersy informationen om CSR. Man læser jo altid først den sektion i avisen, som interesserer én mest. På samme måde med CSR-rapportering. Det er nemmere at udarbejde én stor rapport, men mobil devises, twitter og andre nye medier har meget mindre plads, og det kommer til at tvinge virksomhederne til at tænke i nye formater Problemet er, at der bliver rapporteret alt for meget, siger Jeppe Larsen, partner i Deloitte. også i forhold til rapporteringen. Nu skal de skrive 50 anslag i stedet for 500, og de skal dele deres kommunikation op til forskellige målgrupper. Let bliver det ikke, men der er ingen vej uden om, mener Jeppe Larsen. Tania Ellis, The Social Business Company, rådgiver virksomheder til at se CSR-rapporterne som et spændende CSR-rapportering hjælper ikke ret meget, når en fabrik i Bangladesh falder sammen. I sådan en situation må vi stille op i tv-avisen om aftenen og svare på spørgsmål i dagspressen og andre medier med det samme Mogens Werge, Bestseller. materiale, virksomhederne skal have aktiveret. Virksomhederne bruger lang tid på at indsamle data til CSR-rapporterne. De skal levendegøre de data og få dem til at leve hele året. De kan brande sig selv ved at fortælle om deres CSR-arbejde, og de kan inspirere hinanden ved at komme mere ud med deres overvejelser, siger Tania Ellis, som nævner såvel Mærsk, KMD og Velux som foregangsvirksomheder i forhold til at bruge CSRrapporteringen aktivt. 14 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

9 TEMA Rapportering Fagfolk skriver i Erhvervsmagasinet CSR FAGSKRIBENT: Helena Barton, Partner Sustainability hos Deloitte og næstformand i GRI's Stakeholder Council Dr. Helena Barton Dr. Helena Barton har tidligere drevet virksomheden Corporate Context. 1. august 2013 trådte hun ind som partner i Deloitte. Hun er næstformand i GRI s Stakeholder Counsil. Essensen af G4 handler om at forme rapporten efter en virksomheds risikoprofil, som den selv skal vurdere gennem en detaljeret, struktureret og dokumenteret væsentlighedsanalyse Dr. Helena Barton Dette er et annoncefinansieret særtillæg til Dagbladet Børsen, tirsdag den 29.oktober 2013, udgivet af Erhvervsmagasinet CSR, mediehuset Horisont Gruppen a/s. ErhvErvsmagasinEt oktober årgang Særudgave af Erhvervsmagasinet CSR Inspiration til udvikling og ledelse af den bæredygtige virksomhed Et erhvervsmedie fra: GRI G4 de nye krav og forventninger til CSR rapportering Glem hvad du læste om G4 i sidste års udkast den endelige version er både anderledes og bedre. Ikke perfekt, men det er stadig det bedste rammeværk, vi har i dag, skriver Helena Barton, Deloitte. Endelig er de nye retningslinjer for CSR rapportering udkommet det skete med stor fanfare i Amsterdam for nylig, hvor 1600 folk samledes til Global Reporting Initiative's (GRI) store konference med temaet Information, Integration, Innovation. Her følger en kort oversigt over de vigtigste dele, der er blevet ændret, og hvad det kan betyde for organisationer, der i dag bruger eller ønsker at bruge rammeværket til bedre at forstå og rapportere om samfundsansvar og bæredygtighed. G4 er navnet på den fjerde 'generation' af retningslinjerne for rapportering om samfundsansvar og bæredygtighed, som GRI har udgivet siden G4 er en opdatering af versionen tilbage fra 2006, G3, og afspejler derfor i rimelig grad den udvikling, der er sket de seneste par år inden for virksomheders arbejde med samfundsansvar, herunder forventninger til øget forklarlighed og gennemsigtighed på områder som leverandørstyring, menneskerettigheder og governance. Med G4 har GRI sat sig de udmærkede mål, at vi skal have flere organisationer til at rapportere om samfundsansvar og, at vi skal have bedre rapportering. Ikke mindre kan gøre det, hvis vi skal have virksomheder og især markedet til for alvor at realisere værdien af ansvarlig ledelse. Essensen af G4 handler om at forme rapporten efter en virksomheds risikoprofil, som den selv skal vurdere gennem en detaljeret, struktureret og dokumenteret væsentlighedsanalyse. Resultatet vil afgøre, hvilke emner og indikatorer, man skal rapportere på. Det er godt: Slut med at rapportere på ting, der ikke har specielt meget relevans nu skal væsentlighedsprincippet helt i front. Saglig væsentlighedsanalyse Men det kræver som sagt en saglig væsentlighedsanalyse, og at den øvelse skal taget alvorligt; man kan ikke bare bevidst udelade emner, som man ikke gider/kan rapportere på, men hvor man faktisk har en væsentlig påvirkning (både inden for og uden for forretningen), og hvor vigtige interessenter har et rimeligt informationsbehov. I G4 har GRI forbedret sin vejledning om, hvordan man udvælger væsentlige emner og forklarer afgrænsninger (boundaries) i rapporten. G4 indebærer altså en modig forventning om, at organisationer bruger rammeværket på en mere ansvarlig måde til at balancere rapporteringen samtidig med, at læserne (interessenterne) tager større ansvar for at udfordre de rapporter, der ikke gør det. Area G3/G3.1 G4 Focus on Materiality Application Levels / "In Accordance With" Reporting Principles and specific Technical Protocol Levels C, B and A Application Levels erstattes De tre omstridte Application Levels ABC er fjernet i G4. I stedet får vi et "In Accordance With" (i overensstemmelse med) system med to niveauer: Core og Comprehensive. Core-niveauet regnes for at være både en god start for nybegyndere og en god baseline for mere erfarne virksomheder. Ønsker man at rapportere i henhold til Comprehensive-kravene, så skal man beskrive en hel del mere på governance-strukturer og -processer, og man skal rapportere Clearer guidance on identifying material issues. No separate Technical Protocol Two "In Accordance" levels: Core and Comprehensive. Clearer Reasons for Omission Sector Guidance 10 Sector Supplements for Level A only Sector Disclosures to be used in materiality process, when available General and Specific Disclosure Items Disclosure of Management Approach Distinction between Indicators Strategy and Profile, then according to Application Level. Limited reference to e.g. Supply Chain and Governance Various formats for different Aspects Core and Additional Identified Material Aspects and Boundaries. New and revised Disclosure Items on Governance, Remuneration, Ethics, Anti-corruption, Supply Chain, GHG Emissions Generic format: Why material, how manage, how measure if Management Approach is effective No distinction â materiality process identifies relevant indicators Assurance "+" No symbol but scope of assurance to be detailed in GRI Content Index What to report and How to report Alignment with other frameworks All mixed Two separate documents: 1. Principles & Disclosures 2. Implementation Manual Limited References and links to OECD Guidelines for Multinationals, UN Global Compact, UN Guiding Principles on Business and Human Rights Integrated Reporting No mention Reference included (but not technical alignment) på alle indikatorer indenfor hvert af de områder, man har identificeret som værende væsentligt (se ovenfor). Differentieringen mellem G3's såkaldte Core- og Additional-indikatorer udgår altså også i G4. Ligesom det har været med Application Levels, så er brug af "In Accordance With"-systemet ikke påkrævet man kan stadig bruge G4, men bør så bare indsætte en kort erklæring (formuleret af GRI), der refererer til de Standard Disclosures, man har brugt. Ekstern Assurance skal detaljeres Væk er det lille '+' der angiver, at virksomheden har engageret en ekstern part til at verificere rapportens indhold eller dele deraf. Det lille '+' har nemlig kunnet dække over store forskelle på hvor meget indhold i en rapport, der har været underlagt ekstern assurance, og hvor dybt en ekstern part har gået med sin verificering. Det gør G4 op med ved at udvide rapportens Content Index således, at hver Disclosure, der er blevet verificeret, anmærkes som sådan. GRI anbefaler ekstern assurance men det er ikke blevet til et krav i G4. Udeladelser er tilladt G4 teksten er fremkommet efter tunge forhandlinger med en lang række stakeholders, og GRI har bestræbt sig på at vægte tusindvis af input på en rimelig måde. Derfor vil elementer i G4 for nogle brugere sikkert fremstå som irrelevant eller endda umuligt. Der er indikatorer, der efterspørger en fremstilling af data, som måske af tekniske eller andre grunde ikke altid kan lade sig gøre (f.eks. hvor data om ansatte skal nedbrydes på en række forskellige måder fordelt på køn), men her kan man bruge en begrundelse fra listen af Reasons for Omission til at forklare sin situation, omend GRI advarer mod overbrug af de tilladte begrundelser. GRI og Integreret Rapportering Helt overordnet er G4 en forbedring, og rammeværket er stadig det bedste, vi har til at rapportere om samfundsansvar. Men G4 har ikke formået at levere den lovede tilpasning til en model for Integreret Rapportering. Det er ikke lige relevant for alle, men for de virksomheder, der har efterspurgt mere teknisk vejledning fra GRI på Integreret Rapportering, så skuffer G4. Det nye rammeværk undervejs på Integreret Rapportering (se org) tager en lidt anden vinkel fra GRI, idet det kræver, at virksomheder redegør for deres værdiskabning, mens GRI kræver at virksomheder redegør for deres påvirkninger. Men de to vinkler er kompatible og bør informere hinanden. Det er ikke nemt at lave god Integreret Rapportering, hvis man ikke allerede har forberedt sig med et par års rapportering om samfundsansvar. Se de væsentligste ændringer fra G3 til G4 i tabellen Hvornår skal man gå over til G4? Man har to år til at flytte fra den nuværende G3/G3.1 version til G4. Det vil sige, at man har to rapporteringscyklusser, hvor man kan vælge mellem G3, G3.1 og G4. Rapporter, der udkommer efter 31. december 2015, skal bruge G4. GRI leverer fortsat Application Level Checks, men en beslutning om de fortsætter og i hvilken form ventes først til september. Hvad enten en virksomhed ønsker at begynde med GRI rammeværket eller at gå fra G3 til G4, så anbefaler jeg, at man kommer i gang med planlægningen, så snart som muligt. Hvis man er nybegynder, så gå direkte i gang med G4. Hvis man allerede bruger G3/G3.1, så kan man bruge næste rapporteringscyklus som en overgangs-øvelse og så rapportere i overensstemmelse med G4 fra det følgende år. Selvfølgelig kan overgangen give nogle udfordringer, og der er ingen tvivl om, at der vil komme diskussioner om, hvordan In Accordance -systemet rent faktisk bliver fortolket både af virksomheder og revisorer. Med G4 ønsker GRI, at rapportering om samfundsansvar bliver en endnu mere gavnlig og relevant del af virksomhedens beslutningsgrundlag og dets engagement med interessenter. Det er især det udtrykkelige fokus på væsentlighed, der skal hjælpe med det derfor er G4's materiality-proces det rigtige sted at komme i gang eller videre med rapporteringsarbejdet. Hvis du har spørgsmål til GRI-rammeværket, så tag gerne kontakt eller se: ERHVERVSMA 2. generations biobrændstof Bæredygtighed og bundlinje Københavns Lufthavne Bioethanolprojekt fra Maabjerg Bioenergy En stigende del af verdens topledere har svært Omfattende ny CSR-strategi i Københavns satser på 2. generations brændstof. ved at koble fokus på bæredygtighed med Lufthavne skal sikre ansvarlig vækst frem Teknologien er på plads, det er pengene ikke. bedre bundlinje, siger Kristoffer Hvidsteen. mod virksomheder skal med. Side 26 Side 10 Side 32 reportage: CSr-awardS 2013 Codan er et forbillede Forsikringsselskabet Codan er netop hædret for at være bedst til CSR-strategi. CSR Awards giver virksomhederne stolthed og tro på, at det betaler sig at arbejde systematisk med CSR. Side 25 Vi har lyttet til vores kunders behov, og vi har arbejdet hårdt med at integrere CSR i forretningen Jeanette Fangel Løgstrup, direktør for CSR og kommunikation i Codan. Indspark 5 HurtIge MIn vej til Csr-jobbet FagFolk skriver Klaus Rasmussen, opfordrer til at Den nye direktør for Green Network Mikkel Schrøder, PwC, vil beskæftige sig med noget, der har større Deloitte, om de nye krav og for- GRI G4 Dr. Helena Barton, kombinere eksisterende viden og om sammenhæng mellem CSR og teknologi med fossile brændsler. forretningsstrategien. værdi end egen personlig succes. ventninger til CSR-rapportering. side 36 side 38 side 46 side 16 energioptimering Klima Kommunikation leverandørstyring Miljøteknologi Strategi & ledelse Særudgaven af Erhvervsmagasinet CSR er udgivet af mediehuset Horisont Gruppen a/s, som udvikler og driver effektive erhvervsmedier til udvalgte nichemålgrupper. GASINET Erhvervsmagasinet SCM ERHVERVSMAGASINET Erhvervsmagasinet Installatør ERHVERVSMAGASINET Erhvervsmagasinet designbase ERHVERVSMA GASINET Erhvervsmagasinet CSR Erhvervsmagasinet Økonomi Erhvervsmagasinet SCM skriver om ledelse af hele forsyningskæden og udkommer 11 gange om året. Se også scm.dk Erhvervsmagasinet Installatør er Danmarks eneste magasin om el, vvs og ventilation. Det udkommer 11 gange om året. Se også Installator.dk Erhvervsmagasinet designbase skriver om interiør-, køkkengrej og livsstilsprodukter. Det udkommer otte gange om året. Se også designbase.dk Erhvervsmagasinet CSR skriver om bæredygtig drift og ledelse, miljø enerig og cleantech. Udkommer seks gange om året + 2 x med Børsen. Se også csr.dk To digitale medier: websitet og det ugentlige e-nyhedsbrev samt et trykt magasin Erhvervsmagasinet ØKONOMI, der udkommer 8 gange årligt. horisont gruppen erhvervsmedier der bringer vækst og værdi 16 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

10 TEMA Rapportering Fagfolk skriver i Erhvervsmagasinet CSR FAGSKRIBENT: Anne-Louise Thon Schur, CSR-director, PWC. Fakta om Anne-Louise Thon Schur: Anne-Louise Thon Schur har tidligere drevet virksomheden Allinfact. Hun er uddannet på Handelshøjskolen i København og på Boston University og er forfatter til bogen Hvad enhver virksomhed bør vide om CSR. Ha altid en starter ved hånden Integreret rapportering er i øjenhøjde med interessenterne Hvordan skal virksomheder gribe integreret rapportering (IR) an? Det svarer CSR-director hos PwC Anne-Louise Thon Shur på i denne Fagfolk skriver. Integreret rapportering (IR) har ligget højt på CSR-agendaen den seneste tid. Det lyder både svært og kompliceret, og mange CFO ere og CSR-ansvarlige har søgt information og viden hos rådgivningsvirksomheder og revisorer. Vi hører ofte spørgsmål som er det nu?, er det for os? og ikke mindst hvad er det?. Derfor vil jeg i denne klumme forsøge at bringe IR i øjenhøjde med virksomhederne alle virksomheder. For selv om IR er møntet på store virksomheder (med investorer), kan også de små og mellemstore lade sig inspirere af rammen for at arbejde med IR. Så lad mig allerførst slå fast: IR er muligvis fremtidens rapporteringsform, men de fleste virksomheder er stadig meget langt fra målet. Hvor almindelig rapportering udelukkende ser på den økonomiske udvikling, er IR en måde også at inddrage for eksempel produkternes liv i samfundet samt de mennesker og resurser, som er involveret i hele produktets levetid. IR er opstået i kølvandet på interessenternes behov for at få mere end finansiel viden om virksomhederne. Det handler ikke længere kun om, hvor meget virksomheden vokser økonomisk, men også hvordan den gør det. Ét parameter er vækst, men et mere holistisk aspekt er god vækst eller bæredygtig vækst. Interessenter, og ikke kun investorer, som IR oprindeligt er skabt for, er for eksempel forbrugere, aktionærer og medarbejdere, der vil vide mere om, hvilket aftryk virksomheden efterlader på kloden. Positivt såvel som negativt. IR fortæller denne historie, men ser også ind i fremtiden. Hvor skal virksomheden hen på den korte, mellemlange og lange bane? Og hvordan kommer den derhen? IR opfordrer samtidig til mere digital, grafisk, præcis og transparent information. Det vil sige, at man gør det lettere at forstå virksomheden som helhed. Havde man lavet bare lidt IR hos Enron Corporation, var det måske blevet lettere at gennemskue et af verdens hidtil største finansielle fatamorgana. Havde man set et grafisk billede af pengestrømme og produkter, så kunne det være, at verden ikke var blevet helt så forblændet, og at Enrons investorer, kunder og andre interessenter havde råbt vagt i gevær, noget før milliarderne forsvandt. Coca-Cola er et godt eksempel Et godt eksempel på en grafisk beskrivelse af virksomhedens aftryk er Coca-Cola i Grækenlands beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og de input, output og outcomes, virksomhedens drift resulterer i. Her ser vi, hvordan Coca-Cola tager udgangspunkt i IR s anbefalede kapitaler: De finansielle kapitaler, menneskelige kapitaler, intellektuelle kapitaler, leverandørforhold og sociale forhold. Herfra går Coca-Colas holistiske verden og danner et billede af dér, hvor Coca-Cola tærer på vores planet, skaber produktet, involverer medarbejdere og produktion, påvirker CO2-emissioner, afsætter til kunder og ender hos forbrugeren og nærsamfundet. En grafisk oversigt, der er relevant, præcis, tilgængelig, åben og ærlig. En IR-baseret rapport beskriver altså virksomheden som en helhed og ikke kun det historiske, faktuelle billede. Hvis man sammenligner med et prospekt til en børsintroduktion, så afdækker en IR-baseret rapport de risici og muligheder, der er forbundet med virksomhedens virke. Det skaber så naturligvis det dilemma for revisorer, at man jo ikke kan revidere fremtiden, men alene udtale sig om beskrivelsen af fremtiden og så relatere sammenhængen til fortiden, samt vurdere processen for skabelsen af tallene for fremtiden. Altså et ret komplekst dilemma. Det er også en udfordring at sætte tal på en ledelsesform og værdi på mennesker, men det arbejdes der stadig med i The International Integrated Reporting Council (IIRC), som er den komite, der skaber rammen for IR. Inviterer til dialog Vi CSR-rådgivere leder altid med lys og lygte efter det nye sort inden for CSR, men om det ligger i IR er stadig uklart. Den rapporteringsmetode og det benchmark, vi bruger hos PwC, giver kunden et billede af, hvor på rejsen de befinder sig. Der danner sig også langsomt et klart billede af, at IR ikke er for alle og slet ikke for alle lige nu, men selv om man ikke bliver first mover, så er det altid godt at vide, hvad der rører sig. Dem, der kan drage nytte af IR, er de virksomheder, der ønsker at skabe en kommunikationsplatform, hvor strategi og målsætninger hænger sammen, og hvor man fortæller interessenterne om virksomhedens rejse og aftryk på verden. Det kan store, mellem og små virksomheder lade sig inspirere af, fordi IR bl.a. er en ny måde at fortælle på, en måde, der taler i øjenhøjde med de, der vil vide mere, og som derfor kan skabe en innovativ og inspirerende dialog. Vi kan sige med sikkerhed, at der er en klar tendens til, at mennesker søger og får mere og mere viden og indsigt i de virksomheder, de på den ene eller anden måde har interesse i. Fremtidens interessenter vil vide mere end tal for finansiel performance. 5 ting du bør vide om IR 1. Det handler om virksomhedens fortid og fremtid 2. Det gælder om at være præcis, relevant og transparent 3. Det omhandler beskrivelse af virksomhedens væsentlige kapitaler; det kan være den menneskelige, intellektuelle, sociale, miljømæssige, infrastrukturelle og finansielle kapital 4. Det beskriver virksomhedens forretningsmodel og værdiskabelse i samfundet 5. Det omfatter grafisk og digital kommunikation og vision, ikke kun tørre tal. Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop. Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter TrygFonden Hjertestart. TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade sal, 2800 Kgs. Lyngby 18 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

11 TEMA Rapportering Dansk CSR på Asiens førende nyhedsportal Specialrådgiver og direktør i The Social Business Company Tania Ellis er for nyligt blevet bedt om at bidrage som fast ekspertblogger på den internationale nyhedsportal Eco-Business.com Eco-Business.com er Asiens førende nyhedsportal for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk, der har ansvar for og interesse i greentech og CSR. Portalen har til formål at fremme den bæredygtige og miljøvenlige udvikling hos asiatiske virksomheder. Eco-Business blogpanel består af førende internationale ledere, opinionsdannere og eksperter som eksempelvis den britiske CSR-guru John Elkington og vores egen EU-klimakommissær Connie Hedegaard. Tania Ellis anses for at være en af Skandinaviens førende CSReksperter og er blandt andet også bidragsyder til forskellige danske og internationale medier som The Guardian, The European Financial Review - og naturligvis også CSR.dk. Invitationen fra Eco-Business. com er kommet i anledning af, at Tania Ellis internationalt anerkendte bog The New Pioneers for et par år siden blev udgivet i Thailand med efterfølgende opstart af forretningsaktiviteter i Singapore. Superligaklubbers CSR-arbejde skraber bunden i Europa FIAT DOBLÒ XL HØJERE TIL Fiat Professional med LOFTET De danske superligaklubbers CSR-indsats er ikke prangende sammenlignet med andre europæiske fodboldligaer. Danmark havner på en kedelig 11. plads ud af 16 undersøgte lande på en rangering foretaget af det schweiziske analysebureau Responsiball. Tekst: Lasse Andersen Danske superligahold forlader oftest grønsværen som tabere, når de møder engelske, tyske og spanske hold i de europæiske turneringer. Og desværre er billedet ikke andeledes, når det er CSR-arbejde, klubberne konkurrerer på. Det viser Responsiball Ranking 2013, som er udarbejdet af det schweiziske analysebureau Responsiball. Undersøgelsen bedømmer CSRarbejdet i 16 europæiske ligaer og rangerer landene efter deres resultater på områderne selskabsledelse, foreningsliv og miljø. Det er tredje gang, listen offentliggøres, og Danmark får lige som sidste år en 11. plads kun undergået af Portugal, Italien, Tjekkiet, Irland og Kroatien. Listen toppes af England, Polen og Tyskland. for vandbesparelser. Klubberne kunne for eksempel indsamle regnvand, som de kunne bruge til at vande banerne med, siger Kenneth Cortsen. Han mener dog, at de danske klubber har forbedret sig væsentligt siden sidste års rangering af de europæiske fodboldligaer, men altså ikke nok til at få en bedre placering end 11. pladsen på Responsiball s liste. De danske klubber har klart forbedret sig siden sidste år, og det er positivt. Men de andre nationer har også gjort det bedre, så derfor opnår Danmark ikke en bedre placering, konstaterer Kenneth Cortsen. FC Midtjylland i front i Danmark Analysebureauet Responsiball ønsker ikke at udlevere resultaterne for, hvordan de danske klubber placerer sig indbyrdes i undersøgelsen, men ifølge Kenneth Cortsen har FC Midtjylland lagt sig i front på CSR-området blandt de danske superligaklubber. Klubben lancerede CSR-initiativet The Locals lige før sommerferien. FC Midtjylland har fået godt fat i CSR og arbejder målrettet på en strategisk måde. I forhold til kommunikationen er de også langt fremme med en særskilt webside, der fortæller om deres arbejde i The Locals -netværket. Flere klubber har arbejdet med CSR i Danmark bevidst eller ubevidst, men jeg synes, at det er første gang, man ser en klub, der gør det så dybt og bredt i forhold til at få det til at gennemsyre deres virksomhed, siger Kenneth Cortsen. Læs mere om undersøgelsen fra Responsiball på Skal forbedre miljøindsatsen Kenneth Cortsen, der forsker i sportsøkonomi ved University College i Aalborg, har været med til at udarbejde den danske del af undersøgelsen. Han forklarer, at det primært er inden for miljødelen, at de danske virksomheder halter efter kollegaerne i flere europæiske klubber. Klubberne kan forbedre sig ved at udvikle en politik for indkøb af bæredygtige materialer til merchandise og på den gennerelle drift ved for eksempel at organisere fælles transport af fans til udekampe i ind og udland, så man ikke bruger unødig meget CO2 Det handler også om at have en politik for affaldsbehandling og en politik Kenneth Cortsen, der har været med til at udarbejde den danske del af Responsiballundersøgelsen, vurderer, at de danske superligaklubber har forbedret sig på CSRområdet siden sidste år, men det har altså ikke været nok til at få en højere rangering i konkurrence med andre europæiske lande. Danmark havner på en 11. plads lige som sidste år i schweiziske Responsiball s bedømmelse af europæiske fodboldklubbers CSR-arbejde. MEN LAVERE OMKOSTNINGER I LÆNGDEN! I den nye Doblò XL er der højt til loftet i mere end én forstand udover den øgede loftshøjde, der sender kapaciteten op på imponerende 5,4 m 3, er Doblò XL nemlig også spækket med intelligente løsninger, der giver komfort, sikkerhed og ikke mindst en fantastisk driftsøkonomi. Faktisk vil en Doblò XL være langt billigere end andre varebiler i klassen. Og hvis du ikke tror på alt, som du læser i reklamerne, kan du se driftsberegningerne hos din lokale Fiat Professional-forhandler. FIATPROFESSIONAL.DK BASERET PÅ FAKTA. Fiat Dobló XL 1.6 MJT 105 hk fås fra kr. Prisen er ekskl. moms og leveringsomkostninger (3.180 kr. ekskl. moms.). 5,4 m 3 : kun i forbindelse med nedklappeligt passagersæde. Den viste bil er med ekstraudstyr. 20 A Brændstoføkonomi v. blandet kørsel: 17,5 km/l. CO 2 -udledning: 150 g/km. Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

12 KØR TAXI MED OMTANKE Som taxiselskab ved vi, at brændstoffer forurener og det gør vi noget ved! TEMA Rapportering Elbiloperatør indgår partnerskab med Shell Et nyt samarbejde mellem Clever og Shell medfører, at det fremover vil være muligt at tanke el, når man holder ind på en Shell-tankstation. Clever stiller hurtiglade-stationer op på 15 attraktive Shell stationer blandt andet i Helsingør, Hellerup, København, Vejen, Aalborg og Silkeborg. De nye ladestationer vil indgå i Clevers landsdækkende ladenetværk. Hos Shell glæder man sig over det nye samarbejde. Kommunikationsdirektør i Shell Regitze Reeh udtaler: Vi ønsker, at Shells servicestationer skal være attraktive og interessante for alle bilister uanset drivmiddel. Og selvom vores kerneforretning fortsat er benzin og diesel, tror vi på, at vi i de kommende år vil se flere hybridbiler og elbiler på de danske veje. Clever står bag Danmarks største landsdækkende ladenetværk af både 22kW og 50kW hurtigladestationer og arbejder for at udbygge ladenetværket med hurtiglade-stationer, som kan oplade en elbil på omkring en halv time. Den første ladestation til elbiler åbner den 1. december på Shells servicestation i København SV. FC Midtjylland lancerer ambitiøs CSR-strategi Superligaklubben FC Midtjylland vil højne sin troværdighed og har derfor skabt CSR-initiativet The Locals, som er et netværk af større midt- og vestjyske virksomheder, der samarbejder om en række CSR-initiativer. Kør miljørigtigt, til samme pris Al bilkørsel udleder CO2 også taxikørsel. Desværre kan vi endnu ikke få forureningsfrie elbiler, men i Amager-Øbro Taxi 4x27 gør vi, hvad vi kan. Uden at gøre det dyrere for dig at køre taxi. Vi udskifter vores biler i takt med, at der udvikles bedre modeller, der kører længere på literen. Den CO2 vi fortsat udleder, neutraliserer vi ved at støtte CO2-reducerende projekter. Så vi fjerner lige så meget CO2, som vores biler udleder. Også når taxien kører uden kunder. Vi har siden 2009 reduceret vores CO2-aftryk med over 30 % pga. bedre biler og el vi køber fra Vindstød, der er baseret på danske vindmøller. Som det eneste selskab i København uddanner vi vores chauffører i energirigtig kørsel. 600 af vores 700 aktive chauffører har nu været på kursus. Vis dine kunder at din virksomhed har fokus på klimaet Vil du gerne styrke din virksomheds image og vise kunder og samarbejdspartnere, at I tænker på miljøet? Lav en fast aftale om at køre taxi med Danmarks mest klima-bevidste taxiselskab til samme pris som I betaler for at køre taxi i dag. Kontakt Thomas RB Petersen på tlf eller tp@taxi4x27.dk. Taxi med omtanke Vi har alene i 2012 reduceret tons CO2 Vores klimaprojekter er udformet i henhold til Gold Standard-systemet, der er den internationalt mest anerkendte standard for klimaprojekter. Revisionsselskabet Deloitte fortager hvert år uvildig revision på vores beregninger. Læs mere på Tekst: Lasse Andersen FC Midtjylland topper i øjeblikket Superligaen, og den midtjyske stolthed er også en af de første danske superligaklubber, som har lanceret en ambitiøs CSR-strategi, der omfatter en række interne og eksterne CSR initiativer. Hjørnestenen i klubbens strategi er CSR-netværket The Locals. CSRnetværket består på nuværende tidspunkt blandt andet af rejseselskabet Falk Lauritsen, Ikast Brande Kommune samt Energi Midt, og FC Midtjylland har dialog med en række store og mellemstore virksomheder, der har deres rødder i det midtjyske. Ideen er, at aktørerne i samarbejde skal kommunikere deres CSRaktiviteter bredt ud og på den måde påvirke hinandens målgrupper. Samarbejder om kommunikation Jan Lindegaard, der er Relation Manager i FC Midtjylland, giver et tænkt eksempel på, hvordan netværket skal virke. Hvis eksempelvis en transportvirksomhed som led i dens CSR-arbejde vil starte en kampagne for at forhindre højresvingsulykker, så har virksomheden selvfølgelig afsat personale og penge til eksempelvis annoncer i regionale aviser og radiospots, men vi kan hjælpe dem med at komme endnu længere ud og ramme en endnu større målgruppe. Blandt andet har FC Midtjylland et samarbejde med 157 jyske fodboldklubber med i alt registrerede fodboldspillere, som vi har mulighed for at påvirke. Samtidig kan andre fra The Locals-netværket eksempelvis kommunerne i regionen kommunikere budskabet ud til skoler og ungdomsklubber, forklarer Jan Lindegaard. Stjerner giver opmærksomhed Han mener, at FC Midtjylland har stærke kort på hånden i forhold til at kommunikere CSR-budskaber, fordi klubben har ansat kendte spillere, som tiltrækker mediernes interesse. Som almindelig virksomhed, kan det være svært at nå medierne med CSRbudskaber, men hvis vi eksempelvis får en stjernespiller til at involvere sig i en sag og sprede et budskab, så er medierne der straks, fordi han er et kendt ansigt. Det skal vi selvfølgelig udnytte på den positive måde, siger FC Midtjyllands relation-manager. Skal højne troværdighed Han gør sig ikke forhåbninger om, at projektet kommer til at gavne FC Midtjyllands økonomi på den korte bane, men han forventer, at arbejdet vil være med til at højne klubbens troværdighed. Den led, ifølge Jan Lindegaard, et knæk sidste år, da klubben afleverede et regnskab med et dundrende underskud. The Locals skal altså ses som en langfristet brandingstrategi. Det forklarer Brand Manager i FC Midtjylland og idémand til The Locals Søren Märcher. Vi er nødt til at gå vores rødder og region i møde. Vi har til tider været for smarte og brugt alt for mange penge. Vi har været både os selv og vores region utro, det bliver vi nødt til at være ærlige om og så smøge ærmerne op og forsøge Vi tager socialt ansvar for vores lokalområde, og det er en nødvendighed i en fodboldverden med alt for meget plastik og manglende troværdighed Søren Märcher, Brand Manager, FC Midtjylland at blive regionens stolthed igen. Det forsøger vi blandt andet med et initiativ som The Locals, siger Søren Märcer og fortsætter: Vi tager socialt ansvar for vores lokalområde, og det er en nødvendighed i en fodboldverden med alt for meget plastik og manglende troværdighed. The Locals ønsker at samarbejde med alle velgørende organisationer, som har planer om intiativer i region Midt- og Vestjylland. FC Midtjylland reklamerer i denne sæson for CSR-netværket The Locals på klubbens udebanetrøjer. 23

13 strategi & ledelse strategi & ledelse Fantastiske CSR Awards CSR Awards 2013 var et overdådigt show med deltagelse af internationale topchefer, HKH Prins Joachim og ikke mindst FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan. Hæderen gør en forskel for de prisvindende virksomheder, siger de selv. Tekst: Lasse Andersen, Ulla Bechsgaard og Mathilde Henriksen Foto: Jens Honore, Leslie Holm og Kaj B. Kristensen På årets CSR Awards i Holstebro blev otte danske virksomheder belønnet med en pris. Flere af vinderne fortæller, at CSR Awarden ikke er en pris, der kommer til at samle støv på en hylde i virksomheden. Den skal derimod bruges aktivt i det fremadrettede arbejde. En af dem, der har den holdning er Vigga Svensson, som er indehaver af børnetøjsproducenten Katvig. Virksomheden vandt årets Environment Prize for konceptet Katvig Leasing, der fungerer ved, at kunden sender tøjet retur, når det er blevet for småt og i bytte modtager en ny pakke tøj af en større størrelse. Internt er det et kæmpe skulderklap at få sådan en pris. Det er enormt motiverende for medarbejderne i forhold til vores videre arbejde med nye bæredygtige idéer. Eksternt giver prisen vores koncept langt mere tyngde og opmærksomhed, og det kan vi udnytte i forhold til at skaffe finansiering, siger Vigga Svensson til Erhvervsmagasinet CSR. Gavner brandingen Holdningen er den samme hos TDC, som vandt CO 2 Reduction Prize for at arbejde med en meget bred CO 2 -reduktions-strategi, der skal udmønte sig i, at virksomheden udleder 40 procent mindre CO 2 i 2020 Ordstyrer Nikolaj Koppel og udviklingsminister Christian Friis Bach. En del af arrangementet CSR Awards er også diskussioner i grupper. sammenlignet med Det er en anerkendelse oven på et langt sejt træk, og det betyder, at der bliver lagt mærke til én fra samfundets side og fra regeringsmagtens side; og forhåbentlig får det forbrugerne til at vælge TDC, fordi de er blevet mere opmærksomme på vores samfundsansvarlighed. Det er ikke målbart, men det er godt for vores branding, understreger Henning Andersen, der er miljøchef i TDC. Derfor CSR Awards CSR Fonden og dermed CSR Awards er stiftet for at skabe synlighed om de bæredygtige udfordringer og dilemmaer, som virksomheder står med i dag. Synligheden skabes ved at bringe de gode eksempler frem i lyset. CSR Fonden arbejder ud fra den grundidé, at CSR-arbejdet skal ses som en proces mod større ansvarlighed, ikke et endeligt resultat. Der er mange positive historier at berette og dyrekøbte erfaringer hos erhvervslivet, som med fordel vil kunne inspirere andre virksomheder. CSR Awards ønsker at synliggøre danske virksomheders samfundsansvar udadtil og støtte danske virksomheder til at fokusere på ansvarligheden indadtil, for på lang sigt at opnå en bedre bundlinje og større bæredygtighed. CSR Awards arrangeres af CSR Fonden og holdes en gang om i året. I år foregik arrangementet i Holstebro september. CSR Awards er et spektakulært show med underholdning af høj kvalitet. Unge dansere fra den lokale balletskole i Holstebro åbnede showet. En glad Vigga Svensson(t.v.) fra Katvig får overrakt Environment Prize ved dette års CSR Awards. Vinderne er.. CSR People prize 100 Vinder: A/S Bevola Øvrige nominerede: FA Stilladsudlejning og -Plejeboligerne bronze odder CSR People Prize Vinder: ATP Øvrige nominerede: Ceres centret og Man Diesel & Turbo CSR Environment Prize Vinder: KATVIG LEASING Øvrige nominerede: Aarhus Vand A/S og AVV I/S - nulskrald CSR Investment Prize Vinder: Compact India Pvt Ltd Øvrige nominerede: -LM Wind Power India og Scan- Com do Brasil Ltda CSR CO2 reduction Prize Vinder: TDC Øvrige nominerede: Post Danmark og GoMore CSR Partnership Prize Vinder: Kampagne mod madspild v/ Rema 1000 Øvrige nominerede: Melting Pot Fonden v/ Claus Meyer og Lektier Online v/ KMD CSR Communication Prize Vinder: Arla Øvrige nominerede: Codan og Stop Spild af Mad CSR Strategi Prize Vinder: Codan Øvrige nominerede: Dampskibsselskabet Norden og Københavns Lufthavne. CSR Honor Prize Vinder: Poul Polman, CEO, Unilever (Ingen nominerede) Vinderne er udvalgt af juryer bestående af eksperter og repræsentanter for private og offentlige organisationer. Priserne går til de virksomheder, hvis arbejde med CSR er ambitiøst, reelt og til inspiration for andre virksomheder - og som samtidig bidrager til et positiv resultat på bundlinjen. Udover ovenstående vindere blev vinderne fra EU CSR Awards, Grundfos og Biocover A/S hyldet ved årets CSR Awards. Codan er et forbillede for andre Codan er netop hædret for bedste csr-strategi. Nu tager forsikringsselskabet fat på at udvikle tredje generation af CSR. Tekst: Ulla Bechsgaard Det har afgørende betydning for forsikringsselskabet Codan, at virksomheden blev hædret som bedst til strategi på den netop afviklede CSR Awards Virksomheden er lige nu i gang med at udvikle tredje generation af csr-strategien, som skal lanceres i Forarbejdet med at udvikle den nye strategi er opfattende og involverer kunder og samarbejdspartnere. At Codan blev belønnet med den prestigefulde CSR Strategy Award, gør strategiarbejdet nemmere, fortæller Codans direktør for kommunikation og CSR Jeanette Fangel Løgstrup: Vi trækker på kunderne Vi skal gennemføre en stor csrundersøgelse i forbindelse med strategiarbejdet og vil engagere kunder og samarbejdspartnere. Den anerkendelse, som CSR Strategy Award er, betyder helt sikkert, at kunder og organisationer er mere villige til at bruge deres tid på undersøgelsen, siger csr-direktøren, som er glad og stolt over prisen, der er et resultat af et langsigtet arbejde med csr. Vi har lyttet til vores kunders behov, og vi har arbejdet hårdt med at integrere csr i vores kerneforretning. Jeg håber, at vi fremadrettet kan inspirere endnu flere virksomheder til at koble csr-arbejdet tættere til forretningen, siger Jeanette Fangel Løgstrup. Hæderen har betydning både internt i organisationen og eksternt i forhold til kunder og bestyrelse, mener Jeantte Fangel Løgstrup, som forudser, at virksomheden i fremtiden vil måle mere på csr-indsatserne. Men engagementet og passionen i csr-arbejdet vil altid være afgørende i Fangel Løgstrups optik: Vi skal finde balancen mellem passion og målinger, det må ikke kappe over til den ene side. Derfor blev Codan hædret Ni juryer bestående af eksperter og repræsentanter for private og offentlige organisationer stod for udvælgelsen af de nominerede virksomheder. Begrundelsen for nomineringen af Codan til prisen for Bedste CRS-strategi lød: Codans CSR-strategi støtter op om forretningen og er tænkt ind i forretningsstrategien. Baseret på input fra kunderne bygger CSR-strategien på visionen om at forsikre en bæ- Om Codan Forsikring redygtig fremtid med fokus på områderne klima, sikkerhed og sundhed. CSR-programmerne inden for de tre områder har hjulpet Codan med at opnå de overordnede forretningsmål. Codan viser, hvordan de gennem deres forretning kan være med til at bidrage til positiv udvikling i samfundet, og sætter samtidig fokus på ekstremt vejr (for eksempel skybrud), indbrud og trafiksikkerhed. Codan har netop offentliggjort sin ansvarlighedsrapport for Tæt på ansvarlighed. Kommunikations- og csr-direktør i Codan Jeanette Fangel Løgstrup var glad og stolt, da hun modtog prisen for bedste csr-strategi på CSR Awards Foto: CSR Fonden. Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap danske husstande og godt små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der blandt andet ejer det svenske forsikringsselskab Trygg- Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 procent ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med medarbejdere Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

14 TEMA Cleantech tema: Cleantech tema om cleantech/miljøteknologi Redaktionen følger løbende med i udviklingen inden for cleantech/miljøteknologi. I dette tema præsenterer vi et nyt dansk projekt, Maabjerg Energy Concept, med store perspektiver. Vi fortæller også om ny forskning på Syddansk Universitet, hvor post.doc. Henrik Skov Midiby har udviklet lugerobotten, som han ser gode forretningsmæssige perspektiver i. Læs også om Pollutec-messen i Paris til december, som viser de nyeste cleantec-løsninger inden for affaldshåndtering, vandbehandling og vedvarende energi. Pollutec-messen viser de nyeste cleantech-løsninger Den kommende Pollutec Horizon-messe præsenterer en bred pallette af cleantech-løsninger. Den danske virksomhed Eldan Recycling deltager for at promovere sine maskiner til granulering af blandt andet dæk. Oversigt over MEC fremtidige energiproduktion med fordeling af input og output. Bioethanolprojekt venter på EU Maabjerg Energy Concept er ét af få projekter på verdensplan, som satser på produktion af 2. generations biobrændstof. Teknologien er på plads, og nu venter projektet på, at en hjælpende hånd fra EU vil danne grundlag for et fremtidigt marked. Tekst: Mathilde Henriksen Iover ti år har biogasanlægget Maabjerg Bioenergy været undervejs, og efter indvielsen af anlægget sidste år har folkene bag kæmpet for at Om Maabjerg Energy Concept Et konsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning, Nomi ejer 50 procent af MEC - og den resterende halvdel ejes af DONG Energy og Novozymes. MEC vil opføre 2. generations bioethanolfabrik og et affaldsbehandlingsanlæg i Maabjerg mellem Holstebro og Struer. Produktionen af biogas hos Maabjerg BioEnergy skal øges kraftigt, og det biomassefyrede kraftvarmeværk Måbjergværket skal ombygges. få produktion af 2. generations bioethanol i gang. Det ambitiøse projekt hedder Maabjerg Energy Concept (MEC), og med hjælp fra Dongs Inbiconteknologi, som omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof, vil der efter planen blive produceret bioethnanol på ved Måbjerg mellem Holstebro og Randers i Afventer politiske tiltag Projektet er inde i sidste og afgørende fase, hvor det primært drejer sig om at skaffe de sidste penge gennem investorer og lånekapital. Hvis EU bakker op om brugen af 2. generations bioethanol, er der skabt grundlag for et marked og dermed en god forretning for investorer. I maj blev projektet godkendt af Miljøstyrelsen, og 11. september nåede man i EU Parlamentet (EUP) frem til, at 2,5 procent af vejtransportens fremtidige brændstofforbrug skal komme fra 2. generations biobrændsler med virkning fra Nu er det op til Ministerrådet at gå videre med sagen. Selvom man i øjeblikket afventer Ministerrådet, er projektudviklingschef fra medejervirksomheden Vestforsyning Søren Holm Pedersen forhåb- Sidste år fik MEC 9,8 millioner kroner af Energistyrelsens Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Men der skal stadig lånekapital til. Fra venstre: senior projektudvikler Flemming Ravnholt Kanstrup Dong Energy, direktør Finn Duus Plan & Projekt, projektkonsulent Jan Bünger EUDP, projektudviklingschef Søren Holm Pedersen Vestforsyning og bestyrelsesformand Jørgen Udby Maabjerg Energy Concept. Foto: Jens Bach. ningsfuld. Det vil komme før eller siden. Prognoserne for 1. generationsbiobrændsler er dårlige, og der er en stærk bevægelse mod dem, siger projektudviklingschefen til Erhvervsmagasinet CSR. Der hviler ifølge Søren Holm Pedersen et pres på ministrene, fordi vedtægten i EUP nu foreligger. Han tror på, at presset vil rykke sagen i den rigtige retning inden for en pæn tidshorisont. Vi står klar til at stikke spaden i jorden, siger Søren Holm Pedersen og fortæller, at der helst ikke skal gå mere end et år før produktionen af bioethanol skal være i gang, hvis ikke MEC skal overhales af amerikanerne, som også har et bioethanolanlæg undervejs. En projekt bliver formet En rapport fra Miljøstyrelsen påpegede i starten af nullerne, at stor fosforbelastning i Nissumfjord og i Limfjorden truede den omkringliggende landbrugsproduktion. Det var nødvendigt at reducere 25 procent af den daværende landbrugsproduktion for at nedbringe mængden af fosfor i fjordene. Det lagde grunden for Maabjerg Bioenergy, som i dag producerer biogas af spildevandsslam og husdyrsgødning. Biogasanlægget sparer årligt miljøet for 600 tons kvælstof og fosfor. Det var dog ikke nok for konsortiet bag Maabjerg Bioenergy at have et biogasanlæg og et biomassebaseret kraftværk. Der skulle også investeres i 2. generations bioethanol. Dong Energy er medejer af MEC og har investeret store summer i energiteknologi. Det er årsagen til, at virksomheden har den førende teknologi inden for produktionen af 2. generationsbioethanol. Bioethanol af fødevarer havde følger Problematikken omkring 1. generations biobrændsel har været med til at sætte skub i udviklingen af 2. generationsbioethanol. Umiddelbart var biobrændslet løsningen på de begrænsede olie-resurser, også selvom kritikken var stor. Men da USA, som har satset enormt på biobrændsel, oplevede en alvorlig fejlslåen høst sidste år grundet ekstrem tørke, begyndte man for alvor at få øjnene op for alternativer. 1. generations biobrændsel fremstilles primært af hvede, majs, sukkerør og sukkerroer. FNs rapportør Jean Ziegler påpegede i 2007, at produktion af denne biobrændsel på grund af prisstigningen har frataget fattige livsnødvendig mad. Desuden sparer biobrændslet ikke Inbicon-teknologien Inbicon-teknologien omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof. Bioethanolen blandes med benzin og bliver i dag solgt hos over 100 Statoil-benzinstationer rundt om i landet. Dong Energy åbnede i 2009 i Kalundborg verdens største biomasseraffinaderi til at demonstrere Inbicon-teknologien. I processen anvendes enzymer, vand og gær. det CO2-udslip, man først antog. Det vurderede nobelpristager i kemi Paul Crutzen i en rapport fra samme år. De konsekvenser, madbenzinen har ført med sig, bliver forhåbentlig mindsket med de 2,5 procent 2. generations biobrændsel, som nu bliver diskuteret som et potentielt krav i EU. Hvis vedtægten bliver til en reel lov i EU, så er 2,5 procent af den samlede benzinbrug i EU-medlemslande et potentielt stort marked for os, siger Søren Holm Pedersen. Søren Holm Pedersen er udviklingschef hos MECs medejervirksomhed Vestforsyning. Erhvervsmagasinet CSR mødte projektudviklingschefen til CSR Awards i Holstebro i september. Tekst: Lasse Andersen Den europæiske miljøsektor vækster i øjeblikket og spiller dermed en vigtig rolle i kampen for at komme ud af den aktuelle økonomiske krise. På Pollutec Horizons- messen, der løber af stablen december 2013 i Paris, kan deltagerne få et indblik i de nyeste tendenser og teknologier inden for affaldshåndtering, vandbehandling og vedvarende energi. Messen betegner sig selv som, et internationalt vindue for miljøteknologi og bæredygtig udvikling, og henvender sig til fagfolk, der beskæftiger sig med blandt andet affaldshåndtering, vandbehandling, energieffektivitet, vedvarende energi, luftkvalitet, risikoforebyggelse og biodiversitet. Dansk udstiller på plads Danske Eldan Recycling er én af de udstillere, man kan møde på årets messe. Faaborgvirksomheden, der producerer maskiner til genanvendelse og granulering af blandt andet dæk, kabler og aluminium, ønsker at komme i kontakt med både franske og internationale kundeemner på Pollutec. Det fortæller virksomhedens franske repræsentant Christian Duffau. Hovedformålet med at være på Pollutec er at vise os frem til franske kundeemner, men der er efterhånden også en del internationale deltagere på Pollutec. Det er en ekstra gevinst, der er værd at tage med, siger Christian Duffau. Han forklarer, at Eldan Recycling i år især vil promovere maskiner med en særlig gummipulverteknologi. Vi er et af verdens førende firmaer inden for dækgranulering, og vi tror på, at der er en stor fremtid i markedet for pulver fra skrottede dæk. Det vil afspejle vores udstilling i år, understreger Christian Duffau. Generelt afvikles der to store business events på Pollutec i år. Det ene er Green Business Meetings, der er teknologiske og kommercielle forretningsmøder arrangeret af Enterprise Europe Network i samarbejde med Paris Ile-de-France Chamber of Commerce and Industry, holdes 4. og 5. december. Det andet er LeCleantechkonferencen, som 4. og 5. december samler entreprenører, lovende start-up virksomheder, industrielle beslutningstagere og europæiske og internationale investorer. Her løftes sløret for de nyeste trends og vækstpotentialet på cleantechmarkedet, primært inden for smart city, grøn mobilitet og energieffektivitet. Om Pollutec Horizon Pollutec messen afholdes hvert år skiftevis i Paris og Lyon udgaven foregår i Paris i dagene december. Arrangørerne bag Pollutec Horizon-messen kalder den for Messen for cleantech, energi og bæredygtig udvikling. Læs mere på pollutec.com 26 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

15 TEMA Cleantech Lugerobotter kan minimere brugen af sprøjtegifte Robotter, der kan luge markerne for ukrudt, kan nedsætte brugen af sprøjtegifte markant. Tekst: Joe Kristian Kipp På Syddansk Universitet arbejder postdoc Henrik Skov Midtiby på at videreudvikle en lugerobot, der ved hjælp af et kamera og en computer kan rulle hen over markerne og hakke ukrudt uden brug af sprøjtegifte. En af de største udfordringer er at lære computeren at skelne mellem afgrøder og ukrudt, men ifølge Midtiby er det ikke en uoverkommelig opgave. Han fortæller, at lugerobotten allerede bliver brugt til letgenkendelige afgrøder som salat, og at næste skridt bliver at få den til at virke i sukkerroemarker. Du kan lære en dreng i børnehaveklassen at skelne en roeplante fra ukrudt. Det er mennesker utroligt dygtige til. Men det er meget kompliceret at få en robot til det. En robot kan groft sagt kun to ting. Den kan lægge to tal sammen, og den kan finde ud af, om et tal er større end et andet, siger Henrik Skov Midtiby. Et andet problem, han og forskerholdet på Mærsk Mc- Kinney Møller Instituttet er stødt på, er, at de skiftende lysforhold på markerne gør det svært for robottens kamera at finde ukrudtsplanterne. Men det er også et problem, som Midtiby mener, kan løses. Stort potentiale for højværdiafgrøder At det især er sukkerroemarker, som Midtiby har i kikkerten, skyldes, at der stort set ikke produceres økologiske sukkerroer i Danmark, fordi det kræver en alt for stor arbejdsindsats at luge ukrudtet væk manuelt. Hvis lugerobotter kan sættes til at gøre arbejdet, vil det muliggøre en sukkerroeproduktion helt uden sprøjtemidler. Lugerobotten har ifølge Midtiby ikke kun potentiale til at virke med sukkerroer, men på alle marker, hvor afgrøderne står med en veldefineret afstand mellem sig. Det kan være højværdiafgrøder som kål, spinat og endda majs, hvis de bliver sået med lidt større afstand mellem planterne. Kornmarker er udelukket, fordi planterne står for tæt. Brugen af sprøjtemidler kan dog ikke helt undgås, fordi svampeinfektioner og lignende ikke kan behandles med hakkejern. De lugerobotter, der er drift på salatmarkerne, er udviklet i samarbejde med maskinproducenten Frank Poulsen Engineering. Rentabilitet kræver politisk handling Den hastighed, som lugerobotterne kan køre hen over markerne med, har betydning. Midtiby vurderer, at mekanisk lugning kan komme op på den halve hastighed i forhold til sprøjtning. Det gør i første omgang lugerobotterne mindre attraktive for de konventionelle landmænd, fordi det i dag er vigtigere, at de kan luge store arealer hurtigt, end at luge uden brug af sprøjtemidler. Men i og med kravene fra politisk hold er øget til, hvor meget og hvilke sprøjtegifte, der må spredes ud på markerne, skal landbruget før eller siden finde alternativer og betale for ny teknologi, der altid vil være dyrere, især i de første år på markedet. Men det kan godt være, at det er politikerne, der skal hjælpe os til at gøre teknologien økonomisk rentabel for konventionelle landbrug i den store skala, siger Henrik Skov Midtiby, der i øjeblikket er ved at søge flere midler, så lugerobotten kan blive videreudviklet. Hvis det lykkes, ser han gode forretningsmæssige perspektiver for lugerobotten. Det er en teknologi, som ingen andre kan levere lige nu. Det plejer at være gode ingredienser i en salgssucces, siger han. Postdoc Henrik Skov Midtiby står i spidsen for det SDUforskerteam, der har udviklet lugerobotten. Foto: Privat. Lugerobotten ved navn Robovator bliver allerede brugt i salatmarker. Foto: Frank Poulsen Engineering. 28 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober 2013

16 KOMMUNIKATION nyt medie Ericsson genforener flygtninge i samarbejde med dansk NGO Telegiganten Ericsson har indgået partnerskab med den danske ngo Refugees United for at hjælpe flygtninge, der er blevet adskilt fra deres familie og venner på grund af krig og naturkatastrofer. Refugees United har allerede skabt en digital platform, hvor flygtninge kan registrere sig selv og dermed får mulighed for at genfinde forsvundne familiemedlemmer. Mange ofre for krig og naturkatastrofer har dog ikke altid adgang til internettet, og derfor udvider Ericsson nu den digitale platform med en ny afgiftsfri telefonlinje, så flere får mulighed for at genfinde hinanden. Lars 5 hurtige til Lars Appel, country manager i DNV Business Assurance, som netop har købt Dansk Standards certificeringsvirksomhed DS Certificering. Om DNV Business Assurance DNV Business Assurance er en del af DNV GL. DNV GL er en førende leverandør af klassificering, certificering, verifikation og undervisning. DNV GL har sin oprindelse i 1864 og opererer i dag i mere end 100 lande med sine fagfolk dedikeret til at hjælpe deres kunder med at gøre verden sikrere, smartere og grønnere. Tofft, direktør for Ericsson Danmark, udtaler: For os er det vigtigste, at teknologien er til rådighed for alle mennesker. Jo flere mennesker i verden, der oplever, hvordan IKT (informations- og kommunikationsteknologi, red.) kan hjælpe dem eller forbedre deres hverdag, des større vil Tekst: Ulla Bechsgaard kravet om velfungerende netværk blive og det er Ericssons forretningsområde. Ericsson har arbejdet sammen med Refugees United siden 2010, og siden da er der oprettet tre gange flere brugere på refunite.org, der i dag har mere end flygtninge registreret. Hvad betyder opkøbet for danske virksomheder? Med købet af DS Certificering kombinerer vi det bedste fra to verdener. DS Certificering har et meget stærkt fundament i Danmark, som vi ønsker at fastholde, og som deres kunder værdsætter. Samtidigt tilfører vi nogle internationale kompetencer fra vores globale organisation. Når en virksomhed for eksempel flytter produktion til udlandet, kan vi tilbyde lokale auditorer i netop de lande, hvor de flytter hen. Hvordan vil I sikre den lokale forankring? Med købet af DS Certificering kan vi sikre DNV Business Assurance en endnu stærkere lokal organisation med 50 medarbejdere fordelt på fem kontorer i Danmark. De nye auditorer vil indgå i en større, international sammenhæng med mere volumen. Dermed får de bedre muligheder for at udvikle den danske del af forretningen samt imødegå efterspørgslen på internationale certificeringer, vi oplever både herhjemme og i udlandet. Hvad er udfordringerne lige nu inden for CSR-certificeringer? At knytte virksomhedens CSR-arbejde sammen med et ledelsessystem, som bidrager til Sustainable Business Performance. I dag og endnu højere grad i fremtiden vil en dokumenteret bæredygtig adfærd være et krav til alle virksomheders ledelser og samarbejdspartnere. Fremover kan ansvarsbevidste virksomheder ikke tillade sig at sætte økonomi og renommé på spil ved at samarbejde med andre, der ikke lever op til en bæredygtig adfærd. Hvordan ser fremtiden ud for CSR? I 2015 introduceres nye udgaver af de globalt og nationalt mest brugte standarder, ISO 9001 og ISO Kendte og anerkendte bæredygtighedsprincipper bliver en del af de nye standarder, og dermed bliver audit af alle certificerede virksomheder knyttet til virksomhedens bæredygtighedsindsats. En dokumenteret bæredygtig adfærd bliver i højere grad et krav til alle virksomheder. Det betyder også, at DNV Business Assurance og vores konkurrenter i højere grad konkurrerer på globalt plan, eftersom produkter og tjenester udføres og produceres over hele verden. Forventer I nye eller skærpede krav til auditsystemer og auditorer? Ja. Der bliver behov for fornyede kompetencer inden for bæredygtighedsprincipperne. Derudover skal audit-systemer og teknik udvikles, så vi sikrer, at audits kan blive et ledelsesværktøj, der bidrager til virksomhedernes Sustainable Business Performance. Næste år går vi for eksempel i markedet med en ny version af vores auditsystem, Next Generation Risk Based Certification, der betyder, at virksomhederne rent faktisk vil kunne anvende vores audit til at finde løsninger på deres vigtigste udfordringer inden for bæredygtighed. Det er for eksempel sikring af leverancer og forsyningskæder, anvendelse af forbudte tilsætningsstoffer, korruption, børnearbejde, underbetaling, tvivlsom retssikkerhed. Erhvervsmagasinet ØKONOMI bliver den væsentligste informationskilde for ledende medarbejdere beskæftiget med økonomi, regnskab og finansiering i det private erhvervsliv samt inden for det offentlige. Klik ind og læs mere på og tilmeld dig premieren - det er gratis! tilmeld dig premieren på okonomi.dk Nu hver onsdag klokken 09:00 Følg med i nyhederne om Corporate Social Responsibility. Hver onsdag kl. 09:00 finder du et nyhedsbrev i din mailboks med det sidste nye om klima, energi, leverandørstyring, miljø og rapportering. Kort sagt om ledelse af den bæredygtige virksomhed. På kan du nemt tilmelde dig nyhedsbrevet. Så følger du med! Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S Telefon Fax CVR-nr info@horisontgruppen.dk erhvervsmedier der bringer vækst og værdi 30 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober 2013

17 strategi & ledelse strategi & ledelse Københavns Lufthavne: CSR-strategi kræver samarbejde med 700 virksomheder Københavns Lufthavne har lagt en omfattende CSR-strategi for, hvordan virksomheden vil sikre ansvarlig vækst frem mod Den helt store udfordring er at inddrage de 700 virksomheder, der er en del af lufthavnen. Tekst: Lasse Andersen Københavns Lufthavne har store vækstplaner frem mod 2020, hvor ambitionen er, at 30 millioner passagerer årligt skal passere gennem lufthavnen mod 23 millioner i dag. Samtidig er målet at generere nye arbejdspladser i lufthavnen, som allerede i dag er en af Danmarks største arbejdspladser. I halen på vækstplanen følger en langsigtet CSR-strategi, som skal sikre, at væksten foregår på en ansvarlig måde. Et af de markante mål er, at lufthavnen trods vækst ikke må bruge mere energi end i dag. Flere afgange, flere passagerer og flere medarbejdere må altså ikke resultere i, at lufthavnen samlet set bruger mere energi i 2020 sammenlignet med Mange store virksomheder har lanceret lignende CSR-strategier de seneste år, men Københavns Lufthavne har den særlige udfordring, at de 700 selvstændige virksomheder i lufthavnen, som blandt andet udgøres af flyselskaber, restauranter og Tax-Free Shops, også skal være med på CSR-strategierne, hvis målene skal nås. Samarbejde om energioptimering Det kræver ifølge kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne Henrik Peter Jørgensen, at Københavns Lufthavne i udstrakt grad er i stand til at gå i dialog med alle de interessenter, der er tilknyttet Lufthavnen. Han nævner en aktuel energirenovering i lufthavnens centrale Tax Free Shop, som eksempel. Her har Københavns Lufthavne samarbejdet med butikken om at designe et nyt LED-lysanlæg, som sikrer en årlig kwh-reduktion på kwh per år, hvilket svarer til en besparelse på cirka en million kroner. Det er selvsagt en god case, men når den slags initiativer skal gennemføres, kan der ifølge Henrik Peter Jørgensen sagtens opstå gnidninger undervejs, og netop derfor er et tæt partnerskab vigtigt, mener han. Det rigtige lys er noget, man lægger sindssygt meget vægt på i detailhandlen, så hvis butikken mente, at LED-lyset præsenterede varerne uheldig, så kunne vi ikke have lavet løsningen. Hver gang vi laver den her slags energioptimerende tiltag i lufthavnen, kræver det en tæt dialog med de virksomheder, der er involveret. I det konkrete tilfælde handlede det om, at vores energiansvarlige tog dialogen og brugte mange kræfter på at vise, hvor godt det kunne blive, forklarer Henrik Peter Jørgensen. Han mener, at Københavns Lufthavne er forpligtiget til at samarbejde med lufthavnens mange tilknyttede virksomheder. Reelt set kunne vi bare lægge en isoleret CSR-strategi for Københavns Lufthavne som enkeltstående virksomhed. Men hvis ikke vi adresserer for eksempel carbon footprint sammen med andre, så når vi heller ikke de store resultater. Og det ville man med rette kunne kritisere os for. Vi skal selvfølgelig forholde os til helheden, det er simpelthen en nødvendighed, siger kommunikationsdirektøren. ( ) så er det klart, at der er stor uenighed om, hvor højt ambitionsniveauet skal være. Vigtigst er det dog, at der er nogen, der tager ansvaret og driver arbejdet fremad Henrik Peter Jørgensen, kommunikationsdirektør, Københavns Lufthavne. Sammen med blandt andet flyselskaber, handlingselskaber og flyvesikringstjenesten Naviair arbejder Københavns Lufthavne aktivt for at reducere partikelforureningen i luften omkring flyene. Foto: Københavns Lufthavne. Reduktion af partikelforurening Københavns Lufthavne arbejder også tæt sammen med sine nære interessenter i kampen for at reducere den partikelforurening, der opstår omkring flyene på jorden. Lufthavnen overholder i dag græseværdierne for almindelig partikeludledning, men der er på nuværende tidspunkt ingen grænseværdier for såkaldte ultrafine partikler, der frygtes at være sundhedsskadelige. Derfor arbejder lufthavnen sammen med blandt andet flyselskaber, handlingselskaber og flyvesikringstjenesten Naviair om at reducere udledningen af ultrafine partikler og skaffe mere viden om området. Det er reelt set ikke vores medarbejdere, der er de primært eksponerede. Det er medarbejderne hos de virksomheder, der tager sig af eksempelvis bagage, optankning og rengøring. Men alligevel tager vi den koordinerende rolle i forhold til at nedsætte og styre projektgrupper, som skal forsøge at nedbringe emissionerne fra flyene, men i høj grad også fra de dieseldrevne kørertøjer, der kører på jorden, forklarer Henrik Peter Jørgensen. Blandt de reducerende tiltag, der er sat i værk, er en anbefaling om, at fly, der netop er landet, kører til gate med så få motorer tændt så muligt. Begrebet kaldes populært single engine taxi. Også en såkaldt grønt grej -kampagne er godt i gang. Den sætter fokus på, at køretøjerne på landingsbanen bliver Kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne Henrik Peter Jørgensen lægger vægt på, at virksomheden ikke skal presse CSR-tiltag ned over hovedet på sine samarbejdspartnere, men i stedet få strategien til at virke via dialog. Foto: Københavns Lufthavne. Fakta om Københavns Lufthavne skiftet, så ældre dieseldrevne modeller erstattes af miljøvenlige alternativer. Ikke gnidningsfrit Ifølge Henrik Peter Jørgensen giver indsatsen resultater, men samarbejdet er på ingen måde gnidningsfrit. Han fastslår, at vejen frem, lige som med energirenovering, er dialog og ikke dekret fra Københavns Lufthavnes side. Vi kan ikke bare sige, at fra 1. januar skal alle gamle dieseldrevne kørertøjer være skiftet ud og følge EU-normen for partikeludledning. Det ville være en voldsomt omkostningstung faktor for nogle af handling-virksomhederne. Men når man i fællesskab har arbejdet med at måle, dokumentere og nedbringe den her udledning, så får man også langsomt en fælles forståelse af, hvad der skal til for at flytte noget for alvor, siger Henrik Peter Jørgensen og fortsætter: Og så er det klart, at der er stor uenighed om, hvor højt ambitionsniveauet skal være. Vigtigst er det dog, at der er nogen, der tager ansvaret og driver arbejdet fremad, understreger han. I alt tre personer, der har arbejdet i lufthavnen, har fået anerkendt arbejdsskader på grund af luftforurening. Det kan dog ikke dokumenteres, om lidelserne skyldes de såkaldte ultrafine partikler. Københavns Lufthavne blev for nylig nomineret til strategiprisen ved CSR Awards for sin omfattende CSR-strategi. Prisen gik dog til Codan. Københavns Lufthavne er en af Danmarks største arbejdspladser. Københavns Lufthavne har en ambitiøs vækststrategi, World Class Hub, der skal sikre, at lufthavnen bliver den foretrukne gateway til Nordeuropa. CSR-strategien handler om, hvordan lufthavnen når disse mål på en ansvarlig måde. Det samlede passagertal i Københavns Lufthavn steg i 2012 med 2,7 pct. til i alt 23,3 mio., hvilket er rekord for andet år i træk på trods af Cimber Sterlings konkurs, lufthavnens tredje største kunde. En million flypassagerer skaber cirka jobs i lufthavnen Københavns Lufthavne har introduceret en ny energifaktureringsplatform, som gør energidata tilgængelige via internettet, så lejere og forpagtere på lufthavnsområdet i København kan se deres forbrug opgjort på for eksempel døgn og uge. Erfaringer viser, at et sådant overblik animerer til effektiviserende aktiviteter i langt højere grad end traditionelle energiberegninger. Kilde: Københavns Lufthavne KLS GRAFISK HUS KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) TRYK MED GRØNT AFTRYK Vores produktion er CO2-neutral og certificeret af CO2focus. Derfor kan du få et CO2-regnskab på din tryksag og få den klimamærket. Vores ambitiøse klimastrategi er under konstant udvikling. Med seks elbiler udgør elbilerne 75 % af vores firmabiler, og som Danmarks første private virksomhed er vi begyndt at levere tryksager i en ellastbil, og direktionens biler var de første, der blev udskiftet til elbiler. Strømmen får KLS fra en lokal vindmølle. Vi rådgiver vores kunder til de mest klimavenlige tryksager uden at gå på kompromis med pris og kvalitet. Du må gerne udfordre os! Læs mere om dine muligheder for grafiske løsninger med hensyntagen til klima og miljø på 32 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

18 strategi & ledelse Fakta om Kristina Skovgaard Pedersen & Sarai Løkkegaard Fagfolk skriver i Erhvervsmagasinet CSR FAGSKRIBENTer: Sarai Løkkegaard & Kristina Skovgaard Pedersen Gør virksomhedens kommunikation om CSR oplevelsesrig Kristina Skovgaard Pedersen arbejder i dag som Communication Manager i softwarevirksomheden GateHouse og som ekstern lektor på Aalborg Universitet. Sarai Løkkegaard er Ph.D.-studerende inden for strategisk kommunikation og oplevelsesdesign ifbm. videnspredning på Aalborg Universitet. Kristina og Sarai er uddannet cand. mag. i kommunikation og modtog Roblon Prisen på kroner for deres afsluttende opgave. Tænk kommunikation af bæredygtighed og CSR strategisk, helhedsorienteret og oplevelsesrig. På den måde kan du styrke din virksomheds position, skriver de to studerende, som i år har modtaget Roblon Prisen. bes et brud fra hverdagen; og når dette sætter varige spor hos individet. Meningsfulde oplevelser er dem, vi tænker tilbage på som særlige oplevelser. Når vi oplever, får vi udfordret vores vante måde at gebærde os på og forstå os selv og vores handlinger. Der ligger altså et forandringspotentiale i oplevelser: Når vi oplever, får vi udfordret vores vaner og præferencer og dermed skabes grundlag for at danne nye. Via oplevelsesrig kommunikation bliver det muligt at skabe relevans og nærhed i forbindelse med bæredygtighed. Bæredygtighed kan blive noget, forbrugerne lægger mærke til, finder attraktivt og motiveres af. Det handler om på performativ og interagerende vis at tilrettelægge sine kommunikationsprodukter, så de bryder med forventningerne og får individet til at genoverveje sin position ift. bæredygtighed. Netop dette er en nødvendighed, hvis flere skal se mening i at handle. Positionering via CSR For virksomheden vil det betyde, at bæredygtighed ikke bare er noget, man beskæftiger sig med, men også noget man positionerer sig på og giver videre. Dermed kan virksomheden qua sin kommunikation af bæredygtighed og CSR: 1) Skabe en merværdi for forbrugerne 2) Få et større forretningsmæssigt udbytte af sine indsatser 3) Foranledige en større samfundsmæssig effekt. Oplevelse af bæredygtighed Oplevelsesorienteringen i forhold til kommunikation kan implementeres og praktiseres i forskellig udstrækning. Den mest helhedsorienterede er at tilrettelægge en decideret oplevelse af bæredygtighed. Det er de tilfælde, hvor virksomheden designer et komplet forbrugsrum for eksempel en butik, en restaurant eller en udstilling med det formål at gøre bæredygtigheden til den centrale værdiskaber. Her er det bæredygtigheden, som bevirker, at forbrugeren får lyst at forbruge produktet, fordi det qua oplevelsen bliver noget positivt og attraktivt. På den måde kan forbrugerens præferencer påvirkes. At designe en komplet oplevelse af bæredygtighed er omfattende: Det er ikke noget, man som virksomhed bare lige gør. På samme vis er det heller ikke alle virksomheder, for hvem det er relevant at tilrettelægge en så markant og omfattende kommunikation om bæredygtighed. For mange vil det snarere være aktuelt at overveje, hvordan man i mindre grad kan implementere oplevelsestankegangen i sin eksisterende kommunikation. Altså hvordan man kan gentænke kommunikationen, så den er med til at skabe forventningsbrud, refleksivitet og relevans for forbrugerne og andre eksterne parter. Bæredygtighed som en helhed Uanset hvilken grad af oplevelsesrig kommunikation, virksomheden vurderer er relevant, handler det om at tænke bæredygtighed som en helhed, som et samarbejde med forbrugeren og som en historie, der stemmer overens med virksomhedens øvrige kommunikation og identitet. Oplevelsesrig kommunikation af bæredygtighed handler om at gøre kommunikationen emotionel og følelsesladet frem for rationel og logisk. Det handler om, at bæredygtigheden skal overraske eller forundre og derved tilføre en positiv værdi og nye præferencer i forbindelse med bæredygtighed. Artiklen er baseret på specialet Oplevelsen af bæredygtighed fra 2012, som for nyligt vandt Roblon Prisen på kroner. Specialet kan tilgås via Aalborg Universitets hjemmeside (link). Oplevelsesrig kommunikation af bæredygtighed kan i praksis tilgås ved at fokusere på: at bryde med forventningerne i positiv forstand at tænke bæredygtighed som en del af virksomhedens konceptuelle helhed der skal være samhørighed med virksomhedens øvrige koncept og kommunikation at performe (udleve) sin bæredygtighed frem for at informere om den at være troværdig dvs. ikke kommunikere mere, end man kan stå inde for (greenwashing) at fokusere på de positive, lystbetonede appeller frem for på de negative, trusselsbaserede appeller At vi lever i en tid, hvor ansvarlighed er in, og kommunikation om bæredygtighed og CSR hastigt bevæger sig mod at blive et normativt krav frem for en unik positioneringsmulighed, er ikke ny viden. Selvom mange arbejder aktivt med bæredygtighed og CSR, mangler den konkrete handling desværre stadig. Her har virksomhederne en vigtig rolle at spille. Skal vi bevæge os mod et mere bæredygtigt samfund, er det ikke nok, at virksomhederne selv beskæftiger sig med bæredygtighed; de bør også motivere andre forbrugere og virksomheder til at gøre det samme. Alt for afsenderorienteret Virksomheders kommunikation af bæredygtighed og CSR er ofte afsenderfokuseret og baseret på fakta og har ofte til formål at feje for egen dør. Det er ærgerligt, fordi relevansen dermed minimeres for andre eksterne parter. Mange danske virksomheder arbejder godt og grundigt med bæredygtighed, men der er plads til forbedring og nytænkning, når det kommer til kommunikationen. For at skabe mere handling og relevans vil vi gerne væk fra den typiske kommunikation af bæredygtighed og CSR. Derfor præsenterer vi her et tankesæt for, hvordan kommunikationen kan vendes om, så det er forbrugerne fremfor virksomheden, der er i centrum. Få forbrugerne med Forbrugerne i dag er selektive, lystorienterede og identitetssøgende. Forbrug er ikke bare forbrug det er en måde at fortælle om sin livsstil og sine værdier. Dette er én af årsagerne til, at bæredygtigt forbrug er så populært for tiden. Alligevel er det også netop forbrugerne, der er bagud på handlingsfronten. Der kan være stor forskel på, hvad man siger, man gør, og hvad man faktisk gør. Her er det ofte praktiske faktorer som tid, pris og tilgængelighed, der bliver barrierer for bæredygtig handlen. En anden barriere er manglende nærhed og relevans: Konsekvenserne af ikke-bæredygtigt forbrug vil først kunne mærkes mange år ude i fremtiden. Og at omlægge sit forbrug på grund af en trussel, som ikke influerer på ens liv her-og-nu, er svært. Motivér på en ny måde For at virksomheden kan imødekomme nutidens forbrugere med sine kommunikative indsatser i forbindelse med bæredygtighed, skal de motivere på en anden måde. Forbrugerne skal have lyst til bæredygtigt forbrug. Det nytter ikke at skræmme dem til at ændre handlinger det er truslen for fjern til. For virksomheden handler det derfor om to ting: 1) For det første skal kommunikationen vendes om, så det er forbrugeren, der er i centrum. 2) For det andet skal appellen fokusere Oplevelsesrig kommunikation af bæredygtighed handler om at gøre kommunikationen emotionel og følelsesladet frem for rationel og logisk. Sarai Løkkegaard og Kristine Skovgaard Pederse på lyst til handling frem for ulyst til fremtidige skrækscenarier. Med disse pointer in mente kan der skabes nærhed og engagement, så forbrugerne vurderer, at det er relevant at handle. Inkorporér oplevelser Hvordan kan virksomheden så konkret gøre? Svaret er: Inkorporerér oplevelser i jeres kommunikation. En oplevelse er, når vi som individer interagerer med omverdenen og får nogle udefrakommende sanseindtryk, som påvirker os. En meningsfuld oplevelse er, når der skabes rum til refleksivitet; når der ska- Bøger om de teoretiske og praktiske forståelser af oplevelser og oplevelsesdesign: Oplevelsesdesign af Jantzen, Vetner & Bouchet fra 2011 Oplevelsesøkonomien arbejde er er teater og enhver virksomhed en scene af Pine & Gilmore fra 2009 Følelsesfabrikken af Lund mfl. fra 2007 CSR Tryg har sat CSR i system Tryg satser stort på CSR og har derfor indført standardløsningen CSR-System fra CSR Nordic, der gør arbejdet lettere for medarbejderne. Forsikringsselskabet Tryg har siden 2008 arbejdet målrettet med samfundsansvar og forsøgt at integrere CSR i alle dele af koncernen. Der er for eksempel blevet indført el-biler og videokonferencer for at mindske CO2-udledningen, og i dag har virksomheden ansatte fra 41 forskellige nationaliteter for at sikre mangfoldigheden og yde en bedre service. Siden 2009 har det været lovpligtigt for større danske virksomheder at rapportere om deres CSR, men selv om Tryg, ifølge den svenske undersøgelse Sustainable Brand Index, er en af Danmarks mest bæredygtige virksomheder, er det et stort arbejde at indsamle data om mængden af affald, el, varme og flytransport fra hver enkelt afdeling. Derfor har Tryg automatiseret processerne med web-løsningen CSR-System fra den danske virksomhed CSR Nordic. Birgitte Kofod Olsen er CSR-chef i Tryg, og hun har i løbet af det sidste år indkørt det nye CSR-System, så de friske data er klar til 2013-rapporten.»Med det nye CSR-System kan medarbejderne taste data ind ude fra de enkelte afdelinger i Danmark og Norge. CSR-Systemet gør dokumentationen robust, fordi vi altid er sikre på, at data kommer fra den rigtige kilde, er godkendt af lederen og kan revideres korrekt,«siger hun. Sparer penge CSR-Systemet gør det muligt for medarbejderne at indtaste tallene i databasen direkte i webbrowseren, så der efterfølgende kan analyseres og rapporteres på dem.»programmet er meget let tilgængeligt, så vi behøver ikke engang sende medarbejderne på kursus. De fleste er faktisk klar til at bruge det, så snart de har læst en intromail,«siger CSR-chefen. Hele processen omkring indsamling, godkendelse og rapportering er automatiseret, så man ikke længere behøver holde styr på en masse forskellige dokumenter.»det betyder, at vi har en meget bedre datakvalitet, mere transparens og verificerbarhed og sikkerhed for, at dokumentationen er i orden. Tidligere indsamlede vi Excel-ark og s ved at skrive til afdelingerne, som sendte deres svar i en masse forskellige formater. Så CSR-systemet har gjort processen mere omkostningseffektiv,«siger Birgitte Kofod Olsen. CSR smitter Systemet er også tilgængeligt for Trygs mange leverandører, der står for udbedring af de mange forsikringskunders skader.»vi forventer, at vores leverandører, ligesom os, medvirker til at forbedre klimaet og menneskerettighederne. Det bliver de faktisk hjulpet i gang med via det her program, fordi de får et overblik over deres egen adfærd, som de kan arbejde videre med internt,«siger hun. CSR-System er udviklet efter internationale standarder og certificeret af Global Reporting Initiative.»Alle vores data bliver nu struktureret efter GRI s parametre, som bruges af virksomheder i hele verden, og det gør det meget nemmere for os at sammenligne vores indsats med andre virksomheders,«siger Birgitte Kofod Olsen. CSR-System Er let at lære og arbejde med. Adgang til systemet via webbrowser. Alle data samles i en central database, let tilgængelig for analyser og rapporter. Struktureret efter internationale standarder, som er sammenlignelige i hele verden. Lær mere om CSR-system ANNONCE Birgitte Kofod Olsen, der er CSR-chef i Tryg, blev sidste år kåret til årets erhvervskvinde af netværket Erhvervskvinder. Her viser hun en af virksomhedens elbiler frem, som medarbejderne kører til og fra møder i for at mindske CO2-udledningen. Foto: PR. 34 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

19 miljøteknologi Indspark Gaia Solar får ordre på Nordens største solcelleanlæg Gaia Solar er udvalgt til at levere et 2,1 MWp solcelleanlæg til Danfoss, som bliver det største i Norden. Det er anden gang inden for samme år, at Gaia Solar leverer Nordens største solcelleanlæg. Solcelleanlægget skal hjælpe Danfoss med reducere CO2- udledningen og øge brugen af vedvarende energi. Det nye anlæg skal placeres ved Danfoss hovedkontor i Nordborg og kommer til at bestå af solcellepaneler. Samlet set fylder anlægget kvadratmeter, hvilket svarer til fem-seks fodboldbaner. Anlægget vil være klar til brug inden årets udgang. Gaia Solar har tidligere leveret solcelleanlæg til byggerier som Copenhagen Towers, Green Light House og Hofors domicil samt Danmarks hidtil største anlæg, Damhusåen. KOMMUNIKATION Klaus Rasmussen Kenneth Hald Jensen Anne-Louise Thon Schur Gitte Jeppesen Tania Ellis Nuancér debatten om fossile brændsler Fritz Hansen satser på grøn leverandørstyring Fritz Hansen er som en af 100 danske virksomheder med i Carbon20-samarbejdet og vil med et nyt CSR-tiltag sikre grønnere leverandørstyring. Lad os kombinere eksisterende viden og teknologi med fossile brændsler, opfordrer Klaus Rasmussen, MovingEnergy FAKTA Om Klaus Rasmussen Driver virksomheden MovingEnergy, som understøtter virksomheder i at forretningsudvikle nye produkter og løsninger inden for energi og miljø. Uddannet sejlende maskinmester fra J. Lauritzen Har en HD(O) med speciale i Innovation fra CBS. Tekst: Klaus Rasmussen Energiløsninger baseret på fossile brændsler sænker CO2 udledningen. Flere får nok kaffen galt i halsen med denne udmelding, men dialogen om fossile brændsler har i alt for mange år været unuanceret. I DR2 s Deadline mandag den 26. august 2013 under overskriften KLIMA Kampen går langsomt udtalte EU s klimakommissær Connie Hedegaard, at de skridt, der tages frem mod et paradigmeskifte, ikke er store nok. Jeg tolker udmeldingen, som om kommissæren stræber efter et fossilfrit samfund her og nu. Det er dyrt og vil kræve, at verden finder bedre sammen og undlader at gøre kommende COPmøder til nye fiaskoer. I mellemtiden kan vejen frem mod et fossilfrit samfund brolægges med nytænkende brug af allerede eksisterende viden og teknologier i kombination med fossile brændsler så som gas. Det vil medvirke til, at CO2 udledningen nedbringes væsentligt, endda på markedsvilkår. Paradigmeskiftet er i gang USA oplever i disse år et paradigmeskifte et gaseventyr, der også kommer til at smitte af på resten af verden. Det øgede udbud påvirker prisen på gas i nedadgående retning, hvilket er positivt for verdensøkonomien. USA bliver efter de seneste prognoser fra IEA (International Energy Agency) nettoeksportør af energi inden for de næste 10 år. Lokalt har USA formået at udfase størstedelen af sine kraftværkskul til fordel for gas. Udfasningen af kraftværkskul betyder, at CO2 udledningen i forbindelse med el-produktion halveres fra ca g/kwh til ca. 500 g/kwh. Samtidig begynder amerikanerne at udnytte spildvarme, der er forbundet med el-produktion de etablerer fjernvarme. Danske virksomheder har store muligheder for at supportere denne internationale udvikling i forhold til at udnytte nye gasforekomster effektivt. Danmark har en lang historik, der beviser, at vi er lykkedes med at skabe ansvarlige løsninger på hele energi- og miljøområdet, historikken tager udgangspunkt i oliekrisen i 1973 hvor Danmark besluttede at anvende energien mere effektivt og samtidig udvikle nye teknologier så som fjernvarme, decentrale varmeværker og vindmøller. Der ingen tvivl om, at alle disse tiltag har bragt os i verdenseliten i forhold til, hvor lidt energi vi anvender sammenholdt med udviklingen i vores produktion. Faktisk er Danmarks BNP siden 1990 steget med ca. 50 procent uden, at energiforbruget er steget denne udviklingstrend har resten af verden brug for. Vidensbank uden sidestykke I kraft af den danske historik er der akkumuleret stor energi- og miljøteknologisk viden i danske virksomheder viden om hvordan man effektivt udfører energi- og teknologikonverteringer. Danske virksomheder har dog behov for at blive bedre til at forstå udenlandske forhold. Alle lande har deres specielle udfordringer, regler/lovgrundlag er udviklet under hensyntagen til tilstedeværelse af egne energiressourcer og landes teknologiske stade. Faktisk er Danmarks BNP siden 1990 steget med ca. 50 procent uden, at energiforbruget er steget denne udviklingstrend har resten af verden brug for Disse udfordringer skal vi blive bedre til at forstå, for at kunne udnytte den danske vidensbank og hermed skabe løsninger, der matcher internationale behov. Vi skal ikke være bange for at tilbyde løsninger udviklet i 90 erne og 00 erne, da disse ofte vil matche de internationale udfordringer, selvom de måske forekommer os oldnordiske. Viden, højeffektiv teknologi og stort udbud af gas er til stede dette skaber tilsammen et solidt fundament for at plukke de lavthængende frugter og herigennem sammen skabe broen frem mod det fossilfrie samfund, det er klimamæssigt socialt ansvarligt men også økonomisk forsvarligt. Tekst: Mathilde Henriksen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet med at reducere sin CO 2 -udledning internt. Nu vil virksomheden kigge på leverandørernes produktionsmetoder for at få en endnu grønnere profil. Fritz Hansen er en af de godt 100 danske virksomheder, der er med i Carbon20-samarbejdet. Projektet er et innovativt triple helix samarbejde mellem kommuner, universiteter og private virksomheder. Formålet er at forbedre kommunernes engagement i virksomhedernes klimainitiativer. Allerød Kommune og Aalborg Universitet er samarbejdspartnere i Fritz Hansens projekt. Udover at Fritz Hansen har til huse i Allerød Kommune, er de to institutioner henholdsvis medudvikler og partner på Carbon20. Fritz Hansen blev inviteret med i Carbon20 af Allerød Kommune, og startede projektet i begyndelsen af året. På nuværende tidspunkt har virksomheden fokus på sine fire nøgleleverandører. Handlingsplaner og audit Den miljøansvarlige hos Fritz Hansen, Louise Them Kjølholm, fortæller, at leverandørerne selv vælger deres handlingsplaner og, at Fritz Hansen derefter følger op med intern audit. Det er et bevidst valg fra koncernens side, at handlingsplanerne udarbejdes af leverandørerne selv. Projektet skaber bedre forankring hos leverandørerne, når de ikke føler, at den grønne leverandørstyring er noget, de bliver påduttet, siger Louise Them Kjølholm. Alligevel er det vigtigt for Fritz Hansen at presse på, hvis virksomheden mener, at der er områder, hvor der kan gøres mere. Hvor mange resurser og dermed også hvor langt ud i leverandørkæden projektet kan gå, kan den projektansvarlige ikke sige noget om endnu. Generelt er virksomhedens strategi at være realistisk og tålmodig. Det er vigtigt, at der er gennemsigtighed i projektet, og at de mål, der eventuelt ikke er blevet opnået, bliver gennemgået i øjenhøjde med leverandørernes virkelighed, mener Louise Them Kjølholm. Efterspørgsel fra kunder Virksomheden har oplevet stigende efterspørgsel fra kontraktmarkedet. Det er en af hovedårsagerne til, at Fritz Hansen har taget initiativ til netop grøn leverandørstyring. Kunderne kommer ugentligt med forespørgsler om grønnere produktion siger Louise Them Kjølholm. Selvom det er små skridt, virksomheden tager imod at få grønnere leverandører, er den miljøansvarlige hos Fritz Hansen sikker på, at fremtiden byder på mere grøn leverandørstyring på grund af det skærpede krav fra kunderne. Kunderne efterspørger grøn leverandørstyring. Derfor går møbelproducenten Fritz Hansen den vej. Carbon20 Carbon 20-projektet arbejder for at styrke kommuner og virksomheders samarbejde om klimatiltag. Carbon 20 er udviklet af Green Cities-kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og København. Næstved Kommune er desuden partner i projektet sammen med KL, Aalborg Universitet, Business Kolding og Gate 21. Carbon 20 er støttet af Life+. 36 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober

20 Strategi & ledelse shoppingcenter får miljøcertificering Tekst: Kristine Kaalund Som den første bygning i Danmark bliver Fisketorvet certificeret af BREEAM efter nye standarder. BREEAM er en internationalt anerkendt certificeringsmodel, der tildeles miljøvenlige og energieffektive ejendomme. Det københavnske shoppingcenter har arbejdet målrettet med at mindske miljøbelastningen, hvilket har resulteret i en reduktion af CO2-forbruget med 86 procent per besøgende og en samlet reduktion i energiforbruget med 20 procent. De grønne tiltag indebærer blandt andet installation af kundetoiletter, der skyller med blot fire liter vand i stedet for de normalt seks liter samt vandfri urinaler. Derudover har Fisketorvet skiftet til en 100 procent grøn strømforsyning fra vindkraft i 2012 og udskiftet alle lyskilder med miljøvenlige alternativer. Få en grønnere profil Invester i solenergi Ønsker din virksomhed at gøre noget aktivt for miljøet og samtidig få en grønnere profil, har I nu mulighed for at købe aktier i solenergiselskabet Nordic Solar Energy A/S. Højt stabilt afkast Statsgaranti på elprisen Dokumenterede og målbare resultater Konservativ investeringsstrategi med en professionel bestyrelse Ring til os på for flere informationer om hvordan din virksomhed kommer i gang. Eller bestil materiale på vores hjemmeside nordicsolar.eu 5 hurtige til den nye direktør i Green Network Kenneth Hald Jensen Tekst: Kristine Kaalund Hvad er din vigtigste arbejdsopgave som administrerende direktør i Green Network? Min opgave er at sikre, at vores medlemmer har adgang til kompetencer og viden inden for CSR, som vil øge deres konkurrenceevne og dermed muligheder for at skabe værdi og job for de lokalsamfund, de er en del af. Vores medlemmer oplever i stigende grad, at CSR-områder påvirker deres forretningsmål. Det kan for eksempel være, at der opstår muligheder for at reducere omkostninger, at nuværende kunder fastholdes ved at efterleve deres kontraktuelle CSR-krav eller via overholdelse af de CSR-områder, der er lovmæssige krav omkring. Hvordan rådgiver I virksomheder i Green Network? Vi arbejder med at guide og manøvrere vores medlemmer igennem den kompleksitet og usikkerhed, der opstår, når en virksomhed skal håndtere udfordringer inden for CSR-områderne samtidig med, at vi vurderer, om de har opnået den tilsigtede effekt i henhold til deres forretningsmål. De seneste 19 år har Green Network hjulpet vores medlemsvirksomheder med at dokumentere deres indsats inden for miljø, social ansvarlighed og arbejdsmiljø samt rådgivet om løbende forbedringer, så de har kunnet være frontløbere inden for deres felt. Vi har en indgående praktisk erfaring med CSR samt en klar struktur for implementering og dokumentation af opnåede resultater, og det kan medlemsvirksomhederne drage nytte af. Hvad kan du bidrage med til Green Network fra dine tidligere job? Green Network har gennem mange år oparbejdet en stor viden om implementering og dokumentation af CSR-områder som eksempelvis sundhed, klima, miljø m.m. Min praktiske erfaring med eksempelvis antikorruption, bestikkelse samt menneskerettigheder medfører, at Green Networks medlemmer får adgang til en faglig værktøjskasse, der dækker hele CSRområdet, og som på en omkostningseffektiv måde gør dem i stand til at få værdi ud af arbejdet med CSR. Hvad er den største udfordring inden for CSR-feltet lige nu? At skabe tydeligere sammenhæng mellem CSR og forretningsstrategien. CSR er i høj grad en forretningsdisciplin som alle andre med investeringer, løbende omkostninger og naturligvis også et krav om resultater. Ved at anerkende dette og arbejde med CSR i henhold til forretningsmæssige mål kan virksomheder og CSR-professionen overkomme mange af de udfordringer, de møder i arbejdet med CSR. Fakta om Green Network Green Network er et CSR erhvervsnetværk med et rådgivnings- og kompetencecenter, som arbejder for at fremme medlemsvirksomhedernes CSR-profil lokalt, nationalt og internationalt. Kenneth Hald Jensen har tidligere været leder af KPMGs jyske afdeling for CSR-rådgivning. Kolding Kommune roser passivbyggeri Passivbyggeriet Sunshine House modtager hæder ved Arkitekturens Dag i Kolding. Det er Årstiderne Arkitekter, der i samarbejde med byggefirmaet Hassinghuset står bag det energivenlige boligbyggeri. Konkurrencen var udskrevet af Teknologisk Institut og havde fire forskellige vindere. Blandt vinderne var Årstiderne Arkitekter, som bidrog med tre fire-rums boliger i to etager. Arkitekt og segmentleder i Årstiderne Arkitekters afdeling for alment boligbyggeri Lisbet Wolters fortæller om byggeriet. Vi har skabt boliger, som stort set kun opvarmes ved hjælp af solen. Det vil sige, KLIMA at husene ikke har el-varme og kun i minimalt omfang benytter fjernvarme til små ekstraradiatorer. Vi har placeret store vinduespartier mod syd, og husene er udført i superisolerende materiale, så varmetabet er begrænset. Desuden har vi skabt et varmegenvindingssystem, så overskudsenergien fra fast elinstallationer som TV, vaskemaskine og lignende bliver samlet og brugt til opvarmning, når solen ikke slår til. Pensionsselskaber undlader at sætte klare grønne mål En række pensionsselskaber taler om grønne investeringer, men de gør for lidt ved det i praksis, viser ny undersøgelse fra Verdensnaturfonden WWF. Tekst: Ulla Bechsgaard Hvis pensionsselskaberne mener, hvad de siger, burde de langt mere offensivt sætte klare grønne investeringsmål og dermed støtte Danmarks overordnede politiske mål om at blive fossilfrit i Det mener Verdensnaturfondens miljø- og klimachef John Nordbo. WWF har undersøgt de otte største pensionskassers holdning og praksis ved investeringer i henholdsvis sort og grøn energi fossil og vedvarende energi. Konklusionen lyder, at selskaberne er bedre til at beskrive sig selv som miljøbevidste end til at tage ansvar for den grønne omstilling. Dårlige karakterer Et stort flertal i Folketinget bakker op om omstillingen til vedvarende energi. Derfor mener WWF, at det er særligt skuffende, at landets otte største danske pensionsselskaber, der råder over en formue på mere end milliarder kroner, ikke handler på de grønne ord. På en pointskala fra ét til 10 opnår det bedste selskab, PKA, således kun karakteren fem, mens halvdelen af selskaberne ligger helt nede på to point. Kun fire af de største pensionskasser har investeret direkte i grøn energi i Danmark, mens alle otte investerer i forurenende fossil energi, viser undersøgelsen fra WWF Verdensnaturfonden. Miljø- og klimachef John Nordbo fra WWF siger, at det er skuffende, at ingen af pensionskasserne har sat en klar, kvantitativ målsætning om konkret at øge investeringerne i vedvarende energi, ligesom ingen af dem har en målsætning om at tilbagetrække investeringer i fossil energi. Det supervigtigt at få flyttet økonomiske resurser fra fossile investeringer til grønne investeringer. Det giver ingen mening at pumpe milliarder ind i at søge efter olie, når kul og olie skal udfases, siger John Nordbo, som vil have forsikringsselskaberne til at understøtte folketingets politik med deres investeringer. Godt afkast på grønne investeringer Pensionsselskabernes begrundelse for at holde sig væk fra grønne investeringer er, at de skal sikre kunderne det bedst mulige afkast. I rapporten står der, at pensionsselskaberne generelt har mere fokus på at skabe højst muligt økonomisk At pensionsselskaberne har fokus på et højt afkast, harmonerer fint med de årlige afkast på 8-10 procent, som vi genererer til vores private investorer. Adm. direktør Nikolaj Hoff, Nordic Solar Energy. afkast end på at investere med udgangspunkt i etik og varetagelse af samfundsansvar. Selvfølgelig skal pensionsselskaberne sikre et godt afkast, men de bør også tage et samfundsmæssigt ansvar, siger John Nordbo. Investeringsselskabet Nordic Solar Energy A/S er uenig i, at der skulle være en modsætning mellem at investere i vedvarende energi og sikre kunderne et godt afkast. Det handler blot om at gøre ansvarlige investeringer og ikke tage for store risici, mener selskabet. At pensionsselskaberne har fokus på et højt afkast, harmonerer fint med de årlige afkast på 8-10 procent, som vi genererer til vores private investorer. At fokus på et højt afkast skulle være en forhindring for grønne investeringer, kan jeg slet ikke genkende, siger adm. direktør Nikolaj Hoff fra Nordic Solar Energy A/S til Erhvervsmagasinet CSR. Undersøgelsen er en researchrapport, som seniorrådgiver for klima- og energi Hanne Jersild fra WWF har stået i spidsen for. De selskaber, hvis investeringer og grønne teknologier er blevet undersøgt, er: ATP, DanicaPension, Industriens Pension, Nordea Liv & Pension, PensionDanmark, PFA, PKA og Sampension. Analysen bygger på offentligt tilgængeligt materiale på hjemmesider m.m. samt telefoninterview med de pågældende selskaber. På trods af, at alle pensionskasser ifølge deres hjemmesider giver udtryk for at være samfundsansvarlige, har kun tre pensionskasser i følge analysen og udtalelser fra deres investeringsansvarlige et ønske om at have en klimabevidst profil: Nordea Liv & Pension, PFA og PKA. At fokus på et højt afkast skulle være en forhindring for grønne investeringer, kan jeg slet ikke genkende, siger adm. direktør Nikolaj Hoff, fra det grønne Nordic Solar Energy. Det er supervigtigt at få flyttet økonomiske resurser fra fossile investeringer til grønne investeringer, siger John Nordbo, miljø- og klimachef i WWF Verdensnaturfonden. 38 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave oktober