KONTANTHJÆLPS- HÅNDBOGEN 2008

Transkript

1

2 KONTANTHJÆLPS- HÅNDBOGEN 2008

3 Erik Jappe KONTANTHJÆLPS- HÅNDBOGEN de gældende regler for at få kontanthjælp efter den sociale lovgivning 18. reviderede udgave Frydenlund

4 Kontanthjælpshåndbogen udg., 1. oplag, 2007 Frydenlund og Erik Jappe ISBN: ISSN: Tryk: Frydenlund Omslag: Claus Nielsen Af samme forfatter: 1) Skal vi aftale fælles forældremyndighed? 2. udg., Frydenlund. 2) Forældrenes bog. 1. udg., Frydenlund. 3) Forældrenes bog om børn og unge. 1. udg., Frydenlund. 4) Socialoversigten udg., Frydenlund. 5) Viden om: Thailand. 1. udg., Forlaget Kolibri. 6) Kærlighedens mange ansigter. 1. udg., Forlaget Kolibri. 7) Viden om: Filippinerne. 1. udg., Forlaget Kolibri. 8) Lovindsigt: Enkeltudgifter - aktivlovens udg Frydenlund. 9) Indsigt: Forældremyndighed og samvær. 3. udg., Frydenlund. 10) Indsigt: Indgreb mod småbørn. 1. udg., Frydenlund. 11) Frydenlunds Lovserie: Aktivloven. 2. udg., Frydenlund. 12) Frydenlunds Lovserie: Serviceloven. 1. udg., Frydenlund. 13) Frydenlunds Lovserie: Retssikkerhedsloven. 1. udg., Frydenlund. 14) Håndbog for pædagogstuderende. 7. udg Frydenlund. 15) Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet. 4. udg Frydenlund. 16) Indsigt: Tvangsfjernelse. 2. udg Frydenlund. 17) Pædagogisk Lovsamling 2007/ udg Frydenlund. 18) Børn og Unge-håndbogen udg Frydenlund. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde sal 1207 København K Tlf: Fax frydenlund@frydenlund.dk

5 Indhold Sådan er bogen bygget op...9 Indledning...11 Kap. 1 På bistandskontoret efter kontanthjælp På bistandskontoret Arbejdsgangen Ret til at se journalen m.v Hvem styrer på bistandskontoret? Afgørelser og klagemuligheder Vejledning, opfølgning og ophør af udbetaling af hjælp ved unddragelse af strafforfølgning m.v Registrering som arbejdssøgende Kort om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Særlige forhold Vær endelig opmærksom på Kap. 2 Kontanthjælp og starthjælp Kontanthjælp (oversigt) : Kontanthjælp - betingelser : Beregning af kontanthjælpen : Særlig støtte efter : Modregning af indtægter : Formuens betydning Starthjælp Nedsættelse af hjælp og loft over den samlede hjælp : Nedsættelse af hjælp til ægtepar : Loft over den samlede hjælp : Nedsat hjælp til unge under 25 år Nedsættelse pga. udeblivelse, sanktioner og evt. ophør af hjælp Daginstitutionsbetaling m.v Orlovsydelse Kap. 3 Revalidering Selvstændig virksomhed ( 65-67) Kap. 4 Hjælp i særlige tilfælde efter Hjælp til enkeltudgifter Hjælp til medicin, tandbehandling m.v

6 4.3. Hjælp til opretholdelse af samværsret - 83, stk Hjælp til kontakt med bortførte børn - 83, stk Når ingen har forsørgelsespligt over for et barn Hjælp til flytning Efterlevelseshjælp - 85 a Kap. 5 Kontant hjælp til børn og handicappede m.v. efter serviceloven Hjælp til merudgifter ved forsørgelsen af handicappede børn og unge Særligt om tabt arbejdsfortjeneste - 42 og Hjælp til merudgifter ved forsørgelsen af voksne med et handicap Hjælp til truede børn Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Plejevederlag m.v. ved pasning af døende Kap. 6 Tilbagebetaling af kontanthjælp Tilfælde, hvor hjælpen skal kræves tilbagebetalt Tilfælde, hvor hjælpen kan kræves tilbagebetalt Gennemførelse af kravet om tilbagebetaling : Opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser : Inddrivelse af kravet Forsøg: Eftergivelse af gæld Kap. 7 Andet om kontanthjælp Naturalhjælp m.v Skat og arbejdsmarkedsbidrag Udbetaling af hjælp m.v : Kontanthjælp/starthjælp ydes bagud - 13 b : Engangshjælp efter aktivloven - 25 a : Forudgående ansøgning Omberegning af hjælp Omgørelse og begunstigende forvaltningsakter ATP Særlig pensionsopsparing

7 Kap. 8 Forsørgelsespligten over for det offentlige - 2 og Om forsørgelsespligten over for det offentlige Når forsørgelsespligten ikke overholdes Ophør af forsørgelsespligten over for det offentlige Når der er fastsat bidrag Når bidrag ikke er fastsat eller sat for lavt Kap. 9 Særligt om kontanthjælp til bestemte persongrupper Hjælp til ægtefæller Hjælp til samlevende/samboende Hjælp til enlige forsørgere Hjælp til unge : Hjælp til unge under 18 år : Hjælp til unge over 18 år Hjælp til uddannelsessøgende Hjælp til selvstændige Hjælp til personer i arbejdskonflikt Hjælp til udlændinge og flygtninge m.fl Hjælp til førtidspensionister Hjælp til delpensionister og til personer, der har nået efterlønsalderen uden ret til pension Hjælp til efterlønsmodtagere Hjælp til højskoleelever Hjælp til værnepligtige Hjælp til strafafsonere og varetægtsfængslede m.fl Hjælp til udlandsdanskere Hjælp til prostituerede Hjælp til kunstnere Kap. 10 Særligt om kontanthjælp i bestemte situationer Hjælp ved arbejdsløshed Hjælp ved sygdom Hjælp ved graviditet og fødsel Hjælp ved separation og skilsmisse Hjælp ved samlivsophævelse Hjælp ved dødsfald Kap. 11 Rådgivning og vejledning om kontanthjælp

8 Bilag Lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik (nr. 606 af den 30. juni 2003) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddrag) Lov om retssikkerhed og administration Lov om social service (uddrag) Afgørelsesregister Anvendt lovmateriale m.v Takstoversigt Stikordsregister Viden og information giver indflydelse og magt - forbered dig derfor grundigt til mødet med din sagsbehandler! 8

9 Sådan er bogen bygget op Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Kapitel 9: Her beskrives der en række forhold, som du skal være opmærksom på ved henvendelse på bistandskontoret. Administration, aktindsigt, begrundelse af afgørelser, klagemuligheder og klagestatistik, vejledning og opfølgning og registrering som arbejdssøgende er nogle af de emner, der omtales. Kontanthjælp er den hovedform for hjælp, der søges af de fleste, der kommer på bistandskontoret. Derfor beskrives området grundigt. Endvidere er der en omtale af reglerne om starthjælp, daginstitutionsbetaling m.v. og orlovsydelse. Kapitlet omhandler mulighederne for at få hjælp til revalidering, herunder hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Her er omtalt reglerne om hjælp i særlige tilfælde. Hjælpen kan søges, uanset om du i forvejen går på bistandshjælp. Den omfatter bl.a. hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, medicinhjælp, hjælp i forbindelse med samvær og flyttehjælp. Her omtales mulighederne for kontanthjælp efter serviceloven bl.a. til forældre med børn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap. Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste omtales også her, ligesom hjælp til merudgifter til voksne med et fysisk eller psykisk handicap er omtalt. Endvidere omtales muligheden for hjælp til truede børn og muligheden for at modtage plejevederlag m.v. ved pasning af døende. Det omtales her, hvornår din hjælp kan eller skal kræves tilbagebetalt. Endvidere omtales det, hvornår du kan slippe for at tilbagebetale din gæld til bistandskontoret. Kapitlet fortæller om bistandskontorets muligheder for at udbetale hjælpen i naturalier i stedet for i kontanter. Her beskrives endvidere reglerne om skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Endelig omtales reglerne om udbetaling og engangshjælp og omberegning af hjælp og om omgørelse af beslutninger. I kapitlet gøres rede for reglerne om forsørgelsespligt. Det vil bl.a. sige noget om ægtefællers pligt til at forsørge hinanden og deres børn, herunder dettes betydning for kontanthjælpen. Det omtales her, hvilke særlige problemer der er for bestemte per- 9

10 Kapitel 10: Kapitel 11: songrupper som f.eks. uddannelsessøgende og enlige forsørgere. Det påpeges, hvad der særligt skal lægges mærke til. Der tages her udgangspunkt i nogle almindeligt forekommende situationer som eksempelvis samlivsophævelse og arbejdsløshed. Der gøres rede for, hvilke former for hjælp der bl.a. kan søges i sådanne situationer. Dette kapitel omhandler mulighederne for rådgivning og vejledning om kontanthjælp og om økonomiske problemer, herunder om ukorrekt rådgivning og kommunernes erstatningsansvar. Bilag: Hele aktivloven er (AKL) optrykt med alle ændringer indtil 1. juli 2007 indarbejdet. Bilag: Reglerne om særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde er optrykt i dette bilag. Bilag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er optrykt i uddrag. Bilag: Retssikkerhedsloven (RTL), som udgør det centrale administrationsgrundlag for kommunernes sociale indsats, er optrykt i sin helhed. Bilag: Serviceloven (SEL), som bl.a. drejer sig om hjælp til handicappede børn og voksne og børn og unge med behov for særlig støtte, er optrykt i uddrag. Bilag: Brug det kronologiske afgørelsesregister, hvis du har behov for at finde en bestemt principafgørelse i bogen. Bilag: Her kan du finde en liste over alle anvendt love, bekendtgørelser, vejledninger m.v. Bilag: Takstoversigt 10

11 Indledning Denne håndbog beskriver den enkelte klients sociale rettigheder inden for kontanthjælpsområdet, som de ser ud efter afslutningen af Folketingssamlingen i juni Der er bl.a. sket disse ændringer af betydning for bogens emneområde:! Ændring af kontanthjælpssatsen til unge under 25 år med visse alvorlige psykiske lidelser.! Forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.! Velfærdsreformen med forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v., herunder nye sanktionsmuligheder.! Kommunernes generelle kontrolmuligheder er blevet forbedrede.! Nye automatiske modregningsregler i udbetalinger fra det offentlige.! Kommunen kan nu yde hjælp til dækning af udgifter til en bopælsforælders transport af barnet i forbindelse med samvær.! Justering af den øvre grænse for hjælp (loftet) til modtagere af kontanthjælp m.v. Hertil kommer, at bogen er opdateret med en række mindre lovændringer og ændringer i bekendtgørelser m.v., principafgørelser og takster siden sidste udgave. Vores sociale lovgivning bygger på nogle gennemgående grundlæggende principper om, - at du har et ansvar for din egen situation, således at du - evt. med særlig støtte - aktivt skal medvirke til at løse egne problemer, - at du skal have en stor grad af indflydelse, - at mulighederne for hjælp skal ses bredt og ikke kun i forhold til den sociale lovgivning, - at bistandskontoret tidligt i et hjælpeforløb skal målrette indsatsen, for at hjælpen i højere grad kan virke forebyggende, - at arbejdsmarkededet skal være mere rummeligt for at fastholde personer i beskæftigelse og forbedre mulighederne for at få en aktiv tilværelse, og - at øge fleksibiliteten og inddrage andre i forebyggelse og løsning af sociale opgaver, f.eks. de faglige organisationer og de frivillige. 11

12 Reglerne om kontanthjælp findes i aktivloven, som denne bog primært handler om. I serviceloven findes reglerne om hjælp til handicappede og børn m.fl. Reglerne herom (kontanthjælpsreglerne) er også omtalt i denne bog, ligesom jeg kommer ind omkring centrale områder vedrørende retssikkerhedsloven. Reglerne om aktivering m.v. findes nu i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er optrykt som bilag (se s. 438). Bogen kommer i begrænset omfang i berøring med denne lov, men indeholder dog en kort gennemgang af regelsættet (se kap s. 47). Kontanthjælpslovgivningen er rimelig kompliceret - både for sagsbehandlerne og for klienterne. Til dem og alle andre, der er interesseret i, hvordan vores sociale lovgivnings nederste sikkerhedsnet fungerer i praksis, er denne håndbog skrevet. Håndbogen kan bruges af alle med behov for kontanthjælp. Gruppen af folkepensionister er dog kun i enkelte tilfælde omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne. Som hovedregel skal de benytte pensionslovgivningens regler for hjælp som personligt tillæg. Folkepensionister med børn er selvfølgeligt omfattet af de bestemmelser, der vedrører hjælp til børn. Førtidspensionister er med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003, omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne i flere tilfælde end tidligere. Første kapitel indfører dig i, hvad bistandskontoret er for en størrelse, hvilke regler der gælder for aktindsigt og så videre. Læs dette kapitel grundigt - så får du meget mere ud af håndbogen i den sidste ende. 12

13 Kapitel 1: På bistandskontoret efter kontanthjælp Når du træder ind ad døren til bistandskontoret, vil det hele sikkert forekomme dig noget forvirret. Blot det at finde og få fat i sin sagsbehandler kan være ret besværligt. Der er mange døre, der åbnes og lukkes i en uendelighed. Folk kommer og går. Telefonerne kimer. Og midt i det hele står du og skal finde ud af, hvor du skal henvende dig, og hvad du skal gøre. Men sådan er det ofte, når man bevæger sig ind i et offentligt kontor for første gang. Du kommer alene og går alene. Det gør de andre også. Sådan er bistandskontoret indrettet. Det kan være med til at give dig det indtryk, at det er dig, der ikke slår til, når du må henvende dig på bistandskontoret. MEN HOP IKKE PÅ DEN! Arbejdsløshed, lav indkomst, mangel på bolig, sygdom m.v. tvinger mange til at søge hjælp. Det er problemer, som ofte er svære at løse for den enkelte. Samfundet har også et ansvar for, at problemerne forsøges løst. Det kan gøre det lidt lettere for dig at gå på bistandskontoret, når du tænker på denne måde. Men let bliver det nu sjældent! Kendskab til, hvordan arbejdsgangen er på bistandskontoret, kan også være med til at lette din situation, så spørg dig for. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) beskriver borgerens møde med bistandskontoret: O 1. Formålet med denne lov er at 1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, 2) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, 3) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 4) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager. Meningen er god nok - du skal medinddrages. Mere forebyggelse. Større grad af retssikkerhed. Reglerne om, hvordan kommunerne skal behandle sager efter sociallovgivningen, findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven, den alminde- 13

14 lige forvaltningsret og så retssikkerhedsloven, som særligt regulerer, hvordan sociale sager skal behandles. Den almindelige forvaltningsret omhandler en række forvaltningsretlige grundsætninger, der ikke er skrevet ned i lovtekst, men fremgår af domspraksis, forvaltningsretlig litteratur, Ombudsmandens udtalelser samt vejledende udtalelser fra forskellige ministerier, styrelser m.fl. Det drejer sig bl.a. om kravet til hurtig og smidig sagsbehandling. Du bør således ikke tynges af unødvendig formalisme, f.eks. krav om skriftlighed, hvor en telefonsamtale egentlig er tilstrækkelig. Sagsbehandlingen skal også tilrettelægges så økonomisk som muligt af hensyn til myndighedens ressourceanvendelse og økonomien hos den enkelte borger. Kommunerne skal også tage hensyn til god forvaltningsskik. Dette begreb, som bygger på sædvaner, der gennem mange år er udviklet i forbindelse med offentlig forvaltning, samler en række normer for de hensyn, som en offentlig myndighed skal tage over for borgerne. Disse normer kommer bl.a. til udtryk gennem udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og domstolsafgørelser m.v. Dette juridiske grundlag udgør således - sammen med de regler, som følger af de enkelte love og lovbestemmelser - rammerne for behandlingen af sager hos myndigheder, statsforvaltninger, nævn og råd, kommuner, regioner, de sociale nævn, Ankestyrelse, børn- og ungeudvalg, klageråd m.fl. Som du kan se af forvaltningsgrundlaget og af begrebet god forvaltningsskik, er der mange fine intentioner, men i praksis kniber det for kommunerne at leve op til dem. Ressourcer, holdninger og mangel på efteruddannelse af medarbejdere gør, at der mange steder ikke leves op til målene. F.eks. er der stadigvæk et utal af sager, hvor der gives en mangelfuld eller en direkte fejlagtig begrundelse for en afgørelse På bistandskontoret På langt de fleste bistandskontorer er der efterhånden indført tidsbestilling. Det er både til din og sagsbehandlerens fordel. Du undgår i de fleste tilfælde ventetid, når du møder frem, og sagsbehandleren kan til dels planlægge sin arbejdsdag. Desværre er presset på bistandskontorerne meget stort, så ring og bestil tid i så god tid som muligt. Der kan let gå 14

15 14 dage eller mere, før der er plads i sagsbehandlerens kalender. Længere tid behøver du dog heller ikke at vente. Hvis dit problem skal behandles umiddelbart, f.eks. fordi du risikerer at blive sat ud af din bolig på grund af en huslejerestance, har du krav på at få din sag behandlet straks, især hvis du har børn. Det fremgår af retssikkerhedslovens 5 a, at kommunen straks skal behandle spørgsmål om hjælp, når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp (indført pr ). I bistandskontorets telefonomstilling kan de i de fleste tilfælde fortælle dig, hvem der skal være din sagsbehandler. Det afgøres mange steder ud fra, hvor du bor og/eller, hvad dit cpr-nummer er. Det kan være sådan, at der på dit bistandskontor er en såkaldt visitationsordning eller en modtagelse. Det vil sige, at der sidder f.eks. to sagsbehandlere og tager imod alle nyhenvendelser. De sager, hvor problemet er økonomien, beholder de måske selv. Hvis du har andre problemer, f.eks. behov for hjælp til uddannelse, vil du blive visiteret videre til den sagsbehandler, der arbejder med dette område. Før du når at fortælle din livshistorie til alt for mange, må du derfor spørge om, hvem du kan regne med, vil blive din sagsbehandler i fremtiden. Hvis du oplever dit problem som rent økonomisk, bliver det sagsbehandlerens opgave ud fra de nøgne oplysninger at vurdere, om du er berettiget til kontanthjælp eller ej. Oplever du, at du har andre problemer foruden de økonomiske, er det vigtigt for din sag (sådan én bliver du til på bistandskontoret), at du får lov at fortælle om disse problemer en af de første gange. Pas på, at samtalen ikke starter med en endeløs kontrol af oplysninger, for det gør let hele situationen meget teknisk og forvirrende. Dit problem kan udvikle sig til, om du har alle oplysninger med. Du må forsøge selv at styre samtalen, hvis din sagsbehandler er for teknisk i starten. Jo grundigere du får gjort rede for dit problem, desto større chance er der for, at det bliver forstået på bistandskontoret. Husk også at være dig selv i samtalen. I længden opnår du kun yderst sjældent noget ved at spille smart, hård banan eller noget helt tredje. 15

16 Ansøgning Du kan søge om kontanthjælp skriftligt eller mundtligt. Du vil herefter få et ansøgningsskema, som du skal udfylde. Tidspunktet for din ansøgning regnes fra den dag, hvor du får udleveret et ansøgningsskema - dvs. selve dagen for din første henvendelse. Se efter, at skemaet er påstemplet aktuel dato, så der ikke bliver nogen tvivl om ansøgningstidspunktet. Fra tidspunktet, hvor du får udleveret ansøgningsskema, til du igen henvender dig, må der ikke gå alt for lang tid. Du skal således henvende dig igen inden for en rimelig frist, fremgår det af O-81-98: O Ankestyrelsen fandt, at ansøger måtte anses for at have søgt om kontanthjælp ved sin henvendelse til socialforvaltningen den 19. august 1997, hvor han fik udleveret et ansøgningsskema med påstemplet dato. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det ikke kunne medføre skadevirkning for ansøgeren, at forvaltningen havde tilrettelagt arbejdsgangen således, at en ansøgning krævede flere henvendelser. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at en ansøger for at fastholde dette ansøgningstidspunkt havde en forpligtelse til at følge sin ansøgning op og indlevere sit ansøgningsskema indenfor en rimelig frist. Ankestyrelsen fandt, at 2 måneder fra 19. august til den 20. oktober 1997 ikke kunne betragtes som en rimelig frist, medmindre det blev godtgjort, at der havde foreligget særlige omstændigheder, som havde forhindret ansøger i at kontakte forvaltningen. Det forhold, at han havde været sygemeldt, kunne ikke i sig selv betragtes som særlige omstændigheder. Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøgningstidspunktet måtte fastsættes til den 20. oktober Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse. Afgørelsen medførte dog ingen ændring i forhold til ansøger, der i henhold til nævnets afgørelse havde været berettiget til hjælp fra den 19. august Samme linje følges i A-21-06: O Ansøgeren havde ikke ret til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet til ny henvendelse 5 uger senere, idet henvendelsen ikke skete inden for en rimelig frist. Der forelå heller ikke oplysninger om særlige forhold, som havde forhindret ham i at kontakte kommunen på et tidligere tidspunkt. Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at en ansøger havde pligt til at bidrage med oplysninger, som var nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp, han havde ret til. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren først henvendte sig til kommunen igen 5 uger efter ansøgningstidspunktet. Der blev desuden lagt vægt på, at ansøgeren udeblev fra et møde, der var aftalt til ca. 1 uge efter ansøgningen. Det kunne ikke tillægges afgørende betydning, at ansøgeren i den mellemliggende periode havde haft psykiske problemer, og at der havde været helligdage. Bistandskontorets pligt til at undersøge din sag Der er nogle ting, som bistandskontoret skal sikre sig første gang, du er der. Det er, om du er tilmeldt folkeregistret i kommunen, om du er gift, 16